FILIPSKOLEN AALBORG
2013 - 2014
Filipskolen 2013 - 2014
Indhold Kristen friskole ----------------------------------------------------- 3 Træk en andagt --------------------------------------------------- 4 Med 2. klasse i Myanmar --------------------------------------- 5 Ny medarbejder i SFO ------------------------------------------- 6 Elevrådet ------------------------------------------------------------ 6 Tysk fagdag -------------------------------------------------------- 7 Matematik, IT og ACTIV-board -------------------------------- 8 Innovationsuge for 4., 5. og 6. klasse ----------------------- 9 Cooperative Learning -------------------------------------------10 Byggeri -------------------------------------------------------------13 Ny folkeskolelov --------------------------------------------------14 Hvorfor kristen friskole? ----------------------------------------15 Forældrerådet ----------------------------------------------------16 Nye i skolens bestyrelse ---------------------------------------17 Motion på Filipskolen -------------------------------------------18 Morgenlæsning - nu på 7. år! ---------------------------------20 Forskellige faglige tiltag på Filipskolen ---------------------21 Tilbud om samtalegrupper for børn og unge efter forældrenes skilsmisse ----------------------------------21 Praktiske oplysninger -------------------------------------------22 6. klasse i Sønderjylland ---------------------------------------24 Forsidefoto: ”Med hjemmelavet solcreme, som i Myanmar”
Redaktion Inge Bøgel Lassen Niels C. Ravn Christensen www.filipskolen.dk filipskolen@filipskolen.dk 2
Filipskolen 2013 - 2014
Kristen friskole Filipskolen er en friskole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Vi er en del af et værdibaseret skolefællesskab for skoler, der har det samme grundlag. Det kristne livs- og menneskesyn finder vi omtalt og uddybet i Bibelen, som er Guds ord til mennesker.
På mange måder kan man sammenligne vores skolesag med denne beretning. Vi slår følge med hver enkelt elev på skolen igennem nogle år af deres og vores liv. Vi stiller spørgsmål og lytter. Vi deler sorger og problemer med hinanden, og vi udfordrer hinanden i livet. Sidst men ikke mindst taler vi med hinanden om Bibelens ord, og hvilken betydning det kan have for vores dagligdag.
En af beretningerne i Bibelen handler om Jesus, der går sammen med to mænd på vej til en by, der hedder Emmaus. Jesus slår følge med mændene uden de ved, at det er ham. Mens de går, deltager Jesus på forskellige måder i deres liv. Han går sammen med dem, stiller spørgsmål til deres liv og færden, lytter til dem, lader dem dele deres sorger og problemer, taler med dem om Bibelens ord og endelig udfordrer han dem i deres liv. Livet er ikke det samme for disse mænd efter deres vandretur med Jesus.
Som kristen friskole er vi på den måde ikke blot en del af et skolefællesskab med andre skoler med samme grundlag. Vi er også en del af en mangeårig kristen tradition i Danmark, hvilket vi tillægger stor værdi. Stefan Maksten skoleleder
3
Filipskolen 2013 - 2014
Træk en andagt Af: Rubin Fodgaard, lærer
Der er blevet afholdt morgensang omkring 70.000 gange på Filipskolen i løbet af skolens godt 34 år. Til morgensang hører oftest en andagt i en eller anden form. Et bibelvers med lidt hverdagstanker til, et længere bibelstykke, en tekst fra en andagtsbog, en sang, et dramastykke. Det kan gøres på mange forskellige måder og der lægges ofte mange tanker i andagten. Det er vigtigt at skabe et miljø, hvor der er plads til at høre, se, mærke, opleve, men også bare være sig selv. Er man i gang med en længere bibelfortælling, eller er det mere et emne, der belyses? Som regel har morgensangsudvalget gjort sig de første tanker om andagten, som så forberedes færdig af den enkelte lærer. Men hvad nu, hvis…? Men hvad nu, hvis den enkelte lærer ikke fik mulighed for at forberede sig? Hvad nu, hvis morgensangsudvalget ikke gjorde en andagt klar? Hvad nu, hvis man ikke tog udgangspunkt i en bibeltekst eller et andagtsstykke? I oktober/november har emnet for andagterne været: Træk en andagt. En kasse med forskellige hverdagsting har været stillet til rådighed og til morgensang skulle der så ”trækkes en andagt”. En lærer skulle - med udgangspunkt i hverdagsgenstanden - holde en andagt. Det kom egentlig overraskende let til at handle om det daglige liv med Gud eller om kristenlivets store perspektiver som frelse og forsoning. Andagterne har været kendetegnet
ved umiddelbarhed og nærhed. Måske kan man ikke ligefrem tale om spænding, men kombinationen af det uforventelige og hverdagsrelaterede har rummet en intensitet, som tydeligt har skærpet opmærksomheden og deltagelsen i andagterne, og ind imellem var det eleverne eller andre lærere, som bidrog med nogle tanker og bibelvers. En lille portemonnæ, der trækkes op af kassen, kunne således komme til at handle om det, man værdsætter i livet og tillægger værdi. Jesus sagde: Hvor din skat er, vil også dit hjerte være.
4
Filipskolen 2013 - 2014
Med 2. kl. i Myanmar Af: Jens Nielsen, lærer
I uge 47 arbejdede 2 kl. med Myanmar. Det var rigtig spændende. Vi så små film, hørte eventyr og opførte læseteater, lavede små fotohistorier på Internettet, og vi fik solcreme på. Vi lavede også fiskesuppe og spiste den sammen i klassen til frokost. Vi lærte et kuglespil, som børnene spiller i Myanmar. Og så arbejdede vi med børns rettigheder: Alle børn har ret til et godt liv.
5
Filipskolen 2013 - 2014
Ny medarbejder gået på Filipskolen som barn, søgte jeg jobbet som pædagogassistent, idet jeg syntes, det var en fantastisk mulighed for mig. Jeg holder meget af skolen og tror også på dens værdier. Jeg arbejder som pædagogassistent og vikar på skolen. I SFO’en bruger jeg meget tid sammen med drengene, der gerne vil spille fodbold, slås, spille computer eller bare snakke om film, spil osv. Jeg synes, mit job er spændende, og det er utrolig fedt at arbejde med mennesker. Hver eneste dag blandt børnene bringer nye oplevelser, ikke en dag er ens, ligesom børnene heller ikke er det.
Mit navn er Peter Brohus, jeg er 20 år gammel og bor i Aalborg. Jeg blev student i sommeren 2013 og holder i den forbindelse sabbatår. Da jeg selv har
Elevråd på Filipskolen Af: Lene Dahl Mørch, lærer
En del af det at gå i skole er at lære om begrebet demokrati i teori og i praksis. Det sker i mange fag og sammenhænge. Et af de steder, hvor demokratiet lever i praksis, er i elevrådet. Hvert år vælger klasserne fra 4.-9. klasse 2 repræsentanter, som deltager i elevrådets arbejde. I år er Philip fra 8. klasse formand, Peter fra 7. klasse næstformand, og Julie fra 8. klasse er sekretær. Vi mødes i elevrådet ca. hver anden måned. På dagsordenen har vi emner, som repræsentanterne har med fra deres klasser. Emnerne diskuteres og elevrådet bliver enige om, om emnet er så vigtigt, at det skal sendes videre til ledelsen eller lærerrådet, eller om det ikke er relevant at behandle yderligere. Elevrådet kan også blive bedt om at udtale sig om emner, der arbejdes med i lærerrådet eller hos ledelsen.
I dette skoleår har vi indtil bl.a. nu drøftet muligheden for lektiecafe på skolen, reglerne for brug af mobiltelefoner på skolen og muligheden for nye net i målene på fodboldbanen. Emnerne er mange og meget forskellige – men alle ting drøftes, og eleverne oplever derved, at deres mening bliver hørt og det betaler sig at argumentere for sin sag. 6
Filipskolen 2013 - 2014
Tysk fagdag - om arbejdet, fremtid og de unges drømme Af: Audrina og Nicklas, 9. kl.
endte med at lave sit helt eget beat og musikstykke, mens de læste op af digtet. Det endte med at blive noget useriøst, men vi fik da et godt grin. Den anden gruppe fik en sang, ”Millionär”, af den tyske gruppe Die Prinzen. Her hørte vi en god sang, mens drengene rullede rundt på stolene i EDB-lokalet og lavede mærkelige ansigter i deres video. 3. Film/video Werkstatt Værkstedet her stod for at lave et optaget interview om en person i et erhverv. Det blev til to indholdsrige videoer, hvor der blev besvaret en masse spørgsmål på tysk.
Dagen begyndte til almindelig tid, klokken 8.10. Laima gennemgik dagsorden for dagen. Vi var ellers klar til en hel dag med det tyske sprog. Vi startede ud med morgenlæsning på tysk. Vi læste et tysk eventyr, som hedder ”Der Froschkönig”, også kendt som Frø Kongen på dansk. Vi læste den i den moderne udgave, den var nem og forståelig, hvilket glædede mange af eleverne. Klokken blev 8.30, og det blev tid til, vi skulle i gang med tema for hele dagen. Først indlærte vi mange ”Berufe”, som oversat til dansk er: Profession. Vi læste om de forskellige jobs, som man kan uddanne sig til - og om uddannelserne. Efter det store frikvarter blev vi delt op i 5 grupper, og dernæst fik hver gruppe en tekst, som de skulle fordybe sig i. Grupperne havde 3 lektioner til at arbejde med hver deres tekst og skrive og diskutere om deres fremtid ved hjælp af deres tekst. Efter frikvarteret skulle vi være klar til kreative værksteder, og her kunne vi vælge mellem at lave et digt om vores fremtidsdrømme, lave en sang eller lave en film. 1. Poesie Werkstatt Her skulle der digtes, og to pigegrupper fremlagde sidst på dagen deres projekter. Det var to fine projekter, hvor pigerne havde fundet deres indre tyske digter frem. Det handlede meget om deres drømme og ønsker for fremtiden. 2. Musikalische Werkstatt I det musikalske værksted kom der lidt mere sjov i tingene. Den første gruppe blev tildelt et digt og
Zwei Mädchen Zwei Mädchen Zwei Leben Zwei Träume Zwei Familien Zwei Wege Zwei Erfarungen Ein Ocean voller Mögligkeiten Ein Leben voller Wahl Ein Ozean voller Scheidewege Zwei Ausbildungen Zwei Ambitionen Zwei Ziele Zwei Resultate Zwei Särge Zwei Zukünfte Das Leben ist kurz Das Leben ist unberechenbar
Emma og Cecilie, 9. kl. 7
Filipskolen 2013 - 2014
Matematik, IT og ACTIV-board Af: Ruth M. Wolf, lærer
blevet mere undersøgende. I den forbindelse er det fint at vi har fået nogle tekniske hjælpemidler, såsom lommeregner, regneark og dynamiske geometriprogrammer. Disse hjælpemidler giver store muligheder for at være undersøgende. (samtidig udfører programmerne beregninger, som gjorde, at nogle tidligere mistede lysten til at arbejde med matematik) På Filipskolen investerede vi forrige år i ACTIVboard i 7.,8. og 9. klasse. Disse er en stor hjælp, når der arbejdes med eksempelvis regneark, da eleverne kan se på tavlen hvordan arket fungerer og hermed er det muligt at inddrage IT endnu mere i undervisningen. ACTIVboard er ligeledes en stor hjælp i undervisningen, idet man på samme tid kan have et regneark åben, en tavle og et geometriprogram. I undervisningen kan man hurtigt skifte mellem de forskellige muligheder. I dag findes også You Tube videoer, med gennemgang af nogle af de matematiske emner, og de kan give god menig at inddrage i undervisningen og det er nemt at se dem på ACTIVboard. Videoerne kan endvidere være en god hjælp, når emnet skal genopfriskes/ repeteres. Endelig giver den undersøgende del af matematikken gode muligheder for at arbejde innovativt med stofområderne og dermed støtte og udvikle den undersøgende del. Den undersøgende del i matematik giver nogle spændende muligheder i matematikundervisningen.
Hvad er matematik? - At kunne tælle - Forstå tallene - Bruge tallene (de fire regningsarter) - Sammenligne og sætte i forhold til hinanden (mindre end, større end) - Skabe strukturer - Se sammenhænge. I mange år var matematik mere regning, nemlig de 4 regningsarter. I dag er det også de 4 regningsarter; men også at se sammenhænge, sammenligne og beskrive ting fra dagligdagen. Eks.: Du ser, at der er syv minutter til bussen kører. Den slags beregninger klarer vi i hverdagen uden at tænke på matematik - men at vi kan gøre det, skyldes, at vi har lært noget matematik, fx i matematiktimerne. Matematik er et redskab. Målet med matematik og undervisning i matematik er at udvikle redskaber til at løse problemer med talstørrelser mere eller mindre automatisk. Anvendelsen af matematik bliver derfor også mere og mere automatiseret. For ikke så mange år siden skulle en butiksassistent være sikker i sine regnefærdigheder. I dag skal hun kunne finde stregkoden på varen og holde en stregkodelæser hen foran den. Så registrerer kasseapparatet, hvilke varer der er købt, og beregner prisen. Men for at lave dette system og for at vedligeholde det, er det nødvendigt at have viden om matematik. Denne udvikling i matematik har bevirket, at undervisning i matematik er 8
Filipskolen 2013 - 2014
Innovationsemneuge for 4., 5. og 6. kl.
Af: Benjamin Hvidberg og Anders Malmgaard, 6. kl.
meside med en film og en undersøgelse. Det var sjovt,at arbejde med nogle fra de andre klasser og lave noget andet. Vi startede med at lave noget om morgenen, der styrkede fællesskabet og samarbejdet. Om torsdagen skulle vi præsentere vores opgaver for Stefan, som skulle udpege vinderne. (Vi vandt! )
Vi havde emneuge i uge 48 og ugen handlede om innovation. Stefan gav os en opgave, hvor vi skulle lave en konkurrence mellem eleverne om, hvad vi bruger telefonen til. Så vi skulle finde idéer til den konkurrence. Vi har arbejdet i grupper sammen med andre fra 4., 5. og 6 klasse. I vores gruppe har vi lavet en hjem9
Filipskolen 2013 - 2014
Cooperative Learning - en anderledes undervisningsstruktur Af: Karin Kildahl Torp, lærer
Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring, både faglig og socialt. Det foregår som regel i teams eller par. En af fordelene ved CL er, at eleverne bliver hinandens medspiller i stedet for konkurrenter. I en almindelig undervisning, hvor læreren stiller et spørgsmål og klassen rækker hånden op, konkurrerer eleverne jo om at få taletid og få lov at give svaret. I en CL baseret undervisning får den enkelte elev mere taletid, og man samarbejder om at finde svar og flere er aktive. Det er Spencer Kagan fra USA, som har udviklet den form for CL, som vi arbejder med på Filipskolen, og Jette Stenlev har indført det i Danmark. Hun har oversat bogen: ”Cooperativ Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer”, i tæt samarbejde med Spencer Kagan. CL kan bruges på alle klassetrin, fra 0.-10. klasse og også videre i uddannelsessystemet.
sikres, at alle er aktive og må påtage sig ansvar. Strukturer Arbejdet struktureres ved hjælp af de forskellige strukturer. En struktur i CL er et interaktionsmønster mellem eleverne og foregår oftest i teams eller par. Hver struktur består af en række trin, som definerer, hvordan eleven går i dialog med andre og med undervisningsstoffet. Strukturerne er i sig selv indholdsfri, og den samme struktur kan derfor anvendes med helt forskelligt indhold fra de forskellige fag. En struktur er lidt ligesom et stillads, hvori eleverne kan bearbejde lærestoffet på mange forskellige måder: De diskuterer, løser problemer, analyserer og udvikler ideer osv. Ved at arbejde sig igennem en strukturs enkelte trin kommunikerer eleverne sig frem til en dybere indsigt i og mestring af det stof ,de arbejder med. Et eksempel på en struktur er Rollelæsning, som foregår i teams af fire elever, hvor eleverne får en rolle hver. Denne struktur er rigtig god til at komme i gang med at læse og forstå en
Teams Når man organiserer undervisningen efter principperne i CL, så er et af de væsentlige elementer, at eleverne arbejder i faste teams i periode på 4-6 uger. Disse teams må ikke forveksles med almindelige grupper, som vi kender det fra gruppearbejdet, hvor arbejdsfordelingen er mere diffus. I CL er arbejdet i teamet struktureret, så det 10
Filipskolen 2013 - 2014
unormalt, at en enkelt elev har 15-20 min. taletid. Positiv indbyrdes afhængighed: Eleverne har fordel af, at de andre elever klarer sig godt og når en elev har behov for andres medvirken for at lære noget. Individuel ansvarlighed: Det er når eleverne med jævne mellemrum mødes med et krav om at redegøre for egen læring over for andre. Lige deltagelse: Det er når alle eleverne bidrager lige meget og er lige meget en tekst med et svært fagligt stof. De fire roller er: oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Arbejdet i strukturen foregår som følgende: Trin 1:
Oplæseren læser første afsnit. Trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold Trin 3 Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet, som han eller alle team-medlemmer, skriver ned. Trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Trin 5 Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Osv. Som det kan ses, inddrages den enkelte elev aktivt i løsningen af opgaverne og strukturerne er med til at sørge for at SPIL-principperne kommer i anvendelse.
Stillesignal Når man anvender CL i undervisningen kan der opstå et højt lydniveau, fordi alle elever i en klasse er aktive og bliver opslugte af arbejdet. Derfor har læreren brug for et signal til at påkalde sig elevernes opmærksomhed. Til dette formål bruges stillesignalet, som går ud på, at læreren rækker hånden i vejret, når han/hun ønsker elevernes op-
SPIL-principperne De fire principper er: Samtidig interaktion: Alle teams/par deltager aktivt i kommunikationen på en og samme tid. I en lektion hvor der udelukkende foregår CL er det ikke 11
Filipskolen 2013 - 2014
mærksomhed. Til dette formål bruges stillesignalet, som går ud på at læreren rækker hånden i vejret, når han/hun ønsker elevernes opmærksomhed. Efterhånden, som eleverne opdager signalet, afslutter de det, som de er i gang med at sige og rækker hånden op. På denne måde er de med til at andre lettere opdager, at nu skal de være stille og opmærksomme. Som regel går der kun nogle få sekunder, før der er stille i klasselokalet. Vi arbejder også med begrebet korte stemmer, som bruges, når man kun skal høres ca. en halv meter væk, altså når man arbejder i teams eller i par.
røre sine egne piberensere. For at løse opgaven er de nødt til at samtale og hjælpe hinanden. Classbuilding har mange af de samme funktioner som teambuilding, men har næsten altid en fysisk dimension. Eleverne kommer op af stolene og står eller går omkring, dette er med til at give ny energi til det videre arbejde, da det at bevæge sig fører mere ilt til hjernen. Classbuilding aktiviteterne er desuden med til at bevare de gode sociale relationer til de klassekammerater, man ikke er i team sammen med. Både team- og classbuilding aktiviteterne er med til at skabe tryghed og fællesskab i klassen, og der sker ofte det, at elever, som normalt ikke taler så meget med hinanden, mødes og får øjnene op for hinandens styrkesider.
Teambuilding og Classbuilding CL rummer udover det faglige også en social gevinst. Det meste af arbejdet i de forskellige strukturer udvikler også de sociale færdigheder hos eleverne, alligevel arbejder vi også med rene teambuilding og classbuilding aktiviteter. Som ordene antyder ,så går disse aktiviteter ud på at opbygge og udvikle elevernes lyst til samarbejde i henholdsvis det lille fællesskab – teamet og det store fællesskab – klassen. I disse rene team- og classbuilding aktiviteter er det både strukturen samt indholdet, der fremmer lysten til samarbejde og udvikler forskellige sociale færdigheder. På kurser har jeg på egen krop prøvet at blive sat sammen i et team med andre kursister, som jeg aldrig har mødt før og oplevet, via nogle få teambuilding aktiviteter, hvordan man får følelsen af at kende hinanden og ”høre sammen” i teamet. Et eksempel på en teambuilding aktivitet er ”opfindelser med piberensere”, hvor hvert teammedlem får 4 piberensere og teamet skal nu planlægge og bygge en opfindelse, men man må kun
Her ses strukturen ”Møde på midten”, hvor hvert teammedlem i sit felt skriver så mange svar som muligt til en opgave stillet af læreren. Teamet diskuterer de enkelte svar og hvis de alle er enige om et svar, skrives en fælles formulering af svaret ind i midterfeltet. Møde på midten kan f. eks. anvendes til en brainstorm eller en personkarakteristik
12
Filipskolen 2013 - 2014
Byggeri Af: Stefan Maksten, skoleleder
Skolens større areal skal bane vej for en skoledagligdag med mere fysisk plads omkring børnenes læring. Større klasselokaler giver således plads og mulighed for anderledes undervisningsmetoder, ligesom undervisningsklimaet bliver endnu bedre. Nyt lærerværelse og lærerforberedelsesrum åbner nye muligheder for øget tilstedeværelse og forberedelse på skolen. Således kan lokalerne give nye perspektiver for teamsamarbejde og fælles inspiration i tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Byggeriet forventes afsluttet den 15. marts 2014.
Vi har igennem et par år arbejdet med byggeplaner på Filipskolen. Nu er det blevet en realitet, hvilket vi glæder os rigtig meget over. Vi bygger 480 m2 i to etager, der indeholder tre klasselokaler, et lærerværelse, et lærerforberedelsesrum, et depot og to toiletter. Den nye tilbygning respekterer den eksisterende byggestil og vil derfor fremstå som en naturlig del af helheden, ligesom der indvendigt vil være en naturlig sammenhæng med de eksisterende bygninger. Udvendigt etableres terrasser både på den østlige og den vestlige side af byggeriet.
13
Filipskolen 2013 - 2014
Ny folkeskolelov Af: Stefan Maksten, skoleleder
ring - Motion og bevægelse hver dag - Engelsk fra 1. klasse og tysk fra 5. Klasse - Øget fagligt fokus på dansk og matematik Der lægges endeligt op til, at eleverne skal være længere tid i skole. På Filipskolen er den nye folkeskolereform blevet anledning til at tage skolens indhold og dagligdag op til fornyet samtale og debat. Der bliver talt om forslag og løsninger i bestyrelse, skolens personale, elever, forældre og kolleger på andre skoler. Der tales både om Filipskolens værdifulde tradition og muligheder for fornyelse. Vi vil forsøge at rumme begge aspekter i respekt for skolens kristne værdigrundlag og skolens stærke tradition for at have positivt fokus på det enkelte barns læring og udvikling - menneskeligt og fagligt.
En del af den politiske dagsorden i 2013 har været at vedtage en ny reform for den danske folkeskole. Denne reform skal gennemføres på alle folkeskoler fra den 1. august 2014. Som fri grundskole har vi på Filipskolen en forpligtelse til ”at stå mål med” folkeskolen. Det betyder grundlæggende, at eleverne skal opnå mindst den tilsvarende læring som i folkeskolen. Som fri grundskole har vi imidlertid en række frihedsmuligheder i forhold til en folkeskole. Disse frihedsgrader skal vi udnytte til at skabe vores eget særpræg som skole. Det overordnede formål med folkeskolereformen er at skabe et fagligt løft for eleverne igennem hele grundskolen. Det vil man gøre på flere måder: - Mere præcise mål for elevernes læ-
14
Filipskolen 2013 - 2014
Hvorfor kristen friskole? Af: Ulrik Toft, formand
vi lægger megen vægt på) bredt set bliver mødt med en kristen virkelighedsforståelse. Det kommer til udtryk i både moral, etik og evangelium. Altså, at vi tror på, der står en skabende og frelsende Gud bag skabningen, og at det har direkte indflydelse på vores liv sammen som mennesker. Denne forståelse giver en særlig ånd på skolen. Den smitter af på de ord, vi bruger, måder at møde hinanden på, omgangstonen, omsorg og lysten til, at hver eneste elev får øje på sig selv og sin fantastiskhed i en slags afglans af Gud. Det kan godt være lidt svært at forklare, men spørg en lærer på skolen!
Derfor! Når der ikke længere kan spørges om hvorfor, har man nået sit derfor. Det er ”over bevisning”. Tingene står klart. Fremgangsmåden er generelt værd at anbefale. Ens valg, værdier og handlinger bliver simpelthen fremkaldt i en stærkere opløsning. Ingen røde øjne her eller ufokuseret forvirring. Forklar mig lige hvorfor der er behov for en kristen friskole i Aalborg. Og du må helst ikke bruge for lange sætninger eller tale i for lang tid. En defensiv forklaring kunne være, at folkeskolen ofte portrætteres med flere problemmættede historier fremfor tillidsvækkende. Knap halvdelen af folkeskolerne i Aalborg Kommune forventer, at folkeskolereformen og øget antal elever med bogstavskombinationer vil øge interessen for privat- og friskoler (Nordjyske 3. dec.2013).
Fremtiden Opgaven er for Filipskolen at holde sig vågen. Herunder at vide hvorfor vi er her, og hvad vi ønsker at kommunikere til omverdenen. Det er et privilegium at bære kristent navn. Punktum. Men for en skole er det fundamentet, hvorpå al anden aktivitet udspiller sig. Derfor skal vi være ligeså skarpe på vores faglige profil, hvilken værdi vi ønsker at skabe, og hvordan vi gør det. Det arbejde er noget, skolen godt i gang med nu. Det er noget, der altid har været fokus på, og forhåbentlig kommer det også til at præge skolens liv fremover, således at forældre i stigende grad kan foretage meget præcise tilvalg og at ledelse og ansatte kan navigere og agere bevidst kompetent. Derfor kristen skole.
Hvilke værdier? Mere interessant er det selvfølgelig at undersøge, hvilken værdi friskolerne ønsker at skabe. Her kæmper skolerne om kundernes gunst via pædagogik, læringsstile, religion, kreative vinkler, højden på IQ osv. Friskolerne har en indbygget fordel: De kan skille sig ud og gøre sig tydelige om fundament, mission og vision. Og så længe der er et positivt tilvalg (nok der betaler)fra forældre og elever, har skolen sin berettigelse. Det er en simpel markedslogik, der regulerer det. Filipskolen i Aalborg har valgt at etablere sig som kristen skole. Det betyder, at eleven udover det skolefaglige (som 15
Filipskolen 2013 - 2014
Forældrerådet Af: Karsten Lynge Jensen, forældrerepræsentant
ældre har tiltro til. I skal trygt kunne henvende jer til os, hvis der er noget, I kunne ønske var anderledes på skolen. I skal derfor være mere end velkomne til at henvende jer til repræsentanterne fra forældrerådet. Arbejdet i forældrerådet er, som tidligere nævnt ofte ”skjult” arbejde, der sjældent kommer frem. Men bag rådet sidder der forældre, der brænder for skolen. Vi kan med nogle enkelte korte sætninger sætte ord på, hvorfor vi, hver især, har valgt at være med i forældrerådet: - Vi vil involvere os - Vi vil hjælpe aktivt - Vi vil have medindflydelse - Vi vil have fingeren på pulsen - Vi vil bidrage til skolen og det der sker på den. - Vi vil være aktivt deltagende i børnenes skolegang Derfor glæder det os meget, når I som forældre gør brug af rådet. Skulle du/I være i tvivl om, hvem der er repræsentanter for forældrerådet, vil vi anbefale dig/jer at kigge på skolens hjemmeside under forældrerådet. Der kan du/I finde navne på repræsentanter, suppleanter, referater fra forældrerådsmøder, forældrerådets retningslinjer mm.
Jeg hedder Karsten Lynge Jensen, er 44 år og har været repræsentant i forældrerådet de sidste 6 år. Privat er jeg gift med Mette. Vi er forældre til tvillingerne Rikke & Rasmus i 6. klasse. Uddannelsesmæssigt er jeg oprindeligt udlært maskinarbejder. Sidenhen har jeg bygget mere teori på i form af uddannelser som HD i organisation og ledelse, Merkonom i Indkøb og Merkonom i Driftsledelse. Arbejdsmæssigt er jeg ansat som Driftschef hos Stark Grønland. Forældrerådet Arbejdet i forældrerådet er ofte et ”skjult” arbejde, som sjældent kommer frem. Derfor er vi som forældreråd primært kendt for at stå bag pedaltræffet, julefesten samt pølseboden til loppemarkedet. Derudover er Forældrerådet skolens og bestyrelsens høringsorgan, som bl.a. har været inddraget rådgivende i emner som skolereformen, skolens om - og tilbygning, mobbepolitik, skoleboden samt inddragelse af IT i undervisningen. Forældrerådet arbejder således ikke med enkeltstående situationer eller enkeltpersoner men derimod med emner, som vedrører grupper eller har betydning for flere elever og/eller forældre. Endvidere er vi forældrenes talerør til skole, bestyrelse, andre forældre mm. Vi har mulighed for at arbejde med emner, ønsker og initiativer fra andre forældre. Emner, som generelt er gældende for flere personer. Disse kan så efterfølgende viderebringes til skoleledelsen eller bestyrelsen. Vi ønsker at være et organ, I som for-
Til afslutning vil vi gerne appellere til større deltagelse i skolens arrangementer. Elevernes egenbetaling for undervisningen på Filipskolen kan ikke holdes på nuværende niveau uden de direkte indtægter fra bl.a. loppemarked og pedaltræf. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer i det kommende skoleår.
16
Filipskolen 2013 - 2014
Nye i skolebestyrelsen
Jeg hedder Delphine Munezero, er 40 år og gift med Robert. Sammen har vi 3 børn, Audrina i 9. kl., Naomie i 8. kl og Simon i 1 kl. på Filipskolen, og de er meget interesserede i at møde hver morgen. Vi har haft børn på skolen i 6 år. Jeg har boet i Danmark i 10 år. Fra Burundi har jeg en bachelor i økonomi. I Danmark er jeg uddannet som socialog sundhedsassistent, og jeg arbejder som sådan på Lions Park i Nørresundby. Jeg blev opfordret til at træde ind i Flipskolens bestyrelse og valgte at gøre det, da jeg værdsætter, at det er en kristen skole med kristne lærere, og at mine børn møder kristne værdier og holdninger i skolen i deres dagligdag. Derfor vil jeg gerne arbejde med på at bevare de kristne værdier og arbejde med på at udtænke ideer til, hvordan de konkret kan implementeres i børnenes skoledag.
Hej. Jeg hedder Lotte Vibæk, gift med Allan og sammen har vi 4 dejlige børn. Vi er som familie aktive i Aalborg Citykirke. Jeg har selv gået på Filipskolen, så derfor var det helt naturligt, at også vore børn skulle have deres skolegang der. Jeg har altid syntes, at det var en hyggelig lille skole med fokus på den enkelte elev. At skolen har fokus på trivsel og at højne det ved den enkelte elev, vil jeg gøre mit til stadig at styrke. At se den enkeltes ressourcer og behov både i forhold til det faglige niveau og integritet, synes jeg er en vigtig ingrediens i skolemiljøet. Jeg drømmer om fortsat at se skolen udvikle sig og tilpasse sig nutiden, mens den lader eleverne trives i et miljø med kristne værdier. Lotte
Delphine
17
Filipskolen 2013 - 2014
Motion på Filipskolen Af: Niels Ravn, lærer
Motion og sundhed hænger sammen. Ganske vist er sundhed bestemt meget mere end motion, men motion er en vigtig del af en sund tilværelse. På Filipskolen har motion derfor også en væsentlig plads, både i dagligdagen i forbindelse med idrætstimerne, men også i flere arrangementer i årets løb. Cykelsponsorløb Forældrerådet planlægger igen cykelsponsorløb til september 2014. Arrangementet er en tilbagevende hændelse, hvor vi både har en hyggelig dag med godt fællesskab mellem elever, forældre og medarbejdere på skolen, får dyrket en masse motion og tjener penge til skolen. Idrætsdagen Idrætsdagen er ikke kun en enkelt dags idræt, men kulminationen af sommerens anstrengelser i idrætstimerne. For eleverne i 0. til 3. klasse er der arbejdet frem mod en ”olympiade” med konkurrencer i mange forskellige discipliner af såvel traditionel som nyskabende art. Eleverne i 4. til 9. klasse bruger sensommerens idrætstimer til at få trænet de formelle atletikdiscipliner. På skolen kan vi sagtens øve alt fra boldkast til 800 m. løb, men det får unægtelig et mere officielt præg, når aktiviteterne foregår på Skovdalen Atletikstadion med tidtagning, startpistol og opmåling af alle præstationer. Og endelig bruges resultaterne som grundlag for tildeling af idrætsmærker. Den årlige idrætsdag bliver på den 18
Filipskolen 2013 - 2014
måde både en motivation for seriøs træning, en aktivitetsdag og et godt socialt arrangement. Motionsdagen Sidste fredag før efterårsferien er officiel motionsdag for skoleelever i Danmark. Filipskolen er naturligvis også med her, og alle elever og lærere er involveret på forskellig vis. Aktiviteterne foregår uafhængigt af vejret, men det er selvfølgelig rart, når solen skinner. Det gjorde den ikke i år, men dagen blev alligevel gennemført med entusiasme. Eleverne var sammen i hold på tværs af klasserne. Der var konkurrencer i dækkast, kartoffelløb, biltræk mm. Senere løb alle traditionelt motionsløb. Der blev kæmpet, heppet og grinet rigtig meget, og musklerne var ømme efter dagens udfordringer. Dagen sluttede med guld til det vindende hold og god efterårsferie til alle.
19
Filipskolen 2013 - 2014
Morgenlæsning – nu på 7. år! Af: Karen Pedersen, lærer
Når klokken bliver ti minutter over otte sænker roen sig på skolen. Eleverne samles i klasserne til morgenlæsning, og det er tid til at samle tankerne om en god bog og lade op til en ny skoledag med alle de mange forskellige aktiviteter, den indebærer. For nogle elever kan bøgerne slet ikke blive tykke nok, for andre er det godt, man en gang imellem kan lytte til en bog på smartphone, iPad, computer eller til lærerens oplæsning. Vi glæder os over at se elevernes engagement, og vi oplever, det giver dem læselyst og mange gode læseoplevelser, ligesom det træner deres læsestrategier, læsehastighed m.m.
litteratur. I to uger vil vi finde fagbøger til alle klasser. Bøger der kan bruges til at arbejde med de specielle læsestrategier, der hører faglig læsning til og samtidig gerne bøger, der relaterer til et eller flere af de faglige emner klassen arbejder med. Vi ønsker med denne indsats at give eleverne redskaber, de kan anvende ved lektielæsning, videnssøgning og i deres videre uddannelsesforløb.
Fagligt læsekursus i uge 10 - 11 Foruden mange gode oplevelser ønsker vi også, morgenlæsningen skal give eleverne ny viden. Der findes faglitteratur på reolerne i klasserne, men vi ønsker i to uger at sætte specielt fokus på den faglige læsning. Der er stor forskel på hvilke læsestrategier, der er hensigtsmæssige, når man læser faglitteratur i forhold til, når man læser skøn-
Læsemakkere Vi har også hvert år et læsemakkerforløb, hvor elever fra 5. klasse læser sammen med elever fra 2. klasse. I november måned har vi haft 6 elever fra 5. klasse til at læse med hver deres læsemakker fra 2. klasse i morgenlæsetiden i 3 uger. De fortsætter med yderligere 3 uger til foråret i de samme makkerpar. Det er en fornøjelse at se, hvor motiverede og ansvarsfulde de store elever har taget denne opgave på sig. Med små øvelser og fælles læsning af bøger, der passer til de yngste elevers læsestandpunkt, er de store med til at styrke de yngste elevers læseudvikling. 20
Filipskolen 2013 - 2014
Specielle faglige tiltag på Filipskolen Af: Inge Bøgel Lassen, lærer
Svømning Eleverne lærer at svømme – i vand! Elever i 4. og 5. kl. har svømmeundervisning i svømmehallen på Østre Alle. I løbet af de to år får de mulighed for at få forskellige svømmemærker, som bevis på de færdigheder, de udvikler.
I stedet for her at indsætte et skema, der viser fag– og timefordeling for eleverne på Filipskolen, vil jeg kort beskrive nogle tiltag, som er specielle for vores skole. Morgenlæsning Hver morgen begyndes med 20 minutters læsning. I klasserne findes en bogreol med særligt udvalgte bøger til den pågældende aldersgruppe. Eleverne henter den bog, de er i gang med og bruger tiden på at blive bedre læsere samtidig med at de får nogle gode bogoplevelser. Ind imellem bruges tiden fx også til boganmeldelser m.m. I børnehaveklassen er det Jonna, som læser op for eleverne.
Tysk fra 6. kl. I Folkeskolen begynder tyskundervisningen normalt i 7. kl. Ved at begynde et år tidligere får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse og brug af sproget, så de forhåbentlig også kan opnå bedre resultater ved afgangsprøven i 9. klasse
Tilbud om samtalegruppe for børn og unge - efter forældres skilsmisse Mange børn og unge oplever, at far og mor flytter fra hinanden. Når det sker, opleves det meget forskelligt af børnene. Men under alle omstændigheder sker der en masse forandringer i hverdagen, som giver nye tanker, følelser og bekymringer. Mange børn går rundt med alle de tanker og følelser uden at dele dem med andre. På Filipskolen har vi efter jul et tilbud for børn fra familier, som er skilte, om at være med i en børne-ungegruppe. Det har vi, fordi det kan være rart at have et sted at dele disse tanker og følelser med andre. Samtalegruppen mødes på skolen efter skoletid. Ledere af samtalegruppen er Inge Bøgel Lassen og Gurli Thomassen Hvis I gerne vil høre nærmere om dette tilbud, er I velkomne til at kontakte skolen, I forældre vil derefter blive inviteret til at mødes med os og høre nærmere.
21
Filipskolen 2013 - 2014
Praktiske oplysninger Adresse Filipskolen Aalborg Sohngårdsholmsvej 53 9000 Aalborg
Fripladstilskud Der kan ydes tilskud til skolepenge og til betaling for skolefritidsordning. Forældrenes indkomst er afgørende for beløbets størrelse. Ansøgningsskemaer udsendes fra skolens kontor i juni måned og returneres hurtigst muligt dog senest 20. august.
Tlf. kontor: 98 14 21 00 kontortid: 8.15 – 9.00 Tlf. lærerværelse 96 32 61 33 Tlf. SFO 96 32 61 34 E-mail: filipskolen@filipskolen.dk Hjemmeside: www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten Tlf. privat 40 17 78 81 Viceskoleleder Erik Lykkegaard Tlf. privat 24 44 49 50
Skolefritidsordning Elever fra bh.kl.-3. klasse kan deltage i skolens fritidsordning hver dag fra kl. 6.45 til 8.10 og efter skoletid indtil kl. 16.30. Minimumbetaling er kr. 700 pr. mdr. i 11 faste rater. Dette svarer til 12 timers benyttelse ugentlig. For timer derudover betales kr. 13,50 pr. time. Eventuel regulering - pga. ændret timeforbrug - finder sted i juli måned, når skoleåret er sluttet. I prisen er inkluderet frugt i sfo-tiden hver dag.
Elevtal Pr. 5. september 2013 var der 213 elever på Filipskolen - fra 0. kl. til og med 9. kl. Skolepenge pr. 1.8.2013 Familier med 1 barn: 12.360 kr. pr. år 2 børn: 20.100 kr. pr. år 3 børn: 25.080 kr. pr. år Efterfølgende børn gratis. Beløbet betales i 11 rater og dækker 1 års skolepenge. Lån af taskebøger samt hæfter og andre materialer er inkluderet i skolepengene. Der skal dog påregnes udgifter til USB-penne, ordbøger og lommeregnere fra 7. klasse samt udgifter i forbindelse med lejrskoleophold i 6. og 9. klasse.
Rabat for efterfølgende søskende 50%. Efter behov er fritidsordningen også åben, i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien, i begyndelsen af sommerferien og i slutningen af sommerferien. Aflysning i enkelte ferier kan komme på tale ved mindre end 5 tilmeldte. Skolefrugt Alle elever får uddelt frisk frugt hver dag i slutningen af 2. time. Der er tale om årstidens frugter. Betaling for frugtordning opkræves 2 gange årligt med 175 kr. i marts og oktober. Der opkræves højst betaling for 2 elever pr. hjem.
Indmeldelsesgebyr Ved skolestart betales et indmeldelsesgebyr, som er på størrelse med èn måneds skolepenge. Beløbet refunderes ikke ved en evt. senere udmeldelse.
Økonomi Filipskolen er statsanerkendt og drives efter gældende bestemmelser for friskoler og private skoler, hvilket betyder, at ca. 65 % af driftsomkostninger22
Filipskolen 2013 - 2014
ne dækkes ved statstilskud, medens de resterende 35 % af udgifterne dækkes gennem skolepenge, gaver, markeder mv.
beredelse og konfirmation af Filipskolens elever. Biskoppen har godkendt aftalen, som derfor er skolens tilbud om en samlet konfirmandforberedelse for en klasse. Aftalen har gennem årene vist sig at være god og praktisk - også for skolens skemalægning.
Befordringstilskud Skolen yder tilskud til befordring til elever, der opfylder følgende afstandsbetingelser:
Selv om skolen anbefaler Ansgars Kirken er forældre frit stillet med hensyn til valg af kirke og præst.
Elever i bh.kl.-3. kl.over 2,5 km. Elever i 4.kl - 6. kl.over 6,0 km. Elever i 7.kl - 9. kl.over 7,0 km.
Afgangsprøver Efter 9. klasse går eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve.
Tilskuddet anvises efter henvendelse til kontoret.
Elevforsikring Skolen har tegnet en forsikring, som består af 4 hoveddele: 1. Erstatning for ulykkestilfælde der rammer skolens elever. Herunder tandskadeerstatning indtil 5.000 kr. 2. Erstatning for hændelig skade på genstande der tilhører skolen, dennes medarbejdere eller elever med indtil 3.000 kr. 3. Erstatning for briller/ kontaktlinser der ødelægges under idrætsudøvelse. 4. Erstatning for værdigenstande der er overgivet i skolens varetægt. For pkt. 2 & 3 gælder en selvrisiko på 200 kr. For 4. pkt. gælder, at skaden skal overstige 200 kr.
Indmeldelse af elever Elever indskrives i børnehaveklassen efter samme regler som i den offentlige skole, dvs. at børn, der fylder 6 år i det år, de begynder i børnehaveklassen, har fortrinsret frem for yngre børn. Til 1. klasse og de efterfølgende klasser optages elever i den udstrækning, der er plads og under forudsætning af, at skolen skønner, det kan blive til gavn og glæde for eleven. Specialundervisning Der gives forskellige former for specialundervisning på skolen. Den enkelte elev tilbydes den hjælp som skolen, i samarbejde med skolepsykolog, finder mest hensigtsmæssig.
Ringetider
Morgensamling Hver formiddag mødes elever og lærere til morgensang og andagt. Det giver en god ramme omkring undervisningen og det daglige samvær. Samlingen giver også mulighed for eventuelle meddelelser.
Læsetid 1. time
8.10 – 8.30 8.30 – 9.10
2. time
9.15 – 9.55
3. time 4. time
10.25 – 11.05 11.10 – 11.50
Konfirmationsforberedelse Skolen har aftale med Ansgars Kirken, som gerne varetager konfirmationsfor-
5. time
12.15 – 12.55
6. time
13.05 – 13.45
7. time
13.50 – 14.30
23
Filipskolen 2013 - 2014
6. kl. i Sønderjylland
24