4 minute read
Forsikring
by mag-media
En sikker skiferie
starter med en god rejseforsikring
Advertisement
Er du én af de mange skiglade danskere, som snart kan se frem til skiferie? Inden du spænder bindingerne og kaster dig ud på pisterne, så er det en rigtig god idé at tjekke, om din rejseforsikring dækker dig på din skiferie.
Med en rejseforsikring fra Europæiske ERV, er du sikret, hvis du skulle være så uheldig at komme galt afsted.
Men der er også mange andre ting, du kan gøre, for at sikre, at skiferien bliver så god som muligt. Skieksperten Thomas Uhrskov giver dig her en ordentlig bunke gode råd, inden du pakker bilen eller sætter dig ind i flyet til din skidestination. Læs fx hvad du aldrig skal tage på skiferie uden.
OM SKADER:
• Lyt til din krop: Hvis dine lår er trætte og ømme, så er dine ledbånd og sener også svækkede. Du kan ganske vist ikke mærke dine ledbånd, men trætte ledbånd kan kun modstå halvt så meget belastning som friske ledbånd. Lad dig derfor ikke presse til en ekstra tur, hvis du er meget træt. Træthed og skader hænger sammen. • Afterskiing: Inden du bestiller øl eller vodka-redbull til afterskiing, så inhalér lige en sodavand eller danskvand. Din krop har uden tvivl brug for væske - og alkohol udtørrer faktisk kroppen. • Vær en god ven: Lad være med at presse dine venner op på pister, der er for udfordrende for dem.
Vær en god ven og kør der, hvor også den mindst rutinerede skiløber i gruppen har overskud til at smile.
• Hvis uheldet er ude:
Husk at tegne en skirejseforsikring, inden du tager hjemmefra, så du er sikret, hvis nu uheldet skulle være ude. Læs mere om rejseforsikring til skiferien på
Europæiske ERV’s hjemmeside.
FØR DU SKAL AFSTED:
• Skiform: Sørg for at komme i god form. Jo bedre din form er, jo mindre risiko for skader.
Du kan naturligvis godt vente med at træne til tre uger før en skiferie, men så får du kun styrket din kondition og dine muskler. Led og sener kræver flere måneders træning. Den rette ski-træning skal bestå af lige dele styrke-, balance- og konditionstræning. Hvis du vil gøre dit for at undgå skader, er det altså for sent at gå i gang med træningen 14 dage før skiferien. • Skiudstyr: Du kan leje meget udstyr på destinationen, men du kommer ikke udenom at købe eller låne det mest nødvendige udstyr hjemmefra. • Tag ikke afsted uden: Gode skisokker, svedtransporterende skiundertøj, handsker, hjelm, skibriller og en skirejseforsikring.
HVIS DU HAR BØRN MED PÅ SKIFERIE:
• Skiskole: Fortæl dem, at hvis de opfører sig pænt, så får de lov til at komme på skiskole. Og husk, at det er generthed og usikkerhed, der gør, at børnene måske ikke har lyst til skiskole. Kom derfor i god tid inden undervisningen begynder og indled samtaler med de andre forældre, så dine børn og deres børn langsomt lærer hinanden at kende, inden skiskolen begynder. • Skiudstyr: Køb eller lån hjelm og skibriller hjemmefra, så børnene kan vende sig til begge dele. Der er så meget, der er nyt på skiferiens første dag - udstyret behøver ikke være det. Det kan de godt have prøvet før. • Ski-undervisning: Lad være med selv at undervise dine børn. Skiløbet skal leges ind - ikke forklares eller instrueres. • Bo tæt på pisten: Det er vigtigt at bo så tæt på pisten som muligt, hvis man har helt små børn med. På kolde og våde dage kan et par pauser være kærkommen. Jo tættere man bor på pisten, jo mindre besværligt er det at holde varme-, kakao- eller skiftetøj-pauser.
HVIS DU KØRER I BIL PÅ SKIFERIE:
• Mad: Husk, at der altid findes gode spise-alternativer i stort set alle mindre byer langs de tyske motorveje. Burger King, McDonalds og karrypølser er altså ikke de eneste muligheder. • Trafik: Kommer I fra Sjælland, så kør via Gedser-Rostock - der er mindre trafik og bedre motorveje i det gamle Østtyskland. • Spis i bilen: Lad børnene spise, mens I kører, så de kan få rørt sig, når I holder pause.
PÅ SKIDESTINATIONEN:
Der er 3 steder, hvor risikoen for skader er størst: • Begynderbakken - så overstå begynderstadiet hurtigt ved at gå på skiskole. • Der hvor pisterne ender og lifterne fører folk op - derfor vær koncentreret om dit skiløb indtil, du står stille i liftkøen. Koncentration kan forhindre kollisioner og langsomme vridende fald.
• Der hvor liften ender og man skal stå af - To ting er vigtige at huske: Stop en eventuel god samtale og koncentrer dig. Og lad være med at bremse i samme øjeblik, du glider af liften. Der er ingen fare, for pisten flader ud om 4-5 meter. Sørg for at komme væk.