4 minute read

Tauson og Rune

Next Article
De næstbedste

De næstbedste

2022 vil vise hvor hurtigt Tauson og Rune kan komme til tops

AF PER COLSTRUP VINKEL FOTO: GETTY IMAGES

Advertisement

Der var sejre og der var nederlag. Der var opture og der var skuffelser. I en lang sæson, der for det meste lignede en helt almindelig sæson uden corona kunne Holger Rune og Clara Tauson på hver deres måde spille sig store skridt nærmere deres mål.

Holger Rune sejrede i en række Challenger-turneringer, spillede sig flere runder ind i en række ATP-turneringer og fik debut i Grand Slam ved US Open. Her udviste han god moral ved at tage sæt mod Novak Djokovic. For en ung mandlig spiller en aldeles godkendt sæson, hvor danskeren i den grad fik understreget, at han har taget store skridt i retning af at kunne begå sig blandt verdens bedste tennisspillere.

Clara Tauson havde allerede forud for 2021 ved flere lejligheder understreget, at niveauet var til international tennis på øverste hylde. Det blev ikke uventet året, hvor danskeren fik sit helt store gennembrud på WTA-touren. Det med flere turneringssejre. Lyon, Luxembourg og Chicago blev vundet af danskeren, der dermed blev den første danske vinder på WTA-touren siden Caroline Wozniacki lagde ketsjeren på hylden. Derudover begyndte resultaterne også at blive leveret i Grand Slamturneringerne. Her spillede Tauson sig i anden runde både ved French Open i Paris og ved US Open i New York.

De to danske stjernefrø i international tennis har haft et fantastisk 2021. Et år de aldrig vil glemme, men også et år der forpligter ekstra meget for den kommende sæson.

På papiret fornuftige præstationer, men med en rangering i top-50 er der ingen tvivl om, at det netop er her danskeren det kommende år vil forsøge at forbedre sig.

Det svære år to

Vejen til det internationale gennembrud de to unge danske tennisspillere i 2021 har leveret har været lang. Den begyndte hjemme i klubberne i Danmark og er via forskellige veje rundt om i verden blevet til en realisering af en mangeårig drøm om at kunne leve af tennis. Lidt firkantet kan man tillade sig at sige, at året 2021 var år 1 i både Holger Runes og Clara Tausons karriere på øverste niveau. På hver deres måde har de etableret sig via flotte resultater i det meste af sæsonen.

Det er de resultater der forpligter, men også gør år 2022 om muligt endnu mere udfordrende for de to ambitiøse danskere. Resultaterne fra 2021 skal i det kommende kalenderår forsvares, hvis de lovende rangeringer skal bevares. Skal der ske udvikling i positiv retning, skal resultaterne blive endnu bedre. I denne sæson har resultaterne stort set uden undtagelse været ”nye” og imponerende resultater på et niveau, hvor de to ikke tidligere havde begået sig. Det gav masser af point til verdensranglisten, hvor det stort set kun er gået fremad. For mange modstandere var de to ukendte unge danskere i denne sæson, sådan er det ikke fremover, da begge har slået deres navn fast. Modstanderne ved, hvem de er. Det kombineret med danskerne fra starten af den nye sæson vil gå direkte ind i turneringer på et højere niveau end i 2021, så vil der være krav om de som minimum leverer på samme niveau fra sæsonstarten. Det er et pres på begge danskere, men pres Skal der ske udvikling i positiv retning, skal resultaterne blive endnu bedre er en naturlig konsekvens af succes. Det handler i høj grad om, hvordan man håndterer pres. Kan man se det som en positiv ting, der er afledt af positive resultater på banen, så er man på rette vej. Så kan det bruges som løftestang for at udvikle sig og blive endnu bedre.

Pres udefra og fokus på udvikling

Da 2021 startede var Holger Rune og Clara Tauson måske nok navne, der fra tid til anden blev omtalt i de danske medier. Mest af alt var det, når nye ”talenter” på vej frem blev omtalt. Ord som potentiale og fremtidens stjerner blev ofte anvendt. I løbet af året begyndte det dog også at være de internationale medier, der fik øje på de to danskere. Både efter Tausons flotte sejr som kvalifikationsspiller ved WTA-turneringen i Lyon og både før, under og efter Holger Runes kamp mod Novak Djokovic ved US Open i New York gik begge øverst på flere internationale tennismedier. Ingen er længere i tvivl om, at arven efter Wozniacki er mere end løftet. Den fokus skaber også forventninger. Der vil blive holdt øje med begge danskere. Hvor nederlag i denne sæson var en personlig sag, så vil de fremover bliver vægtet, analyseret og vurderet i avisernes spalter og af eksperterne på tv. Det kan være smerteligt, når man er ung og under udvikling at høre, hvad man skulle have gjort anderledes, når man føler man ofrede alt. Men det er en del af pakken i international tennis. Et pres der kun bliver større desto længere man bevæger sig nærmere drømmen om verdensranglistens førsteplads. Det er derfor 2022 bliver så interessant at følge med danske øjne. Fordi det vil give os de første indikationer på, hvordan Holger Rune og Clara Tauson håndterer det pres, der vil blive markant og signifikant større end det var i 2021. Vi glæder os. Kom så Holger og Clara!

This article is from: