TIL TIDEN - SLUTDEPOT TIL DANSK RADIOAKTIVTAFFALD

TIL TIDEN SLUTDEPOT TIL DANSK RADIOAKTIVT AFFALD

AFGANGSPROGRAM LANDSKABSKUNST INSTITUT FOR BY, BYGNING OG LANDSKAB KADK 2016 MARIE ATTRUP SCHEEL STUD.NR. 914590

marie@attrup.dk Vejledere; Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlqvist Landskabskunst, Institut for By, Bygning og Landskab Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

TIL TIDEN Marie Attrup Scheel Afgangsprogram 2016 | studienr. 914090

TIL TIDEN SLUTDEPOT TIL DANSK RADIOAKTIVT AFFALD

RISØ

INDHOLD

0 9 A FSÆT

1 1 INT E NT ION

A ntro p o c æn t id

1 4 P R OBLE M FE LT

D et p o li ti ske l a n d s ka b

D ansk rad i o a k t iv t a f fa ld

D e n Alte r native 0- lø s n in g

1 9 KONT E KST

Nati o nalp ar ke n S k j o ld u n ge r n e s L a n d

Kystsi kri ng Te rræn

2 4 ST E D | R ISØ

E ksi ste re nd e byg n in ge r

M aski ne r ne i Have n

3 6 P R OGR A M 4 0 M E TODE | A FL E V E R I N G S R AM M E | T I D S PL AN 4 2 KILDE R 4 5 ST U DIE FOR LØ B

8

AFSÆT

OPGAVENS PROGRAM ER ET TERRÆNNÆRT SLUTDEPOT TIL DANSK RADIOAKTIVT AFFALD PÅ RISØ, I ROSKILDE FJORD. SLUTDEPOTET SKAL OPTAGE RISØS KULTURHISTORISKE VÆRDI I FORHOLD TIL NATIONALPARKEN SKJOLDUNGERNES LAND. INTENTIONEN ER AT SE DEPOTET SOM ET ANERKENDT LANDSKABSELEMENT TIL EFTERTIDEN, MED OFFENTLIG ADGANG OG REKREATIV BRUG.

9

10

INTENTION

INTENTION I nyere tid har geologer introduceret begrebet om den antropocæne tid, som en ny påbegyndt geologiske tidsalder. Med foreslaget erklæres den nuværende og relativt unge Halocæne epoke, afsluttet og afløses af den antropocæne epoke. Argumentet er, at menneskets industrielle påvirkning, er så drastisk forandrende, at den nuværende tidsalder kan betragtes i et selvstændigt geologisk tidsperspektiv. Radioaktivt affald er et produkt af en industriel energirevolution, der har forandret den geologiske tidsalder. Deponering af radioaktivt affald er en kontroversiel og særegnen størrelse, der skal opretholdes i et tidsrum, der rækker langt ud over typisk planlægning.

De geologiske tidsaldre har et tidsperspektiv, som ligner henfaldstiden for højradioaktivt affald. Internationalt anvendes passive, dybe underjordiske depoter til slutdeponering. Det underjordiske depot betragtes som en effektiv barrier mellem menneskelig aktivitet og radioaktiv stråling1, men det forhindrer også en kontrol med depotet, og det er komplekst at forudsige ressourceudnyttelsen af undergrunden om flere hundredetusinde år.2 I vores tid er depotet et fjernt og fremmedgjort sted. Dybe underjordiske depoter er usynlige for samtiden og utilgænglige for fremtiden. Vi kan ikke garantere deres fremtidig bevaring på baggrund af en teknisk sikring- eller sproglig overlevering. Kan information om sikringen af et depot i stedet videregives af et landskab? Den antropocæne tidsalder forudsætter at vi anerkender de landskabelige transformationer, der er opstået siden den industrielle revolution, og den særskilte effekt heraf3 Et slutdepot kan betragtes som et underkendt produkt af energi-industri. Accepteres og synliggøres slutdepotet i sin landskabelig transformation, ændres også vilkårene for, hvordan vi forholder os til affaldet. Opgavens intention er, at anlægge et terrænært slutdepot, der kan bevares af sin samtid. Det må være et depot, der igennem en synlig offentlig anerkendelse, kulturelt overleveres til fremtidige samfund. Anlæggets funktion og indhold skal optages i et landskab, der med et tilgængeligt, kulturelt og rekreativt program, vil bestå og anerkendes i tid og sted.

11

1. Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waste.

Disposal concepts s. 71 (Main report 2011.05.01) 2. 99 % Invisible PODCAST : "10 000 YEARS" + Into Eternity (2010) 3. (Irvine + Gorji 2013). ◄ Foto s. 8 Rammedige fra tidlig jernalder og gravhøje © Lis Helle Olesen (2008) Fortiden Set Fra Himlen | Luftarkælogi i Danmark.

Luftfotoarkæologi er i dag anvendt til forhistorisk eftersøgning og kortlægning.

Fremtrædende historiske strukturer, er ofte geometriske figurer i landskabet. Euklidsk geometri, adskiller sig markant fra ‘naturlige’ miljøer. Lokale eksempler er Vikingernes Trelleborg og Fyrkat. Anlægsstrukturen signalerer en kulturbrug med et særlig formål. Det betyder, at de er igennem tid er genkendt med en opmærksomhed og til tider bevaret.

Thise | Salling | Skive Kommune Hvidbjerg | Thyholm Struer Kommune Skive Vest | Skive Kommune

Kertinge Mark | Kerteminde Kommune

12

Rø

ANBEFALEDE DEPOT OMRÅDER 2011

Risø

e

Østermarie | Bornholms Regionskommune

ødbyhavn | Lolland Kommune

DEPOT

PRIMÆRT VEJNET

FÆRGE

SITE

SEKUNDÆRT VEJNET

VINDMØLLEPARK

PROBLEMFELT

P R O B L E M F E LT DET POLITISKE LANDSKAB I år 2001 blev det besluttet at stoppe driften af Forskningscenter Risøs sidste reaktor DR3 efter 40 års drift. Den efterfølgende dekommisionering af reaktor og afvikling af andre nukleare anlæg er en langvarig og kompliceret proces. Radioaktive brændselsceller og nukleart bygningsaffald er midlertidigt oplagret på Risø. Der endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvor det radioaktive affald skal deponeres.

1. (Sundhedsstyrelsen 2015 s. 13) National politik og program for ansvarlig og sikke håndtering af brug nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark.

2. Ved “Green Field” forstås, at alle bygninger og områder er renset, så de frit kan bruges til andre formål uden restriktioner. (s.

3 Regionsplantillæg med VVM til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Udgivet HUR marts 2003.

3. (Knudsen 2008, s. 157).

Dansk Dekommissionering er en statslig virksomhed, der varetager oprydningen på Risø. En tværministeriel arbejdsgruppe har sideløbende undersøgt og udarbejdet tre deponeringsstrategier; et dansk slutdeponi, et dansk mellemlager og international eksport1. Folketingets beslutningsgrundlag B48, fra marts 2003, fastlagde strategien om et dansk slutdeponi og et ’kortvarigt’ dekommissioneringscenarie på 20 år. Dekommissioneringsplanen forudsætter en total oprydning af radioaktivt materiale og affald, så Risøs arealer kan opnå status som green field2 land, og dermed ubegrænsede brugsmuligheder.3 Folketinget undlod i 2003 at træffe beslutning om, hvornår et dansk slutdepot til affaldet skal bygges, og hvor det skal placeres - et politisk kontroversielt spørgsmål i en dansk kontekst. I 2011 blev seks potentielle områder for slutdepotet offentliggjort (◄ Se kort 1 s. 13). Det affødte massive lokale protester fra de fem kommuner og berørte interessenter (Information 2015). I opsummeringen af høringssvarene fandtes en enstemmig myndighedskritik. Kritikken var desuden rettet mod, at hverken mellemlager- eller eksportløsning var behandlet på samme niveau som et slutdeponi (COWI 2015). Folketinget ændrede beslutning i foråret 2015, fra et slutdeponi til et mellemlager, ”indtil der er fundet en bedre løsning.” Et dansk mellemlager vurderes til at række 100 år, imens et dansk slutdepot skal opretholdes i 300 år, - hvis vel at mærke det højradioaktivt affald eksporteres. De fem udpegede kommuner, har offentligt erklæret, at en udenlandsk eksport af al affaldet, til mere erfarne lande, eks. Sverige, Holland eller Finland, vil være en bedre eg-

14

DEN ALTERNATIVE 0-LØSNING

net løsning. Dansk Dekommissionering og Uddannelses- og Forskningsministeriet (tidl. Videnskabsministeriet) har i stor udstrækning forsøgt at finde en eksportløsning, især for en mindre del af affaldet som er klassificeret højradioaktivt. Et EU-direktiv fra 2011 tillader eksport af radioaktivt affald, der sigter mod en fælles europæisk løsning. Men flere lande, som eks. Sverige forbyder i national lovgivning import af radioaktivt affald. (Ingeniøren 2012). Flere forslag fra OECD-landene om et regionalt eller internationalt radioaktivt affaldsdepot er stagneret (WNA 2015).

DEN ALTERNATIVE 0-LØSNING Muligheden for et depot på Risø - den alternative 0-løsning - er tidligere afvist i forundersøgelserne, fordi de geologiske lerlag på Risø ikke er tilstrækkelig store. Slutdepoter til radioaktivt affald projekteres hovedsageligt på grundlag af en effektiv geologisk barrier. Men lokaliseringen er udover et teknisk grundlag også begrundet af sociale, politiske, økonomiske og etiske betragtninger (GESUS + DD 2015, s. 57).

Denne opgave, skal forfølge en permanent løsning om et slutdepot på Risø, til alt dansk radioaktivt affald. I stedet for et konventionelt, utilgængeligt, geologisk depot, skal opgaven se slutdepotet som et overfladenært landskabselement. Et offentligt åbent og tilgængeligt depot, med et kulturhistorisk afsæt i Risøs landskab.

15

DANSK RADIOAKTIVT AFFALD

5500

210 L TØNDE

153

SPECIALFREMSTILLET TROMLE

| Ø 0,6 m, H 1,1 m |

| 21,2 m x 14,7 m x 13,9 m |

CANISTER | Ø 1 m, L 5 m |

78

332

10-FODS ISO CONTAINER | 3 m x 2,4 m x 2,6 m |

6 M3 MALM CONTAINER

500

| 3 m x 2,4 m x 2,6 m |

▲ FIGUR 1 Den samlet konditioneret mængde af dansk radioaktivt affald. Dertil kommer 6-8 m3 / årligt.

(GESUS + DD 2014)

16

DANSK RADIOAKTIVT AFFALD

DANSK RADIOAKTIVT AFFALD Et dansk depot skal kunne rumme 5 000 - 10 000 m3 radioaktivt affald.

Det er det samlet estimat fra forskning, kontamineret bygningsaffald og tilkommende matriale fra hospitalsindustrien 100 år frem (6-8 m2/ år). Affaldet opbevares midlertidigt på Risø i spredte lagerløsninger, indtil der er truffet politisk beslutning. Uvisheden om depotløsningen, komplicerer oprydningen, da affaldet risikerer at skulle ompakkes.1

1. Dansk Dekommissionering (2016) Interview med Lene Elmegaard.

Februar 2016

Affaldsmængderne kan enten angives i vægt eller volumen af selve affaldet eller som vægt/volumen af færdigkonditioneret affald. Ved konditioneret affald forstås, at affaldet er pakket og emballeret i en form, så det er egnet til at blive deponeret eller lagret. Emballagerne er bestemt af affaldets størrelses og klassificeringen. (◄ Figur 1 s. 16) Diagrammet angiver den konditionerede mængde affald fra de tre klassifikationer; lav-, mellemaktivt og særligt højradioaktivt affald2.

LAV-, MELLEM OG HØJ RADIOAKTIVT AFFALD Affaldets radioaktivitet karakteriseres efter indholdet af kort- og langlivede isotoper. 85 % af affaldet er lav- og mellemaktivt med kortlivede isotoper. Mens 15 % er mellemaktivt affald med både kort - og langlivede isotoper3 . Kortlivede isotoper vil henfalde inden for 100 - 300 år, men de langlivede isotoper er højradioaktive og skal deponeres i mindst 200 000 år.4 Herudover er der oplagret omkring 2000 m3 malm på Risø fra uranudvinding på Kvanefjeldet i Grønland. Malmen og underlaget af jord, der skal fjernes sammen med malmen, fylder tilsammen godt 3000 m3.

17

2. DD 2015 Kap 4.4 samlet oversigt over affald.

Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellem radioaktivt affald GESUS + DD februar 2015

3. DD (2011) Teoretisk udredning af tekniske depot krav.

4. Sundhedsministeret (Juni 2015) Slutdepot For Radioaktivt Affald i Danmark Kapitel 203.

OVERSIGTSKORT 1:150 000 Kyndby

Østerlø b

Stænge

²

²

² ²²

² ² ² ORØ ² Bybjerg ²

Hønsehalsen

Onsved

Kyndby

Skov

Næsby

Rørbæk

Dalby

Sømer

Nørre

Svestrup

Julianehøj

Bonderup Old Vejleby

Gamløse

Hammer Ferslev

Bakke

Manderup

²

Rønø

Egholm

INDERBREDNING

Dragerup

Biltris

Bramsnæs

Store

Ejby

Karleby

²

Lille

Lyndby

Rye

Arnakke

Valby

Store Valby

² ²²²

²

² ² ² ²

² ²² ² Lejre Vig Kattinge Boserup Herslev Vig Skov

Karleby

Lille

²

Bognæs

Langholm

Jenslev

Eriksholm

Tågerup

RISØ

Sæby Kirke Hyllinge

Bramsnæs Bredetved Bugt

² ² ²² ² ²² ² ²² ² ² ²

Eskilsø

ROSKILDE FJORD

Ægholm Gershøj

Tjebberup

Veddelev HIMMELEV

Ryegård

Englerup Kirke

Tempelkrog

²²² ² ²

Sønderby

Nørre Hyllinge

JYLLINGE ²

Krabbesholm

Kyndeløse

Andelslandsby

² ² Selsø

Skibby

Vellerup

Lindholm

Jyllinge Holme

Østby

Østskov

Røgerup

Kirsebærholmen

Tangbjerg

Skuldelev

Pagterold

Venslev

Brønde

² ²

Lille Rørbæk

Krogstrup

Svanholm

Rendebæk

Snostrup

Store

Lyngerup

Huse

Store Kattinge Sø

Vikingeskibene

Kattinge Lindenborg

Torkilstrup

Trællerup

Sonnerup

ROSKILDE

Gevninge Svogerslev

Kirke Såby

Marup

Lindholm

Ordrup

Kornerup Abbetved

Vester Såby

Lunderød

Aastrup

Gammel

Skullerupholm

Lejre

Tølløse

Glim

Sagnlandet Lejre ² Lejre ²

Tadre Mølle Nørre Hvalsø Kisserup

Sonnerup

Øm Allerslev

Bukkerup

Skov Hastrup

Kirke Hvalsø Tingerup

Huse

Brordrup

Assendløse

Osager

Stestrup

STORE TÅSTRUP

Vibygård

DÅSTRUP

² ² ² ²

KIRKEBJERG

Manderup

Klosterskov

Urup Gammerød Hegnede

² ²

Jystrup Næbs Mølle

Egemose

Ørninge

Lammestrup

Borup Svenstrup

Oldtidsminde ²

Ølby Store Salby

Ejby

ge

Vigersted

Nationalpark

Marina Restriktion

18

Kø

Kirke

Kløvested

Dalby

Å

Ortved

² Stor gård ² ²

Skensved Højelse

Snekkerup Ågerup

Herregård

Lille Assendrup

Valore

Grønholt

Nørre

Skov

Skensved

S k ens v ed Å

Radhuse

Magleskov

Haraldsted

Sø Slangerup ²²² Eng

Havdrup Kirke

Birkede

Ny Jystrup

Knud Lavards Kapel Valsømagle

Sø

Ørsted

Svenstrup

Stubberup

Allindemaglegård

H a r al d s t e d

Skousbo

Viby

Søster

Mortenstrup

Valsølille ² ² ²²

Viby

Risbyholm

Tolstrup

Voldsted

Salløv

Ramsølille

Bregnetved

f Sporvejsmuseet

Skee

Gadstrup Gammel

Osted

Gyldenløveshøj

Bårup

Skjoldenæsholm

Snoldelev

Ramsømagle

Hejede Overdrev

Stestrup Bjerg Højbjerg

Øster

Kirke Syv

Smidstrup Ebberup

Allindemagle

Rorup

Særløse

Eskilstrup

By

Skalstrup

Gøderup

Eskilstrup

Store Merløse

Tjæreby

Kamstrup

Ledreborg

Soderup

Allindelille

Vor Frue Darup

Sagnlandet Lejre

Beskrivelse

Birkede Svenstrup

Gammel Landsby

Gård

Lille Salby

Lellingegård

KONTEKST

KONTEKST NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND I 2015 blev Skjoldungernes Land indviet som Sjællands første Nationalpark. Området strækker sig fra Lejre, over Roskilde Fjord op til Frederikssund, og dækker et areal på 17 km2. (◄ Kort 2 s. 18) Et slutdepot på Risø tilknyttes Skjoldungernes Land. Nationalparken har et bredt sammensat kulturlandskab af fjorde, skove og åbent land, der gennem tid har udgjort et varieret ressourcegrundlag, og er baggrunden for de oldtidshistoriske fund og landskaber. Roskilde Fjord er med sine omgivende strandenge, rørskove og søer et internationalt yngle- og rasteområde for svømme- og vadefugle.1 Risø ligger på nuværende tidspunkt på kanten til Nationalparken. I tidligere forslag var Risø en del af området. Nationalparken Skjoldungernes Land indeholder udover naturområder, et overvejende stort og vekslende kulturhistorisk landskab. Men må værdisætningen af andre kulturmiljøer som industrisamfundets steder og landskaber ikke også fremhæves?

Det er opgavens ambition at indlemme Risø under Nationalparken som en synlig del af kulturhistorien; både i et tilbageskuende forhold til Risøs industrikultur, og fremadrettet i anerkendelsen af et slutdepot.

FJORDSTI I handlingsplanen Grøn-Blå Strategi 2015-18 opstilles Nationalparkens visioner om nye oplevelsessteder og attraktioner, samt nye metoder og teknologier til formidling i tilknytning til stier og attraktioner. Helt konkret er et af de igangværende projekter en mere sammenhængende fjordsti. I dag ligger fjordstien langt udenfor Risøs arealer, og der mangler et planmæssigt og aftalemæssigt grundlag for at føre fjordstien igennem området. Det er et af opgavens fokusområder, at reetablerer fjordstien igennem Risøs område. Stien er forbeholdt gående og cyklister. Fjordstien skal genetableres for at opnå en tættere kontakt til fjorden, udsyn til fuglereservater og gennemgående tilgængelighed til depotet.

19

◄ KORT 02 SKJOLDUNGERNES LAND 1:150 000 Kort med afgrænsning af Nationalparken Skjoldungernes Land. Kortet viser primært stednavne og landsbystrukturen, og det den kulturhistoriske koncentration defineret af Nationalparken selv.

1. Høringsmateriale, Skjoldungernes Land, Naturstyrelsen, Miljøministeriet, august 2014.

ROSKILDE FJORD + 7 METER 1:150 000

Terræn

By

Skov

Havstigningsscenarie 0 - 7 m

Afvandingsgrøft

Teknisk anlæg

Søer og vådområder

Nationalpark

20

KONTEKST

KYSTSIKRING Kortsigtede og langsigtede forandringsprocesser i landskabet er afgørende for placeringen af et depot. Risø er overvejende omgivet af hav med et lavt terræn og store vådområder. Kystnære områder som Risø oplever hyppige overfladeprocesser som oversvømmelse, erosion og forvitring.

Med klimaændringerne forventes endnu større forandringsprocesser, særligt i overflademiljøer og kystområder. Ændringer i havniveau vil sammen med forandrede vindmønstre føre til øget stormflodshøjder med kraftigere påvirkning af kysten. Allerede nu skal dele af kystsikringen forstærkes ved de midlertidige lagre på Risø.

Landskabets forandringsprocesser, både kort- og langsigtede skal optages i et slutdepot. Kystsikringen er et afgørende langsigtet forhold for udformningen af et terrænnært slutdepot Risø. Kystsikringer er en aktuel problematik der ligesom slutdepotet, indeholder et fjernt tidsperspektiv.

Der ligger et landskabsarkitektonisk potentiale i at sammentænke to så bestående strukturer som kystsikring og slutdepot. Kan slutdepotets indkapsling og barriere strukturere en ny kystsikring?

Stigende vandstand vil ændre store områder af Nationalparken (Kort 3 ◄ s. 20). Opgaven skal stille forslag til en lokal sikringsløsning af Risø og slutdepotet - som en del af en regional helhedsplan for sikringen af Roskilde Fjord. Helhedsplanen skal primært demonstrere, hvordan kystsikring kan understøtte en rekreativ infrastruktur og bevare et kulturhistorisk miljø.

21

◄ KORT 03 Havstigningsscenarie + 7 meter indenfor Nationalpark Skjoldungernes Land. KOrtet viser vanddybden på terræn for hvert 10 cm interval for havniveauer mellem 10 og 700 cm. Datasættet er udarbejdet af Naturstyrelsen. GIS data fra Kortforsyningen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (2014).

TERRÆN 1: 150 000

Yngre moræne

Ås

Dødislandskab

Tunneldal

Smeltevandslette

Litorina

Randmoræne

Issølavning

Bakkeø

Hedeslette

Klit

Inddæmmet areal

22

KONTEKST

TERRÆN Halvøen Risø ligger i den sydøstlige del af Roskilde Fjord, der munder ud i Isefjord, og udgør Sjællands største fjordsystem (Kort 4 ◄ s. 22).

Fjordlandskabet indeholder et svagt aftryk fra istidsterrænet. I fjordens brede lavtliggende dalføre, ligger istidsterrænet under fjordens bundaflejring. Dette lavland er i sydøst omgivet af et forholdsvist højt terræn, og mod øst et lavere og stærkt kuperet terræn med afløbslavninger og smådale. Efter isens bortsmeltning forhindrede permafrosten en nedsivning, og landskabet druknede i vand og udjævnede til dels terrænet.

Fjorden stod da 3 meter over det nuværende havniveau, og talrige øer eroderede, mens enkelte som Risø overlevede. Da permafrosten ophørte, faldt vandspejlet, og nedsivningen aflejrede store grundvandsmagasiner i området (Christmas-Møller + Bruun Hansen 1995)

◄ KORT 04

Landskabsdannelsens geologiske aflejringer og terrænets kultivering, er alle signifikante 'kontekster' for opgavens problemfelt. Terrænets udformning er grundlaget for Nationalparken kulturhistorie. Terrænets lavland er truet af havsstigninger, og terrænets geologisk aflejringer og grundvandsmagasiner er direkte årsager til kompleksiteten af et depot på Risø. Et dybt underjodisk depot er usynligt i terrænet. Med fremtidige klimatiske forandringer vil det øvre terræn ændres og dermed bliver depotets placering ugenkendeligt. Landskabet vil med et terrænnært depot optage de fremtidige forandringer i en bevidst og synlig struktur.

Et terrænnært slutdepot skal forankres i terrænets evne til at deformere og reformere.

(DCA - Institut for Agroøkologi 2014)

23

Forenklet landskabskort 1:150 000.

Afgrænsningen er sket på basis af følgende materiale: Kurveplaner på GI-kort i 1:100:000 DJF, Basisdatakort, 1:50.000 P. Smed, Landskabskort over Danmark, 1:360.000 A. Schou, Atlas over Danmark, 1:750.000 C. H. Bornebusch og K. Milthers, Jordbundskort over Danmark, 1:500.000 GEUS, Geologiske kort over Danmark, 1:100.000

STED

RISØ Risø er et 262 hektar stort område som omfatter halvøen samt et udstrakt strandengområde ved Bløden og morænebakker med skræntvegetation.

1. Slutrapport 'Det Kulturhistoriske Landskab' s 47 ( Børne - og Kulturforvaltningen | Roskilde kommune

2. Fra 1660'erne forvaltede Bistrup Gods Risø til jagt, græsning og høslæt. I 1890'erne opførtes Risøgård der indtil 1944 drev landbrug på øen.

I 1955 købte Staten Risø til Atomenergikommisionens forsøgsanlæg.

(Christmas-Møller + Hansen s. 241 1995 s. 241)

3. Se Arkitekten 24-1959, side 409, og 12-1960, side 206. Havekunst 1963, side 34. Annemarie Lund: Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III (Arkitektens Forlag, 2002)

Bløden ved Risø er en lavvandet vig med næsten vegetationsløs mudderbund. I vigen ligger Svaleø og små holme med områdets ynglende vandfugle. Store arealer af strandengene er kreaturafgræssede og lukket for offentligheden. De omkringliggende marker er intensivt dyrkede eller braklagte.1 'Øen med krattet' er en af de tidligste lokalhistoriske beskrivelser af Risø. Senere ændredes landskabskarakteren til store opdyrkede jorde under landbruget Risøgård. Staten opkøbte Risø til Atomforsøgsstationen, fordi man mente at området var fordelagtigt i forhold lokalisering, kystnærhed og afgrænsning.2 BYGNINGER OG ANLÆG CT. H. Sørensen (1893-1979) tegnede i 1957 have- og anlægsstruktur til Atomforsøgsstationen Risø. Anlægget er organiseret omkring en vestgående hovedallé af sølvpopler, vinkelret på Frederiksborgvej. Bygningerne er organiseret som spredte gårde med egelunde, der er sammenholdt af alléen (Se figur 2 ► s. 25).

Bebyggelsen er tegnet af Paul Niepoort (1922- ) og Preben Hansen (1908-1989). Bygningerne er dimensioneret efter et modulsystem på 3x3 eller 3x6. Typologien er en standardiseret, almen længe med gule mursten og aluminiumstage. Bygningernes karakteristiske gavlprofil er hentet fra store spanske gårde.3 Kontorer og laboratorier er forbundet af korridorer og ender i et auditorium mod vest. Øst for alléen lå et antal boliger og mod syd lå strålingskontrol, bibliotek, gårdhaver og servicefaciliteter. Alle bygninger ligger nordsydvendt, da direkte sollys er problematisk i laboratoriearbejde. Reaktorerene DR1 og DR2 ligger syd for alléen, imens DR3, behandlingsstationen og de resterende faciliteter ligger nord for (Se kort 5 ► s. 34).

24

RISØ

FIGUR 2 ANLÆGSDIAGRAM OVER EKSISTERENDE BYGNINGER.

Bygning Trægrupper

De eksisterende bygninger ejes af Bygningsstyrelsen, og udlejes til DTU og Dansk Dekommisionering. Bygningernes oprindelige anlægsstruktur er intakt, og dekommisioneringen omfatter primært bygningernes interiør. Målet om Green Field og ubegrænsede anvendelsesmuligheder redegør ikke for de enkelte bygningers værdiklassificering.

I opgaven skal de eksisterende bygninger vurderes samlet, i en strategisk model i forhold til fredning, delvis bevaring eller nedrivning. Udviklingensplanen for de eksisterende bygninger indskrives i en samlet etapeplan i forhold til det nye depotanlæg.

25

LUFTFOTO 2015 © DTU/RISØ

26

RISØ

27

STEDSBESKRIVELSE

MASKINERNE I HAVEN ► DR 2 reaktor set mod syd. Bygningen er tømt for kontarmineret indhold. Risø, februar 2016 ▼ lund af egetræer mellem hovedalléen og DR 2 reaktor. Svaleø anes ude i bugten, mellem stammerne.

Risø, februar 2015 1. 'Maskinerne i Haven' titlen er hentet fra Knudsen 2008

Fra den østlige udkant af Roskilde by, fortsættes videre nordpå af Frederiksborgvej. Et industrikvarter passeres og straks efter åbner hele Roskildes opland sig foran én; et kulturlandskab af små landsbyer i et udstrakt bølgende marklandskab med lavninger og trælunde. Fjordens nærhed, lavvandede områder med strandeng, møder en sammensat kysttypologi af skov- landbrug- og bebyggelser.

Fra Frederiksborgvejs tæt trafikeret forløb genkendes Risø med det samme ude i Fjorden. Rækken af vindmøller, meterologimasten og DR 2s silolignende bygningskrop ude på spidsen. Efter afkørslen registreres den besøgende hos portvagten. Hovedallén af sølvpopler er den primære fordelingsstruktur. Der er markeret baner til gående og cyklende. Alléen falder i terrænet ud mod halvøens hoved. Midtfor lægger vand og strandeng sig helt op til den asfalteret allé.

Bygningerne ligger som gårdbebyggelser i det åbne landskab, medieret af mindre lunde bestående af eg, bævreasp og sølvpoppel. Beplantningsstrukturen og karakteren er mere åben og velplejet i den sydøstlig del end det nordvestlige område. Flere af bygningerne er tømt for radioaktivt indhold og facaderne står tilbage som tomme maskiner i en stor have.1

28

RISØ

29

STEDSBESKRIVELSE

30

RISØ

Modsat side ► Bygning 218 + 214. ► Egetræer ved DR 3 ▼ Reaktoren DR 3. ▼ DR 1 set fra havnen ▲ Vejen ud til havnen ► Nedlagt havnekontor.

31

STEDSBESKRIVELSE

32

RISØ

◄ DR 1 mod syd. ◄▼ Fra DR 1 mod administration og vandtårn.▼ Vådområdet, behandlingsstationen i baggrunden, set mod nord.

33

RISØ 1:5000 Bygning Skov Trægruppe 0,5 m Terrænkurver Mast Meterologimast Vindmølle Dige Vej

BEHAN

Parkering Sø LAGER Træ HOT CELL

Vådområde DD

Græs Mark DR3

DR2

Svaleø

BLØDEN

D

D

RISØ HUSENE

NDLINGSSTATION

DTU/RISØ

D

P

FREDERIKSBORGVEJ

PORTVAGT D D

D D

D

D

DR1 D D

D

D

D

PROGRAM

PROGRAM En vejledende oversigtsplan for anlægs- og rumprogram til facilitering af et slutdepot på Risø. Programeringen tager udgangspunkt i Dansk Dekommisionerings anbefalinger for et mellemlager og slutdepot. Anlæggets estimeret areal er 20 000 - 30 000 m3. Der tages forbehold for at delprogrammer kan ændres eller erstattes. Alle programmer indskrives i en etapeplan for anlæggets etablering og afvikling. Diagrammet beskriver programfeltet i tid og landskab (Figur 3 ► s. 38).

HOVEDPROGRA M SLUTDEPOT 5 000-10 000 m3 radioaktivt affald i tre typer af indkapsling efter klassificering. Udtagning af affaldsbeholdere til inspektion og udbedring skal være så enkel som mulig.

BESØGS- / PR-FACILITETER Anlæggets åbne og offentlige karakter skal faciliteres med et formidlings- og forplejningsområde.

REKREATIVE UDENDØRSFACILITETER Mulighed for at udvide det offentlige program til anlægget og omgivelserne.

KYSTSIKRING AF ROSKILDE FJORD Lokal sikringsløsning af Risø og slutdepot - som en del af en regional helhedsplan for sikringen af Roskilde Fjord 100 - 300 år frem.

REETABLERING AF FJORDSTI Fjordstien omlægges og føres igennem Risø og det nye depotanlæg.

36

PROGRAM

DELPROGRAM KONTOR- OG MEDARBEJDER FACILITET ER Arbejdsplads for et givent antal medarbejdere, samt et arkiv for løbende registrer over affaldet samt løbende kontrol.

BEHANDLINGSSTATION, KARAKTERISERINGS- OG KONDITIONERINGSFACILITETER Anlæggets programmer til forarbejdning af det nuværende affald og evt. fremtidige mængder af affald.

RENSNINGSANLÆG Depotanlægget skal fortsat tilkobles eget rensningsanlæg til spildevand.

GARAGE / VEDLIGEHOLDELSESVÆRKST ED Garage - og værksted til drift og vedligeholdelse.

VAGTBYGNING Anlægget skal afstemme en nødvendig sikkerhedskontrol.

PARKERINGSPLADS TIL ANSAT TE OG BESØGENDE Parkeringsnormen til anlægget for biler vurderes til 1 plads / 100 m2.

37

PROGRAM

1958

2001

2020

FORSKNING

DEKOMMISIONERING

MONITORERING

E K SI ST ER EN DE BYGN I N G ER SLU TDEPOT 5000-10000 M3 KON TO R- O G MEDAR B EJ D ER FACI L I T ET ER BE HAN D L I N GSSTAT I O N | K A R AK T ER I SER I N GS- O G KONDITIONERINGSFACILITETER R EN SN I N G SAN L ÆG G AR AG E |

DET AKTIVE DEPOT

V E D LI G E H O L D ELSESVÆ R K ST ED VAGT BYGN I N G B ES Ø G S- / PR -FACI L I T ET ER PAR K ER I N G SPL AD S T IL A NSAT T E O G B ESØ GEN DE 1 PLADS / 100 M2.

> 300 ÅR. R E E TAB L ER I N G AF FJ O R DSTI GÅENDE OG CYKLISTER.

Risø kulturhistorisk

FJO R D Ø ST

Forskningscenter Risø

K YSTS I K R I N G AF R O SK I L D E

AEK anlæg

AND R E U D E N D Ø R SFACI L I T ET ER

38

PROGRAM

+ 100 ÅR REKREATIVT PROGRAM

+ 300 ÅR

+ 200 000 ÅR

◄ FIGUR 37 Diagrammatisk fremstilling af program i forhold til tid og landskab.

SLUTDEPONI

L A N D

DET PASSIVE DEPOT

FORSKNINGSCENTER RISØ

S K A B

39

1958-2001

METODE

METODE REGISTRERING | ANALYSE Registreringen orienterer sig i en mellemskala om Risø; mellem bygninger og landskabsrum, og i storskala mellem fjord, nationalpark og infrastruktur. Registreringsmaterialet sammenfattes i en analyse igennem fotografiske repræsentationer, studiemodeller, snittegninger og digitale kortlægningsværktøjer.

HELHEDSPLAN | ETAPEPLAN Helhedsplanen er en udviklingsplan for kystsikringen af Roskilde Fjords sydøstlige område og omkring Risø. Sikringen skal strukturere landskabsbevarende tiltag som beplatning og rydning til at sikre nationalparkens eksisterende landskaber og skabe bedre sammenhænge mellem isolerede naturtyper. Sikringsmodellen udvikles i skalaforholdet mellem bebyggelse, landskab og naturnære typologier.

Etapeplanen skal fremskrive forholdet mellem et stigende havniveau og det aktive og senere passive depot.

UDTEGNING | OPLEVELSESDIMENSION Med hovedgrebet i helhedsplanen, udtegnes Risøs samlede depotanlæg i en områdeplan og landskabssnit i skala 1:200 / 1:500. Samt udsnit fra fjorden og nationalparkens helhedsplan i 1:5000. Tids- og oplevelsesdimensioner beskrives igennem visualiseringer og collage medier.

40

AFLEVERINGSRAMME | TIDSPLAN

UGE

8

9

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

21

| Med forbehold for ændringer | R EG ISTRERING | AN A LYSE LANDSKABSANALYSE KYSTSTUDIEMODEL BYGNINGS-STRATEGIMODEL SITUATIONSMODEL 1:2000 DIAGRAMMER COLLAGER SKITSERING FOTOSERIE PROCES ARKIV HELHEDSPLAN | ETA P E P LA N KONCEPTMODEL ETAPEPLAN PRINCIPPLAN - AKSONOMETRI HELHEDSPLAN 1: 10 000 SITUATIONSPLAN 1:2000 LANDSKABSSNIT 1: 1000 SNITMODEL 1:100 / 1:200 U DTEGNING | OP LEVELSESDIMEN SI ON UDSNITSPLAN 1:200 / 1:500 SNIT 1:200 / 1:500 VISUALISERINGER

aflevering

intern kritik

ekstern kritik III

intern kritik

ekstern kritik II

intern kritik

ekstern kritik I

intern kritik

41

KILDEFORTEGNELSE

KILDER RAPPORTER GESUS, DD: Beslutningsgrundlag for dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald (februar 2015) Udarbejdet af GESUS og Dansk Dekommisionering (DD) for en Tværministriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundheds- og Ældreministeriet).

GESUS: Low- and intermediate level radioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Report no. 11 (2011) Miljøministeret, Naturstyrelsen: Forslag dungernes Land - Høringsmateriale (2014)

til

Nationalpark

Skjol-

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Plan og Miljøvurdering for etableringen af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Sammenfattende redegørelse.

(Februar 2015) Sundhedsstyrelsen: National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark (August 2015) Meddelelse til Kommissionen i medfør af Rådets direktiv 2011/70/EURATOM Roskilde Kommune: Efter Stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces (Maj 2014)

TEKSTER Corner, James: “Recovering landscape as a critical cultural practice”, s.

111-129 i Corner, James og Alison Bick Hirsch (Reds.): The Landscape Imagination. Collected Essays of James Corner 1990-2010 Princeton Architectural Press, 2014 Knudsen, Henrik: ”Maskinerne i Haven” – tre erindringsbaserede rundrejser i Danmarks nukleare landskab

42

KILDEFORTEGNELSE

Brill, Michael: An Architecture of Peril: Design for a Waste Isolation Pilot Plat, Carlsbad, New Mexico (1993) Enviromental & Architectural Phenomenology Newsletter Christmas-Møller, Ingeborg og Bruun Hansen, Gorm: (red.) “Himmelev Sogns Historie” (1995) Roskilde Museums Forlag Petersen, Flemming: “Atomalder Uden Kernekraft” - forsøget på at indføre atomkraft i Danmark 1954 - 1985 set i et internationalt perspektiv (Klim, 1996)

ARTIKLER Dahlin, Ulrik: "Risø skal fremtidssikres, hvis atomaffaldet skal blive der" (Information, august 2014) Johan Swahn, Gerhard Schmidt, Palle Bendsen og Hans Pedersen: "Kronik: Den danske atomaffaldsproces må forbedres" (Ingeniøren, oktober 2015) Albinus, Anne (m.fl.): "Kronik - Radioaktivt affald er også et etisk problem" (Politiken, Oktober 2014) Holm, Erik: "Geus: Risøs lerlag er for tynde til atomaffald" (Ingeniøren, oktober 2010) World Nuclear Association: "International Nuclear Waste Disposal Concepts" (WNA marts 2015)

43

KILDEFORTEGNELSE

DOKUMENTARFILM Into Eternity (2010) Michael Madsen Metamorphosen (2013) Sebastian Metz Return of The Atom (2015) Mika Taanila & Jussi Eerola

PODCAST Episode 114: Ten Thousand Years (12-05-2014) 99 % Invisible (PRX)

FELTSTUDIER | INTERVIEWS Lene Elmegaard | Dansk Dekommisionering Dansk Dekommisionering Frederiksborgvej 399, bygning 214, Postboks 320 | 4000 Roskilde Äspölaboratoriet | Svensk Kärnbränslehantering AB (SKB) Forskningslaboratorium for deponering af radioaktivt affald Långö 300 572 95 Figeholm Sverige

44

45

STUDIEFORLØB

STUDIEFORLØB 01 semester | Et Rum - Flere Rum Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK / Peter Henning Jørgensen og Christina Tolstrup 02 semester | Bygning og Sted Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK / Peter Henning Jørgensen, Christina Tolstrup og Ulrik Heltoft 03 semester | Det Massive og Det Transperante Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK / Mathilde Petri og Rikke Haugaard Sejersen 04 semester | Bosætning, Rum og Mellemrum Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK / Mathilde Petri, Rikke Haugaard Sejersen og Kent Pedersen 05 semester | Copenhagen Interventions Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK Deane Alan Simpson, Anders Lonka og Kathrin Gimmel 06 semester | Amager Strandpark Afd. 10 - Vision og Vilkår, KADK Charles Bessard og Peter Henning Jørgensen 07 semester | Helhedsplan - Vestamager Landskabskunst, IBBL, KADK Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlquist 08 semester | Havekunst - Mariebjerg Kirkegård Landskabskunst, IBBL, KADK Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlquist 09 semester | Kystsikring - Valbyparken Landskabskunst, IBBL, KADK Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlquist

46

TIL TIDEN Marie Attrup Scheel Afgangsprogram 2016 | studienr. 914090 marie@attrup.dk Vejledere; Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlqvist Landskabskunst, Institut for By, Bygning og Landskab Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

47