Program CPH Jewish Film Festival

Page 1

25.2 1.3

Cinemateket Gothersgade 55 København K Billetbestilling www.cinemateket.dk eller pü tlf. 33743412 www.cjff.dk


Med støtte fra: Københavns Kommune, Det Danske Filminstitut,Det Jødiske Samfund i Danmark, WIZO, Israels Ambassade, Tysklands Ambassade, L’institut Francais, Aage- og Johanne Louis-Hansens Fond og alle de dejlige og dygtige frivillige


ONS/25/2. FRE/27/2.

kl 21.45 kl 19.15

TOR/26/2. SØN/1/3.

kl 19.15 kl 19.15

ONS/25/2. SØN/1/3.

kl. 19.00 kl. 19.00

The Dove Flyer (Farewell Baghdad)

The Green Prince (månedens dokumentar)

GETT - The Trial of Viviane Amsalem

Mellem 1950 og 1951 forlod mere end 130.000 jøder ufrivilligt Irak. De blev udstødt fra det land, som i 2000 år havde dannet ramme om et af de ældste jødiske samfund i verden. Denne vidunderlige visuelt æstetiske film er baseret på Elir Amirs kendte roman af samme titel, dramatiserer på nostalgisk vis omstændighederne omkring dette historiske samfunds pludselige ophør. Filmen tager afsæt i fortællingen om den 16-årige irakiske jøde Kabi, hvis onkel arresteres for sine ulovlige aktiviteter i zionistbevægelsen. I kampen for sin onkels løsladelse bliver Kabi selv opslugt af bevægelsens undergrundsaktiviteter, og med tiden bliver han en central aktør i muliggørelsen af en jødisk migration fra Irak til Israel. Filmen er historisk vigtig, idet fortællingen om de irakiske jøder, der blev udstødt og tvunget til at forlade deres hjemland igennem utallige generationer, aldrig tidligere har nået filmlærredet.

Den utrolige, men sande historie om Mosab Hassan Youssef, søn af en topleder fra Hamas, bliver som 17-årig anholdt af israelske styrker i forbindelse med en våbensmugling. I fængslet begynder Mosab så småt at tvivle på Hamas og de metoder, som anvendes i kampen for den palæstinensiske sag. Under de svære omstændigheder i fængslet bliver Mosab hvervet af efterretningsmanden Gonen som spion for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet. Mosab må nu give afkald på nærmest alt fra sit tidligere liv, inklusiv familie og venner, og hans planlagte fremtid hos Hamas bliver udskiftet med et liv i stærk fare og hemmelighed. Til gengæld udvikler der sig et personligt venskab mellem Mosab og Gonen – et forhold, som kun yderligere bidrager til et næsten grotesk og uretfærdig drama. Mosab og Gonen er begge autentiske fortællere i denne, til dato, nok mest gribende dokumentar om ufreden mellem to sårbare nationer. Mosab Hassan Youssef lever i dag i USA som politisk flygtning. Han har skrevet en bog om sine dramatiske oplevelser, ligesom en Hollywood-filmatisering af hans liv som spion er på vej.

I Israel varetages ægteskab og skilsmisser af rabbinske domstole. Gett er det hebraiske ord for et skilsmissedokument, der ifølge rabbinsk lov kun kan godkendes på baggrund af ægtemandens samtykke. Herved tildeles ægtemanden en magtposition, der overstiger det juridiske systems evne til også at varetage kvindens frihedsrettigheder. I denne anmelderroste og Oscarnominerede film, følger man Viviane Amsalem, som igennem adskillige år bravt kæmper for frihed fra en ægtemand, der stædigt nægter at give hende sit samtykke til en skilsmisse. Ægtemandens kolde kompromisløshed og Vivianes faste beslutning om at blive fri fra sine lænker og de rabbinske dommeres dobbelttydige rolle udgør her rammerne for en absurd og tankevækkende tragedie, der kaster lys over en aktuel ligestillingsproblematik i nutidens Israel. Og filmen handler om meget mere end forældede menneskelige ideer. Den handler om frihed - en følelse og en ret vi naturligt kæmper for. Det er vel nok det som gør os til mennesker.

Spillefilm Instruktør: Nissam Dayan Medvirkende: Daniel Gad, Igal Naor, Uri Gavriel, Ahuva Keren, Yasmin Ayoun, Menashe Noy Israel, 2013, 105 min. Arabisk med engelske undertekster

Dokumentar Instruktør: Nadav Schirman Tyskland, Israel, England 2014, 99 Min. Engelsk uden undertekster

Spillefilm Instruktør: Ronit Elkabetz og Shlomi Elkabetz Medvirkende: Ronit Elkabetz, Simon Abkarian og Gabi Amrani Israel, Tyskland, Frankrig, 2014,115 min. Hebraisk, fransk og arabisk med engelske undertekster Nomineret til Best Foreign Language Film, Golden Globe Awards 2015


TOR/26/2.

kl 21.30 i ASTA

Before the Revolution

I 1960´erne og 70´ernes Iran levede flere tusinde israelere et privilegeret liv i Teheran præget af luksus og velstand. Det israelske samfund i Teheran nød beskyttelse af Shah´ens diktatoriske styre, der havde tætte økonomiske og militære forbindelser til Israel. Da det næsten er for sent, og den islamiske revolution for alvor sætter ind, går det op for israelerne at deres ”iranske paradis” er ved at ændre sig til et sandt helvede. Denne usædvanlige dokumentar er baseret på sjældne optagelser og interview med diplomater, Mossad Agenter, forretningsmænd og deres familier. Instruktøren, hvis familie selv var en del af det israelske samfund i Teheran, formår her at kaste lys over helt nye perspektiver på den revolution, der ændrede verden. Hvad der således starter som et nostalgisk blik på en tabt æra bliver en nervepirrende historie om bristede drømme, grådighed, uvidenhed og magtbegær. Dokumentar Instruktør: Dan Shadur og Barak Heyman Israel, 2013, 60 min Undertekster: Hebraisk med engelske undertekster

ONS/25/2.

kl 16.45

Life Sentences

Dette er en ekstraordinær historie om en jødisk kvinde og en arabisk mand. De gifter sig og får en datter og søn. Men bag en stormende forelskelse dukker uvirkelige sandheder op. Faren, den smukke og charmerende Fawzi Al Nimer, står bag et stort antal uafklarede terror angreb begået i slutningen af 1960´ernes Israel. Fawzi Al Nimers gerninger fører til en livstidsdom og naturligt nok et brud med sin jødiske hustru. Hun forlader landet med deres fælles børn for at slutte sig til Montreals ultra-ortodokse jødiske menighed. På baggrund af denne historie tuner filmen ind på parrets søn Nimer, der vokser op under åget af sin fars terrorgerninger med følelsen af en splittet og konfliktfyldt identitet. Filmen tager ikke side, men illustrerer fordomsfrit Mellemøstkonflikten set med Nimers øjne, der kun kender begge verdener alt for godt. Dokumentar Instruktør: Nurit Kedar, Yaron Shani Israel, 2013, 94 min. Hebraisk og arabisk med engelske undertekster Bedste dokumentar - Jerusalem Film Festival 2013

LØR/28/2

kl 18.00

Leibowitz:Faith, Country and Man DEL 1-3

Yeshayahu Leibowitz (1903-1994) var en kontroversiel og ikonoklastisk israelsk filosof, videnskabsmand, social kritiker såvel som ortodoks jøde. Han forargede med sin sønderrivende kritik af Israels politiske, militære og religiøse praksisser massevis af kolleger, intellektuelle og medborgere. Særligt forholdt han sig kritisk overfor Israels politik i de besatte områder og besættelsens politiske og religiøse kultur. I 3 dele baserer instruktøren dette flotte portræt gennem dokumenter og beretninger fra familiemedlemmer, tilhængere såvel som modstandere, forsøger instruktøren her at afkode centrale dele af Leibowitz’ liv og virke som i dag, flere årtier efter hans død, fortsat tildeles stor opmærksomhed: I dag går der stort set ikke en dag uden at Leibowitz´s navn nævnes i medierne som var han fortsat i live og parat med sin hårdtslående og provokerende kritik, der kontinuerligt udfordrer troen på staten Israel og det jødiske folk. Dokumentar Instruktør: Uri Rosenwaks Israel, 2012,60 min X 3 Hebraisk med engelske undertekster


TOR/28/2.

kl 14.00

TOR/26/2 LØR/28/2.

Write Down I am an Arab 24 Jours ”Write down, I am an Arab” fortæller historien om den indflydelsesrige palæstinensiske forfatter og poet Mahmoud Darwish, født 1941 i Galilii. Familien Darwish flygtede under den israelske – arabiske krig i 1948 for derefter at vende tilbage til et hjem i ruiner. Disse begivenheder fik afgørende betydning for Darwish’ senere forfatterskab. Et forfatterskab som skulle vise sig at blive et vigtigt ideologisk fundament for den palæstinensiske frihedskamp. I 1964 skriver Darwish digtet ”Write down, I am an Arab”. Det provokerende digt fører til en israelsk fængselsdom, men samtidig også en ikonisk heltestatus blandt den palæstinensiske befolkning og i den arabiske verden generelt. Sideløbende med sit forfatterarbejde for den palæstinensiske sag, indleder Darwish et hemmeligt romantisk forhold til en ung israelsk kvinde som han sender kærlighedsbreve, forholdet ender dog da hun indkaldes til hæren. I 1970erne beslutter Darwish sig for at forlade Israel og blive en aktiv del af den palæstinensiske modstand, han slutter sig til PLO hvor han bl.a. skriver taler for Yassir Arafat. Denne dokumentar er et stærkt personligt og socialt portræt af en poet og national myte, som blev en fremtrædende stemme i skabelsen af den palæstinensiske identitet og kamp for selvstændighed. Dokumentar Instruktør: Ibtisam Mara’ana Menuhin Israel/Palæstina 2014, 73 min. Arabisk/hebraisk med engelske undertekster

kl 21.45 kl 21.45

I 2006 døde den kun 23-årige franske jøde Ilan Halimi af torturkvæstelser på vej til hospitalet efter 3 uger i helvede. Ilan Halimi blev holdt som gidsel af en bande fra en Parisisk ghetto. De kaldte sig ”The Gang of Barbarians”. Banden håbede på at få udbetalt en ikke ubetydelig løsesum for Ilan Halimi, der var jøde og derfor, ifølge bandemedlemmerne, rig. I dette nervepirrende og velspillede filmdrama skildres de mange aspekter ved omstændighederne omkring den tragiske sag bl.a. det franske politis håndtering af begivenhederne og familiens reaktion på det mareridt som de pludselig befinder sig i. Filmen er baseret på Ruth Halimi´s (Ilan Halimi´s mor) bog af samme navn og dramatiserer én af de mest markante sager om antisemitisme og raceskel i Frankrig i dag. Spillefilm Instruktør: Alexandre Arcady Medvirkende: Zabou Breitman, Pascal Elbé og Jaques Gamblin Frankrig, 2014,110 min. Undertekster: Engelsk The Jewish Experience Award, Jerusalem Film Festival 2004

SØN/1/3.

kl 16.45

France Israel A UnTOLD History

Forholdet mellem Frankrig og Israel bliver år efter år mere og mere turbulent, men hvad skyldes det egentlig? I de tidlige år af Israels eksistens var forholdet mellem de to lande glimrende, men hvad var det for interesser som Frankrig dengang havde i Israel, og hvorfor blev forholdet mellem de to nationer pludselig anspændt efter Seks Dages Krigen? Denne dybdeborende og fængslende dokumentar forsøger at afklare disse spørgsmål med fokus på Frankrigs skiftende holdninger overfor Israel - set i lyset af forskellige internationale begivenheder. Filmen er baseret på interview med forskellige personer som statsmænd, generaler, historikere og lobbyister, der alle var involverede i begivenhederne den gang. Dokumentar Instruktør: Camille Clavel Frankrig, 2014, 82 min. Hebraisk og fransk med engelske undertekster


TOR/26/2. LØR/28/2.

kl 16.45 kl 21.30

The Funeral

Arnold Cowan er ikke en religiøs mand – han tror ikke på det pjat. Det er dog lidt af et problem da hans søn gerne vil have en ordentlig bar mitzah med ceremoni i synagogen og alt hvad der til hører - ifølge jødisk tradition. Arnolds aldrende mor trækker ham i én retning, og hans kone trækker ham i en anden, men da en pludselig tragedie bringer familien sammen får det konsekvenser som ingen forventede. En velspillet og hurtigt film, overraskende og samtidig humoristisk på trods af det seriøse emne. Kortfilm Medvirkende: Paul Kaye, Tracy Ann Oberman, Allan Corduner Instruktør: Nick Green UK, 2013, 15 min. Engelsk

TOR/26/2.

kl 16.30

Night will Fall

15. april 1945 befriede de britiske tropper fangerne i kz-lejren Bergen-Belsen. Medvirkende under denne aktion var et filmhold anført af instruktøren Alfred Hitchcock. Filmholdets formål var at dokumentere de frygtelige rædsler som havde fundet sted i koncentrationslejrene. De unikke filmoptagelser med dokumentation som verden aldrig tidligere havde set før, skulle senere indgå som bevismateriale for nazisternes krigsforbrydelser. I første omgang ville verden dog ikke komme til at se disse banebrydende optagelser, da filmmaterialets stærke bevismateriale blev et politisk dilemma og blev opfattet som en belastning for efterkrigstidens europæiske helingsproces. Der skulle gå 40 år før de gamle filmruller fra Londons Imperial War Museum blev fundet frem og en endelig renovering kunne finde sted. Dokumentaren ”Night Will Fall” om den tabte film giver med sine unikke optagelser fra koncentrationslejrene et uvurderligt og stærkt rystende indblik i nazismens rædsler og efterkrigstidens bearbejdelse af 2. verdenskrigs forbrydelser. Dokumentar Instruktør: André Singer Medvirkende: Alfred Hitchcock, Sindney Bernstein. England/ USA 2014, 75 min.

TOR/26/2.

kl 16.45

Defiant Requiem

Dokumentaren Defiant Requiem fortæller den rørende historie om fangerne i koncentrationslejren Terezin, hvor den jødiske komponist Rafael Schächter med et indsmuglet piano, danner et kor blandt 150 af fangerne. Hårdt straffearbejde, sygdom, død, frygt og kulde var en del af de daglige rædsler blandt fangerne i lejren, men koret og kærligheden til musikken skabte en verden, hvor nazismen ikke eksisterede. Et frirum, hvor fangerne havde muligheden for at kæmpe imod nazisterne og de frygtelige omstændigheder i koncentrationslejren. Igennem musikken havde fangerne en stærk stemme og i dette musikalske forum kunne undertrykkeren synges imod. Kunsten og musikken blev et symbolsk våben og en måde, hvorpå fangerne kunne føle styrke og håb om overlevelse. Rafael Schächter var en kunstnerisk rebel der skabte et kor under, hvad man nok kan kalde verdens sværeste og mest umulige omstændigheder. I dokumentaren bringes musikken atter til live i Terezin og fortæller en hjertevarm historie om kærlighed til musik og kunst. En historie som kan betegnes som et lille lyspunkt i en af de mest mørke kapitler i europæisk historie. Dokumentar Instruktør Doug Shultz USA, 2012, 85 min.


FRE/27/2. LØR/28/2.

kl 16.45 kl 18.30

FRE/27/2.

kl 16.30

Anderswo/Anywhere else The Absent God En israelsk studerende bor I Berlin. Her skriver hun speciale om u-oversættelige ord. At leve sit leve uden for Israel er ikke helt så enkelt som hun havde håbet. Ester Amrami har sin debutfilm Anders Wo skabt en humoristisk og samtidig følsom film, hvor hun forener (man fornemmer inspirationen fra Sofia Coppola’s mesterværk Lost in Translation) sprogets til tider umuligheder med følelsen af ikke at høre til. Man ser det for sig; En ung smuk begavet israelsk kvinde, kærligt og stærkt forbundet med sin dejlige mormor, Yiddishe bubbe Henja, bosat i Berlin med sin ikke-jødiske tyske musikerkæreste. Specialet skriver ikke sig selv og solen skinner stort set ikke i denne Nordeuropæiske kølige by. Det bliver endnu mere absurd og underholdende da den unge tyske kæreste, Jorg rejser til Israel for at forstå hvem Noa er. Filmen består af masser af genkendelige paradokser, spidsfindigheder og underholdende dialoger. Skarpt skåret, ind til benet – stærkt persongalleri. Spillefilm Instruktør: Ester Amrami Tyskland/Israel 2014,87 min Sprog: Tysk, Hebraisk, Engelsk, Yiddish Undertekster: Engelsk

Filmen præsenterer den jødiske humanisme af Emmanuel Levinas (1906-1995) - en af 1900-tallets førende tænkere som kombinerede sin erfaring fra Holocaust med moderne filosofi og ældgammel talmudisk visdom. Levinas filosofi kredser om mødet mellem mennesker. Et møde han betegner som mødet med den ’Anden’ eller ’Ansigtet’ – et møde der fordrer etisk og moralsk forpligtelse. I filmen sammenstilles Levinas humanisme med situationen i Israel i dag, hvor sekulære og religiøse, muslimer og jøder, fattige og rige lever i permanent konflikt med hinanden. Filmen er komponeret som en visuel fortælling baseret på arkivmateriale og interview med førende filosoffer som Daniel Epstein, Zvia Greenfeld, Hagi Kenaan, Jean-Luc Marion, Alain Finkelkraut and Luc Dardenne. Dokumentaren er et led i festivalens hensigt om at formidle svære tanker på en ’let’ måde. Dokumentar Instruktør: Yoram Ron Israel, Frankrig, Belgien, 2014, 68 min. Hebraisk og fransk med engelske undertekster

SØN/1/3.

kl 12.00-16.00 inkl. debat

The Zionist Idea

Zionismen kan overordnet forstås som en løsning på mange århundreders historiske forfølgelse af det jødiske folk i Europa. En løsning og en ideologisk vision om at skabe en sekulær jødisk betonet nation i det daværende Palæstina. I dokumentaren ”The Zionist Idea” får vi et historisk indblik, med fokus på de centrale begivenheder og personligheder som havde indflydelse på zionismens udvikling. Vi følger den spirende zionistiske vision og hvordan visionen er blev bragt til live gennem de sidste 100 år.Det har været en historisk proces som langt fra har været konflikt frit, og som i høj grad har påvirket både det jødiske og det palæstinensiske folk. I et nutidigt perspektiv er Zionismen som politisk ideologi blandt verdens mest omdiskuterede. Dokumentaren giver et kritisk, dybdegående og konstruktivt perspektiv på ideologiens udvikling - som har sat sit mærkbare aftryk på Mellemøstens historie og politiske udvikling. Instruktør: Oren Rudavsky, Joseph Dorman Dokumentar, 2015 USA, Israel/Palæstina,150 min


LØR/28/2.

kl 16.00

Family Time

I Nitzan Giladys livsbekræftende familieportræt tager hele familien på road trip til Grand Canyon. Større kan det ikke blive - i hvert fald ikke hvis man kommer fra Israel. Familiens yemenitiske rødder er da også en del af denne lille film om ganske store følelser. Her bumler familien afsted – og de fleste genkender nok stemningen i en bil, hvor man sidder tæt, og der er usagte ord i luften. Faren, den pensionerede ambitiøse og regelrette herre, som med sin konservatisme altid har domineret familien, moren, der konstant forsøger at mægle, vise omsorg og som samtidig klynker over de børnebørn der endnu ikke har vist tegn på ankomst. Begge forældre bekymrer sig imidlertid meget for der er ikke én af de 3 sønner der gør som man kunne forvente: den yngste søn har en post-traumatisk lidelse fra sin tid som soldat, den mellemste er på vej ud af sit 3. ægteskab, og den ældste, instruktøren selv, er homoseksuel. Vi anbefaler varmt dette lille familiekomplot, som med sin ærlighed fremmer forståelsen for familiedynamikker og for når tingenes tilstand ikke lige frem retter sig ind efter gængse foreskrifter. Dokumentar Instruktør: Nitzan Gilady Israel, 2012,Video Undertekster: Engelsk

LØR/28/2. SØN/1/3.

kl 21.30 kl 21.30

Der Letzte Mentsch

Efter at have overlevet Auschwitz har Markus Schwarz prøvet at glemme dette forfærdelige livskapitel ved at trække sig væk fra sin jødiske kulturarv og skabe en ny identitet for sig selv i Tyskland. Markus beslutter dog, her tæt på livets afslutning, at han ønsker en jødisk begravelse. Men rabbinerne tror ikke på, at han er jøde og uden levende vidner og slægtninge eller bevarede dokumenter, der kan bevidne hans baggrund, er der ikke meget at stille op. Det eneste Markus har tilbage er den falmede tatovering på armen, og han tvinges derfor til at vende tilbage til sin barndomslandsby i Ungarn for at finde yderligere beviser på sin identitet. Det lyder måske som en lille historie, men når man sidder der med Markus i hånden og gennemgår den ene afvisning efter den anden, så spekulerer man et kort sekund på om det kunne have været en selv. Spillefilm Instruktør: Pierre-Henry Salfati Frankrig, Tyskland, Schweitz, 2014, 93 min. Tysk, ungarsk, hebraisk og engelsk med engelske undertekster

LØR/28/2.

kl 16.45

Yalom’s Cure

I denne dokumentar portrætteres den kendte amerikansk-jødiske forfatter, akademiker, eksistentialist og indflydelsesrige psykoterapeut Irvin D. Yalom. Hans bøger har solgt millioner af eksemplarer på verdensplan og af kritikerne beskrives han blandt andet som betagende, inspirerende, uforglemmelig og livsforandrende. Filmen er mere end en klassisk biografi i det publikum, i selskab med Yalom, der fredfyldt deler ud af sin viden og visdom, tages med på en eksistentiel rejse gennem det menneskelige sinds mange lag. Dokumentar Instruktør: Sabine Gisiger Medvirkende: Irvin D. Yalom, Marilyn Yalom Schweitz, USA, Frankrig, 2014,77 min.Engelsk


SØN/1/3. kl 14.00

ONS/25/2. SØN/1/3.

Zero Motivation

The Muses of Isaac Bashevis Singer

Midt i ørkenen, kun kvindelige soldater. De tæller hvert et minut i meningsløshedens absurde landskab. De vil bare hjem til det rigtige liv. Anmelderne fra Rotten Tomatoes skriver, og er 100% enige: Ekstremt morsom, underspillet. Zero Motivation er et forfriskende bidrag til mange årtiers kanon af krigskomedier. For manusforfatter og instruktør Talya Lavie er det et flot gennembrud. Must see! Spillefilm Instruktør: Talya Lavie Israel, 2014, 97 min. Undertekster: Engelsk

kl 21.30 kl 21.45

Født d. 21. november 1902, død d.24. juli. Isaac Bashevis Singer skrev hele sit liv på jiddisch. I 1935 immigrerede han til USA fra Rusland. Her begyndte han sit arbejde som journalist. Hans noveller og romaner kredser ofte om problemet, som opstår i mødet mellem den gamle jødiske verden og livsopfattelse og den nye tid med materialisme og manglende tro. Novellen ”De små skomagere” er et ypperligt eksempel. Mødet mellem gammelt og nyt finder man også i romantrilogien Familien Moskat, som var medvirkende til, at Singer fik Nobelprisen i litteratur i 1978. I denne sprællevende og livsbekræftende underholdende dokumentar om dette forunderlige menneske møder vi 9 nulevende kvinder – Singers Muser – som alle bærer en meget præcis erindring om Singers kreativitet og evne til at komme helt tæt på sine oversættere (de 9 Muser) og sit publikum. Dokumentaren er en intim og morsom fortælling om et unikt forfatterskab baseret på et rigt fotoarkiv og nærgående interview. Singer var en det 20. Århundrede’s bedste forfattere. Dokumentar Instruktører:Shaul Betser & Asaf Galay Israel, 2014 72 min. hebraisk/engelsk undertekster:Engelske

LØR/28/2.

kl 13.30

This is my Land Hvordan fortæller palæstinensiske og israelske lærere deres nysgerrige og naive elever om deres lands system og historie? Tamara Erdes dokumentar følger flere israelske og palæstinensiske lærere i løbet af et skoleår. Hun kommer helt tæt på hvordan den nationale historie formidles, beskrives og understreges. Gennem dialog, udfordrende spørgsmål og debat får publikum adgang til en dybdeborende undersøgelse af reproduktionen af konfliktpunkter og fjendebilleder. Det bliver indlysende, at konflikten mellem de to folk bl.a. stimuleres i det daglige curriculum både palæstinensiske og israelske børn møder. Det er en interessant og vigtig vinkel på et uløseligt problem. Dokumentar Instruktør Tamara Erde 90 min. Frankrig undertekster:Engelske


Events på CJFF 2015 ONS/25/2. Kl 18-19 Åbningsreceptionen i samarbejde med Israels Ambassade i ASTABAR Kl 19 Danmarks Premiere Gett – The Trial of Viviane Anselem Folketingsmedlem for SF Özlem Cekic introducerer filmen med udgangspunkt i egne erfaringer. Herefter dialog med Tali Melchior.

TOR/26/2. Kl 16.30 Night Will Fall med efterfølgende Q&A Kl 16.45 Defiant Requiem David Beerman introducerer & inviterer efter filmen til ritualet Stolpern Steine (snublesten) lystænding i ASTABAR Kl 21.45 24 Jours – om antisemitismen i Frankrig i dag Kl 21.30 Before the Revolution & introduktion/kommentarer (to be announced) kl 19.00 Work in Progress: film + samtale + udstilling: Om Gen-Erindring , en Kreativ Metode der bryder Stilheden. Minderne fra fortiden er erindringer der generindres. Minder der er blevet undertrykt for at undgå smerten af virkeligheden. Den generindring af visse begivenheder kan uventet blive vakt til live gennem mange forskellige begivenheder. Et sted, en lyd, et strejf af et duft eller en begivenhed er alle udløsende faktorer, der kan gøre det muligt at generindre. Franske Alix Brijatoff- Landau er Social-Psykolog efter den franske Psykoanalyses tradition gennem 40 år og har i de sidste 10 år brugt sin tid på bla. at genskabe sin families hukommelse og erindringer igennem Dagbøger/ Litteratur/ Teater og events/ udstilling. Vi præsenterer en række filmklip der rejser igennem Alix ideer og hendes metoder til at skabe en ny metode til at genopdage de følelser der har været forbudte i generationer efter holocaust. Judith Beerman Zeligsson vil kommenterer fra sit synspunkt som traume terapeut igennem 30 år og har mulighed for at give en demon-

stration som kan blive afprøvet blandt publikum. Endeligt vil David Beerman, der er Gestaltterapeut, afholde en Feelamorial i Asta Bar . Det foregår på engelsk af hensyn til Alix Landau. FRE/27/2. Kl 16.30 Absent God & introduktion ved Professor Peter Kemp, efterfølgende Q&A og en pædagogisk indføring i Levinas’ filosofi og betragtninger LØR/28/2. Kl 14.15 This is My Land - Herefter fortæller Gadi Taub om sin bog The Settlers - og om nationens tilstand www.gaditaub.com. Gadi Taub er historiker, forfatter og blogger – en dygtig og nærværende formidler af en temmelig kompleks konflikt. På sin rejse på Vestbredden møder Gadi Taub de politiske og religiøse ledere de fleste af os tager afstand fra. Kl 16.00 Family Time & mød instruktøren Nitzan Gilady, som introducerer sin personlige rejse med sin familie på randen af nervøst sammenbrud. Kl 16.30 Yalom’s Cure. De fleste af os læser måske sjældent sjælens litteratur (psykologien). HBO-serier som ’In Treatment’ og ’The Affair’ er de seneste år blevet mere eller mindre almindelig midnatsunderholdning. Men den research og de erfaringer der går forud for disse temmelig pågående og ganske realistiske menneskeskildringer er gjort af nogle. Èn af dem er den verdensberømte Psykoterapeut Irvin Yalom. Der er da også terapeuter i vores egen lille andedam der er inspireret af Irvin Yalom. Èn af dem er tidligere Lektor og Minoritetsforsker Helen Krag. Helen Krag praktiserer i dag psykoterapi inspireret bl.a. af Irvin Yalom. Helen Krag introducerer filmen og vil efterfølgende fortælle om den verdensberømte psykoterapeut. Kl 19.00 The Elephant Room – Arven efter Holocaust – perspektivet som barnebarn. Hvordan laver man en personlig familieskildring om Holocaust i dag og hvilke spørgsmål trænger sig på hos et barnebarn af overlevende 70 år efter? I denne work in pro-

gress session fortæller instruktørerne Casper Høyberg og Susanne Kovacs om det igangværende arbejde med hver deres film. Begge instruktører tager i deres film afsæt som børnebørn af overlevende, selvom deres indgange til at lave en film om emnet er forskellige. Paneldeltagere: Susanne Kovacs (Instruktør), Judith Beerman Zeligsson (Psykoterapeut med speciale i børn af overlevende) og Casper Høyberg (Producent af Arven efter Holocaust) Moderator: Jon Kaldan Redaktør/ Vært på Radioklassikeren DR/P1, tidligere Redaktør/vært på P1 Orientering. SØN/1/3. Kl 12-16 The Zionist Idea film + debat Billetpris 150 kr. inkl. kaffe/the, vand & sandwich Program: 1. Filmen The Zionist idea vises 2. Q&A ved Oren Rudavsky & Joseph Dorman efter filmen 3. Herefter oplæg & diskussion med nedslagspunkter om zionismen ved Gadi Taub og Jacob Feldt Faciliteret af: Ph.d. Danny Raymond. Publikums-Ambassadør: Anne Boukris Paneldeltagere: Mød Oren Rudavsky & Joseph Dorman (instruktører) Q&A på filmen Herefter oplæg om zionismens bevægelser ved Gadi Taub, Jacob Feldt Faciliteret af hvem af Ph.d. Danny Raymond og publikums Ambassadør Anne Boukris Kl 16.30 Filmen France/Israel – An Untold History. Efterfølgende Reception i ASTABAR i diplomatiets tjeneste med Israels -& Frankrigs Ambassadør Kl 16 (SærArrangement TO BE ANNOUNCED) Kl 19 Green Prince efterfølgende debat ved DR journalist.


design: thesecretcompany.com

Asta

kl. 19.00 Gett

kl. 21.45 Dove Flyer

Carl

kl. 16.45 Life Sentence

kl. 21.30 The Muses of Isaac

ons 25/2

Carl

kl.19.00 Symposium

kl. 21.30 Before The Revolution

kl. 21.45 24 Jours

kl. 19.15 Dove Flyer

Asta

27/2

Carl

Carl

kl. 21.30 Der letzte kl. 21.45 Mentsch The Muses of Isaac

kl. 21.45 24 jours

kl. 18:00 Leibowitz

Benjamin

kl. 19.00 The Elephant Room

kl. 19.00 Gett

announced

kl. 18.30 Anywhere Else

to be

kl. 16.00

kl. 16.45 Yalom’s Cure

kl. 16.00 Family Time

kl. 21.30 Der letzte Mentsch

kl 19.15 Green Prince

kl 16.45 France /Israel

kl. 14.00 Zero motivation

Asta

søndag 1/3

kl. 14.00 kl.12-16.00 Write The Zionist Down I am Idea an Arab

Asta

lordag 28/2

kl. 16.30 kl. 13.30 Absent God This is my land

fredag

kl. 16.30 kl. 16.45 Night Anderswo/ Will Fall Anywhere else

Asta

kl. 19.15 Green Prince

kl. 16.45 Defiant Requiem

Carl

tors 26/2



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.