Magasinet VESTKYSTEN 02.22

DET VILDE VALG

FOLKETINGSVALGET ER DET MEST UFORUDSIGELIGE I MANGE ÅR. VÆLGERNE VIL SIKKERT FLYTTE SIG, MEN DET GØR NU IKKE NOGET, HVIS DE HUSKER AT VURDERE KANDIDATERNES TILKNYTNING TIL VESTKYSTEN OG FORSTÅELSE FOR LIVET PÅ DISSE KANTER.

Mens vi gjorde dette magasin klar til tryk, larmede valgtrommerne lystigt. Alle medier, politikere og folk med interesse for det politiske spil var optaget af ét spørgsmål: Hvornår kommer valget? Og når magasinet nu er offentliggjort, kan det meget vel være midt i en valgkamp.

Som folketingsmedlem Orla Østerby fra Bækmarksbro fortæller på de kommende sider, så er han blandt de få på Christiansborg, der tager det helt roligt. Han har nemlig for længst besluttet og meldt ud, at han efter mange år som folkevalgt stopper i politik.

Vi er dog sikre på, at han som ’politisk dyr’ alligevel vil følge folketingsvalget med stor inte resse. Uanset om det som ventet er udskrevet eller på forunderlig vis udskudt til senere.

Alt – herunder ikke mindst meningsmålinger - tyder nemlig på, at det bliver det mest spændende valg i mands minde. Det skyldes ikke kun det ekstraordinært store antal par tier på stemmesedlen, men også det faktum, at det er det første valg efter to corona-år og en krig i Europa. Begge dele har skabt globale kriser, som vi også har set effekterne af på vestkysten. Turisterhvervet har taget et par kolbøtter, energipriserne er stukket af, og den grønne omstilling skal ses i et helt andet lys end tidligere. Blot for at nævne tre eksempler.

Forandringerne i vores hverdag og verdenssyn kommer derfor helt sikkert også til at påvirke vores politiske valg. Og selv om meningsmålingerne forsøger at give et øjebliks billede af, hvordan vælgerne reagerer, når de står i stemmeboksen, så er intet afgjort, før stemmerne er talt op.

SOGNERÅDSPOLITIK

Valgforskere har for længst dokumenteret, at vælgerne i stigende grad vandrer mellem partierne og nærmest først i selve stemmeboksen afgør, hvor krydset skal sættes. Ved de seneste valg er det således op til 60 procent af vælgerne, der under selve valgkampen lagde sig endeligt fast på et partivalg. Alene derfor bliver det spændende at se, hvem der skal sidde på Orla Østerbys plads og de 178 andre stole i Folketinget.

Magasinet Vestkysten skal ikke anbefale bestemte partier, men håber, at vælgerne også kigger på, om der er kandidater, som har forståelse for de forhold, som vi lever med på vestkysten. Kald det bare ’sognerådspolitik’, men Orla Østerby har ret i, at det ikke er nogen skam at vide, hvor man kommer fra, og at man har viljen til at kæmpe for sin hjemegn.

FOTO: HELLE RINGGAARD

ØSTERBY FRA BÆKMARKSBRO

Valgvindene trækker gennem Christiansborg. Der mumles ’valg’ ved frokostbordene i Snapstinget.

Fotografer stiller politikere op til portrætfotos i det bløde efterårslys. Den første tv-debat mellem de tre erklærede statsministerkandidater er afviklet.

Hvornår statsministeren udskriver valg, vides endnu ikke; man venter i spænding.

Bag første dør til højre i den lange kontorfløj ’Ridebanen’ sidder et menneske, som er ganske ligeglad. Måske er han faktisk tættere på at være glad, for mens gamle travere skraber med hovene, og de unge slår med hovederne ved duften af savsmuld fra mediemanegen, er Orla Østerby for længst afklaret.

Hans dage i politik var talte allerede i 2019, da han – i mild modstrid med sig selv og uden intens valgkamp – gjorde, som hans formand bad om og genopstillede. Ved valget Grundlovsdag vandt Det Konservative Folkeparti to mandater i Vestjyllands Storkreds; også på landsplan fik man sit mandattal fordoblet.

Mandatet tog manden fra Bækmarksbro med sig, da han i tavshed – dels pålagt, dels selvvalgt – forlod sit parti i december 2020. Siden har Orla Østerby været blandt Christiansborgs pt. seks UFG’er (Medlem af Folketinget uden for folketingsgruppe). Grundloven ligger dybt i ham: Vælgernes mandat er en person lig forpligtigelse, ikke noget som tilhører en blok eller et parti. Som det var i begyndelsen, da enevæl den faldt i 1894.

Lige nu koncentrerer han sine kræfter om at forsøge at sikre det klima- og miljøteknologiske videncenter Klimatorium i Lemvig yderligere fire år på Finansloven (hvor Orla Østerby fik den konservative gruppes opbakning til at placere det i 2018 med tre millioner kroner i hvert af de efterfølgende fire år). Og på at være med til at fremme en grøn omstilling med flere energiøer i Nordsøen, som kan kaste arbejdspladser af sig til kommunerne langs den jyske vestkyst.

Orla Østerby er – efter tildeling fra blå blok og eget ønske - medlem af Folketingets Klima-, energi- og forsyningsudvalg samt Kirkeudvalget. Her er han blandt fortaler for at sætte penge af til at bevare Vestkystens unikke, forblæste og stakit-indhegnede kirkegårde, som den ved Trans Kirke, og aktiv i at sikre tiltrængt tilførsel af nye merit-uddannede præ ster for at afhjælpe den aktuelle præstemangel.

FOLKEVALG FORPLIGTER

Orla Østerby underskrev Grundloven og begyndte sin gang på Christiansborg den 15. december 2016, da Søren Pape Poulsen blev konservativ justitsmini ster i en nyformet V-LA-K regering og fik brug for sin vestjyske førstesuppleant. Tre konservative mini stre betød tre nye medlemmer af den konservative folketingsgruppe, som de år kun talte seks mandater.

Det var lige på og hårdt. En ilddåb med otte ordfører skaber og fire udvalgsposter til Orla Østerby. Travlt, selv for en mand, der var vant til at jonglere døg nets timer mellem et job som centerchef for Tangsø Centret i Bækmarksbro og byrådsarbejde,

blandt andet som mangeårig formand for social- og sundhedsudvalget i Lemvig Kommune.

Byrådsmøder i Lemvig onsdag aften klokken 19 betød opbrud fra møder på Christiansborg senest klokken 14:30, en tur tværs over landet – og tilbage til sen gen i Folketingets lejlighedskompleks til folkevalgte i Tordenskjoldsgade, København K, igen klokken 2 samme nat for at kunne møde ind i Energiministeriet klokken 7 næste morgen.

”Jeg er opdraget til at være pligtopfyldende, så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. I dag kunne man måske være fristet til at sætte spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt prioriteret. Dengang oplevede jeg det som fuldstændig nødvendigt”, siger Orla Østerby.

Det gør han stadig. Han møder op til samtlige møder i sine to udvalg. Dagen inden Folketinget førstebe handler næste års finanslov lader han endnu engang sit mandat holde sig i København fremfor at tage til fødselsdagsmiddag hos sin datter i Jylland. En plads i Folketinget forpligter ham til fremmøde i Folketingssalen. Han ser frem til at opleve friheden til at prioritere anderledes.

SOGNERÅDSPOLITIKER

Bondesønnen, håndboldspilleren, bygningsteknike ren, indeklimarepræsentanten, foreningsmennesket Orla Østerby er blevet kaldt meget andet, siden han i 1997 gik ind i lokalpolitik. Han opstillede uden for de etablerede partier på Tangsø Borgerliste. Drevet af et ønske om at være med til at sikre fortsat liv og udvikling i sin hjemby Bækmarksbro og om at være med til at skabe en kommune i balance; en hvor ikke alle skattekrone-finansierede investe ringer havnede blandt de 6.000 borgere i Lemvig

by, men også fandt ud til de øvrige 75 procent af kommunens dengang i alt 24.000 indbyggere. ’Sognerådspolitiker’ er ikke et navn, som gør ondt, når det bider på ham:

”Bækmarksbro byggede med frivillige kræfter idræts hal og svømmehal for egne midler uden kommunale tilskud i begyndelsen af 1970’erne. Sammenholdet og foreningslivet var stærkt. Men den seneste kom munale investering var dengang Flynder Centralskole fra 1960, og der tegnede sig en fremtid med fortsat tilbagegang, butikslukning og fraflytning, hvis vi ikke satte ind”, fortæller Orla Østerby.

Politisk er Orla Østerby rundet af et gårdejerhjem, hvor kirkegang var selvfølgeligt og politik blev livligt diskuteret, men partimedlemsskab havde man ikke på Bækgård.

På Flynder Centralskole spillede lærer Bjerre, erklæret konservativ, også en væsentlig rolle i Orla Østerbys dannelse. I 1966 postede den 14-årige skoleelev et brev til folketingsmedlem Erik Ninn-Hansen med en opfordring om at stoppe den interne konservative rivalisering med Erik Haunstrup Clemmensen og i ste det bruge deres mandater i Folketinget på at skabe politik.

LÆREPENGE

Da han efter sin uddannelse til byggetekniker på Struer Tekniske Skole og nogle år i Resen i 1981 vendte tilbage, byggede hus og etablerede base for familien (ungdomskæresterne Orla og Birthe Østerby blev gift i 1973. Deres tre børn, Tina, Hanna, og Kristian kom til verden i ’77, ’80 og ’88) i Bækmarksbro, viste det sig med tiden, at han også selv havde en del at lære om politisk håndværk.

At være dynamo for at fusionere idrætsforeninger, redde og flytte en købmandsbutik og stifte en lokal investeringsfond var et fint afsæt for at høste person lige stemmer nok til at brage ind i byrådet (næsten nok til to mandater til Tangsø Borgerliste). Afsættet gav ikke nødvendigvis grobund for en varm velkomst og et hjerteligt samarbejde med de etablerede politi kere i byrådssalen.

”Jeg var 45, da jeg gik ind i politik for at gøre folk i Lemvig bevidste om, at uden kommunale investerin ger i stærke, attraktive landsbysamfund ville center byen også komme til at lide under tilbagegang. Jeg ville ikke vælges ind, hvor jeg ville blive tvunget til at holde partilinjen. De konservative i byrådet var blandt de mest centralistiske, og Venstres medlemmer tog også min indirekte kritik af deres prioriteringer ret nær; de hentede jo ellers mange stemmer i landdi strikterne.”

Bedre blev det ikke, da en valgteknisk manøvre på tværs af partiskel landede den nye mand i kommunal bestyrelsen en plads i det magtfulde Økonomiudvalg.

”Jeg var glad for og stolt af at lande den post, men var også så meget nybegynder, at jeg endnu ikke forstod kunsten i at alliere sig og lade sine ideer og initiativer bære frem af andre.”

Stor var den yngre Østerbys overraskelse derfor den dag i år 2000, da Lemvig Byråd, med ham uden for døren som inhabil, afviste at bevillige de nødvendige 200.000 kroner i tilskud fra Lemvig Kommune til en helhedsplan ’Aktiv Center Tangsø’. Et projekt borger listens mand på forhånd havde sikret et samlet tilsagn om syv millioner kroner fra Lokale- og Anlægsfonden og andre fonde. Et udbygget idræts- og

En sjov dag med

Oplev Lalandia i Søndervig

Besøg årets store nyhed: Lalandia i Søndervig og glæd jer til at gå på opdagelse i et ferie- og aktivitetscenter fyldt med dejlige oplevelser for store og små.

Udforsk den store, tropiske Aquadome, hvor I kan få en sej surfoplevelse i WaveSurf, mærke adrenalinsuset i den gigantiske Tornado, nyde bølgebassinet eller skøn saunagus. Spil padel med familien – leg løs i Danmarks sjoveste legeland, prøv kræfter med den seje Sky Rider og High Jump-trampolinerne eller nå toppen på de udfordrende klatrevægge.

Besøg også vores mange børnevenlige restauranter, caféer og butikker i det 15.000 kvadratmeter store ferie- og aktivitetscenter.

Se billetinfo og åbningstider på lalandia.dk

KOLDE AFTENER = SIMRERETTER - køb kvalitetskød hos Lemvigs slagterbutik

Hos Slagter Mortensen sælger vi alle former for fersk kød samt retter med gode råvarer, der er lette at gøre færdige hjemme i køkkenet. Det faguddanne de personale er altid klar med gode råd og tips til tilberedningen.

Bag vores butik ligger de gamle røgovne, hvor der ryges masser af spegepøl ser - både klassiske og efter nye opskrifter. Der produceres også blandt meget andet lamme- og kalverullepølse.

Lemvigegnen er et frodigt landbrugsområde med mange lokale producenter af kvæg, svin og lam. Her ligger også Klosterheden med en af landets største bestande af skovens konge; krondyret. Røget krondyr er derfor en af de mange specialiteter hos Slagter Mortensen.

sundhedscenter med kultursal,

center og mødelokaler i Bækmarksbro.

”Byrådet stod med et arkitekttegnet, gennemregnet projekt og statslige millioner på bordet, men sagde nej. Tilskuddet fra Lokale- og Anlægsfonden faldt. I stedet blev resultatet til etapevis for midler rejst i Tangsø Centret og uden kommunale tilskud. I dag står projektet langt hen ad vejen, som det dengang var tænkt i sin helhed.”

SUNDHEDSFAGLIG KVALITET

I 2000 havde Orla Østerby parkeret sit kørende job som indeklimakonsulent for at indtage chef stolen i Tangsø Centret, der dengang bestod af svømmehal og idrætshal. Kontoret blev hans base. Stedet folk omkring Bækmarksbro svingede forbi med ideer, løsninger, problemer eller klager. Projekter tog form, og Tangsø Centrets knopskyd ning begyndte.

Først kom Kultursalen i 2001 med plads til store fester og foredrag. I 2005 kom sundhedscentret med tilknyttede fysioterapeuter, som tilbød behandlinger og træning i svømmehallens varmtvandsbassin og det nye motionscenters specialmaskiner. Kvaliteter andre gerne kørte til Bækmarksbro efter. Folk fra Lemvig, Holstebro, Thyborøn, Vemb og Ulfborg kom også for at nyde spabobler, massage, sauna og damp, da Tangsø Centret åbnede en komplet well nessafdeling og café i 2007.

Uvilje mod at være afhængig af andre menneskers penge ligger dybt i Orla Østerby, privat såvel som professionelt.

”Det har været vigtig for mig aldrig at investere for så efterfølgende at måtte ud med hatten i hånden, fordi forretningen ikke løb rundt. Derfor var det afgørende, at Tangsø Centret kom til at levere ydelser og service, man ikke fandt tilsvarende andre steder. Centrets faciliteter overgik, hvad man ville forvente i en by af Bækmarksbros størrelse, og derfor trak de aktiviteter til udefra. På den måde fik vi en forretning, som bar sig selv og samtidig skabte kvalitet for byen og kommunen. Det er meget sjovere at virke for at kunne klare sig selv, end det er at bede om penge. Og bortset fra lommeuld kommer intet af sig selv!”

”Ideen var også at skabe et sundhedscenter båret af faglig kvalitet. En kommunal lånegaranti sikrede, at vi kunne renovere svømmehallen, da den var slidt og utæt. Heldigvis nåede vi det, inden man begyndte at etablere svømmehal i Lemvig. Det er jeg taknemlig for; vores varmtvandsbassin er fortsat af uvurderlig stor betydning for de mange behandlings- og gen optræningstilbud.”

Østerby ansatte ledende fysioterapeut Lisbeth Mogensen. I dag har hun seks kolleger i Tangsø Sundhedscenters nu to afdelinger i Bækmarksbro og Bøvlingbjerg. Vintersæsonen tæller 17 hold, alene i vand.

SAMMENHÆNGSKRAFT

”Det var et drømmejob at være med til at udvikle sit eget lokalsamfund. Omkring den fælles idrætsfor ening, købmanden og Tangsø Centret var oparbejdet en sammenhængskraft uden sidestykke. Da vi i 2000 besluttede, at børn i Bækmarksbro også skulle have en skolefritidsordning at mødes i, selv om kommu nen kun gav centerbyens børn den mulighed, kom der ikke 5-10 stykker for at bygge Tangsø Gården om til formålet; der stillede 20-30 mand! Uden det helt enorme sammenhold og den fælles tro på at gøre byen til et levende og godt sted at bo, havde ingen

af projekterne ladet sig gøre. Men vi lykkedes, og befolkningstallet gik ikke tilbage.”

Med en egen startkapital på 70.000 kroner, bor gerinddragelse og indledningsvis i samarbejde med byfornyelsesarkitekter fra Nørresundby udarbejdede Bækmarksbro i 2010 et forslag til en større byfornyelse.

Østerby viste først projektmappen på borgmester kontoret. Planen fik Teknik- og Miljøudvalgets god kendelse. Der blev åbnet for at søge den statslige landsbyudviklingspulje, LAG-midler og andre fonde. Lemvig Kommune investerede sideløbende i en nybygget børnehave, Tangsø Børnehus blev indviet i oktober 2013, og udbygning og renovering af skolen.

På fem år fandt offentlige investeringer for godt 21 millioner kroner vej til Bækmarksbro, som blandt andet blev trafiksikret, forskønnet med grønne områder hvor der før stod udtjente bygninger, fik en Bæversti, legeplads og multibane.

”Siden gjorde Lemvig Kommune også en indsats for kommunens øvrige landsbyer. Respekten for og opbakning til dem, som selv gør noget i lokalsam fundene, voksede gennem årene. Den udvikling er jeg glad for at have medvirket til.”

KNUDEPUNKT

Først for nylig har Orla Østerby selv googlet ’Østerbys Torv’, som har båret hans navn, siden han fratrådte Tangsø Centret 1. maj 2017. Maps viser vej dertil. Det centrale torv er mere end sine mange parkeringsbåse på sort asfalt; det er Orla Østerbys kongstanke om synergi og sammenhæng, navnlig i børnefamiliernes hverdag i Bækmarksbro. Et knudepunkt for skole, daginstitution, Tangsø Fritidsordning (siden 2013 foreningsdrevet i kommunalt partnerskab, som den første af sin art i Danmark), Spar Supermarked og alle Tangsø Centrets faciliteter, sundhedstilbud og sportsaktiviteter.

Navnet – navnlig tilblivelsen da et snævert flertal i Lemvig Byråd stemte for dets officielle optagelse i

vejregisteret - vækker stadig blandede følelser hos ham.

”Ja, torvet er mit projekt, men det var aldrig tænkt som noget, der skulle bære mit navn. Det var en overraskelse for mig, da det blev indstillet til byrådet. Anerkendelse er altid rart, men det var en flov for nemmelse at være genstand for offentlig diskussion i den forbindelse.”

”Uanset hvad min facon må få folk til at tro, er jeg hverken hårdhudet eller skråsikker. Tvivlens nådegave er i den grad min, så jeg vender skråen mange gange og lytter gerne en ekstra gang til mine modstandere, inden jeg træffer en beslutning”.

Torsdag den 25. juni 2020 blev Orla Østerby Ridder af Dannebrog. Indstillet af borgmester Erik Flyvholm, som overrakte ham ordenen for 22 års virke i kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune.

LANDSPOLITIK

Orla Østerby lærte politik på den hårde måde. Efter tre perioder i byrådet begyndte han at finde sin sta tus som ene mand på Tangsølisten slidsom. Han tak kede ja til en invitation fra den konservative gruppe, som han første gang opstillede for i 2009. Ved kommunalvalget i 2013 høstede Orla Østerby næst flest personlige stemmer (846), kun overgået af sid dende borgmester Erik Flyvholm. Østerby fortsatte som formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Positionen var iøjnefaldende nok til, at en nyvalgt parti formand fra Viborg bad Orla Østerby opstille og høste konservative stemmer i vest ved folketingsvalget i 2015. 3,4 procent af stemmerne og seks mandater gjorde Det Konservativ Folkeparti til Folketingets mindste.

Derfor fik de tre suppleanter rasende travlt i decem ber 2016, da V-LA-K gav en ministerpost til halvdelen af den konservative gruppe.

I 2017 fratrådte Orla Østerby Tangsø Centret i maj. Han blev genvalgt til kommunalbestyrelsen

november samme år, men valgte at forlade for mandsposten i Social- og Sundhedsudvalget. Efter sit genvalg til Folketinget i juni 2019 overlod han i september pladsen i byrådet til sin suppleant for at koncentrere sine kræfter på Christiansborg.

”Når man er i landspolitik, forventer valgkredse og hjemegn, at man arbejder og skaber positive resul tater for dem. I det lys kan man godt fundere over, hvorfor ’sognerådspolitiker’ primært bruges negativt, når man arbejder målrettet for at varetage og fremme sit lokalsamfunds interesser i kommunalpolitik”.

Som sin første store ordføreropgave forhandlede Orla Østerby Landbrugspakken på plads. I sit fiske riordførerskab havnede han i orkanens øje, da kyst fiskere med stærk politisk opbakning drev fangst på kuttere i ’de kapitalistiske kvotekongers’ garn.

”Tror man, landbrug er svært og kompliceret, har man fiskeriet til gode. Det er det mest gennemre gulerede, megakomplicerede ressortområde, der findes! Og Fiskeristyrelsen var udsultet og manglede ekspertise til at rådgive fiskerne og vejlede politi kerne. Det var en frygtelig tid”.

På en af sine sidste missioner som landdistriktsordfø rer inviterede Orla Østerby i august 2020 daværende boligminister Kaare Dybvad til Bækmarksbro. Målet var, sammen med relevante lokale aktører, at disku tere, hvordan landsbyer får opfyldt ønsket om almen nyttige lejeboliger, når boligforeninger sjældent vil bygge uden for byerne. 1. september 2022 flyttede de første beboere ind i otte nybyggede boligfor eningslejemål i Bækmarksbro.

UDEN FOR FOLKETINGSGRUPPEN

I oktober 2020 angav en partifælle Orla Østerby, som en af to mandlige folketingskolleger fra hvem

hun i 2017 havde oplevet ”grænseoverskridende adfærd”. Det Konservative Folkeparti fik sin første #MeToo-sag. I kølvandet på Det Radikale Venstres håndtering af Morten Østergaard og Frank Jensens langsomme skred fra sin socialdemokratiske over borgmesterpost fratog de konservative prompte Orla Østerby alle hans otte ordførerskaber og stak ham en pressemeddelelse at underskrive. Mundkurve blev uddelt.

Orla Østerby havde dengang med taknemlighed taget imod en grundig undersøgelse af anklagen om grænseoverskridende adfærd. Det fik han ikke. Hverken af sin formand, sit parti eller pressen.

”Ingen spurgte. Både min alder og mit køn talte alle rede imod mig i offentlighedens øjne. Jeg følte mig så lille! Forfærdelig flov over at være reduceret til en, som andre nu frit kunne tænke sådan om, fordi jeg var blevet peget ud. Det havde jeg aldrig set komme. Jeg kindkysser ikke og er ikke på kram og knus med nogen på Christiansborg.”

Den sædvanlige kampgejst og nøjeregnende ret færdighedssans gled Orla Østerby af hænde. Er man smidt i grøften, kan man ikke – uanset hvor ærekær man er - rejse sig og slås, uden det bliver beskidt. Han så kun én værdig udvej.

I stedet for i stilhed at vente på at få sine ordfører skaber tilbage, når stormen var drevet over, meldte Orla Østerby sig den 4. december 2020 ud af Det Konservative Folkeparti. Partiet mistede et vestjysk mandat og blev en mand mindre.

”Det var en vanvittig og hæslig tid. Kun den varme og kærlige opbakning fra min kæreste, min familie og gode venner hjalp mig igennem. Livets inderste og egentlige værdier stod meget tydeligt frem.”

LIVET I VENTE

I det tidlige forår 2021 faldt Orla Østerby om på sin faste løbetur i Klosterheden. Han blev stille indeni. Hjertelægerne på Skejby Sygehus opererede i tre en halv time. Nu sætter en pacemaker takten.

”Jeg er taknemlig over at være sluppet levende igen nem, og jeg er også meget taknemlig over min tid i Folketinget. Livet er ens eget ansvar, altid. Man kan ikke spole baglæns til en kontrafaktisk historie, hvor jeg aldrig tog min plads som suppleant og aldrig gen opstillede. Jeg tager heller ingen uforløste ambitio ner med fra Christiansborg. At have haft en plads i Folketingssalen og stået på talerstolen mange gange er at opnå det uopnåelige for en bondedreng fra Bækgård”.

Skuddagsfødselaren rundede 70 år i år. Først når valget er ovre, vil han være løst fra sin forpligtelse til at repræsentere borgerlige, vestjyske værdier i Folketinget. Han glæder sig til et aktivt deltagende familieliv blandt sine ni børnebørn, børn og sviger børn og med sin kæreste. Privat har de sammen udsigt over Vesterhavet fra Trans og udsigt over Vejle Fjord fra Bredballe.

Orla Østerby ser også frem til at finde interessante, nye emner at dykke ned i for at holde hjernen i form. Holdsport har karrieren ikke levnet plads til i voksenlivet (på nær årene som sportschef for Team Vestjylland, som med en hjemmebanesejr over GOG blev danske ynglingemestre i 2006!), men han passer sin løbe- og styrketræning, helst i Tangsø Motionscenter, og er begyndt at vandre sammen med sin kæreste.

Bestyrelsesarbejdet i Tangsø Sundhedscenter Aps. og direktørposten i Tangsø Invest Aps. fortsætter han.

Sandskulpturfestival

I

tilbyder

festival

rejse

adlens

end

I SØNDERVIG 2022 ÅBENT HVER DAG, HELE SÆSONEN WÄHREND DER SAISON, TÄGLICH GEÖFFNET

In diesem Jahr lädt das legendäre Sandskulpturenfestival in Søndervig seine Gäste zu einer spannenden Reise zurück ins Mittelalter ein. Erleben Sie Bauernaufstände, die Macht des Adels, die schicken Ritter mm. von mehr als 40 bildhauern aus der ganzen welt aufgeführt.

Willkommen zu einem spannenden und besonderen Erlebnis

Die Besucher treffen auf eine 200 Meter lange und 7 Meter hohe Mauer, die mit 10 einzelnen Skulpturen ergänzt wurde, die gemeinsam von Mittelalter erzählen.

Ideen blev født ottekantet i en skylle af kaffe og begejstring. Musiklærerne Tina Kandborg Gade og Andreas Molbæk sad i Parnasset, Nørre Nissum Seminariums gamle rektorbolig, som lagde kvadrat meter til de musikalske fag på hf og læreruddan nelsen under VIA University College. De to lærere skulle skrive introtekst til et nyt undervisningsmo dul: Ekspert i samspil. Det gik forrygende. Faktisk så godt, at en strålende fremtid med tilstrømmende elever fra nær og fjern tegnede sig. Mange elever. Alt for mange til at man kunne være bekendt at presse dem ind på Parnasset. Savnet af højt til lof tet og uforlignelig god akustik bag de småspros sede vinduer i seminariets oprindelige Lovsangsal rejste sig. Udtalt bygningstræthed havde nogle år forinden fordrevet stemmer og fugtfølsomme instrumenter fra undervisningslokalerne der. Tina Kandborg Gade greb en serviet, og sammen oprid sede de to musiklærere en drøm: et ottekantet, lyst og indbydende væksthus for musik og alle andre kreative fag.

”Jeg nåede at opleve sangsalen i brug, da jeg kom til Nørre Nissum som timelærer i 2003, og mindet om Vestjyllands smukkeste akustik hang stadig i ørene. Eleverne – og vi lærere – fortjente noget lige så godt i fremtiden, som man havde haft før i tiden. Og Parnasset var da helt klart for lille til vores store, fremtidige succes!”, fortæller Tina Kandborg Gade med en varm tone af glad og tilfreds selvironi.

DØRSTOP GIK OP

Næste dag tog hun prompte ideen til rektorkonto ret, hvor hun stødte mod et ’det lyder dyrt’ allerede i døren. Det bremsede hende dog ikke i at ringe til Jens Vilsbøll, arkitekt i Lemvig med privat bopæl i Nørre Nissum. For et nyt musik- og kulturhus skulle være for hele byen, ikke kun for de studerende på campus.

”Jens Vilsbøll tøvede ikke, men kom med det samme for at kigge på muligheder”, fortæller Tina Kandborg Gade.

Vilsbølls umiddelbare og faglige engagement gav rygstød til, at projektet bevægede sig fra det ufor melle talte ord i kontordøren til en gennemarbejdet powerpoint-præsentation. Ideen om et kreativt hus slog rod. Da Svend Aage Povlsgaard trådte af som uddannelsesleder, trådte han til som VIA-betalt tov holder og fondsansøger for projektet i 2017. Også Nørre Nissum Borgerforening kastede en ildsjæl, daværende formand Ove Damgaard, ind i arbejdet. Da forundersøgelserne var på plads og de første fondsmidler garanteret, gik VIA et gear op og satte Simon Torntoft ind som projektleder.

CORONATRÆNGT BUDGET

Tina Kandborg Gade fulgte initiativgruppens arbejde gennem alle årene:

”Kultur kan ikke udliciteres til Det Kongelige Teater. Vi er selv medskabere, hvor vi er og virker, så kom og fyld huset med kunst, musik og fællesskaber.”

Tina Kandborg Gade, hf-uddannelsesleder Nørre Nissum

”Jeg glæder mig sådan til at se lys i vinduerne om aftenen, fordi vores stude rende er grebet af at producere musik eller redigere film, og tager studielivet det skridt videre, fordi rammerne nu er til det. Når vi med musik- og kulturhu set begynder at dele campus’ faciliteterne aktivt med byen, kunne jeg på sigt sagtens drømme om, at vi også kan åbne andre lokaler, så byens børn og unge for eksempel kan få adgang til – og fritidsundervisning i – vores Maker

Space med 3D-print og anden teknologi”.

Majbritt Breum Nielsen, uddannelsesleder Læreruddannelsen Nørre Nissum

”Vi var gennem en fortælling i mange akter og med skiftende deltagere fra lokalsamfundet, egnens musikliv og husets medarbejdere. De seneste to år har styregruppen lagt mange frivillige timer i at navi gere gennem corona-udfordringerne og de efterføl gende prisstigninger og leveranceproblemer. Men vi nåede i mål med projektet! Ikke helt til forventet tid, men til gengæld har vi holdt budgettet på 20 millio ner kroner inklusive moms.”

Der er skåret et nyt koncertflygel, klippet nogle møb ler og malet lidt mere, hvor paneler og anden beklæd ning oprindeligt var projekteret. Detaljer man måske skal kende for at savne i den bygning, som nu står.

”Arkitekt Jens Vilsbøll har – godt hjulpet af stor vel vilje fra lokale håndværkere; tak for det!! – gjort et virkelig godt stykke byggestyringsarbejde,” siger Tina Kandborg Gade, og understreger, at selv om projek tet har nydt stor gavn af en dedikeret, musikglad og nærboende arkitekt, var det ikke forhåndsgivet, at opgaven skulle gå til Lemvig-tegnestuen Vilsbølll & Poulsen Arkitekter MAA A/S.

”Vi indhentede tre tilbud til vores arkitektkonkurrence og pointsatte dem ud fra æstetik, funktionalitet og et kriterium om historisk bevidst, bæredygtig brug af de eksisterende bygninger. Formuleringen ’nænsom restaurering’ indgik i samtlige vores fondsansøgnin ger, så vidt jeg husker. Vi fik tre flotte og spændende bud, som alle indeholdt noget godt, og det var utrolig spændende at se ind i arkitekternes forestillingsver den for, hvordan vores fysiske hverdagsrammer kunne blive”, fortæller Tina Kandborg Gade.

GENNEMSIGTIGT OG ÅBENT

Så selv om ikke alt gik som indledningsvis drømt –for eksempel gik ’Ekspert i samspil’ i glemmebogen, billedkunst fik ikke undervisningsplads, og der blev aldrig bygget ottekantet nyt fra grunden – så står der i dag et godt 1.200 kvadratmeter stort musik- og kulturhus i Nørre Nissum.

Undervisningslokaler til musik og mediefag samt redigeringsrum, mørkekammer, lydstudier til sang og musik på første sal. Fleksible cafe- og kreativitetsrum i stueplan. Den fuldstændigt bevarede, gennem renoverede Lovsangssal og seminariets oprinde lige hovedbygning Akropolis er bygget sammen og åbner sig både mod uddannelsesinstitutionerne bag bygningen og ud mod hovedgaden og den øvrige verden, både nær og fjern, som man gerne vil have indenfor.

”Kulturhuset har plads til, at man sætter sig ind og venter på bussen, læser en avis og får sig en kop kaffe. Dagplejerne kan trille barnevognene ind og slippe de små løs blandt farverne i krea-rummet. Fem strikkeglade mennesker kan sætte sig sammen en aften, og der kan arrangeres foredrag for få (eller mange!) og større koncerter med mere kendte kunst nere,” siger Tina Kandborg Gade.

Huset er bevidst åbent i stueplan. Forbipasserende skal ikke lægge nakken tilbage for at se ind. ’Gennemsigtighed’, ’imødekommenhed’, ’øjenhøjde’ er nøgleord for bygningen. Hoveddøren leder til en gang hele vejen igennem til en ny terrasse og de grønne plæner på campus, hvor de studerende

”VIA har vist, at de vil byen. Pro jektet begyndte med, at de lagde fire millioner kroner. Arkitekten har brugt mange timer på at lytte til vores mange ønsker – og tegnet mange streger om – for at skabe et sted, der også kan bru ges af lokale. Huset er ikke læn gere som en lukket verden. Nu er det op til os at bruge muligheden for at fylde det med liv.”

Ove Damgaard, arbejdsgruppen for Nørre Nissum Musik- og Kulturhus

færdes mellem bygninger fra flere epoker. Også cafe området og krea-rummet har vinduer til gulvet. På facaden mod hovedvejen har Akropolis fået to høje glaskarnapper, som lukker lyset ind på begge etager, et åbent og værdigt ansigt udadtil.

NYE AKTIVITETER INDENFOR

Hvordan adgang til og brug af Nørre Nissums nye, fælles kulturhus skal sættes op og administreres er endnu uafklaret. På en velbesøgt, musikalsk og sangstærk, indvielsesdag fredag den 9. september blev interesserede og iderige fremmødte inviteret til at melde sig til den arbejdsgruppe, som fore løbig består af huskendte og hjemmevante folk: Ove Damgaard (selv dimitteret fra Nørre Nissum Seminarium i 1970), Jens Vilsbøll (nypensioneret arkitekt), Helge Michno (viceforstander på Fenskær Efterskole) og Erik Sommer (komponist, forhenvæ rende Seniorhøjskoleforstander og musiklærer på Nørre Nissum Seminarium fra 1989-2005).

”Vi skal finde nye aktiviteter til huset, for det er ikke meningen at trække arrangementer hverken fra Østhallen eller Østcentrets pensionisthøjskole hertil. Nørre Nissums faciliteter skal supplere, ikke undermi nere, hinanden. Så for fremtiden, når for eksempel Leif Davidsen (forfatter og tidligere journalist) kom mer til byen for at holde foredrag for pensionister om formiddagen, kunne man måske samme aften samle et andet publikum til at høre ham om aftenen i Lovsangssalen, som har plads til 120 tilhørere.

Nørre Nissum Musik- og Kulturhus er bygget med støtte fra A.P. Møller Fonden, Realdania, Færch Fonden, LAG, Lemvig Kommune og VIA University College

”Forpligtende fællesskab og et tæt samarbejde mellem alle involverede. Musik- og kulturhuset i Nørre Nissum er et flot eksempel på, hvad kan lykkes, når man løfter i flok.” Erik Flyvholm, borgmester

Strikkedagen

d. 15. oktober 9-17

Strikkedagen er en hel dag i striktøjets tegn med den hyggeligste strikkecafe og fede workshops! Find din bedste striktrøje frem og tag din strikkemakker under Knitstore & Hornvarefabrikken - Storbjergvej 2 & 3, 7650 Bøvling

Butikkerne åbner fra 9.00 - 17.00 - gratis entre Strikkecafe fra 9.00 - 17.00 - gratis

Strik & drik fra 18.00-21.00 - bestil

Workshops i Bøvlingbjerg fra kl. 9.00 og igen kl.

Macrame: Lav en plantehænger Macrame: Lav en nøglekæde Plantefarvning med Vildspire Begynder-workshop: Strik en hue eller tørklæde. Læs mere og bestil workshops på knitstore.dk

Erik Sommer har også antydet, at han kunne være interesseret i at lede en ugentlig syng-sammen-time her, sådan som han allerede gør med stor succes i Struer”, fortæller Ove Damgaard.

Menighedsråd, lokale foreninger uden egne, faste mødelokaler og den kommunale musikskole er blandt de oplagte, potentielle samarbejdspartnere.

Intentionen for musik- og kulturhuset er, at det skal være økonomisk overkommeligt for alle, børnefamilier såvel som seniorer, at have adgang til at bruge facili teterne. De studerende på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum har naturligvis fri adgang til redigerings rum og lydstudier – også uden for almindelig skole skematid. Det, samt at VIA’s faste personale tager sig af bygningens rengøring og vedligehold, ligger fast.

FREMTIDSPOTENTIALE

”Uddannelsesinstitutionerne og byen er fælles om at skabe kultur, fortællinger og liv her. Vi driver under visning i lokalerne i dagtimerne, men hvis ideerne for alvor skal blomstre, kræver det, at lokalsamfundet kan og vil flytte ind. Det bliver spændende at se hvor dan”, siger uddannelsesleder på læreruddannelsen, Majbritt Breum Nielsen.

Nørre Nissum-campus pt. eneste musiklærer, idé-med skaber Andreas Molbæk, er begejstret for sine nye arbejdsforhold med kontor, teori- og samspilslokaler samt et topmoderne lydstudie med vokalboks.

”Huset er blevet så fantastisk, at jeg må knibe mig selv i armen igen og igen. De unges vej ind i musik ken går typisk gennem Youtube og Spotify, og deres laptop hvor de sidder og nørder med at bearbejde og producere musik. Nu er vi fagligt opgraderede og kan gribe de studerende, hvor de er, og tilbyde det udstyr, grej og teknologi, som er afgørende for mange, når de vælger uddannelsessted. Arkitektonisk har Nørre Nissum både fået et fælles musik- og kulturhus og en portal til fremtiden - for byen såvel som for stedets studerende”, siger Andreas Molbæk.

RENE ORGELTONER

Lovsangsalens kirkeorgel fra 1955 er som del af pro jektet sat i stand og stemt efter alle håndværkets dyder. De ti stemmer toner nu rent ud i rummet, hvor den eneste synlige forandring er nye akustiske gardi ner, som kan hæves eller sænkes, alt efter om salen bliver brugt til klassisk eller rytmisk musik.

”Fremtiden får brug for organister, og hvorfor skulle Nørre Nissum ikke også kunne tilbyde dem et orgel at øve og uddanne sig på, såvel som man i dag gør i Løgumkloster og Vestervig? Vi har en fortæl ling på Nørre Nissum at læne os ind i og et afsæt for et fagligt højt niveau for vores uddannelser og de kunstneriske udfoldelser. Det er ikke fremmed for stedet at samle folk fra hele landet til for eksempel orkesterweekender”, siger tidligere musiklærer Tina Kandborg Gade.

Øverst på hendes drømmes ønskeseddel til kom mende investeringer står et nyt flygel, som kan bruges til koncerter og indspilninger. Noget de to eksisterende, veltjente seminarieflygler fra 1950’erne og ’60’erne ikke længere helt formår, heller ikke selv om det ene er et nystemt Bösendorfer.

Tina Kandborg Gade er i mellemtiden blevet uddan nelsesansvarlig for hf-linjen på VIA’s Nørre Nissum campus. Et job hun er tilpas med og bliver i, også selv om forholdene for musiklærere nu er væsentlig bedre siden dagene i Parnasset.

Artiklen er produceret i samarbejde med VIA Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum

JULEKONCERT

MIDNATSGUDSTJENESTE

KALENDER

STRIKKEDAG I BØVLINGBJERG

Lørdag den 15. oktober er der strikkedag flere ste der i Bøvlingbjerg. Anledningen til arrangementet er åbningen af strikkebutikken Knitstore ved siden af Hornvarefabrikken dagen før. Knitstore er ikke en traditionel garnbutik, men har mere fokus på strikkedesign, selv om det selvfølgelig er muligt at købe garn til den ønskede model.

Strikkedagen indeholder både en strikkecafé og fire workshops med emner som plantefarvning, begyn derstrik og produktion af plantehænger eller nøg lekæde. Dagen slutter med arrangementet ’Strik & drik’ hos Hornvarefabrikken.

Knitstore.dk

SANDSKULPTURER STÅR ENDNU

Sandskulpturfestivalen i Søndervig byder frem til den 30. oktober gæsterne på en rejse tilbage til middelal deren, hvor de kan opleve bondeoprør, adlens magt, riddere, pestens hærgen, reformationen og kongers fald. Alt sammen formet i sand på en 200 meter lang og syv meter høj mur suppleret af ti soloskulp turer, der tilsammen vil fortælle om en tid, hvor den sorte død kom til Danmark og slog 40 procent af befolkningen ihjel. Hvor adskillige konger kæmpede om tronen og den kristne kirkes magt over bønder såvel som adlen. Sandskulpturerne på Søndervig Sandskulpturfestival er for 19. år udført af skulptører på kun 10 dage i begyndelsen af maj. På det store festivalområde er der god plads til at beundre alle værker.

”Og vi har en skøn sandlege-plads, hvor børn og voksne selv kan afprøve deres kreative evner som sandskulptører”, siger Karsten Nielsen, leder af Søn dervig Sandskulpturfestival.

Sandskulptur.dk

WHISKYENS VESTJYSKE HJEM

Lidt udenfor landsbyen Stauning på østsiden af Ring købing Fjord bliver der lavet vestjysk whisky med maltning på gulvet, små pot stills og åben ild. Her åbnede Stauning Whisky i 2018 dørene til Danmarks første destilleri bygget til formålet. De rene, skarpe vinkler er en hyldest til moderne dansk arkitektur, mens de brændte træpaneler og husenes karakteri stiske form sender hilsner tilbage til fortidens fisker hytter.

For at forstå, hvad det er, der gør Stauning Whisky til noget særligt, er man nødt til at bevæge sig inden for. For det er her, at den lokalt dyrkede korn bliver forvandlet til noget af verdens fineste whisky.

Og ja: en to timers rundvisning produktionen – fra maltning til destillering - indeholder smagning af tre forskellige af de prisbelønnede whiskyer.

Stauningwhisky.com

SAFARIER OG ISUDSTILLINGER

JyllandsAkvariet i Thyborøn har i efterårsmånederne masser af muligheder for at komme på guidede ture i naturen på vestkysten. Der er safariture i Limfjorden til delfiner, sæler og østers, og attraktionens guider viser med udgangspunkt i både Houvig, Hvide Sande og Thyborøn vej til rav på stranden; både ved dagslys og efter mørkets frembrud.

JyllandsAkvariets fiskepassere tilbyder, at man kan være med, når fiskene fodres. Det sker helt frem til og med december, hvor der også er østersture mel lem jul og nytår.

I Thyborøn kan man også besøge attraktionen Iskun sten, der rummer Europas eneste permanente udstil ling af isskulpturer. Her åbnede efterårsudstillingen ’Halloween - Det kolde gys’ den 1. oktober, mens juleudstillingen ’Julens traditioner’ har premiere fra 12. november.

LÆS MERE OG FØLG UDVALGTE NYHEDER PÅ

facebook.com/MagasinetVestkysten

vestkysten.nu

LOKALE ARRANGEMENTER PÅ VESTKYSTEN.NU

Portalen Vestkysten.nu, der drives af Magasinet Vestkysten, giver i sin kalender et aktuelt overblik over de mange kulturelle tilbud på vestkysten.

Som forening eller virksomhed med base på vestkysten kan man uden beregning få optaget ét arrangement på Vestkysten.nu.

Hvis man løbende har flere arrangementer, er der mulighed for at tegne en aftale om en digital profil og der igennem få vist et ubegrænset antal arrangementer og aktiviteter i løbet af året.

Vestkysten.nu

Jagten er gået

HOVE-HYGUM-TØRRING

Først på sommeren fik Thyborøn et nyt sted at nyde medbragt mad og udsigt samtidig. På toppen af en stor, sort skibscontainer på havnen, hvor man opbe varer udstyr til sine bådture, sæl- og delfin-safarier, har Jyllandsakvariet anlagt en tagterrasse. Her er vidt udsyn og offentlig adgang, på nær når oplevelses teamet fra Jyllandsakvariet dækker op med grill og hummer til gæster, som del af skræddersyede arran gementer som guidede by- eller havnerundfarter for private grupper. Det gør man kun på lune, tørre og stille dage, vel at mærke; når det regner eller blæser, hjælper de lave læskærme ikke stort.

Blandt andet derfor dukkede en anden nyskabelse op på Jyllandsakvariets menukort lidt senere på sæsonen og meget mere diskret placeret i land skabet. Yderst i industrihavnen, lidt i ly bag en klit ned mod en lille badestrand med fint, hvidt sand. Her med fjordudsigt til Thy og tæt på Æ Holm ved

Thyborøn-Agger Færgens tidligere færgeleje lig ger nu en pavillon i glas og træ og putter sig på grænsen mellem naturens kræfter og menneskers virke.

Den konstruktion glæder akvariedirektør Michael Madsen sig til for alvor at tage i brug i det mørke halvår. For nylig var alle hans 44 medarbejdere sam lede her til hygge og fælles indvielse. Et par lokale virksomheder og en enkelt storfamilie havde i forve jen prøvekørt faciliteterne.

”Vores gæster kan lide at være ude; se, mærke, opleve og smage på naturen. Det kan vi og vores skippere også. Der kommer bare en tid – og de dage kan også falde om sommeren! - hvor det er rigtig rart også at have mulighed for at sidde lunt i læ og nyde sin krabbesuppe, når man har været på fjorden og røgte ruser og tømme tejner”, siger han.

SÆSONEN FORLÆNGES

Hidtil har man i dårligt vejr måttet vælge imellem at hopfryse med godt humør under et halvtag eller søge ind til bordene blandt akvarier og bassiner i Jyllandsakvariet, men den løsning fungerer kun for alvor godt uden for almindelig åbningstid – og Jyllandsakvariet holder åbent hele året. Aflysninger anses for en absolut nødløsning, så vejret har været en drilsk, ubekendt faktor at indregne i aftaler, og det har sat lidt snævre grænser for, hvornår og hvor dan for eksempel seafood-ture kan afvikles. Nu udvi des sæsonen; både før og efter sommeren.

”Der ligger en vældig fin østersbanke ikke langt her fra, som vi gerne sejler vores gæster ud til. Hidtil har vi brugt at gå i land fra bådene på stranden og lave mad der, men det kræver en vis styrke og smidighed af gæsterne. Ikke alle er lige mobile, derfor arbejder vi på en aftale om at lægge en flydebro ud i havne bassinet ved dokken. Derfra vil man let kunne gå op og være med til at lave mad i pavillonen – eller uden for, for det fortsætter vi med at gøre i godt vejr. Den store gasgrill er lige til at trille ud”, fortæller Michael Madsen.

Interessen for seafood tager til – folk vil både spise og lære om havets fødekilder, fisk og skaldyr – så forventningerne til det nye steds madmæssige mulig heder er mange. Havtorn og strandarve til at krydre østers med vokser også lige uden for døren.

Med spiseplads til 50 åbner den nye pavillon også for private selskaber, familiefester eller firmaarrange menter, hvor der må være børn på stranden, sand på gulvet og særlige rammer om begivenheden. Julen giver også anledning til en del festlige overvejelser om indhold i Jyllandsakvariets seneste tiltag.

Æ Holm er i forvejen destination for ’Fiskepasserens traktortur’, hvor gæsterne hjælper med at fange fladfisk, krabber og rejer til akvariet. Traktorbussen kommer også til at køre gæster til pavillonen, så de får en havneoplevelse med på vejen, uanset hvilke arrangementer der kommer til at lyse op i vintermør ket; seafood-specials, workshops, foredrag - eller æbleskivehygge.

Artiklen er produceret i samarbejde med Jyllandsakvariet

SEA WAR MUSEUM JUTLAND

Dramatiske personlige historier Dramatische persönliche Geschichten

OPLEV SEA WAR MUSEUM JUTLAND

Ud til Vesterhavets brusende bølger ligger den pulserende turistog fiskerby Thyborøn. Her finder du et museum, der absolut er et besøg værd, nemlig Sea War Museum Jutland.

Sea War Museum Jutland fortæller historien om Første Verdens krig i Nordsøen. På museet har vi blandt andet den dramatiske og hårrejsende fortælling om verdenshistoriens største søslag – Jyllandsslaget. Det fandt sted ud for den jyske vestkyst i 1916. Her kæmpede den britiske Royal Navy mod den tyske kejserlige marine i et drabeligt slag om magten på havet.

For mere information besøg vores hjemmeside seawarmuseum.dk

ERLEBEN SIE SEA WAR MUSEUM JUTLAND

Am brausenden Meer liegt Thyborøn – eine Touristenattraktion mit einem pulsierenden Fischereihafen. Dort finden Sie ein Museum, das definitiv einen Besuch wert ist - das Sea War Museum Jutland. Hier wird die Geschichte des Ersten Weltkriegs in der Nordsee erzählt. U. a. wird von der dramatischen, grauenvollen und größten Seeschlacht der Weltgeschichte berichtet – die Skagerrakschlacht, die 1916 vor der Westküste Jütlands stattfand. Hier kämpfte die britische Royal Navy gegen die kaiserliche deutsche Marine in einem tödlichen Kampf um die Macht auf See.

Weitere Auskünfte finden Sie auf unserer Internet-Seite: www.seawarmuseum.dk

Mere end

I dag er det Stine, der står klar bag disken, når man kom mer ind på biblioteket, og på et bord ved indgangen pusler Sofie med at dekorere et bord med krabber og fisk til en temaudstilling - med tilhørende læsestof naturligvis.

På Lemvig Bibliotek er man på fornavn med personalet, men kender dem, der arbejder der - og de kender bru gerne: De faste ’stamkunder’, der kommer på præcise klokkeslæt, de flittige læsere, der henter stakke med reserveringer, børnefamilierne, der har en hyggelig stund blandt pegebøger og ’Find Holger’.

Man kan også møde Lone på sin vej gennem boghylderne, hun viser os rundt i dag og fortæller om bibliotekets rolle i dagens Danmark. Lone Krøgh er bibliotekschef og har været det i 25 år, hun har set mange af brugerne, da de var børn og sad blandt billedbøgerne.

I dag kommer de igen og søger stadig børnehylderne, denne gang i selskab med deres egne børn. Det er noget af dét, der giver arbejdsglæde; den personlige kontakt.

"Vi er jo i servicebranchen, og det vigtigste for os er, at folk føler sig set og hørt og hjulpet, når de kommer herind", fortæller Lone Krøgh, som godt nok er leder af biblioteketmen det er et bibliotek, mange føler ejerskab til, fortæller hun med et stort smil.

"Vi giver gerne boganbefalinger til brugerne, men de kom mer også ind imellem og efterspørger en bog, vi måske skal have hjem. Eller et arrangement, de gerne vil have. Så siger de gerne: "Skal vi ikke have...?" Man kan høre, at Lemvig Bibliotek er vores bibliotek, og det gør mig glad. Vi har nogle dejlige brugere", siger Lone Krøgh.

Og det er ikke så få gæster, der lægger vejen forbi bib lioteket, som har 115.000 besøg om året, og det tal er stabilt.

De primære brugere er børnefamilier og folk i aldersgrup pen fra 50 år og op, særligt kvinder læser meget, og i perioder er der også en stor del opgaveskrivende gymna sieelever mellem bogreolerne.

ALLES ADGANG TIL AL VIDEN

I 1920 fik Danmark en bibliotekslov, hvor man vedtog, at alle kommuner skal have et kommunalt finansieret biblio tek, som sikrer alle borgere fri og lige adgang til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som der står. Det er en vigtig del af det demokratiske samfund, at alle har adgang til al viden og kan deltage på lige fod.

Den opgave varetager Lemvig Bibliotek, og siden 1920 er det sket i Skolegade i den smukke bygning, der blev byg get til formålet med højt til loftet og kunstværker af Niels Bjerre som kulisse over boghylderne. Der er ingen faste regler for, præcis hvordan man skal opfylde formålet som bibliotek. Det er den enkelte kommune, som finansierer bibliotekerne, og der er meget frie hænder.

Hos Lemvig Bibliotek handler det om at blive ved med at være relevant, fange samfundstendenserne i det øjeblik, de opstår, være hurtige, have bøger og andre materialer hjemme, helst før de bliver populære, og være på forkant med brugernes behov. For som Lone Krøgh siger:

"Folk skal jo ikke kunne læse, at nu kan man et eller andet i Middelfart eller et andet sted, som man ikke kan her".

Som eksempel var Lemvig ét af de første biblioteker i landet, der fik selvbetjening uden for den bemandede åbningstid. Ved hjælp af sit sundhedskort kan man låse sig ind på biblioteket mellem 7 og 22 hver dag.

"Går det nu?” ville de lokale politikere vide dengang. Og det gør det. Ingen hærværk eller tyveri.

"Der er en stor grad af tillid biblioteket og brugerne imel lem, det er også det fede ved det. Og i det hele taget synes jeg, biblioteket som koncept er et godt tilbud. Der er fri adgang for alle, og det er gratis! Ingen spørger, hvad du skal, ’hvad du vil købe’, man kan bare komme, sætte sig med et magasin og en kop kaffe, få hjælp til e-Boks, finde nye bøger eller bare være. Der skal intet medlemskort eller noget til - hvor kan man ellers det i dagens Danmark?" spørger Lone Krøgh retorisk.

MERE END BØGER

At følge med tiden og forblive relevant afspejler sig også i de opgaver og aktiviteter, biblioteket står for. Og det er ikke så lidt. Når man kommer ind til selvbetjeningsautomaten, kan man i disse dage tage et flot katalog med hjem over efterårets program.

Udover at være involveret i Kulturnatten og have efterårs ferien fuld af kreativitet i børnebiblioteket kan man i løbet af efteråret også blive klogere på demens, når eksperter

fra det lokale sundhedshus fortæller. Man kan høre forfat terforedrag med blandt andet Lise Ringhof og Erik Valeur, høre kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen fortælle om sit arbejde med at sikre spor på gernings- og ulykkessteder og mange flere foredrag.

Men derudover står biblioteket for en lang række opgaver og events, som man måske ikke lige ville tænke over i første omgang. Turister i området får for eksempel deres information på biblioteket, der overtog en del af rollen, da de fysiske turistinformationer blev lukket. Men også lokale får information og hjælp til mere end bogvalg.

"20-25 procent af den voksne befolkning er det, man kal der digitale analfabeter, og det er både ældre og yngre. På biblioteket hjælper vi rigtig mange, der kommer med deres MitID, e-Boks eller deres mobiltelefon og har brug for hjælp. Her skal man ikke bestille tid, men kan bare komme ind fra gaden, vi hjælper alle, så godt vi kan, og vi har tavshedspligt", siger Lone Krøgh.

Man kan også deltage på de jævnlige kurser og ’blive dus med sin iPhone’.

En lørdag i måneden er der repair café. Her kan man komme ind med ting, der er gået i stykker og møde de mange frivillige 'sy-damer' og 'handymen', der står klar til at hjælpe.

For de yngste læsere er bibliotekets læsehund Karla en stor succes. Det giver god træning at læse op for den evigt

HVAD LÆSER DE I LEMVIG?

Lemvig Bibliotek har 110.000 udlån om året og omkring 115.000 besøgende.

Der bliver udlånt en bred vifte af bøger inden for mange emner og genrer, men ifølge biblio tekschefen er især krimier med et godt psyko logisk plot og gode skæbneskildringer meget populære sammen med de romantiske kærlig hedsfortællinger og historiske romaner.

Der bliver stadig udlånt fysiske bøger, men CD-formatet er på vej ud.

Selvom vores opmærksomhed nu også fanges af mobiltelefonen, så læses der ikke mindre, siger Lone Krøgh, der læses på andre formater. Lydbøger og e-bøgerne er i stor stigning i antal udlån.

lyttende labrador, der aldrig

af fejl, og ifølge Lone Krøgh har det hjulpet mange over den hurdle, det kan være at lære at læse.

BØRN VIL HAVE HUMOR

På rundturen gennem biblioteket er vi nu forbi ’voks enhylderne’, og på børnebiblioteket er børnebibliotekar

Gitte netop i gang med at pakke spændende bogkasser. Det skal gerne være sjove bøger med humor, forklarer hun. Særligt serien ’Wimpy Kid’ og ’Sallys far’-bøger er populære, og fantasy er også et hit. Kasserne skal ud i daginstitutionerne, som biblioteket gør ekstra meget for at servicere, for netop børnene er en gruppe, biblioteket har særligt fokus på. Både bøger og de mange spil på spilhylden sendes flittigt ud af huset til SFO'er, dagplejere og børnehaver.

"Det er så vigtigt, at børn lærer at læse og finder og beva rer læseglæden. At de får sprogstimulation, den oplevelse, det nærvær og det fællesskab, der ligger i at have en fæl les referenceramme, hvor vi for eksempel alle ved, hvem Orla Frøsnapper er", siger Lone Krøgh.

Børn er generelt glade brugere af biblioteket, fra de er små. Før i tiden var børn flittige læsere op til 13-14 årsal deren, mens bøgerne nu også har fået en stærk konkurrent hos yngre børn: Smartphonen!

BIBLIOTEKAR OG BLÆKSPRUTTE

Ved siden af børnebiblioteket ligger Lokalhistorisk Arkiv, hvor man kan få hjælp til at finde oplysninger fra fortiden. Slægtsforskere er hyppige gæster, men

her findes svar på snart sagt alt fra Lemvig og borger nes historie.

Op ad trappen videre går vi ovenpå til 1. sal. Det overrasker ofte folk, at der er en over-etage med kontor, fortæller Lone Krøgh, for de fleste forestiller sig, at bibliotekaren selvfølgelig altid er i selve biblioteket. Men det er langt fra tilfældet. I ’maskinrummet’ på første sal arbejdes flittigt i kulisserne for at drive biblioteket og få de mange arrange menter og events på plads.

Lene sidder og bestiller nye bøger hjem både til bibli oteket og til alle skoler, får dem kørt ind i systemet, og hun kører de bøger ud, der skal kasseres. Sofie sidder og styrer bibliotekets kommunikation; pressemeddelelser og sociale medier blandt andet. Og kulturformidler Michelle er i gang med at lægge de sidste tekster i de helt nye oplevelseskufferter til ukrainske børn. Kufferne indeholder et eventyr og en masse finurlige ting, der gør det muligt at opleve fortællingen på flere planer. I den ene kuffert er det ’Rødhætte og Ulven’, man kan læse på ukrainsk med tilhørende legetøjsfigurer, spil og kostume.

Det kræver sit at følge med tiden og få det hele til at klappe.

"Vi er jo et lille bibliotek, vi har 13 ansatte, og det er lige præcis dem, der skal til for at det kan hænge sammen. Heldigvis har vi sjældent sygdom, og vi er alle indforstået med at være ’blæksprutter’. Vi har selvfølgelig hver vores speciale, men alle kan stort set det hele, så vi kan supplere og afløse hinanden", fortæller Lone Krøgh.

BIBLIOTEKET KOMMER UD

På gaden foran biblioteket holder i dag noget særligt: Bogbussen! Mange bogbusser er sparet væk landet over, men i Lemvig kører den i fast rutefart.

"Vi er meget stolte af vores bus", siger Lone Krøgh og for tæller, at bussen er et vigtigt led i bibliotekets indsats for at komme ud til borgerne. Det skal ikke altid være borgerne, der skal til Lemvig for at komme på biblioteket.

"Vi kommer ud til alle de arrangementer, der er relevante. Vi har lige været til BogBox i Bækmarksbro, vi kommer til uddannelsesdebatten i Nr. Nissum og alle mulige andre steder, hvor det giver mening", fortæller Lone Krøgh og nævner endnu en service.

"Hver måned kommer vi rundt til folk, der af den ene eller anden grund ikke selv kan komme ud. Er man ældre, har social angst eller andre udfordringer, bringer vi reserverin gerne hjem", fortæller hun.

BUSCHAUFFØREN BLEV LÆSEHEST

Bag rattet i det rullende bibliotek sidder ’Bjarne-Bogbus’, det er ham, alle brugerne møder, når de træder ind blandt hylderne ude i opland og landsbyer. Han er altid ventet. Er

der fem minutters forsinkelse, bliver der ringet: "Hvor bliver bussen af?" Det er dejligt at mærke den opbakning, der er.

"Folk er altid glade, når man kommer ud, det er skønt. Før i tiden kunne der jo være lang kø udenfor, sådan er det ikke helt i dag, men der kommer stadig mange, og bogbussen er godt besøgt", fortæller Bjarne Kristiansen, der har været bogbuschauffør i 15 år.

Et job der fik ham omvendt til læsehest.

"Før i tiden læste jeg måske en tegneserie hist og pist, men efter jeg kom i bogbussen, så er der jo så mange bøger, der ser spændende ud! Jeg startede med krimier, men i dag læser jeg faktisk en bred vifte af alt muligt, der fanger min interesse", fortæller han.

Og derfor er Bjarne Kristiansen heller ikke ueffen ud i anbefalinger. Han kender en bred palet af bøger person ligt, og han kender sine brugere.

"Jeg kan godt lide, hvis jeg lige finder en ny bog og tænker: Jamen det var jo lige noget for Fru Jensen. Så tager jeg den med. Nogle gange er det ikke noget, folk gider alligevel, men ofte rammer jeg rigtig", fortæller han.

Ifølge bibliotekschef Lone Krøgh er det vigtigt, at borgerne bliver ved at bruge bogbussen, for så længe der er besø gende i bussen, giver det mening at køre rundt i oplandet.

I forhold til læsningen af bøger, der har fået stor konkur rence fra den moderne teknologi, så er Bjarne Kristiansen faktisk optimistisk.

"Det er helt uvidenskabeligt, men min egen fornem melse er, at folk ligeså stille begynder at læse mere. Vi er begyndt at få en ny gruppe brugere, der ikke kommer og henter en hel stak reservationer, men som kommer og skal have bare én bog, som de vil sætte sig og læse. Det er en luksus i dag at tage sig tid til at sidde og læse en bog, og det vil flere gerne, som jeg oplever det", siger Bjarne Kristiansen, inden han gør klar til at køre igen.

De mange kasser med børnebøger skal nu af sted ud til de mindste bogorme i institutionerne.

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune

I bogbussen leger børnene med legetøjet eller læser med forældrene. Man møder naboerne og får en sludder både med dem og Bjarne. Men hvordan ser fremtiden ud?

Pippi´s Pferd,

kan klæde

sminket, spille dukketeater, prøve grævlingehulen eller Pippis hest, sidde

i

Askefis toilet,

Skur

på instrumenter i Kvinkelinkehaven, hamre

sejle en tur med skibet Andrea. Tante Andantes

et skægt og rart sted for børn i følge med voksne i Lemvig. Musiske workshops med sang, leg og teater. Her vil du blive udfordret til at bruge fantasien, lege, synge, danse, male, opfinde eller fortælle historier. www.tanteandante-lemvig.dk

Du kannst dich verkleiden, wirst geschminkt, kannst Puppentheater spielen, den Dachsbau erkunden, auf Pippi´s Pferd oder Askefis Toilette sitzen, im KvinkelinkeGarten Instrumente spielen, hämmern und werken in Skipper Skræk´s Schuppen oder eine Segeltour auf dem Schiff Andrea machen. Tante Andantes Haus ist ein lustiger und schöner Ort für Kinder, in Begleitung eines Erwachsenen, in Lemvig. Musikalische Workshops mit Gesang, Spiel und Theater. Hier wird deine Fantasie, zum Spielen, singen, tanzen, malen, Geschichten erfinden oder zu erzählen, herausgefordert.

Rådyret

DEN HAR EN

Et karaktér-dyr for dansk natur kan man vel næsten kalde det. Alle kender rådyret, og langt de fleste har set dyrene i naturen mange gange. Men hvor godt kender vi det egentligt? Rådyret er ikke bare et kron dyr i miniformat, det lever på en markant anderledes måde end de andre hjortedyr.

Peter Sunde er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, han har beskæftiget sig med dansk vildforvaltning, herunder rådyr, i 16 år, og netop nu er han én af tre forskere på området, der undersøger, hvorfor bestanden af rådyr er gået til bage de seneste 15 år. Det vender vi tilbage til.

Peter Sunde fortæller først om rådyrets spændende biologi og levevis:

"Rådyret er et ’lille, stort dyr’, plejer jeg at sige, for det er Europas mindste hjorteart; lillebroren blandt de store. Netop fordi den er så lille, har den en fordel i forhold til fødevalg, og rådyret er tilpasset en meget næringsrig føde med meget energi og protein. Den spiser lidt men godt. Den spiser urter, skud og knop per og er afhængig af føde af en vis kvalitet. Man kalder den ofte for en feinschmecker, fordi den går rundt og nipper det bedste hist og her. Krondyret derimod er så stort et dyr, den skal have store mæng der mad, og den spiser det meste, den kan komme i nærheden af, den er en omvandrende græsslåma skine", fortæller professoren.

Han forklarer, at fordi rådyrene spiser så næringsrig føde, har de energi til at få mange unger og får gerne mellem to og tre lam, hvorimod krondyr altid kun kan skaffe næring til at få én kalv. Til gengæld bliver rådyr ikke så gamle som krondyr. Rådyr bliver sjæl dent over 10 år i naturen, mens krondyr let kan blive over 15 år, hvis der ikke drives jagt på dem.

SNIGER MED EGET TERRITORIUM

Alle hjorte har grundlæggende to udfordringer: De skal sørge for at få mad nok, og de skal undgå fjen der. Også i forbindelse med den sidste udfordring har rådyret en helt anden taktik end andre hjorte, forklarer Peter Sunde:

"Store hjorte som elge kan tage kampen op mod rovdyr, kronhjortene stikker af og flygter, når de føler sig truet. Men rådyrets taktik er at holde sig skjult. Den kommer kun ud i det åbne land, når den føler sig tryg. Den er en lille sniger, der hele tiden lusker rundt".

På grund af sin anderledes levevis har rådyret også en helt anden adfærd end andre hjorte. Krondyr er ligeså meget steppedyr som skovdyr, de færdes i store flokke og vandrer fra sted til sted i landska bet i forhold til føde og fjender. Rådyret skal have et område, hvor der findes den rigtige mad, og som den kender, hvor den kan skjule sig og føle sig tryg.

Derfor har rådyret, som den eneste danske hjorteart, ret faste leveområder året rundt. I foråret etablerer bukken sit territorium, som han hele tiden patruljerer og mærker af med duftmærker og skrab i skovunden

RÅDYR

• Rådyret er Europas mindste hjort. Den har en skulderhøjde på 65-75 cm og en vægt på 20-25 kg.

• Hannen kaldes for en buk, hunnerne kaldes råer, og ungerne kaldes lam.

• Rådyret er planteæder og drøvtygger. Den spiser næringsrig føde som urter, rødder, skud og knopper, også agern og bog.

• Rådyret lever i hele Danmark og foretrækker et blandet landskab, hvor der både er skov og læhegn og åbent land.

• Rådyrene parrer sig i juli-august, men hunnerne har det, der hedder forlænget drægtighed, så lammene bliver først født i maj-juni. Rådyret får typisk mellem et og tre lam.

• Den første tid ligger lammene helt stille og skjult trykket ned mod jorden, mens moren er ude og spise, men hun kommer altid tilbage for at give lammet mad. Når lammet er lidt ældre, går det med moren rundt. Råen har tæt kon takt med sine lam, og i vinterhalvåret går hun også gerne sammen med lammene fra sidste år i en mindre flok. Men til foråret må de ud og finde deres eget territorium.

• I foråret går hanner og hunner hver for sig. Bukken etablerer et territorium, som han forsvarer mod andre bukke. Hunnerne går i mindre, faste leveområder. I vinterhalvåret går rådyrene i deres faste områder i mindre flokke på 4-6 dyr.

• Man har ikke et præcist tal på, hvor mange rådyr, der er i Danmark, men der er i størrelses ordenen omkring de 350.000 dyr i hele landet. I Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner tilsammen skønnes at være en bestand på omkring 10.000 stykker råvildt.

• I naturen har rådyret kun en enkelt fjende, det er ræven, som hvert år kan tage en del af de nyfødte rådyrlam (Ulv og los kan også tage de voksne rådyr). Derudover går rådyrlam til i landbrugets maskiner, og mange rådyr dræbes hvert år i trafikken.

•

Råvildt er et populært jagtbytte. I seneste jagt sæson blev der på landsplan nedlagt 89.000 rådyr, heraf 2.474 i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner tilsammen.

Hør historien om det danske whiskyeventyr på vores rundvisning - efterfulgt af en valgfri whiskysmagning.

Lass Dir die fantastische Geschichte unseres dänischen Whisky-Abenteuers auf einer unserer Führungen erzählen. Anschließend kannst du optional ein Whisky-Tasting

på små træer. Han forsvarer det også mod andre indtrængende bukke.

Hunnerne har også faste, men mindre leveområder. I vinterhalvåret går rådyrene dog gerne sammen i en lille flok i et område. Som regel er det en rå med hendes nye lam samt lam fra forrige år og så en buk eller to, man kan være heldig at se her.

FRA SJÆLDEN TIL ALMINDELIG

Der har levet rådyr i Danmark de sidste 11.500 år, men i 1800-tallet var der dels meget lidt skov tilbage i landet, og dels blev rådyret anset som skadedyr, som man jagtede næsten til udryddelse. Faktisk blev rådyret helt udryddet her i Midt- og Vestjylland, på Bornholm og i andre landsdele. Men indstillingen til rådyret ændrede sig, jagttrykket faldt, der blev rejst flere skovområder igen, og der begyndte at komme flere dyr. Faktisk var rådyret et af Danmarks mest udbredte pattedyr omkring årtusindskiftet.

"Det mildere klima har også været en fordel for rådy rene, og det har udviklingen i landbruget bestemt også", forklarer Peter Sunde om rådyrenes succes og uddyber:

"Vi har fået kunstgødning, der giver flotte, grønne afgrøder med meget næring, og vi er begyndt at have vinterafgrøder på markerne, så der nu er mad for rådyrene hele året rundt".

Det kunne lyde som om, rådyrene igen er på vej til at blive regnet blandt skadedyrene, nu de nyder så godt af de næringsrige afgrøder, men det er begrænset, siger Peter Sunde:

"Det er klart, at der lokalt godt kan være proble mer med rådyr i for eksempel frugtplantager eller nyplantninger i skove, men ellers er det ikke noget, vi hører meget om. Krondyr derimod taler man meget om i forhold til tab af afgrøder i landbruget. Krondyr er store, de er mange, de spiser meget, og de tram per en masse ned. Rådyr går få stykker sammen, de er små, og de nipper lidt hist og pist. Det er ikke noget, man traditionelt taler om som det store pro blem. Det er krondyrene i stedet", slår han fast.

Generelt er rådyr vellidte og har stor ’rekreativ værdi’, som det hedder, fordi de fleste godt kan lide at opleve

GRATIS

dyrene ude i landskabet. Det er en god naturople velse på vejen. Og i dag er rådyr også blandt de abso lut mest populære jagtbytter hos danske jægere.

DEN MYSTISKE, DANSKE RÅVILDTSYGE

I en 100-årig periode, fra starten af 1900-tallet og frem, er det altså gået rigtig godt for de danske rådyr. De er blevet mange, og de har bredt sig til hele landet - også til Midt- og Vestjylland, hvor der traditionelt er lidt færre og også mindre rådyr end i resten af landet, fordi jorden er så næringsfattig, og rådyrene er afhængige af energirig føde. Men også i denne landsdel steg bestanden stødt.

I starten af 00'erne skete der dog noget på Fyn. Et påfaldende stort antal rådyr blev syge og fundet udmagrede og med diarré, og jagtudbyttet faldt voldsomt lokalt. De senere år er også rådyr i resten af landet fundet med sygdom. Man har kaldt syg dommen for ’råvildtsygen’, selvom det egentlig er lidt misvisende, da man ikke mener, der er tale om én specifik sygdom. Faktisk ved vi endnu ikke så frygtligt meget om fænomenet med de syge rådyr.

"Vi mangler at lave de undersøgelser ude blandt rådyrbestandene, som kunne give os viden om årsa gerne til sygdommens opståen og spredning, samt dens betydning for rådyrenes overlevelse og repro duktion. Derfor kender vi ikke dynamikken i sygdom men; hvordan spreder den sig, hvad skyldes den, hvilke dyr rammes, hvor længe er de syge ude i natu ren og så videre", siger Peter Sunde, der forklarer, at man normalt ser til nabolandene og deres undersø gelser, når man ikke selv har foretaget nogen endnu.

Men her er der ikke meget at hente. Vores nabolande har nemlig ikke oplevet tilsvarende sygdom blandt deres rådyrbestande de seneste par årtier. Der er derfor stadig meget, vi mangler konkret viden om, når det kommer til sygdommen.

BESTANDEN AF RÅDYR FALDER

Sikkert er det dog, at bestanden af rådyr har været faldende de seneste 15 år. Man kan sige, at det måske er meget naturligt, at bestanden på et tids punkt stopper sin stigning efter godt hundrede år med vækst.

"En bestand vil altid tilpasse sig det, der hedder det økologisk bæredygtige niveau, som er det øvre antal dyr et givet område kan understøtte fødemæssigt", siger professor Peter Sunde fra AAU.

"Der er en naturlig grænse for bæreevnen i et område, og rådyrbestandenes størrelse vil rette sig efter dette. Siden midten af det 20. århundrede er der på grund af landskabsændringer og ændrede dyrkningsforhold kommet mere mad og flere leve steder og dermed også flere dyr”.

Men de seneste ti år er vildtudbyttet ikke blot stag neret, det er faldet med en tredjedel, og tilbagegan gen ses over hele landet. Faktisk falder vildtudbyttets størrelse i samme tempo, som den førhen steg, og det er heller ikke en udvikling, der ses hos vores naboer i Tyskland, Norge eller Sverige. Hvad skyldes faldet?

Det er professoren netop i gang med at undersøge sammen med tre kolleger.

"Vi sammenholder alle de bestandsdata, der lig ger om rådyrene for dels at beskrive udviklingen i bestandstæthed og bestandssammensætning, dels at undersøge om dette falder sammen med landskabsforhold, vildtudbyttetal for ræv og andre hjortevildtarter, vejrforhold med videre. Vi er ikke færdige endnu, og den endelige konklusion kommer senere, men vi undersøger blandt andet, om faldet kan hænge sammen med forringet fødegrundlag for eksempel på grund af landskabsændringer og kon

kurrence med andre hjortearter, som er gået meget frem i antal i de seneste årtier. Det er der noget, der kunne tyde på; for eksempel registrerer jægerne gerne dyrenes slagtevægt, og den ser ud til at have været faldende", siger Peter Sunde om de igangvæ rende undersøgelser.

Og hvordan kommer sygdommen ind i billedet? Er dyrene afmagrede at se på, fordi de er syge, eller er det i første omgang de afmagrede dyr, der mang ler føde, der bliver syge? Der er mange spørgsmål at stille, og til november kan man altså håbe at få svar på nogle af dem, når den nye rådyrrapport udkom mer fra Aarhus Universitet.

Peter Sunde understreger dog også, at rapporten ikke vil besvare alle spørgsmål, men rapporten vil kunne påpege mønstre og statistiske sammenhænge. Og det er vigtig viden at få for at kunne forvalte dyrene optimalt i fremtiden.

"Hvis vi finder ud af, hvad der er afgørende i land skabet for bestandens udvikling, og vi kan vide lidt om, hvordan vores landskab vil ændre sig i fremti den, så ved vi også, hvilken betydning det vil få for rådyrene, og så kan vi rådgive bedre og mere præcist om, hvordan råvildtbestanden bedst forvaltes", siger Peter Sunde, som dog allerede nu kan mane eventuel bekymring til jorden: Vi skal ikke være bange for, at rådyrene endnu engang forsvinder fra store dele af landet.

"Selv hvis der skulle komme endnu færre rådyr i naturen, er rådyret på ingen måde truet. Det vil sta dig være en karakteristisk art i den danske natur, som man kan glæde sig over at møde derude", siger han.

Jyllands Akvariet

Tør du holde en krabbe i hånden, klappe en haj på hovedet eller stryge en rokke over ryggen?

Her kan du se, føle, røre og komme helt tæt på dyrene og naturen. Kan du kende et stykke rav fra en gul sten, når du ser det på stranden, eller har du bare bidt i alt for mange gule sten uden nogensinde at finde et stykke rav?

Jyllands Akvariet - Jütland Aquarium

Thyborøn

Einen Ausflug nach Thyborøn kann man zum Beispiel mit einer Delfinsafari im Fjord kombinieren oder mit einem Besuch im Kühlhaus bei Iskunsten (Eiskunst), Europas einzige ganzjährige Ausstellung von Eisskulpturen.

“Halloween - Das kalte Grauen” in Iskunsten – Die Ausstellung wird am 01. Okt. eröffnet.

Gå på jagt på den indendørs ravstrand og test dit fund med det samme. Oplevelserne står i kø, når I besøger Jyllandsakvariet i Thyborøn.

Turen til Thyborøn kan også kombineres med en delfinsafari på fjorden eller et besøg i det kolde Iskunsten, hvor Europas eneste helårlige udstilling af isskulpturer findes.

“Halloween – Det kolde gys” i Iskunsten: Udstillingen åbner den 01. okt. 2022

Foto: visitnordvestkysten

23. JUNI

SULER DØDE AF INFLUENZA

De mange døde havfugle på langs den jyske vest kyst var som ventet af fugleinfluenza. Mistanken var stærk, fordi de døde fugle primært var suler, og dem lever der mange af i Skotland, som er ramt af udbrud af fugleinfluenza.

”De kommer sandsynligvis fra De Britiske Øer. Suler ne fisker i Nordsøen, og hvis de dør der, kan de flyde i land i Danmark”, siger Sten Mortensen, der er Vete rinær Udviklingschef hos Fødevarestyrelsen.

28. JUNI

LANDMÆND VIL LAVE GRØN GAS

En gruppe lokale landmænd i Lemvig Kommune vil sammen med energiselskabet Skovgaard Energy etablere et nyt biogasanlæg, der skal gøre kommu nen selvforsynende med grøn gas. Anlægget skal kunne håndtere 500.000 tons biomasse om året, og det skal virke som et supplement og ikke konkurrent til kommunens eksisterende biogasanlæg Lemvig Biogas.

”Fidusen er at skabe mulighederne for, at mange landmænd kan få håndteret deres gylle, og få det in tegreret op imod industri og på sigt Power2X”, siger Bjarke Bitsch, der er chef for forretningsudvikling hos Skovgaard Energy.

16. AUGUST

SJÆLDEN HAJ I NETTET

En stjernehaj kom med i land, da bierhvervsfisker Bri an Kjølhede var på makrelfiskeri ud for Thorsminde.

”Jeg kender den kun fra litteraturen og fra billeder. Jeg har aldrig selv fanget en, så det var jo stort at fange den”, siger Brian Kjølhede til TV Midtvest.

Stjernehajen, der målte 96 centimeter og vejede 3,4 kilo, blev udstillet på Fiskeriets Hus i Hvide Sande, inden den blev sendt til konservering på Statens Na turhistoriske Museum. Der fanges typisk kun én stjer nehaj årligt i danske farfarve, hvor det varmere klima siden årtusindeskiftet har tiltrukket den sjældne fisk sydfra.

19. AUGUST

VESTJYDE VINDER EM-BRONZE

Sprinteren Ida Karstoft, der begyndte sin sportskar riere som fodboldspiller i Klinkby Boldklub, har sikret Danmark en historisk EM-medalje i atletik. Det skete på det olympiske stadion i tyske München, hvor hun blev nummer tre i finalen på kvindernes 200 meter løb. Hun løb i tiden 22,72 sekunder. Det er første gang, at en dansk kvinde vinder medalje i sprint – og blot fjerde gang i historien, at Danmark henter en EM-medalje i atletik på kvindesiden.

21. AUGUST

SØREN GADE IGEN KANDIDAT

Stemmeslugeren Søren Gade er tilbage som Venstres folketingskandidat i Holstebro-kredsen. Det var her, han første gang blev valgt til Folketinget og repræ senterede kredsen i sin lange periode som forsvars minister. Siden har Søren Gade både været ude af politik og valgt til henholdsvis Folketinget og Euro pa-Parlamentet med udgangspunkt i Nordjylland. Med sit comeback på hjemmebanen truer han Tho mas Danielsen, der er gruppeformand, bor i Holste bro og er opstillet i Struer-Lemvig-kredsen.

”Det er helt åbenlyst, at ser man isoleret set på mit valg, bliver det påvirket i negativ retning, at Søren Gade stiller op. Jeg er ingenlunde sikker på at blive valgt. Det er man aldrig, og nu er jeg slet ikke sikker”, siger Thomas Danielsen.

2. SEPTEMBER

HESTE OG STUDE I KLITPLANTAGE

To flokke af små vildheste er blevet sat ud i store indhegninger i Husby Klitplantage og i naturområdet Trøjborg syd for Klitmøller. I Husby er der også sat stude ud. En ekspertgruppe fra Aarhus Universitet vil løbende følge dyrenes færden. Nogle af dyrene er blevet udstyret med en GPS, og senere er det også meningen, at nogle af dem skal bære et lille kamera. Dyrene skal så vidt muligt passe sig selv, men Na turstyrelsen understreger, at de vil blive tilset dagligt - og der er også lavet en plan, der skal sikre, at de ikke dør af sult.

”Fodring er noget, man kan sætte ind med, hvis der er en ekstrem situation - hvis der virkelig kommer hård frost, og dyrene ikke kan komme til den føde, der er herude. Men ellers skulle de sagtens kunne finde føde hele året rundt”, siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Naturstyrelsen Vestjylland.

NYT MUSEUM BLIVER ENESTÅENDE

Det kommende Maritimt Historisk Museumscenter, der indrettes i det tidligere Kystcenter i Thyborøn, får otte museumsafdelinger med forskellige udstillinger inden for det maritime.

”De museer jeg fortæller om her, de findes ikke andre steder. Det er kun heroppe, de kommer til at være. Hav de vi ligget ved København eller motorvejen ved Aar hus, så havde vi haft enorme besøgstal, og så havde det helt sikkert kunne løbe rundt. Men da vi ligger ude på en tange ved Thyborøn væk fra alting, bliver det endnu sværere at trække folk til. Men vi skal nok trække nogle ekstra til med de emner, vi har. Det er jeg sikker på”, siger Gert Normann Andersen til TV Midtvest.

Han ejer både det maritime museum og det nærliggen de Sea War Museum om Jyllandsslaget – og har planer om, at der med tiden også kan opføres et udsigtstårn af glas ved siden af det nye museum, hvor gæsterne fra 22 meters højde kan nyde udsigten over Thyborøn.

12. SEPTEMBER

SEJLRENDE SKAL UDDYBES

Havnene i den vestlige del af Limfjorden kæmper for en uddybning af sejlrenden i fjorden.

”Vi mangler en meters vanddybde for, at coasterne kan fortsætte med at gå ind i vores havne. Ved den nye type skibe, der vinder frem nu, der er der brug for fem meter vand. De andre skibe, der kan sejle

på fire meters vand, de bliver udfaset”, siger Meiner Nørgaard, der er formand for sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne.

Sammenslutningen består af havnene i Lemvig, Struer, Thisted, Nykøbing, Skive og Løgstør. Den foreslår, at uddybningen skal ske i etaper fra Thybo røn til Oddesund og senere til Aggersundbroen.

13. SEPTEMBER

LEMVIG SÆTTER SKATTEN OP

Et enigt byråd i Lemvig vil hæve skatten med 0,35 procentpoint for at få flere penge i kommunekas sen. Årsagen til det stramme budget skyldes ifølge borgmester Erik Flyvholm den udligningsreform, som et flertal i Folketinget vedtog i 2020.

”Vi mangler 50-60 millioner for at få det budget, vi gerne vil have, så det er jo ikke nemt. Det er 5 til 10 pro cent, vi skal ud at finde. Vi kan ikke udelukkende spare os ud af det, vi bliver nødt til at få en ekstra indtægt gennem skattehævelser”, fortæller Erik Flyvholm.

Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Thisted Kommuner holder skatteprocenten i ro.

14. SEPTEMBER

RUSSER STRANDEDE I BÅD

En mandlig russisk statsborgers sejltur ud for Lyng vig Fyr sluttede brat,

følgende med at kæmpe sig ud af skibet og ind på land, og her fik han omtumlet og forslået søgt hjælp hos nogle tyske sommerhusturister.

Den 49-årige russer har tilsyneladende opholdt sig i Ukraine i længere tid og har søgt asyl i Danmark efter at have forklaret politiet, at han var på vej fra Sverige med kurs mod Spanien, hvorfra han så ville tage videre til USA.

16. SEPTEMBER

DYKKERUDDANNELSE I THYBORØN

Fra årsskiftet ser en ny erhvervsdykkeruddannelse med fire forskellige linjer dagens lys. Branchen an befaler, at uddannelsen skal placeres på Fiskeriskolen i Thyborøn.

”Det er fantastisk. Vi har mange uddannelser til fiske rierhvervet, og derfor passer det godt sammen. Alt der foregår til havs har vi med at gøre, så det passer perfekt til vores måde at arbejde på, siger Hans Chri stian Jeppesen, der er direktør på EUC Nordvest, som Fiskeriskolen i Thyborøn hører under, til TV Midtvest.

Det giver god mening at placere uddannelsen på vestkysten, mener Dykkerfirmaernes Branchefor ening:

”I Thyborøn har de benene godt placeret på jorden. Det gør ikke noget, at man kan tage lidt fat, og ikke pylrer så meget, og det kan vi her i Jylland. Og så ligger de fleste dykkerfirmaer i Jylland, og det gør heller ikke noget, at det er tæt på dem, siger besty relsesmedlem Jens Christensen.

Mit liv som

Skipper

KUNSTNERE,

BOVBJERG FYR

Fyrvej 27, Ferring, 7620 Lemvig

T: +45 9789 1012

W: bovbjergfyr.dk

VESTKYSK KUNSTFOND

Udstilling fra 3. juni-23. oktober

Havnegade 14, 7620 Lemvig

W: vestjyskkunstfond.dk

HORNVAREFABRIKKEN

Storbjergvej 2, 7650 Bøvlingbjerg

T: +45 9788 5079

W: hornvarefabrikken.dk

OPLEVELSER, FORLYSTELSER

JYLLANDSAKVARIET

Vesterhavsgade 16, 7680 Thyborøn

T: +45 9783 2808

W: jyllandsakvariet.dk

LALANDIA I SØNDERVIG

Vestkystvej 2, 6950 Ringkøbing

T: +45 8830 6505

W: lalandia.dk

SANDSKULPTURFESTIVAL

Lodbergsvej 44, Søndervig, 6950 Ringkøbing

T: +45 6085 5911

W: sandskulptur.dk

KLIMATORIUM

Havnen 8, 7620 Lemvig

T: +45 5164 3710

W: klimatorium.dk

LEMVIG IDRÆTS- & KULTURCENTER

Christinelystvej 8, 7620 Lemvig

T: +45 9781 1350

W: lemvig-idraets-og-kulturcenter.dk.dk

SEA WAR MUSEUM JUTLAND

Kystcentervej 11, 7680 Thyborøn

T: +45 5455 5560

W: seawarmuseum.dk

LEMVIGBANEN

Banegårdsvej 2, 7620 Lemvig

T: +45 9782 3222

W: mjba.dk

WÆRKET

Kirkegårdsvej 15, 7680 Thyborøn

T: +45 9783 1390

W: waerket.dk

MAD

RESTAURANT LUNA

Havnen 36, 7620 Lemvig

T: +45 9640 6060

W: restaurantluna.dk

FISKEHALLEN

Havnegade 5A, 7680 Thyborøn

T: +45 9783 2882

W: fiskehallen-thyboron.dk

CLAUDIS HAVE

Østergade 14, 7620 Lemvig

T: +45 9788 8370

W: claudishave.dk

STAUNING WHISKY

Stauningvej 38, 6900 Skjern

T: +45 8844 2122

W: stauningwhisky.com

RESTAURANT BØLGEN

Harboørevej 2, 7680 Thyborøn

GRATIS

T: +45 4020 7483

W: fthyboronhotel.dk

SLAGTER MORTENSEN

Vestergade 17, 7620 Lemvig

T: +45 9782 1414

W: slagter-mortensen.dk

KULTUR & SERVICE

LEMVIG GYMNASIUM

Romvej 30, 7620 Lemvig

T: +45 9782 3822

W: lemvig-gym.dk

NØRRE NISSUM HF

Svinget 5, Nr. Nissum, 7620 Lemvig

T: +45 8755 3255

W: hf.via.dk

ANSATZ

Møllebyvej 18, Stadil, 6980 Tim

T: +45 2043 1716

W: ansatz.dk

COMPLOT

Langerhusevej 46, 7673 Harboøre

T: +45 9690 9900

W: complot.dk & langerhuse.dk

SPAREKASSEN VENDSYSSEL

Havnen 62, 7620 Lemvig

T: +45 8222 9783

W: sparekassen-vendsyssel.dk

THYBORØN HAVN

Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn

T: +45 9690 0310

W: thyboronport.dk

LEMVIG PROVSTI

Bøvlingvej 15, 7650 Bøvlingbjerg

T: +45 9788 5055

W: lemvigprovsti.dk

THYBORØN CAMPING, HOTEL & HYTTEBY

Idrætsvej 3, 7680 Thyborøn

T: +45 9783 1277

W: fthyboroncamping.dk

LEMVIG-THYBORØN NORDVESTKYSTEN

Lemvig Bibliotek, Skolegade 3, 7620 Lemvig Iskunsten, Jernbanegade 1A, Thyborøn

ltht.dk

LEMVIG KOMMUNE

Rådhusgade

THYBORØN HAVNS

FISKERIFORENING

Havnegade

THIELE

Torvet

FISKERISKOLEN

PINHOLT

LANGERTECH

FOLKEKIRKEN

BØVLING KIRKE

Bøvlingvej 32, 7650 Bøvlingbjerg

W: tangsøkirkerne.dk

BØVLING VALGMENIGHEDSKIRKE

Høvsørevej 2, 7650 Bøvlingbjerg

W: boevlingvalgmenighed.dk

DYBE KIRKE

Stamphøjvej 68, Dybe, 7620 Lemvig

W: lomborgkirke.dk

ENGBJERG KIRKE

Engbjergvej 14, Engbjerg, 7620 Lemvig

W: engbjergkirke.dk

FABJERG KIRKE

Fabjergkirkevej 78, Fabjerg, 7620 Lemvig

W: sogn.dk/fabjerg/

FERRING KIRKE

Transvej 17, 7620 Lemvig

W: sogn.dk/ferring/

FJALTRING KIRKE

Rubyvej 1, Fjaltring, 7620 Lemvig

W: fjaltring.dk

FLYNDER KIRKE

Agergårdvej 12, Flynder, 7660 Bækmarksbro W: tangsøkirkerne.dk

GUDUM KIRKE

Fabjergvej 174, Gudum, 7620 Lemvig W: gudumkirke.dk

HARBOØRE KIRKE

Nørregade 2A, 7673 Harboøre W: harboørekirke.dk

HELDUM KIRKE

Lemvigvej 15, 7620 Lemvig W: lemvigkirkerne.dk

HOVE KIRKE

Nejrupvej 3, Hove, 7620 Lemvig W: hht.nu

HYGUM KIRKE

Klostervej 30, Hygum, 7620 Lemvig W: hht.nu

LEMVIG KIRKE

Torvet 15, 7620 Lemvig W: lemvigkirkerne.dk

LEMVIG VALGMENIGHEDSKIRKE

Kirkevej 4, 7620 Lemvig

W: lemvigvalgmenighed.dk

LOMBORG KIRKE

Lomborgvej 120, 7620 Lemvig W: lomborgkirke.dk

MØBORG KIRKE

Holmgårdvej 153, 7660 Bækmarksbro W: tangsøkirkerne.dk

NEES KIRKE

Nøragervej 8A, Nees, 7570 Vemb W: tangsøkirkerne.dk

NØRLEM KIRKE

Kabbelvej 3, Nørlem, 7620 Lemvig W: norlemkirke.dk

NØRRE NISSUM KIRKE

Kirkebyen 2B, Nørre Nissum, 7620 Lemvig W: noerrenissumkirke.dk

RAMME KIRKE

Algade 49, 7620 Lemvig W: lomborgkirke.dk

ROM KIRKE

Ringkøbingvej 80, Rom, 7620 Lemvig

W: lomborgkirke.dk

THYBORØN KIRKE

Vesterhavsgade 125A, 7680 Thyborøn W: thyboron-kirke.dk

TRANS KIRKE

Mollerupvej 20, Trans, 7620 Lemvig W: fjaltring.dk

TØRRING KIRKE

Gjelleroddevej 19, 7620 Lemvig W: hht.nu

HM

VANDBORG KIRKE

Kirkensgårdvej 41, 7620 Lemvig W: sogn.dk/vandborg/

B