1 minute read
Sang og musik
Koncert med populær klassisk musik for trompet og orgel
Dyrup Kirke den 5. september 2023, kl. 19.00
Dyrup Kirke indbyder til koncert med trompetist Dorthe Zielke og organist
Søren Johannsen.
Duoen har musiceret sammen i over 20 år, er kendte for deres medvirken ved DR’s radio- og TV-gudstjenester og har udgivet syv cd’er sammen. Deres trompet/orgelmusik høres ofte på P2.
Ved koncerten i Dyrup Kirke spilles musik af Haydn, Hummel, Dvorák, Piazzolla og Fabricius-Bjerre.
Koncerten er gratis og der serveres et glas vin i pausen.
Dyrupkoret
Tirsdage kl. 16.00 -17.30
Korkoncert med Ambitus-koret og Odensekoret
Søndag den 24. september, kl. 14.00
Ambitus- og Odensekoret er begge blandende kor, med henholdsvis 25 og 34 sangere. De er begge rytmiske kor, der ofte kaster sig ud i nye projekter sammen med andre kor og professionelle solister. Repertoire spænder lige fra salmer, gamle og nye sange, jazz, musicals, større korværker og til nyere rytmisk musik. Kom og nyd frugterne af korenes samarbejde. Koncerten er gratis.
Dyrup kirke har sit eget voksenkor, der ledes af vores organist Pavel Refsgaard Jensen. Koret er for sangglade amatører, der vægter socialt samvær lige så højt som sangen. Koret medvirker 2-3 gange årligt ved diverse gudstjenester. Har du lyst til at prøve det af, så er du meget velkommen. Koret starter op igen efter sommerpausen den 29. august, kl. 16.00.