7 minute read

Frivilliggruppen i Hillerslev

Next Article
LOKALEN

LOKALEN

Antallet af ukrainske flygtninge der bor på Kirkegyden 1 og Assensvej 183 er nu oppe på 55 personer. Det er kvinder, mænd og børn i alle aldre. For os der i det daglige har med dem at gøre, er det en virkelig dejlig oplevelse at være sammen.

Vi har siden årsskiftet været med til en meget stemningsfuld fredsgudstjeneste fredag den 24. februar.

Tak Simon, det var en virkelig dejlig oplevelse at være sammen i kirken og høre din prædiken. Der blev sunget på dansk og ukrainsk, og vi havde alle muligheden for at tænde et lys for freden, på et-årsdagen for invasionen – og det var meget smukt.

Vi oplevede tidligere i februar, den 6., at der var indbudt til ukrainsk messe. Det var meget specielt at overvære. Vi var ikke så mange, men tak til dig Simon for i samarbejde med fader Ilija at arrangere dette også.

Vi har senest den 24. marts været sammen til spisning på Assensvej. Der blev serveret lækker ukrainsk mad og sunget adskillige sange på ukrainsk og dansk. Bodil spillede ”Hymn for Ukraine” på klarinet, og vi havde alle en aldeles forrygende aften! Det var virkelig en fornøjelse at være med til!

Vi forsøger som frivillige at gøre forskel lige ting der kan adsprede tankerne for vores flygtninge. Der er en aldersspredning fra nyfødt til at være oppe i firserne blandt flygtningene og dette kræver naturligvi s meget forskellige tiltag fra vores side. En del af flygtningene er heldigvis i arbejde.

Der er startet et zumbahold – tak til Denis for dette.

Vi forsøger at oprette et kreativt værksted på 1. salen, hvor man kan reparere tøj, sy og strikke osv. Vi vil i løbet af kort tid få opsat et drivhus og etableret en køkkenhave på Assensvej 183.

Flygtningene giver udtryk for at det er et stort ønske – og vi glæder os til at få begge dele igangsat.

Vi afholder fortsat cafe hver torsdag aften fra 19 til 21, har ma n lyst til at engagere sig i arbejdet med flygtningene er man velkommen til at rette henvendelse til undertegnede på mail kp@jhregnskab.dk.

På frivilliggruppens vegne

Karin Pagh

Forårs hilsen 2023

Kalenderen viser slut marts, og vi har godt gang i forårsmånederne, sommertid har igen fået overtaget! Det betyder også at flere af foreningens aktiviteter så småt er ved at lukke ned, med afsluttende hyggelige arrangementer, eller allerede har gjort det i skrivende stund.

Yoga

Vores første sæson med yoga, har været en kæmpe succes! Hvilket glæder såvel Lone der er instruktør, som os i bestyrelsen. Udgangspunktet var Lone` ønske om at tage instruktøruddannelsen, der satte tingene i gang. Hvilket med stor tydelighed viser, når der er personer der tager initiativet, så skaber det interesse fra omgivelserne, og folk bliver nysgerrig og får lyst til at deltage. Så går du rundt med drømmen om en aktivitet der vil falde naturligt indenfor idrætsforeningens virkeområde, skal du endelig kontakte bestyrelsen, du behøver ikke have instruktørfærdigheder, men have motivationen, så vil foreningen gerne hjælpe dig med at komme på de relevante kursuser.

25-års jubilæum!

Vores gymnastikleder for mandagseftermiddagsholdet Else Kristensen kan fejre 25-års jubilæum som instruktør i foreningen i denne sæson, hun blev fejret til den sidste træning, hvor hun fik overrakt blomster og gave fra bestyrelsen. Vi er rigtig glade for den indsats Else har ydet gennem alle årene! Der ska l lyde et stort tillykke, og tak for indsatsen fra såvel gymnaster som foreningen. Læs mere om Else Kristensen i Kirsten Bay` interview andet sted i denne udgave af Lokalen.

Forår betyder opstart af sommeraktiviteter!

Herre fodbold er i fuld gang, og fortsætter naturligvis sommeren igennem, der bliver trænet eller spillet kamp hver mandag kl. 19:00 til 20:30 med efterfølgende hygge i klubhuset ofte med

Herre fodbold er i fuld gang, og fortsætter naturligvis sommeren igennem, der bliver trænet eller spillet kamp hver mandag kl. 19.00 til 20.30 med efterfølgende hygge i klubhuset ofte med grillpølser osv. Er du interesseret i at blive en del af fællesskabet, kan du kontakte holdleder Mikkel på tlf. 25 11 07 35.

Mix mountainbike

Hver onsdag kl. 17.00 til ca. 19.00 og søndag med start kl. 9.00 eller 9.30 bliver der kørt mountainbike, oftest med udgangspunkt fra klubhuset. For MTBrytterne er der gået sport i at finde diverse hjørner og afkroge på vores egn, dermed kørers der meget mere markveje og stige r end egentlig MTB-spor. Det betyder, at vi ikke har det store krav til udstyret, ud over en cykelhjelm, og gerne en MTB af en eller anden beskaffenhed. Vil du vide mere, kan du kontakte Klaus på Tlf 25 56 08 60.

HitFit Dance

Hver onsdag kl. 17:30 til 18:30 i landsbycenteret. En Hit Fit time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til en time, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top. Se annonce andet sted i denne udgave af Lokalen.

Siden sidst!

D. 3. februar afholdt idrætsforeningen nytårskur for foreningens frivillige hjælper, instruktør, leder og bestyrelsen. Grundet Covid-19 har der ikke været afholdt nytårskur i flere år, Det blev en rigtig hyggelig aften med god mad, masser af snak, og mulighed for at se hvem der hjælper til med at holde foreningen kørende. Vi i bestyrelsen er rigtige glade for at det igen kunne lade sig gøre, da det denne aften giver os mulighed for at takke alle de frivillige, uden deres store indsats uge efter uge, ville vi ikke kunne eksisterer som forening!

Generalforsamling

Tirsdag d. 21. februar afholdt idrætsforeningen generalforsamling! Vi vil gerne takke for et flot fremmøde, og Ejner Kløverpris for at sikre at mødet blev afviklet i overensstemmelser med vedtægterne. Der var genvalg til den siddende bestyrelse, og nyvalg af Lars Andersen, dermed er bestyrelsen igen oppe på max 7 medlemmer, hvilket betyder rigtig meget, for fordeling af arbejdsopgaverne.

Du kan læse mere om foreningens aktiviteter på . www.hillerslev-if.dk

Med venlig hilsen Bestyrelsen

25 års jubilæum i Hillerslev Idrætsforening

I år, er det Else Kristensensens 25. år som gymnastikinstruktør i Hillerslev Idrætsforening. Else begyndte som instruktør i HIF i efteråret 1998, med omkring 20 gymnaster.

I 1971, startede Else en børnegymnastikgruppe i Vantinge. Børnene var i starten børn fra 1. til 7. klasse, men de blev senere blev delt op i 1. – 4. klasse, og 5. – 7. klassetrin, de hold havde Else i 17 år.

Siden 1982 har Else o gså været instruktør i Vantinge, holdet der, træner tirsdag aften.

I 1995/96 og 6 år frem, havde Else også forældre/barn gymnastik. I 17 år har Else også været træner for seniormotion i Espe, men stoppede samtidig med Corona i 2020.

På nuværende tidspunkt, er det de lidt ældre gymnaster, der nu er på Elses hold. Der er ingen gymnaster på holdet nu, der har været med fra starten. I årenes løb, er der nogle der er stoppet, og som nu går til andre gymnastik-aktiviteter, f.eks. fitness, spinning, zumba og yoga. Else og hendes mand Axel bor i et dejligt hus i udkanten af Vantinge, hvor de har boet siden 1997. Inden da, boede de på gården ved siden af, Axels barndomshjem. De har både haft køer og grise på gården, og Else fortæller, at hun altid har været hjemmegående, en af grundende til, at hun synes hun havde tid og lyst til at være gymnastik instruktør.

På trods af sine snart 82 år, er Else er fuld af initiativ. Bl.a. var hun med til DGI’s Landsstævnet i Svendborg i 2022. Forud for landsstævnet tog Else til Oden se og trænede med kvinder fra andre gymnastikforeninger. Else var glad for at være med til landsstævnet, selv om hun om nætterne, sov i skolestuer, på luftmadras. I dag er de ikke helt så mange, men 12 og de træner mandag eftermiddag i Landsbycentret i Hillerslev. Alle er glade for at være med, de bliver rørt, og har det sjovt og hyggeligt.

Som Else siger, er der selvfølgelig ikke så meget nyt på programmet, men hun finder inspiration og nye øvelser, bl.a. ved at se på trænings -øvelser med motion på TV.

Mange tak fordi du ville se mig Else, og tak for rigtig hyggelig snak.

April 2023

Kirsten Bay

Snak med Marianne Salomon fra Korinth, der er ophavskvinde til”Dinfritid-Korinth”, der er et kreativt sted, somhenvender sigtil folk i Korinth og området omkring.

Som medlem af foreningen (detkoster 20 kr. for etkalenderår), er det meningen at man kan komme med ideer til fremtidige aktiviteter. Der er allerede planlagt en masse nyt her til foråret 2021, f.eks. forskellige emner, mad, negle, vandløb/åer, deforskellige årstider, foredrag og meget mere. Marianne har tidligere boet i området Rudme Herringe, hvor hunvar aktiv i Kværndrup Husflidsskole, men da hun flyttede til Korinth, ville hun gerne være en del af området hvor hun bor, og gik så i gangmed at planlægge at lave et kreativt fællesskab som en aftenskole med masser af forskellige aktiviteter. I april 2021 blev der afholdt stiftende generalforsamling, og på grund af Corona, var det siddende udenfor, iført jakker og håndsprit.

Din fritid Korinth, har fåethjælp fra Botilbud i Korinth. Her afholdes små kurserne, med max 8 personer. Beboerne på Botilbud Korinth, vil gerne åbne dørene ud til samfundetog vil rigtig gerne have, at folk kommer derop. De er meget hjælpsomme, og hjælper med alt det praktiske omkring de arrangementer der foregår der, bl.a. bager kage, laver kaffe og stiller stole frem.

Der bliver også lavet et lille håndarbejdskursus, og etmindre pileflet -kursus så dem der bor der også kanprøve aktiviteterne af.

Din fritid Korinth, har fået lov til at bruge den flotte aula på Heldagsskolen (tidligere Brahetrolleborg skole), og til hvert et arrangement er der mindst 1 person fra bestyrelsen med.

Jeg vilopfordre jer til at kigge på deres hjemmeside: din -fritid.dk der står en masse oplysninger om alle de spændende ting der foregår.

På Botilbud i Korinth, Lykkevalg 17, Korinth, er der er den 26. oktober ”Fællessang og fortælling” kl. 19.00, Se hjemmesiden din-fritid.dk,eller Facebook ”Din Fritid-Korinth” hvor der står hvad det koster m.v. Bemærk også, at betalingsdelen er ustabil, så brug deres kontonummeri stedet for.

Tak til Marianne for at fortælle om alt det spændende der kommer til at foregå, og tak for kaffe.

Oktober 2021

Kirsten Bay

This article is from: