7 minute read

FRA KLUB TIL KLUB

Next Article
GENOPTRÆNING

GENOPTRÆNING

Esbjerg Golfklub fejrer 100-årsjubilæum i bedre form end nogensinde

10 års samarbejde i golfring fortsætter

Advertisement

Den 21. marts rundede Esbjerg Golfklub 100 år. Klubben er Danmarks tredje ældste. Aktiviteten i klubben er steget under nedlukningen, hvor mange har opdaget og genopdaget sporten. Det samlede antal medlemmer er nu på 1.700. 1921. Året, hvor Albert Einstein vandt Nobelprisen i fysik, den første pølsevogn rullede ud i de danske gader – og så var det året, hvor Esbjerg fik sin første golfbane.

Den 21. marts rundede Esbjerg Golfklub 100 år. Trods de mange år på bagen er klubbens handicap lavere end nogensinde. Det seneste år har budt på øget aktivitet i klubben, der nu har rundet 1.700 golfspillere. Under nedlukningen af det meste af Danmark har vi set en stor aktivitet på vores anlæg. Golf er en coronavenlig sport. Mange har opdaget og genopdaget sporten det seneste år. Det har givet en flot aktivitet på banerne, siger formand Birgitte Jensen.

Sætter Esbjerg på verdenskortet Jubilæet kunne ikke fejres med en stor fest på selve dagen på grund af risiko for coronasmitte. Klubben har valgt at opsætte en vandkunst for at markere det skarpe hjørne. En vandkunst, som passer ind i naturen omkring banen - og som medlemmerne kan nyde i de næste 100 år.

Helt uden festligheder bliver jubilæumsåret ikke. August er et stærkt pejlemærke for klubben, hvor uge 31 bliver en jubilæumsuge i medlemmernes tegn. Ugen efter er klubben vært for den internationale turnering Made in Esbjerg Challenge presented by FREJA og Total.

Golfklubberne i Skive, Aars, Hvalpsund, Morsø, Løgstør, Harre Vig, Hjarbæk Fjord, Jammerbugten og senest Nordvestjysk har i 2020 haft en aftale om et samarbejde (Golfring Limfjorden), hvor klubbernes medlemmer for et beskedent merkontingent på 900 kroner har kunnet spille frit på hinandens baner. vokset til 9 klubber, som styregruppen har fastsat som det højeste antal.

I 2020 har medlemmer af ordningen gennemført 19.678 besøg, svarende til gennemsnitligt 12-13 besøg på fremmed bane for hvert medlem. Alt dette for en ekstra kontingentbetaling på kun 900 kr.

Økonomisk udligningsordning – og et stort medlemsgode Klubberne har en økonomisk udligningsordning, hvor de klubber, der har flest besøg, også får de største indtægter. Bevæggrunden for at gå med i ordningen har været forskellig – nogle klubber har vægtet det store medlemsgode højest, andre klubber ser en øget indtægt, som det største gode. Det er de 9 fortsættende klubbers umiddelbare vurdering, at det er en ”win-win” situation.

Ordningen fortsætter med de samme 9 klubber i 2021 Nordvestjysk Golfklub kom med for et år siden, da muligheden opstod efter Volstrup Golfcenters udmeldelse.

Ordningen har i 2020 haft over 1.400.000 kr. til fordeling mellem klubberne. Dette er en stigning på ca.150.000 kr. i forhold til de senere år. Den økonomiske topscorer er Hvalpsund efterfulgt af Harre Vig og Hjarbæk.

Erfaringer fra de første 10 år Ordningen har nu været i kraft siden 2011 – de første to år med 5 klubber. Siden da er ordningen

HimmerLand totalrenoverer restauranten og giver den nyt navn

Det er ikke kun de fysiske rammer, der er under kærlig behandling i det himmerlandske, hvor hotellet står midt i en total-renovering af samtlige afdelinger, der tæller både golfbutikken, receptionen, hotel-torvet og meget mere. Også mere nostalgiske ændringer er på dagsordenen, da man har valgt at ændre navnet på restauranten til HimmerRiget.

Det sidste stykke tid har restauranten på Lars Larsens Vej ellers været uden dåbsattest, men nu er stedet, der tidligere hed P.O.L.O., døbt HimmerRiget. Ændringen, der spiller på kælenavnet for området omkring HimmerLand, er dog ikke det eneste nye. I forbindelse med navneændringen, har man nemlig valgt, ligesom med så mange andre steder på hotellet, at renovere fra top til bund.

Noget tyder dog også på, at HimmerLands gastronomiske ambitioner er holdt godt i hævd. Således kunne man i november 2020 præsentere 5 gafler i NORDJYSKE anført af Køkkenchef, Daniel Ditman Pedersen, der tidligere havde sin gang på Musikkens Spisehus i Aalborg. Nyt vinunivers Udover tilføjelserne til teamet og de igangværende renoveringer, er der også investeret i en ny vinsamling, som ifølge Restaurantchef, Mette Andersen vil pryde det nye vinkort, der snart bliver præsenteret. ”Vi har investeret i et meget bredt sortiment af vine, så vi har noget til enhver smag i forskellige prisklasser,” siger Mette og fortsætter: ”De nye vine skal give vinkortet mere dybde og et større udvalg af vine med alder. Selvom vi investerer i både nye rammer og nyt vinkort, er det vigtigt for os, at vi ikke går på kompromis med et af vores største varemærker. Vi er nemlig kendt som stedet, hvor alle kan være med, og det skal vi blive ved med at være.”

De igangværende renoveringer forventes færdiggjort den 1. april, hvor det forhåbentligt er muligt at igen byde gæster velkommen i både HimmerRiget såvel som resten af HimmerLand.

Massiv velkomst til golfklubben

En tre meter høj og 2,5 tons tung statue med navnet ”Golfspilleren”, er blevet opsat i rundkørslen ved Skebjergvej og Smørum Parkvej. Den tavse golfer er hugget ud i marmor og beton, skabt af klubbens medlem Peer Rubin, og viser med sit sving vej til Smørum Golfklub

Medlemmer og gæster til Smørum Golfklub, der kommer fra motorvejen, bliver fremover mødt af et helt nyopstillet kunstværk af Peer Rubin, der ikke bare symboliserer spillet, men også peger med køllehovedet direkte mod målet - indgangen til landets største golfklub ”Vi er rigtig stolte af, at Smørum by har fået et nyt vartegn i form af en golfspiller”, siger Keld Østergaard Christensen.

Golfdirektøren supplerer med at klubben hele tiden arbejder på at udvikle sig. ”Senest er der i Smørum Golfklub blevet installeret landets første Toptracer på Driving Rangen. Det er et digitalt træningsværktøj, der gør øvetimerne til ren underholdning med muligheder for længste drive, spil på verdens bedste baner, at spille og konkurrere mod venner og en halv snes andre faciliteter. Toptracer Range er gratis for både medlemmer og gæster, og det er yderst populært”, siger Keld Østergaard Christensen.

Lalandia overlader driften af Holmsland Klit Golf til den lokale golfklub

Iforbindelse med etableringen af det nye Lalandia i Søndervig har Lalandia erhvervet Holmsland Klit Golf – driften af golfbanen overtages nu af Holmsland Klit Golfklub. Vi er glade for den interesse og entusiasme, som Holmsland Klit Golfklub har udvist for at overtage driften af banen. De har helt sikkert gode forudsætninger for at drive banen med succes, fortæller adm. direktør i Lalandia, Jan Harrit.

Holmsland Klit Golf er beliggende inden for gåafstand af de nye feriehuse, som Lalandia er ved at opføre. Med placeringen tæt på Vesterhavet er golfbanen spilbar det meste af året. Med aftalen får vi optimal indflydelse på udviklingen af golfbanen de kommende år, og det vil helt sikkert betyde, at vores medlemmer vil føle et større ejerskab til banen supplerer Thomas Andersen, formand for Holmsland Klit Golfklub, og uddyber: Vi har mange idéer til driften af banen, og med flere arrangementer kombineret med nærheden til de mange nye feriehuse ved Lalandia er vi overbeviste om, at vi kan drive banen på en god måde – både sportsligt, hyggeligt og økonomisk, afslutter Thomas Andersen.

Sindal Golfklub er klar til sæsonåbning

Sæsonstarten i Sindal Golf Klub er planlagt til lørdag den 27. marts. De unge greenkeepere har gjort et fantastisk arbejde med alt ”det grove”, men inden sæsonstarten skal banen have den sidste finpudsning. Klubben har derfor spurgt medlemmerne, om de vil give hånd med. Og det var der rigtig mange som ville. Og der er mange opgaver som sal løses: rive fairways, rive bunkers, rengøring omkring klubhus og driving range, reparationer af huller på fairways, vask af skilte osv. Klubben har lagt et stort arbejde i at tilrettelægge det hele efter corona-reglerne.

Lørdag den 27. marts er der Nordjyske Bank åbningsturnering. Og tilmeldingen er overvældende. Af hensyn til coronaen er der et deltagerloft på 96.

Ole Olsen ny direktør hos Lübker Golf Resort

Det er en yderst erfaren direktør, der i fremtiden skal lede Lübker Golf Resort med ét af Europas bedste golfanlæg og Østjyllands største private spa- og wellness center beliggende i et 200 hektar stort naturområde.

Lang hotelkarriere De nuværende omkring 70 medarbejdere i højsæsonen samt resortets mange samarbejdspartnerne kan se frem til en direktør med solid erfaring og gode resultater bag sig. Ole har gennem 18 år været direktør i en række større hotelkæder og kommer fra en stilling som direktør hos Scandic i Aarhus. Han har tidligere ledet nichehotellet Ebeltoft Strand og har desuden fire år på Hotel D’Angleterre i København med i bagagen. Aktivt helårsresort Planerne for den videre udvikling af resortet har allerede været under opsejling i et stykke tid. "Lübker Golf Resort er meget mere end golf i verdensklasse. Det er unikke gæsteoplevelser midt i den smukke natur på Djursland. Det er et sted med store udviklingsmuligheder og et stort uforløst potentiale som helårsresort i fremtiden," slår Ole fast. "Det handler om etablering af hotel, nye ferieboliger og en række nye aktiviteter, der alle understøtter vores forretning og gæsternes forventninger. Jeg glæder mig til, sammen med ejeren og resten af teamet omkring Lübker, at tage fat på denne spændende opgave," pointerer han.

This article is from: