2022 02 | NR. 1 | 35. ÅRGANG

Page 30

Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA

30

Hvorfor nøjes? Punktskyer som dokumentation gør arbejdet lettere —

Fagområdet landmåling udvikler sig i rivende fart og den traditionelle landmålerstok burde i de fleste tilfælde blive skiftet ud med en laserscanner, en drone eller en mobiltelefon.

Af: Andreas Hodal, Partner, Landinspektør, Afdelingsleder LE34 LE34

Den traditionelle metode

Hidtil har det været den gængse opfattelse, at vi ikke skal bruge tid på at måle mere, end det der bliver bestilt. Men hvad hvis det er muligt at måle meget mere uden at øge tidsforbruget? Og hvad hvis værdien af den ekstra mængde data giver store besparelser på lang sigt?

Når et afløbsteknisk anlæg skal renoveres, bliver landmålere kaldt ud for at dokumentere den eksisterende geometri. Bygherren definerer og bestiller nogle oplysninger, som landmålerne leverer: Hvor bred er overløbskanten? Hvad er udløbskoten og hvilke dimensioner har de tilstødende ledninger? Bygherren anvender disse data til at projektere det nye anlæg. De samme geometriske informationer skal dernæst måles og dokumenteres, når et nyt anlæg er etableret. Denne såkaldte ”as-built” dokumentation foretages ofte af den udførende entreprenør som et led i projektets samlede entreprise. Det bliver altså defineret fra opgave til opgave af bygherre, hvilke elementer vi måler og dokumenterer. Hvis det er et afløbsteknisk anlæg, kan det for eksempel være DANVA´s Dandas datamodel, som specificerer, hvad der skal måles. En bundkote her og en udløbskote der. Men hvorfor nøjes med det?


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.