10 minute read
DM-uge
TEAM Fred:
fra lokal til national succes
Advertisement
Det er vigtigere end nogensinde at give børn og unge med særlige behov en tryg og god start i foreningsidrætten. TEAM Fred, der tilbyder tennis og nu også padel for børn med særlige behov som f.eks. autisme, er på få år gået fra at være en lokal succes til en national succes.
Tennis og padel er et hit hos børnene
Det er et stort fokuspunkt hos DGI, DIF, Parasport Danmark, landets kommuner samt mange fonde, at alle børn og unge skal have lige adgang til foreningslivet. TEAM Fred træningsprogrammet er udarbejdet, så tennis- og padelklubber kan hjælpe børn med særlige behov til at blive aktive i foreningslivet og blive en del af et fællesskab.
TEAM Fred blev skabt i sommeren 2018 på initiativ fra Mette Rytsel fra Virum-Sorgenfri Tennisklub, men det tog for alvor fart i 2019, da Jonas Øhlenschlæger Hansen, som er idrætskonsulent hos DGI, valgte at sætte tid af til at søge midler hos udvalgte fonde, så projektet kunne udbredes og fagligt opkvalificeres. Nu hvor projektet er rullet ud i hele landet - er det tid til at gøre status. Siden 2018 har mere end 300 børn og unge med særlige behov stiftet bekendtskab med tennis og padel i 12 forskellige foreninger landet over.
TEAM Fred bygger på DGI Fokus modellen. Dorthe Kock Ahrenkiel og Simone Christiansen, der er inklusionskonsulenter hos DGI, har hjulpet med at udarbejde et TEAM Fred hæfte og work-shopmateriale, samt afholdt online webinar for at hjælpe klubberne godt på vej.
Hvis din tennis- eller padelklub ønsker at blive en del af TEAM Fred, så kontakt endelig din lokale tenniskonsulent: www.bevaegdigforlivet.dk/tennis/kontakt-os
Gør TEAM Fred / DGI Tennis og Padel en forskel?
Et af målene med TEAM Fred / DGI Fokus Tennis og Padel er at give børn og unge med særlige behov et selvtillidsboost og vise, at der også er plads til dem i foreningsidrætten. Måske kan det endda give dem mod på endnu flere ting her i livet. En mor til et barn på TEAM Fred holdet i Virum-Sorgenfri Tennisklub udtaler: ”Vi kan se den store forskel I (TEAM Fred) har gjort for min søn, ved at give ham mod og lyst til at indgå i nye hold såsom taekwondo, klub og knallertkursus. Nu er han på vej på efterskole, på idrætslinje, og her kommer han også til at bruge de sociale hold-kompetencer, som I har været med til at udvikle, og han glæder sig. Tak for hjælpen, vi håber I kan fortsætte med at give mange flere mulighed for at prøve kræfter med tennis og TEAM Fred. Det nytter noget!”
I DGI ser formand Charlotte Bach Thomassen på projektet med stor glæde: ”TEAM Fred er et super godt eksempel på, hvordan idrætsfællesskaber kan tilpasses en målgruppe af børn og unge med særlige behov. Herigennem giver vi gode idrætsoplevelser og venner til nogle børn og unge som ellers kunne stå uden for de aktive fællesskaber. Vi ved, at idræt, bevægelse og stærke relationer er vigtige for alle. Jeg er sikker på, at deltagerne i TEAM Fred bruger deres erfaringer fra aktiviteterne i mange andre sammenhænge. Et aktivt liv er vigtigt uanset hvilke udfordringer, vi hver især tumler med,” siger hun.
Henrik Thorsøe Pedersen, der er formand for Dansk Tennis Forbund, er ligeledes glad for projektet: ”Der skal lyde en kæmpe ros til alle klubberne, der har engageret sig i TEAM Fred projektet og lægger en masse energi i at inkludere børn med særlige behov i tennis- og padelklubberne rundt om i landet. Jeg er ikke i tvivl om, at klubbernes arbejde anerkendes og værdsættes i lokalsamfundet og ikke mindst af Dansk Tennis Forbund.”
Stor opbakning til TEAM Fred / DGI Fokus Tennis og Padel
”TEAM Fred vil på vegne af DGI, DTF og initiativtager Mette Rytsel gerne takke Ole Kirk’s Fond, Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond, Medarbejderfonden for VKR Gruppen, Leschly Tennis Foundation og Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld. Uden midlerne fra disse fonde ville projektet ikke have nået en brøkdel af det, der er blevet udrettet de seneste to år. Der skal derudover lyde en stor tak til de mange kommuner som støtter projektet samt hele Tennis- og Padel Danmark, der virkelig har taget projektet til sig.”, udtaler Jonas Øhlenschlæger Hansen, der er projektleder for TEAM Fred.
Mette Rytsel (i midten) skabte i 2018 Team Fred, som nu har udviklet sig i stor stil.
FIND TEAM FRED:
Hjemmesiden, hvor du blandt andet kan downloade TEAM Fred hæftet gratis: www.dgi.dk/samarbejd/om-vores-fokusomraader/fokusomraader/boerns-bevaegelsesglaede/dgi-fokus/fokus-teamfred-tennis-og-padel
Facebookgruppen TEAM Fred er åben for alle, der vil følge med i projektet, hvor der løbende lægges information op om TEAM Fred og fotos fra træningen rundt om i landet: https://www.facebook.com/groups/199434920909637
Hvad betyder navnet Team Fred?
TEAM Fred er opkaldt efter Frederik - en dreng med autisme, der nu har gået til tennis i Virum i over 5 år – først på familietennis, senere på skoletennisholdet og TEAM Fred eftermiddagsholdene.
Hvilke klubber har indtil videre haft TEAM Fred i 2022?
KB Tennis, Virum-Sorgenfri Tennisklub, Hillerød Tennis- og Padel Klub, Randers Tennisklub, Rødovre Tennisklub, B93 Tennis, Hjørring Tennisklub, Dronninglund Tennis & Padel, Skive Tennisklub og Hjørring Tennisklub.
VI ER SPECIALISTER
når det drejer sig om tennisbaner, og har mere end 30 års erfaring, og vi har egne ansatte medarbejdere som er en del af teamet Mere end 30 års erfaring
Vi benytter laserstyrede maskiner, der sikrer en nøjagtig afretning
• Anlæg af nye baner • Forårsklargøring af eksisterende baner • Renovering af etablerede baner • Rødgrus og kunstgræs.
Derudover arbejder vi med alt indenfor:
• Legepladser • Fodboldbaner · Volleybaner ·
Basketballbaner · Petanquebaner · Kricketbaner • Entreprenørarbejde · Nyanlæg · Hovedentrepriser
Vi er altid friske på at gi’ et godt tilbud, så ring på 25 39 54 94, eller send en mail på ac-sportsanlaeg@hotmail.com
Hvordan sætter Roger og Serena det sidste punktum?
De er to af de største profiler international tennis nogensinde har set. Roger Federer og Serena Williams har de senere sæsoner kæmpet med skader og svigtende formkurver. Alligevel lader deres endelige farvel til international tennis vente på sig.
De er født med kun godt en måneds mellemrum i 1981. Serena Williams og Roger Federer. Tilsammen har de vundet 43 Grand Slamturneringer i single og domineret international tennis i flere årtier.
En præstation der i en tid, hvor konkurrencen i international toptennis kun er blevet hårdere, er ganske unik. For en ting er selve det fysiske aspekt. At kunne blive ved med at tvinge kroppen igennem de mange opslidende sæsoner med hård fysisk tennis og rejser verden rundt. Noget andet er det mentale. Hvordan man, år efter år, kan blive ved med at finde motivation til at jagte sejre i Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open samt en lang række andre turneringer.
I sig selv et tåbeligt spørgsmål for de fleste tenniselskere, for det er her enhver tennisspiller på et tidspunkt har drømt om at kunne begå sig. Men når man har været der, vundet det hele, flere gange, hvordan bliver man så ved med at motivere sig, når der også er kommet en familie til og ens jævnaldrende allerede er godt i gang med det ”rigtige” familieliv.
Efter at have rundet de 40 år er det ikke meget vi har set til hverken Serena Williams eller Roger Federer rundt om ved de store internationale tennisturneringer. Det er naturligvis blevet bemærket i offentligheden, hvor bare den mindste bemærkning bliver betragtet og analyseret. For uagtet de to endnu ikke har fortalt, at de stopper, så tilsiger fødselsdatoen at karrierestoppet vil ske indenfor en overskuelig fremtid.
Svært farvel
Det kan være svært, når man skal sige farvel. Særligt det at sige farvel til noget, man er meget glad for. Noget der har været med til at definere, hvem man er. På godt og ondt. For hvad venter der bagefter? Hvad skal træde i stedet for? Det adrenalin, det i årevis har givet at stå på den store scene og vinde historiske trofæer. Hvordan erstatter man den? Kan bleskift og ture med klapvognen til de schweiziske alper eller et dyp i poolen i Miami erstatte det?
Måske på den korte bane, men mange spillere har tidligere fortalt, hvordan det er svært. Efter en tid væk fra sporten er de kommet tilbage. Som kommentatorer, trænere eller i andre funktioner. Fordi kærligheden til sporten er stor, så stor at den er en del af deres identitet. De kan ikke bare gå ud og tage et 8-16 job.
Selv Caroline Wozniacki, der åbent fortalte, at hendes børn ikke skulle være tennisspillere, er vendt retur i rollen som kommentator. På den måde bevares en del af det DNA hun i det meste af sit liv har identificeret sig med, tennis.
Uanset, hvornår det bliver til et endeligt farvel til tennis på topplan for Serena Williams og Roger Federer, så vil det blive afslutningen på en unik tid i international tennis. Serena Williams som den mest vindende spiller i international kvindetennis nogensinde. Roger Federer som en af de største i international herretennis i en tid, hvor særligt Rafael Nadal og Novak Djokovic har gjort tiden unik med flere samtidige topspillere, der for altid vil have en fremtrædende rolle i historiebøgerne.
Hvad sker der så nu?
Uagtet Roger Federer og Serena Williams ikke har været voldsomt aktive de senere sæsoner, så har næste generation på ingen måde indtaget tennistronen på samme måde som amerikaneren og schweizeren gjorde det tilbage i 1900´erne og 00´erne.
Vi har set flot præstationer og sensationelle sejre. Indikationen på, at næste generation vil have altdominerende spillere som de to pensionsmodne profiler, har vi dog på ingen måde set endnu.
For otte år siden skrev jeg en artikel om den nye karismatiske australier, Nick Kyrgios. Med en helt ny og anderledes tilgang til tennis havde han via sejr mod Rafael Nadal spillet sig i kvartfinalen ved Wimbledon som bare 19-årig. Der var noget vildt ved denne spradebasse. Noget unikt. Noget ikke mange kunne hamle op med ...
Udover Kyrgios selv. For han er i de otte år der er gået blevet sin egen værste fjende. Lige indtil han i denne sæson har fundet en ny version af sig selv. Ikke ved at være gentleman og videre sympatisk, men ved at bruge vildskaben mere konstruktivt. Han spiller bedre tennis end nogensinde, det ses også på resultaterne.
Kyrgios er en blandt mange, der fra tid til anden er blevet fremhævet som en spiller, der har potentialet til at vinde de store turneringer. Særligt når de store profiler forlader sporten. Spørgsmålet er, hvad der sker, når Serena, Roger, Rafal og Novak er væk? Vil vi se en sport, hvor en stor variation af spillere vil vinde store turneringer på skift? Vil vi se nye spillere træde i kraftig karakter og overtage rollen som profiler? Interessante spørgsmål vi for alvor kan få svaret på, når Roger og Serena siger endegyldigt farvel til tennis på topniveau.
PORTO SANTO I PORTUGAL MED FRI GOLF
GRATIS PARKERING Ved bestilling 60 dage før afrejse. Værdi kr. 335,PI BILLUND LUFTHAVN
DANSKE
REJSELEDERE
DANSK golfguide
BESTIL FØR DET ER FOR SENT! Bestil senest 14. november og spar kr. 1.000,- pr. person i book-tidlig rabat Direkte fra Billund Lufthavn
Bo på det 4-stjernede hotel VILA BALEIRA
Prisen pr. person inkluderer: 1 uge på det 4-stjernede Hotel Vila Baleira Indkvartering i alm. dobbeltværelse Mini All Inclusive (morgenmad & drikkevarer) Transfer til hotellet t/r Egen golfbag á 15 kg på flyet t/r Kuffert á 15 kg på flyet t/r Mad på flyet t/r Adgang til golfbane, tennisbane og spacenter Guidede vandreture og lån af cykler Tidsbegrænset book-tidlig rabat på alle afgange i 2023
JANUAR .....................1 uge pr. person fra kr. 5.197,FEBRUAR ................ 1 uge pr. person fra kr. 5.397,MARTS ........................1 uge pr. person fra kr. 6.197,APRIL............................1 uge pr. person fra kr. 5.397,-
Ovenstående priser er fratrukket book-tidlig rabat.
Eksklusivt for Golfbladets læsere
Brug rabatkoden ”SEATGOLFBLADET” og få gratis seating i flyet t/r (værdi kr. 200,-).
Gælder kun nybookinger
Bjarke Direktør / ejer
info@primotours.dk www.primotours.dk
Primo Tours
Rejsegarantifonden nr. 2187
Rindumgaards Allé 3. Rindum 6950 Ringkøbing
Forbehold for prisændringer, udsolgte afgange og trykfejl.