Præstens påskehilsen

Her i præstegården går livet sin vante gang. Vi er for alvor kommet tilbage i rutinerne som præstefamilie, tilbage på arbejde, i børnehave og i vuggestue.

Foråret nærmer sig, og erantisser og vintergækker fylder vores have med løfter om forår. Og med foråret følger også, en for mig, helt særlig tid, nemlig påsken. Jeg står jo i den noget specielle situation, at jeg har været præst her i 3,5 år, og stadig ikke har prøvet at holde én eneste af påskens mange gudstjenester.

Jeg blev ansat i september 2019, og da vi nåede foråret 2020, var kirkerne corona­lukkede. Året efter blev jeg sygemeldt i marts, og det følgende år var jeg på barsel.

Så I kan tro, at jeg nu er spændt på endelig at prøve, hvad det er, som påskens gudstjenester kan. Og særligt, hvad de kan her hos os.

Vi har i pastoratet planlagt familiegudstjeneste palmesøndag i Refsvindinge kirke, aftengudstjeneste med spisning skærtorsdag i Herrested kirke, langfredag med lidelseshistorie tilsat cellotoner i Kullerup, og påskegudstjeneste med smuk musik i Refsvindinge og Herrested påskedag, og 2. påskedag i Kullerup og Refsvindinge. Det hele er meget nyt, og meget spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang og opleve, hvordan det bliver i praksis.

Og så glæder jeg mig også lidt til det hele er overstået, og jeg endelig kan kalde mig helt rigtig præst – for helt ærligt, så er en præst jo ikke færdiglært, før han eller hun har prædiket over kristendommens vigtigste begivenhed; påskeunderet, som jo er baggrunden for, at vi overhovedet har en kristendom i første omgang.

Påsken er en tid til at samles og bryde brødet sammen, det er tiden, hvor livet vender tilbage, fra den tilsyneladende døde jord, og det spejler vores liv.

Jeg tror, at vi har brug for, her midt i hverdag og rutiner, at standse op og forholde os til det nye liv, som spirer. Det nye, som er ved at ske i naturen om os, men også inde i os. Vi forandres med foråret. Vi forandres med påsken. Simon Grotian skriver i en ny salme at Guds nåde er en vintergæk, og det tror jeg, at der er noget om. Vi oplever med vintergækkerne løftet om forår og dermed også løftet om liv. Kristus er repræsenteret af påskeliljen af netop den grund; at livet genopstår af den døde kolde jord, for ham, såvel som for os.

Derfor glæder jeg mig til påsken – til at blive revet ud af hverdagen, og rutinerne for en stund, og føle taknemmeligheden over, at livet igen og igen vil vende tilbage. Og nu vil jeg så endelig få lov ­ Jeg håber vi ses!

Kærlig Hilsen Jeres sognepræst Anasia Sjøstedt-Elnef