Visualisering af fra 6. semester (Multihus på Trøjborg)
RANDERS ’’På 2019,kanten’’sjettesemester, bachelorprojekt BEDSTED 2021,’’Cykelhotel’’ottende semester, NÆSTVED ’’Museum of Unwanted monuments’ 2021, niende semester RANDERS 2019,’’Sukkerhallen’’sjettesemester, bachelorprojekt GEDSTED 2022,’’Snedkerhøjskolen’’afgangsprojekt DETROIT ’’Replan grid’’ 2017, tredje semester PERSONLIGT ARBEJDE ’’KRYDS sidebord’’ 2016, FSC Design Award PERSONLIGT ARBEJDE ’’TRI bordskåner’’ 2017 WORKSHOP 2018,’’Vidnesbyrd’’femtesemester WORKSHOP ’’Build Palimpsest’’ 2018, fjerde semester PORTFOLIOINDHOLDSFORTEGNELSESIDE04-11SIDE26-31SIDE18-25SIDE12-17SIDE32-37SIDE38-41SIDE42-43SIDE44-45SIDE46-49SIDE50-51Aksometrisk tegning fra 9. semester (Museum of Unwanted Monuments)
I 1899 grundlagde snedkerme ster Carl Petersen virksomheden ’’Gjedsted Tang- og Madratsfa brik’’, med det formål at produ cere tangmadrasser af den tang der skyllede i land langs limfjor dens kyst. Virksomheden var en stor succes, og i takt med efter spørgelsen voksede, valgte Carl Petersen at påbegynde sine før ste møbelserier. I løbet af 1940’erne indgik man derfor et samarbejde med Hans J. Wegner, med henblik på at producere og udvikle møbler sammen. Dette blev startskud det på det der idag går un der navnet Getama. I løbet af 1980’erne blev de gamle pro duktionsbygninger imidlertid for små, og man valgte derfor at opføre en ny moderne fabrik lidt syd for den nordjyske landsby. Siden da, har de gamle pro duktionslokaler stået mere el ler mindre tomme. I dag står de gamle bygninger i tiltagende forfald, ligesom mange andre tidligere produktionsanlæg i ud kantsdanmark. Med dette projekt ønsker jeg at bygge videre på Gedsteds industrielle kulturarv, med ud gangspunkt i stedets identitet, lokalsamfundet, og nutidens tendenser. Derfor omdannes det gamle snedkeri til en højskole for netop møbeldesign- og pro Denduktion.lokale kunstforening har allerede renoveret den ene af sitets i alt 3 bygninger, og plan lægger at afholde workshops, udstillinger og kulturelle arran gementer løbende. Derfor er mit projekt afgrænset til sitets to resterende bygninger. Sitet holdes åbent for offent ligheden med passager, stier og adgangsveje på tværs. Den gamle 3-længet hovedbyg ning fra 1930’erne omdannes til højskolens nye hovedbygning med værelsesgange, wc/bad, opholdsrum, spisesal, ankomst hal og Højskolensadministration.værksteder placeres i den gamle administrations/lager bygning, mens der suplerende opføres en ny værkstedsbygning.
snedkerhøjskolen, gedsted, 20224mathias torp, cand.arch, portfolio
2022 Gedsted 2022
GEDSTED etFraSNEDKERHØJSKOLENmadradsfabriktilhøjskole;transformationsprojekt
snedkerhøjskolen, gedsted, 20225mathias torp, cand.arch, portfolio Visualisering af spisesal
snedkerhøjskolen, gedsted, 20226mathias torp, cand.arch, portfolio Stueplan, 1:100 Udstilling Hovedbygning VærkstedVærksted Hovedbygning 1. sal, 1:100 Værksted 1. sal, 1:100
snedkerhøjskolen, gedsted, 20227mathias torp, cand.arch, portfolio Snit a-a, 1:100 Snit b-b, 1:100 Snit d-d, 1:100 Opstalt nord, 1:200 Opstalt syd, 1:200
snedkerhøjskolen, gedsted, 20228mathias torp, cand.arch, portfolio Visualisering af værksted Snit c-c, 1:100
snedkerhøjskolen, gedsted, 20229mathias torp, cand.arch, portfolio Konstruktionsprincip Værkstedets kerner Forbindende fællesrum Visualisering af værkstedsgård Snit e-e, 1:100
snedkerhøjskolen, gedsted, 202210mathias torp, cand.arch, portfolio
snedkerhøjskolen, gedsted, 202211mathias torp, cand.arch, portfolio Subtraktion SubtraktionAddition AdditionTransformation Transformation
NÆSTVED MUSEUM OF MONUMENTSUNWANTED Projektet tager udgangspunkt i den nedlagte silo på Næstveds industrihavn. Formålet med op gaven er at puste nyt liv i den gamle funktionstømte silo fra 1953, og give området en ny ka rakter samt en ny forbindelse til midtbyen, i form af en grøn kile med Denlystbådhavn.tilhørendegamlepier omdannes til museumsø med fokus på den ufortalte og uønskede del af hi museumstorien; of unwanted monu Programmetments. rummer både hotel, restaurant, museum og en inter face som binder programmerne sammen. Museet skal formidle og udstille en række historiske monumenter, og den historie de repræsenterer, som af den ene eller anden årsag er uønsket af Ibefolkningen.projektetbevares store dele af siloens primære bygningskrop, mens dens knopbebyggelse fjer nes. Som modsvar til siloens vertikale udtryk tilføjes der en horisontal volumen, som rum mer museets hovedusdtilling. De gamle silorør benyttes som foyer og interface, mens den gamle tørresilo indrettes som hotel. Med inspiration fra stedets in dustrielle identitet er den nye museumsbygning udført i glas, stål og beton. I facade bear bejdelsen er der lagt vægt på et elegant og horisontalt udtryk, som modsvar til siloens tunge, monumentale og vertikale ka rakter. 2021
musuem of unwanted monuments, næstved, 201812mathias torp, cand.arch, portfolio
musuem of unwanted monuments, næstved, 201813mathias torp, cand.arch, portfolio Facadevisualisering
Konstrutiv koncept Et momenststift rummeligt grid af HEB-200 profiler placeres mellem skiverne, og bli ver tilbygningens bærende konstruktion, i samspil med de to kerner.
Skiver Mellem de to kerner spændes to skiver ud, henholdsvis gulv- og tagflade. Disses dimensioner er defineret af siloens grid og dimensioner.
Facade og rumlighed Rumforløbet koncentreres omrking kerner, mens mellemrummet fritholdes af bl.a et gennemgående atrium. Facadan monteres udvendigt på gridsystemet, og holder faca den fri for søjler.
musuem of unwanted monuments, næstved, 201814mathias torp, cand.arch, portfolio
ToKernerkerner adderes. Den ene i direkte forlængelse af siloen, mens den anden placeres 20 meter nord for siloen. Begge kerner er basseret på siloens grid og dets dimensioner.
KornsiloensSubtraktionknobbebyggelse fjernes, for at fremhæve siloens kernekarakter. Siloens rør får udhulninger indvendigt, mens 8 af rørene skæres af fra bunden.
54321 2341 5 Detalje af silorør, 1:10 Detalje af gangbro, 1:10
musuem of unwanted monuments, næstved, 201816mathias torp, cand.arch, portfolio A CCD AA D C B C B D IndgangReceptionPers. indgang Billet salg Køkken Restaurant & Cafe Midlertidig udst. PermanentMuseumudst. Personale Personale Værksted Udenddørs servering Slavery memorial AA D C B C B DDABB ADIndgangReception Billet salg Køkken Restaurant & Cafe Gangbro til museum Midlertidig udst. PermanentMuseumudst. Personale DA AA D C B C BD AA DBBD værelser Teknik/service etage værelser AA DBB B D AA D B D værelser værelser Stueetage, 1.200 1. sal, 1.200 5. sal, 1.2003-4. sal, 1.200 Opstalt syd, 1:200Opstalt øst, 1:200
musuem of unwanted monuments, næstved, 201817mathias torp, cand.arch, portfolio MUM Snit B, 1:200 Facade detalje, 1:10 Snit A, 1:200 Opstalt nord, 1:200 Snit D, 1:200 Snit C, 1:200 1 2 891211103 7 654
BEDSTED CYKELHOTEL BEDSTED CYKELHOTEL I Thisted kommune finder man den lille stationsby Bedsted Thy. Med sine knap 800 indbygge re er Bedsted blot en af mange mindre landsbyer langs den jy ske Medvestkyst.sinplacering i udkanten af Nationalpark Thy bliver Bed sted jævnligt besøgt af tusinde cykelturister hvert år. i 2017 tog i alt 1.7 milioner mennesker på cykelferie i Danmark, mens der sammenlagt blev booket 9.6 millioner overnatninger. I følge Dansk Cykelforbund er cykeltu rismen kommet for at blive, og fortsat i vækst. Bedsted ligger i direkte forlængelse af flere nati onale cykelruter. Netop derfor omhandler det te projekt transformationen af Bedsteds nedlagte lægehus. Lægehuset omdannes til et cy kelhotel med reception, værel ser, værksted og køkkenfacilite ter, vaskeri og fællesrum. Det gamle lægehus er i dag i så dårlig stand at alternativet er nedrivning. Derfor fjernes alle indvendige vægge, pånær en bærende centervæg, mens fa caderne ligeledes får lov at stå. Indvendigt bygges der et stort træskellet op, som både danner de nye rum, men også erstatter den oprindelige trækonstruk tion. Den nye trækonstruktion får lov at stå blottet, således at den bliver en aktiv del af arki tektiuren. Den gamle facade får nogle store udskærringer, hvor den nye bygningsvolume får lov at springe Transformationenfrem. er udført som en reversibel tilbygning i træ og polycarbonat, som senere kan demonteres og genbruges. På samme måde er tilbygningen bygget på skruefundament, som ligeledes kan demonteres og genanvendes i andre sammen hænge. 2021 mapping 1:2000
Bedsted,
cykelotel, bedsted, 202118mathias torp, cand.arch, portfolio
cykelotel, bedsted, 202119mathias torp, cand.arch, portfolio Facade visualisering
cykelotel, bedsted, 202120mathias torp, cand.arch, portfolio Plantegning, stuen 1:100 Service station Køkken Ankomst Cafe Opstalt, øst facade 1:100
cykelotel, bedsted, 202121mathias torp, cand.arch, portfolio Plantegning, første sal 1:100 Terrasse Terrasse Spisesal Opholdsrum Plantegning, anden sal 1:100 Terrasse Opholdsrum Terrasse Opstalt, vest 1:100
cykelotel, bedsted, 202122mathias torp, cand.arch, portfolio Snit 1:100D-D OpholdsrumSpisesalCafe Snit 1:100B-B CykelKøkkenopbevaring Ankomst Terrasse Snit 1:100C-C Snit 1:100A-A Spisesal CafeWorkshopOpholdsrum
cykelotel, bedsted, 202123mathias torp, cand.arch, portfolio Snit, værelser 1:50 Plantegning, værelser 1:50 Stort dobbelt værelse 17 Standardm2 dobbelt værelse 5,4 m2 AksometriKonstruktionsprincip
24mathias torp, cand.arch, portfolio
25mathias torp, cand.arch, portfolio
Samtidig udgraver vi kanaler langs havnefrontens nordlige side, mod midtbyen, og giver på den måde borgerne nemmere adgang til vandet. Vi omligger industrien og dens infrastruktur ved hjælp af en ny højbro og en dæming, som en del af klimatilpasningen. Vi omkranser det indre havnebasin, hvor lystbådshavnen ligger, og skaber et mere intimt miljø. På de mindst foruenede områ der af Pieren, introducerer vi et nyt boligkvarter, som hægter sig på den nye infrastruktur, mens andre dele bliver til en ny form for rekreativ bynatur, mens selve klimatilpasningen tænkes med ind fra start, og bliver integreret i landskabets bynatur som et grønt træk gennem byen.
2019 på kanten, randers, 2019 Randers 2019
26mathias torp, cand.arch, portfolio Aarhus School of Architecure Unit 2/3B; Transformation Sjette MathiassemesterTorp,Trine Olesen, Kasper Eithz, Anne Sophie Donslund & Martin Elnegaard
RANDERS PÅ KANTEN RANDERS MØDER VANDET
Det er overskiften på Randers Kommunes igangværende pro jekt, som omhandler transfor meringen af byens nuværnede Ihavneområde.begyndelsen af 2019, blev vi af Randers Kommune, inviteret til at komme med vores bud på hvordan Randers Havn skal se ud i Medfremtiden.nøgleord som klimatilpas ning, stormflodssikring, forøget adgang til vandet, bynatur og infrastruktur, har vi udarbejdet vores forslag til hvordan et mo derne havneområde skal se ud.
Randers ligger ved udmundingen af gudenåen, lige før åen bliver til fjord. Vandet skærer igennem byen, og inddeler den i nord- og syddele. Randers står overfor en stor udfordring i forhold til klimatilpasning og stormflods sikring, idet 100-års prognosen forudser et event med en stig ning i vandstanden på 3 meter i forhold til den nuværende vand stand, hvilket vil efterlade store dele af Randers under vand. Samtidig bliver havnen idag pri mært brugt i forbindelse med byens industri og kraftværket Verdo. Det forhindrer borgerne i at bruge store dele af havne arealerne. Udfordringen ligger i at man ikke har mulighed for at flytte al industrien på nuværen de tidspunkt, hvilket gør industri øen, Pieren, til et lukket område for Hvordanoffentligheden.løserman den konflikt? I vores bud tilgodeser vi både behovet for industri langs med havneområdet, og borgernes ønske om øget tilgængelighed. Vi flytter en del af industrien, men bibeholder den centrale del, som ikke står til at flytte.
Vi vil fremhæve og styrke Randers’ unikke placering ved Gudenåens udmunding og samtidig håndtere byens infrastrukturelle og klimamæssige udfordringer. Vores fokus er at skabe en plan for attraktive bebyggel ser med nærhed til vand og natur. Vi ønsker at danne rammerne for et aktivt og levende miljø på de tidligere havnearealer og koble byen direkte på vandet.
27mathias torp, cand.arch, portfolio på kanten, randers, 2019
SKADER STØRRE SKADER landskabsplan SKALA 1:10000 FLODDELTA SYDBY 1 2 1. Gudenåens sivbevoksede floddelta. 2. Overgangen ved den blå bro. 3. Kaotisk trafik ved Randersbro krydset 4. Tungt havnearbejde ved bymidten. 7. Skalaen skaber tomhed.5. Busterminalen optager et stort areal. 6. De mindre skala og tæt tere gader i bymidten. 8. Havneindustrien okku pere tilgangen til vandet. 9. Velfungerende gader i havnens bagland. 28mathias torp, cand.arch, portfolio på kanten, randers, 2019 RandersNærhed2019 til vandet Infrastruktur Byudvikling Klima Støjforhold Kajens tilstand Forurening Fortætning Infratruktur Grønt træk Bydelenes møde Klimabånd
greb på baggrund af analyse 1. Støjforhold 2. Kajtilstand 3. Forurening 4. Fortætning 5. Infrastruktur Udflytningen af havnens tunge industri fjern er meget støj. Ydermere søger vi at placere den nye bebyggelse udenfor de blivende støjkilder. BLIVENDE STØJ vi byfortætter inspireret af midtbyen og øn sker at bevare nogle af de mest karakteristiske bygninger indlejret i bebyggelserne. dels er det bæredygtigt, men i høj grad er det også for at bevare en genkendelighedsfaktor for borgerne.
Kajen er flere steder i dårlig forfatning . Disse steder bryder vi kanterne op eller rykker dem længere ud i bassinet, for at skabe større dy namik i kajlinjen. Pieren er i visse felter stærkt forurenet. Den nye bebyggelse i Ø-kvarteret er placeret så den ikke strækker sig ind i disse felter. VEJ Randers bro er med 40.000 køretøjer/døgn mere befærdet end motorvejsbroen. Det ska ber en flaskehals midtbyen. Klimabroen vil aflaste trafikken og kunne skabe trafikfri zoner i midtbyen. KRITISKE
NY BEBYGGELSE NUVÆRENDE STØJ EKSISTERENDE BY
EKSISTERENDE
Ved den blå plads findes mange offentlige byrum tæt på midtbyen, som indbyder til ophold ved vandet. semi private kantzoner private gårdrum forhold til hinanden, og mimer dermed terrænets BevaringNybyggeriø-kvarteret opstår byrummene for enden her, netop tilstræber at opholde sig ved vandet. PLADSER/BYRUM Pladser/byrum ø-kvarteret er det høj grad de semi private zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af offentlig vej Offentlige byrum Hård trafiker det høj semi private zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af social samvær. semi privat kantzonerSemi private kantzoner Private gårdrum GÅENDEBlød trafik
byrum tæt på midtbyen, som indbyder til tæt kontakt med vandet, skabes forskellige pladser med hver sin kvalitet, og alle tæt kny ttes til byen. PLADSER/BYRUM
Ø-kvarteretKanalbyenDenblåplads
BEVARINGNYBYGGERIfortætning ned mod vandet, er med til at skabe ryg og giver samtidig en følelse af at byen kommer tættere på vandet. Bebyggelse trafikken ledes udenom midtbyen, så vejen hårde trafikanter trafikken ledes udenom midtbyen, så vejen hårde trafikanter bløde trafikanter Flow mathias torp, cand.arch, portfolio på kanten, randers, 2019
Den blå plads Kanalbyen Ø-Kvarteret
NYBYGGERIfortætning ned mod vandet, er med til at skabe ryg og giver samtidig en følelse af at byen kommer tættere på vandet.
ø-kvarteret ligger de enkelte bygninger forskudt forhold til hinanden, og mimer dermed terrænets snoede og mere naturlige forløb. langs vandet, mens industrien anvender klimabroen. GÅENDEBILERø-kvarteret opstår byrummene for enden ø-kvarteret er det høj grad de semi private zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af offentlig vej
29
SOLRIGE PLADSER kanalerne, for at skabe flere attraktive pladser de offentlige zoner placeres nordøst for kanalerne, for at skabe flere attraktive pladser med sollys ved vandet. private gårdrum kanalerne er lige så høj grad henvendt til byens borgere som til dem, der bor kvar liv og diversitet området. private gårdrum kanalerne er lige så høj grad henvendt til liv og diversitet området.
Bebyggelse Pladser FlowZoner Pladser Zoner Pladser Zoner
I kanalbyen har lejlighederne kig til livet ved vandet. Langs kajen ligger et par husbåde i læ, mens sol gør det behageligt at tage en dukkert i havnebassinet. For familierne er Ø-Kvarteret et attraktivt alternativ til forstadsparcellerne. Et tæt fællesskab beliggende natur skønt, bynært og med vandet lige i baghaven.
forhold til hinanden, og mimer dermed terrænets Nybyggeriø-kvarteret opstår byrummene for enden af kanalerne, fordi de mennesker som bor her, netop tilstræber at opholde sig ved vandet. PLADSER/BYRUM Pladser/byrum ø-kvarteret er det høj grad de semi private zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af offentlig vejer det høj semi private zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af social samvær. Offentlig vej Semi private kantzoner GÅENDE Hård trafik Blød trafik
På Den blå plads, imellem saltvandsbroen og ferskvands broen, ligger Madmolen, her kan man få en pause med Streetfood ved bredden eller snuppe et kop kaffe med på vejen over til busterminalen.
Ved den blå plads findes mange offentlige byrum tæt på midtbyen, som indbyder til private gårdrum NYBYGGERI ø-kvarteret ligger de enkelte bygninger forskudt BevaringNybyggeriø-kvarteret opstår byrummene for enden af kanalerne, fordi de mennesker som bor her, netop tilstræber at opholde sig ved PLADSER/BYRUM Pladser/byrum zoner, som præger området, da det på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af semi privat kantzoner Offentlige byrum Hård trafikø-kvarteret er det høj grad de semi private zoner, som på mange måde er et kvarter, som er karakteriseret af offentlig vej Semi private kantzoner Private gårdrum som gående benyttes forbindelsen fra den blå plads langs vandet, mens industrien anvender klimabroen. GÅENDEBlød trafik
Flow vandet prioriteres til gående og cyklister, mens hårde trafikanter bløde trafikanter vandet prioriteres til gående og cyklister, mens hårde trafikanter bløde trafikanter Bebyggelse bygninger med potentiale og karakter bevares, for at skabe et område, som er genkendeligt for randers’ beboere og er med til at bibeholde en vigtig del af randers’ fortid og BEVARING bygninger med potentiale og karakter bevares, for at skabe et område, som er genkendeligt for randers’ beboere og er med til at bibeholde en vigtig del af randers’ fortid og
FLODDELTAGUDENÅEN SALTVANDSBROENFERSKVANDSBROENRANDERSBRO DENBLÅBROJERNBANEBROEN BUSTERMINAL RANDERREGNSKOV KULTURPARKENDENBLÅPLADSMADMOLEN STRANDPARK PLATEAUTRONHOLMPARKENDETBLÅB JUSTESENS PLÆNE BLØDT KLIMABÅND GÅRDRUM FORTOVKANTZONE ØSTERVOLD KANAL CAFE TO-PLANS BYHUS TO-PLANS BYHUS ERHVERVERHVERVERHVERVERHVERVERHVERV BOLIGBOLIGBOLIGETAGEBEBYGGELSEBOLIGBOLIGETAGEBEBYGGELSE ØSTERVOLD TORV 30mathias torp, cand.arch, portfolio på kanten, randers, 2019 Snit A: Kanalbyen Snit B: Den blå plads Helhedsplan
SYDHAVNENFLODBAD LIBERALTERHVERVVERDO GÅRDRUM KANTZONEFORTOVKANALFLYDEBRO BOLIGBOLIGBOLIG BOLIGBOLIGBOLIGBOLIG HUSBÅD ETAGEBEBYGGELSEETAGEBEBYGGELSE TO-PLANS BYHUS TO-PLANS BYHUS BEBOER PASSAGE 31mathias torp, cand.arch, portfolio på kanten, randers, 2019 Snit C: Ø-kvarteret
I den vestlige del af bygningen indrettes der galleri. Rundt om den store styrende betonvæg, etableres der i betongulvet et gridsystem, hvori der kan mon teres træsøjler og bjælker, som danner rammerne for udstilings området; et fleksibelt rum der kan tilpasses efter behov. Mellem søjlerne kan der spæn des plader op, hvorpå kunstner nes værker kan udstilles. Griddet i gulvet er en direkte projekte ring af de søjler bygningen idag står på. Små messing lister fræses plant med gulvet, og markere griddet selvom alle søjler ikke er monteret. I bygningens østlige havdel bli ver hjørnet gravet ud, således det bliver plant med terræn. Her indrettes der cafe, som kan trække udendørs på det solri ge dage. Mellem bygningen og vandet dannes der en lav vold med vilde blomster, som om kranser bygningen, trækker den grønne bynatur rundt om og skaber læ, mens den sikrer mod oversvømmelse, som en del af klimasikringen for området.
SUKKERHALLEN Projektet Sukkerhallen tager udgangspunkt i det foregående projekt, Randers På Kanten, hvor transformering af havneområdet som helhed var omdrejnings punktet. I det følgende projekt bliver dette område indsnævret, til et centralt knudepunkt for det nye Kulholmsvejhavneområde:2.Herligger det gamle pakhus, som De Danske Sukkerfabrikker i sin tid opførte. Pakhuset ligger i koblingen mel lem byen og vandet, og er derfor et centralt sted i forhold til udviklingen af Randers’ nye Pakhusethavneområde.omdannes til et kultu relt mødested, med kunstgalleri til gavn for lokale kunstere, be boerne og turister i Randers. Den tilhørende park inviterer til op hold, leg og aktivitet, mens de indendørs faciliteter rummer et galleri med tilhørende cafe. Udgangspunktet er at bevare bygningen, og samtidig forstær ke dens karakteristiske træk. De eksisterende åbninger i facaden bevares, og udstyres med skod der på glideskinner, der løber langs bygningens facader. Gavlene åbnes op med store glaspartier der afspejler byg ningens form, mens bygningens i forvejen åbne plan bevares. To store betonvægge dikterer flowet gennem bygningen, mens de skaber zoner omkring kunst galleriet, og understreger det store åbne rum.
Aarhus School of Architecure Unit 2/3B; Transformation Sjette
gamle sukkerhal, Kulholmsvej 2, Randers 32mathias torp, cand.arch, portfolio
RANDERS 2019
MathiassemesterTorpDen
sukkerhallen, randers, 2019
Visualiseringe af galleriet, med de styrende betonvægge og fleksible træskontruktioner. sukkerhallen, randers, 201933mathias torp, cand.arch, portfolio
sukkerhallen, randers, 201934mathias torp, cand.arch, portfolio
sukkerhallen, randers, 201935mathias torp, cand.arch, portfolio
sukkerhallen, randers, 201936mathias torp, cand.arch, portfolio
sukkerhallen, randers, 201937mathias torp, cand.arch, portfolio
Detroit har et ønske om at gen etablere den historiske Bloody Run Creek som et nyt landskabs projekt med klimatilpasning og store grønne vådområder, og transformere store dele af de forladte boligkvarterer til nye rekreative naturområder. Pro jektet Bloody Run Creek Rede velopment Project er allerede vedtaget, og forventes at være færdig i 2035. Med udgangspunkt i Downtown Detroits aktuelle problematiker, og Projektet Bloody Run Creek Redevelopment Project, har vi arbejdet aktivt med byplanlæg ning, samt gentænkning af den nuværende grid struktur på en måde der søger at skabe sam menhæng mellem byens mange tomme neighbourhoods, ved at minimere den gennemgåen de trafik, samle de nuværende funktionelle bydele, og tilbyde et stærkere fælleskab i de individuelle neighbourhoods.
Aarhus School of Architecure Unit 2/3B; Transformation Tredje SebestianMathiasTheaMathiassemesterTorpTommerumFrahmYeoman
replan grid, detroit, 201738mathias torp, cand.arch, portfolio
DETROIT 2017 REPLAN GRID En anden tilgang til Detroits problematik, er at planlægge sig ud af det. Detroit har på få år gennemgået enorm vækst, for så at opleve et enormt fald i befolkningstal. Mangel på plan lægning og en klar lokalplan, har efterladt byen som et mere eller mindre tomt uudfyldt grid, med meget utilsigtet gennemgående trafik, på tværs af byens mange Byenneighbourhoods.haretkæmpe potentiale, og det er klart at fornemme by ens historie, når man går rundt på egen hånd og oplever lagene; det forladte, det nybyggede og storbyen i centrum, med alle de nye og gamle skyskrabere.
replan grid, detroit, 201739mathias torp, cand.arch, portfolio Fotografi, Brush Park Detroit. Byens forksellige lag; byggepladsen med begyndelsen på noget nyt, det gamle forladte i mellemgrunden og byens skinnende skyline i baggrunden
Strategi 1: Oprydning Fortsætte nedrivningen af de forladte bygningsstrukturer, og samle de resterende strukturer i mindre urbane øer, som nye velfungernde neighbourhoods omkring det fremtidige BRCRP’s grønne områder.
replan grid, detroit, 201740mathias torp, cand.arch, portfolio
replan grid, detroit, 201741mathias torp, cand.arch, portfolio
Strategi 2: Infrastruktur Kortlægge de ubenyttede veje, som ikke leder hen til bebo ede neighbourhoods. De ubenyttede veje fjernes, og giver et nyt opbrudt grid, med flere blinde veje. Dette giver mere rolige boligkvarterer, med mindre gennegående trafik.
Derefter tilpasses det nye vejsystem det fremtidige BRCRP.
KRYDS 2016 SIDEBORD Sidebordet KRYDS er tegnet til FSC Design Award hvor det blev udstillet i Aller Huset 2016, og blev i den forbindelse nomineret til Mad&Boligs designpris. Det er designet med bæredyg tighed som omdrejningspunkt, og søger at være så minimal som mulig, uden at gå på kompromis med funktion og æstetik. Tilpas stort til at stå ved siden af lænestolen, men alligevel for lille som egentligt sofabord.
Bordet KRYDS er bygget op af to slanke paralelle rammer og forbundet af to tynde skråtstil lede messingstænger, som til sammen danner et kryds. Bordpladen hviler på fire små messingstifter, hvilket giver en let fornemmelse, og fremhæver egetræs rammernes præcise tapsamlinger i hvert hjørne. Tapsamlingerne giver otte helt momentstive hjørner, alt i mens messing krydset fungerer som trækbånd og afstiver kontrsuk tionen sidevejs. På den måde, får samlingerne og materialerne lov til at gøre det de er bedst til, og gør søm og skruer helt overflødig. kryds, fsc design award, 201642torp, cand.arch,
portfolio
mathias
Personligt arbejde 2016, FNC Design Award Mathias Torp
kryds, fsc designaward 201643mathias torp, cand.arch, portfolio
TRI BORDSKÅNER2017
Video: https://bit.ly/2Wy9cgG arbejde,44torp,
2017
mathias
Bordskåneren TRI er et moderne bud på noget så simpelt som en bordskåner. Bordskånere er no get vi alle har, og selve funkti onen er jo ret basal. Tit og ofte køber man en stak hos den lokale isenkrammer, og de ligger altid og flyder på køkkenbordet, eller i skuffen. Hellere for mange, end for lidt. Men hvorfor? Behøver man vir kelig så mange? Hvad hvis man kan samle flere i én, og samti dig have mulighed for at tilpasse den efter behov? TRI er opbygget af tre trekanter. De tre trekanter er åbne i ender ne, og kan derfor skubbes ind i hinanden, og ligeledes træk kes ud igen. På den måde kan bordskåneren udvides når den helt store wok findes frem, og skubbes sammen igen når den lille kasserolle skal på bordet. Samtidig kan de tre trekanter trækkes helt fra hinanden, såle des at man har tre individuelle bordskånere til mindre ting. Flere bordskånere og flere funk tioner samlet i én bordskåner, som fylder det samme som en, når den ligges tilbage i skuffen.
cand.arch, portfolio
Personligt arbejde Mathias2017, Torp tri, persnoligt
tri, personligt arbejde, 201745mathias torp, cand.arch, portfolio
AARCH 2018
VIDNESBYRD Opgaven var en del af works hoppen ’’vidnesbyrd’’, som søgte at dokumentere arkitektskolen, inden den store flyttedag. Målet var at indsamle alle de små skæve rum, stemningerne og charmen, som man finder i de gamle bygninger, og finde ud af hvordan man kan overføre nogle af de kvaliteter til en nybygget Viskole.opmålte gårdrummene, som vi alle flere gange dagligt bevæ ger os igennem. Sammen med gårdummene, blev facaderne nøje opmålt, registreret og gen tegnet med bly på papir. Alt fra det gamle skæve bindingsværk, de forskellige teglstenen, fugerne, hvilke forbandter, trapper, kloakdæksler, brosten, træernes størrelse og cyklerne på selve opmålingsdagen blev registreret, katalogiseret, gen tegnet i hånden, og siden arkiveret.
Aarhus School of Architecure ’’Vidnesbyrd’’ workshop Femte VictorPernilleMathiassemesterTorpBøghHansenBechMoritz
vidnesbyrd, aarch, 201846mathias torp, cand.arch, portfolio
vidnesbyrd, aarch, 201847mathias torp, cand.arch, portfolio
Gårdrum + facader Studsgade auditoriet Aarhus School of Architecture vidnesbyrd, aarch, 201848mathias torp, cand.arch, portfolio
vidnesbyrd, aarch, 201849mathias torp, cand.arch, portfolio
AARCH 2018 BUILD PALIMPSEST Workshoppen var et casestudy af National Operaen i Lyon, Frankring. Bygningen består af den gamle oprindelige opera fra 1831, hvortil Jean Nouvel i 1993 tegnede en meget moderniseret udbygning. Den nye del omfav ner næsten bygningen, og virker som en skal udenpå den gam le historiske opera, men giver samtidig tilskueren lov til at be tragte det gamle bygningsværk. Den nye radikale transformation omfatter blandt andet en ny og større kocertsal, med op til 1.100 faste siddepladser.
build palimpsest, aarch, 201850mathias torp, cand.arch, portfolio Aarhus School of Architecure ’’Build palimpsest’’ workshop Fjerde NielseMathiassemesterTorpBjerre
Koncertsalen fremstår let og næsten svævende, når man an kommer i foyeen, ved hjælp af en kompleks selvbærende stål kontruktion. Dertil er der tilføjet et stort hvælvet loft, som med sin glas og stålstruktur pakker bygningen ind, og danner ram merne for et nyt dansestudie på øverste etage.
Snit LyonmodelOperaen
build palimpsest, aarch, 201851mathias torp, cand.arch, portfolio Snit LyonmodelOperaen
52mathias torp, cand.arch, portfolio Arkitekt cand.arch Adresse: Bissensgade 2c 8000 Aarhus C Telefon: +45 61 46 43 14 Email: torp.craft@gmail.com TAK FOR DIN TID Mathias Torp Mathias mathiastorpTorp
