Tennisavisen november 2020

Page 31

Certina

Et lille stykke urhistorie Det nye DS Chronograph Automatic samler Certinas erfaringer og historie fra de sidste 130 år. Designet trækker tråde tilbage til 1940erne, mens urværket er en forædling af det klassiske Valjoux 7753. Resultatet er et robust og alsidigt ur til en attraktiv pris.

DS står for Double Security, et koncept Certina lancerede i 1959. Hemmeligheden er en særlig robust konstruktion af den vandtætte kasse med en stødabsorberende indvendig ring, der sørger for, at værket ligger sikkert – og ikke bliver slået ud af kurs.

A F: K Å RE P EI T E R S E N

E

t mekanisk ur er i dag lidt af en ana­k ronisme, for vi er jo konstant omgivet af præcise tidsangivelser på skærme, smartphones, mikrobølgeovne og ­andet godt. Men til gengæld udmåler et ur tiden for os på en mere hånd­ gribelig måde. Og selve urets design og fysiske udformning er en r­ eminder om, hvordan verden så ud for 30, 50 eller 100 år siden. På den måde er et ­mekanisk ur også et lille stykke historiefortælling. Certina forener det klassiske med det moderne Historie er der masser af i det nye Certina DS Chronograph A ­ utomatic, der er inspireret af en af Certinas egne modeller fra 1940erne. Den k­ onvekse, sølvfarvede skive med de blå visere er direkte hentet fra originalen, mens kassen er vokset til et mere moderne udtryk på 42 mm og har fået ridsefrit safirglas på toppen. Kronografen er klassisk og enkelt udformet med stor sekundviser og en 30 minutters subdial ved kl. 3. Ved kl. 9 finder du en subdial med den almindelige ­sekundviser. Ægte kronograf med flere ­funktioner Langs kanten af skiven finder du både en moderne t­ achymeter-skala og den for 1940erne mere tidstypiske løsning med telemeter-markeringer. Sidst-

nævnte kan du bruge til nemt at aflæse afstanden til et tordenvejr – når du ser glimtet fra lynet, starter du s­ topuret, og når du hører braget, kan afstanden af læses på skalaen i ­k ilometer. ­Tachymeter-skalaen kan bruges til at beregne høje ­hastigheder med, hvis du kan bestemme afstanden i ­kilometer – fx langs vejen, når du kører. Når du ­passerer en kilometerpæl, starter du stopuret, og når du rammer næste kilometerpæl, kan du af læse hastigheden på s­ kalaen, der går fra 60 km/t til over 1.000 km/t. Det er nok ­nemmere at bruge speedometeret, men det er en ­charmerende feature, der bare hører til et ægte kronograf-ur. Fascinerende mikromekanik Til at drive det lille, mekaniske ­v idunder har Certina forædlet og ­v idereudviklet det berømte Valjoux 7753 ­urværk, så det nu kan kalde sig for ETA A05.H31. Hjertet er det l­ille balancehjul, der har fået en spiral­ fjeder af s­ ilikone, der ikke påvirkes af magnetfelter og temperatur­ svingninger. Det betyder, at uret går mere præcist, og det trækker i øvrigt sig selv op, når du bevæger hånden og dermed uret – fuldt optrukket får du 60 timers ­gangreserve.

NÆSTVED GOLFBANE W W W. N A E ST V E D G O L F. D K

31


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.