Skoleblad 2012

FILIPSKOLEN AALBORG

INFONUMMER 2012 1

Filipskolen 2012

Indhold Andagt; En brik i puslespillet ----------------------------------- 3 Fagdag 11. april; 6. kl. i Ådalen ------------------------------- 4 Aalborg i Rødt ----------------------------------------------------- 5 Anderledes 9. kl. -------------------------------------------------- 6 Ny formand og næstformand i forældrerådet -------------- 8 Nye medarbejdere i SFO --------------------------------------- 9 Ny i Bestyrelsen --------------------------------------------------10 Cooperative Learning -------------------------------------------11 Dagbog fra Berlin ------------------------------------------------14 Sang, musik og forårskoncert -------------------------------- 16 Motion på Filipskolen -------------------------------------------18 Specielle faglige tiltag på Fioipskolen ----------------------20 Længe leve Filipskolens elever; Om P-pladsen ---------20 Praktiske oplysninger -------------------------------------------21 Årets vigtigste begivenhed: Loppemarkedet --------------23 Skolens Puls; Om morgenandagten ------------------------24

Redaktion Inge Bøgel Lassen Niels C. Ravn Christensen www.filipskolen.dk filipskolen@filipskolen.dk 2

Filipskolen 2012

En brik i puslespillet Af: Stefan Maksten

Filipskolen er flere steder udsmykket med nogle flotte og illustrative mosaikker. Disse mosaikker består af en masse små brikker, der til sammen udgør et samlet billede og giver et samlet udtryk.

Vi er som mennesker en lille brik i et kæmpe puslespil. Det er ikke vanskeligt at komme til at føle sig meget lille og ubetydelig i den sammenhæng – både når man snakker global opvarmning og forureningens påvirkning af miljøet eller når man snakker om storpolitiske emner som krig og fred i forskellige lande. I lille Danmark kan det endda være svært at finde sin egen rolle i demokratiet eller i kulturen.

På Filipskolen er vi tilsvarende et lille samfund bestående af elever og medarbejdere. Vi er et stort fællesskab, hvor den enkelte finder sin plads og er en værdifuld brik i det store puslespil.

Det betyder, at når en person har

svært ved at løfte, er der andre der bærer med. Det betyder, at den enkelte skal rummes og selv skal bidrage og bære med. Hver enkelt person på Filipskolen er unik og helt særlig både i hinandens øjne og ikke mindst i Guds øjne.

I Bibelen står der: ”Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige, gav det kongelig ære og værdighed.” Salmernes Bog 8, 4-6 Dette er en fantastisk omtale af, hvor værdifulde vi er for Gud og tilsvarende et tydeligt vidnesbyrd om, hvor værdifulde vi er for hinanden i fællesskabet.

En værdi, der stiller krav til min måde at tænke, tale og behandle andre mennesker på i fællesskabet.

Kun på den måde kan vi sammen danne det smukke billede, der tilsammen danner mosaikken, Filipskolen.

3

Filipskolen 2012

Fagdag 11. april 2012 6. klasse arbejdede med vandløb og søer i Østre Ådal

Af: Niels Ravn

mende store, når man kommer tæt på.

Frokostpause i det grønne, og nu var det lige før solen slog igennem - det er jo bare bonus.

Efter frokosten gik vi til fugletårnet ved den gamle lergrav, der i dag giver baggrund for en ganske stor bestand af fisk i vandet og en rimelig mågekoloni, der så lever af at tynde i fiskebestanden. Et eksempel på naturlig balance.

Et enkelt forhold skæmmer Ådalen: Gennem alt for lang tid har bjørneklo fået fred til at brede sig, og det har den gjort alt alt for godt.

Turen hjem var på egne ben, da 5-eren kun kører morgen og eftermiddag. Det var dog ikke noget problem, for sjette klasse er seje, så en dag med 7 km. vandring, godt fællesskab og mange oplevelser er bare lige sagen.

Vejret var lidt truende fra morgenstunden, men humøret var højt, da vi tog med linje 5 til Østre Ådal. Heldigvis stoppede regnen stort set, mens de sidste fik besøgt det ene toilet, der var ved Informationscentret.

Så var vi klar og begyndte turen rundt.

Vi bemærkede hurtigt, at det er resterne af en gammel losseplads, vi gik rundt på, men det er nu ellers blevet ganske pænt.

Et stykke henne af stien stødte vi på en dejlig lille legeplads, og den måtte naturligvis lige afprøves. Videre til det genoprettede åløb, der nu giver plads til dyreliv i åen. Så mellem søerne og ganske tæt på mange forskellige dyr.

Bl.a. svaner, der er næsten skræm4

Filipskolen 2012

Aalborg i Rødt Af: Jonna Holst, Børnehaveklasseleder

reglerne og styrede børnene igennem hele formiddagen.

Når vi skulle videre til den næste aktivitet, skulle børnene følge en person, som gik med et flag med den farve, som holdet havde.

Børnene havde en dejlig formiddag; der var regnvejr, men vi havde regntøj på, så vi blev ikke våde.

Alle 1000 børn fik frugt om formiddagen, og inden vi gik hjem, fik alle en madpakke, som blev spist i parken, hvorefter vi tog bussen tilbage til skolen.

Det var en flok trætte og tilfredse børn, der var tilbage på skolen efter en dejlig formiddag sammen med en masse andre børn.

Onsdag den 28. august var alle børnehaveklasser i hele Aalborg kommune inviteret til at mødes i Karolinelund.

Det var en aktivitetsdag, hvor unge fra DGI lavede en masse forskellige idræts - og bevægelseslege med børnene.

Alle børn fik tildelt en farve, som udgjorde det hold, de fulgtes med rundt i parken sammen.

Der var over 1000 børn, så alle havde et armbånd i forskellige farver, og vi havde skrevet vores mobil nr. på armbåndet, så de kunne de få en anden voksen til at ringe til os, hvis de blev væk fra os.

Børnene skulle lave 4 forskellige aktiviteter, og de unge fra DGI forklarede 5

Filipskolen 2012

Anderledes 9. kl.

Lavet af: Silvia Nielsen, Hamdi Farah

at skulle gå over skolegården gennem slud, sne og blæst!”

Det var hårdt at starte i skole igen, fordi vi gik i gang, lige da vi kom den første dag. Den første skoledag blev vi budt velkomne til endnu et skoleår, og vi startede med at se en film om Berlinmurens fald, mens vi skrev notater til.

I hele ugen efter lavede vi et projekt om Berlin og Berlin-murens fald, og vi fik en mappe med opgaver om Berlin til alle fag. Vi blev sat i grupper, hvor vi skulle lave opgaverne sammen, og vi skulle selv have ansvaret for at få det hele lavet, inden ugen var omme. Og til sidst skulle vi fremlægge det for hinanden.

I år er 9. klasse anderledes end de tidligere år. Vi er flyttet ned i det gamle edb-lokale. Vi bruger computere og AktivBoard i timerne, men ikke så meget AktivBoard; fordi lærerne ikke er så gode til at bruge det.

Klasselærer Inge Bøgel Lassen udtaler: ”Jeg synes, at der er kommet nogle gode muligheder, blandt andet det med at alle i klassen har deres egen computer med. Men det er også lidt negativt, at nogle kan være en smule ukoncentrerede, når de sidder med computeren og koncentrerer sig om noget andet.

Og så er det også dejligt ikke længere

6

Filipskolen 2012

Vi fik besøg af Den Kreative Platform, som kom for at lave nogle sjove øvelser med klassen og alle de lærere, vi har. De indsamlede vores ure og vores mobiler, så vi ikke vidste, hvad klokken var. De mente nemlig, at man ikke er helt så koncentreret, hvis man har dem, fordi så kommer man nemt til at tænke på noget andet.

De sagde også, at vi ville være i gang stort set hele dagen og hele tiden, så hvis der var nogle, der ville holde frikvarter, skulle de bare gå, når de havde brug for det. Ikke noget med at tage en ven med ud. Man skulle gå selv, hvis man ville.

En af tingene, som vi lavede, var, at vi blev sat sammen i forskellige grupper med to lærere i hver gruppe. Der skulle vi komme med alle mulige ideer til, hvad vi ville se i Berlin. Og bagefter kunne vi høre om, hvad de andre havde skrevet. Vi lavede også en masse andet. Til sidst fik vi alle sammen sandwich og sodavand gratis fra skolen.

Tirsdag d.23.oktober var vi på Jyllandsposten i Århus. Vi kørte fra skolen med bus kl. 8.00, og vi ankom kl. 9.30.

Vi blev delt ind i forskellige redaktioner og fik selv lov til at lege journalister i et rum, som var lavet om til en tænkt by med ”mennesker”, som vi skulle ”interviewe”. Vi skulle alle sammen skrive om ”nyeste” nyhed i hver vores redaktion. Og vi fik også lidt af vide om, hvordan man kan lave en forside på en avis. På den måde fik vi en god optakt til avisugen.

7

Filipskolen 2012

Ny formand og næstformand i forældrerådet

Rebekka

pedaltræffet, julefesten samt pølseboden til loppemarkedet. Vi ønsker at være et organ, som I, som forældre kan henvende jer til, hvis der er noget, I kunne ønske var anderledes på skolen.

I er derfor mere end velkommen til at henvende jer til repræsentanterne fra forældrerådet.

Vi har brugt tid i gruppen på at drøfte, hvad der er grunden til, at vi som forældre har valgt lige netop Filipskolen. Vi er kommet frem til, at vi har valgt denne type af skole, fordi der er tæt kontakt mellem skole og hjem, og det er muligt at have en finger med i spillet.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide om det er samme årsag til, at lige netop du/I har valgt denne skole. Men med disse ord, vil jeg appellerer til endnu mere medvirken til de arrangementer, der er på skolen. F.eks. er loppemarkedet et af de tiltag, der er medvirkende til, at vi holder prisen på egenbetaling nede på Filipskolen. Endvidere er pedaltræffet medvirkende til at vi f.eks. i år har fået økonomi til at få forældreintra.

I forældrerådet er der endvidere en næstformand, Tina Kirketerp-Møller, der er suppleant for 1. klasse.

Arbejdet i forældrerådet er nok ofte et ”skjult” arbejde, som sjældent kommer frem. Men bag rådet sidder der forældre, der brænder for skolen. Det vil derfor glæde mig, hvis I som forældre gør brug af rådet.

Hvis du/I skulle være i tvivl om, hvem der er repræsentanter for forældrerådet, vil jeg anbefale jer at kigge på skolens hjemmeside under forældrerådet, hvor I ligeledes kan læse mere om rådet.

Vi håber på et godt samarbejde med jer i det kommende skoleår.

Tina

Af: Rebekka M. Krogh

Som ny formand for forældrerådet er jeg blevet bedt om at præsentere mig selv. Endvidere er jeg bedt om at skrive om forældrerådet, og hvad vi gerne vil arbejde med. Derfor denne artikel.

Jeg hedder Rebekka M. Krogh og er 34 år. Jeg er mor til Karoline i 6.klasse og Rachel i 1. klasse. Privat bor jeg sammen med Torben. Lige på nuværende tidspunkt læser jeg til socialrådgiver og er på 5. semester.

Jeg sidder i forældrerådet som repræsentant for 1. klasse.

Forældrerådet Som forældreråd har vi klarlagt, at vores primære opgave er at være forældrenes talerør. Dette ved at gå videre til bestyrelse/ledelse, såfremt der er emner, vi finder generelt gældende for forældrene. Vi arbejder ikke med enkelt situationer, men med ting, som vedrører grupper eller emner, som har betydning for flere elever såsom mobbepolitik m.m.

Som forældreråd er vi nok primært kendt som værende bagmændene bag 8

Filipskolen 2012

Nye medarbejdere i SFO

Af: Pædagog Barbara Mortensen

Af: Pædagogmedhjælper Simon Gormsen

Jeg er 31 år og er fastansat i Filipskolens SFO fra august 2012. Derudover er jeg i formiddagstimerne tilkaldevikar for lærerne på skolen Jeg tager aktivt del i kirkelivet i Bethaniakirken i Aalborg. Der er jeg lovsangsleder om søndagen og ansat i en mindre stilling som koordinator for børne- og ungdomsarbejdet.

Jeg bor i Tylstrup i et lille hus sammen med min mand og vores børn på 6 og 8 år.

Jeg er rigtig glad for at arbejde på Filipskolen og være en del af den ånd og atmosfære, der er der.

Jeg er 21 år gammel og kommer fra Støvring. Jeg er i år ansat som pædagogmedhjælper i SFO´en på Filipskolen og som tilkaldevikar på skolen.

Jeg er utrolig glad for, at jeg på den måde har mulighed for at møde alle eleverne på skolen.

I min fritid er jeg fodboldtræner i Støvring og kommer i Indre Missions Ungdom (IMU) i Aars, hvor jeg er en del af socialudvalget.

Hvis I en dag slår et smut forbi boldbanen eller hallen og ser en ung fyr løbe rundt med en bold og en flok børn i hælene, er det med stor sandsynlighed mig. Jeg ser meget frem til arbejdet med skolens børn og unge i dette år.

9

Filipskolen 2012

Ny i Bestyrelsen fokus på Filipskolens profil udadtil. Målet for alle må være at få alles hverdag på Filipskolen til at være optimal og indlæringen til at være på højest mulige niveau.

For øjeblikket går en hel del af Skolebestyrelsens fokus på at skabe de optimale fysiske rammer både på kort og på længere sigt. Søgningen til Filipskolen viser en klar tendens til forøgelse af elevtallet, og allerede nu oplever vi, at nogle af de fysiske rammer er udnyttet til det yderste. I Skolebestyrelsen har vi arbejdet intenst med opgaven og haft dialog med rådgivere og myndighederne. I processen har vi søgt inspiration på sammenlignelige skoler, der har været igennem moderniseringer og udvidelser, og vi har løbende haft dialog med lærergruppen, der har været med til at opstille en ønskeliste til en fremtidig Filipskole.

Da jeg er uddannet indenfor byggeri og til hverdag arbejder i Forsvaret med planlægning af bygningsvedligehold og større renoveringsopgaver, synes jeg, opgaven er meget spændende at kaste sig over, selv om vi hverken har at gøre med hangarer eller bunkeranlæg i dette projekt.

Jeg har ikke fortrudt, at jeg er trådt ind i bestyrelsen, da jeg synes, at der er en god og konstruktiv tilgang til de emner, der bliver behandlet på møderne. Da jeg ikke har været med i så lang tid, kan jeg ikke sige så meget om, hvad man har udviklet sig fra, men kun konstatere, at den fremtid, der tegner sig for Filipskolen, ser lys ud, og jeg tror på, at det produkt, som vi på Filipskolen kan tilbyde, er meget konkurrencedygtigt, så jeg ser frem til den fremtid, der tegner sig for Filipskolen

Af: Kristian Kristensen

Jeg vil her gerne fortælle lidt om mine erfaringer med at sidde i Skolebestyrelsen på Filipskolen. Jeg er sidste nye medlem af Bestyrelsen og har nu siddet i bestyrelsen i et halvt år.

Min erfaring med at være forældre til et barn, der går på Filipskolen, begrænser sig til min ældste datter Martha, der nu går i 2. klasse. Men da jeg sammen med min kone Evi har skrevet Martha´s lillbror Elias ind til at starte næste skoleår og derudover har yderligere to på vej de kommende år, så har jeg masser af grund til at engagere mig i hverdagens gang på Filipskolen.

Som forældre til et barn, der går i en Friskole, føler jeg et ansvar for at hjælpe til. Kan jeg være med til at løfte skolen til et højere niveau og kvalitet, synes jeg, at det er oplagt at hjælpe til, hvor jeg ser et behov.

Jeg har fra jeg startede med at komme på Filipskolen oplevet en positiv og imødekommende stemning, og kan jeg være med til at bevare denne stemning fremover, vil jeg gerne det. Jeg kan se, at man på Filipskolen har en god og sund forståelse for at udnytte mulighederne optimalt og give eleverne den bedst mulige hverdag.

Også i skolebestyrelsen er der meget 10

Filipskolen 2012

Cooperative Learning - en anderledes undervisningsstruktur Af: Karin Kildahl Torp

Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring, både faglig og socialt.

Det foregår som regel i teams eller par.

En af fordelene ved CL er, at eleverne bliver hinandens medspiller i stedet for konkurrenter. I en almindelig undervisning, hvor læreren stiller et spørgsmål og klassen rækker hånden op, konkurrerer eleverne jo om at få taletid og få lov at give svaret. I en CL baseret undervisning får den enkelte elev mere taletid, og man samarbejder om at finde svar og flere er aktive.

Det er Spencer Kagan fra USA, som har udviklet den form for CL, som vi arbejder med på Filipskolen, og Jette Stenlev har indført det i Danmark. Hun har oversat bogen: ”Cooperativ Learning – undervisning med samarbejdsstrukturer”, i tæt samarbejde med Spencer Kagan.

CL kan bruges på alle klassetrin, fra 0.-10. klasse og også videre i uddannelsessystemet.

sikres, at alle er aktive og må påtage sig ansvar.

Strukturer Arbejdet struktureres ved hjælp af de forskellige strukturer. En struktur i CL er et interaktionsmønster mellem eleverne og foregår oftest i teams eller par. Hver struktur består af en række trin, som definerer, hvordan eleven går i dialog med andre og med undervisningsstoffet. Strukturerne er i sig selv indholdsfri, og den samme struktur kan derfor anvendes med helt forskelligt indhold fra de forskellige fag.

En struktur er lidt ligesom et stillads, hvori eleverne kan bearbejde lærestoffet på mange forskellige måder: De diskuterer, løser problemer, analyserer og udvikler ideer osv. Ved at arbejde sig igennem en strukturs enkelte trin kommunikerer eleverne sig frem til en dybere indsigt i og mestring af det stof ,de arbejder med.

Et eksempel på en struktur er Rollelæsning, som foregår i teams af fire elever, hvor eleverne får en rolle hver.

Denne struktur er rigtig god til at komme i gang med at læse og forstå en

Teams Når man organiserer undervisningen efter principperne i CL, så er et af de væsentlige elementer, at eleverne arbejder i faste teams i periode på 4-6 uger. Disse teams må ikke forveksles med almindelige grupper, som vi kender det fra gruppearbejdet, hvor arbejdsfordelingen er mere diffus. I CL er arbejdet i teamet struktureret, så det 11

Filipskolen 2012

unormalt, at en enkelt elev har 15-20 min. taletid.

Positiv indbyrdes afhængighed: Eleverne har fordel af, at de andre elever klarer sig godt og når en elev har behov for andres medvirken for at lære noget.

Individuel ansvarlighed: Det er når eleverne med jævne mellemrum mødes med et krav om at redegøre for egen læring over for andre.

Lige deltagelse: Det er når alle eleverne bidrager lige meget og er lige meget en tekst med et svært fagligt stof. De fire roller er: oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester. Arbejdet i strukturen foregår som følgende: Trin 1:

Oplæseren læser første afsnit.

Trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold Trin 3 Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet, som han eller alle team-medlemmer, skriver ned.

Trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger.

Trin 5 Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Osv. Som det kan ses, inddrages den enkelte elev aktivt i løsningen af opgaverne og strukturerne er med til at sørge for at SPIL-principperne kommer i anvendelse.

Stillesignal Når man anvender CL i undervisningen kan der opstå et højt lydniveau, fordi alle elever i en klasse er aktive og bliver opslugte af arbejdet. Derfor har læreren brug for et signal til at påkalde sig elevernes opmærksomhed. Til dette formål bruges stillesignalet, som går ud på, at læreren rækker hånden i vejret, når han/hun ønsker elevernes op-

SPIL-principperne De fire principper er: Samtidig interaktion: Alle teams/par deltager aktivt i kommunikationen på en og samme tid. I en lektion hvor der udelukkende foregår CL er det ikke 12

Filipskolen 2012

mærksomhed. Til dette formål bruges stillesignalet, som går ud på at læreren rækker hånden i vejret, når han/hun ønsker elevernes opmærksomhed.

Efterhånden, som eleverne opdager signalet, afslutter de det, som de er i gang med at sige og rækker hånden op. På denne måde er de med til at andre lettere opdager, at nu skal de være stille og opmærksomme. Som regel går der kun nogle få sekunder, før der er stille i klasselokalet.

Vi arbejder også med begrebet korte stemmer, som bruges, når man kun skal høres ca. en halv meter væk, altså når man arbejder i teams eller i par.

røre sine egne piberensere. For at løse opgaven er de nødt til at samtale og hjælpe hinanden.

Classbuilding har mange af de samme funktioner som teambuilding, men har næsten altid en fysisk dimension.

Eleverne kommer op af stolene og står eller går omkring, dette er med til at give ny energi til det videre arbejde, da det at bevæge sig fører mere ilt til hjernen.

Classbuilding aktiviteterne er desuden med til at bevare de gode sociale relationer til de klassekammerater, man ikke er i team sammen med.

Både team- og classbuilding aktiviteterne er med til at skabe tryghed og fællesskab i klassen, og der sker ofte det, at elever, som normalt ikke taler så meget med hinanden, mødes og får øjnene op for hinandens styrkesider.

Teambuilding og Classbuilding CL rummer udover det faglige også en social gevinst. Det meste af arbejdet i de forskellige strukturer udvikler også de sociale færdigheder hos eleverne, alligevel arbejder vi også med rene teambuilding og classbuilding aktiviteter.

Som ordene antyder ,så går disse aktiviteter ud på at opbygge og udvikle elevernes lyst til samarbejde i henholdsvis det lille fællesskab – teamet og det store fællesskab – klassen. I disse rene team- og classbuilding aktiviteter er det både strukturen samt indholdet, der fremmer lysten til samarbejde og udvikler forskellige sociale færdigheder.

På kurser har jeg på egen krop prøvet at blive sat sammen i et team med andre kursister, som jeg aldrig har mødt før og oplevet, via nogle få teambuilding aktiviteter, hvordan man får følelsen af at kende hinanden og ”høre sammen” i teamet.

Et eksempel på en teambuilding aktivitet er ”opfindelser med piberensere”, hvor hvert teammedlem får 4 piberensere og teamet skal nu planlægge og bygge en opfindelse, men man må kun

Her ses strukturen ”Møde på midten”, hvor hvert teammedlem i sit felt skriver så mange svar som muligt til en opgave stillet af læreren.

Teamet diskuterer de enkelte svar og hvis de alle er enige om et svar, skrives en fælles formulering af svaret ind i midterfeltet. Møde på midten kan f. eks. anvendes til en brainstorm eller en personkarakteristik

13

Filipskolen 2012

Dagbog fra Berlin morgenmad og gjorde os klar. Vi skulle først guides rundt i Berlin med en guide fra Australien. Han hed Taylor og var rigtig god. Vi så bl.a. Checkpoint Charlie, rester af Berlinmuren, Holocaustmindesmærket og Brandenburger Tor. Senere tog vi bussen til Sachsenhausen, hvor vi også havde en guide, som viste os rundt. Også den dag spiste vi aftensmad i Alexa. Sidst på dagen kørte vi i bus rundt i Berlin.

Af Sofia Isaksen og Anne Winther

Mandag den 8. oktober 2012 Kl. 6 om morgenen mødtes hele 9. kl. sammen med Inge og Niels ude foran skolen. Det var mørkt og koldt, men humøret var højt, og bussen havde god plads med hyggelige snakke- og spillegrupper. Busturen var lang, men vi fik tiden til at gå med at spille kort, læse blade, høre musik og snakke. Vi ankom til Berlin og vandrehjemmet ved firetiden.

Lidt senere gik vi til et indkøbscenter, Alexa, som ikke lå så langt væk fra vores vandrehjem. Der spiste vi så aftensmad – og shoppede!

Onsdag den 10. oktober 2012 Vi startede dagen på Stasi-museet. Det var ret voldsomt at høre om og se, hvordan mennesker var blevet behandlet. Senere besøgte vi Gedächtniskirche og Kurfürstendamm. Vi var der ikke så længe, fordi der var én, som var ved at stemme orgelet, men det var en meget flot kirke med en Jesusfigur af guld.

Tirsdag den 9. oktober 2012 Vi skulle tidligt op næste dag og spiste 14

Filipskolen 2012

Senere var vi i området omkring Potzdamer Platz med de store nye højhuse i glas og stål. Det egnede, så vi var mest ”inden døre” i et indkøbscenter.

Om aftenen havde vi en fælles hyggeaften, hvor vi havde lånt et rum på vandrehjemmet. Vi spillede kort, snakkede og spiste slik.

sad på det store Pergamonalter, og vi så også en reproduktion af Ishtarporten.

Vi var også oppe i Fjernsynstårnet.

Deroppe fra så vi Berlin på en helt anden måde. Man fik et overblik over, hvor tingene lå i forhold til hinanden.

Om aftenen spiste nogle af os sammen på en italiensk restaurant.

Torsdag den 11. oktober 2012

På turen hjem sov vi alle (de fleste!) efter en hård, men god, uge.

Vi havde en rigtig god tur!

Først var vi på Pergamon-museet. Vi

15

Filipskolen 2012

Sang, musik og forårskoncert Af Thanussiya Thavarasi

ter. Det koster 900 kr. for 9 måneder.

Mange elever på Filipskolen går på musikskolen, men der er også nogle udefra, som går her. Mange af dem har gået her i lang tid. Der er i alt ca. 80, der går på musikskolen, og ca. 73 af dem er fra Filipskolen.

Her på Filipskolens musikskole kan man få undervisning i trommer, guitar, el-guitar, blokfløjte, klaver, Keyboard og sammenspil. Udover at få undervisning i instrumenter, kan man også gå til kor, solo sang. Så der er en masse at vælge i mellem. Men det koster selvfølgelig lidt at gå på musikskolen.

For klaver, keyboard, guitar, el-guitar, bas og trommer kan man (hvis man er nybegynder) starte fra 2. kl. og op efter.

Det koster 1600 kr. for 9 måneder.

(September - maj) Klaver, Keyboard, tromme (øvede) + solosang (fra 3.kl.) koster 1800 kr. for 9 måneder.

Sammenspil er fra 4.klasse og opef-

Hvordan er det at gå på musikskole?

"Det er dejligt at gå på musikskole.

Man udvikler sig musikalsk, og man bliver bedre til at spille. Jeg går til klaver for andet år, men har tidligere gået til guitar i to år. Jeg synes klaver lyder klart bedre end guitar," udtaler Anna Mølmer Jensen fra 9. kl.

16

Filipskolen 2012 ”Fedt, sjovt og lærerigt,” det er ordene fra Emilie, Mathilde og Gertrud i 7. kl.

"Vi lærer en masse, og lærerne er rigtig gode til at give os ros. De er også super gode til at undervise."

Emilie går til solosang. Det er hendes tredje år, mens Mathilde og Gertrud går til både solosang og klaver. De nyder alle tre at synge og spille og er glade for at gå på musikskolen. De synes dog, at de 20 minutter om ugen er lidt for lidt.

"Når jeg går til klaver passer tiden fint, men til sang, hvor jeg først skal opvar-

me, går tiden ret hurtigt, og jeg kunne sagtens bruge mere tid derhenne," siger Mathilde fra 7. kl.

Forårskoncert En gang om året bliver der afholdt en forårskoncert. Der får alle børnene mulighed for at vise, hvad de har lært i løbet af året. Her er alle skolens elever og forældre inviteret, og der kommer rigtig mange mennesker sådan en aften.

17

Filipskolen 2012

Motion på Filipskolen Af: Niels Ravn

Motion og sundhed hænger sammen. Ganske vist er sundhed bestemt meget mere end motion, men motion er en vigtig del af en sund tilværelse.

På Filipskolen har motion derfor også en væsentlig plads, både i dagligdagen i forbindelse med idrætstimerne, men også i flere arrangementer i årets løb.

Cykelsponsorløb Lørdag den 8. september blev Filipskolens cykelsponsorløb afviklet.i Aalborg Øst med deltagelse af 51 cyklister. Det var meget flot repræsentation i forhold til skolens størrelse.

Der blev kæmpet flot og kørt mange kilometer, ligesom vejret var med til at omkranse et flot arrangement.

Idrætsdagen Idrætsdagen er ikke kun en enkelt dags idræt, men kulminationen af sommerens anstrengelser i idrætstimerne.

For eleverne i 0. til 3. klasse er der arbejdet frem mod en ”olympiade” med konkurrencer i mange forskellige discipliner af såvel traditionel som nyskabende art.

Eleverne i 4. til 9. klasse bruger sensommerens idrætstimer til at få trænet de formelle atletikdiscipliner. På skolen kan vi sagtens øve alt fra boldkast til 800 m. løb, men det får unægtelig et mere officielt præg, når aktiviteterne foregår på Skovdalen Atletikstadion med tidtagning, startpistol og opmåling af alle præstationer. Og endelig bruges resultaterne som grundlag for tildeling af idrætsmærker.

Den årlige idrætsdag bliver på den 18

Filipskolen 2012

måde både en motivation for seriøs træning, en aktivitetsdag og et godt socialt arrangement.

Motionsdagen Sidste fredag før efterårsferien er officiel motionsdag for alle skoleelever i Danmark. Filipskolen er naturligvis også med her.

Alle elever deltog i skolernes motionsdag på Filipskolen.

Det smukke vejr og den dejlige natur i Golfparken dannede ramme om skolernes motionsdag på Filipskolen. Solen skinnede fra en klar himmel, og alle elever var friske til motionsdagen.

Eleverne var sammen i hold på tværs af klasserne. Der var konkurrencer i dækkast, kartoffelløb, biltræk mm. Senere løb alle traditionelt motionsløb.

Der blev kæmpet, heppet og grinet rigtig meget, og musklerne var ømme efter dagens udfordringer.

Dagen sluttede med guld til det vindende hold og god efterårsferie til alle.

19

Filipskolen 2012

Specielle faglige tiltag på Filipskolen Af: Inge Bøgel Lassen

I børnehaveklassen er det Jonna, som læser op for eleverne.

I stedet for her at indsætte et skema, der viser fag– og timefordeling for eleverne på Filipskolen, vil jeg kort beskrive nogle tiltag, som er specielle for vores skole

Svømning Eleverne lærer at svømme – i vand!

Elever i 4.og 5.kl. har svømmeundervisning i svømmehallen på Østre Alle. I løbet af de to år får de mulighed for at få forskellige svømmemærker, som bevis på de færdigheder, de udvikler.

Morgenlæsning Hver morgen begyndes med 20 minutters læsning. I klasserne findes en bogreol med særligt udvalgte bøger til den pågældende aldersgruppe. Eleverne henter den bog, de er i gang med og bruger tiden på at blive bedre læsere samtidig med at de får nogle gode bogoplevelser. Ind imellem bruges tiden fx også til boganmeldelser m.m.

Tysk fra 6. kl.

I Folkeskolen begynder tyskundervisningen normalt i 7. kl. Ved at begynde et år tidligere får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse og brug af sproget, så de forhåbentlig også kan opnå bedre resultater ved afgangsprøven i 9. klasse

Længe leve Filipskolens elever Af: Niels Ravn

Pladsen er selvsagt forbeholdt AUC, når det drejer sig om parkering, men for at sætte elever af, er det helt OK at benytte den, og der er en fin gangsti direkte fra parkeringspladsen og op til skolegården. Desuden er der ganske god plads fra morgenstunden, og da eleverne gerne skal være på plads i klasserne kl.

08.08, vil ”vores biler” være væk af parkeringspladsen, inden de mange biler til AUC kommer.

Hermed vil der blive meget mindre trafik på Filipskolens parkeringsplads, og dermed mere ro og bedre plads til fodgængere og cyklister på vej i skole.

På Filipskolen holder vi rigtigt meget af vores elever - ja vi vil faktisk rigtig nødigt, om nogen af dem skulle komme til skade. Det er derfor med bekymring, at vi har betragtet trafiktætheden og -farten på skolens parkeringsplads omkring kl. 8 en ganske almindelig morgen.

Vores parkeringsplads er ikke særlig stor, så vi vel derfor stærkt opfordre til, at det kun er de biler, der skal parkeres, der kører ind her. Hvis man kun skal holde en kort tid for at sætte elever af, kan man med stor fordel anvende AUC´s parkeringsplads.

20

Filipskolen 2012

Praktiske oplysninger Adresse Filipskolen Aalborg Sohngårdsholmsvej 53 9000 Aalborg

Fripladstilskud Der kan ydes tilskud til skolepenge og til betaling for skolefritidsordning. Forældrenes indkomst er afgørende for beløbets størrelse. Ansøgningsskemaer udsendes fra skolens kontor i juni måned og returneres hurtigst muligt dog senest 20. august.

Tlf. kontor: 98 14 21 00 kontortid: 8.15 – 9.00 Tlf. lærerværelse 96 32 61 33 Tlf. SFO 96 32 61 34 E-mail: filipskolen@filipskolen.dk Hjemmeside: www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten Tlf. privat 40 17 78 81 Viceskoleleder Erik Lykkegaard Tlf. privat 24 44 49 50

Skolefritidsordning Elever fra bh.kl.-3. klasse kan deltage i skolens fritidsordning hver dag fra kl.

6.45 til 8.10 og efter skoletid indtil kl.

16.30.

Minimumbetaling er kr. 685 pr. mdr. i 11 faste rater. Dette svarer til 12 timers benyttelse ugentlig. For timer derudover betales kr. 13,00 pr. time. Eventuel regulering - pga. ændret timeforbrug - finder sted i juli måned, når skoleåret er sluttet. I prisen er inkluderet frugt i sfo-tiden hver dag.

Elevtal Pr. 5. september 2012 var der 210 elever på Filipskolen - fra 0. kl. til og med 9. kl.

Skolepenge pr. 1.8.2012 Familier med 1 barn: 990 kr. pr. mdr.

2 børn: 1605 kr. pr. mdr.

3 børn: 1995 kr. pr. mdr.

Efterfølgende børn gratis.

Beløbet betales i 12 måneder og dækker 1 års skolepenge. Samtlige rater skal betales, uanset en elev forlader skolen ved skoleårets slutning i juni måned. Gælder også 9. klasses elever.

Lån af taskebøger samt hæfter og andre materialer er inkluderet i skolepengene. Der skal dog påregnes udgifter til USB-penne, ordbøger og lommeregnere fra 7. klasse samt udgifter i forbindelse med lejrskoleophold i 6. og 9. klasse.

Rabat for efterfølgende søskende 50%.

Efter behov er fritidsordningen også åben, i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien, i begyndelsen af sommerferien og i slutningen af sommerferien.

Aflysning i enkelte ferier kan komme på tale ved mindre end 5 tilmeldte.

Skolefrugt Alle elever får uddelt frisk frugt hver dag i slutningen af 2. time. Der er tale om årstidens frugter. Betaling for frugtordning opkræves 2 gange årligt med 175 kr. i marts og oktober. Der opkræves højst betaling for 2 elever pr. hjem.

Indmeldelsesgebyr Ved skolestart betales et indmeldelsesgebyr, som er på størrelse med èn måneds skolepenge. Beløbet refunderes ikke ved en evt. senere udmeldelse.

Økonomi Filipskolen er statsanerkendt og drives efter gældende bestemmelser for friskoler og private skoler, hvilket betyder, at ca. 65 % af driftsomkostninger21

Filipskolen 2012 ne dækkes ved statstilskud, medens de resterende 35 % af udgifterne dækkes gennem skolepenge, gaver, markeder mv.

beredelse og konfirmation af Filipskolens elever. Biskoppen har godkendt aftalen, som derfor er skolens tilbud om en samlet konfirmandforberedelse for en klasse. Aftalen har gennem årene vist sig at være god og praktisk - også for skolens skemalægning.

Befordringstilskud Skolen yder tilskud til buskort til elever, der opfylder følgende afstandsbetingelser: Elever i bh.kl.-3. kl.over 2,5 km.

Elever i 4.kl - 6. kl.over 6,0 km.

Elever i 7.kl - 9. kl.over 7,0 km.

Selv om skolen anbefaler Ansgars Kirken er forældre frit stillet med hensyn til valg af kirke og præst.

Afgangsprøver Efter 9. klasse går eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve.

Det årlige tilskud udgør 400 kr. til et 2zoners kort, 689 kr. til et 3-zoners kort, 980 kr. til et 4 zoners kort og 1325 kr. til et 5 zoners skolekort.

Elevforsikring Skolen har tegnet en forsikring, som består af 4 hoveddele: 1. Erstatning for ulykkestilfælde der rammer skolens elever. Herunder tandskadeerstatning indtil 5.000 kr.

2. Erstatning for hændelig skade på genstande der tilhører skolen, dennes medarbejdere eller elever med indtil 3.000 kr.

3. Erstatning for briller/ kontaktlinser der ødelægges under idrætsudøvelse.

4. Erstatning for værdigenstande der er overgivet i skolens varetægt.

For pkt. 2 & 3 gælder en selvrisiko på 200 kr. For 4. pkt. gælder, at skaden skal overstige 200 kr.

Indmeldelse af elever Elever indskrives i børnehaveklassen efter samme regler som i den offentlige skole, dvs. at børn, der fylder 6 år i det år, de begynder i børnehaveklassen, har fortrinsret frem for yngre børn.

Til 1. klasse og de efterfølgende klasser optages elever i den udstrækning, der er plads og under forudsætning af, at skolen skønner, det kan blive til gavn og glæde for eleven.

Specialundervisning Der gives forskellige former for specialundervisning på skolen.

Den enkelte elev tilbydes den hjælp som skolen, i samarbejde med skolepsykolog, finder mest hensigtsmæssig.

Ringetider

Morgensamling Hver formiddag mødes elever og lærere til morgensang og andagt. Det giver en god ramme omkring undervisningen og det daglige samvær.

Samlingen giver også mulighed for eventuelle meddelelser.

Konfirmationsforberedelse Skolen har aftale med Ansgars Kirken, som gerne varetager konfirmationsfor22

Læsetid 1. time

8.10 – 8.30 8.30 – 9.10

2. time

9.15 – 9.55

3. time 4. time

10.25 – 11.05 11.10 – 11.50

5. time

12.15 – 12.55

6. time 7. time

13.05 – 13.45 13.50 – 14.30

Filipskolen 2012

Årets vigtigste begivenhed: Loppemarkedet Af Anne Winther og Sofia Isaksen

været til loppemarked lige siden hun startede på skolen. ”Det er rigtig hyggeligt”, siger hun. ”Da jeg var lille, var det helt fantastisk. Ligesom juleaften.

Alt legetøjet kostede kun 2 kr.”

Anna fortæller også, at hun selv har hjulpet med til loppemarkedet, ved at stå ved i legetøjsboden og bogbutikken, og hun har også selv givet nogle lopper til loppemarkedet.

Laurits, også fra 9. klasse, fortæller at han har været med ét år, hvor han stod i en tombola og solgte lodder.

Skoleleder Stefan fortæller, at eleverne deler løbesedler ud i området, så folk bliver informeret om, hvornår loppemarkedet finder sted.

Dette skoleårs loppemarked bliver lørdag d. 20. april.

Hvert år holder Filipskolen loppemarked. Mange elever, forældre og ansatte hjælper til.

Filipskolen har holdt loppemarked i 33 år, lige så mange år som skolen har eksisteret. Der kommer omkring 700 mennesker til loppemarkedet hvert år.

Dette år blev det holdt d. 21/04 2012.

Morgensangslokalet blev fyldt med ting, som folk ville sælge, og fredag eftermiddag hjalp alle elever fra 3.-9. kl. med at sortere tingene i kategorier.

Fredag aften blev de enkelte boder gjort klar, så fra lørdag klokken 09:30 kunne tingene blive solgt. Den dag fik skolen en omsætning på 88.250 kr.

Anna fra Filipskolens 9. klasse har 23

Filipskolen 2012

Skolens Puls Af: Tina M. Jensen

vi forsøger at bringe et budskab, som alle kan forstå og bruge til noget.

Og så engang imellem gør vi noget helt andet, som f.eks. i uge 41, hvor vi alle var i hallen hver dag. I den uge, sad eleverne i hallen sammen med deres venskabsklasse. Hver dag hørte vi om 2 af de 10 plager, som Gud måtte sende over Egypten, inden Farao gik med til, at Moses førte folket ud af slaveriet og hjem til Israel. Og hver dag var der en aktivitet, som de store og de små skulle lave sammen. F.eks. var de små en dag frøer, som hoppede rundt, og som de store så skulle indfange. En anden dag var de store døde kvæg, som de små skulle slæbe udenfor lejren. Hver dag var alle oppe og bevæge sig, alle grinede, nogle blev lidt mast og alle fik varmen. Og alle hørte om Guds storhed og almagt. Og alle var vi sammen om at takke Gud for hans fantastiske indgriben og at bede Ham passe lige så godt på os, som han passede på Israels folk i Egypten.

Det er dejligt at være barn af en almægtig Gud. Og det er dejligt at fortælle jeres børn om Ham!

Én sagde engang til mig, at” morgenandagten på skolen er skolens puls; det er her, vi rykker sammen og får varmen”.

Jeg kan godt lide ovennævnte beskrivelse. Det er det, vi gerne vil. Vi vil gerne give eleverne oplevelsen af, at her, samlet om Guds ord, får vi varme, fred, trøst, glæde og visdom, som vi kan bruge i vores hverdag. Her går vi styrkede fra.

Og hvad er det så helt konkret, vi gør? Det er meget forskelligt, hvordan vi griber det an, men fælles hver dag er altid, at vi hører noget fra bibelen og beder til Gud. Mandag til torsdag er eleverne delt op i ”de store” og ”de små” under andagterne, så vi kan tale til dem i et sprog, de forstår og med et budskab, som er relevant.

Nogle dage er de i klasserne med deres klasselærer, og andre dage er de samlet i det store lokale sammen med andre klasser i samme målgruppe.

Og fredag mødes vi alle i hallen, hvor

24