Foredragsfolder 2013 14, slut

Page 1

Erik Lindsø

Hvordan forvalter vi vores liv med hinanden meningsfuldt? Hvad stiller vi op, når pludselige begivenheder vender op og ned på vores liv? - Og hvor får vi det meningsfulde fra?

Mogens Jørgensen

Lone Hertz

Nis Boesdal

John Aasted Halse

Foredragsrækken sætter i denne sæson fokus på et emne, der optager mange mennesker. Midt i hverdagslivet eller under helt særlige omstændigheder kan vi standse op og stille os selv de helt grundlæggende spørgsmål. I Havdrup Sognehus kan du møde en række kendte personligheder, der har masser af inspirerende svar og levet liv at øse af.

HAVDRUP KIRKES FOREDRAGSRÆKKE 2013-2014

Det meningsfulde liv


Familien er ikke hvad den har været - om den moderne families mange dilemmaer John Aasted Halse, fhv. formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet, forfatter til flere bøger om børns og unges forhold i den moderne familie. Kan det lade sig gøre at have et godt og meningsfuldt familieliv samtidig med, at begge forældre arbejder på næsten fuld tid? JA, det kan det, men det stiller nutidens forældre over for mange nye og anderledes udfordringer end tidligere. - Kom og bliv klogere på den moderne families dilemmaer mellem arbejdsliv, forældreskab, opdragelse og omsorg og ansvar for børn.

Torsdag, den 10. oktober 2013 kl. 19.30

Lukket på grund af ombygning - at overleve med en teenager i huset Erik Lindsø, forfatter og kulturjournalist, har beskrevet og fulgt ungdomskulturen i 25 år. ”Børn vil ganske enkelt ikke ligne deres forældre. Nogle forældre bruger de bedste år af deres liv på forgæves at ville ændre den naturlov,” siger Erik Lindsø. - Hvorfor har vi så svært ved at forstå vores børn? Børn og unge udsættes jo for forskning som aldrig før. Deres forbrugsmønstre kortlægges, deres kommunikationsformer analyseres, og deres tankesæt bliver endevendt. - Kom og hør Lindsøs signalement af ungdomskulturen, så du måske får en bedre forståelse af dig selv og dine børn.

Onsdag, den 13. november 2013 kl. 19.30


Bibelens gode historier - kan de gøre os klogere på livet? Nis Boesdal, forfatter, TV-vært og mangeårig DRmedarbejder. Han er en efterspurgt foredragsholder, når det gælder livskvalitet og Bibelens gode historier. Bliver vi lykkeligere og klogere af de gode historier? Hvorfor elsker vi dem, hvor kommer de fra, - og hvordan får vi dem fortalt? En aften, der handler om Bibelens mange historier og de grundlæggende vilkår for den menneskelige eksistens. Vi hører også om den måde, vi møder og måske genkender historierne på i det moderne samfund: i biograferne, i bøgerne og i medierne.

Tirsdag, den 14. januar 2014 kl. 19.30

At finde vej - når livsvilkår ændrer sig Mogens Jørgensen, sygeplejerske og psykoterapeut, ramt af arbejdsulykke i 1990 og trafikulykke i 1995. Foredraget tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med, hvad der sker, når éns livsomstændigheder ændrer sig på et splitsekund. Hvad kan man selv gøre for at finde fodfæste igen, finde ny mening med livet og undgå selvmedlidenhed? - Kom til foredrag og debat om nogle af de oplevelser, problemer og valg, vi alle oplever, når livet ændres dramatisk, uanset om det skyldes ulykke, sygdom eller dødsfald.

Onsdag, den 12. februar 2014 kl. 19.30


Tid og sted:

Havdrup Sognehus Bistrupvang 33 4622 Havdrup

Pris:

Tilmelding:

Ikke nødvendig. Bare mød op, gerne i god tid og betal ved indgangen. Invitér din nabo med!

Foredrag, inkl. kaffe og kage: 70 kr. Alle 5 foredrag: 210 kr.

Livskvalitet - Og hvad det så er ... Lone Hertz, skuespiller, oplæser og foredragsholder. For Lone Hertz skifter begrebet ”livskvalitet” betydning hos alle mennesker over alt på kloden, når skæbnen griber ind i vores liv. - Men hvad kommer det så til at betyde? Livskvalitet er for Lone Hertz personligt identisk med konstant at søge forandringen til det gode, at gro som menneske og at kunne skabe lys og glæde hos os selv og vores børn. - Kom og hør en spændende kvinde.

Torsdag, den 13. marts 2014 kl. 19.30

* En foredragsaften koster mindre end en biografbillet. Køber du alle 5 foredrag, får du 2 gratis! Vi tør godt love, at du for en billig pris får masser af inspiration til dit hverdagsliv.

* Brug også foredragsrækken som årets bedste gaveidé!

Arrangør: Havdrup Menighedsråd - www.havdrupkirke.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.