10 minute read
BANE: BLOKHUS
from GOLFBLADET juli 2022
by mag-media
Inspiration i det nordjyske Men det vigtigste er banen, og den får ros fra alle kanter. I forarbejdet med at sikre en bane i mesterlig stand trak Keld Østergaard på sit netværk og de nordjyske rødder.
Formand Peter Borregaard og jeg tog simpelthen alle greenkeeperne på en tredages studietur. Vi tog op til HimmerLand, Aalborg og min gamle klub Nordvestjysk, siger Keld Østergaard.
Advertisement
Det gjaldt om at lære, hvordan man sætter en bane op til turnering på højeste niveau.
Han har allerede bemærket frugterne af studieturen blandt greenkeeperne.
Ud over inspiration så skaber det altså team spirit blandt vores greenkeepere. Nu har de et fælles mål, og ikke mindst noget de kan blive målt på.
Keld Østergaard spidser især ører, når golfdirektør fra HimmerLand, Thomas Nielsen, deler ud af erfaringerne fra Made in HimmerLand og Made in Denmark.
Masser af orangeklædte frivillige I sine snart fem år på posten har Keld Østergaard været med til at polstre Danmarks mest medlemsrige golfklub med andet end mennesker. Egenkapitalen er vendt fra minus til plus. Men pengene skal ikke fyres af på at afholde turneringer. Hér kommer et væld af frivillige i klubben ind fra højre, faktisk var op mod 140 af slagsen aktive under Smørum Ladies Open. De sørger for alt fra vand til spillerne, til diæter og transport. Ikke mindst hjælper de orangeklædte med noget afgørende på Smørumbanens høje rough: forecaddies.
Vores svenske samarbejdspartnere havde regnet med 15-20 frivillige. Vi ender med at stille op med 60 frivillige til hver af dagene. Vi måtte køre en ekstra tur til Sverige og hente flere orange t-shirts til de mange frivillige, griner Keld Østergaard.
Privat indlogering Tuula Undall, som er Club Manager i Smørum, står i spidsen for koordineringen af de mange frivillige. Det gælder også indkvartering af de spillere, som ikke har meget at rutte med, når de turnerer rundt på jagt efter drømmen om LET. Selv om præmiesummen til Smørum Ladies Open i år lå pænt på €50.000, faktisk den næststørste pengesum af de 18 turneringer på årets Ahlsell Nordic Golf Tour, rejser selv de professionelle deltagere på stramme budgetter. Her trådte en række frivillige med tilknytning til klubben til og tilbød privat indkvartering. En af dem er Michael Axelsen. Han havde ikke mindre end tre finske spillere boende, der rejser og overnatter sammen.
Vi smækkede luftmadrasser op til dem og holdt også en hyggelig grillaften onsdag, hvor mine egne børn også var med, siger Michael Axelsen, der selv er far til topspillerne John, Johanna og Elisa.
Det var en super oplevelse at have de finske piger boende. Det kan kun anbefales. De var meget taknemmelige for, at vi åbnede vores hjem for dem.
Armene vil bare ikke ned Sportsligt set blev Smørum Ladies Open som nævnt en kæmpesucces for klubben, der satte sig tungt på hele podiet. Sejr til Cecilie LethNissen, andenplads til søster Amalie Leth-Nissen. Tredjepladsen gik til en endnu en Smørum-spiller, nemlig Natacha Høst Husted, som lå i spidsen efter første runde.
Det kan vi selvfølgelig ikke få armene ned over, fortæller Keld Østergaard, der før turneringen blot havde et afdæmpet håb om dansk deltagelse i førerfeltet, eventuelt af en Smørum-spiller.
Smørum var i forvejen, længe inden Smørum Ladies Open, kendt for topgolf, med navne som Nanna Koertsz Madsen, Emily Kristine Pedersen og nu også på herresiden DP World Tour-spilleren Marcus Helligkilde. Drømmeresultatet ved Smørum Ladies Open på hjemmebanen er kulminationen, hvis ikke en naturlig følge, af mange års målrettet elitearbejde på kvindeområdet i Smørum Golfklub. Modne Smørum Smørums har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling på kort tid, siden starten i 1994. Vi skal ikke længere tilbage end Leth-Nissen-søstrenes spæde år, hvor Smørum blot var en lillebitte pay-and-play-bane et sted hverken langt fra eller tæt på hovedstaden.
Det ry er svært at ryste af sig. Men jeg tror det stammer fra folk, der var her for årtier siden, dengang det var en pløjemark med nyplantede træer,
Rent Smørum-bord. Podiet dækkes tæt af de lokale heltinder Cecilie Leth-Nissen (midten), Amalie Leth-Nissen (tv) og Natacha Høgh Husted (th). (Foto: Frank Undall)
Fra venstre Club Manager Tuula Undall, DGU-formand Lars Broch og Smørum Golfklubs golfdirektør Keld Østergaard. (Foto: Steen Gejl Lyngby)
der ikke var i spil endnu, siger Keld Østergaard.
I dag er de træer syv meter høje. Smørum har tre sløjfer af høj kvalitet, en udfordrende par 3-bane, en yderst velbesøgt Toptracer-range og et helt nyt kortspilsområde. Ikke mindst har Smørum en intermediate-bane, som alle har godt af at spille. Men det er nu mennesker, der gør en golfbane til en golfklub. Smørum har et livligt klubmiljø med næsten 2500 medlemmer og yderligere et par hundrede på venteliste for at komme ind.
Klubben mærker efter Med Smørum Ladies Open vel overstået, og nu lidt mindre ny i trafikken, gælder det om at kigge tilbage for at kigge frem. Allerede nu kan Keld Østergaard se på tallene, at første udgave af Smørum Ladies Open ikke er en økonomisk belastning for klubben. Alligevel tager man betænkningstid, selv om aftalen med LET allerede omfatter en eventuel Smørum Ladies Open 2023.
Vi skal lige mærke efter og hele vejen rundt i organisationen. Spørge medlemmer og greenkeepere, om de er med på at gøre det her til en tilbagevendende begivenhed, siger Keld Østergaard.
En ting er sikkert: Alle har gjort det fremragende, og det sætter vi stor pris på.
Af Peter Bugge Foto: Peter Bugge og PR
Blokhus bli’r bare bedre – og bedre
Banen på den jyske vestkyst bliver ved med at lægge på, og er i dag en af de allerbedste i området.
Golfbaner i sommerhusområder har ofte en tendens til blot at være 18 flag sat i en mark. Hvor en runde da kan være meget sjov, hvis man alligevel er i området. Sådan er det ikke i Blokhus, hvor den lokale bane er både en lang køretur og en omvej værd.
Men faktisk er det lidt misvisende blot at henvise til banen. Blokhus Golfcenter har nemlig meget mere end 18 huller at byde på. Her er ferielejligheder, Pay n’ Play, Par 3-bane, motionsrum, fittingstudio og som noget nyt også to padel-baner. Selv om stedet altså er ved at udvikle sig til et regulært resort, er det dog stadig golfbanen, der er omdrejningspunktet. GOLFBLADET spillede banen et par gange med få ugers mellemrum, og bare på den korte tid var der stor forskel. Det skyldtes især, at den tårnhøje rough, som ved mit første besøg gjorde et glubsk indhug i boldbeholdningen, var fuldstændig klippet ned ved andet besøg, så jeg kom rundt uden det store tab på boldkontoen. – Vi vil gerne have den høje rough for at skabe noget kontur, det ser pænt ud. Men problemet er, at slår du ud i det, kan du ikke finde din bold. Målet er, at roughen skal være relativ høj, men også så tynd, at du kan finde din bold og spille den, forklarer anlæggets direktør, Dan Stage. – Derfor er vi begyndt at høste roughen et par gange om året i stedet for at lade afklippet blive liggende. Det udpiner roughen og gør den tyndere, supplerer chefgreenkeeper, Christoffer Jepsen.
Det er anlæggets gæster nok glade for. Klubben har blot omkring 400 A-medlemmer og 800 ialt, så centret er afhængig af greenfeespillere. Dem er der til gengæld masser af, i omegnen af 20.000 runder om året. Gæsterne strømmer selvfølgelig især til netop nu i sommerferien, men fordi banen er anlagt på sandjord, dræner den godt og der kan spilles til sommergreens hele året. Og det bliver der. – Jeg har en gang stået her 2. juledag, hvor der var 40 biler på parkeringspladsen, fortæller Dan Stage med et smil.
Nye teesteder Sandjorden har dog også givet problemer. For eksempel i perioder uden regn, hvor den hurtigt tørrer ud, og på få uger forvandler en frodig, grøn fairway til en gul, afsvedet græsplæne. Det forsøger man nu at afhjælpe ved hjælp af vanding af fairways. Blot et af mange projekter, der enten allerede er sat i gang eller er undervejs for hele tiden at udvikle banen.
Blokhus Golfcenter var således også blandt de første, der erstattede de traditionelle herre- og dametee med nummererede teesteder, 50, 54, 58 og 63, der henviser til banens længde. Jeg spillede fra de to midterste, og det kan varmt anbefales at prøve et andet teested end det sædvanlige. I receptionen hænger også en stor plakat, der ganske pædagogisk forklarer, hvilket teested, der passer til dit niveau. – Det tog lidt tid, men nu bruger flere og flere det. Især de ældre begynder at gå et hak – eller to – længere frem, så det passer til deres længder. Og det var lige præcis det, vi gerne ville opnå, fortæller Dan Stage.
Et råt udtryk Da GOLFBLADET er på besøg, står fairways ualmindeligt flot – frodige og indbydende. Og greens er et kapitel for sig. Ikke nok med, at de tager rigtig godt imod, de er også i den hurtigere ende. Og selv om resten af banen er flad som en studerende midt på måneden, har flere greens både bakker og forskellige niveauer.
Blokhus er en såkaldt heathland-bane – det vil sige en mellemting mellem links- og parkbane, der vel bedst kan oversættes til ”hedeland”. Sådan har det ikke altid været, men efter de nuværende ejere overtog anlægget i 2013 efter en konkurs året før, er målet at vende til hedelandsstilen.
Den kommer bedst til udtryk på de sidste ni huller, hvor det rå udtryk for alvor kommer til sin ret. Og det er også her, vi finder banens sværeste huller. 11. og 12. huller er deciderede monstre, der som regel spilles lige ind i den vestenvind, der stort set altid leger med på de kanter, selv om vi er et par kilometer fra Vesterhavet. Modsat hjælper den som regel spillerne til en fornuftig start på de første huller, hvor selv en
Banen i Blokhus er smuk og afvekslende.
BLOKHUS GOLFCENTER
Hunetorpvej 115, 9490 Pandrup Tlf: 98 20 95 00
Mail: reception@blokhusgolfcenter.dk
Greenfee: 425-480 kr
middelmådig spiller som mig føler sig som en ren DeChambeau efter at have pumpet mine drives noget længere ud i anlægget end vanligt.
Vinden er i det hele taget den største udfordring på banen, hvor det eneste vand, der er i spil, er nogle tværgående åer – og en stor sø foran 13. green. Til gengæld kan roughen være usandsynlig saftig, når den ikke er klippet ned, og jeg kan også afsløre, at det ikke er let at slå blandt plantagens mange grantræer …
Det er til at komme rundt på banen, hvor der – bortset fra en længere gåtur mellem 12. og 13. hul – er ganske kort fra green til tee.
Kort beslutningsproces Hele anlægget er privatejet, og de seneste regnskaber er, som man siger på jysk, fornuftige. Hvad er hemmeligheden bag? – Du skal være meget sparsommelig. Og prioritere udgifterne. Men du kan også spare dig selv ihjel. Vi må se på de midler, vi har, og der har vi valgt at bruge ret mange penge på banen – faktisk hovedparten af vores indtægter, afslører Dan Stage, og fremhæver også, at fordelen ved en privatejet bane er, at beslutningsprocessen på den måde bliver meget kort. Omvendt er der stort set ingen af klubmedlemmerne, der arbejder frivilligt. Bortset fra enkelte ildsjæle. – Men vi forsøger at lave så god en golfbane som muligt. Så skal folk nok komme. Og samarbejdet med klubben er fint. De har forstand på økonomi, så de forstår min tankegang… Kroen er ideel som udgangspunkt for at spille golf på gode golfbaner i nærheden: Brande, Blåvandshuk, Henne, Esbjerg, Give Gyttegård, Holsted, Jelling, Kaj Lykke, Varde, Vejen, Breinholtgård, Ribe, Skærbæk Mølle eller Åskov.
Eventuelt tillæg forhør venligst på kroen. TILBUD 2:
TILBUD 1:
3 x green-fee, 2 x overnatning m. morgen Ta’-selv-bord, 2 x 2 retters diner. Pris pr. person på dobb. værelse Kr. 1.950,Spil golf søndag eftermiddag og mandag: 2 x green-fee, 1 x overnatning m. morgen Ta’-selv-bord, 1 x 2 retters diner. Pris pr. person på dobb. værelse Kr. 995,-