- din lokale folkekirke i Aalborg KIRKEBLAD FOR ANSGARS SOGN | 1. JANUAR - 30. APRIL | 90. Ã…RG. | NR. 1
2018
2
| JESUS – GUDS SØN?
Jesus – Guds søn? v/ sognepræst Anders Jensen
Jesus af Nazaret er den mest betydningsfulde skikkelse, verden nogensinde har kendt. Denne galilæiske lærer har øvet større indflydelse på menneskeheden end noget andet menneske. Han er udgangspunkt for vores tidsregning og vore værdinormer, moralbegreber, vore love, lægevidenskaben og retssystemet står i større gæld til ham end til noget som helst andet. Jesus var på mange måder et stort forbillede, en dygtig morallærer. Men der er noget andet, der er værd at lægge mærke til ved Jesus og hans lære. Han ikke alene lærte om den højeste moral, han efterlevede den også. Han ikke alene lærte mennesker, at de skulle elske deres fjender, han tilgav også dem, der korsfæstede ham. Han ikke alene opfordrede mennesker til at sætte livet til for deres venner, han gjorde det selv. Han ikke alene lærte, at det var en velsignelse at være fattig – han levede selv som fattig. Han kom også med forbløffende udtalelser om, at han kunne forlade mennesker deres synder, at han alene repræsenterede vejen til Gud, sandheden om Gud og livet fra Gud, at han ville give sit liv som løsesum for mange, at han ville opstå fra de døde, og at mennesker på dommens dag skal stå til regnskab over for ham. Og med alt dette fortalte han, at han var Guds egen søn, Messias, som der var profeteret om i Gammel Testamente. Jesus er Gud som menneske. På én gang en historisk person og samtidig Gud i himlen. Formålet med Jesu komme til jorden koger evangelisten Johan-
nes ned til følgende udsagn: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh. 3,16) At Jesus engang har levet kan nok ikke betvivles, men hvem han egentlig var – det kan der være mange meninger om. Vi kan også have mange billeder af Gud. Nogle tænker på Gud som en gammel mand, en rar bedstefar, men lidt svag i det. Ikke en, der kan forsvare mig når jeg føler mig truet. Eller vi forestiller os Gud som en allestedsnærværende politimand, som bare venter på at finde mig skyldig i en overtrædelse. Bibelen fortæller os, at Jesus er Guds tolk på jorden. Vil vi derfor vide, hvem Gud er, så skal vi se, hvordan Jesus tager sig af de undertrykte, vi skal lægge mærke til, hvordan han opsøger de fortabte og hvordan han har omsorg for sine venner. Vi skal lægge mærke til, hvordan han tager sig af hyklere, forrædere og bedragere. Og vi skal lægge mærke til, hvordan børnene flokkes om ham, se ham tjene verden og hjælpe mennesker. Altid kærlig, uden fejl, tilgivende og så skal vi vide at Jesus er den samme i går, i dag, ja til evig tid. Vil vi gerne vide, hvordan Gud ser ud? SE på Jesus. Se, hvilket menneske, se hvilket sind. Se, hvor han glad lukker udskuddet ind. Brød til de sultende deler han ud. Sådan er skaberen. Sådan er Gud! (Den Danske Salmebog nr. 68,1)
D U S K A L I K K E VA N D R E I M Ø R K E |
Du skal ikke vandre i mørke Søndag den 1. oktober 2017 blev Kuan-Lin Chen døbt i Ansgars Kirken. Det var kulminationen på en lang rejse fra Taiwan til Danmark og fra buddhisme til kristendom. Kuan-Lin er vokset op i Taiwan i en familie, hvor den buddhistiske tradition har været en del af traditionen. Hun tog sin grunduddannelse i hjemlandet men fulgte en udlængsel og ville færdiggøre sin kandidatuddannelse i udlandet. Dette bragte hende til Danmark, hvor hun har arbejdet som udvikler i et nordjysk IT-firma og nu er i en Ph.d.-stilling ved Aalborg Universitet. For nogle år siden afholdt Ansgars Kirken et kristendomskursus, hvor en af deltagerne kom fra Taiwan. Det førte til en kontakt til Kuan-Lin, som kom med i en nyoprettet bibelgruppe ud fra Ansgars Kirken. Kuan-Lin er drevet af en lyst til at vide mere om alting. Det betyder også, at når hun læser i Bibelen, vil hun forstå alle sammenhænge og hvordan Jesus dukker op i både gamle og nye testamente. Hendes nysgerrighed er hele tiden drivkraften til at vide mere om livet i tro på Jesus og livet med andre mennesker.
I 2017 traf hun beslutningen at modtage et egentligt forløb med dåbsoplæring i Ansgars Kirken. Efter nogle intensive uger oprandt dagen, hvor dåben fandt sted. Kuan-Lin blev døbt til at tilhøre sin korsfæstede frelser, Jesus Kristus og kunne sige ja til troen på ham. I Ansgars Kirken har vi en tradition, hvor alle døbte modtager et dåbslys som en gave. Dåbslyset er et symbol på Jesus som verdens lys og den døbtes livs-lys. Det bliver sagt til den døbte, at du fra nu af ikke længere skal vandre i mørke, men leve med Jesus ved din side i livet. Netop denne lysgave fik den største betydning for Kuan-Lin ved hendes dåb. Kuan-Lin kommer i Ansgars Kirken og nyder godt af, at læsninger og prædiken oversættes til engelsk.
3
4
| E N R E J S E F R A M Ø R K E T I L LY S
En rejse fra mørke til lys v/ Babak Moradi
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer” (Joh.15,16) For 3 år siden sad jeg i fængsel i Grækenland. Jeg var på det tidspunkt 27 år gammel og havde mistet alt - blandt andet min forlovede. Det var en stor udfordring og jeg var i en håbløs situation. En dag mødte jeg en mærkelig mand, som hedder Immanuel. Han var chef i fængslet. En dag sagde han til mig: ”Jeg ved godt, du har et stort problem, lad mig vide hvad det er”. Jeg begyndte at fortælle ham min historie igennem Hesam som var iraner og meget dygtig til engelsk. Efter den dag blev vi gode venner, jeg mødte ham næsten hver dag. Han fortalte mig om Jesus, som er den eneste vej til paradis, og han lærte mig forskellen på sandhed og løgn. For første gang mødte jeg en rigtig god mand, jeg var målløs. Jeg har svært ved at beskrive ham, han var bare perfekt, synes jeg. 5 måneder senere blev jeg løsladt fra fængslet. Jeg havde mange spørgsmål! Hvordan kunne Immanuel vide så mange ting om mig? Han vidste også, hvad
jeg havde lavet før jeg kom til Grækenland. Jeg kom til Danmark Da jeg kom til Danmark, kom jeg til at bo i Brønderslev. Der mødte jeg flere iranere, der var blevet kristne i Danmark. Det var gode mennesker, hjælpsomme og venlige. Nogle gange spurgte jeg dem: ”Hvad betyder kristendom for jer”? De svarede: ”En bro eller en vej eller eneste vej”. På et tidspunkt fik jeg en persisk bibel og jeg begyndte at læse Johannesevangeliet kap. 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Det var lidt svært at forstå eller acceptere, at Gud har sendt sin eneste søn, fordi vi er skyldige og syndere. Ja, kære alle, da jeg læste det faldt 10øren: Det er Guds plan for mig. Det er en invitation. Jeg læste hele Bibelen færdig og besluttede mig for at blive døbt i Danmark. Noget for noget Jeg har været i Danmark ca. 2 år og 7 måneder. Jeg har lært både dansk og engelsk og jeg er sikker på, at det er en gave fra Guds Helligånd, at jeg kan oversætte Guds ord. Jeg er taknemmelig, fordi jeg har lært mange ting af det danske, kristne samfund. I kender godt ordsproget ”noget for noget”. Jeg har mistet mange ting, men jeg har fået en vigtig ting: Jesus. Jeg vil gøre, hvad som helst for ham. Gud Velsigne jer Gud Velsigne jeres land Gud Velsigne jeres kirke
Babak sammen med gode venner i Brønderslev.
Babak stammer fra Iran, men bor nu i Frejlev og kommer i Ansgars kirken, hvor han bl.a. er tolk for farsi-talende.
ARRANGEMENTER
|
Kristendomskursus i kirken
”Jeg glæder mig rigtig meget”! - Sådan siger sognepræst Uffe Kronborg, og inviterer i samme åndedrag til 8 introduktionsaftener om, hvad Den Danske Folkekirke tror på. ”På kurset skal vi via oplæg og derefter samtale i mindre grupper undersøge de centrale ting i den kristne tro. Altså en hjælp til at blive mere afklaret i kristendommen og måske få troen mere ind under huden, så den bliver en større del af vores hverdag”. Det er et kursus, alle kan deltage i - ung som gammel, søgende, spørgende, uafklarede eller med behov for et genopfrisknings kursus. Vi vil også lægge særligt tilrette for tolkning, så de, der ikke så godt forstår dansk alligevel kan være med. Underviserne er primært kirkens sognepræster, men også andre engagerede folk fra Ansgars Kirken. Sammen glæder vi os til at åbne kirkedørene til Ansgars på vid gab. Vi ses! Kursusleder, Niels Jørgen Lassen, udtaler: Forarbejdet med det kommende kristendomskursus er i gang. Det starter i februar 2018, og kursusmaterialet er under bestilling. Du har mulighed for at være med, men også at være medindbyder! Inden for kort tid kommer der bl.a. en indbydelse, som bliver uddelt i Ansgars kirken, og som du også kan uddele til dem, du kender, der har lyst til at lære mere om den kristne tro. Jeg er overbevist om, at netop kristensdag aften fra Hver anden on domskurset er en unik mulighed for at lære mere om, hvad kl. 18.00 – 20.30: 7. februar 2018 kristendom er. I løbet af januar kommer der mere information 7/2 – 21/2 – 7/3 inkl. fællesspisning på www.ansgarskirken.dk. Velkommen til kurset! /4 – 2/5 – 16/5 – 21/3 – 4/4 – 18
Påskemåltid Skærtorsdag den 29. marts kl. 17.30
Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus indstiftede nadveren. Det skete i forbindelse med, at han spiste sammen med sine disciple. Vi inviteres i år til at fejre Skærtorsdagen på højtidelig vis med at spise Påskemåltid sammen. Påskemåltidet er inspireret af det jødiske påskemåltid og indeholder fællesspisning, bibellæsninger, sang og symbolhandlinger. Vi har også indlagt familievenlige aktiviteter undervejs. Måltidet afsluttes med nadverfejring. Af hensyn til fællesspisning er der tilmelding til kirkekontoret – senest fredag den 23. marts 2018.
Hjælp medmennesker i nød
Søndag den 11. marts 2018 deltager Ansgars sogn i Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling. Vi håber at få så mange frivillige ud at banke på dørene, så alle sognets borgere får mulighed for at give mennesker i nød en håndsrækning. Meld dig som indsamler hos Erna Nielsen på 22 18 20 00 eller en@ansgarskirken.dk eller blivindsamler.dk.
5
6
| A R R A N G E M E N T E R O G KO N C E R T E R
Menighedsdag i Ansgars Kirken lørdag den 3. marts kl. 10-14.15
Vibeke Sode Hjorth kommer på besøg og vil holde 2 spændende oplæg: ”Spis, drik og vær glad” – om livsvalg og prioritering på baggrund af Prædikerens Bog. ”Hvad forældre og andre voksne bør vide om børn og unges forhold til porno, onani og sex”
Mulighed for tolkning
Som et nyt initiativ tilbyder vi nu tolkning af prædikenen og læsninger ved søndagsgudstjenester i Ansgars Kirken. Der tolkes hver gang til engelsk, og nogle gange til farsi. Vær derfor gerne med til at gøre opmærksom på denne mulighed - og inviter fremmedsproglige venner og bekendte, studerende og migranter til gudstjeneste. Velkommen!
Koncerter Tirsdag den 6. marts kl. 19.30:
Faurés Requiem
Faurés Requiem er et af korverdenens mest elskede og smukke værker. Et følsomt og inderligt værk, der udtrykker bønner for de hensovne, at de må finde fred og hvile. Nu bliver der mulighed for at opleve værket i Ansgars Kirken, hvor det opføres af Filharmonisk kor under ledelse af dirigent Margrethe Østergaard. Desuden medvirker sopran Christine Hjort Bjerre, baryton Thomas Rewes, harpenist Mette Nielsen og organist Niels Jørgen Munk Møller. Der sælges billetter ved indgangen fra kl. 19.00 á 100 kr. Unge under uddannelse gratis adgang.
Torsdag den 22. marts kl. 17.00
"Ulvetimen-special" Påskespil: Superhelt på æsel Spire- og Børnekoret optræder med påskespil fra Sigurd Barretts Bibelmusical ”Superhelt på æsel”. Giv børnene en herlig oplevelse, når påsken fortælles i sang, musik og skuespil af Spire- og Børnekoret. Kl. ca. 17.30 er der spisning i salen. Der er gratis entre til påskespillet. Aftensmaden koster 30 kr. pr voksen – gratis for børn til og med 7. klasse. Tilmelding ikke nødvendig.
Programmer
PROGRAMMER
|
Læs mere på www.ansgarskirken.dk
-Fællesskab på tværs Fredag den 12. januar kl. 19.00:
Alliancebedeuge, fællesgudstjeneste i Ansgars Kirken.
Torsdag den 25. januar kl. 19.30:
Samuel Hvidberg underviser om Jakobs brev, kapitel 1.
Menighedsrådsmøder
Torsdag den 8. februar kl. 19.30:
Torsdag den 18. januar kl. 19.00 Onsdag den 14. februar kl. 19.00 Tirsdag den 20. marts kl. 19.00
Lørdag den 3. marts kl. 10 - 14.15:
Sogneaftner
Jan Pahus Nissen, teolog, underviser om Jakobs brev, kapitel 3.
Tirsdag den 6. februar kl. 19.30: ”Udstødt efter 30 år som Jehovas Vidne” ved Poul Dal
Tirsdag den 6. marts kl. 18.45: ”Koncertaften med Filharmonisk kor” Der bliver en introduktion til aftenens værk ”Requiem” fra kl. 18.45 i salen. Pris for koncert og spisning er 100 kr.
Tirsdag den 17. april kl. 19.30: ”Hvorfor Soldater- og Rekreationshjem i 2018?” ved Solveig og Leif Hove Nielsen soldaterhjemsledere for KFUM´s Soldaterhjem i Hvorup
Fællesspisning Alle sogne-aftner begynder med spisning kl. 18.00. Maden koster 50 kr. og tilmelding til spisning skal ske senest fredag før arrangementet finder sted. Ønsker man kun at deltage i møderne, begynder disse kl.19.30. Aftnerne slutter kl 21.30. Tilmelding til spisning til kirkekontoret på telefon 98 12 32 66 eller kontor@ansgarskirken.dk
Troels Larsen underviser om Jakobs brev, kapitel 2.
Menighedsdag i Ansgars Kirken, se specialprogram.
Torsdag den 8. marts kl. 19.30:
Torsdag den 22. marts kl. 19.30:
Bent Houmaa Jørgensen, frimenighedspræst, underviser om Jakobs brev, kapitel 4.
Torsdag den 5. april kl. 19.30:
Andreas Østerlund Jørgensen, teolog, vil holde oplæg om: ”Et kristent helhedsperspektiv: Alt har med Gud at gøre, og Gud har med alt at gøre. Hvad betyder det for vores hverdagsliv og vores forståelse af os selv, frelse og verden”?
Torsdag den 19. april kl. 19.30:
Uffe Kronborg, præst i Ansgars Kirken, underviser om Jakobs brev, kapitel 5. Ansgars Kirkens kirkefællesskab Koinonia, ændrer fra januar 2018 navn til Ansgars Caféen. Her er plads til alle i kirken, til socialt samvær, undren og spørgsmål, og mulighed for at lære nyt om Bibelen. Nærmere oplysninger fås på www.ansgarskirken.dk
Sorggruppe for voksne Kontaktperson: Erna Nielsen, tlf. 22 18 20 00
7
8
| G U D S TJ E N E S T E R
Gudstjenester
Anders Jensen
Uffe Kronborg
Lena Bentsen
Januar Mandag 1. januar: Kl. 16.00 UK Søndag 7. januar: Kl. 10.30 AJ Tirsdag 9. januar: Kl. 19.30 LB Fredag 12. januar: Kl. 19.00 UK Søndag 14. januar: Kl. 10.30 UK Søndag 21. januar: Kl. 10.30 AJ og UK Søndag 28. januar: Kl. 10.30 AJ
Nytårsdag 1. søndag efter Hellig tre konger Lumi Radio * Korshærsgudstjeneste ** Fælleskirkelig gudstjeneste under Evangelisk Alliance 2. søndag efter Hellig tre konger Sidste søndag efter Hellig tre konger Kirkens fødselsdag – Menighedsmøde Kirkefrokost Septuagesima
Februar Søndag 4. februar: Kl. 10.30 UK Søndag 11. februar: Kl. 10.30 AJ Tirsdag 13. februar: Kl. 19.30 LB Søndag 18. februar: Kl. 10.30 UK Søndag 25. februar: Kl. 10.30 AJ
Seksagesima Lumi Radio * Kirkefrokost Fastelavn Familiegudstjeneste Derefter tøndeslagning i kælderen. Børn må gerne komme udklædt. Korshærsgudstjeneste ** 1. søndag i fasten 2. søndag i fasten
Marts Søndag 4. marts: Kl. 10.30 UK Søndag 11. marts: Kl. 10.30 AJ Tirsdag 13. marts: Kl. 19.30 LB Søndag 18. marts: Kl. 10.30 UK Søndag 25. marts: Kl. 10.30 UK
3. søndag i fasten Lysmesse med krop, sind og ånd Lumi Radio * Kirkefrokost Midfaste Korshærsgudstjeneste ** Mariæ bebudelses dag Palmesøndag
G U D S TJ E N E S T E R |
Torsdag 29. marts: Kl. 17.30 UK Fredag 30. marts: Kl. 10.30 AJ
Skærtorsdag Påskemåltid. Se andetsteds. Langfredag
April Søndag 1. april: Kl. 10.30 AJ Mandag 2. april: Kl. 14.00 UK Søndag 8. april: Kl. 10.30 UK Tirsdag 10. april: Kl. 19.30 LB Søndag 15. april: Kl. 10.30 AJ Søndag 22. april: Kl. 10.30 UK Fredag 27. april: Kl. 10.30 AJ Søndag 29. april: Kl. 10.30 AJ
Påskedag Lumi Radio * 2. påskedag Rytmisk gudstjeneste 1. søndag efter Påske Kirkefrokost Korshærsgudstjeneste ** 2. søndag efter Påske 3. søndag efter Påske Bededag 4. søndag efter Påske
Kirkebil: henvendelse til kirkens kontor inden fredag kl. 12.00. På almindelige søndage – undtagen i skoleferier - er der ved højmessen kl. 10.30 BØRNEKIRKE for forskellige aldersgrupper under prædikenen. Efter gudstjenesten kl. 10.30 er der kaffe, te og juice i våbenhuset. * Gudstjenesten bliver optaget og udsendt af LUMI Radio samme aften kl. 20.00. Den genudsendes den følgende søndag kl. 14.00. **Ved korshærsgudstjenester er der fællesspisning kl. 18.30. Der er kaffe efter gudstjenesten.
Gudstjenester på plejehjemmene: GUNDORFSLUND:
BIRKEBO:
9. januar UK 6. februar AJ 6. marts UK 3. april AJ Gudstjenesterne holdes i festsalen tirsdage kl. 14.00. Der er samvær med kaffe
30. januar AJ 27. februar UK 27. marts AJ 24. april UK Gudstjenesterne holdes i fest salen tirsdage kl. 10.30. Der er samvær med kaffe
9
10
| AKTIVITETER
Aktiviteter for børnene Mini-, børneog juniorkirke
Alle almindelige søndage, undtagen i skoleferier, er der ved højmessen kl. 10.30 et kort samvær for børn med sang og bibelfortælling under prædikenen. Minikirke: for børn i alderen 0-3 år Børnekirke: for børn i alderen 3-10 år Juniorkirke: for børn i 3. kl. til og med 6. kl. (der er Juniorkirke 3-4 gange hver måned)
Børneklub
for 4-10 årige
Vi synger, leger og lytter og meget meget mere. Vi mødes hver fredag kl. 16.30 til 17.45 i kirkens underetage (bortset fra fredage, hvor der er skoleferie). Følg med i programmet på www.ansgarskirken.dk. Kontakt: Erika Engstrøm, tlf. 50 54 32 33.
Legestue
for 0-6 årige
Ansgars Kirkens Legestue er for 0-6 årige børn og deres forældre, bedsteforældre eller hvem barnet ellers kan følges med. Hver torsdag kl. 10.00 - 12.30 i kirkens underetage. Dog ikke i skolernes ferier. Kom og vær med! Yderligere oplysninger hos Erna Nielsen, tlf. 22 18 20 00.
Babysalmesang
For babyer mellem 3 og 9 måneder sammen med deres mor eller far. Næste hold starter mandag den 26. februar. Tilmelding sker via www.ansgarskirken.dk. Nærmere oplysninger fås hos Rita Sisák på tlf. 20 26 62 66.
Ulvetimen
Gudstjeneste helt i børnehøjde kl. 17.00. Efterfølgende spisning fra ca. 17.30-18.30 Tilmelding ikke nødvendig. Tirsdag d. 30. januar Tirsdag d. 27. februar Torsdag d. 22. marts (se side 6) Tirsdag d. 24. april
Ansgars Kirkens Spire- og Børnekor
For alle sangglade børn. Henvendelse til korleder Rita Sisák på telefon: 20 26 62 66 eller på mail: rs@ansgarskirken.dk. Læs mere om vores kor og om gratis solo-sangundervisning til kormedlemmer på www.ansgarskirken.dk
FDF Kærby
Puslinge: 5-7 år, 0.klasse Tirsdag 18-19.30 Tumlinge: 7-9 år, 1.-2.klasse Tirsdag 18-19.30 Pilte: 9-11 år, 3.-4. klasse Mandag 18.30-20.00 Væbnere: 11-13 år, 5.-6. klasse Onsdag 19.15-21.00 Seniorvæbnere: 13-15 år, 7.-8. klasse Onsdag 19.15-21.00 Seniorer: 9. klasse og op kontakt kredslederen Kontaktperson: Lars Ø. Christensen tlf. 25 27 06 79 eller e-mail kaerby@fdf.dk. Besøg vores hjemmeside www.fdf.dk/kaerby.
A DRESSER
ADRESSER ANSGARS KIRKENS KONTOR Vesterbro 15, 9000 Aalborg. Tlf.: 98 12 32 66, E-mail: kontor@ansgarskirken.dk Åbent hverdage kl. 9-13. Desuden torsdag kl. 17-18. Kordegn, Lisbeth Kristoffersen (tlf.: privat 20 96 89 00) Kordegn, Jenny Nielsen
Organist, Niels Jørgen Munk Møller Tlf.: 27 82 33 54 E-mail: njmm@ansgarskirken.dk Lisbeth Kristoffersen Jenny Nielsen
Musikalsk medarbejder, Hanne Møller Tlf. 22 30 66 04 E-mail: hanne@minimusik.dk
Kirketjenere Tlf.: 98 13 58 25 E-mail: kirketjener @ansgarskirken.dk Kirketjener, Birthe Børgaard (tlf.: privat 98 26 03 05)
Sognediakon, Erna Nielsen Mobil: 22 18 20 00 E-mail: en@ansgarskirken.dk Træffes efter aftale.
Birthe Børgaard
Kirketjener, Maria Jakobsen
Maria Jakobsen
Musikalsk medarbejder, Rita Sisák Tlf. 20 26 62 66 E-mail: rs@ansgarskirken.dk
Sognepræst (kbf), Anders Jensen Sønder Allé 53, 9000 Aalborg Tlf.: 98 77 06 86 Mobil: 29 33 06 86 E-mail: anje@ansgarskirken.dk Træffes bedst kl. 11.30 - 12.30 eller efter aftale – undtagen fredag Sognepræst, Uffe Kronborg Kærlundsvej 14, 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 36 17 Mobil: 50 40 54 08 E-mail: ufk@ansgarskirken.dk Træffes bedst kl. 11.30 - 12.30 eller efter aftale – undtagen mandag
Menighedsrådets formand, Jette Maksten Tlf.: 40 29 40 88 Email: jettemaksten@hotmail.com
Kirkeværge, Martin Tygesen Tlf.: 23 84 77 74
Kirkebladets redaktion Stefan Maksten (ansv. redaktør) E-mail: kirkeblad@ansgarskirken.dk
Korshærs- & arresthuspræst, Lena Bentsen Julivej 30, 9270 Klarup Tlf.: 98 12 36 58, Mobil 24 40 62 04 E-mail: lmb@km.dk Træffes bedst kl. 12.00 - 13.00 eller efter aftale – undtagen lørdag Tryk: Novagraf A/S, tlf. 96 35 77 77
|
11
Kirkens mystiske liv Andagt v/ sognepræst Uffe Kronborg Vores gudstjenestefejring bærer på en dyb hemmelighed: Det er muligt at blive forenet med Gud! Vores åndelige længsel og søgen kan blive forløst. Vores dybeste behov tilfredsstilles. Men som det ofte er i kristendommen, så sker gudsberøringen på en helt anden måde, end vi forestiller os. Ordet mystik, hemmelighed og sakramente er egentlig det samme i forskellige oversættelser. Pointen er, at den dybeste mystik og mest intime gudsberøring finder sted i kirkens sakramenter. Lad mig her pege på nadveren. Da Jesus Skærtorsdag indstifter nadveren med sine første disciple, siger han: Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer (Luk 22,15). Og det er det samme løfte, der møder os hver søndag: At Jesus længes efter at dele nadverens måltid med os. Sakramentet består af Jesu ord som et løfte og så det ydre tegn med brød og vin. For at vi bedst muligt kan fordybe os i mystikken og tage imod Jesus i hele hans fylde, prøver vi derfor at fejre nadver mest muligt, som Jesus gjorde det første gang.
Derfor bruger vi usyret brød, altså ikke-hævet brød, i form af de små oblater med billede af den korsfæstede Jesus indgraveret. Jesus brød brødet – knækkede det – fordi alle de små dele af brødet gav fællesskab med det ene brød, Kristi legeme. Når jeg gentager Jesu indstiftelsesord om at bryde brødet, knækker jeg derfor en stor oblat, som bagefter brydes op til små stykker. På samme måde med vintræets frugt, hvor vi bruger druesaft iblandet bare en lille smule rigtig vin. Vinen er overalt i Biblen symbol for glædens drik. Vin og liv hører sammen. Den gærede drue, som ikke bare er saftevand, er stadig levende. Det hjælper os til at tro, at den levende Jesus flytter ind i os med syndstilgivelsens kraft og liv. Rent psykologisk er det også nemmere at forstå, at Jesus kan fylde os og hans blod rense os, når vi smager bare den lille smule effekt af den gærede vin. Jesus længes efter at give os del i sit legeme og blod. Længes efter at give sig selv for os, længes efter at fylde os med syndernes forladelse, at flytte os fra mørket over i lyset. Denne mystik er kilde til dyb glæde.
ANSGARS KIRKEN | VESTERBRO 1A | 9000 AALBORG | W W W.ANSGARSKIRKEN.DK