EN RAMME FOR AFSKED ET STED FOR MINDER ET KONTEMPLATIVT BYRUM
Maria Holst Petersen Bachelorprogram 2015 Institut for Bygningskunst og Kultur
INTRODUKTION
2
MOTIVATION
Et narrativ
Afsked og mindet
Tilknytning til folkekirken
4 6 8
INTENTION
Redegørelse for ramme, sted og rum En ramme for afsked
Et sted for minderne og et kontemplativt byrum
10 12 13
OMGIVELSER
Ankomst til Refshaleøen
Mennesket og industriens skala Tidens præg på Refshaleøen
14 16 18
SITE
Refshaleheden
Fladen mellem himmel og hav Kanten mellem vand og land Den visuelle relation til byen Orienteringspunkter Bevægelse og ophold Vind og sol
Sitets relative størrelse
20 22 24 26 28 30 31 32
RUMPROGRAM
Programmets diktonomier Bygningens rumprogram
Landskabeligt rumprogram
33 34 36
FORMALIA
Afleveringsformat Tidsplan
Kildeliste
38 39 40
INTRODUKTION
Site på Refshaleøen i København
2
INTRODUKTION
Mennesket har gennem alle tider og på tværs af kulturer brugt særlige rum til at markere livets store begivenheder. Betydningsfulde rum, som danner ramme om ceremonier og ritualer, hvor overgangen mellem livets stadier markeres og skaber et nedslag i tiden, som tydeliggører et “før” og “efter”. Projektet vil fokusere på bisættelsen, der definere overgangen mellem liv og død, og skabe en ramme for en værdig afsked, uanset religiøst tilhørsforhold eller ej. I forlængelse af ceremonirummet for begravelsen etableres en mindepark og gravplads, hvor pårørende kan mindes den afdøde. Desuden har denne mindepark også til formål at være et kontemplativt byrum på Refshaleøen, hvor folk kan finde ophold uden nødvendig tilknyttelse til de enkelte afdøde eller ceremonierne. Et offentligt rum der giver mulighed for eftertanke og et afbræk fra byens hurtige tempo. En ramme for afsked, et sted for minderne og et kontemplativt byrum.
3
MOTIVATION
Skitse fra forrige semester
4
MOTIVATION
Et narrativ For et år siden mistede min veninde sin far. Han havde testamenteret sin krop til Patologisk Institut og ønskede derefter sin aske spredt over Svendborgsund, da han betegnede sig selv som “overbevisende ateist”. I forbindelse med efterlevelsen af hans ønske, opstod der en del komplikationer for min veninde og hendes søstre, da de på egen hånd skulle opbygge en ramme for ceremonien midt i sorgens time. Uden kirkens faste ramme for begravelsesceremonien, måtte de selv definere, hvor og hvordan det skulle foregå, hvilket syntes kaotisk og helt uoverskueligt i denne stund. Min veninde har flere gange givet udtryk for, at hun til tider havde ønsket sig en mere etableret og konkret ramme for afskeden, hvor man kunne møde den i forvejen uhåndgribelige sorg. Uden tilknytning til det kirkelig format, stod hun hjemløs med håndteringen af afrundingen på sin fars liv.
Teksten er udarbejdet på baggrund af “walk-along”-metoden beskrevet af Margarethe Kusenbach i artiklen Street Phenemonology - The go-along as ethnographic research tool (2003), hvor interviewer og informant bevæger rundt på sitet under interviewet.
5
MOTIVATION
Afsked Afskeden og begravelsesceremonien har en stor betydning for de pårørende, da ceremonien er med til at sætte form på sorgen og mødet med den uhåndgribelige død. Ceremonien fungerer som en værdig afrunding af et menneskes liv, men er også vigtigt for pårørende, der både sætter ramme for et punktum og kan give anledning til en ny sætning. Begravelsen er for mange et vigtigt element i bearbejdelsen af deres sorg. Ved bisættelsen bliver sorgen over tabet af den afdøde ofte suppleret med en hyldest af det liv, som er levet. Ceremonien favner en trefoldig nutid (fortidens nutid, nutidens nutid og fremtidens nutid) i form af minderne om den afdøde, den tilstedeværende sorg og livets forsættelse for de pårørende. På mange måder kan ceremonien ses som den sidste gang, hvor et menneske kan manifesterer sin eksistens i en handling. Ligegyldigt om afskeden er pludselig eller forventet, bør ceremonien afspejle den afdødes personlighed, da ceremonien er det sidste minde, som man efterlader til de pårørende. I Danmark har kirken i 1000 år dannet de naturlige og selvfølgelige rammer for afsked, men i takt med en øget sekularisering er det naturligt at alternative rammer faciliteres. Hvis man ikke er af religiøs overbevisning kan det være svært at finde rum for en værdig afsked uden for religionens rammer.
Mindet Mindesmærker og gravsteder fungerer som et kondenseret punkt, hvor vi føler os tættere på dem vi har mistet og søger hen for at mindes, hvorved personerne kan leve videre i vores erindring. Siden tidernes morgen har gravmonumentet og mindesmærket været et udbredt fænomen på tværs af forskellige kulturer og religioner, hvor man i et punkt fastholder afdødes eksistens i et rum på tværs af tiden. Historikeren Pierre Nora har behandlet begrebet erindringssted og definerer det som en forening af symbolik, materialitet og funktionalitet, som hukommelsen kan orientere sig efter. Erindringsstedet er ikke nødvendigvis fysisk forankret, men kan også tage form i ceremonier og ritualer. Gravstedet kan i høj grad ses som et fysisk erindringssted. Det kan være interessant at overveje nødvendigheden af en fysisk forankring, som det kendes fra traditionelle gravsteder. Kan mindet også eksisterer i en handling, et tidspunkt eller en sanselighed? Forståelsen af mindesmærker eksisterer i kraft af viljen til erindring, og gør derfor oplevelsen af stedet afhængig af relationen mellem stedet og individ.
6
MOTIVATION
Fødsel Død Minde
Diagram over afskeden og mindet, hvor afskeden er et nedslag i de pårørendes liv og mindet bliver med dem
7
MOTIVATION
Tilknytning til folkekirken Antallet af medlemmer i folkekirken er kraftigt faldende i takt med, at flere og flere melder sig ud og færre børn bliver døbt ind i kirken. Statistik viser, at den højeste procentvise tilknytning til folkekirken findes i den ældre generation, og derfra er kurven faldende ned til børn i alderen 0-4 år, da færre børn bliver døbt i kirken. Denne udvikling afspejler et generationsskifte, som højst sandsynligt vil blive mere og mere tydelig i de kommende år. Tendensen er særligt tydelig i Hovedstadsområdet, hvor antallet af medlemmer i folkekirken er faldet med 20 procent siden 1990, og tallene er fortsat dalende. Den øgede sekularisering afspejles også i statistiker over begravelsesritualet, hvor flere bliver bisat uden gejstlig medvirken. Desuden er antallet af personer der ønske at få spredt sin aske over havet femdoblet mellem 1999 og 2008. Den udvikling blev i 2009 imødekommet af en ny lovgivning, som tillader askespredning i havet uden en formel ansøgning til Kirkeministeriet. Disse tal og undersøgelser peger på et tiltagende behov for værdige alternativer til kirkens ramme om livets begivenheder.
8
MOTIVATION
Medlemstallet i folkekirken - stift for stift 100 95
Andel af befolkning i procent
90 85 80 75 70 65
København
60 55 50
1990
1993
1996
2000
2004
2008
2012
2014
2009
2010
2011
2012
2013
Døbte i sognets kirker (%)
79,3
76,0
77,4
73,1
73,2
Begravet uden gejstlig medvirken (%)
9,8
10,3
10,9
11,3
12,0
9
INTENTION
Redegørelse for ramme, sted og rum Jeg finder det nødvendigt at anskueliggøre definitionen af programmets rumlige begreber, hvilket vil skabe et udgangspunkt for projektets formgivning og forståelse af de tre delprogrammer - en ramme for afsked, et sted for minderne og et kontemplativt byrum. Rammen som arkitektonisk begreb henviser til, hvorledes arkitekturen for ceremonirummet bør favne en høj grad af individualitet og alsidighed i forbindelse med afskedsceremonien. Et livssynsneutralt kapel bør danne ramme om mange forskellige anskuelser, men dog ikke afskrive sig en særegen arkitektonisk karakter til fordel for idealet om neutralitet. Særligt i forbindelse med en ceremoni og livets vigtige begivenheder, synes det nødvendigt at have betydningsfulde rammer. “Det specifikt arkitektoniske er måske først og fremmest dét, der indrammer, dvs. dét der evner at holde en mangfoldighed af skalaer og forskelle sammen. Dermed ikke sagt at arkitektur kun er en neutral ramme, arkitekturen er altid også ”diskuterende” part i denne sammenkomst, i dette møde - arkitekturen giver plads for at noget kan ske, men er altid også selv tilstede. Et sådant rammeværk animerer til individuel brug og tolkning, men yder altid også modstand med sin særlige prægnans…”, skriver Thomas Ryborg i .... Den arkitektoniske ramme for et livssynsneutral kapel skal både indeholde en arkitektonisk signifikans samt give rum til individuel tolkning. I forbindelse med sammenfletningen af et kontemplativt byrum og et sted for minderne finder jeg inspiration i forholdet mellem sted og rum, og hvorledes disse begreber kan være toneangivende for den landskabelige udformning. Projektet vil tage udgangspunkt i kulturgeografen Yi-Fu Tuans kortlæggelse af relationen mellem sted og rum, da han forbinder rum med bevægelse og sted med pause - “stops along the way”. Tuan argumenterer også for, at stedet ikke nødvendigvis behøver at have en fysisk lokalitet, men også kan etableres i form af emotionelle og subjektive værdier. En anden kulturgeograf Tim Cresswell supplerer Tuans synspunkt, når han formulerer “Spaces have areas and volumes. Places have spaces between them.”, hvorved stedet må opfattes som rummets pause. Begge finder rummet mere abstrakt end stedet, hvilket skaber en oplagt relation til forståelse mellem gravsted og byrum. Individets forankring af mindet om en afdød, er en pause i tiden og et subjektivt punkt, hvor individuelle minder og emotionelt engagement skaber stedet. Mindeparken og begravelsespladsen kan ses som et rum og område, hvor stedet befinder sig. Ved mindeparker, kirkegårde og begravelsespladser markeres denne rumlige fornemmelse ofte med en port og en fysisk afgrænsning til omverden. I projektet søger jeg at favne et (by-)rum for strømninger og bevægelse samt individets sted og pause.
10
INTENTION
Studie i forholdet mellem ramme, rum og sted med vand, blæk og papirklip - Papirklip tager udgangspunkt i forrige semesters søjle og dens geomtri, hvor punkter af blæk er opløst med vand og danner rum mellem “stederne”
11
INTENTION
Årstidernes skiften som altertavle -Tadao Ando, Church of Water
Dagens gang og himlens bevægelse som arkitektonisk motiv - Jørn Utzon, Bagsværd Kirke
En ramme for afsked Dagens gang, årets gang og livets gang er fællesnævnere for alle mennesker, og denne tidslighed har altid været en integreret del af det cerimonelle rum. Livets forgængelighed og dødens transcendentale karakter er ligeledes et eksistentielt grundlag for os alle. Meget kan mennesket forstå og meget kan mennesket fatte, men tiden og døden må stå som de mest ubegribelige fænomer. En ophøjet ramme for afsked må afspejle denne tidslighed og forgængelighed i både rumlighed og funktion, da disse står som tematiske fællesnævnere på tværs af kultur og religion.
12
INTENTION
Assistens Kirkegården fungerer som et kontemplativt byrum
Forbindelse mellem den lille og større skala - Carlo Scarpa, Querini Stampalia
Et sted for minderne og et kontemplativt byrum Når vi søger hen mod et sted for minderne og et kontemplativt byrum, søger vi mod et afbræk fra hverdagen. Et sted for minderne, hvor vi i en materiel eller immateriel eringdringslomme kan søge forbindelse til personer eller tider, der ikke længere er. I takt med at kompleksiteten og tempoet i vores hverdag øges, bliver behovet for et kontemplativt pusterum i byen større. Formgivelsen af byrummet og begravelsespladsen må favne dette afbræk, både i den nære skala og de større landskabelige træk. Det individuelle sted og det større byrum skal skabe give plads til ophold, hvor man kan være levende i selskab med døden og det, der har været.
13
3.
2. 1.
Forskellige former for rumlige afskærmninger Hård trafik
Hård trafik med særlig tilladelse Blød trafik Grunden 14
OMGIVELSER
Ankomst til Refshaleøen Refshaleøen har en helt særlig karakter, som tydeligt adskiller sig fra resten af Københavns bykontekst. Man passerer ikke gennem Refshaleøen, det er et sted man drager til, som en særegen ø i byen. Følelsen af at ankomme til en lomme i byen understøttes af bevægelsesforløbet, hvor både bløde og hårde trafikanter sluses sammen til en fælles ankomstvej. I kontrast til byens sammenflettede vejnet er der kun én ankomst til Refshaleøen via land, som skaber en klar orientering om, at nu bevæger man sig ind i en klart afsgrænset zone i byen. Denne målrettede orientering bliver yderligere understøttet, når man ankommer til øen i mødet med den markant aksiale vej, der virker som en bevægelsesrygrad for øen. I takt med at man nærmer sig Refshaleøen skabes der udkig til områder med en forholdsvis naturvild karakter i kontrast til resten af Købehavn. Forventningen opbygges når vi nærmer os øen, og vi bliver forberedt på et skift i stemning og atmosfære.
“... betegnelsen “Øen” havde vundet udbredelse blandt dem med tilknytning til stedet. Det var på mange måder som at bevæge sig ind i en anden verden.” - B&W-ansatte om Refshaleøen fra bogen ‘Sjak, Mestre og Skibsbyggeri
1.
2.
3.
Natur
Natur
Akse
15
OMGIVELSER
Mennesket og industriens skala Et af de helt særlige karaktertræk ved Refshaleøen er de ekstreme skalaer, som i højgrad er henvendt mod industrien fremfor mennesket. Det postindustrielle område synes voldsomt med dets store porte, umenneskelige bygningsvolumner og langstrakte distancer. Ofte bliver Refshaleøen brugt til større arrangementer og festivaler, hvor den midlertidigt bliver indrettet til menneskets skala. Til hverdag er bevægelsesmønsteret på Refshaleøen præget af, at folk søger direkte hen mod deres destination og kun opholder sig kort tid i det offentlige rum. Et rekreativt område på Refshaleøen bør ikke efterstræbe at nedbryde de ekstreme skalaer, som er med til at skabe Refshaleøens karakter, men må søge at imødekomme menneskets skala i sammenspil med omgivelserne, således at de store offentlige uderum også bliver aktiveret.
16
OMGIVELSER
Foto fra Refshaleøen
17
OMGIVELSER
Tidens præg på Refshaleøen Det postindustrielle landskab på Refshaleøen vidner om en svunden tid, men skaber samtidig grobund og ramme for ny vækst i form af både pioneerbeplantning og nye funktioner. Området er et aftryk af forskellige tider og lag, og favner både fortiden, nutiden og fremtiden. Lagene aftegnes i bygningerne, hvor menneskelige transformation og naturens påvirkning har sat sine tydelige præg. Da værftet blev etableret var det et område for funktion, industri og organisering, hvilket står i kontrast til den nuværende atmosfære, hvor området fremstår næsten naturvildt og tilfældigt. En stor variation af plantearter, den løbende udvikling af menneskets funktionelle behov samt vandet og vindens patinering af bygningsmaterialerne har været med til at forme områdets magiske karakter, som vi kender det i dag. Et udtryk, der både afpejler tidens nedbrydende og formgivende egenskab. På nuværende tidspunkt er Refshaleøen under en langsom og organsik transformation, hvor nye funktioner søger mod det gamle industriområde. Refshaleøen er udlagt af Københavns Kommune som perspektivområde, og en egentlig byudvikling vil ikke finde sted de første mange år.
18
OMGIVELSER
Eksempler på tidens prøg på Refshaleøen
19
SITE
Refshaleheden Grunden kaldes meget passende “Refshaleheden” og fremstår som et stort naturvildt areal. Vilde gæs bevæger sig rundt på fladen, som rummer en stor diversitet af lav beplantning og et par flerstammede træer. Området virker næsten surrealistisk, når man tager beliggenheden i det gamle industriområde og den relativt korte distance til byen i betragtning. Når man opholder sig på fladen føler man sig i tæt kontakt med naturen på trods af, at man stadig befinder sig i København. Stedet virker som en oase og et vakuum i byen.
Billede af grunden
20
SITE
Forskellige vĂŚkster indsamlet fra grunden i februar 21
SITE
Himmel
Sitet Hav
Illustartion over sitets forhold til himmel og hav
22
SITE
Udveksling mellem himmel og vand - Brion Tomb, Carlo Scarpa
Fladen mellem himmel og hav Når man opholder sig på Refshaleheden er der en klar tilstedeværelse af tre flader; grundens egen flade, vandfladen og himlen. På grunden opleves himmelvælvet som en stor flade, hvilket står i kontrast til resten af byen, hvor den oftest ses i udsnit indrammet af bygninger. Vandfladen indrammer grundens areal på tre ud af fire sider, hvilket sammenfletter grunden med Københavns havn og endeligt det store hav. Refshaleheden besidder en helt særlig karakter, da grunden ligger sig ind som en horisontal flade mellem himmel og hav. En arkitektur på grunden kan være med til at facilitere en udveksling og forbindelse mellem himmel, hav og land.
23
SITE
Kanten mellem vand og land Refshaleøen er en kunstig halvø opfyldt fra 1868, og har sidenhen udvidet sit areal og modificeret sin afgrænsninger i takt med ændrede behov. Områdets navn stammer fra ordet ‘rævehale’, hvilket referer til øens oprindeligt aflange form, som nu ikke fremstår særligt tydelig på et kort. Men halvøens historiske udvikling ses alligevel afspejlet i bygningerne og planlægningen, hvor den ældre del af Refshaleøen har en langt højere koncentrationen af gamle industribygninger. Udvidelsen og modifikationen af Refshaleøens areal har også påvirket sitet, hvor der tidligere har været anlagt en dok i det nordvestlige hjørne. Grunden er på nuværende tidspunkt defineret af en skarp afgrænsning mellem vand og land. Den hårde afgrænsning skaber en klar distance mellem vand og land, hvor den nære kontakt med vandet er fraværende og man i stedet beskuer vandfladen på afstand. Grunden har et iboende arkitektonisk motiv i overgangen mellem vand og land, og hvorledes kanten formidler denne overgang. Mødet mellem det flydende og det statiske bør understøtte en dynamisk udveksling mellem de to elementer.
Potentielt møde med vandetvandet
Nuværende situation
24
SITE
1954
Omrids af Refshaleøen
2015
1954
Sitets afgrænsning
2015
25
SITE
Den visuelle relation til byen Sitets beliggenhed på Refshaleøen skaber en naturlig fysisk distance til byen, hvorved stedet kan synes afskåret fra dennes tempo. Alligevel er der en tydelig visuel relation mellem sitet og byens liv, hvor man på trods af roen på grunden føler sig i forbindelse med byens puls. Når man er på stedet oplever man en klar distance til byen, men ikke desto mindre er man stadig i kontakt med byen, om end i en mere passiv og observerende rolle. Denne forbindelse understøttes rumligt i spændet mellem den modsatte havnekant og de omkringliggende bygninger ved sitet, hvor de gamle industribygninger danner en afskærmende bagkant for grunden. Bygningsformationen forstærker orienteringen mod byen og overblikket, hvor man føler at et rum defineres og spændes ud mellem de to kanter. Rummet opbygges altså både af en nær og en distanceret kontekst på tværs af havneforløbet.
26
SITE
Illustration af relationen mellem grunden og modsatte havnekant, hvor en rumlighed dannes på tværs af havneforløbet
27
SITE
Skuespilhuset
Maersk
Marmorkirken
Den engelske kirke
Orienteringspunkter Når man står på grunden og kigger mod byen og havnen, oplever man nogle klare orienteringspunkter. Man får et overblik ved lokaliseringen af stedet i relation til andre fikspunkter, som eksempelvis Marmorkirken og Langelinjepavillonen. Et bygningsvolumen på grunden må nødvendigvis forholde sig til, hvordan den muligvis vil fungerer som et gensidigt orienteringspunkt. I Venedigs lagune er begravelsesøen San Michel et orienteringspunkt, der ved sin tilstedeværelse hele tiden påminder os om livets forgængelighed.
28
SITE
Langelinje Pavillon
Den lille havfrue
Langelinje Pakhuse
29
Kranerne ved Nordhavnen
SITE
Volley
Byhave
Havnbussen
Bevægelse og ophold På nuværende tidspunkt foregår det meste bevægelse langs kanten af grunden, hvor en lille grussti er anlagt. Meget få bevæger sig indover den store flade, og kun få felter på grunden inviterer til egentlig ophold, som aktuelt udgøres af et fire volleybaner og en lille byhave. På grundens sydvestlige hjørne blev der i 2012 anlagt et havnebusstop, som skulle forbinde Refshaleøen med resten af byen. Langs den sydlige kant er grusstien blevet suppleret med en betonløber fra stoppestedet hen til grundens afslutning. Der synes at være et bevægelsesmønster på grunden, hvor de fleste ankommer til grunden ved det nordøstlige hjørne, hvorefter de bevæger mod uret langs kanten af grunden.
30
SITE
N
V
Ø
Solnedgang
Vindrose fra Kastrup vejrstation - stemmer overens med egne registreringer på site
S
Vind og sol Vinden og solen er i høj grad med til at skabe oplevelsen af Refshaleheden. Grunden er beriget med en orientering, der giver mulighed for at nyde solnedgangen over Københavns silhouette. Desuden er grunden meget præget af den primært sydvestvendte vind, og den kan til tider synes næsten forblæst. Vinden og solen kan være med til at genere formgivelsen af en arkitektur til stedet, hvor man rumligt forholder sig til disse vejrmæssige egenskaber.
Afskærme vind
Forstærke vind
31
SITE
Sitets størrelse i relation til andre afgrænsede byrum i København
Mosaisk Kirkegård
Assistens Kirkegården
Kongens Have
Botanisk Have
32
RUMPROGRAM
Programmets diktonomier I forbindelse med forståelsen af site og funktion ses en række udvalgte diktonomier, som i forskellig grad og på forskellig vis vil være retningsgivende for formgivelsen af projektet.
- Liv // Død - Hverdag // Ceremoni - Sorg // Glæde - Fortid // Nutid // Fremtid - Kontrolleret // Tilfældigt - Individ // Kollektiv - Pause // Bevægelse - Punkt // Flade - Statisk // Flydende
33
RUMPROGRAM
Konsultations-/ mødelokale
Indgangsparti
Garderobe Toilet
Forberedelse Administration Personalefaciliteter Depot/Teknik
Ceremonirum
Udgangsparti
AfskĂŚrmet uderum
Kajplads
Diagram over rumlig forbindelse
34
RUMPROGRAM
Bygningens rumprogram (vejledende) Ceremonirummet har en kapacitet på 100-120 personer, men må aldrig synes tomt uanset om man er 5 eller 80 personer til begravelsen. Indgangs- og udgangsparti er vigtige elementer i den arkitektoniske opbygning, da de udspænder et arkitektonisk forløb, hvori ceremonien finder sted. Indgang og udgang er ikke nødvendigvis rumligt adskilt, men bør alligevel understøtte oplevelsen af et før og efter ceremonien, hvor et afskærmet uderum er med til at formidle overgangen. Bygningen skal favne et naturligt forløb både ved bisættelse såvel som det første møde mellem pårørende og ceremonileder samt personalets daglige drift. Ceremonirum
150 kvm
Indgangs-/udgangsparti
50/25 kvm
Konsultations-/mødelokale
50 kvm
Forberedelsesrum
15 kvm
Afskærmet uderum
50 kvm
Kajplads i forbindelse med askespredning
20 kvm
Garderobe og toilet
30 kvm
Administration, personalefaciliteter og depot/teknik
50 kvm
Samlet areal
440 kvm
Indslusning
Udslusning Ceremoni
35
RUMPROGRAM
Landskabeligt rumprogram (vejledende) Det landskabelige rumprogram afspejler både begravelsespladsens funktionelle og æstetiske behov samt Refhaleøens behov for et rekreativt område. Planlægningen skal tage højde for de sørgende pårørende såvel som den der besøger området i alment rekreativt øjemed. Det arkitektoniske greb skal favne både pausen og bevægelsen, det større landskabelige træk og det nære rum. I forbindelse med den rumlige disponering, synes det naturligt at forholde sig til forskellige grader af forholdet mellem ro og aktivitet, det introverte og det ekstroverte samt sorg og glæde. Et rum for eftertænksomhed er en fællesnævner for funktionen som gravplads såvel som et kontemplativt byrum, hvilket bør understøttes arkitektonisk.
- Facillitering af urnegravsteder - Rum for ophold - Stier henvendt til forskellige bevægelsesformer og tempo - En relation til vandfladen - Ankomst “port” - Læskærme - Opbevaring/depot til haveredskaber
36
RUMPROGRAM
Afstand til ceremonirum
TĂŚt
Fjern
Introvert/rolig
Ekstrovert/aktiv
Byrummets karakter
Site
Bygning
Forhold mellem bygningens estimerede størrelse og sitets areal 1:3000
37
FORMALIA
Vejledende afleveringsformat Bygning: - Bygning 1:100 (plan, snit og opstalt) - Rumlige udsnit 1:50/1:20 Udarbejdes i tegning og model
Landskab: - Situationsplan 1:500 - Rumlige udsnit 1:50/1:20
Rumlige illustrationer Diagrammer Proces
I løbet af hele projektfasen udvikles bygning og landskab sideløbende i en udveksling mellem både den lille og store skala. Den endelige præsentation vil afspejle en forståelse for de større landskabelige træk, bygningens kontekstuelle relation samt en dybere bearbejdning af udvalgte rumligheder. Projektet vil udvikle sig undervejs, hvilket medvirker forbehold for ændringer i afleveringsformatet.
38
FORMALIA
Tidsplan 12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Fortsat kontekstanalyse Situationsmodel Placering og rumlig disponering - bygning og landskab Udvikling af hovedidé og løsningsmuligheder Konkretisering af løsningsforslag Udarbejdelse af endeligt præsentationsmateriale
Gennemgang
39
24
FORMALIA
Bøger: Andersen, Torkil og Niels Jul Nielsen: Sjak, mestre og skibsbyggeri - Arbejdsliv og dagligdag på B&W 1945-1996 1. udg. Arbejdermuseet, Danmarks Tekniske Museum, Handels- og Søfartsmuseet, Københavns Bymuseum og Natinalmuseet, 2005. Cresswell, Tim: Place - A Short Introduction. 1. udg. Blackwell Publishing, 2004. Petersen, Annelise Ballegaard og Anne-Louise Sommer (red.): Dødens Rum. 1. udg. Odense Universitetsforlag, 1998. Sommer, Anne-Louise: De Dødes Haver - Den Moderne Storbykirkegård. 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2003. Tuan, Yi-Fu: Space and Place, The Perspective of Experience 2. udg. Edward Arnold Publishers, 1979.
Artikler: Nora, Pierre: Between Memory and History - Les Lieux de Mémoire I: Representations - University of California Press, 1989, s. 7-24 Ryborg, Thomas: Arkitektur som rammeværk. (Academic Paper), 2013,
Statistik: Kirkefondet: Demografisk Analyse - kirkeligt perspektiv af Danmark 2014. 1. udg. Kirkefondet, 2014. Statistik over kirkelighandlinger. Udgivet af Danmarks Statistik. Internetadresse: www.dst.dk - Besøgt d. 09.03.2015
40
Studienummer: 5308 Vejleder: Claus Pryds Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole