1 minute read

MED SKUDSIKKER VEST OG BURKA

Next Article
MINE DRØMME

MINE DRØMME

Journalist og korrespondent for TV 2 Nyhederne, Simi Jan, var trækplaster ved otte medlemsmøder rundt om i landet i efteråret.

Simi Jan fortalte medrivende om sit arbejde, blandt andet om de nervepirrende situationer, hun har været i – i nogle situationer med livet som indsats.

Tragedier tæt på

Iført skudsikker vest og en alt for lille burka hjalp en chauffør hende fx gennem vejspærringer i forbindelse med de dage i august 2021, da Taliban indtog Kabul, Afghanistans hovedstad.

Oplægget var krydret med filmklip. Simi Jan fik tragedierne til at rykke tæt på med fortællinger om skæbner, hun har mødt undervejs i sit arbejde, som hun også har udgivet flere bøger om.

3-kløver møde

Møderne var arrangeret af 3-kløveret, det vil sige i samarbejde med de to øvrige finanskredse i Finansforbundet, Finansforbundet Kreds Vest og Finansforbundet Kreds Øst. I forbindelse med Simi Jans foredrag var der også informative oplæg fra kredsene, særligt med fokus på overenskomsten.

12. maj 2023

Indkaldelse Til Generalforsamling

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle

Finansforbundet Assurandørkredsen afholder ordinær generalforsamling fredag den 12. maj 2023 kl. 10.00 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle.

Generalforsamlingen afholdes i henhold til kredsens vedtægter, og er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne og Landsforeningen. Menige medlemmer har ikke stemmeret, men er velkommen til at deltage i generalforsamlingen og den efterfølgende frokost.

Forslag

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være kredsbestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Det betyder, at forslag skal indsendes senest den 13. april 2023 til: assurandor@finansforbundet.dk.

Program kl. 09.30 Ankomst/registrering, morgenkaffe/brød kl. 10.00 Ordinær generalforsamling kl. 11.30 Generalforsamlingen suspenderes kl. 12.45 Generalforsamlingen genoptages kl. 13.00 Generalforsamling afsluttes med frokost

Foredrag ved komiker Rune Green, der blandt andet bruger humor som værktøj i forhold til arbejdsmiljøet, formidling og imagepleje.

Tilmelding

Senest den 13. april 2023 via www.assurandørkredsen.dk

Spørgsmål

Kan rettes til kredsens administrator Pia Hansen Ph@finansforbundet.dk

Telefon 32 66 13 74.

This article is from: