Fællesskabet i Gislev kan man ikke overse

Så vi vil gerne dele, hvordan en lille tilflytterfamilie har oplevet byen, aktiviteterne og fællesskabet, efter vi flyttede ”helt tæt på” i slutningen af 2022.

Vores familie består af Per, Lonni og Aya Sophia (og Bobby og Charlie, som er de firbenede), og vi oprinder fra Langeland og har boet i Svendborg en del år også. Per arbejder med robotter/droner, Lonni har sin daglige gang på Egeskov, og vores lille datter Aya Sophia på ca. 2,5 år bruger dagtimerne til at lege med sine venner og lave kolbøtter hos Tina (privat pasningsordning).

I nden tilflytning til Gislev boede vi ca. midt imellem Kværndrup og Gislev på Faaborgvej. Det var Kværndrup postnummer, men Gislev var alligevel det tætteste, når det gjaldt en tur i Brugsen eller en gåtur (som ikke var på den ”let” trafikerede Faaborgvej). Det var på en af gåturene i området og stierne ved Ravndrup, at vi faldt over et hus på Blåmejsevænget, som havde en attraktiv placering, og vi erkendte, at med en lille en, så er det bare nemmere, at det hele er lidt mere bynært. Den tidligere adresse på Faaborgvej (lejebolig) var nok også lidt for landlig med de dyreholdsaktiviteter, som var i nærheden.

H vis man ser TV programmer, så er beliggenheden jo alfa omega, så vi var allerede godt på vej med adressen på Blåmejsevænget, da vi er omgivet af stisystemer og rolige naboer (og god musik fra Aadalscenen). Det var dog langt fra de eneste overvejelser, som gjorde udfaldet. Der blev reflekteret meget over, hvordan vores datter kunne have et naturligt flow i hendes opvækst, en sikker base og et netværk. Da hun allerede var i pasning hos Tina, og vi havde en børnehave og skole (med høje klassetrin) i baghaven, så ville hun kunne gå i institution i byen de næste mange år – startende med en børnehave, hvor hun allerede kender en halv snes andre børn fra mødregrupper og dagpleje, hvilket harmonerer glimrende med tryghed og netværk. disse gilder. Det kunne skyldes for rigelige mængder af alkohol, det kunne skyldes uenighed om forskellige ting eller det kunne skyldes en god sammenblanding af det hele. videre forstand. Og derfor synges der glade salmer ved høstgudstjenesterne og glade sange ved de mere verdslige høstfester eller høstgilder.

S iden vi flyttede, har den stået på lidt renovering af huset, og nu hvor sommeren er kommet, så nyder vi den gode beliggenhed tæt ved søen og en god snak over hækken med vores dejlige naboer. Vi er tit nede ved søen og kigge på ænder mm., og det sker jævnligt, at de kigger op i vores have, når de savner os.

Fællesskabet... Det var jo indledningen - og det er også det, som vi skal slutte af på. For fællesskabet er vigtigt for at føle sig rigtig hjemme. Vi har selv forsøgt at blive en del af det hele, bl.a. ved at deltage i de mange ting i Gislev og ved at afholde et netværksarrangement for damer. Der er mange tilbud i byen, og vores datter har været med til gymnastik hen over vinterperioden, og det er dejligt at møde de ildsjæle, som får det hele til at ske – ildsjæle, som formår at trække fuldt hus og samle gymnaster på tværs og slutte af med et brag af en fest i hallen. Ja, arrangementerne er faktisk for mange til at nævne dem alle - for nylig deltog vi også i Musikfestivalen og Dieselshowet, og igen er det tydeligt, at Gislevkræfterne skaber sammenhold – et sammenhold og en Gislev familie, som vi er glade for at kunne være med i.

Duggede æbler ligger under træerne. Grønne nødder sidder fast i haserne, og tomater modnes i mængder.

Sensommerens særegne sødme. Menneskers og dyrs føde er snart bragt i hus.

Evige Gud, tak for fylde og rigelighed, tak for forråd, tak for høst.

Og næsten alle steder på landet i hvert fald, giver det stadig mening at tale om en høstgudstjeneste. Men mange steder, mest i byerne, har høstfesten fået et noget andet præg, idet høsten i byerne mere har noget at gøre med, at man har fået nogle gode afgrøder i urtehaven eller måske i kolonihaven. I byerne er der, af samme grund, sket det, at den traditionelle høstgudstjeneste er blevet erstattet af en takkegudstjeneste for afgrøderne i haven.

Der er altså generelt glæde over, at høsten er i hus. Men på samme tid rummer høsttiden også et element af vemod. For når høsten og dens fester er ovre, har det nemlig alt sammen endnu engang mindet os om, at det har været forår med såtid og spiringstid; at det har været sommer med dens stædige væksttid og modningstid.

Selv om høsten i vore dage - godt hjulpet af mægtige maskiner og avanceret teknik- er overstået, næsten før den kom i gang, fejrer vi dog stadig, at høsten kom i hus.

I de gode, gamle dage, ”fra før verden var af lave”, som nogle siger, holdtes der nogle gevaldige høstgilder, hvor man spiste og drak i flere dage. Det var såmænd heller ikke så sjældent, at der blev slået på tæven ved

Her opleves det derfor som en naturlig ting, at børnene, ved sådanne gudstjenester, bærer afgrøder som gulerødder, salat og andre grøntsager ind i kirken, medens der i byerne er langt mellem de ægte kornneg fra marken. Men uanset om der er tale om landbosamfundets mere traditionelle høstgudstjeneste eller det er storbyens ”grøntsags-gudstjeneste”, så kan begge typer gudstjenester dog også tolkes som en takkegudstjeneste for livet i

Høsten er selvfølgelig højdepunktet, men det er samtid tegn på, at året hurtigt går på hæld. Vi skal altså om føje tid belave os på efterårets storme og derefter endnu engang vente på vinterens komme med dens kulde.

Årets gang er virkelig en tugtemester, der lærer os noget om livet og dets glæder. Men årets gang lærer os samtidig noget om livets alvor. For hvad er årets gang med såtid, spiringstid, væksttid, modning og høst andet end en mindelse om, at vi fødes for at dø? Hvis vi udelukkende betragter de nøgne fakta!

Ved høsttide kan man vælge at betragte den indhøstede afgrøde fra marken som den største selvfølgelighed eller man kan vælge at betragte den som livets under og som en Guds gave. Den med, at høsten og dens frugter er noget selvfølgeligt, ligger vel lige for som en naturlig forklaring.

Men hvis man kun når til, at livet er et naturligt krav, vi har, så bliver livet i samme øjeblik et fattigt liv. En kollega har udtrykt således: ”I kristendommen har vi ikke ret til et liv - vi har derimod lov til at leve.”

Sognepræst Mette Sauerberg

Lørdag den 23. september

Velkommen til vores nye organist

Mange har nok allerede hilst på vores nye og dygtige organist Lars Emil. Til de af jer der endnu har dette til gode kommer her en lille præsentation:

Mit navn er Lars Emil Hedegaard Mortensen og er en 20-årige knægt fra det midtfynske idyl i Rudme. Jeg er en musikalsk ung dreng som har igennem det meste af mit liv beskæftiget mig med klassisk klaver og komposition. Det er også på dette instrument jeg har vikarieret i de fynske kirker de seneste par år. Jeg er dog glad for nu at have fået muligheden for at slå mig ned i de to skønne kirker Gislev og Ellested, hvor jeg nu har fået en ny kærlighed for orgelet.

Udover mit musikalske liv, bruger jeg dog også det meste af min tid på at arrangere koncerter og festivaler i min hjemby Rudme. Jeg er glad for det lokale liv, og foreningslivet, samt de muligheder de skaber for unge lystige drenge som mig.

Sognetur 2023

Så er program til vores årlige sognetur klar. Vi skal køre med JK bussen.

Vi mødes på p-pladsen foran Gislev kirke kl. 10 og derfra kører vi til Herrested kirke, hvor vi får en rundvisning af formanden. Vi skal spise frokost på Tornøes Hotel i Kerteminde. Menighedsrådet giver en genstand til frokosten.

Når vi har fyldt maven med lækker mad kører vi til Munkebo bakker. Der bliver rundvisning med guide. Det er et udflugtssted med flot udsigt. Området blev dannet i istiden. 58,4 m. høj og har et udsigtstårn. Et besøg værd.

Kaffen drikker vi enten ved Munkebo Bakker ellers vores chauffør finder et sted vi hvor vi kan drikke det.

Vi forventer at være tilbage i Gislev omkring kl. 17.30.

Vi håber at vi får en god tur og fint vejr. HUSK tøj der passer til vejret.

Pris for turen kr. 200,00 som betales kontant ved bussen.

Tilmelding: SENEST 1. SEPTEMBER TIL JONNA 50 41 46 58