GT02-2025_web

Dansk Gartneri

INDHOLD

FRUGT & BÆR

18 Æbleavlere opdateret

20 Vi er nødt til at samarbejde

22 Givtigt samarbejde om svensk frugt

40 Tunnel for begyndere

GRØNTSAGER

14 Droner i grøntsager down under

24 Vestjysk løgvinder

36 Champignongartneri på unge hænder

38 Økofrø af gulerodssorter udfordret

PRYDPLANTER

28 Natur, tropestemning og sjov tobak

30 Kig ind i et dansk gartneri

32 Handelspladsen udvider

34 Butiksinspiration på Formland

42 Vintermøde med fremtidsfokus

44 Åbenhed skaber vidensdeling

GENERELT

6 På barrikaderne for gartnerierhvervet

8 Mød Dansk Gartneris bestyrelse

12 Digital hjælper i hverdagen

16 AI og robotter

Glimt

Krebs’ klumme

Dansk Gartneri

Nyt om navne 46 Det sker

HVER GANG

Generalforsamling 2025

Gartnernes Forsikrings årlige generalforsamling afholdes onsdag d. 19. marts 2025 på Thon Partner Hotel Sorø, Abildvej 100, 4100 Sorø.

Vi indleder med foredrag kl. 15.30, og i forlængelse heraf afhodes generalforsamlingen kl. 17.00. Efterfølgende inviterer vi til middag fra kl. 18.30.

FOREDRAG:

Emilia Van Hauen, kultursociolog, forfatter, foredragsholder og anerkendt kommentator har et dybdegående kendskab til samfundstendenser.

EMILIA VAN HAUEN

Generationer - Gør forskelle til fordele

Lige nu er der fire – og snart fem – generationer på de fleste arbejdspladser, og det skaber en masse udfordringer. Både hos lederne og blandt kollegaerne.

I dette foredrag hjælper Emilia Van Hauen os til at forstå alle generationers særtræk, styrker og skyggesider, og til at se, hvordan man kan omforme generationskløften til et generationsløft.

Emilias udgangspunkt er, at ved at forstå alle generationer og lære af de unge, skaber man ikke blot en bro mellem alle medarbejdere i alle aldre. Man ruster sig også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen.

Foredraget er baseret på Emilias seneste bestseller ”Generationen der skal redde verden... Med lidt hjælp fra os andre. Forstå hvordan de unge Z’ere skaber vores fremtid”.

DagsorDen

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og stemmetællere

3. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed f.t. 1.1.-31.12.2024

4. Fremlæggelse af den af bestyrelse og direktion underskrevne årsrapport med revisionspåtegning og koncernregnskab f.t. 1.1.-31.12.2024 med revisionspåtegning

5. Godkendelse af årsrapport f.t. 1.1.-31.12.2024 og disponering af årsresultat

6. Orientering om budget f.t. 1.1.-31.12.2025

7. Godkendelse af bestyrelsens forslag til lønpolitik

8. Forslag fra bestyrelsen eller fra medlemmer, herunder de delegerede Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer

9. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er:

Erwin Hansen, 8543 Hornslet (genopstiller ikke)

10. Valg af suppleanter til bestyrelsen

På valg er:

Gartneriejer Claus Christensen, 4632 Bjæverskov Flemming Aaby, 5884 Gudme

11. Valg af statsautoriseret revisor

12. Valg af stemmeudvalg og suppleanter herfor

13. Eventuelt

Kaffe og te serveres fra kl. 15. Middag fra kl. 18.30. Tilmelding til middag senest søndag d. 16. marts til marketing@garfors.dk. Den reviderede årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til samme e-mail.

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Dansk Gartneris Generalforsamling 2025

Kom og vær med, når vi sammen sår frøene til fremtidens grønne erhverv.

Forårets komme vidner om, at det atter er tid til at kaste et blik på gartneriåret, der er gået – og ikke mindst rette blikket mod det nye spændende år, der venter os forude.

Vi slår derfor endnu engang dørene op til Grøn Dag og generalforsamling i Dansk Gartneri torsdag den 6. marts 2025 på Severin i Middelfart.

Vores stolte gartnerierhverv har slået rødder gennem mange hundrede år – og her kvart inde i det 21. århundrede er det tid til, at vi på tværs af vores grønne branche ser hinanden i øjnene og sår frøene til fremtiden.

På årets generalforsamling retter vi derfor blikket mod, hvordan vi bedst muligt forbereder os til fremtiden. For vi skal turde at være visionære Frontløbere. Det kræver, at vi rydder op i benspænd og bureaukrati – og slipper de grønne visioner fri.

Vi står på tærsklen til et generationsskifte i gartnerierhvervet. Tidligere generationer takker gradvist af. Nye står klar til at gribe den grønne stafet. Både i vores stærke erhverv, men også blandt gode, mangeårige politiske samarbejdspartnere, som velfortjent søger nye græsgange.

På generalforsamlingen skal vi derfor høre, hvordan én af de nye og spirende politiske stemmer mener, at vi som erhverv også i fremtiden får de bedste vilkår for at producere dansk frugt, grønt og planter i verdensklasse.

Men forberedelse til fremtiden kalder måske også på et greb i den nye teknologiske værktøjskasse. Vi skal derfor blive klogere på, hvordan kunstig intelligens – AI –kan hjælpe os til en mere smidig hverdag, hvor vi som erhverv skal navigere i en fortsat voksende jungle af bureaukrati – men også hvor vi skal være lidt på vagt.

Måske får vi endda en hilsen fra både ministergangen og Bruxelles undervejs.

Og så lover vi selvfølgelig, at formandskabet underholder med bestyrelsens syn på både de benspænd – og endnu vigtigere – muligheder, vi står overfor som erhverv.

Sidst, men bestemt ikke mindst, gentager vi sidste års store succes med fælles middag efter generalforsamlingen, hvor blandt andet snakken om vores fælles visioner for fremtiden får frit løb på tværs af kolleger, branchen og politiske samarbejdspartnere.

Læg vejen forbi Middelfart den 6. marts til et kig ind i fremtidens gartnerierhverv – Vi håber meget at se jer alle.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 27. marts 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Gasa Group havde to stande på IPM Essen i januar. Dels som nabo til den danske fællesstand, dels i den store blomsterhal, hvor der var opført et flot drivhus. Foto: © IPM Essen.

På barrikaderne for gartnerierhvervet

Dansk Gartneri efterlyser præcise regler, der ikke levner plads til fortolkning. Det er en forudsætning for, at der også i fremtiden er et gartnerierhverv i Danmark. Derfor er dialog med ministerier og politikere vigtig.

Dansk Gartneri er som bekendt brancheforening for hele gartnerierhvervet. Fra frilandsgrøntsags- og frugt- og bæravlere over planteskoleproducenter til væksthusgartnere over en bred kam. Det afspejler sig i Dansk Gartneris bestyrelse, og det er vigtigt, mener Mikael Petersen, der som folkevalgt formand for Dansk Gartneri, sidder for bordenden ved bestyrelsesmøderne.

- For mig er det afgørende, at vi har alle sektorer repræsenteret i bestyrelsen. På møderne får vi vendt udfordringerne hele vejen rundt fra maskiner og plantebeskyttelsesmidler på friland til kondensrender og energiløsninger i væksthuse. Det er vigtigt, at vi får det hele i luften, så vi får alle problemstillinger belyst og ved, hvor det er vigtigt at bruge kræfter, siger Mikael Petersen, der understreger, at Dansk Gartneris arbejde i høj grad er politisk og derfor kræver god kontakt til ministerier og politikere.

Grøn skattereform bliver for dyr Et godt eksempel på brancheorganisationens arbejde er den ifølge Mikael Petersen aktuelt politisk mest varme kartoffel, nemlig den grønne skattereform, der kan komme til at koste især væksthusgartnerierne astronomiske summer.

- Vi har været i dialog med Klima-, Energiog Forsyningsministeriet og Fødevareministeriet i over et år. Forleden kom der så endelig et svar. De tilbød os en deminimisordning, dvs. et beløb, man kan give, uden at der er tale om statsstøtte. Men det er vi nødt til at afslå. Den foreslåede ordning ville betyde, at alle uanset virksomhedsstørrelse ville få den samme hjælp. 5.000 eller 100.000 m2 – ingen forskel. Det er ikke rimeligt. Vi mener, at støtten skal gives i forhold til, hvad virksomhederne kommer til at betale, så sagen kører videre. Vi arbejder intenst for, at de 145 mio. kr., der er afsat til formålet, også kommer ud til gartnerierne, men sådan at de, der skal betale mest, også får mest hjælp, siger Mikael Petersen, der understreger, at det haster helt vildt, og at det har gjort det længe. Alene

Dansk Gartneris formand Mikael Petersen fremhæver den grønne skattereform og miljøspørgsmålet som to af de varmeste kartofler i brancheforeningens arbejde for at skabe rimelige rammevilkår for et udfordret gartnerierhverv.

i 2025 står den grønne skattereform til at koste gartnerierne mere end 20 mio. kr. - Vi har kigget på den mængde CO2, gartnerier udleder, og selvom vi har reduceret udledningen markant de seneste 20 år, må vi bare konstatere, at bundlinjen vil blive presset alle steder grundet den grønne skattereform. Vi har en rigtig god dialog med myndighederne, men de har ikke kunnet finde en løsning. Der skal findes en løsning, og vi giver ikke op. Der må findes muligheder for at få den støtte ud, der i aftalen var lovet gartnerierhvervet. Fiskerierhvervet står i samme situation, og her prøver man på samme måde at få udmøntet det tilskud, der var en del af aftalen, pointerer Mikael Petersen.

Efterspørger præcise regler Miljøspørgsmålet er en anden varm kartoffel og har været det i årevis. Også i den sammenhæng er Dansk Gartneri i tæt dialog med ministeriet, i dette tilfælde Miljøministeriet, for at skabe rimelige rammevilkår for gartnerierhvervet. Og der er måske tegn på, at det lysner.

Lotte Bjarke

- Vi har ministerens (Miljøminister Magnus Heunicke/red.) ord for, at der skal kunne være et gartnerierhverv i Danmark. Det holder vi os til. Der skal være regler og rammer, der sikrer, at vi kan producere, og det ved de godt, siger Mikael Petersen, der fremhæver definitionen af åbne og lukkede væksthuse som et kæmpeproblem.

- Folk aner ikke, hvad de skal gøre, og hvad der sker, hvis de ændrer status fra lukkede til åbne væksthuse. Det skal vi have en fuldstændig afklaring på, siger Mikael Petersen, der afventer nogle præciseringer fra Miljøministeriet i i nærmeste fremtid.

- Det, vi efterspørger, er regler, der er så præcise, at de ikke kan tolkes forskelligt alt efter, hvilke briller man har på, understreger Dansk Gartneris formand, der ser frem til en opdateret gartnerivejledning, der sikrer klare regler for den fremtidige gartneriproduktion.

- Vi har budt ind med de problemstillinger, vi ser, bl.a. når det gælder åbne og lukkede væksthuse, men også spørgsmålene om nedsivningstilladelser og det seneste fokusområde med indtrængende regnvand. Her er for nyligt lavet undersøgelser, der skal afdække regnvandets indhold, og hvilke muligheder der er for, at tagvandet ikke

Dansk Gartneri har miljøminister Magnus Heunickes (S) ord for, at der også fremover skal være et gartnerierhverv i Danmark.

skal betragtes som spildevand. Det er i den slags forhold, vi trænger alvorligt til klare regler, fastslår Mikael Petersen.

Brug forhåndenværende værktøj

Langt de fleste gartnerier i Danmark har en MPS-certificering, der har et klart fokus på miljøadfærd og endog stiller skrappere krav end lovgivningen på nogle områder. Certificeringen er simpelthen en licens til at sælge, da den kræves af alle gartnerierhvervets internationale kunder.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at myndighederne ikke benytter sig af gartnernes

MPS-certificering som et værktøj, der jo ligger lige for hånden og viser klart, hvor langt virksomheden er kommet, siger Mikael Petersen, der samtidig blæser til kamp mod et stadigt voksende bureaukrati, der er en stor belastning for virksomhederne.

- Både i EU og herhjemme i Danmark tales der meget om at mindske bureaukratiet.

Men det er bestemt ikke sådan, det føles i virksomhederne, når det gælder emballage, transport, kemi osv. Alt det, der løbende kommer til, og som hver gang giver øgede omkostninger og kræver mere tid. Det håber vi også, der vil være politisk vilje til at se på, for det haster, siger Mikael Petersen med en hilsen til Christiansborg. n

En del af Biobest Group siden 2017

Mød Dansk Gartneris bestyrelse

Dansk Gartneris bestyrelse har 12 medlemmer. Formand og næstformand vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling, mens de øvrige udpeges af de forskellige sektorer, der indgår i brancheorganisationen. Her kan du møde dem alle.

Lotte Bjarke Mette Krull More og Lotte Bjarke

MIKAEL PETERSEN

Formand. Valgt af Dansk Gartneris medlemmer.

Indehaver af potteplantegartneriet Gartneriet Gedeholm og direktør for Gartnernes Fjernvarmeselskaber.

Mærkesager: Rammevilkår, der sikrer, at der også er et dansk gartnerierhverv i fremtiden, der producerer en bred vifte af kvalitetsprodukter i form af grøntsager, krydderurter, svampe, frugt- og bær, have-, skov- og landskabsplanter samt et bredt sortiment af potteplanter.

MICHAEL KONGSTAD

Næstformand. Valgt af Dansk Gartneris medlemmer.

Medejer af Glade Grønsager A/S, der producerer væksthusgrøntsager på 170.000 m2 fordelt på fire lokaliteter på Fyn og Sjælland. Mærkesager: At stille skarpt på, hvad det er, Dansk Gartneri skal fokusere på. Det er det politiske, for det kan vi ikke købe andre steder. Alle sektorer i Dansk Gartneri har fælles udfordringer. Derfor skal vi stå sammen og værne om Dansk Gartneri. Så må vi tilkøbe det, vi ikke selv har råd og tid til hos andre konsulentvirksomheder som f.eks. HortiAdvice.

NICOLAI ABILDGAARD

Formand for potteplantesektorens brancheorganisation Flora Dania. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Flora Dania. Indehaver af og CEO for potteplantegartneriet ByGrowers, der producerer mere end 30 mio. potteplanter om året i en bred vifte af kulturer i 215.000 m2 væksthuse på en række lokaliteter på Fyn.

Mærkesager: Rammevilkår, der er nødvendige for en fortsat væksthusproduktion i Danmark med særligt fokus på miljøspørgsmål og de afgifter, der pålægges produktionen.

HENRIK HANSEN

Formand for Væksthusgrønsagssektoren, VGS, Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af VGS.

Indehaver af JH Planter, der producerer småplanter til grøntsagssektoren i 40.000 m2 væksthuse i Sengeløse.

Mærkesager: Rammevilkår, der sikrer, at vi kan levere sunde og gode råvarer til konkurrencedygtige priser til forbrugerne. Der er brug for en markant indsats for at få det politiske liv til at forstå, at grænsen for krav og fordyrende påbud og afgifter er nået – ja overskredet.

TORBEN LEISGAARD

Formand for Danske Planteskoler og Skovplanteringen. Præsident for de internationale organisationer EFNA, Nordgen og ENA. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af planteskolesektoren.

Gartneritekniker med mange års erfaring med markproduktion i planteskole og private label til detailledet på det danske marked og eksportmarkedet.

Mærkesager: Et samlet grønt erhverv.

JAN JAGER

Formand for Æble/Pære Klubben. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af frugt- og bærsektoren.

Indehaver af Kærsbo Frugtplantage i Broby på Fyn, der avler æbler og pærer til det danske marked.

Mærkesager: Generationsskifte, at sikre erhvervet de nødvendige plantebeskyttelsesmidler i en nordzone, der er for lille, samt afsætning i et presset marked med store aftagere og for lidt fokus på at købe dansk blandt forbrugerne.

DORRIT ANDERSEN

Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af frilandsgrøntsagssektoren og repræsenterer samtidig den økologiske produktion.

Tilknyttet Axel Månsson A/S, der producerer primært økologiske frilandsgrøntsager på 1.900 ha fordelt på mange lokaliteter. Uddannet hortonom og driver den selvstændige konsulentvirksomhed RootConsult.

Mærkesager: Bevarelse af dansk grøntsagsproduktion, lokalt producerede økologiske grøntsager, ulige rammevilkår, hvor danske producenter arbejder under strammere miljø- og klimalovgivning end deres konkurrenter, samt manglende viden om dansk grøntsagsproduktion blandt forbrugerne.

JACOB CHRISTENSEN

Medlem af Flora Danias bestyrelse og formand for Gartnernes Fjernvarme, Odense Nord. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Flora Dania.

Indehaver af potteplantegartneriet Fashion Flowers i Odense, der producerer Aeschynanthus, Dahlia, Cyclamen og andre potteplanter i 20.000 m2 væksthuse.

Mærkesager: Dansk Gartneris samlede interesser, der skal sikre, at der også fremover er plads til både store og små gartnerier i Danmark. Vil arbejde for forbedring af kvaliteten i de love og vejledninger, der kommer ud fra Folketinget og styrelser, der er ved at drukne gartnerne i registreringer, indberetninger mm.

Grøn Dag med generalforsamling

MICHAEL HONORÉ

Medlem af Flora Danias bestyrelse. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Flora Dania.

Grundlægger af og bestyrelsesformand for Plantas Group, der afsætter potteplanter og snitblomster i Danmark og på alle primære eksportmarkeder til en årlig omsætning på ca. 1,5 mia kr. vha. 300 medarbejdere.

Mærkesager: At medvirke til, at dansk produktion i alle de forskellige sektorer sikres de bedst mulige rammevilkår, herunder på de økonomiske, administrative og miljømæssige parametre.

HENRIK CHRISTENSEN

Medlem af Flora Danias bestyrelse. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Flora Dania.

Direktør i Danblumen, der er engros- og eksportvirksomhed inden for danske planter med et sortiment, der omfatter potteplanter, haveplanter, snitblomster, sammenplantninger og buketter samt konceptløsninger. Hovedkontor i Odense og eksportafdelinger i Sverige og Tyskland. Mærkesager: At gøre dansk gartneri til et stærkt erhverv ved at sikre samarbejde på kryds og tværs mellem erhvervets mange forskellige sektorer. Sammen er vi stærkest.

JACOB SØGAARD NIELSEN

Formand for Dansk Gartneri Kreds 5-6 på Sjælland samt byrådsmedlem for Venstre i Roskilde kommune. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Kreds 5-6.

Indehaver af familievirksomheden Gartneriet Søgaard Nielsen i Ågerup ved Roskilde, der producerer 1,1 mio. agurker om året i 8.000 m2 væksthuse.

Mærkesager: Der skal være plads til et dansk gartnerierhverv i fremtiden, så vi sikrer os en dansk produktion af sunde, danske fødevarer af høj kvalitet.

MORTEN ANDERSEN

Formand for Dansk Gartneris jyske kreds og bestyrelsesmedlem gennem 25 år. Tidligere bestyrelsesmedlem i Producentforeningen for Prydplanter, Gartnernes Fjernvarme Aarhus og Beder Gartnerskole. Udpeget til Dansk Gartneris bestyrelse af Kreds 1-2-3.

Tidligere indehaver af Gartneriet Donbæk, der producerede potteplanter. Er i dag tilknyttet en række gartnerier som rådgiver og projektmedarbejder.

Mærkesager: At arbejde for at ensrette medlemskabet af Dansk Gartneri for de forskellige sektorer.

Dansk Gartneri afholder generalforsamling på Grøn Dag i Middelfart den 6. marts 2025. Her orienterer formandskabet om året, der gik, og om aktuelle udfordringer og arbejdsopgaver for brancheforeningens bestyrelse. Her er det muligt for medlemmerne at give deres besyv med. Der er valg til formands- og næstformandsposten. Både formand Mikael Petersen og næstformand Michael Kongstad modtager genvalg.

GLIMT | fra nær & fjern

Etableringsstøtteordningen 2025 er åben

Det er nu igen muligt at søge etableringsstøtte, hvis du er en ung gartner eller landbruger på under 41 år. Støtteordningen er delt op i to indsatsområder. Du kan enten få støtte til etablering af egen virksomhed eller støtte til fastholdelse af en virksomhed, hvor du helt eller delvist ejer virksomheden samt varetager den daglige drift. På ansøgningstidspunktet er det vigtigt, at den ansøgende virksomhed har et aktivt CVR nr., og at du som minimum har afsluttet en landmands- eller gartneruddannelse eller anden relevant professionsrettet uddannelse på samme eller højere niveau. Det er også muligt at få støtte, hvis du i stedet har to års relevant erhvervserfaring og har et realkompetencebevis, der viser, at du er optagelsesberettiget på uddannelsen til gartner eller landmand. Det er muligt at få et tilskud på 729.000 kr. til en heltidsvirksomhed, og 364.500 kr. til en deltidsvirksomhed. Ansøgningsrunden er åben fra 3. februar til 23. april 2025.

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med ansøgningsprocessen eller til at skrive ansøgningen, kan du kontakte Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Lave priser på sødkirsebær

Vækststandsning med strøm

En ny og kemifri løsning til at standse kartoflers vækst er kommet på markedet. Maskinen består af en generator, der producerer strøm, som kartoffelplanterne efterfølgende udsættes for. Behandlingen med strøm standser væksten øjeblikkeligt og gør kartoflerne klar til optagning, skriver Yding Smedie & Maskiner i en pressemeddelelse om maskinen fra tyske Crop.Zone. Metoden beskrives som både skånsom mod afgrøden og effektiv. Yding Smedie & Maskiner kørte demo med maskinen både i Danmark og i Sverige sidste år og beskriver erfaringerne herfra som meget succesfulde.

Trods inflation og stigende omkostninger til energi, gødning m.v. er lønningerne – selv om de er lave – fortsat den største udgift i produktionen af sødkirsebær i Tyrkiet. Her koster en arbejder omkring 1.000 tyrkiske lira om dagen, ca. 200 danske kr. Produktionsomkostningerne ligger i omegnen af 11,25 kr. pr. kilo (omregnet), skriver fagbladet EFM på baggrund af tal fra en rapport fra USDA – det amerikanske landbrugsministerium. Ved afsætning af sødkirsebær på det tyrkiske hjemmemarked i 2024 kom afregningsprisen imidlertid under produktionsprisen – ca. 10 kr. I tyrkisk detailhandel blev bærrene solgt til mellem 15 og 30 kr. pr. kg. De tyrkiske avlere vil derfor hellere sælge til eksport, fordi priserne her er højere. Men det er kun ca. 10 procent af den tyrkiske kirsebærproduktion, der bliver eksporteret, skriver EFM. De vigtigste eksportlande er Tyskland, Rusland og Irak.

Bødeniveau i Holland

Fra den 1. februar 2025 kan det hollandske arbejdstilsyn pålægge arbejdsgivere, der ulovligt ansætter migrantarbejdere, højere bøder. Virksomheder, der uden tilladelse ansætter medarbejdere fra lande uden for EU, risikerer en bøde på op til 11.250 euro pr. arbejdstager. Det maksimale beløb skal betales, hvis det ulovlige arbejde ledsages af konfiskation af pas, dårlige boligforhold eller andre alvorlige omstændigheder, der begås forsætligt. I øjeblikket er den maksimale bøde 8.000 euro, skriver frugtavlernes organisation, NFO, i et nyhedsbrev. I Holland skal alle arbejdsgivere også sikre, at medarbejdere modtager mindstelønnen og de lovbestemte feriepenge. Hvis dette ikke overholdes, kan det hollandske arbejdstilsyn pålægge arbejdsgiveren en bøde.

Stor pæreeksport

Sammen med Italien og Belgien er Holland de største pæreproducenter i Europa. Holland eksporterer 85 procent af alle dyrkede pærer til primært Tyskland, England, Italien, Spanien og Polen. Der er mere end 10.000 ha pærer i Holland – arealet har været relativt stabilt de seneste fem år, men før den tid steg det markant hvert år. Hollænderne selv konsumerer mange pærer – 2,8 kg pr. person i 2023. Det er betydeligt mere end forbrugerne i andre europæiske lande. To ud af tre hollandske husstande købte pærer i 2023. I England var det kun halvdelen af husstandene, der købte pærer, skriver fagbladet EFM.

Polske æblepriser

Polske afregningspriser på æbler steg i november 2024 til et niveau, der betegnes som godt efter polsk standard, nemlig en gennemsnitspris på 0,69 euro pr. kilo (5,18 kr.).

Sammenlignet med de seneste fem år, hvor den højeste pris har været 0,57 euro pr. kilo (4,28 kr.), og gennemsnitsprisen har været 0,41 euro pr. kilo (3,08 kr.), lå prisen i november 2024 således langt over, skriver fagbladet Fruitteelt ifølge tal fra EU’s AgriDashboard. Prisen gælder for pakkede æbler, men der er stor prisvariation mellem sorter. For ’Gala’ lå prisen omkring 0,80 euro pr. kilo (6,00 kr.), mens prisen for ’Jonagold’ lå omkring 0,60 euro pr. kilo (4,50 kr.).

Invasiv fladorm set i Sverige

Obama nungara er en fladorm, som i slutningen af 2024 blev konstateret i Skåne under nogle potter og plantekummer. Fladormen stammer fra Sydamerika, er 5-8 cm lang og ca. 0,5 cm bred. Farven på oversiden af fladormen er beige til mørkebrun med sorte langsgående linjer. Obama nungara spreder sig lokalt ved at kravle over jorden. Den findes ofte under dødt træ, sten, potter og lignende genstande i kontakt med jorden. Den lever af orme, snegle og andre fladorme. Obama nungara er ikke en skadegører på planter og er derfor ikke en karantæneskadegører. I EU og i Danmark er den ikke for nuværende registeret som en invasiv art, men i Sverige har man valgt at definere den som sådan og holde øje med, hvorvidt den kan overleve og sprede sig i den svenske natur. Fra dansk side er der ikke for nuværende nogle tiltag, men man følger med i udviklingen i Sverige.

For opklarende spørgsmål kan du kontakte Lene Eva Christensen, Hortiadvice, lchr@hortiadvice.dk.

RFID-tag til din plante

På fagmessen IPM Essen i januar introducerede Floramedia i samarbejde med virksomheden Checkpoint en lille label, der kan sættes på potten eller posen som enhver anden label. Det særlige ved denne label er imidlertid, at den på bagsiden er forsynet med et komplet RFID-tag, der kan kommunikere trådløst med en læser og dermed opsamle informationer om planten, og hvor den befinder sig i realtid. Det er f.eks. smart i forbindelse med transport, lagerstyring og produktionsplanlægning, hvor dataopsamling kan øge effektiviteten.

Guld til frøformeret Dahlia

FleuroSelect har udpeget to nye guldmedaljevindere blandt de nye sorter af udplantningsplanter, der scorer højest på kriterier som innovation, fremtoning og præstation. Takii Europe løber med den ene guldmedalje for Dahlia pinnata ’Black Forest Ruby’, der er en frøformeret dahlia med enkelte eller ganske lidt fyldte rubinrøde blomster i fantastisk kontrast til de næsten sorte blade. FleuroSelect fremhæver desuden ensartethed og nem produktion samt kontinuerlig blomstring frem til frost.

Guld var der også til Salvia splendens ’Estella Coral’ fra Van Hemert & Co. Den udmærker sig ved kraftigere og mere forgrenet vækst samt større blomster end det, der normalt kendetegner arten. De koralfarvede blomster er en tilføjelse til farveskalaen for frøformerede Salvia splendens

Hvis jorden er vig tig

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Digital hjælper i hverdagen

Kunstig intelligens, AI, har de seneste år taget store skridt fremad, og tekstbaserede AI-robotter som ChatGPT, Microsoft Copilot, Google Gemini, Meta Llama og DeepSeek har for alvor holdt deres indtog.

Tekstbaserede AI-robotter er værktøjer, der fungerer som digitale assistenter, der kan hjælpe med at formulere tekster, strukturere ideer og organisere information. Men hvad betyder det for gartneren og medarbejderne rundt i gartneriet, der arbejder med frilandsgrøntsager, væksthuskulturer, planteskoler og frugtproduktion?

Og hvordan kan disse værktøjer bedst udnyttes i en praktisk hverdag?

Tekstbaserede AI-værktøjer kan være en stor hjælp i gartnerens hverdag, især når det gælder skriftlige opgaver, planlægning og dokumentation. Men man bør anvende dem med omtanke, især når det gælder datasikkerhed. Ved at forstå både mulighederne og faldgruberne kan gartnere drage fordel af denne teknologi uden at kompromittere fortrolige oplysninger eller lade sig styre blindt af AI’s anbefalinger. AI er ikke en erstatning for menneskelig viden og erfaring, men den kan være et værdifuldt supplement i den moderne, professionelle gartneribranche.

AI som en digital assistent

En af de mest oplagte anvendelser af AI i gartnerfaget er som støtte til tekstforfatning. For mange praktikere er det skriftlige arbejde ikke den stærkeste side. AI kan være en hjælp til at skrive præcise og velformulerede e-mails, nyhedsbreve eller

arbejdsbeskrivelser. Det kan være særligt nyttigt ved intern kommunikation eller kommunikation med kunder, leverandører eller myndigheder, hvor et klart og professionelt sprog er vigtigt. AI kan også hjælpe med oversættelse, hvis man har internationale samarbejdspartnere eller ansatte. Derudover kan AI bruges til at strukturere tanker og idéer. Hvis man for eksempel skal lave en arbejdsbeskrivelse eller planlægge et arrangement, kan man begynde med at tømme hovedet for alle relevante tanker uden at bekymre sig om rækkefølge eller sammenhæng. Man kan frit notere stikord, løse overvejelser og tanker om relaterede emner. Chatbotten kan derefter hjælpe med at strukturere informationen, fremhæve de vigtigste hovedpunkter og opstille en logisk rækkefølge, så idéen bliver mere overskuelig og nemmere at præsentere for andre.

Hjælp til markedsføring og SoMe

Mange gartnerier laver markedsføring af deres produktion på sociale medier. AI kan hjælpe med at formulere fængende produktbeskrivelser, målrettede reklamer og opdateringer til sociale medier.

Hvis et gartneri sælger direkte til forbrugerne gennem en gårdbutik eller abonnementsordninger, kan AI hjælpe med at lave automatiserede e-mails med sæsonaktuelle tilbud eller påmindelser om bestilling.

Derudover kan AI hjælpe med at skabe og vedligeholde en hjemmeside ved at foreslå velformulerede tekster og beskrivelser, der gør det lettere for potentielle kunder at finde siden ved at bruge søgemaskineoptimerede beskrivelser.

Ved at bruge AI som en assistent i markedsføringen kan gartneriet spare tid og sikre en mere professionel kommunikation.

AI-genereret illustration – skabt med DALL·E.

Asbjørn Mols Nørgaard med hjælp fra AI, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

AI-genereret illustration – skabt med DALL·E.

Få AI til at arbejde for dig ”Prompting” er det tekniske begreb for at give AI’en en klar og præcis instruktion. Jo mere detaljeret din prompt er, desto bedre bliver svaret. Det handler ikke kun om at stille spørgsmål, men også om at angive format, tone og eventuelle specifikke krav til output.

Hvis du f.eks. vil have AI’en til at skrive et opslag til sociale medier, bør du beskrive, hvad det skal handle om, hvem målgruppen er, og hvilken tone det skal have. I stedet for blot at skrive ”Lav et opslag om grøntsager,” kan du skrive:

”Skriv et Facebook-opslag i en venlig tone om vores nye økologiske grøntsagskasse. Fokuser på bæredygtighed og lokale råvarer og afslut med en opfordring til at bestille via vores hjemmeside.”

En anden nyttig funktion er at bruge AIchatbots til korrekturlæsning. Her er et

eksempel på en god prompt, der sikrer en præcis og brugbar korrektur: ”Gennemgå følgende tekst for stave- og grammatikfejl. Markér de steder, hvor du foreslår en ændring, og forklar hvorfor.”

På den måde får du ikke blot rettet teksten, men også en forklaring, der gør det lettere at forstå forbedringerne. Dog er det vigtigt at huske, at AI ikke er fejlfri og bør bruges som en støtte snarere end en erstatning for menneskelig korrekturlæsning.

AI kan dermed blive en værdifuld digital assistent i gartnerens hverdag – både til markedsføring, kommunikation og kvalitetskontrol af skriftligt materiale.

Tænk over datasikkerhed

En af de væsentligste ulemper ved mange af de bredt tilgængelige chatbots er spørgsmålet om datasikkerhed. Generelt bør man ikke dele personfølsomme

Sådan kommer du i gang med ChatGPT

Du kan tilgå ChatGPT enten via en browser eller med en app til telefonen.

Via browser

• Gå til https://chat.openai.com

• Log ind eller opret en gratis konto

Via app

• Download ChatGPT-appen i App Store (iPhone) eller Google Play (Android).

• Log ind med din OpenAI-konto.

Når du har åbnet ChatGPT, kan du bare begynde at skrive.

Du kan f.eks. spørge:

• “Hvad er de bedste tips til at skrive en artikel?”

• “Forklar kvantefysik, som om jeg var 10 år.”

• “Giv mig en opskrift på en hurtig og nem pastaret.”

Jo mere præcis du er i din forespørgsel, jo bedre svar får du.

Vær specifik. Bed f.eks. om ”En kort artikel, der beskriver, hvordan AI påvirker hverdagen”, frem for blot at skrive ”Lav en tekst om AI.”

Du kan også justere tonen i teksten. F.eks: ”Skriv det som en professionel artikel” eller ”Forklar det som om, jeg er 12 år”.

Hvad er en AI-chatbot?

En AI-chatbot er et computerprogram, der bruger kunstig intelligens (AI), maskinlæring og naturlig sprogbehandling til at simulere menneskelig interaktion. AI-chatbots som ChatGPT og Google Gemini anvender store sprogmodeller (LLM) til at forstå brugerinput og generere tekst, billeder eller lyd baseret på forespørgsler. De nyeste modeller, såsom GPT-3 og nyere, er eksempler på generativ AI, der kan analysere store datamængder og skabe relevante svar i realtid.

oplysninger eller forretningskritisk information i åbne AI-platforme, medmindre man har sikret sig, at chatbotten opererer i et lukket og sikkert miljø.

Mange AI-modeller anvender brugerdata til at forbedre deres algoritmer, hvilket kan indebære en risiko for, at følsomme oplysninger utilsigtet bliver offentliggjort eller brugt til træning af fremtidige modeller. Særligt DeepSeek fra Kina har været i søgelyset både på grund af den hurtige vækst men også i relation til datasikkerhed. Det er vigtigt at være bevidst om, at forskellige AI-udbydere har forskellige politikker for datahåndtering, og at man som bruger selv har et ansvar for at beskytte sine oplysninger.

Derudover bør virksomheder være opmærksomme på, at åbne AI-platforme ikke altid er en pålidelig kilde til information, særligt når det gælder områder med strenge lovkrav. For eksempel bør rådgivning om pesticidregulering, miljøhensyn eller arbejdsmiljølovgivning ikke udelukkende baseres på AI-genererede svar, da ukorrekte eller forældede oplysninger kan føre til alvorlige konsekvenser både juridisk og miljømæssigt.

AI kan være et nyttigt værktøj til at generere udkast og skabe overblik, men den endelige vurdering bør altid foretages af fagfolk eller verificeres gennem autoritative kilder. n

Artiklen er skrevet i forbindelse med projektet ”AI i grønstsagsproduktion”, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Droner i grøntsager downunder

På en studietur i Australien og New Zealand stødte Lars Møller, HortiAdvice, på droner, som anvendes til forskellige formål i produktion af grøntsager, frugt og bær.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Alison Dugand og Lars Møller

En gang imellem opstår situationer, hvor det kan være nyttigt med en specialdrone i grøntsagsproduktion. På en studietur til det nordligste af Tasmanien besøgte jeg gartneriet Harvest Moon, der på et tidspunkt havde brug for dronehjælp. Det fik den ansvarlige for gartneriets produktion af gulerødder, Alison Dugand, til sammen med sin søn, Billy Dugand, at investere i en drone og etablere firmaet OctoDrones. Behovet for en drone er sjældent stort nok til, at det enkelte gartneri selv kan investere i både drone og uddannelse. Specielt certifikater, sikkerhedsprotokoller og uddannelse er en stor mundfuld i Australien. Derfor tilbyder Octodrones nu andre gartnerier dronehjælp på maskinstationsbasis i det nordvestlige Tasmanien.

Mange typer af opgaver

Dronen er lidt større, end dem vi normalt ser i landbruget. Den er udstyret med tank, dyser, spreder og kamera og er således veludstyret til at løse mange forskellige opgaver som f.eks.:

• sprøjteopgaver, herunder bladgødskning, frostbeskyttelse, svampesprøjtninger, feromoner til skadedyrskontrol samt til ukrudtsbekæmpelse i våde pletter, hvor sprøjten ikke kan køre.

• spredeopgaver som gødskning, udbringning af calcium (Calci prill), tilsåning af huller i marken eller såning af striber med ‘bankerplanter’.

• udbringning af sneglepiller, herunder kortlægning, ukrudtskort, NDVI-kort (et indeks, der bruges til at analysere planter og deres sundhed), opgørelse af udbytte i kartofler og broccoli ud fra plantetælling.

Nichemarked

Ifølge Alison Dugand er dronen ikke den mest effektive måde at sprøjte på, men hun

En flot mark med broccoli hos gartneriet Leaderbrand, der har tre farme på New Zealand.

Alison Dugand driver firmaet OctoDrones sammen med sin søn i Tasmanien samtidigt med, at hun er afgrødeansvarlig på gartneriet Harvest Moon. På billedet ses firmaets drone i fuld størrelse. Kapaciteten er 40 liter sprøjtevæske eller 50 kg gødning, og den kan overkomme 21 ha grøntsager eller 4 ha frugtplantage i timen. Dronen kan håndtere op til 1.500 kg gødning i timen.

Trailer med vand, batteri og blande-/skylletank til transport af en sammenklappet drone fra OctoDrones. På billedet er dronen foldet ud og klar til at lette.

En drone i aktion med sprøjtning af blomsterafgrøden Pyrethrum i en våd lavning i en tasmansk mark. Pesticider udbragt med drone kan kun anvendes, hvor etiketten tillader det.

har opdaget, at der er et nichemarked med et stort behov, som dronen kan udfylde.

- Det gælder f.eks. i perioder, hvor ekstrem nedbør forhindrer færdsel i markerne. Her kan dronen løse hasteopgaver i højværdiafgrøder som grøntsager eller blomsterkulturer som f.eks. Pyrethrum, der er en stor afgrøde i Tasmanien, fortæller Alison Dugand. Hun nævner, at dronen også anvendes i frugt- og bærplantager samt i vinmarker, hvor terræn og opbindingspæle vanskeliggør færdsel.

Når dronen flyver, opstår der nemt turbulens i luften på grund af vingerne.

- Det har både fordele og ulemper. Turbulensen sikrer afsætning af sprøjtevæske på både over- og undersiden af bladene. Til gengæld er det svært helt at undgå afdrift. Det gør dog ikke helt så meget, når der er tale om bladgødskning eller biologiske produkter, siger Alison Dugand, der også anvender dronen til at sprede nyttedyr.

- Det tager kun ganske kort tid at overflyve og behandle en mark, mens det store arbejde ligger i forberedelse af flyvningen og efterfølgende rengøring af dronen, siger den tasmanske dronepilot, der transporterer dronen på en trailer, hvor der også er vandtank, batterioplader, kemi og en landingsplatform. Dronen fylder kun 30 procent af den totale størrelse, når den er foldet sammen.

Høstprognose i broccoli

I New Zealand anvendes også droner i produktionen. Det så jeg hos gartneriet Leaderbrand, der dyrker grøntsager på tre lokationer på både Nord- og Sydøen. Her anvendes droner til bl.a. at tælle antal broccolihoveder og måle størrelsen på broccolihovederne inden høst. Leaderbrand er New Zealands største producent af babyleaves med mere end 200 ha babyleaves på friland og 11 ha i væksthus. Derudover har de produktion af salat, sukkermajs, broccoli, rød- og hvidkål, vandmelon, icebergsalat, citrusfrugter og asparges på i alt 2.500 ha jord.

Nick Pollock, der er ansvarlig for Leaderbrands produktion af kål, fortæller, at de med droner tæller planter og måler fordelingen af hovedstørrelser i broccoli. Metoden bliver hele tiden bedre og bedre,

fordi AI-teknologien løbende sammenholder optælling med høstdata. - Når markerne overflyves, udvælges tilfældige små felter, som filmes i lav højde, indtil ca. 10 procent af marken er kortlagt. Det er tilstrækkeligt til at forudsige hele markens størrelsesfordeling og estimere optimalt høsttidspunkt uden at bruge alt for mange timer på droneflyvning, siger Nick Pollock og nævner, at det tager ca. halvanden time for personalet på gartneriet fra start til slut at kortlægge en mark på fem hektar. Derefter sendes data til firmaet PolyBee, der er specialist i AI, machine learning og computer vision. PolyBee udarbejder et dashboard, der visualiserer fordelingen af hovedstørrelser og bestemmer både det optimale høsttidspunkt og udbyttet. Det er en stor hjælp i forhold til planlægningen af salget. n

Dronen med kamera til optælling og kortlægning af broccoli er ganske lille. Det er samme type, som anvendes i væksthus til høstprognose af tomat.

Artemy® høster tomater

Undgå at drukne i data

Data er det store dyr i åbenbaringen i disse tider, hvor der nærmest ikke er grænser for, hvor meget data, der kan genereres og indsamles om alt fra kultur og væksthus til salg og arbejdskraft. Ofte er al den data spredt rundt på apps, computere og andre virksomheders hjemmesider, så det dybest set ikke er til at finde rundt i. Det arbejder en forsker ved Wageningen Universitet i Holland på at gøre op med. Ved at bruge AI smart, kan al den data forvandles til værdifuld indsigt, lyder hans tese.

Gartneren har omfattende grøn indsigt og er i stand til at kombinere forskellig viden, som f.eks. at højere luftfugtighed i væksthuset reducerer fordampning, men øger risikoen for svampesygdomme. Et simpelt eksempel med få variable. Men i kraft af digitaliseringen er mængden af data eksploderet. Sensorer, modeller, AI, billedgenkendelse osv. genererer enorme mængder data.

Datadrevet produktion er en kunstart, der kræver identifikation af mulige korrelationer mellem de mange data. Her kommer AI ind i billedet med en hjælpende hånd. Universitetet arbejder til det formål tæt sammen med en række af gartneribranchens teknologileverandører for at få samling på datastrømmene. Det store spørgsmål er så, om det kan lykkes at udvikle et system, så gartneren ikke bliver druknet i grafer. Forskerens drøm er, at gartneren ikke behøver at kunne programmere, men blot kan stille et simpelt spørgsmål til en ChatGPT, som f.eks. ”Er der gennem de seneste år en korrelation i denne afdeling mellem sygdomstryk og klima?”

Intelligente insektfælder

Høstrobotten Artemy® fra hollandske Certhon og japanske Denso blev lanceret sidste år og fortsætter ifølge en pressemeddelelse fra Certhon sin fremfærd. I tomatgartneriet The Valley i Holland arbejder Artemy® med at høste klaser af cherry- og cocktailtomater på 8 ha, og Joost van der Voort, der er manden bag gartneriet, er ikke i tvivl om, at håndsrækningen fra robotten bliver en helt nødvendig del af fremtiden, hvor mangel på arbejdskraft og pres på lønomkostningerne bliver et tema i gartnerisektoren. Det krævede lidt tilvænning fra begge sider i begyndelsen af pilotforsøget, men Joost van der Voort er imponeret over, hvor hurtigt robotten blev tilpasset gartneriet – og han selv vænnede sig til den nye hjælper. Artemy® er udstyret med avanceret vision-teknologi, der scanner kulturen og opererer fuldautomatisk både nat og dag med en automatisk rækkeskiftefunktion. Robotten er efter pilotkørsler nu klar til det kommercielle marked.

Med bæredygtighed som et fornemt mål i plante- og fødevareproduktion er det vigtigt at minimere og effektivisere brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler mest muligt. På frugt- og grøntmessen FruitLogistica i Berlin i begyndelsen af februar fortalte dr. Silvia Schmidt fra Laimburg Research Centre om muligheden for at reducere pesticidforbruget ved hjælp af AI.

Succes handler i bund og grund om timing. I dag er det typisk medarbejdere i gartneriet eller plantagen, der holder øje med, om der kommer angreb af skadedyr. Det er dyrt og tidskrævende. Men med fælder med udstyr, der kan tage fotos i høj opløsning, monitere i realtid og identificere og tælle skadedyr, kan der spares meget arbejde, pointerede hun. Fælderne kan ligefrem udsende en alarm, når de opdager et planteskadeligt insekt, og så foreslå hvordan timingen af bekæmpelsen skal være, idet den rigtige timing afhænger af, hvilke insekter der er tale om.

- AI i jordbruget spiller ikke kun en rolle for at skabe større udbytte. Det åbner også en vej for at gøre produktionen mere effektiv og bæredygtig til gavn for kommende generationer, sagde Silvia Schmidt.

Foto: Certhon.

Lettuce types commercially available

Iceberg

Liberkin, Sprinkin and Firstkin: high yielding and uniform.

Little Gem

Themes: Suitable for all seasons.

Thespian: Suitable for summer production, even in hot conditions.

Romaine

Cimbral (new to market): field holding, consistent size and high resistance Nr.0.

Æbleavlere opdateret med det nyeste nye

Alt fra nye æblesorter og low-risk produkter til vækstregulatorer og klimaforandringer var på programmet, da kernefrugtavlerne mødtes til temadag. Ekstraordinært var der også demonstration af nye maskiner.

Annemarie Bisgaard

Æble- og pæreavlere blev tanket op med ny viden, da de mødtes til den årlige temadag i Odense den sidste onsdag i januar. 55 deltagere var lutter øren til et fyldigt program med indlæg om alt det nyeste fra forskere, konsulenter og firmafolk, og oven i hatten fik de også en demonstration af nye maskiner. Fem firmaer bakkede op om temadagen med indendørs stande.

Udtynding

Konsulent Maya Bojesen, HortiAdvice, der havde planlagt temadagens program, fortalte bl.a. om resultater fra demonstration af og forsøg med vækstregulatorer.

- I 2024 fik vi forsøgstilladelse til at bruge benzyladenin, der skal anvendes efter blomstring. Midlet virker selektivt, så det udtynder kraftigere i træer, der har mere behov for det, og svagere i træer, hvor der

er mindre behov. Midlet har en direkte effekt på frugtstørrelsen og fremmer blomsterknopdannelsen året efter, sagde Maya Bojesen og gennemgik ældre forsøgsresultater fra ’Clara Frijs’ og ’Elstar’, der viste, at der kan opnås virkning af midlet under danske forhold.

- Der blev givet dispensation til udtyndingsmidlet Pomoxon Ekstra i æbler og pærer i 2024, og der er også ansøgt om dispensation til 2025, men det er meget usikkert, om midlet er til rådighed fremadrettet.

Desuden gennemgik Maya Bojesen årets gang i plantagerne i 2024 med fokus på bl.a. det meget våde forår, der i værste tilfælde tog livet af frugttræer, som havde stået i vand, og generelt vanskeliggjorde sprøjtearbejdet.

- Der var mange perioder med fare for skurvinfektion, men primærsæsonen for skurv sluttede tidligt, sagde hun og understregede, at året generelt gik bedre end frygtet i de fleste plantager.

Beskæringsmaskinen Grizzly fra det polske firma Grunner klipper med vandrette savklinger ’vinduer’ inde i selve trærækken. Prisen for maskinen med fire arme og en arbejdshøjde på op til 3,6 meter er 34.000 euro inkl. en hydraulisk enhed og fragt fra Polen til Danmark.

Low-risk produkter

Peter Hartvig, der er forsøgsleder på AU Flakkebjerg, fulgte op med et indlæg om den fremtidige situation på pesticidområdet.

- Ud af ca. 1.000 aktivstoffer er der nu kun omkring en tredjedel tilbage, og endnu flere vil forsvinde. Da det er under fire procent af plantebeskyttelsesmidlerne, der sælges i Nordzonen, er Danmark således et lille marked for kemifirmaerne. Desuden har Danmark særligt strenge regler i forhold til beskyttelse af grundvand, når nye midler skal godkendes, sagde Peter Hartvig og nævnte, at i takt med at de syntetiske plantebeskyttelsesmidler forsvinder, vil der antageligt blive et større udbud af biopesticider.

- Det gælder bl.a. de såkaldte low-risk produkter, der, som ordet siger, har en lav risiko for menneskers og dyrs sundhed samt miljø. 71 stoffer er i øjeblikket defineret som low-risk stoffer i EU, og heraf findes 15 pt i Danmark. Eksempler på low-risk produkter er Serenade og Armicarb, mens

Deltagerne på den velbesøgte temadag

i Odense fik tanket op med viden om bl.a. vækstregulering, biopesticider og dyrkning tilpasset klimaforandringer.

Kumulus S, Flipper og Lalstop G46 WG er kandidater til low-risk.

- Low-risk produkterne og basisstoffer virker ikke helt på samme niveau som de syntetiske pesticider, bl.a. fordi de er mere specifikke i deres krav til sprøjteteknik, additiver, blandinger m.v. De fleste low-risk produkter er kontaktmidler, hvilket betyder, at skadegørerne skal rammes for at opnå virkning. Low-risk midlerne nedbrydes hurtigere og er ikke så regnfaste, så der skal typisk behandles oftere, pointerede forsøgslederen.

FrostProinno og FruitAdapt

Et trekløver af forskere fra AU og AAU, Martin Jensen, Antonios Petridis og Majken Pagter, fortalte om to GUDP-projekter. Det ene er FrostProinno, hvor der udføres forsøg med beskyttelse af blomster mod nattefrost, primært i æbler, men pærer og sødkirsebær inddrages også. Der afprøves både knopforstærkere, vegetabilske olier og beskyttende tåge. Desuden ses der på grundstammer og sorter, og der skal udvikles indikatorer for knoppers frostfølsomhed i det fireårige projekt, som løber frem til midten af 2027.

Selv om klimaforandringerne kan resultere i store mængder nedbør som i den seneste sæson, er et nyt fireårigt GUDP-projekt med titlen FruitAdapt søsat i efteråret 2024. Projektet tager udgangspunkt i, at der kan optræde lange tørkeperioder, og derfor er der fokus på at identificere tørkeresistente æblesorter og grundstammer og på at forbedre jordens evne til at holde på vand. Det anslås, at projektet vil føre til reduceret CO2-udledning på grund af reduceret udbyttetab.

Beskæringsmaskine

Temadagen sluttede hen på eftermiddagen med en demonstration af to maskiner i en æbleplantage i Kirkendrup nordvest for Odense. Den første var en polsk beskæringsmaskine, der klipper grenene inde i selve træerne og laver en slags ’vinduesbeskæring’.

- Den frontmonterede maskine er udstyret med fire arme hver med to vandrette rundsavsklinger plus en separator, der sørger for, at træernes stammer ikke berøres af klingerne. Hver arm er justerbar, og der er hydraulisk regulering af både hastigheden og hældningen, fortalte Dawid Kowalski fra firmaet Grunner, der har udviklet maskinen for tre år siden på fabrikken vest for Warszawa.

Maskinen er konstrueret med det formål at nå grene inde i træet og dermed også nedhængende grene, så der bliver luft og lys inde i selve træet. Desuden sparer maskinen tid i forhold til den dyre håndbeskæring.

- Jorden må helst ikke være alt for ujævn af hensyn til kvaliteten af maskinens arbejde. Det er også bedst at foretage en maskinbeskæring af træernes sider først for at fjerne de et- og toårsskud, der stikker ud, sagde den polske fabrikant og nævnte, at der indtil videre er solgt ca. 25 maskiner i Europa, heraf 10 i Polen og en hel del i Holland.

El-maskine til høsthjælp

Den anden maskine, der blev demonstreret, var en fuldt elektrisk version af den kendte hjælpemaskine til høst – Pluk-OTrak – der er det seneste skud på stammen fra Munckhof i Holland.

Den velkendte Pluk-O-Trak fra hollandske Munckhof fås nu i en fuldt elektrisk version med seks bevægelige plukkearme. Den kører på et genopladeligt batteri, der kan holde i 12 timer. Pris ca. 70.000 euro.

Der var stor interesse for at smage på otte nye æblesorter: Crimson Crisp, First Kiss/ Rave, Freya, WUR29/Bloss, Braeburn Marired, WUR6/Eden, Pia 41 og WUR28/Wuranda.

- At plukke kernefrugt er tidskrævende. Med en maskine af denne slags kan man spare 30-40 procent af arbejdskraften, idet én person kan plukke op til 250-300 kg i timen, lød det fra salgsdirektør Han Smits, der var på rundtur i de nordiske lande for at demonstrere den støjsvage maskine. - Fire til seks medarbejdere kan plukke fra jorden eller fra de vandret og lodret bevægelige platforme. Batterierne lades op med en indbygget dieselmotor eller med 220V strøm. Maskinen er udstyret med firehjulstræk, automatisk nivelleringskorrektion og en fuldautomatisk kasseskifter. Desuden undgår man de skader på æblerne, der typisk opstår, når man bruger plukkeposer, sagde salgsdirektøren. Han pointerede, at maskinen også kan udstyres med Munckhofs M-Connect-system, der ved hjælp af gps-koordinater og en tælleenhed automatisk kan registrere antal høstede frugter på hvert enkelt træ, frugternes størrelse og farve samt foretage tidsregistrering. Disse data kan følges i et tilhørende softwareprogram og tilgås fra mobiltelefonen. Den eldrevne version har været på markedet i to år, og indtil videre er der solgt godt 40 eksemplarer, især til frugtavlere i Sydtyrol, oplyste Han Smits. n

Vi er nødt til at samarbejde om afsætning”

Afsætning og arealet med danske æbler var en del af beretningen på kernefrugtavlernes generalforsamling, der var helt uden debat og resulterede i en reduceret bestyrelse.

Strukturudviklingen var et af emnerne i Æble/Pære klubbens bestyrelsesberetning ved generalforsamlingen, der blev afviklet som en del af temadagen den 29. januar 2025 i Odense. Klubformanden Jan Jager nævnte, at der er fem færre medlemmer i klubben i forhold til året før, så medlemstallet nu er på 54.

Æble/Pære klubben

• Æble/Pære klubben har 54 medlemmer.

Det samlede danske areal med æbler og pærer er på ca. 1.650 ha, både intensivt og ekstensivt dyrkede arealer, og både konventionelle og økologiske. Tallet kommer fra Landbrugsstyrelsen og dækker arealer ansøgt med grundbetaling i 2024. - Vi står over for den udfordring, at dansk produktion af kernefrugt kan blive så lille, at vi ikke er interessante for indkøbskæderne. Derfor er vi nødt til at samarbejde og indgå alliancer om afsætningen for at blive ved med at være en interessant og troværdig samhandelspartner, sagde Jan Jager, der nævnte, at 90 procent af det danske frugtforbrug – vel at mærke al slags frugt, også bananer og appelsiner – er importfrugt. I 1960 var det tal ca. 40 procent.

Reduceret bestyrelse

Der var genvalg til tre af de fire medlemmer, som var på valg til Æble/Pære klubbens bestyrelse. Mogens Hastrup, Kirstineborg i Hjortshøj, ønskede ikke genvalg, og det lykkedes ikke at finde en kandidat til at erstatte ham. Bestyrelsen i Æble/Pære klubben er derfor reduceret fra otte til syv medlemmer, som det næste år er Jan Jager, Niels Mortensen, Johan Laubjerg, Erik Lolle, Kim Nielsen, Henning Jensen og Frederik Hansen. Suppleant er Klaus Dalgaard.

Efterlysning af unge frugtavlere I forbindelse med generalforsamlingen efterlyste en ung frugtavler, Jens Brix Richter, Brovejens Frugtplantage i Aalestrup, andre unge frugtavlere, der gerne vil være med i en gruppe af nyetablerede frugtavlere – eller unge, der overvejer at starte op.

- Foreløbig er vi fem unge, der inden for de seneste tre-fire år er startet med egen frugtplantage. Vi vil gerne have flere med, så vi kan mødes og støtte hinanden fagligt i, hvordan det er at starte op som frugtavler. Gruppen skal først i gang med at etablere sig nu, så det vil være fint at få flere med fra starten, lød budskabet fra Jens Brix Richter, hvis kontaktdata findes på frugtplantagens hjemmeside. n

Jens Brix Richter, der har overtaget Brovejens Frugtplantage i Himmerland efter sin farfar Finn Brix Mikkelsen, efterlyser flere unge frugtavlere at mødes med.

• Klubbestyrelsen består i 2025 af syv medlemmer mod tidligere otte.

• Kernefrugttemadagen er arrangeret af Æble/Pære klubben og HortiAdvice.

Frugtavler Jan Jager, formand for Æble/ Pære klubben.

Annemarie Bisgaard

KREBS’

Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation

of Denmark

Egedal plantemaskine type C

Plantning af grønsags- og planteskoleplanter

Hvor er den samlende grøntsagsstemme?

Der hersker reformiver. Trepartsmøder overalt i landet. Alle er spændte på, hvordan store strukturforandringer skal påvirke egen bedrift. På ca. 0,5 procent af Danmarks areal dyrkes frugt, grønt, bær, urter og svampe. Ingen er vist i tvivl om, at denne halve procent netop er det areal, som i fremtiden er grundpillen i danskernes måltider både morgen, middag og aften.

Det er et stort paradoks i tiden, at der ikke er en offentlig stemme og hånd i ryggen til lige præcis denne halve procent af landbrugsarealet. Hvor er de politikere, som taler højt og længe om generationsskifte, mangfoldigt udvalg og nye produktionsformer? Og hvor er den samlende stemme for avlere, der slås med både stigende produktionsomkostninger, uden at salgsprisen følger med, og med større administrative byrder, der får læsset til at være uoverkommeligt at trække?

Med treparten fik Fonden for Plantebaserede Fødevarer fordoblet budgettet. Fondens bestyrelse, hvortil jeg er udpeget, skal uddele 162 mio. kr. alene i 2025. Ansøgningsfristen er den 15. maj, og dette skal være min opfordring til alle avlere af frugt, grønt, bær, urter og svampe om at samle sig og sende nogle ansøgninger, som virkelig kan rykke for det erhverv, som er det bærende for fremtidens grønne tallerken. Tænk, hvis vi kunne få en kæmpestor, national kampagne, som reelt hjalp danskerne til at lave meget mere og meget bedre mad med planter.

Egentlig er det en ringe trøst med en pulje penge til at fremme planterne og plantespisningen. Det allerstørste ønske er en samlet, stærk og klar stemme og gode rammevilkår for et erhverv, der burde have alle muligheder for at lave så meget vigtig mad på meget lidt plads.

Kom med en stærk, tydelig og samlet grøntsagsstemme!

Egedal bedformer massano Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Egedal power rake tværstrigle

Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

TOTALLEVERANDØR

Torvegade 39 · 7160 Tørring · Tlf. +45 75 80 20 22 · info@egedal.dk

TOTALLEVERANDØR

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

20 - 8983 Gjerlev / Tlf :

Givtigt samarbejde om svensk frugt

I Sverige har SydGrönt og Äppelriket indgået et samarbejde for at styrke den svenske frugtproduktion og reducere omkostningerne.

Fagbladet Viola skriver om status på samarbejdet efter den første sæson.

Ann Richardsson, Viola, ann@viola.se

SydGrönt, Äppelriket og Ann Richardsson

I slutningen af 2023 indgik den svenske salgsorganisation SydGrönt og medlemsorganisationen Äppelriket i Skåne en samarbejdsaftale for at styrke den svenske frugtbranche. Noget, som betød en del forandringer for de tilknyttede virksomheder i både SydGrönt og Äppelriket. Sidstnævnte ejes af 50 frugtavlere i Skåne, Blekinge, Småland og Östergötland.

Samarbejdet blev i praksis indledt i februar 2024, og det følgende forår stod Äppelriket fortsat for salget af medlemmernes frugt med støtte fra SydGrönt. I løbet af

En ny, svensk tilgang til at reducere madspild er klasse II æbler i en pose med teksten ’Tokiga & brokiga men lika goda’, der fortæller, at æbler af anden sortering kan være gode nok trods deres udseende. Her en tokilos pose med sorten 'Frida', str. 55+.

sommeren og efteråret 2024 overtog SydGrönt salgsopgaverne og al fakturering for alle de frugtavlere, der slutter op om SydGrönt.

Frugtkvalitet

- Vi har arbejdet hårdt for at få konsensus, hvad angår frugtkvaliteten, og vi har også arbejdet meget med salget for at mindske spild, siger direktøren for SydGrönt, Martin Löfstedt, og nævner eksempelvis, at æbler i klasse 2 er blevet solgt i tokilos poser med overskriften ’Tokiga & brokiga men lika goda’ (’Skøre & forskellige, men lige gode’/ red.). Et tiltag, der ifølge direktøren faldt godt ud, og Coop var de første til at sælge disse. Flere butikker har fulgt trop.

Hård salgssæson

- Når vi kigger frem mod salget i 2025, er der en anden stor opgave, vi skal blive enige om. Nemlig hvilke sorter, der skal sælges i løbet af efteråret, og hvilke sorter der skal opbevares på ULO-lager.

Det er en vigtig del af vores arbejde for at højne kvaliteten og forbrugernes opfattelse af svenske æbler, siger Anette Ekstrand, der er produkt- og markedschef ved SydGrönt.

Hun ser partnerskabet med Äppelriket som en langsigtet satsning for at fremme svensk frugtavl. En fælles position på

Jan Ehrensvärd, bestyrelsesformand, Äppelriket i Kivik, hvor avlernes frugt fortsat håndteres.

markedet gør det mere sikkert for avlerne, men alligevel blev 2024 et hårdt år, hvor salget lå 20 procent lavere end tidligere år. Hovedsageligt på grund af mange æbler i haverne, så efterspørgselen efter svensk frugt i butikkerne faldt.

- Det har været svært, konstaterer Martin Löfstedt.

Sponserer Kiviks æblemarked Men der er håb om, at tallene vender. Mange æbler kom på ULO-lager i efteråret, og indførelsen af EU’s skolefrugtprogram i 2025 kan betyde, at svenske skolebørn lærer at holde af svensk frugt fra en tidlig alder.

- SydGrönts overtagelse af salg og administration har medført en udvidelse med totre medarbejdere. I løbet af 2024 har SydGrönt og Äppelriket været hovedsponsor for æblemarkedet i Kivik, hvor der hvert år skabes en æbletavle, og samtidig kan de besøgende se, hvad svensk æbleproduktion har at byde på. Det er en god måde at promovere svenske æbler på, siger Martin Löfstedt.

Ny rolle

Äppelrikets rolle bliver noget forandret med fusionen, selv om dets brand vil leve videre. Al lagring og pakning sker lige som tidligere hos Äppelriket for de medlemmer, som har valgt at anvende deres tjenester i Kivik. Martin Andersson, tidligere produktionsansvarlig, er nu direktør i Äppelriket, og Jan Ehrensvärd er bestyrelsesformand for Äppelrikets økonomiske forening. Han konstaterer, at partnerskabet er et vigtigt skridt.

- Med SydGrönts overtagelse af salget kan Äppelriket i Kivik have fuldt fokus på lagring, sortering og pakning, så den del bliver så effektiv som muligt. Vi kan koncentrere os om vores kernevirksomhed, og det har allerede givet gode resultater, siger Jan Ehrensvärd.

Større engagement

Samarbejdet med SydGrönt ser Jan Ehrensvärd som et stort plus, fordi de med et større udbud kan blive en endnu bedre partner i forhold til de store kunder, som gerne vil have svenske æbler året rundt. Han mener, at SydGrønt med sin størrelse og specialkompetencer har meget at bidrage med, og at samarbejdet var en helt logisk vej at gå i takt med stigende krav fra både markedet og myndighederne.

Jan Ehrensvärd noterer sig, at flere af avlerne nu er mere engagerede, da de indgår i forskellige arbejdsgrupper sammen med personalet hos SydGrönt, hvor de bl.a. fokuserer på kvalitet, og hvordan svensk frugtavl kan styrkes på kort og på lang sigt. - Vi er kommet et godt stykke vej, men der findes stadig mange spændende ting at tage hul på, konstaterer Jan Ehrensvärd.

Artiklen har tidligere været bragt i det svenske fagblad Viola 10/2024. n

SydGrönt og Äppelriket var i 2024 hovedsponsorer for æblemarkedet i Kivik, som med denne karakteristiske æbletavle og et stort program lokkede mange besøgende til. Kunstneren Emma Kap Lundström stod for æbletavlens motiv med navnet Morgenrøde.

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Martin Löfstedt, direktør, SydGrönt.

Vestjysk løgvinder

De højeste udbytter af konventionelt dyrkede spiseløg kommer oftest fra landets mildere egne. Det viser tidligere års løgkonkurrencer. Men i år blev vinderen utraditionelt fundet i det vestlige Vestjylland.

Annemarie Bisgaard

Peder Krogsgård og Annemarie Bisgaard

Grøntsagsproducent Preben Bendtsen, Sdr. Nissum i Vestjylland, vandt i år titlen som Årets Løgavler med et udbytte på 58,1 tons pr. ha, da Avlerforeningen af Danske Spiseløg den 27. januar for 19. gang kårede producenten med det højeste udbytte af konventionelt dyrkede løg. Der var et tæt kapløb mellem de tre bedste avlere, idet anden- og tredjepladsen, der gik til henholdsvis VB-Agro, Nakskov, og Axel Månsson, Brande, havde udbytter på henholdsvis 57,9 tons pr. ha. og 57,5 tons pr. ha. Gennemsnitsudbytterne hos de 11 deltagere i den konventionelle del af konkurrencen var lavere end sædvanligt, nemlig 51,5 tons løg pr. ha mod 62,3 tons pr. ha i 2023.

Økologiske vindere

De økologiske løgavlere dystede sædvanen tro også om at opnå det højeste udbytte.

Formanden for Avlerforeningen af danske Spiseløg, Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, Samsø, t.h., styrede årsmødets stramme, faglige program i samarbejde med bl.a. konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice. Brdr. Kjeldahl vandt også konkurrencen om det højeste udbytte i økologiske løg, som virksomheden dyrker på tredje år, dog kun ca. 1,5 ha.

Her var dog kun fire deltagere, og vinderen blev Brdr. Kjeldahl, Samsø, med et udbytte på 37,4 tons pr. ha. På anden og tredjepladsen kom Axel Månsson og Gram Slot. Gennemsnitsudbyttet hos deltagerne med økologiske løg blev på 29,5 tons pr. ha, hvilket også er mindre end året før, hvor gennemsnitsudbyttet lå på 33,6 tons pr. ha.

Elendigt løgvejr

Årsagen til det dårlige løgår i 2024 findes i vejret.

- Allerede fra foråret var det alt for vådt og umuligt at lave et godt såbed. Jorden var ganske enkelt ikke tjenlig, og det fortsatte med at være vådt mange steder, fortæller

Preben Bendtsen, Sdr. Nissum i Vestjylland, vandt i år titlen som Årets Løgavler med et udbytte på 58,1 tons pr. ha i denne konventionelt dyrkede mark med sorten ’Hytune’. Præmien var 7.000 kr., en pokal og en vingave.

konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice, der er primus motor i løgkonkurrencen.

- Det betød, at ukrudtsbekæmpelsen var besværlig og langvarig både i de økologiske og de konventionelle løg. Ukrudtet blev ved med at spire langt ind i juli måned. Mange løg var to uger bagefter til sankthans, hvor planterne helst skal have otte blade for i sidste ende at give et godt udbytte, lyder det fra konsulenten.

- Heldigvis var der rigtig fint vejr i sensommeren, men så kom den største plage af alle. Løgskimmelen bredte sig som en steppebrand. De mindst angrebne marker så vi i Vestjylland og Midtjylland samt på Stevns og Lolland. Desuden var der mere

Axel Månsson, Brande, vandt kvalitetskonkurrencen for gule løg med sorten ’Hytune’. Præmien blev modtaget af tre medarbejdere, fra venstre Jørgen Gylling Jensen, Anders Gammelvind og Jonas Lauth Pedersen.

Sædvanen tro var der også storløgskonkurrence på årsmødet. Hans Ingemann, Hårlev, medbragte det største gule løg, som vejede 794 gram. Det største rødløg blev i år leveret af VB Agro, Nakskov, og vejede 716 gram. Til sammenligning vejer de to løg af ’almindelig’ størrelse (60-70 mm) på billedet 142-143 gram.

tørt på Sjælland og Lolland, og derfor er det i disse områder, vi i år fandt vinderne af løgkonkurrencerne. I normale år høstes der ikke så høje udbytter i disse områder, siger Peder Krogsgård og påpeger, at danske løgavlere ikke har specielt gode muligheder for at bekæmpe løgskimmel, fordi der hele tiden forsvinder bekæmpelsesmidler. Mulighederne i Danmark er dårligere end hos konkurrenterne i resten af Europa - Frøfirmaerne arbejder på at forædle nye sorter, der er resistente mod løgskimmel, men indtil nu er der kun kommet sorter, der er mindre modtagelige, og det er slet ikke nok i et år med så kraftige angreb som i 2024, siger Peder Krogsgård og nævner, at det totale udbytte af danske løg i 2024 kun blev på ca. 50.000 tons mod ca. 60.00065.000 tons årligt de seneste tre år.

Bedste løgkvalitet

På løgavlernes årsmøde blev de røde og gule løg med den bedste kvalitet også kåret. Bedømmelsen foretages af mødets deltagere. Vinderen af kvalitetskonkurrencen for de gule løg blev Axel Månsson, Brande, med sorten ’Hytune’ høstet 24. september, og vinderen med de bedste røde løg blev Henrik Petersen, Otterup, med sorten ’Red Tide’ høstet den 25. september. n

Jubilæumsår

Avlerforeningen af Danske Spiseløg kan i år fejre 70 års-jubilæum, som blev markeret med en jubilæumsmiddag ved årsmødet i Vejle og med udgivelse af et fagligt jubilæumsmagasin på 20 sider.

Foreningen, der i 1955 blev stiftet med baggrund i en vanskelig afsætningssituation, fik hurtigt stor tilslutning, og i 1956 var der 104 medlemmer. I dag har foreningen 21 aktive medlemmer med i alt 1.529 ha spiseløg, hvoraf 26 procent dyrkes økologisk. 70 deltagere var med til årsmødet i Vejle den 27.-28. januar 2025.

Sponsorer

Avlerforeningen bakkes godt op af firmaer, der sælger frø, produkter og maskiner til løgproduktion. 17 firmaer udstillede med stande ved årsmødet, og seks af dem sponserede i år løgkonkurrencen med pengepræmier, blomster og vin. Sponsorerne var Bejo Nordic, Hazera, Olssons Frö, SW Horto, Grimme Skandinavien og FarmDroid.

Stig F. Nielsen, der gik på pension fra HortiAdvice i 2020, har redigeret løgavlernes jubilæumsmagasin i anledning af foreningens 70 års-jubilæum.

Sorten ’Red Tide’ dyrket af Henrik Petersen, Otterup, fik præmien for bedste kvalitet af røde løg.

DANSK GARTNERI | Nyheder

Høringssvar vedr. afgrødeliste

For at gøre etiketterne på plantebeskyttelsesmidler lettere at forstå har Miljøstyrelsen indledt en proces, som skal forbedre etiketterne og på sigt gøre dem elektroniske.

Hidtil har afgrødekoder primært været et værktøj, som er blevet benyttet i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte. Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde en afgrødeliste, hvor man vil koble de eksisterende afgrødekoder anvendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø op på de afgrødetermer, der skal benyttes, når man som producent skal sikre, at et middel er godkendt til en given afgrøde/kultur.

Dansk Gartneri og HortiAdvice har haft denne liste i høring. Særligt vedrørende prydplanter og planteskolekulturer vurderes der stadig at være uklarheder i forhold til, hvordan planterne i praksis produceres, og hvad formålet med planterne er. Ligeledes vurderes producenterne stadig at være usikre på, hvilke sprøjtemidler de må anvende til en given produktion. Dette har Dansk Gartneri i samarbejde med HortiAdvice gjort opmærksom på, og vi er fra Miljøstyrelsens side blevet lovet, at man vil indkalde til møde om emnet.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Opbevaring af sprøjtevæsker

I 2024 gjorde Dansk Gartneri Miljøministeriet og Miljøstyrelsen opmærksom på, at der var behov for, at rester af opblandede sprøjtevæsker med plantebeskyttelsesmidler kan opbevares lovligt i særlige beholdere.

Vi glæder os derfor over, at der er kommet nye regler, så der ikke længere er tvivl om, hvorvidt man kan gemme for eksempel en rest sprøjtevæske, så længe man overholder reglerne om, at mindre sprøjtetanke/beholdere er mærket med de korrekte oplysninger. Beholdere skal således være mærket med:

• Navn og registreringsnummer på de plantebeskyttelsesmidler, der indgår i sprøjtevæsken.

• Sprøjtevæskens koncentration.

• Dato for overførsel til sprøjtetanken.

De nye krav er indført i forbindelse med revideringen af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen pr. 1. januar 2025. Som for de originale emballager med plantebeskyttelsesmidler gælder der regler om, at opblandede eller koncentrerede sprøjtevæsker skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende. Desuden må sprøjtevæsker ikke efterlades et sted, hvor der er adgang for uvedkommende.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Opdeling

af partier ved importkontrol

TRACES er det elektroniske system, som styrer og overvåger processen ved importkontrol. Importkontrol skal sikre, at skadelige sygdomme og skadedyr ikke spredes i EU’s landbrug og økosystemer.

Der er uenighed i EU om, hvordan sendinger defineres og håndteres, idet EU-reglerne foreskriver, at en sending ikke kan opdeles, før kontrollen er afsluttet, hvilket skaber problemer for nogle medlemsstater.

Nederlandene har fremsendt en redegørelse, som beskriver medlemsstaternes behov for at kunne håndtere de enkelte partier i en sending separat. Danmark vil bakke om en mere smidig administrativ løsning for såvel afvisning og godkendelse af delpartier i en importsending, hvilket p.t. ikke er muligt i TRACES.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Import af stiklinger udfordret

SCoPAFF er en ekspertkomité under EU-Kommissionen, der arbejder med regulering og lovgivning inden for blandt andet plantesundhed, herunder invasive arter og plantebeskyttelse. SCoPAFF består af repræsentanter fra alle EU-lande og spiller en vigtig rolle, når forslag fra EU-Kommissionen om blandt andet plantesundhed skal godkendes eller afvises.

På et SCoPAFF-møde i november blev kravene ved produktion og indførsel af urodede stiklinger af Calibrachoa og Petunia fra Guatemala og Kenya samt den opfølgende kontrol i EU efter indførsel drøftet. Visse medlemsstater – herunder Danmark – påpegede behovet for, at importøren har oplysninger om, hvilke operatører der er autoriseret til at videredyrke planterne, forsyne dem med plantepas og sikre, at de kun afsættes til disse operatører. I en række høringssvar beklager EU-Kommissionen de ekstra administrative byrder, der pålægges importører/producenter i EU, men ændrer ikke teksten til forslaget. Slovakiet har efterfølgende informeret om, at landet ikke kan tilslutte sig forslaget, da det ikke bliver muligt at spore planterne i EU. Danmark deler Slovakiets bekymring og kan ligeledes ikke tilslutte sig forslaget.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

FLORA DANIA FORÅRS HANDELSPLADS 2025 26.-27. MARTS

Logistikvej 25A, 5250, Odense SV

e planter og blomster, artnere og Danske rene op til årets første handelsplads. Vi ses !

26 marts 09:00-16:00 27 marts 09:00-15:00

Logistikvej 25A, 5250 Odense SV, Danmark

Niklas Pedersen 0730-98 87 84

NSP@YSM.DK

THE GREEN WAY TO GROWTH

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230

Leif Jensen 0045-616 142 89

LJ@YSM.DK

Natur, tropestemning og sjov tobak

Fagmessen IPM Essen spejler tidens tendenser, der stritter i mange retninger. Forbrugerne går op i miljø, drømmer om natur og biodiversitet, og samtidig stortrives begejstringen for tropiske planter.

Hollandske Rijnbeek Perennials har udviklet en række såkaldt klimasikre planter, der er samlet i konceptet Climate Gardeners™ med mix til alle årstider. Stauderne er dyrket i planteskolens egen fuldstændig sphagnumfri jordblanding og sælges i 9 cm genbrugspotter.

IPM Essen løb for 41. gang af stablen i det store tyske Messe Essen kompleks 28.-31. januar 2025. Fire dage med fuld fart på i de mange messehaller fyldt med planter, blomster, teknik og alt muligt andet, som gartnerier, havecentre og florister sælger eller har brug for i hverdagen. I forlængelse af messen melder arrangørerne om stor succes skabt af såvel flere udstillere som flere besøgende end i 2024. 1.434 udstillere fra 45 forskellige lande fyldte hallerne så nogenlunde, selvom der fortsat var plads til loungeområder, der kamuflerede hjørner med usolgte stande.

Der er stadig et stykke op til såvel udstillertal som besøgstal fra de gode gamle dage før corona-pandemien, men kurven vender igen den rigtige vej. 40.000 besøgende gæstede messen i år, og heraf var 44 procent udenlandske. Det er en fremgang på 5 procent sammenlignet med 2024.

Trendtur med Mr. Plant Geek

Hvad er mon nyt i år? Jagten på svaret på det spørgsmål foregår rundt i hallerne. Nyt var det i hvert fald, at den underjordiske hal 1A, der plejer at rumme nyhedsstand, trendzoner og floristkonkurrencer i år var viet til forårsudgaven af Landgards ordremesse med række efter række af haveplanter i vintertilstand. I stedet var

Virksomheden Seedstockers, der blev grundlagt i Barcelona i 2017, skabte iøjnefaldende fornyelse på 2025-udgaven af IPM Essen med et stort sortiment af frø til forbrugere, der gerne vil dyrke hamp i haven.

Der var en fornem pris til Rosa Eskelund, Roses Forever, for en gul snitrose med usædvanligt mange blomster pr. stilk. En enkelt stilk er en hel buket i sig selv.

nyhedsstand med videre kommet frem i lyset over jorden, hvilket absolut var en fordel. Nyhedskonkurrencen IPM Neuheiten 2025 bød på 55 planteintroduktioner, heriblandt en del spændende nyskabelser. Der blev uddelt priser i syv forskellige kategorier samt en ærespris, der gik til Kordes Jungpflanzen Handels Gmbh og Heinje Baumschulen for Hibiscus syriacus ’Flower Tower Ruby’, der har en smal søjleformet vækst og derfor er oplagt til små forhold. Danske Roses Forever løb med intet mindre end prisen i snitblomstkategorien for Rosa hybrid Under the Stars™ Rosa Loves Me®, der udmærker sig ved at have et stort antal blomster pr. stilk og en lang holdbarhed. Vindersorten er varmt gul med et glitrende grønt skær. Nyt var det også, at messearrangørerne havde hyret den meget populære influencer Michael Perry alias Mr. Plant Geek til at tage de besøgende med på trendtur på nyhedsstanden, hvor han fremhævede sine favoritter og deres plads i trenden. Her fik mange af nyhederne flotte ord med på vejen fra en begejstret og scenevant plantenørd.

Lotte Bjarke

Dyrk sjov tobak i haven

Nyt er det vel ikke, at forbrugernes fokus på miljø, klima og bæredygtighed afspejler sig i måden, planter og produkter præsenteres på. Det noget uklare begreb klimaplanter blev flittigt bragt til torvs, men også planter, der på den ene eller anden måde gør noget godt, blev flittigt fremhævet. Noget godt for biodiversiteten, CO2-belastningen eller indeklimaet for eksempel. Men trenden kigger samtidig en anden vej. Natur og planter er populære, og det skal også afspejle sig indretningen, hvor grønne planter i massevis skaber den junglestemning, forbrugerne higer efter. Indendørs må plantevalget gerne være eksotisk. Det

Michael Perry alias Mr. Plant Geek gav som kendt planteinfluencer trendture på IPMs nyhedsstand, hvor han fremhævede egne præferencer som f.eks. Cordyline og selvfølgelig de prisvindende plantenyheder.

Orkideer til haven er ikke nyt, men der sker en fortsat udvikling og forbedring af sorterne, så måske de bliver en del af fremtidens sortiment. Forbrugerappellen er i hvert tilfælde ikke svær at få øje på. Calanthe er en vintergrøn staude, der blomstrer i maj-juni. Ifølge udstilleren Opti-Flor tåler denne orkide ned til -10 grader, mens Cyprimedium, der også er i sortimentet, kan klare -25 grader.

Alstroemeria ’Fashionata Sofiena’ fra H.M. Tesselaar er en markant nyhed i snitblomstsortimentet karakteriseret ved enkeltblomstrede stilke med store, fyldte og meget usædvanlige blomster.

er der mange koncepter, der med udstrakt brug af ordet ”tropical” læner sig op ad. Noget absolut nyt i år var flere udstillere, der henvendte sig til forbrugere med hang til hamp og lyst til at dyrke den selv, efter at cannabis er blevet legaliseret i Tyskland. På iøjnefaldende stande præsenterede unge mænd med attitude, stretch-øreringe, piercinger og tatoveringer et frøsortiment, der omfattede et stort antal sorter med mange forskellige smagsvarianter. Der blev uddelt dyrkningsvejledninger og vareprøver til måbende messegæster fra standene, der virkede som magneter på især de yngre besøgende. n

I kategorien

grønne stueplanter gik IPMprisen til Asplenium antiquum ’Yuaspgio’ fra hollandske Vitro Plus.

Botaniske Cyclamen coum og Cyclamen hederifolium fra frø til udplantning i haven, er en ny sortimentsidé fra franske Morel Cyclamen. De to arter er henholdsvis forårsog efterårsblomstrende, og den store mængde sorter giver ikke bare et stort farvespektrum men også mange spændende bladfarver i sortimentet. Helt oplagt til mix.

Irske FitzGerald Nurseries introducerede det flotte prydgræs Dietes bicolor ’Milky Way’.

I nyhedskonkurrencens kategori blomstrende stueplanter løb Cyclamen persicum ’Illusia’ fra Schoneveld Breeding med prisen. En Cyclamen, der pga. den helt specielle blomsterform med udbredte kronblade, egentlig slet ikke ligner en Cyclamen.

Hydrangea paniculata Ground Breaker® ‘Blush’ er en epokegørende nyhed fra tyske Diderk Heinje Baumschulen som den første bunddækkende Hydrangea med en højde på maksimalt 30 cm. Nyheden vandt publikumprisen Colour Your Life Award, der uddeles på de hollandske planteskolers fællesstand.

I kategorien forårsplanter i IPMs nyhedskonkurrence gik prisen til

Primulsa acaulis Flamenco Mix F1 fra belgiske Rudy Raes.

Kast et blik ind ad bondehusvinduet og få et kig direkte ind i et dansk gartneri. Så var stemningen på den danske fællesstand på IPM Essen 2025 slået an.

Kig ind i et dansk gartneri

Den danske fællesstand på IPM Essen fremstod mere åben end sidste år, men dansk hygge var stadig omdrejningspunktet for mødet mellem danske gartnere og salgsselskaber og deres internationale forbindelser.

En god tradition er der ingen grund til at lave om på. Heller ikke når de danske gartnere i samlet flok stiller op på IPM Essen, hvor den internationale gartnerisektor sætter hinanden stævne fire dage ved begyndelsen af det nye år. Det foregik i år 28.-31. januar, hvor Floradania Marketings messeteam og indehaverne af de danske egenstande omkring fællesstanden havde sat alle sejl til for at vise, hvad den danske potteplantesektor har at byde på.

Fællesstanden var lidt større end sidste år, i alt godt 320 m2 og fordelt på to sider af en mellemgang, der ikke måtte stilles planter på, men som i messens anledning havde fået et gulvtæppe på ligesom resten af standen, så det hele hang sammen. - Vi har lidt mere luft i år, for vi oplevede, at det virkeligt var presset sidste år. Da gik vi efter torve- og hyggestemningen, og det lykkedes så godt, at vi oplevede gæster, der kom ind, satte sig og bestilte to kopper kaffer og spurgte, hvor de skulle betale. Så i år har vi skruet lidt ned for caféindtrykket men ikke for hyggen, fortalte Jørn Eriksen, der står i spidsen for messeteamet.

Kundepleje i højsædet Jørn Eriksen understregede, at det er vigtigt, at fællesstanden sender et klart

Gasa Group var stærkt til stede på IPM Essen både som nabo til fællesstanden i hal 6 og med en stor smuk stand i den anden ende af messecentret. Begge steder med fokus på bl.a. planternes betydning for biodiversiteten.

indtryk af, at her er man kommet til Danmark for at opleve det danske gartnerierhverv.

- Det skal være umiskendeligt dansk. Det skal handle om blomster og om Danmark. Du kigger ind ad bondehusvinduet og ser ind i gartneriet. Det skal ikke være for moderne. Det skal handle om Danmark, og så kommer vi ikke uden om hyggen, forklarede Jørn Eriksen og viste med en armbevægelse standen rundt, hvordan de besøgende vitterligt så ud til at hygge sig over en kop kaffe sammen med deres danske kontakter.

- Her handler det jo først og fremmest om kundepleje. Om gamle relationer og nye kontakter mere end om en ordre på en million til næste uge, sagde messechefen, der havde opbygget fællesstanden for 26 danske udstillere. At der var plads til flere og vil være det igen til næste år, når fællesstandens areal yderligere udvides lidt, lagde han ikke skjul på med et udtalt ønske om, at der vil være flere forskellige kulturer at vise frem og flere danske gartnere til at fortælle om dem i 2026. n

Lotte Bjarke

26 gartnerier på den danske fællesstand bød på et bredt sortiment af både farverige, blomstrende planter og grønne planter med spændende former og bladtegninger.

Potteplantegartneriet Lundager bød på en smuk stand med et væld af planter og koncepter med added value løsninger samt spændende plantenyheder, der også deltog i IPMs nyhedskonkurrence. Der er store forventninger til den sortbladede nyhed Peperomia caperata Aruba®.

Den danske fællesstand indbød til dansk hygge og networking mellem danske producenter og salgsselskaber og deres internationale kontakter.

Takket være et forlænget gulvtæppe var mellemgangen mellem fællesstandens to nabodele blevet en del af helheden, selvom den ikke var udstillingsareal.

Messechef Jørn Eriksen efterlyste flere kulturer og flere gartnere til at fortælle planternes historie, når den danske fællesstand påny slår dørene op til IPM Essen 2026.

Fællesstanden var til den ene side flankeret af Feldborg Growers store, flotte stand.

Pressemøde med filmforevisning

Mod slutningen af den første messedag havde Floradania Marketing inviteret den internationale fagpresse til et lille event med fokus på den danske stand, de danske gartnere og dansk produktion.

Direktør Peter Larsen-Ledet bød de fremmødte pressefolk velkommen til hygge og dansk sommer.

- Det skal føles som om, I står midt i et hyggeligt dansk gartneri midt på sommeren, sagde han med et smil og præsenterede 13 nye branchevideoer udarbejdet af Floradania Marketing med henblik på at inspirere og informere om alle de positive tiltag, en dansk potteplantesektor i hastig udvikling har at byde på. Der blev lyttet, set og stillet spørgsmål til de mange varme

emner, videoerne berører så som mere genbrug/mindre plast, cirkulært vandforbrug, biologisk bekæmpelse, mindsket energiforbrug og meget mere.

Direktør Peter Larsen-Ledet, Flora Dania, fortalte en lydhør international fagpresse om udviklingen i den danske potteplanteindustri.

Handelspladsen udvider

Der er altid forårsstemning på martsudgaven af Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter, hvor sæsonen for alvor skydes i gang.

På årets første udgave af Handelspladsen får potteplantegartnerne selskab af en række danske planteskoler, der flytter ind i et stort telt foran hovedindgangen.

Lotte Bjarke

Det har længe været et ønske fra Floradania Marketing, der arrangerer de fire årlige Handelspladser, hvor sæsonaktuelle potteplanter udstilles, at kunne udvide messen og skabe mere aktivitet. Samtidig har en række planteskoler, der udstiller på Plantefagmessen i august side om side med Handelspladsen, ønsket at prøve at være med på endnu en Handelsplads. Det fortæller Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing, der glæder sig til at gå i luften med en udvidet udgave af Handelspladsen 26.-27. marts 2025.

Samarbejde som omdrejningspunkt Potteplanteproducenterne får følgeskab af godt en håndfuld planteskoler, der vil præsentere varer til forårssalget i havecentre og andre salgskanaler. Til formålet bliver der rejst et stort telt foran hovedindgangen

til Handelspladsen, der kommer til at fungere som en sluse frem mod indgangen. Her får planteskolerne til huse, og der er på forhånd taget alle forholdsregler i tilfælde af sne og kulde.

Det nye samarbejde bliver et omdrejningspunkt for forårsudgaven af Handelspladsen, hvor fælles temaudstillinger kommer til at binde den indendørs og den udendørs del af messen sammen til en helhed. Desuden er der en række leverandører til såvel producent- som salgsleddet, der også udstiller på Handelspladsen og bidrager til at give en helhedsoplevelse for både udstillere og besøgende, så alle kan få en god start på forårssæsonen.

Del dine branchefilm

Endnu et tema for forårets Handelsplads bliver 13 små videoer, der stiller skarpt på

Floradania Marketing har udarbejdet 13 korte branchefilm, der illustrerer en række af de positive tiltag, der er taget og tages i branchen. Filmene må meget gerne deles.

alle de positive tiltag, potteplantebranchen har taget gennem årene. Videoerne portrætterer menneskene bag sektoren og produktionen, drivkraften, handlelysten, innovationen og passionen, der ligger bag produkterne. Branchefilmene, der er blevet til i samarbejde med et videobureau i løbet af 2024, skal vise, hvor langt potteplantesektoren er kommet, og hvorfor branchen er en vigtig del af fremtiden. De 13 videoer ligger allerede nu på Floradanias hjemmeside og vil være tilgængelige på YouTube. De vil blive offentliggjort og markedsført løbende ad diverse sociale kanaler, og det er selvfølgelig en del af ideen, at alle aktører i branchen deler dem på deres egne platforme, så det gode budskab og de mange spændende historier, der ligger bag arbejdet med potteplanter, når så vidt omkring som muligt. n

Nøglefærdige drivhuse med fuld service

Nu skal du kun søge et sted hen, for at få en komplet og skræddersyet løsning på dit drivhus- eller gartneriprojekt. Som et stærkt trekløver varetager vi hele processen, fra nedrivning til opførsel, inventar plan, daglig drift og fuld servicepakke leveret af et dansk team.

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse. Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

Kontakt os:

felicia@lmiab.com

adriana@lmiab.com

Felicia Ekdahl Marknad Hortikultur

Adriana Zonari Lindblad Marknad Analyser

På trendzonen ’Greenhouse – Nature to the people’ havde Gasa Group og Formland med Anna Marie Hillebro Nielsen som designer skabt et spændende planteunivers med eksotisk stemning som på en feriedestination.

Butiksinspiration på Formland

Borddækning med strand­ og feriestemning. Efter måltidet kan lågene tages af kasserne, der forhindrer, at der kommer sand i maden, og de fungerer herefter i sig selv som miniature planteuniverser med små sukkulenter.

Luftrensende planter var i fokus i det ene af tre drivhuse i ’Greenhouse – Nature to the people’ konceptet. En betagende helhed, der fik messegæsterne til at stoppe op og fotografere, mens de tænkte over budskabet om, at planter hjælper med at rense luften i indemiljøet.

Gamle stole, borde og kommodeskuffer kan upcycles til trendy butiksinventar med lidt kreativitet tilsat en spand maling.

Den eneste til at repræsentere planteskolebranchen på Formland Garden var den tyske planteskole Heinje Baumschulen.

Formland bød på spændende, ny butiksinspiration og masser af ideer til indretning med planter. Tilbehør til havelivet var også stærkt repræsenteret, men haveplanter skulle man lede længe efter.

Feldborg Growers, der som Formland debutant var potteplantegartneriernes eneste repræsentant, fik god opmærksomhed fra messens besøgende.

Genbrug til planteeksponering I det første drivhus, man mødte, var der fokus på at skabe fornyelse i f.eks. blomsterbutikken uden at overbelaste Dankortet.

Interiør og livsstilsmessen Formland løb af stablen i Herning 2.-4. februar 2025 med forårsvarer på alle hylder i de otte messehaller. I lighed med sidste år blev et stort område med overskriften Formland Garden markedsført op til messen. Der var da også masser af produkter til have- og udeliv på messen, men tyske Heinje Baumschulen var den eneste udstiller at tale med, hvis man var på jagt efter planteskolevarer. Herfra lød det, at der var god interesse for planterne og nye potentielle kunder på kontaktlisten allerede på førstedagen.

Potteplantegartneriet Feldborg Growers var debutant på Formland med en flot stand med charmerende planteløsninger, hvor design og plante går op i en højere enhed. Også herfra lød det, at der var god interesse fra de besøgende og mange nye ansigter, der næsten alle som én lige skulle sikre sig, at planterne nu også var ægte.

Sådan er det nok at dumpe ned i et brugskunstunivers, hvor der trods en masse buzzwords om natur, grønt og bæredygtighed er langt til jord under neglene. Formentlig var det derfor, at planteskolerne, der bakkede op om projekt Formland Garden sidste år, i vid udstrækning havde trukket følehornene til sig i år. Det er nok ikke så nemt at tiltrække sig opmærksomhed med planter i vinterdragt i et farverigt messehav.

Indsats for planternes sag Mens det kneb med planteskoleplanter på forårsudgaven af Formland, var der til gengæld masser af potteplanter at glæde sig over. Mange udstillere i Formland Garden segmentet har taget planter til sig som en væsentlig del af deres produktpræsentation, når det gælder krukker, potteskjulere, vaser osv. Det understreger, at planter og interiør simpelthen er to sider af samme sag. Gasa Group gør i den sammenhæng en kæmpe indsats for planternes sag. I samarbejde med Formland er ’Greenhouse Nature to the people’ gennem de senere år blevet lidt af en tradition som en trendzone, hvor butikkerne kan søge inspiration til spændende og anderledes butiksindretning og planteeksponering.

I denne omgang var det store drivhus, der danner rammen om trendzonen, splittet op i tre drivhuse i tre forskellige haller og med hvert sit tema. Placeret midt i hallerne med mulighed for at gå igennem, var de nærmest umulige at komme udenom, og der blev knipset hundredvis af billeder, når messegæsterne passerede igennem de spændende planteuniverser.

En række leverandører til havecentersegmentet holdt stand på Formland Garden. Bl.a. vækstmedieproducenterne Pindstrup Mosebrug, Champost og Ny Vraa, der alle kunne fortælle om stor interesse for sphagnumfri produkter.

Anna Marie Hillebro Nielsen, der stod bag designet af ’Greenhouse - Nature to the people’, havde været på indkøb i genbrugsbutikker for at skaffe gamle møbler, der med en omgang maling blev forvandlet til trendy butiksinventar. Gamle stole og små sideborde kan købes for næsten ingenting og få nyt liv i butikken som en iøjnefaldende platform for planteeksponering, og skuffer fra gamle kommoder kan blive til de fineste plantebakker i butikken.

I det næste drivhus spillede planters luftrensende virkning hovedrollen. Ned fra loftet hang mere end 150 planter i enkle, hvide potteskjulere og skabte et blikfang, der efter de besøgendes reaktion var nærmest umuligt ikke at fotografere.

Det tredje og største drivhus var delt op i en række små haverum, der illustrerede, hvordan planter kan skabe frodig og eksotisk junglestemning, selvom pladsen er trang. - Lige nu er der mange, der rejser. Men det er faktisk nemt at lave eksotiske spots med feriestemning hjemme i haven, forklarede Anna Marie Hillebro Nielsen.

Der var sand på gulvet og dækket et anderledes bord på en spånplade forsynet med kanter og dekoreret med sand, sten og små sukkulenter. n

Lotte Bjarke

Champignongartneri på unge hænder

Maria og Viktor Pihl Riise overtog i marts 2024 Nordjyske håndplukkede Champignon i St. Restrup ved Nibe og fortsætter den årlige produktion af ca. 400 tons hvide champignon efter de forrige ejere.

Annemarie Bisgaard

I Danmark er der kun tre gartnerier med produktion af champignon og andre svampe. Det ene af disse ligger i St. Restrup øst for Nibe i den nordlige ende af Himmerland. Her er der produceret champignon i snart 37 år – det seneste år med et ungt par som ejere. Viktor og Maria Pihl Riise, henholdsvis 25 og 30 år, købte champignongartneriet – som de kalder Danmarks mindste – i marts 2024 af Bodil og Per Simonsen, der startede gartneriet i det små tilbage i 1988.

Større volumen af råvarer - Produktion af champignon er helt nyt for os. Jeg er uddannet økologisk landmand i 2020 og købte derefter en mindre ejendom på 15 ha i Pandrup ved Blokhus, hvor jeg drev en produktion af kødkvæg, 150 ha økologisk planteavl og et par hektar med økologiske frilandsgrøntsager, som jeg solgte i egen gårdbutik, i lokale butikker og til restauranter, fortæller Viktor Pihl Riise,

der var alene om at passe den nordjyske bedrift.

Hans kone Maria Pihl Riise arbejder som hestedyrlæge i Frederikshavn og kunne derfor mest hjælpe lidt til i weekenden. - Det var egentlig ret ensomt, og vi var også meget bundet til gårdbutikken i hele sommerhalvåret. Da vi så salgsannoncen for champignongartneriet inkl. 10 ha jordtilliggende, vakte det interessen. Her var der mulighed for både at have medarbejdere, at kunne producere en større volumen af råvarer og også have faste aftagere. Desuden ville vi heller ikke i særlig høj grad være afhængige af vejr og vind, som man er i et traditionelt markbrug. Det tiltalte os, fortæller parret, der indgik en aftale med ejerne om, at Viktor Pihl Riise kunne arbejde nogle måneder i champignongartneriet for at snuse til produktionen før et eventuelt køb.

Fælles projekt

Undervejs i arbejdsforløbet besluttede parret sig for at købe gartneriet. - Vi har fra starten gjort det til et fælles projekt, hvor jeg er delvist med. På min

Parret Maria og Viktor Pihl Riise sprang ud i en investering i et champignongartneri uden forudgående kendskab. De er kommet godt fra start, godt hjulpet på vej af de forrige ejere.

ugentlige fridag fra dyrlægejobbet klarer jeg det administrative, mens Viktor på fuld tid står for produktionen i gartneriet. Vi er blevet hjulpet godt på vej af de forrige ejere, som stadig giver en hånd med, når vi har spørgsmål. Heldigvis valgte alle medarbejderne at blive her efter overtagelsen, og det har været en kæmpe hjælp, fordi mange af dem har været her i rigtig mange år. De kender rytmen og ved, hvordan dagligdagen fungerer, siger Maria Pihl Riise, der lige nu er er på barselsorlov fra dyrlægejobbet.

Parret har 16 medarbejdere – flest østeuropæiske – som de er meget glade for. - Plukkerne er meget stabile medarbejdere, der arbejder godt 30 timer om ugen i gennemsnit. Timetallet svinger afhængig af mængden af champignon, så de er timelønnede efter 3F’s overenskomst. Herudover hjælper et par lokale landmænd en gang om ugen med at tømme bedene for muld og fylde ny kompost i, fortæller Viktor Pihl Riise, der trives godt med sin nye rolle som arbejdsleder og nyder at have folk omkring sig i stedet for som tidligere at gå alene med opgaverne.

400 tons om året

Gartneriet, der bærer både det oprindelige navn St. Restrup Champignon og et nyere navn Nordjyske håndplukkede Champignon, dyrker hvide, konventionelle champignon på 1.620 m2 bede fordelt på 12 dyrkningsrum.

- Vi er i gang med at flytte et par indervægge, så vi snart kommer op på 1.800 m2

Det er en billig udvidelse, der gør produktionen lidt mere rationel, og vi kan sagtens afsætte den ekstra mængde champignon, siger parret, der på ugebasis producerer ca. 37.000 bakker á 250 gram. Årligt bliver det til omkring 400 tons champignon. Svampene sælges til en række forskellige danske detailkæder via Gasa Odense.

Færdig kompost

Grundlaget for produktionen er en færdiglavet kompost fra et stort tysk firma, der producerer ca. 1.000 tons om ugen.

- Vi får leveret mellem 24 og 45 tons kompost hver 14. dag. Komposten, der består af hvedehalm, heste- og kyllingemøg, gips, soja m.m., er iblandet mycelium ved modtagelsen, så den er klar til at dyrke. Vi er for små til, at det kan betale sig selv at have en produktion af kompost. Det er bedre, at vi bruger vores tid på at blive dygtige til at producere champignon, siger Viktor Pihl Riise, der går efter en stabil produktion af svampe hver uge.

- Det er ikke helt let, fordi komposten kan være uens fra gang til gang, og derfor kan det være svært at forudsige udbyttet præcist. Det kræver også viden og optimal styring af temperatur, fugtighed og CO2. Den optimale temperatur i rummene er 18 grader, og varmekilden er flis, gerne flis fra genbrugstræ, idet det både er billigst og passer godt ind i en kommende CO2-rapport.

Nye tiltag

For det unge par har det været et stort skifte at investere i gartneriet og det tilhørende produktionsanlæg, som de betegner som veldrevet ved overtagelsen.

- Det, der fylder mest for mig, er, at vi har lånt en masse penge, som jeg gerne vil afdrage på hurtigst muligt, så der kommer ro på. Vi tænker ikke på udvidelse men

Nordjyske håndplukkede

Champignon producerer ugentlig

37.000 bakker, som leveres til de fleste store, danske detailkæder.

snarere på at tjene så mange penge som muligt på det produktionsanlæg, vi nu har købt, siger Viktor Pihl Riise.

- Hvis det giver mening at producere andre svampearter, så gør vi gerne det, hvis det kan lade sig gøre i det nuværende anlæg. Vi er tilfredse med denne størrelse af gartneri, hvor vi selv kan have ’hands on’ og være med hele vejen rundt, tilføjer Maria Pihl Riise, der lige som sin mand har et fornuftigt øje til økonomien.

- Da køleanlægget gik i stykker kort efter overtagelsen, købte vi et brugt, som jeg selv var med til at sætte op, så nu har jeg også en ide om, hvordan man reparerer det, lyder det fra Viktor Pihl Riise, der også har bygget en ny læsserampe, oprettet et nyt IT-system til lagerstyring og justeret på

højden af papkasser, så de både er billigere i indkøb og medvirker til sparede transportomkostninger.

Den tungeste lønpost i gartneriet er til den tidskrævende håndplukning.

- Derfor fik vi også lidt af et chok kort efter overtagelsen, fordi lønningerne i overenskomsten steg med seks procent. Det var en mavepuster, vi ikke havde kalkuleret med, og vi havde på det tidspunkt ikke mulighed for at få ændret afregningspriserne, da de er kontraktmæssigt fastsat, siger parret, der trods mindre forhindringer er kommet godt fra start. De tror på, at gartneriet er en forretning, de kan leve af, og som kan danne basis for et godt familieliv, når første arving efter planen ankommer i begyndelsen af marts. n

Forbrugerne er interesserede i danske produkter, og derfor skiltes tydeligt med danske flag på folien.

Produktionen af champignon er fordelt på 12 rum udstyret med komposthylder i fem etager.

Økofrø af gulerodssorter sat på prøve

Et spinkelt kendskab til egenskaberne af de udbudte gulerodssorter, som der kan skaffes økologiske frø af, var grundlaget for et demonstrationsprojekt med henblik på at undersøge sorterne.

pbk@hortiadvice.dk

Baggrunden for projektet er, at der på nuværende tidspunkt desværre ikke findes ret mange økologiske frø af gulerodssorter, som er egnede til produktion til detailkæderne. Det skyldes primært, at økologiske gulerodsfrø er svære at producere. Ifølge frøfirmaerne kæmper de økologiske frøproducenter i nogle lande bl.a. med en bladtæge, som kaldes rutherglen, Nysius

vinitor, der suger på frøstandene før høst. Tomme frø kan derfor være en af årsagerne til dårlig fremspiring af økologiske frø. Forringet spireevne har i vores afprøvning vist sig at være en væsentlig årsag til dårlig etablering og svingende kvalitet i den økologiske produktion.

Økologiske frø – en svær opgave På nuværende tidspunkt er det muligt at søge om dispensation til brug af ubejdsede ikke-økologiske frø. Men fra 2036 skal alle frø til produktion af økologiske grøntsager være økologisk producerede. Derfor er der

en stor motivation for at finde ud af, hvad der kan bruges og ikke kan bruges. Det store spørgsmål er så, om vi faktisk når målet om 100 procent økologiske frø i 2036. Forfatternes lidt pessimistiske bud er ”næppe”. Årsagen til det svar er, at de to hovedsorter i Danmark er ’Nairobi F1’ til halmdækning og ’Mokum F1’ til snackgulerodsproduktion. ’Nairobi’ er fortsat den eneste sort, som kan holde til opbevaring på marken under halm hele vinteren, og ’Mokum’ er fortsat den sort, som definerer størrelse, form, farve og smag, når det angår snackgulerødder.

Ved markdemonstrationer af økologiske gulerodssorter i efteråret 2024 vurderede avlere, frøfolk og konsulenter sorternes egenskaber. Generelt var der stor variation mellem sorterne.

Pernille Kynde og Lars Møller, HortiAdvice,

Begge sorter er ifølge frøproducenten næsten umulige at producere økologiske frø af. Udover, at forældrelinjerne er svære at dyrke økologisk, så bliver situationen ikke bedre af, at der ikke er stor tradition for økologisk produktion i de lande, hvorfra gulerodsfrøene kommer.

For at vi kan nå målet, skal der forædles nye sorter, som kan erstatte ’Nairobi’ og ’Mokum’ og samtidig kunne fremstilles økologiske frø af dem. Ellers er det urealistisk at kunne nå målet og samtidig fastholde produktionen af danske, økologiske gulerødder.

Vurdering af sorter

Ved modtagelse af frøene fra frøfirmaerne er alle frø spiretestet hos en avler og på et laboratorium. Spiretesten af økologiske frø er meget vigtig, da det netop er spirekvaliteten, der er meget svingende, og som kan være en stor hæmsko for at tage en ny, økologisk sort i brug.

I 2024 blev der sået demonstrationsparceller hos seks avlere rundt om i landet. To på Sjælland og fire i Jylland. Alle parceller er fulgt igennem sæsonen og vurderet løbende. I september og oktober blev parcellerne vist frem på alle lokationer i samarbejde med avlere og frøfirmaer. På disse demonstrationsdage vurderede frøfolk, avlere og konsulenter i fællesskab sorternes egenskaber og havde dialog om, hvad der netop passer ind i den enkelte avlers bedrift.

Sortsnavn Frøfirma

’Amiva’ Sativa

’SAT46’ Sativa

’Nipomo F1’ Bejo

’Negovia F1’ Bejo

’Norway F1’ Bejo

’Naval F1’ Bejo

’Napoli F1’ Bejo

’Natuna F1’ Bejo

’Allyance F1’ Nunhems

’Brillyance F1’ Nunhems

’Romance F1’ Nunhems

’Bollin’ Bingenheimer

’Vitella’ Bingenheimer

’Treenetaler’ Bingenheimer

’KSV-MOG-CHE-FY’ Bingenheimer

Tabel 1. Oversigt over gulerodssorterne i demonstrationen i 2024.

Sorterne i demonstrationen graves op for at vurdere røddernes egenskaber.

Lavere spireevne

Kort kan vurderingerne sammenfattes til, at der generelt er lavere spireevne i de økologiske gulerodsfrø, end det normalt ses hos konventionelt producerede gulerodsfrø. Desuden spirer økologiske frø af F1-hybrider ikke bedre end frø af OP-sorter. Der var stor variation mellem alle sorter. Gulerødder dyrket ud fra OP-sorter var generelt væsentligt mere uens i størrelse og udseende end F1-hybriderne. Et vigtigt krav fra detailhandlen er netop, at produkterne er ensartede, så alene af den grund er F1-hybrider at foretrække.

Et andet resultat af demonstrationerne er en god indsigt i sorternes egenskaber og mulighed for at bygge netværk i branchen omkring en fælles udfordring. n

På www.hortiadvice.dk under ’Projekter’ ligger der rapporter fra 2024, hvor man kan dykke ned i resultaterne hos alle deltagende avlere.

’Vitella’ er en OP-sort, hvor man kan se uensartetheden i gulerøddernes størrelse og form. Desuden har rødderne en rillet overflade, som gør dem vanskelige for vaskerierne at vaske pæne.

Tunnel for begyndere

Hvad er fordelene ved at dyrke jordbær i tunneler, og hvad skal man overveje, inden

man starter med sådan en produktion? Erfaringer og gode råd blev delt ud i et indlæg på Jordbærkonferencen.

Annemarie Bisgaard

Winnie Jakobsen, Claus Snebang Jensen og Annemarie Bisgaard

Arealet med tunneler til jordbærdyrkning er stigende. Væksten kommer fra jordbæravlere på friland, der typisk kombinerer de to dyrkningsformer eksempelvis for at udvide sæsonen, blive mindre afhængig af vejret, få flottere bær og højere udbytte samt undgå udfordringer med sædskiftet. Emnet ’Tunnel for begyndere’ blev behandlet på Jordbærkonferencen i december, hvor konsulent Dan H. Christensen, HortiAdvice, sammen med to jordbæravlere – Claus Snebang Jensen og Winnie Jakobsen – gav tips og gode råd til, hvad man skal tænke over, inden man kaster sig ud i tunneldyrkning.

Tommelfingerregler

- Der er en række overvejelser, man bør gøre sig, inden man investerer i den første – typisk brugte – tunnel. Det er værd at lytte til nogle tommelfingerregler: Jo større rumfang en tunnel har, jo enklere er det at styre klimaet. Jo mere stål, jo stærkere er tunnelen, men det gør den også dyrere. Og ovale rør er stærkere end runde rør, nævnte Dan H. Christensen indledningsvist og fortsatte:

- Skal tunnelerne være traditionelt formede eller gå op i en spids, såkaldte gotiske, skal de være fritstående eller sammenbyggede, skal det være klar eller diffus plast? Spørgsmålene er mange, og så skal man også tænke over, at tunnelerne placeres, så de er beskyttet mod vind, helst på flad mark, og man skal være sikker på, at der er vand af god kvalitet og tilslutning til el, lød det fra konsulenten, inden han gav ordet til de to jordbæravlere med henholdsvis otte og fire års erfaring i tunneldyrkning.

Tidskrævende

Claus Snebang Jensen, Sæby, har 2 ha med tunneler, hvor han dyrker jordbær i kokossække på jorden. Bærrene sælges dels i egen gårdbutik, dels til detailbutikker. Claus

Winnie og Hans Jakob Jakobsen, Aabenraa, der begge har arbejde udenfor bedriften, har rejst fire tunneler til jordbærproduktion, den femte kommer op i 2025. De dyrker bærrene på tabletop for at gøre plukningen mere bekvem. Sorten i 2024 var ’Sonsation’. Billedet viser etableringen af ben til tabletopsystemet.

Snebang Jensen dyrker også 25 ha jordbær på friland plus ca. 15 ha med kartofler, ærter, asparges, hindbær, rabarber og græskar. - Vi valgte tunneldyrkning for otte år siden, fordi vi gerne ville have tidlige jordbær. Det er også derfor, vi dyrker jordbærrene i sække på jorden, hvor der er lidt varmere end oppe i højden, sagde Claus Snebang Jensen, der understregede omfanget af arbejdet.

- Inden man starter med tunneldyrkning, er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man vil bruge 100 procent af sin tid på produktionen, for vores vedkommende fra sidst i februar og indtil august. Tunneldyrkning kræver rigtig meget tid specielt i forhold til udluftning og vanding, sagde Claus Snebang Jensen, der følger temperaturen i tunnelerne på sin telefon.

Man skal være der

Winnie Jakobsen, Aabenraa, erklærede sig helt enig med sin nordjyske kollega:

- At dyrke jordbær i tunneler er næsten ligesom at have køer. Man skal være der hele tiden. Tager man hjemmefra, skal andre være der til at holde øje med vanding og udluftning, sagde Winnie Jakobsen, der sammen med sin mand har dyrket jordbær på tabletop i fire år og nu har ca. 0,2 ha fordelt på fire tunneler. Der sættes en femte tunnel op til den kommende sæson. I marken har de kun ca. en halv hektar jordbær tilbage samt asparges og kartofler. De har begge arbejde ved siden af, og tanken er, at frilandsjordbærrene helt skal udfases, fordi der har været dyrket jordbær på ejendommen i mange år, så det kniber med sædskiftet. Produktionen sælger de i gårdbutik og boder.

To hektar med tunneler er det blevet til hos

Claus Snebang Jensen, Sæby, i løbet af otte år. I 2024 dyrkede han kun sorten ’Rumba’, men har tidligere også dyrket ’Sonsation’.

Plantetypen er ventebedsplanter af medium størrelse.

Claus Snebang Jensen understregede vigtigheden af at være ”klar hele tiden.”

- For et par år siden fik vi 15-20 cm sne efter plantning i tunnelerne. Vi var godt forberedte, og klokken halv to om natten gik vi fem mand med pandelamper og bankede sne af plasten ved hjælp af koste. Vi fik heldigvis styr på det, inden plasten tog skade, sagde Claus Snebang Jensen, der også bemærkede, at når produktionen kører derudad i tunnelerne, er det en rigtig god fornemmelse og sjovt at have med at gøre.

Tabletop eller på jorden

For Winnie Jakobsen var valget om tunnel ikke så ligetil, fordi hun oprindeligt mente, at jordbær bliver bedst, hvis de gror i markjord og under direkte sol

- Men efter to år med vådt sommervejr var jeg med på vognen. Vi købte den første tunnel brugt på Sjælland, pillede den ned og fragtede den til Aabenraa, hvor den blev sat op med sort ukrudtsdug i bunden og med tabletop. Det var et stort arbejde, men tunnelerne har bevirket, at jeg ikke længere har ondt i maven, når det regner løs midt i juni. Nu kan vi plukke tørre jordbær fra en kant og samtidig levere flotte, blanke bær til kunderne. De roser dem og

Meget nyt skal læres, når man går fra dyrkning af jordbær på friland til dyrkning i tunnel, fortalte Dan H. Christensen, HortiAdvice.

tror nærmest, at vi har malet dem, smilede Winnie Jakobsen, der også nævnte, at de valgte tabletop for at gøre plukningen bekvem, ikke for at få tidlige bær. - Hos os er det lige omvendt. Vi plukker jordbær i tunnel fra ca. 15. maj til 10.-12. juni, hvorefter jordbærrene på friland tager over. Tunneljordbærrene dyrkes i kokosmåtter, og der er sort ukrudtsdug på jorden, som vi strør med lidt halm, så bærrene ikke tager skade, sagde Claus Snebang Jensen.

God bærkvalitet og

-smag

Begge avlere var enige om, at jordbær dyrket i tunnel er flotte, har en bedre holdbarhed, og at smagen er mindst lige så god som jordbær dyrket på friland. Konsulenten pointerede, at man ved dyrkning i tunnel kan påvirke smagen.

- Ved styring af vanding og gødning i en tunnelproduktion kan man påvirke smagen, mere end man kan på friland. Men man kan også ødelægge smagen. Det handler om at blive fagligt dygtig nok til at dyrke optimalt i tunnelen, så jordbærrene får den bedste smag og det flotteste udseende, lød det fra Dan H. Christensen. n

Jordbærareal i tunnel

• Et estimat over det danske areal med jordbær dyrket i tunnel ligger på ca. 100 ha, mens arealet med jordbær på friland er på 685 ha, heraf 45 ha økologiske. Det fremgik af tal, som konsulenterne Nauja L. Jensen og Dan H. Christensen fremlagde på Jordbærkonferencen i december 2024.

• Godt 70 procent af arealet med tunneldyrkede jordbær foregår hos avlere med over 30 ha jordbær, og ca. 10 procent af de tunneldyrkede jordbær finder sted hos avlere med under 5 ha jordbær.

• Størstedelen af jordbær dyrket i tunnel er remonterende sorter.

Claus Snebang Jensen, Sæby, og Winnie Jakobsen, Aabenraa, fortalte på Jordbærkonferencen om deres erfaringer med dyrkning af jordbær i tunnel sammenlignet med dyrkning på friland.

Jordbær dyrket i tunnel er typisk flotte, blanke og har bedre holdbarhed.

Vintermøde med fremtidsfokus

Det handlede om alt fra virksomhedsdrift og ESG til biologisk bekæmpelse og gødskning, da Danske Planteskoler afholdt det traditionsrige og altid velbesøgte Vintermøde midt i januar med et kig ind i fremtiden.

På det årlige Vintermøde tanker planteskolefolket op med nye input til mange hjørner af hverdagslivet i en planteskole. Et mere end fyldigt program sørgede i år for, at ingen kunne gå fra arrangementet uden at tage en ny ide eller tanke om fremtiden med hjem.

Vintermødet blev afholdt i Odense hos virksomheden BG Byggros, der er leverandør af specialprodukter til bygge- og anlægsbranchen så som grønne tage og regnvandshåndtering. Her fik deltagerne et spændende indblik i en anden branche, hvor der er et stort fokus på bæredygtighed og optimeret planteanvendelse i bymiljøet. BG Byggros udvikler selv en del af sine produkter men forhandler også andres og fungerer langt hen ad vejen som rådgiver for en stor kundegruppe, der i stigende

grad spørger ind ikke bare til pris men også til miljø.

Det var baggrunden for, at BG Byggros tidligt gik ind i arbejdet med ESG, også selv om virksomheden endnu ikke selv stod overfor krav om implementering af ESGrapport.

Lavthængende frugter først

Tine Blunk, der er bæredygtighedskonsulent i BG Byggros, fortalte om, hvordan virksomheden har grebet ESG-arbejdet an. - Bæredygtighed er kommet for at blive. Vi kan udvikle gode, bæredygtige løsninger. Det gør vi ikke bare fordi, vi skal, men fordi det giver værdi. Derfor besluttede vi tidligt at gå ind i ESG, fortalte Tine Blunk. - Bæredygtighed er forankret her i huset. Vi lever af at sælge, men vi vil ikke sælge bare

for at sælge. Vi vil gøre en forskel, sagde hun og fortalte, hvordan virksomheden selv imødekommer bæredygtighed med solceller på taget, en bilpark på ren el og en målsætning om, at varetransport skal foregå med tog, når det er muligt, for at reducere CO2-udledningen.

- Vi tog fat på ESG i 2023. Vi begyndte helt fra scratch med de data, der allerede var tilgængelige. Vi sagde nej tak til en strøm af firmaer, der ville sælge ESG-systemer, og gik i gang med Excel-ark, og så tog vi de lavthængende frugter først, pointerede Tina Blunk, der understregede, at det at indsamle data og have styr på dem er alfa og omega i ESG-arbejdet, der også er præget af, at der hele tiden kommer ny lovgivning, der skal implementeres som senest det udvidede producentansvar for emballage.

Lotte Bjarke

Margit Bæk Jensen og Marianne Bachmann Andersen

Danske Planteskolers Vintermøde blev afholdt hos virksomheden BG Byggros, der bød på en rundvisning i det spændende showroom, hvor systemer til taghaver og grønne vægge, træplantning, regnvandsopsamling, græsarmering og meget mere blev præsenteret.

Holistisk tilgang er det nye

Helle Birk Domino, der er chefkonsulent i arbejdsgiverforeningen GLS-A, fulgte op med endnu et indlæg om ESG med særligt fokus på S’et, altså de sociale forhold, der er en del af ESG-regnskabet.

- ESG – hvad er det nye? Bæredygtighed er ikke nyt. Det er den holistiske tilgang, der er ny. Sociale forhold er blevet en del af bæredygtighed. Det er nyt, at arbejdsmiljø, arbejdsretslige forhold og socialt ansvar er en del af helheden, pointerede Helle Birk Domino, der ligesom Tina Blunk opfordrede tilhørerne til at begynde med de nøgletal, de allerede har.

- Det blanke papir er det værste. Start med basis, så er det nemmere at fylde på. Læg energien i det, der giver mening for jer. S’et er mere prosaagtigt og mindre målbart end det miljørelaterede E, når man kommer ud over anciennitet, kønsfordeling og overenskomst. Men det er vigtigt at beskrive, om man f.eks. har lærlinge eller inkluderer folk på kanten af arbejdsmarkedet, sagde Helle Birk Domino, der påpegede, at medlemmer af GLS-A allerede er forpligtede til at overholde de grundlæggende faktorer for S’et i ESG-regnskabet. Medlemmer kan på organisationens hjemmeside downloade et certifikat, der dokumenterer det, der kan vedlægges ESG-regnskabet.

Retning i stedet for mål ESG-regnskabet er en uundgåelig del af fremtiden, som ingen virksomheder kommer udenom på den lange bane. I det hele taget var fremtiden på dagsordenen på Vintermødet, hvor Lars Kjær Mortensen, COO i Hydac A/S, i et hæsblæsende indlæg fortalte, hvordan virksomheden har vendt organisationen på hovedet med det forkromede mål at frisætte individer til at definere og realisere egne drømme og ad den vej skabe et bedre arbejdsmiljø med større arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed. - Vi tager udgangspunkt i, at alle gerne vil gøre det bedste, de kan og har lært, og mener, at det er bedst at få feedback fra mennesker, man ser op til. Verden er fuldstændig uforudsigelig, så vi begyndte at snakke

Jesper Bo Larsen, der er fremtidsforsker, kiggede ind i fremtiden og kom med fif til, hvad forbrugerne vil ønske sig fra den danske plantebranche fremover.

retning i stedet for mål, sagde Lars Kjær Mortensen.

At der kommer fokus på bæredygtighed og nye – eller måske genopdagede – produktionsmetoder i fremtiden, er der næppe tvivl om. Karina Frandsen, HortiAdvice, stillede skarpt på gødskning i vådt klima og erfaringer med biologisk bekæmpelse i frilandsgrøntsager, mens Britta Zielke, VuB i Tyskland, ligeledes fortalte om forsøg og erfaringer med biologisk bekæmpelse i træagtige planter.

Verden er ikke normal

Jesper Bo Jensen, der er intet mindre end fremtidsforsker, rundede af med mere fremtidssnak med fokus på, hvordan verden ser ud lige nu, og den indflydelse det vil have på udviklingen i de kommende år og ikke mindst på forbrugernes adfærd. - Jeg tror, 2025 bliver bedre end 2024. Men det er ikke nogen nydelig verden, vi har lige nu. Verden er præget af konflikter. Vi har nogle logistikkæder, der ikke længere er stabile. Derfor forsøger mange at forsyne sig tættere på, for forsyningssikkerhed betyder alt for virksomhederne, sagde Jesper Bo Jensen, der pointerede, at forbrugerne faktisk har masser af penge. De bruger dem bare ikke, fordi verden er så usikkert et sted lige nu. - Vi lever i en ny og usikker verden. Verden er ikke normal. Den bliver ikke, som den var før, men den bliver normal igen, når vi har vænnet os til usikkerheden og til, at det er sådan den er, lød det fra fremtidsforskeren.

Plantecentret som destination For planteskolerne er politikernes frem-

tidsvision om rejsning af 250 ha skov et drømmescenarie, der kræver rigtig mange nye træer. Men også her hersker usikkerheden.

- Den politiske aftale sikrer faktisk ikke skovrejsning, der er en langsom proces. Når I producerer skovtræer, skal de plantes, når de er færdige. Djævlen ligger i detaljen. Der er et kæmpe potentiale, men det er vigtigt ikke at være for tidligt ude, sagde Jesper Bo Jensen.

Han stillede skarpt på fremtidens forbrugertyper, deres ønsker og behov:

- Tilbageholdenhed er blevet en dyd.

- Forbrugernes opsparing vokser hele tiden.

- Fokus på bæredygtighed.

- Fra nyt til genbrug.

- Optaget af planter, der gør noget godt. I det lys har forbruget længe været faldende, og Jesper Bo Jensen spår, at det varer to til tre år endnu, før forbruget igen begynder at stige.

- Det er værd at tænke over, hvornår forbrugerne tager i plantecentret. Butikkerne har ikke rigtig fundet ud af, at de skal være en destination. De skal være en rejse værd. Ellers går kunderne et andet sted hen, fastslog Jesper Bo Jensen og understregede, at det er vigtigt at prøve at forstå den unge generation, der er fremtidens kunder.

- De kan godt gøre alt det rigtige med planter, bæredygtighed og genbrug, og så bagefter flyve en tur til Thailand, lød det fra fremtidsforskeren, der oversatte kommentaren ”ok boomer”, der florerer.

- Det betyder simpelthen, at I har sagt noget utroligt dumt, belærte han den overvejende gråhårede forsamling. n

Plantetendenser

• Naturen er hot – naturtendensen fortsætter i haven.

• Tropical fortsætter. Vi søger mod varme og sol, og retroplanter hitter.

• Haven er et rum til wellness, til at slappe af i – et helle.

• Influencere har stort fokus på planter og haver.

• Vandet stiger og skaber efterspørgsel på tørstige planter og vandplanter.

• Stor interesse for oprindelige planter fra før globaliseringen

• Frugttræer og nytteplanter er populære.

• Plads til biodiversitet er vigtigt.

• Terapihaver, fælleshaver og kolonihaver er på de unges ønskeseddel.

Åbenhed skaber vidensdeling

Stor åbenhed og lyst til at dele viden og erfaring kolleger imellem prægede Danske Planteskolers fagdag med overskriften Fremtidens smarte planteskoledrift.

Margit

Bæk Jensen, HortiAdvice, og Lotte Bjarke, mjen@hortiadvice.dk

Den sidste dag i oktober var der trængsel i den lille by Herringe ved Ringe, da planteskolefolk i alle aldre og fra alle hjørner af landet ankom til Danske Planteskolers fagdag, der begyndte hos Staudegården, hvor grundlæggere og indehavere Tine Føgh Nielsen og Kim Nielsen tog imod.

De to er ikke hr. og fru Hvem som helst. I 2023 blev de kåret som Årets Gartnere af Dansk Gartneri. Det gjorde de, fordi de er nyskabende og innovative optimister og altid har en plan for at forbedre fremtiden i virksomheden. Det synes lige vigtigt, om det er en avanceret sårobot, som skal programmeres, eller om det er at få malet frokoststuen. Der er altid fart på hos Staudegården, og så er de gartnere af hjertet.

2,5 kilometer kædebane

Mens der blev drukket kaffe og gumlet franskbrødsmadder, fortalte Kim Nielsen åbenhjertigt hele historien om Staudegården, som de to studiekammerater fra gartneriteknikeruddannelsen etablerede sammen i 1990 fra grunden på 7,4 ha med hvedestubbe. Siden gik det slag i slag. En væsentlig milepæl var etableringen af en kædebane til intern transport, der blev

2,5 km kædebaner binder hele produktionen sammen hos Staudegården.

designet og bygget i 2007. Tusindvis og atter tusindvis af planter er fragtet rundt i planteskolen siden. Kædebanen kører fortsat upåklageligt og er helt fundamental i planteskolens daglige drift.

Sådan blev de første tanker om automatisering udmøntet ud fra et princip om, at det skulle være muligt at drive planteskole med 800 arter uden at knokle hårdt fysisk i hvert enkelt led i produktionen. Ingen tvivl om, at de ”simple” maskiner som f.eks. kædebanen til intern transport, der måler i alt 2,5 km, har taget lang tid at gennemtænke, før den virkelig kunne blive brugbar.

Eksperimenter skaber udvikling

Det måtte besigtiges, så hele flokken kom på rundtur i planteskolen, hvor Kim Nielsen fortalte og beskrev, hvordan produktionen foregår fra start til slut i planteskolen, der i dag omfatter 35.000 m2 containerareal og 4.000 m2 væksthus. Her produceres årligt 1,4 mio. planter fordelt på 1.250 varenumre, der primært afsættes til skandinaviske havecentre men også til anlægssektoren efter ordreproduktion. Kim Nielsen havde et lydhørt publikum i hælene, mens han i hæsblæsende tempo fortalte, hvordan bakkerne varmebehandles ved 70 grader, så de kan genbruges, hvordan mere end 80 procent af ungplanterne bliver til lige der i planteskolen fra stiklinger eller frø. Hvordan der eksperimenteres med alternative dækmaterialer som risskaller og perlite mod levermos. Og hvordan der ligger en plan i skuffen til den dag, der kommer øgede krav om sphagnumreduktion i vækstmedierne. Eksperimenterne er gennemført, og der er allerede reduceret væsentligt i forbruget. Og sådan kunne man blive ved, og der er ingen tvivl om, at det gør de to ildsjæle bag Staudegården.

Nye tiltag i 2025

• Opsætning af endnu flere fuglekasser i samarbejde med byens skoleelever. Erfaringer med fuglekasser fra 2024 viste færre angreb af insekter

• Natur på nabogrunden i samarbejde med naboen

Robotteknolgien vinder frem også i planteskolerne. I en miniudstilling skabt til lejligheden præsenterede Danvan deltarobotten fra 4X-Robots, der har fire arme og kan arbejde side om side med medarbejdere.

• Måske introduktion af exoskeletter – det lykkedes ikke, da der blev forsøgt sidst

• Udfasning af traditionelle plantebeskyttelsesmidler i 2025

• ESG

- Vi har besluttet, at 2025 bliver sidste år, vi bruger kemisk plantebeskyttelse. Skridtet er ikke ret langt, så nu skal det prøves. Så må vi lave det, der kan laves uden kemi, og dermed slippe for at skrive sprøjtejournal og alt det der, fortalte Kim Nielsen. Der blev stillet og beredvilligt besvaret en masse spørgsmål. Et tydeligt eksempel på, at man ved at involvere deltagerne skaber grobund for succesfuld og ligefrem erfaringsudveksling til gavn for alle parter. Når man har noget at give, får man også noget igen. Det var Danske Planteskolers arrangement et skoleeksempel på.

Robotter hjælper til Rundvisningen sluttede, tilbage hvor den begyndte i formeringen, hvor nye teknologiske landvindinger er kommet til de senere år. I samarbejde med Bekidan har Staudegården udviklet en fuldautomatisk potte-, så- og stikkelinje, der også sørger for at toppe potterne med nyplantede ungplanter med dækmateriale.

Maskinerne har navne, så man kan spørge sig selv, om de har taget magten? Det har de nu ikke, men det er så dejligt nemt at bede ”Kirsten af Staudegaarden” eller ”Benny af Staudegaarden” om hjælp og ikke mindst at forklare, hvor medarbejdere eller en sjælden gang teknikeren skal sætte ind. Maskinerne er opkaldt efter grundlæggerne af virksomheden Bekidan, som har været med til at udvikle dem med et stort fokus på, at maskinerne er brugervenlige for alle uanset sprog og tekniske færdigheder.

Kenneth E. Hansen fra Bekidan præsenterede de avancerede maskiner, der i dagens anledning havde fået følgeskab af endnu en robot, der blev introduceret af driftsdirektør Lasse Larsen fra Danvan. Danvan har indledt et samarbejde med virksomheden 4xRobots, der har udviklet en kollaborativ deltarobot, der arbejder med fire arme og er ekspert i at flytte objekter fra A til B. Måske den også har potentiale i gartnerisektoren. n

Staudegårdens strategi

• Hav en fast medarbejderstab hele året

• Når der er plads til det, så producer nogle kulturer, ingen andre gør

• Hav fokus på tekniske løsninger

• Hav en tro på, at det lykkes at forbedre arbejdsprocesser og dermed både arbejdsmiljø og økonomi

• Hav et tæt samarbejde med smede og programmører

Forsøg med risskaller i kampen mod lungemos i potterne er et blandt mange i Staudegårdens stadige jagt på nye, bedre og mere grønne måder at gribe produktionen an på.

Kim Nielsen viste rundt og fortalte om virksomhedens produktion og mange ideer, da Danske Planteskoler indledte sin fagdag den 30. oktober 2024 med et besøg hos Staudegården.

Viden er noget, vi deler

Forud for Danske Planteskolers fagdag blev deltagerne opfordret til at bidrage til arrangementet ved at præsentere skæve ideer, simple løsninger og små opfindelser, der har lettet hverdagen i produktionen. Det førte til en række spændende og entusiastiske små indlæg, der blev ivrigt diskuteret, vendt og drejet mellem kolleger. Et mønstereksempel på, hvordan et godt netværk kan løfte niveauet for alle, når medlemmerne evner både at give og tage. Blandt de præsenterede landvindinger var:

• Digitalisering af opdatering af webshop – der tidligere foregik manuelt – i Gunnar Christensens Planteskole.

• Græsbræmmer langs containerpladser hos Hennecke

Stauder: Det hæmmer ukrudtet, holder på vand og jord ved regnskyl. Græsset holdes kort i vækstsæsonen.

• Specielle sider på pallebure, som letter håndtering af halvstore klumpplanter fra mark til lager hos Roeds Planteskole. De kan købes i Tyskland.

• Hjemmekonstruerede specielle gafler til flytning af containerpotter, som kan forskydes og automatisk sætte planter på afstand hos Danplanex.

Nyt navn

Den velkendte, hollandske frugtforsøgsstation i Randwijk har ændret navn fra Proeftuin Randwijk til FRC Randwijk, der er en forkortelse af Fruit Research Center Randwijk. Formålet med navneændringen er at få et mere internationalt klingende navn end tidligere. FRC Randwijk, der blev taget i drift i 2014, arbejder med praksisorienterede demonstrationer og udvikling af viden til frugtavl. Fokus ligger på bæredygtighed, kvalitet og rentable produktionssystemer. FRC Randwijk er et partnerskab mellem Delphy, Fruitconsult, Dutch Fruit Growers Organisation (NFO), CAF og Wageningen University & Research (WUR).

Aarstiderne i detailbutikker

Aarstiderne vil snart være at finde i Menybutikker landet over. Det er første gang, at internetselskabet tager springet ud i detail med både private label-produkter og egen selvstændig afdeling i butikker. Konkret gælder det særligt på frugt-, grønt- og specialvareområdet, skriver netmediet FødevareWatch ifølge oplysninger fra selskabets direktør Heidi Boye. Meny lancerede for godt et år siden konceptet ’Danske Madskatte’, hvor der nu er over 700 varer på hylderne fra 60 leverandører. Med Aarstidernes selvstændige afdelinger i 116 butikker vil Meny styrke strategien om at gøre kæden til Danmarks madmarked.

Aarstiderne blev med virkning fra 1. januar 2025 overtaget af Dagrofa, som ud over samarbejdet med Meny i januar lancerede endnu en måltidsløsning med MåltidsPosen, hvor kunderne får ét måltid samlet i én pose med opskrift og alle ingredienser. MåltidsPosen leveres på samme vis som måltidskassen ude hos forbrugerne.

Præcisering

I artiklen ”Ny risiko for træk i landbrugsstøtten” i Gartner Tidende nr. 1/2025, fremgår det, at man som arbejdsgiver opnår en større fleksibilitet i forhold til 48-timersreglen, når man er omfattet af overenskomsterne mellem GLS-A og 3F. En læser, der er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, har gjort opmærksom på, at tilsvarende kan opnås ved medlemskab af andre arbejdsgiverforeninger. Tjek med din arbejdsgiverforening, hvordan du selv er stillet.

DET SKER

2025

04.03.2025 Plantetopmøde, Hotel- og Restaurantskolen, Valby

04.03.2025 Kick-off dag til forskning i frugt og grøntsager, Aarhus

06.03.2025 Dansk Gartneri, Grøn Dag 26.-27.03.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 20.-24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

04.06.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 10.-12.06.2025 GreenTech, Amsterdam 10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland 13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

18.06.2025 Danske Planteskoler, generalforsamling, Skævinge og Lillerød

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 01.-06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde 02.-03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 13.-14.08.2025 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 13.-14.08.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 14.-17.08.2025 Odense Blomsterfestival

15.-24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema 02.-03.09.2025 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

04.-06.09.2025 Green is Life, Warszawa, Polen

05.-07.09.2025 Food Festival, Aarhus 16.09.2025 Fødevaredagen, Hindsgavl 16.-18.09.2025 Glee, Birmingham, Storbritannien 20.-21.09.2025 Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing 21.09.2025 Åbent Landbrug

23.-26.09.2025 Open Days/Seed meets technology, Holland 01.-02.10.2025 Elmia Garden, Jönköping, Sverige

01.-03.10.2025 Groot Groen Plus, Zundert, Holland 22.10.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

og udvikling af medarbejdere

kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

Er du faglært gartner

- er du evt. interesseret i at gå ind i et generationsskifte i produktionsgartneri med niche-koncept?

Er du gartner eller har anden relevant baggrund, er du innovativ og har lyst til at være en del af vores lille team?

Har du visioner om at drive egen virksomhed? Hvis ja, så er her flere muligheder for at arbejde hen imod et generationsskifte.

Vi søger en faglært gartner, - eller en tillært gartner med erfaring fra branchen, - med et godt hoved, et par brede skuldre, stærke overarme og humoristisk sans. Mand eller kvinde, - du er lige velkommen.

Jobbet ønskes besat pr. 01.03.2025 eller efter nærmere aftale.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1 26.11.2024 09.59

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2025.

Gartneriet Haarkilde er en blomstrende virksomhed med ca. 6.500 m2 drivhusareal, hvor der produceres sommerblomster, stauder og andre planter til udendørsbeplantning.

Vi laver nicheproduktion til specialaftaler og laver derfor flere hundrede sorter, som vi leverer til Tivoli, kommuner, institutioner, m.m. Desuden har vi planter til vinteropbevaring.

Har dette din interesse, har du lyst til at arbejde i et gartneri, i et lyst og grønt miljø, - primært indendørs i drivhuse - i en mindre virksomhed, hvor vi er et lille uformelt team, så søg jobbet eller giv os et ring på tlf.: 40 25 82 81 og hør mere om jobbet – vi glæder os til at møde dig!

Kontakt: Jens Chr. Haarkilde Larsen, Mobil: 40 25 82 81 · Mail: jens@haarkilde.dk

Gartneriet Haarkilde · Overdrevsvej 22 · 2765 Smørum

LEVERANDØRLISTE

Eurofins Agro Testing A/S

Fyns Gartnerimaskiner A/S

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EMBALLAGE

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Steenbek Technic A/S

SMAK Certifiering

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

planteernæring. Vi analyserer jord, plan ter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

AUTOMATISERING

erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. www.smak.se

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB

Hedvig Möllers gata 12, SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Bk-pack ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

BUNZL FOOD

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Tlf.: 64 73 12 59 ApS

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

KVALITETSNET

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

FAGLIGE ORGANISATIONER

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal fælles rådgivning om efteruddannelse www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89 bive@gls-a.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

FORSIKRINGER GARTNERNES FORSIKRING

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88

E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

IT Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning

Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

LEVERANDØRLISTE

Tlf. + 45 39 20 60 70

www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 3 2025 udkommer den 27. marts

Deadline den 12. marts

Nr. 4 2025 udkommer den 30. april

Deadline den 11. april

Nr. 5 2025 udkommer den 30. maj

Deadline den 14. maj

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august

Deadline den 13. august

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

SCANDINAVIA A/S

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information