1 minute read
HELT NY OG GRØN MOTORINSTALLATION PÅ R-22-B HÅFLU
AF LÆRKE WORSØE HELT NY OG GRØN MOTORINSTALLATION PÅ R-22-B HÅFLU
Thyborøn Skibs & Motor har netop afsluttet et større projekt indenfor nedbringelse af NOx-udslip, på det norske skib R-22-B Håflu. Nu melder virksomheden klar til at tilbyde det samme til alle danske skibe.
Advertisement
Thyborøn Skibs & Motor brugte i årets første halvdel omkring tre måneder på en helt ny motorinstallation på R-22-B Håflu, som lever op til de nye tier 3 krav. Henover sommeren er det hele blevet testet godt igennem, og den norske trawler er nu klar til nye – og grønnere – eventyr. ”Vi har udskiftet hele drivlinen, hovedmotor, gear, propel og skruedyse. Samtidig har vi skiftet generatoranlæg og hydraulikanlægget, så et helt nyt maskinrum så at sige. Vi har også monteret NOx-anlæg på de tre motorer,” fortæller medejer af Thyborøn Skibs og Motor A/S, Tage Hansen.
Han melder, at alt er forløbet planmæssigt.
”Det har været et nyt projekt for os med NOx anlæg, og det har været rigtig spændende. Så nu er vi klar til at servicere de danske skibe, der får behov for det,” siger Tage Hansen. NOx-anlægget på hovedmotoren er af det danske mærke Blue NOx, mens NOx-anlægget på generatoranlæggene er købt ved Scania.
Hovedmotor: MAK 8M 20C Gear: CPGD 280 Propel: VP 12 Generator: Scania GASI D13 Hydraulik: 3xj