2021 01 | NR. 1 | 34. ÅRGANG

Page 10

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

10

Det tegningsløse anlægsprojekt

Af: Martin Andersen, Projektleder, Plan & Projekt, Novafos.dk

På de fleste store anlægsprojekter udveksles der betydelige mængder information i form af referater, tegninger, kort mv. Mange kort og tegninger skal også løbende opdateres gennem anlægsprojektet, og det skal sikres, at de nyeste versioner er tilgængelige og bruges. Det tager tid at udforme, printe og distribuere dette materiale, så et oplagt spørgsmål er, om man kan håndtere disse informationer lidt smartere?

I forbindelse med et stort klimatilpasningsprojekt i Hellerup, hvor Novafos er bygherre og Niras er rådgiver, har vi valgt at bygge en digital platform, som gjorde traditionelle kort og tegninger overflødige. Platformen blev anvendt til registrering af tidsplan, fremdrift, tilsynsnotater og projektregistreringer. På denne måde fik alle brugere samme opdaterede projektgrundlag, og vi fik samtidig et langt bedre overblik på et komplekst anlægsprojekt. På den digitale platform registrerede vi desuden den omfattende kommunikation med en bred palette af interessenter. Der er tale om en WebGIS-løsning, hvor data fra offentlige kilder, forskellige projektdata samt diverse registreringer samles i ét grafisk datavindue med lag, der kan klikkes til og fra, alt efter hvad der ønskes vist. Figur 1 illustrerer med eksempler de forskellige datakilder, som blev samlet i vores WebGIS-platform.

Overblik over håndtering af interessenter

Undervejs i projektforløbet har Niras løbende været gode til at tilpasse platformen, så den har svaret til de behov, vi har haft i projektet. Eksempelvis er der indarbejdet et omfattende kommunikationsoverblik, som betyder, at vi har haft et digitalt overblik over hvilke ejendomme, der har fået §12-varslinger og forskellige nabobreve, samt information om hvor vibrationsmålere er opsat, hvor der er udført indvendige eller udvendige fotoregistreringer eller hvilke ejendomme, der får udført regnvandsstik til privat matrikel.

Stadig mulighed for print

Figur 2 viser WebGIS-platformen i et af projektområderne. Det er på platformen muligt at zoome ind og få synliggjort alle ønskede data, hvorefter der kan dannes en pdf, som kan printes. Eksempelvis har vores entreprenører typisk printet arbejdstegninger for de enkelte veje med nye ledninger, eksisterende ledninger, vejudstyr mv.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.