De Fortabte by Mathias Braae

DE THE FORTABTE PRODIGALS Rygning som praksis i en værtshuskultur

Københavns universitet Maj 2011

Forfattet af: Mathias Morten Braae Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Institut for Folkesundhedsvidenskab

-------------------------------Vejleder: Inge Kryger Pedersen Lektor ved Sociologisk Institut Københavns universitet

Omfang: 151886 tegn

Smoking as a social practice in pub culture

University Of Copenhagen May 2011

Written by: Mathias Morten Braae Masters student in Public Health Institute for Public Health

-----------------------------Supervisor: Inge Kryger Pedersen Associate Professor for Department of Sociology University Of Copenhagen

Inkl. mellemrum

Abstract ................................................................................................................................................. 2 Forord .................................................................................................................................................... 3 1 Indledning og problemfelt .................................................................................................................... 5 Baggrundsafsnit ................................................................................................................................... 5 Problemformulering ............................................................................................................................ 13 2 Teoretisk fundament ......................................................................................................................... 15 - Introduktion til Bourdieus grundlæggende teoretiske begreber ......................................................... 15 Feltets hierarkiske polarisering ............................................................................................................ 25 Forandringer på feltet ......................................................................................................................... 26 3 Metodisk tilgang ............................................................................................................................... 27 Kultur som interaktion ........................................................................................................................ 27 Et værktøj til kulturel opdagelse .......................................................................................................... 31 Det strukturelle og symbolsk interaktionisme ...................................................................................... 36 De kvalitative interview ....................................................................................................................... 39 Anekdoter fra et værtshus .................................................................................................................. 40 Litteratursøning .................................................................................................................................. 41 4 Analyse ............................................................................................................................................. 43 Det kvalitative studium af rygerenes værtshuskultur ............................................................................ 43 Kulturanalysen påbegyndes ............................................................................................................... 43 Domæner: indhold og relationer ......................................................................................................... 47 5 En belejret kultur ............................................................................................................................... 71 6 At kende sin plads er at holde sin plads - en diskussion .................................................................... 74 Der var engang - forandringer i feltet .................................................................................................. 74 Sundhedsapostle - agenter for forandring .......................................................................................... 78 Hvis det ikke kan være anderledes… ................................................................................................. 81 7 Konklusion og perspektivering .......................................................................................................... 83 Teoretisk perspektivering ................................................................................................................... 83 Empirisk perspektivering .................................................................................................................... 85 Praktisk perspektivering ..................................................................................................................... 87 Litteraturliste ........................................................................................................................................ 89 Bilag .................................................................................................................................................... 92 Interview 1: Per og Bente ................................................................................................................... 92 Interview 2: Grethe ........................................................................................................................... 104 Interview 3: Ove ............................................................................................................................... 109

Abstract On the 7th of June, 2007, a piece of legislation was passed in Denmark that prohibited smoking in enclosed public places. Its purpose was to limit exposure to second-hand smoke, thereby reducing morbidity and mortality, and raising the threshold of good health in Danish society. Employing a qualitative study amongst smokers in small Danish pubs, this thesis examines to what extent this legislation impacts smoker’s culture, and finds that certain long-term smokers ascribe higher symbolic capital to the practice of smoking in enclosed public areas. This thesis uses “Developmental Research Sequence” as a tool for discovering cultural meaning. I collected cultural data from pub culture using semi-structured interviews, focusing on the symbols used by the smokers. These symbols reveal their attitudes on the practice and identity of being a smoker since the legislation’s introduction. I then carried out a preliminary analysis, constructing cultural domains, in order to discover cultural themes in the pub culture. This thesis draws on a theoretical understanding of the relation between structure and agent, as based on Pierre Bourdieu’s concept of capital, habitus and field. I suggest that smoking can be a social practice, which is converted into “symbolic capital.” I find that the legislation does indeed change how smokers feel their behaviour is publicly perceived, in a polarizing division: it creates either a sense of pride or shame. This shift – whether pride or shame – indicates two strategies to the legislation’s effect on the redefined value of smoking. A smoker with a sense of new pride is self-categorized as part of “the Prodigals.” The theoretical discussion suggests that smokers belonging to “the Prodigals” orient their practice according to an antagonistic hierarchization, in relation to society as a whole. Not only do “the Prodigals” regard healthy behaviour as less important, they collectively ascribe a higher level of symbolic capital the practice of smoking in enclosed public locations. In sum, this thesis finds a need for a comprehensive method of conceiving health behaviour, one greater than just healthy or unhealthy. In this case, the very legislations and structures designed to promote health, neglected how it might influence social practices, and health policy and practice must expand to understand its ripple effect through society as a whole.

Forord Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med en helbredsrelateret livsstil, og hvordan den kan forstås ved brug af Bourdieus teoretiske værktøjer om livsstil og felt. Jeg håber, at mine analyser kan lede mod en mere nuanceret forståelse af, hvad en helbredsrelateret livsstil er. Jeg vil ligeledes udforske, om anvendelsen af feltanalysen kan føre til en forståelse af ”uhensigtsmæssige” livsstile som andet og mere end blot en mangel på information om det sunde liv og manglen på vilje, evner eller ressourcer til at leve sundere. Ovenstående udgør en forklaringsmodel for usund livsstil, som jeg selv har hældet imod som studerende på studiet for folkesundhedsvidenskab. Min interesse for diskussionen rækker et par år tilbage og stammer fra en regnvåd lørdag, hvor jeg sad og læste nyheder på nettet. En af de nyheder, der optog mange læsere på Politiken.dk, var den pro-ryge-kampagne, som med Kim Larsen i spidsen, lige var blevet lanceret. I første omgang slog jeg kampagne hen som et useriøst, men provokerende, træk over for den på det tidspunkt nye lov om rygning på arbejdspladser, herunder beværtninger1. Selv mener jeg, at rygning er en yderst sundhedsskadelig adfærd for rygeren og rygerens omgivelser, og at rygning derfor i vid udstrækning bør begrænses via information og interventioner samt afgiftsregulering af tobak. Samtidig bør rygning forbydes, i de tilfælde at det er skadeligt for passive rygere. Desuden ser jeg strukturelle indgreb som en meget effektiv måde at ændre betingelserne for en adfærd og derved skabe en agonist eller en antagonist for en givet adfærd. Derfor var jeg som udgangspunkt en smule fortørnet over Kim Larsens pro-rygekampagne, som jeg så som forfejlet og ganske usmagelig. Det tro jeg nu stadig, at jeg gør, men efter at have læst mange af de (til tider ikke særligt bevingede) 1

LOV nr. 512 af 06/06/2007

kommentarer, der var at finde i den debat, der fulgte artiklen, gik det op for mig, at der var andet og mere på spil. Det lovforslag, som havde udløst modreaktionen, handlede gennem min optik om at mindske antallet af mennesker, der på grund af deres arbejde var udsat for passiv rygning, samt om et strukturelt incitament for rygere til ikke i samme grad at kæde rygning og alkohol sammen. Noget jeg som studerende på folkesundhedsvidenskab og som ikke-ryger kun kunne bifalde. Det, der imidlertid fangede min interesse, var, at debatten, ikke som jeg havde forventet, handlede om retten til at bestemme over andre. Sundhed blev på det nærmeste ikke nævnt. Jeg tror, at dette primært kom bag på mig på grund af min baggrund som folkesundhedsvidenskabsstuderende, hvor rygning som fænomen i høj grad har figureret som et væsentligt led i årsagskomplekset for udviklingen af stort set alle sygdomme , eller som en confunder. Men den dag fik jeg øjnene op for, at rygning som adfærd har en række andre sociale funktioner ikke bare i form af en social aktivitet, men også som et socialt fænomen med en række tætknyttede værdier 2 . Hvordan dette kunne undersøges, og hvilke implikationer det kunne have, stod mig endnu uklart, men min interesse for usund adfærd som andet end en risikofaktor var vakt.

2 Både i den umiddelbare forståelse af ordet og den forståelsesramme, som jeg vil introducere blandt andet ved hjælp af Bourdieu.

1 Indledning og problemfelt Baggrundsafsnit I dette speciale vil jeg undersøge, om rygning kan anskues som en social praksis, og hvilke muligheder for at forstå rygeres sundhedsskadelige adfærd denne anskuelse åbner for. Specialet koncentrerer sig i særdeleshed om, hvad ”Loven om røgfrit miljø” har haft af betydning for det at ryge. ”§ 1. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at

forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.” (retsinformation.dk) Som konsekvens af rygelovens § 22, stk. 3 og 4 er der mulighed for at tillade rygning på serveringssteder: ”hvor serveringsarealet er under 40 m2”, og ”hvor der er borde og stole på serveringsarealet”. På serveringsteder, der er større end 40 m2, er rygning ikke længere tilladt. Men på serveringsteder, der er mindre, er det op til stedet selv at beslutte, om der må ryges eller ej. Jeg vil her stille spørgsmål til, om loven har en effekt på rygning, der ligger uden for lovens beskrivelse. Inden jeg for alvor vil give mig i kast med at undersøge rygelovens implikationer af rygning som praksis, vil jeg vende mig mod litteraturen for at skabe et overblik over: •

hvor stort omfanget af rygning er i Danmark

•

om rygeloven har haft en effekt på at sikre mod ufrivillig passiv rygning

•

om den har fået antallet af rygere til at falde.

Jeg vil også skitsere den litteratur, der behandler rygning i en social kontekst, for at belyse hvad der findes af viden på det område, jeg vil undersøge. Sundhedsstyrelsen opgiver på deres hjemmeside3 , at rygning er ved at blive

Det anvendte link er at finde i litteraturlisten.

afviklet i Danmark. En tredjedel af danskere er, ifølge en undersøgelse lavet af TSN Gallup A/S i december 2010, eks-rygere4, og kun 24 % af den danske befolkning røg. Det er et fald på 10 % i forhold til ti år tidligere. Det fremhæves også i undersøgelsen, at 73 % af de tilbageværende rygere på et tidspunkt har forsøgt at stoppe, og at 54 % af rygerne har planer om at stoppe. Det lader altså til, at det går den rigtige vej, men det har ikke være muligt for mig at finde nogle danske undersøgelser, der peger på, hvad der har været med til at bringe denne udvikling på vej. Om udviklingen har forbindelse til indførelsen af rygeloven i 2007, kan jeg derfor kun gisne om, men ved en søgning i den internationale litteratur får man indblik i, hvilken effekt lignende tiltag har haft i andre lande.

Rygelovgivning i den videnskabelige litteratur I et systematisk review udført for Cochrane konkluderer Callinan JE. et al 2010 på baggrund af en meta-analyse af 50 studier, at der generelt er et fald i antallet af personer, der bliver udsat for passiv rygning. Faldet ses dog primært for hospitalsansatte. Det systematiske review viser, at der i mindre grad ses et fald i graden af aktiv rygning som følge af rygeforbud på offentlige steder. Den trend, der ses, er dog, at aktiv rygning er for nedadgående. I et kvalitativ studium undersøger Hargreaves K. et al. 2010, hvilken effekt et rygeforbud, der ligner det danske, har haft i England 5 . I deres longitudinelle studium gennemfører de en række interview, før og efter at rygeforbuddet træder i kraft. Studiet har fokus på relationen mellem struktur, agent og praksis, og undersøger de kulturelle og sociale omstændigheder for at ændre rygeadfærd. De

finder

reduktion

det

antal

cigaretter,

der

bliver

røget

interviewpersonerne, der indgår i studiet. Denne tendens kan primært tilskrives 4

Jeg anvender her ordet ”eks-ryger” i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen. Senere vil ”eks-rygere” blive benævnt som ”tidligere rygere”. Dette skyldes, at jeg senere vil overtage sproglige kategorier, som de er anvendt af de interviewpersoner, der indgår i studiet.

England gennemførte, ligesom Danmark, et rygeforbud i aflukkede offentlige rum, i sommeren 2007.

rygeforbuddet. Dog er tendensen ikke ligeligt fordelt blandt alle deltagere. Studiet finder dog, at rygeforbuddets effekt på rygevaner afhænger af de sociale netværk, rygerne indgår i. I netværk, der er kendetegnet ved en høj grad af deprivation, er der en beskeden effekt af rygeforbuddet, hvis overhovedet nogen. Den udeblivende effekt tilskrives, det der i artiklen kaldes for ”pro-smoking socioculture”. Artiklen specificerer dog aldrig, hvad der kulturelt set kendetegner denne pro-smoking socio-culture, kun at den via deprivation er relateret til strukturelle forhold. Hvad der er interessant i forhold til dette speciale er fundet af, at flere rygere rapporterer en oplevelse af socialt stigma forbundet med at ryge offentligt. Den samme tendens, til at rygere oplever en større grad af stigmatisering, bliver fundet af Ritchie et al. 2010. De finder, at der efter indførelsen af rygeforbuddet i Skotland, har været et ønsket fald i rygning og en afnormalisering af det at ryge. Som en sideeffekt oplever rygerne, at man ved at separere dem, omend midlertidigt, ved at de skal udenfor at ryge, fra ikke-rygere skaber en øget stigmatisering af rygning. Det beskrives, at der blandt rygerne er opstået et miljø for selv-identifikation og selv-stigmatisering. Også når ryger ikke ryger. Det at være ryger er altså i kølvandet på rygeforbuddet blevet en identitet. Begge artikler peger på, at der er et kulturelt aspekt i, hvordan rygere imødekommer et rygeforbud. Når det er sagt, bliver betingelserne for skabelsen af en kultur, der er præget af pro-rygning, kun i ringe grad adresseret. Det konstateres blot ,at den er associeret til deprivation. Spørgsmålet om, hvad der under disse særlige forhold er med til at generere en kultur, der er pro-rynging, står stadig ubesvaret hen. Der har i årtier kunnet ses en socioøkonomisk gradient i prævalensen af rygning, udeblivelsen af rygestop og sygdom forbundet med rygning. Wetter et al. 2010 opstiller en model, der sammenkæder socioøkonomisk status (SES) med ”mekanismer”, der enten virker promoverende eller som hindring på at gennemføre et rygestop med fire ugers follow-up. De viser, hvordan en model, der tager højde for SES, social støtte, graden belastning af nabolag, negativ affekt/stress, mestring af situationen og grad af afhængig, kan vise en direkte og 7

indirekte effekt af SES på sandsynligheden for at gennemføre et rygestop. De konkluderende omfattende modeller kan beskrive de specifikke ”mekanismer”, der forbinder rygestop og SES. Det at kunne modulere sandsynligheden for at kunne gennemføre et rygestop forekommer umiddelbart anvendeligt, men i en sådan model indgår rygning som en statisk variabel, der kun kan variere, i form af den grad af afhængighed den enkelte ryger angiver at have. Derved kan det ikke lade sig gøre at se rygning som andet end en generisk sundhedsskadelig aktivitet. De kulturelle aspekter, som Hargreaves et al. 2010 og Ritchie et al 2010 pegede på, kan altså heller ikke håndteres med denne mekanistiske tilgang til rygeadfærd, omend modellen kan vise en sammenhæng mellem deprivation og rygeadfærd.

Anvendelsen af Pierre Bourdieu i forståelsen af sundhedsadfærd Med

dette

speciale

ønsker

jeg

netop

udforske,

hvorvidt

sundhedsrelateret adfærd, i dette tilfælde rygning, kan forstås, uden at den direkte eller indirekte effekt på helbredet er det primære fokus. Altså om risikoadfærd har en betydning, der i nogen grad er løsrevet fra adfærdens effekt på helbred. Som det fremgik af specialets forord, fattede jeg i sin tid interesse, for om der kunne tales om værdier i forhold til sundhed. Værdier, der er til forhandling, og hvis værdsættelse var genstand for en kamp. For at kunne behandle denne forhandling eller kamp videnskabeligt vil jeg anvende Bourdieus begreber i en analyse af denne mulige kamp. Jeg bringer her fem af de sparsomme eksempler, der findes i den videnskabelige litteratur, på hvordan en teoretisk tilgang anvendes til en forståelse af risikoadfærd. De følgende eksempler anvender alle en teoretisk tilgang med udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus teoretiske begreber. Frie KG et. al. viser i en artikel fra 2008, hvordan det ved at anvende korrespondanceanalyse og en teoretisk tilgang inspireret af Bourdieu6, er muligt

Senere i specialet findes en præsentation af Bourdieus grundlæggende teoretiske begreber. Jeg vil derfor

at analysere sundhedsrelateret adfærd, i relation til socioøkonomisk position, socio-demografisk

position,

livstilsadfærd

sundhedsrelateret

livstil.

Socioøkonomisk position blev bestemt ved mål for indkomst, uddannelse, beskæftigelse, og respondenternes selvvurderede ”klasse”-tilhørsforhold. Sociodemografiske variable udgjorde alder, køn, materiel status, boligforhold og karakter af lokalområdet. Livsstil blev mål ved at spørge til præferencer vedrørende fritidsinteresser, musiksmag, mening med livet, problemløsning og sundhedsrelateret ”locus of control”. Sundhedsrelateret adfærd blev mål som ernæring, rygning, alkoholindtag, fysisk aktivitet og Body-Mass-Index. Ved at gennemføre en ”non-linear cononical correlation analysis”7 vises det, at det er muligt

identificere

korrelation

mellem

sundhedskarakteristika,

socioøkonomiske forhold og livsstil. En korrelation, der kan tilskrives fordelingen af kulturel og økonomisk kapital i populationen. Følgelig konkluderer de, at sundhedsadfærd kan fungere som grundlag for skabelsen af distinktion mellem grupper i samfundet. Sundhedsadfærd tilskrives altså en social værdi, der kan indgår i produktion og reproduktion af ”klasser” i samfundet (ibid). En analyse som denne rummer mulighed for at se selve det at ryge som en aktivitet, der bærer en social værdi. En værdi, der afhænger af, hvilken socioøkonomiske position respondenterne indtager. Derved er det i modsætning til den mekanistiske tilgang, som Wetter WD. et. al. anvender i deres model, muligt at se sundhedsadfærd som dynamiske variable. Singh-Manuox et. al. konkluderer ligeledes, at en forståelse af ”socialisering” med udgangspunkt i Bourdieus teori om habitus8 peger på, at det er muligt at identificere, hvordan strukturer i samfundet former mønstre i adfærd relateret til sundhed. Det ses ,at vigtigheden af socialiseringsbegrebet primært ligger i evnen til at forklare sundhedsadfærd hos grupper frem for individer og kan i højere grad

ikke gå nærmere ind i en beskrivelse allerede her. 7

Denne type af analyser minder meget om korrespondanceanalysen, som Bourdieu anvender til at forbinde strukturelle forhold med mulige praksisformer.

Kapitel 2 rummer en indføring i Bourdieus grundlæggende begreber.

forklare det ”normale” frem for det uventede. At en teoretisk tilgang, der bygger på Bourdieus begreb om habitus, primært kan anvendes til at forklare det normale frem for det mere uventede, bliver modsagt af Abel et. al. Ved hjælp af korrespondanceanalyse viser Abel et. al.(2000) i deres studium af, hvordan

objektive

positioner

såsom

deprivation,

uddannelse,

indtægt,

boligforhold, fritid og social støtte i familien kan identificere ikke-før kendte mønstre i livsstil. De undersøgte praksisformer tæller blandt andet rygevaner, samlet alkoholindtag - også fordelt på øl, vin og spiritus - men det undersøges også, om agenterne agerer efter en formel eller en substantiv rationalitet. De finder blandt andet, at en fatalistisk indstilling, hvorledes ens helbred på sigt vil udvikle sig samt en lav oplevelse af intern kontrol over eget helbred og stor vægt på indflydelsen af ”powerful others” er associeret til høj depravation. De finder også - overraskende nok - at afholdenhed i forhold til alkohol er stærkt associeret med høj grad af deprivation9. Deres studium viser, at, hvad der i ”normale” regressionsanalyser kunne ligne et inkonsistent adfærdsmønster, meget vel kan være en nøje afbalanceret livsstil i forhold til en given social og kulturel position (ibid). Denne forståelse kan lede epidemiologien i en ny retning. Det at identificere rygning som en risikoadfærd forklarer ikke, hvor det er særligt udtalt at ryge i bestemte segmenter af befolkningen, og hvordan rygning er inkorporeret i disse personers sociale kontekst. Inddragelse af habitus og brugen af korrespondanceanalysen åbner altså for en mulighed for at identificere årsager til årsager. Lignende fund bliver gjort af Veenstra G., der udforsker sammenfaldet mellem SES, social klasse defineret ud fra en relation til produktionsmidler og social klasse som en social gruppering defineret ud fra besiddelsen og anvendelsen af forskellige kapitalformer (økonomiske, sociale og kulturelle). Veenstra peger på, at det er muligt at identificere positioner i det sociale rum, der er tæt korreleret med indikatorer for fysisk og psykisk helbred. Der påpeges også, at den fundne fordeling kan skyldes sociale grupperingers forsøg på at distancere sig fra 9

Se bilag for korrespondanceanalyser.

hinanden ved at adoptere distinkte praksisformer, og at det også gælder praksisformer, der har indflydelse på helbred. Derved er det brugbart at anvende Bourdieus teoretiske begreber til eksplorative undersøgelser af den sociale ”klasses” effekt på sundhed. De anførte studier, der anvender Bourdieu som en teoretisk ramme, har flere ting tilfælles. Alle studier undersøger på kvantitativ vis, om der kan identificeres en analogi mellem sundhedsrelateret adfærd og strukturelle betingelser. Alle studier peger desuden på, at anvendelsen af korrespondanceanalysen kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af, hvordan risikoadfærd er fordelt på sociale grupperinger, end en undersøgelse der anvender prækonstruerede grupperinger, som fx SES. Både Veenstra, Frie et. al. og Singh-Manuox et. al. peger på, at også sundhedsrelateret adfærd kan tilskrives en social værdi, der varierer alt efter placeringen i det sociale rum. Ingen af studierne behandler dog, hvilke årsager der kan ligge bag den sociale værdi af en sundhedsrelateret praksis. De tegner så at sige et ekplorativt ”kort” over fordelingen af materielle goder, uddannelse, smag og sundhedsadfærd. Det forekommer sparsomt med videnskabeliglitteratur, der omhandler, hvordan rygeadfærd på et kvalitativt niveau beskrives med Bourdieu som teoretisk udgangspunkt. Eva Lindbladh og Carl Hampus Lyttkens diskuterer i deres artikel forholdet mellem valg og vaner (i forhold til sundhedsrelateret adfærd) hvorvidt individer handler efter økonomiske rationaler, eller om evnen til at bryde med vaner bedre kan forklares med Bourdieus begreb om habitus. De undersøger kvalitativt, om tendensen, til at individer med en lav position i ”det sociale hierarki” oftere vil holde fast i sundhedsskadelige vaner, så som usund kost eller rygning, kan forklares ud fra et neo-økonomisk rationale, eller om en sociologisk tilgang er mere anvendelig. Kort beskrevet er tesen i det neo-økonomiske rationale, at det at ændre en vane kræver en investering i form af en fiktiv ”beslutningsressource”. Ved ikke at ændre på sine vaner kan individet undlade at bruge af denne begrænsede beslutningsressource. Det følger heraf, at det er rationelt for et individ, hvis ressourcebeholdning er lav, ikke at ændre på sine vaner, selv om det kunne medføre en sundhedsmæssig gevinst. Ydermere vil det at ændre en vane kræve en større andel af ressourcebeholdningen hos en 11

person med få ressourcer til rådighed. Lad mig eksemplificere: Lad os sige ,at det begynde at dyrke motion vil kræve en investering på 10 ressourcepoint. Hvis den samlede kapitalbeholdning for et individ er på 100 ressourcepoint, vil jeg bruge 10 % af mine ressourcer på at ændre min vane. Havde jeg haft 200 ressourcepoint til rådighed, ville det kun kræve 5 % af mine samlede ressourcer, hvilket groft sagt inden for den neo-økonomiske forklaringsmodel forklarer, hvorfor der ses en større parathed til at ændre vaner blandt folk, der er mere ressourcestærke. Denne tese: om individer beror på vaner eller valg, og hvordan det kommer til udtryk i deres adfærd, med særlig fokus på sundhed, undersøges sammen med en forklaringsmodel, der bygger på Bourdieus teori om habitus. Studiet benytter sig af en triangulering,hvor de samme kvalitative data analyseres ud fra begge videnskabelige synsvinkler. De konkluderer, at individer, der tilhører en lavere social klasse, er mere tilbøjelige til have en adfærd, der beror på vaner end individer fra højere sociale lag. De peger på, at et økonomisk rationale har større forklaringskraft til at beskrive adfærd blandt individer med højre indkomst, da de i højere grad beror på aktive valg.

Dette

forhold

forklarer

ifølge

Lindbladh

Lyttkens,

hvorfor

informationskampagner har større gennemslagskraft blandt velstillede. Personer fra lavere sociale lag lægger i højere grad vægt på den værdikontinuitet, deres livsførelse giver dem, frem for de positive afkast en ændring mod en sundere livsførelse kunne bibringe. Slutteligt efterlyses mere forskning i, hvordan sociologiske tilgange til adfærd kan anvendes til en bedre forståelse af sundhedsadfærd. Som det fremgår, vil et speciale, der koncentrerer sig om den sociale og kulturelle side af sundhedsadfærd, skrive sig ind i et felt, der kun i ringe grad er behandlet før. Jeg ønsker ikke blot at beskrive, om der har været en effekt af rygeloven, på om folk stopper med at ryge. Jeg ønsker heller ikke kun at undersøge, om rygeloven har ledt til en stigmatisering af rygere - endsige hvordan forskellige sundhedsrelaterede praksisformer fordeler sig i det sociale 12

rum. Jeg vil derimod rette mit blik mod, om den sociale værdi af rygning kan påvirkes af et sundhedsfremmende indgreb som rygeloven.

Problemformulering Ved at anvende en forståelse af livsstil inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu vil jeg undersøge, hvordan et forbud mod rygning i det offentlige rum, herunder værtshuse, socialt og kulturelt ændrer rygning som praksis. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg diskutere: !

hvordan en teoribaseret analyse af rygning som social praksisform kan hjælpe til en nuanceret forståelse af sundhedsadfærd.

hvordan en sådan forståelse kan åbne for en diskussion af et felt for udkæmpelse af kampe om tilladelig livsstil og sundhed.

Til at belyse denne problemstilling vil jeg kombinere et kvalitativt studium af kulturen blandt rygere på værtshuse. Fundene af det kvalitative studium vil efterfølgende være genstand for en teoretisk refleksion baseret på Pierre Bourdieus teoretiske begreber om habitus, kapital og felt. Sigtet med kombinationen af det kvalitative studium og den teoribaserede diskussion er at kunne sætte eventuelle fund ind i en teoretisk forståelsesramme, der kan skabe en sammenhæng mellem rygernes kultur, og de ændringer rygeloven strukturelt har ført med sig. Problemfeltet for specialet er afgrænset til rygere i det specifikke miljø på værtshusene. Jeg vil derfor ikke have fokus på, hvordan rygeloven har påvirket rygere i en bred forstand.

Specialets opbygning I specialet vil jeg først i kapitel 2, introducere Bourdieus teoretiske begreber om habitus, kapital og felt, som kommer til at tjene som et centralt værktøj i besvarelsen af min problemformulering. Dernæst vil jeg i kapitel 3 redegøre for ”the development research sequence”, et etnografisk ”værktøj” til at identificere kulturel betydning. Dette værktøj er dels blevet benyttet til at indsamle datamaterialet i det kvalitative studium. Metoden danner også ramme om analysen af de kvalitative interviews. Denne analyse 13

bliver præsenteret i specialets kapitel 4. I kapitel 5 præsenteres en kort etnografi over rygerkulturen på værtshusene. Denne etnografi er baseret på analyse af rygernes kultur, og rummer de centrale temaer i rygerkulturen. Disse centrale temaer vil i kapitel 6 blive diskuteret med udgangspunkt i Bourdieus teoretiske begreber. Kapitel 7 rummer specialets perspektivering. Perspektiveringen er inddelt i en teoretisk, en empirisk og en praktisk perspektivering.

2 Teoretisk fundament - Introduktion til Bourdieus grundlæggende teoretiske begreber For at kunne belyse kompleksiteten i værtshusrygernes kultur på en nuanceret måde finder jeg det anvendeligt at inddrage Bourdieus begreb om habitus og felt: Habitus defineres som: ”Systems of durable, transposable dispositions, structured structures predisposed to operate as structuring structures, that is, as principles which generate and organise practices and representations that can be objectively adapted to their outcomes without presupposing a conscious aiming at the ends or an express mastery of the operations necessary in order to attain them.” (Bourdieu 1990:33). Med habitus er det muligt at identificere de sociale strukturer og materielle forhold, der medvirker i produktionen af vedvarende orientering mod praksisser, der mere eller mindre bliver rutiner eller vaner, om man vil, jf. Lindblad et al. 2002: 453. Ved reproduktion af disse praksisser reproduceres også de strukturer, der er med til at forme habitus. I et folkesundhedsmæssigt perspektiv kunne fx motionsvaner være influeret af klassekultur, ligesom klassekultur i en vis udstrækning reproduceres gennem motionsvaner. Habitus tegner et kognitivt kort over agenternes sociale verden. Det er vigtig at have in mente, at habitus i sin essens ikke blot er kognitivt indlejret i agenten, men at habitus gennem agenternes liv er formet af glæde, sorg, skam, smerte osv. og forbundet med tidligere erfaringer, opdragelse og skoling. Derved er habitus også kropsligt indlejret (Bourdieu 2006). Jeg vil i det følgende redegøre for, hvordan habitus tidligt i agenternes liv indlejres som en kropslig hexis. En agents tilegnelse af en specifik habitus sker ikke som en simpel mekanisk indoktrinering svarende til et 1-1 aftryk af den sociale verden. Det er ifølge Bourdieu en misforståelse, at habitus kan anskues som en mekanisk repræsentation af social læring, der afspejler en social variant af personlig karakter, der, om end socialt konstitueret, en gang for alle er fastfrosset og 15

livsvarig. Men, som jeg senere skal vise, bevirker selve genesen af habitus, at den rummer en vis træghed. Denne træghed er essentiel for en analyse af, hvordan anvendelighed af en specifik habitus over tid kan ændre sig. Det kræver, at habitus analyseres i relation til det felt, hvorpå10 agenten agerer. Felt forstås som: ”… a field of forces whose structure is defined by the continued distribution of the specific capital possessed, at a given moment, by various agents or institutions operative in the field. It is also a field of struggles or a space of competition where agents or institutions who work at valorizing their own capital - by mean of accumulation imposed by the competition and appropriate for determining the preservation or transformation of the structure - confront one another.” (Bourdieu 1975: 8-9). Samfundet bør altså ikke analyseres som en helhed, hvori agenter kan agerer, men som arenaer eller felter med en relativ grad af autonomi. I Homo Academicus (Bourdieu 1988) vises det hvordan det akademiske miljø i 70’ernes Paris kan beskrives som et felt orienteret efter to pol Hvert felt er karakteriseret ved at besidde, dels en specifik distribution af forskellige typer af kapital mellem deltagere på feltet, og dels ved den kamp der udkæmpes blandt feltets aktører om den respektive værdi af den distribuerede kapital. Kapital defineres som: ”... akkumuleret arbejde (som materialiseret eller inkorporeret fænomen), der i det øjeblik, det tilegnes i privat eller eksklusivt regi af aktører eller grupper af aktører - sætter indehaverne i stand til at tilegne sig social energi i form af tingsliggjort eller levende arbejde.” (Bourdieu 1986:241).

Brugen af ordet ”på” er bevidst valgt frem for ordet ”i”, da det efter min mening er med til at fastholde Bourdieus betragtning af feltet som en ”kampplads”. ”På” refererer altså til feltet som en arena, hvor der konstant udkæmpes en strid om hierarki og dominans af feltet.

Bourdieu opererer primært med tre typer af kapital. Økonomisk kapital, der afspejler adgangen til penge og materielle goder. Social kapital, der afspejler værdien af en agents eller en gruppes sociale netværk fx erhvervet ved medlemskab af instuationer eller grupperinger. Kulturel kapital, der i særdeleshed udgøres af de færdigheder, der kan opnås igennem uddannelsessystemet. Det fx at kunne tale et fremmedsprog eller have viden om fin kultur, teater, kunst11 eller lignende kan give adgang til kulturel kapital. Sprogfærdigheder kan derved ses som akkumuleret arbejde (eller her færdighed) som et inkorporeret fænomen. Bourdieu opererer desuden med andre kapitalformer, som har en mere feltspecifik betydning. Her kan nævnes akademisk kapital eller kapital af videnskabelig prestige (Bourdieu 1988: 40). Kapital, som er udgjort af akademisk indflydelse eller videnskabelig prestige, er felt-specifik. Kapital kan altså genereres ved enten at besidde materielle goder eller ved at udføre forskellige praksisformer - også kaldet positioner og positioneringer: Positioner: Udgør en form for materialitet, i den forstand at positionerne kan beskrives objektivt, der ikke ændres af subjektive synspunkter. De udgør de determinerende strukturer, der er formende for habitus, og som kan give indblik i den nedarvede og erhvervet økonomiske, sociale og kulturelle kapital for deltagere i feltet. Positioner skaber deres værdi, i kraft af at de konstrueres i relation til hinanden. Det er i forskelligheden fra hinanden, at en position kan tilskrives en værdi. Værdien af en position kan derfor aldrig bestemmes alene ud fra den enkelte position, men i dens relation til andre positioner. Hvis alle huse var enorme og lå i Hornbæk, ville dét at være i besiddelse af sådan et hus ikke holde nogen særlig værdi. Det er igennem husets objektive relation til andre mulige boformer, at husets position kan tilskrives en værdi på feltet. Positioneringer: Har symbolsk karakter og kan derfor være vanskeligere at objektivere, og de afhænger i højere grad af fortolkning. Positioneringer består i forskellige praksisser, der gennem strukturer af symbolsk produktion ikke alene skaber et rum af mulige symbolske positioneringer at indtage, men også en 11

Da Bourdieu i 70’ernes Frankrig fortog sine studier af kulturel kapital, gav de nævnte kvaliteter adgang

til kulturel kapital. Det kan diskuteres, i hvilken udstrækning markører for kulturel kapital siden da har ændret sig, og om der er kan være tale om regionale forskelle mellem Frankrig og Danmark.

struktur for systemet af agenter, der producerer dem (Bourdieu 2006: 177-178). Derved er det muligt at identificere deres placering i feltet af mulige positioner. Den kapital, der er knyttet til de enkelte praksisser, kan alt efter positionen i feltet i forskelligt omfang rekonverteres til symbolsk kapital - distinktion om man vil. Graden af rekonvertion afhænger af, i hvilket omfang andre agenter i feltet, via et tilpasset sæt af perceptionskategorier, relateret til habitus’ strukturelle formning, er i stand til at genkende og anerkende positioneringen som indlysende og meningsfuld (Bourdieu 1991c: 238). Positioneringer bør, i lighed med positioner, også ses i relation til hinanden. En given praksis giver først mening, og det særligt med livsstils aspektet in mente, når den ses i relation til, hvilke praksisser den er positivt associeret til, men i særdeleshed med, hvilke praksisser den er negativt associeret til. Det er derfor igennem dipositionen til andre praksisformer, at en praksis kan tilskrives en værdi. Felt-specifikke typer af kapital kan eksistere uafhængigt af et specifikt felt. En professor mister jo ikke sin titel, fordi vedkommende indgår i relation til et andet magtfelt, men det synes plausibelt, at vedkommendes akademiske kapital ændrer karakter og i nogen udstrækning vinder en ringere grad af anerkendelse på et felt, hvor der fx strides om kunst eller boligmarkedet. Det er altså muligt at operere med kapitalformer, der ikke har en høj grad af relevans uden for mere end et subfelt, men som på et eksakt felt kan være altafgørende. Jeg vil i min diskussion kort berøre, om der i forhold til sundhedsadfærd kan være tale om en form for specifik kapital. For at forstå hvordan det kan forholde sig således, vil jeg uddybe betydningen af symbolsk kapital. Symbolsk kapital er den form eller tilstand, som andre kapitalformer og kapitalstrukturer

kan antage, og etableres ved social

anerkendelse, når kapitalformerne bringes i spil på et givent felt. Det er afgørende for

kapitalformers

rekonvertering

til

symbolsk

kapital,

typen

eller

sammensætningen af kapital er efterspurgt, tilskrives værdi og dermed social

Sammensætning af forskellige typer af kapital.

anerkendelse. Anvendeligheden af mængden af akkumuleret kapital og kapitalstrukturen her af, afhænger af feltets specifikke doxa, forstået som regler for, hvad der på det specifikke felt er tilladeligt, værdifuldt og interessant. Hvert felt er altså unikt, med henblik på hvilken doxa der er styrende for deltagelse på feltet, men også med henblik på hvilken sammensætning af kapital der i første omgang giver adgang til feltet. Som det sås i definitionen af felt, er et felt også kendetegnet ved at være en kampplads. Deltagelse på et felt kræver altså ikke blot, at agenterne lever op til feltets adgangskrav, anerkendt af alle feltets deltagere, men også at agenterne er enige om, at feltets værdier er værd at kæmpe om. Et engagement eller endog en besættelse af spillet på feltet: den såkaldte Illusio. – dette er et begreb, som jeg vil vende tilbage til. Det, der er på spil på feltet, er netop værdiansættelsen af praksisformer og rekonvertionsraten af typer af kapital. Alle felter rummer derfor deres eget hierarki struktureret af de felt-specifikke værdier af de kapitalformer, der er i spil på feltet. Disse værdier er dog altid til forhandling, det er jo dem, der kæmpes om. Et felt kan derfor ikke forstås som en statisk enhed. Den specifikke habitus, som agenter tilegner sig gennem deltagelse på et givent felt, kan ligeledes heller ikke forstås som statisk. Feltet med sine særlige adgangskrav og samspillet med de primære dispositioner er med til at transformere deltagernes habitus således, at deltagerne på feltet, over tid, søger at mestre netop deres position i feltet. Dette forhold åbner for et analytisk værktøj, der kan bruges til at forklare eventuelle forskelle i, hvordan grupperinger med forskellige positioner i det sociale rum (overordnede magtfelt) reagerer forskelligt på ændringer i strukturen i et givent felt. Hvis ovenstående tilgang skal kunne bidrage med en forståelse af sundhedsadfærd, er det anvendeligt at anskueliggøre, hvad der gør de 19

principper, individer med en vis grad af regelmæssighed handler efter, operative. Dernæst vil jeg kunne undersøge, hvilke principper individerne handler efter (Bourdieu & Wacquant 1996, s 101). For nærmere at kunne udvikle dette værktøj til brug for specialets sigte, nemlig at undersøge hvordan et forbud mod rygning i det offentlige rum, herunder værtshuse, socialt og kulturelt ændrer rygning som praksis, vil jeg i det følgende afsnit uddybe det ovenfornævnte sammenspil. Først opridser jeg tilegnelsen af den primære habitus, og dernæst redegør jeg for, hvordan deltagelse på et felt efterfølgende indgår i en videreudvikling af agenternes habitus, så den tilpasses til/af det givne felt.

De primære dispositioners genesis Ved indtræden på et felt vil en agent, qua familiær og social baggrund, være i besiddelse af en række a priori-konstituerede dispositioner. Disse dispositioner er typisk resultater af selv-selektion, erfaring fra arbejdsliv eller familiært nedarvet status, mere eller mindre tilpasset til de eksplicitte eller implicitte krav for indtrædelse på feltet, samt den effekt feltet yder på den enkelte agent. Agenterne vil qua deres baggrund i forskellig grad være sensitive over for tegn på anerkendelse, der gør sig gældende på feltet, og den belønning der følger en given praksis. Det er gennem en længere deltagelse på feltet, at de dispositioner, der gennem halv-bevidste kompromiser og psykologiske operationer, i form af projektioner, identifikationer, transformationer, sublimeringer osv, lidt efter lidt indlejres og transformeres til felt-specifikke dispositioner. Denne proces sker uanset om dispositionerne er socialt fordret, udfordret eller organiseret (fx via uddannelse), (Bourdieu, 2006, s. 165). Hvordan denne transformation forløber er i et vist omfang afhængig af agenternes forudgående forståelse af feltet. En såkaldt oprindelig eller primær ”illusio” (ibid.). For at kunne forstå med hvilke vilkår agenter med forskellige sociale forudsætninger træder ind på et felt, er det altså nødvendigt at undersøge den primære illusios genesis, da denne ifølge Bourdieu danner en væsentlig 20

grundpræmis for selve deltagelsen på feltet og forståelsen af det specifikke felts spilleregler. Formningen af den primære illusio sker gennem en kompleks socialisering med udgangspunkt i det, som Bourdieu omtaler som det domicile rum (Domistic space), der udgøres af de umiddelbare relationer i et barns familiære sfære. Gennem en socialisering af det seksuelle og en seksualisering af det sociale, skabes det enkelte barns primære illusio. Dette sker, ved at barnet retter sin orientering mod andre mennesker og derved forlader den ”narcissistiske” opfattelse, hvor kun barnets egen krop ses som objekt, en tilstand af libido(Bourdieu, 2006, s. 167). Ved denne transformation træder barnet ind en verden af sociale relationer, og det er her i, at den tidlige barndoms sociale mikrokosmos, at den primære illusio formes. Som følge af at der i denne bevægelse ligger et afkald på egne krav og behov indlejret, frem for investering i andre som objekter, må indlæringen af disse primære og træge dispositioner, som danner basis for fremtidig læring, være baserede på en jagt på anerkendelse fra anden hånd - fra det sociale. Bourdieu noterer, at elementær pædagogik er baseret på netop dette princip (Bourdieu 2006 s. 166). Og at det er igennem denne tidlige proces, at barnet går fra at være sit eget objekt til også at være et objekt for andre. Barnet går så at sige fra en ”væren” til en ”væren opfattet” og derved et individ, der defineres igennem sin omverden. Processen kan ses som fundamentet for begrebet symbolsk kapital - ære, genkendelse, kredibilitet, omdømme og berømmelse. Symbolsk kapital er endemålet for jagten på tilfredsstillelse af individet gennem andres anerkendelse og godkendelse. Et forhold der gør opnåelsen af symbolsk kapital åben for forhandling, distribution

og omdistribution, Symbolsk kapital er derfor en

ressource, der kan og skal kæmpes om. Af den grund omtaler Bourdieu også det sociale rum, der omgiver barnet og de relationer, der knytter sig hertil som det domicile felt. Det sociale rum og domicile felt, som barnet vokser op i, og hvorigennem den symbolske kapital allokeres, kræver altså deltagelse og kamp for anerkendelse. Forhåbentlig er det at ikke umuligt for barnet at opnå 21

annerkedelse, for det ville være både tragisk og hæmmende for barnets opvækst. Men den adfærd eller praksis, der afføder den symbolske kapital, kan variere på baggrund af feltets natur, med andre ord: den sociale baggrund barnet fødes ind i, eller de biologiske forudsætninger barnet er født med (Bourdieu, 2006, s. 168).. Drenge og piger vil vinde anerkendelse ved forskellig adfærd. Og et barn, der fødes ind i en velstillet familie, vil ifølge Bourdieu, vinde anerkendelse ved adfærd, der er forskellig fra den adfærd, der vil afføde anerkendelse i en mindre velstillet familie. Ordet velstillet kan med fordel, og med udgangspunkt i Bourdieus terminologi, forstås som et højt kapitalniveau, hvadenten den er udgjort af kapital i økonomisk, kulturel eller social forstand, hvor fordelingen mellem kapitalformerne kan variere alt efter familiens placering i det sociale rum. Ved at anskue det familiære rum som et felt anskueliggøres et andet centralt aspekt, ikke blot ved kampen for symbolsk kapital, der er med til at forme de primære dispositioner, men ved selve begrebet symbolsk kapital. Nemlig det, at der i et felt, hvor på der kæmpes om distributionen og definitionen af symbolsk kapital, ved udeblivelsen af denne åbnes for et dominansforhold. “Symbolic capital enables forms of domination, which imply dependence on those who can be dominated by it, since it only through the esteem, recognition, belief, credit, confidence of others, and can only be perpetuated so long as it succeeds in obtaining belief in its existence.” (Bourdieu, 2006, s. 166). Det er gennem investeringen i det familiære felt, at der er tale om formningen af den primære illusio 13 . Det leder mig videre i afdækningen af de primære dispositioner genese - nemlig den kropslige inkorporering af dispositionerne. De

Når jeg ikke anvender det danske ord ’interesse’, skyldes det, at jeg ikke ønsker at lægge mig fast på begrebsapparatet fra økonomisk teori. Selv om den udveksling mellem praksisform, felt og vundet kapital, på overfladen kan ligne en økonomisk transaktion, er interessen og accepten en historisk proces og skal derfor ikke forvirres med teorier med udgangspunkt i rationelle økonomiske valg.

positive/negative domme, der fældes over barnet i det familiære univers, hvorigennem den symbolske kapital fordeles, er altså kun virksomme, hvis der er en helt igennem indlevelse i ”spillet” og tro på dets vigtighed og eksistens. Og foruden denne tro på vigtigheden af ”spillet” ville fx dét at blive ignoreret af sine forældre, og den skam der følger heraf, ikke være et så virksomt ”magtmiddel” i en opdragelsessituation. Det samme gør sig gældende i det voksne liv, hvor en miskendelse af en agens praksis kun er gyldig, såfremt agenten anser det at opnå annekendelse på det givne felt som vigtigt. Distributionen af symbolsk kapital kalder dermed på sit eget modstykke symbolsk vold. Udeblivelsen af anerkendelse, straffen for ikke at have ageret rigtigt, indskrives i kroppen i form af fornemmelsen af skam, usikkerhed, angst eller skyld og forråder agenten via synlige manifestationer som rødmen, mundlammelse og klodsethed. Det er reaktioner, der ifølge Bourdieu udgør en underkastelse, omend den er modvillig, af den dom, der fra en dominerede position på feltet kan fældes over dets deltagere. Konfrontationen med den kropslige internalisering, symbolsk vold, skaber en indre konflikt eller splittelse i agenterne, der opretholdes af den indlejrede censur, af tabuiserede eller prestigefylde praksisformer, der ligger i de sociale strukturer (Bourdieu, 2006, s. 169-170). Det er gennem denne ontogenese af habitus at lærer barnet, hvilken praksis (opførelse) der kan belønnes, og hvilke værdier der er betydningsfulde. Men hvad vigtigt er, er hvilke praksisser og værdier der ikke er ønskede, og som er genstand for manglende anerkendelse og miskendelse - hvad der ikke er passende. Det er kun, når illusio er til sted, at den totale indlevelse (som deltagelse på feltet kræver) at det er muligt, gennem symbolsk vold, at udøve dominans på et felt. En indlevelse, som alle deltagere på feltet deler - en fælles forståelse for, at der er noget, der er værd at spille om.

Når jeg inddrager frembringelsen og inkorporeringen af de primære dispositioner, skyldes det ikke, at jeg ønsker at give mit besyv med i polemikken om børneopdragelse, og heller ikke at jeg vil skabe en ” fra vugge til grav”-forståelse af, hvordan det gennem Bourdieus begreb apparat giver mening at analysere rygning som praksis (selvom dette ikke ville være helt irrelevant, blot urealistisk). Der vil ikke komme en længere redegørelse for, hvad der sker i teenagealderen eller den sene ungdom. Grunden til at jeg alligevel har fundet det nødvendigt at inddrage denne første formning af dispositioner, skyldes, at det er meget vigtigt for forståelsen af, at formningen af de præferencer, reaktionsmønstre og strategier, som senere i livet vil have betydning, ikke blot er opstået i det øjeblik, et individ udsættes for en forhindring eller en mulighed, men struktureres af strukturerende strukturer, der er indlejret i kroppen og har sin genesis allerede i den tidlige barndom. Da de primære dispositioner formes i det familiære rum og er afgørende for, hvordan habitus på et senere tidspunkt i livet formes af et felt. Som vi har set, sker inkorporationen af sociale strukturer til en primær habitus, fra det øjeblik et individ træder ind i en social verden af relationer. Det bevirker ikke blot, at agenternes habitus fra en tidlig alder bliver tilpasset deres sociale position; de kender deres position, og i særdeleshed hvad der ikke er deres position. Det peger også på det forhold, at der, på grund af den indlejrede træghed i ændringen af habituelle forudsætninger, kan opstå situationer, hvor en ændring af det sociale felt kan efterlade agenter med en habitus, der ikke længere er tilpasset deres sociale position. Habitus er med andre ord tidslig bestemt.

Feltets hierarkiske polarisering Begrebet om felt kommer til at have en central placering i min teoretiske diskussion af fundene fra det kvalitative studium. Derfor vil jeg her kort gøre rede for, hvad der karakteriserer et felt, og hvordan et felt forandres. I Homo Acedemicus (Bourdieu 1988) konstrueres det akademiske felt i 60’ernes Frankrig. Det akademiske felt viser sig at være orienteret efter to modsatrettede poler. Den ene pol orienterer sig efter et ”socialt hierarki”, der er organiseret efter den tilhørende ”nedarvede kapital” samt økonomisk og politisk kapital, som nogle af deltagerne er i besiddelse af. Men den anden pol er organiseret efter et ”kulturelt hierarki”, der er organiseret efter den tilhørende kapital af videnskabelig autoritet og intellektuel anerkendelse. De to hierarkier er legitimeret gennem hvert deres princip. Det sociale hierarki legitimeres gennem det at knytte sig til politisk indflydelse og er særligt kendetegnet ved at rumme professorer fra det juridiske og det medicinske fakultet. Det kulturelle hierarkis princip for legitimering ligger i autonomiteten af videnskabelig og intellektuel virke. Dette hierarki rummer særligt mange professorer fra de humanistiske fakulteter (Bourdieu 1988: 48). De to hierarkiseringsprincipper er henholdsvis heteronomt og autonomt organiseret i forhold til det overliggende magtfelt. Derved ses det, hvordan overordnede strukturer i samfundet kan genfindes på et felt, som betegnes som værende frit. Dette illustrerer, hvorledes felter kun bærer en relativ grad af autonomi. I Homo Academicus ses det, hvordan positioner og positioneringer i forskellig grad kan rekonverteres til symbolsk kapital alt efter position på feltet. Jo nærmere man kommer en af de to poler, desto mere værdi tilskrives en praksis, der er organiseret efter den givne pols princip - fx deltagelse i internationale kongresser. Omvendt falder værdien af en af samme praksis, hvis den udføres på en position i feltet, der ligger nærmere den modsatrettede pol. 25

Forandringer på feltet I forbindelse med forandringer af et felt vil jeg kort komme ind på statens rolle, og hvordan specialiserede agenter indgår i ændringen af feltets struktur. Staten kan ved at fungere som en ”nationalbank” for distribution af symbolsk kapital udøve det, Bourdieu betegner som ”state magic” (Bourdieu 1996: 376). Ved på næsten magisk vis at kunne certificere eller blåstemble mulige positioner råder staten over betydelige magtmidler til at sætte særlige anskuelser - eller rettere principper for ”vision and division” – igennem. Det er gennem statens monopol på udøvelsen af fysisk og i særdeleshed monopolet på udøvelsen af symbolsk

vold,

den

kan

indprente

begreber,

kategorier

perceptionsmatricer, som borgerne spontant opfatter og anvender til at håndtere verden med (også forståelsen af staten og dens legitimitet). Staten kan ved at ændre borgernes perceptionsmatricer påvirke rekonversationsraten af en given praksis og derved strukturen af feltet.

3 Metodisk tilgang Dette kapitel indeholder en gennemgang af specialets empiriske studium samt en oversigt over datasøgningen. I det følgenede vil jeg præsentere den metode, der danner rammen for indsamlingen af specialets empiriske materiale, samt første del af analysen af det indsamlede materiale. Jeg vil indledningsvis gøre rede for, hvilket epistemologisk udgangspunkt metodens interviewteknik og analysemetode hviler på. Dernæst vil jeg beskrive forløbet for selve det empiriske studium, for til sidst at præsentere nogle metodologiske overvejelser, som jeg finder nødvendige, hvis den indsamlede empiri og analyse skal kunne avendes sammen med specialets teoretiske ramme.

Kultur som interaktion Sigtet med det empiriske studie er at undersøge, om det er muligt at identificere en ændring i kulturen, der omgiver det at være ryger på et værtshus, efter indførelsen af rygeloven. Har betydningen af, det jeg i henhold til mit teoretiske udgangspunkt forstår som en praksis, rygning, ændret sig efter at rygeforbuddet trådte

kraft?

Undersøgelsen

fortaget

ved

fortolke,

hvordan

interviewpersonerne udtaler sig om det at være ryger og de holdninger, der knytter sig hertil. Målet har hovedsaligt været at dokumentere meninger, der findes inden for kulten. Studiet har altså et eksplorativt sigte mhp. at identificere, hvilken kulturel viden interviewpersonerne 14 demonstrerer, og om den særlig værtshuskultur munder ud i særlige strategier. Studiet har karakter af forstadierne til et kulturstudium, der i ringere grad har fokus på værtshuset som institution eller rygning som et udført ritual, men hvilke 14

Spradley anvender betegnelsen ”informanter” om personer der indgår i data indsamlingen. Ordet informant vidner om et epistemologisk udgangspunkt, hvor virkeligheden findes derude og kan afdækkes metodisk. Jeg vil senere vise hvordan dette er i modstrid med det epistemologiske udgangspunkt jeg, med afsæt i bourdieu, tager

symboler fx i form af frelsthed og sundhedsapostle, der i bred forstand knytter sig til rygning på værtshusene, og hvilken betydning der tilskrives disse symboler. Symboler defineres som: ”…any object or event that refers to somthing.”(Spradley 1979: 95) For at udforske dette har jeg fundet det anvendeligt at benytte ”the development research sequence” (DRS) som beskrevet i The Ethnographic Interview (Spradley 1979). DRS er en etnografisk interviewteknik og analysemetode, hvis mål er at identificere og beskrive de kulturelle meningssystemer, der indgår i individers organisering af adfærd og oplevelse af den sociale verden. I DRS involverer mening altid brugen af symboler (Spradley 1979: 173). Selvom symboler kan have karakter af alt, hvad den menneskelige oplevelse består af, er denne metodes primære fokus på en lingvistisk konstruktion af symbolerne. Kernen af en given kultur dannes, i denne forståelsesramme, af de sproglige symboler eller termer, der anvendes i kommunikationen om alle typer af symboler, hvad enten disse har objektiv karakter eller bunder i handlinger(hvad der i Bourdieus terminologi beskrives som praksis) Det etnografiske interview er en måde at ”indsamle” viden om den mening, symbolerne bærer i en given kultur. I henhold til DRS adopterer jeg derfor en definition af kultur som: ” …the acquired knowledge that people use to interpret experience and generate social behavoir.” (Spardley 1979: 5). Ovenstående definition af kultur tillader netop fokus på meningen, der tilskrives symboler i et givent kulturelt fællesskab. Fællesskabet er karakteriseret ved, at der inden for det givne kulturelle fællesskab tilskrives den samme mening til de samme

symboler.

Analysen

bliver

rettet

bag

det

identificere

tilstedeværelsen af den enkelte praksis, det enkelte ritual eller objekt, der er 28

typisk for et kulturel fællesskab, og mod den mening, der tilskrives disse i kulturen. Et symbol som fx ordet ”lømmel” kan bære en vidt forskellig betydning, alt efter i hvilket kulturelt fællesskab det indgår, fx i politiet eller det såkaldte autonome miljø. ”Acquired knowledge” er derved en viden om et givent symbol, som deler individer inden for et kulturelt fællesskab, og som anvendes af individerne til at forstå, fortolke og agere i deres sociale virkelighed. Med denne definition af kultur, som delt viden i et fællesskab, understreges det også, at begrebet er løsrevet fra prædefinerede grupper i samfundet; som fx klasse. Det er er altså ikke nødvendigt at afgrænse en kultur som en klassekultur. Afgrænsningen sker, hvor der ikke længere er konsensus af den viden, man tilskriver symboler, og er bestemt af interaktion mellem individer, ikke af en prædefineret kategori. Denne afgrænsning udelukker ikke eksistensen af en klassekultur, så længe den bygger på en fælles kulturel viden delt blandt medlemmer af klassen. Det lægger sig op af forståelsen af den aktive klasse, som beskrevet af Bourdieu. Selvom der i Bourdieus forstand er tale om en aktivt mobiliseret klasse, kan et kulturfællesskab og en habitus, delt af medlemmer af en klasse i en vis udstrækning sammenholdes. Dog med det forbehold, at genesen af forståelses matricerene af henholdsvis habitus og kultur fællesskab, som vi skal ses, på væsentlige punkter er forskellig. En kultur kan ud fra ovenstående definition anskues som et system af meningsbærende symboler delt af et fællesskab. En kulturforståelse der, tager afsæt i symbolsk interaktionisme (Spardley 1979: 6). Jeg vil her opliste tre centrale præmisser for symbolsk interaktion som Spradley bygger på: • ”Humans act toward things on the basis of the meanings they ascribe to those things." • "The meaning of such things is derived from, or arises out of, the social interaction that one has with others and the society." • "These meanings are handled in, and modified through, an interpretative process used by the person in dealing with the things he/she encounters." (Blumer 1969: 2) 29

Præmisserne pointerer at individers handlinger, konfronteret med en situation, baserer sig på, hvilken mening individerne tilskriver situationen, ikke selve situationen. Den mening, et individ tilskriver en situation, sker med baggrund i interaktionen med andre. Fortolkningen er altså tilegnet gennem en social læringsproces. Endelig er der i symbolsk interaktionisme rum til, at individet, når det bliver konfronteret med andres handlinger, fortolker situationen i selve konfrontationen. Der er altså ikke tale om et behavioristisk forhold mellem stimuli og respons, der ville medføre en mekanistisk handlen, determineret af kultur. Hvad det interessante, i forhold til mit adopterede teoretiske udgangspunkt, er, at den fællesviden om symboler stammer fra en interaktion med andre individer. Kulturen genereres og overleveres kommunikativt og anvendes aktivt af individet, når det konfronteres med en given situation. Habitus har sin genese i det strukturelle og skal i mindre grad skal forstås som en viden, der aktivt anvendes i en fortolkning, men tillader agenten at handle ud fra dispositioner på baggrund af en næsten før bevidst perceptionsmatrice, der bygger på praktiske erfaringer, og anvendes næsten instinktivt. I symbolsk interaktionisme er individet bevidst om sin kulturelle viden og i stand til at kommunikere om den. I DRS ses de symboler, der i forskellige kulturer bærer forskellige betydninger, som synlige medier og midler, hvorigennem sociale processer finder sted. Derfor kan et kulturelt system af symboler, hvis det afdækkes, give en forståelse eller oversættelse af den undersøgte kultur. Det er i en sådan undersøgelse ikke kun interessant, hvilke termer der indgår som symboler i det kulturelle fællesskab, men i særdeleshed også den betydning, der er knyttet til termen inden for netop dette fællesskab. Fokus i specialet er dikteret af det anførte undersøgelsesspørgsmål, men ved at identificere meningen, som er tilskrevet symbolerne, der anvendes blandt rygerne på værtshuse, kan det kvalitative studium bringe viden om, hvilket kulturelt aftryk et rygeforbud har skabt i den påvirkede kultur. En sådan tilgang vidner igen om, at jeg tager teoretisk afsæt i Bourdieu. Derved muliggøres det, at en strukturel 30

ændring kan yde en effekt på et felt. DRS beskrives som ”a tool for discovering cultural meaning” (Spradley1979: 92) og består af fem stadier, der har til formål at afdække den kultur, der sættes fokus på. Disse vil være skitseret kort i det følgende.

Et værktøj til kulturel opdagelse DRS beskrives som ”a tool for discovering cultural meaning” (Spradley1979: 92) og består af 5 stadier, der har til formål at afdække den kultur, der sættes fokus på. Disse er skitseret kort nedenfor; (Spradley 1979: 93-94) •

Selecting a problem: Med udgangspunkt i specialets problemstilling har jeg i det empiriske studium forsøgt af udforske følgende: hvilke kulturelle betydninger anvender rygere på værtshuse til at organisere deres fortolkning og adfærd, og har et forbud mod rygning i det offentlige rum, herunder værtshuse, medført ændringer i den anvendte betydning?

•

Collecting cultural data: I modsætning til normal praksis inden for socialvidenskaben indsamles den kulturelle data inden formuleringen af undersøgelses hypotese15.

•

Analizing Cultural data: Allerede efter indledende deltagerundersøgelser i felten og indsamlingen af det første interviewdata påbegyndes en analyse af indsamlet data. Dette sker med henblik på at identificere kulturelle symboler, i form af termer anvendt af interviewpersoner, og relationer imellem symbolerne.

•

Formulating ethnographic hypotheses: Formuleringen af den etnografiske hypotese påbegyndes tidligt i studiet. Den nyindsamlede data anvendes til at videreudvikle hypotesen.

Jeg vil senere diskutere, i hvilket omfang det, grundet mit teoretiske udgangspunkt, har været mig muligt at udskyde en formulering af undersøgelseshypotesen til efter dataindsamlingen.

•

Writing the ethnography: I arbejdet med at skrive etnografien udvikles ofte yderligere hypoteser om den undersøgte kultur. Disse hypoteser kan undersøges med yderligere feltarbejde.

Jeg har så vidt muligt forsøgt at følge den anførte arbejdsgang. Det kan dog diskuteres, i hvilket omfang det har været mig muligt at leve op 2. stadie i DRS, da jeg, som nævnt i specialets forord, inden påbegyndelse af studiet havde fattet interesse for forskningsfeltet. En interesse, der til dels er teoretisk motiveret. At jeg alligevel har anvendt DRS, skyldes, at metoden danner en ramme for en systematisk tilgang for indsamling og analyse af kulturel data fra et miljø, der ligger uden for mit eget habitat. Desuden hjælper brugen af DRS til at holde et eksplorativt fokus i det empiriske studium. Dette har hjulpet mig i mit arbejde med at identificere en kulturel betydning af en praksis, jeg ikke selv udfører (rygning), og et kulturelt fællesskab, jeg ikke selv er en del af (miljøet på de små værtshuse). I praksis anvendte jeg følgende principper i analysen af de indsamlede data: •

The Relational Principle: ”… the meaning of a symbol can be discovered by finding out how it is related to all symbols.”

•

The Use Principle “… the meaning of a symbol can be discovered by asking out how it is used rather than asking what it means.”

•

The Similarity Principle “… the meaning of a symbol can be discovered by finding out how it is similar to other symbols.”

•

The Contrast principle “… the meaning of a symbol can be discovered by finding out how it is different from other symbols.” (Spradley1979:156-158)

De anførte principper har både været anvendt i analysen af den kulturelle data og i selve dataindsamlingen. Som følge heraf kræves en særlig spørgeteknik, hvor intervieweren i stedet for at spørge til, hvad et givent symbol betyder, forsøger at spørge ind til, hvordan symbolet er relateret til andre symboler. Derved er anvendelsen af symbolet, hvor det minder om eller er forskelligt fra andre symboler, genstand for analysen. Derfor må symboler identificeres allerede tidligt i forløbet af det empiriske studium, så der kan spørges til brugen af dem, jf. 3. stadie af DRS, Det at følge de anførte principper i en interviewsituation forekom mig til tider en smule kontraintuitivt og svært at leve op til, selvom jeg i min spørgeguide havde forberedt spørgsmål af denne karakter (se bilag). Jeg vil senere diskutere, hvordan dette har påvirket min analyse. De anførte principper har ligeledes været styrende for selve analysen af den indsamlede data om rygerkulturen på værtshusene. I kodningen af de fuldt transskriberede interview indgik principperne i identifikationen af en række domæner, der efter gennemarbejdning udgjorde i alt 12 domæner. Et domæne er en analytisk enhed bestående af symboler. Denne enhed er konstrueret af forskeren. Spradley understreger det relationelle princip ved at slå fast at: ”the meaning of any symbol is only is its relationship to other symbols” (Spradley 1979: 97). Et symbol består derfor som minimum af tre komponenter. Selve symbolet, en eller flere

refererende

symboler

(referenter)

relation

imellem

disse.

”Sundhedsapostel” er et eksempel på et kulturelt symbol i interviewmaterialet. Termen ”sundhedsapostel” er en såkaldt ”folkterm” - en term, som interviewpersonerne anvender. I analysen har sundhedsapostlen fået status af coverterm. Termen udgør altså et symbol, som andre symboler står i relation til. Fx er en ekspert en slags sundhedsapostel. Ekspert er derved et såkaldt ”included term”, der står i en bestemt semantisk relation til corvertermen. I dette tilfælde er relationen en ”strict inclution”. X er ”en slags” Y. Refererer minimum 33

included terms til en coverterm, er der tale om et domæne. Figur 1: Eksempel på et domæne

1,2034%4) '%&() 1,2034%4) '%&()

*%(+,'-./) &%0+'-#,)

"#$%&'%&()

1,2034%4) '%&() Figur 1 viser et domæne bestående af tre included terms, en semantisk relation samt en coverterm. Det, der binder domænet sammen, er den semantiske relation. Et symbol kan derved ved hjælp af forskellige typer af semantiske relationer. Dette udnytter jeg i forhold til sundhedsapostel, der yderligere indgår som coverterm i to andre domæner; ét med en spatiel semantisk relation og ét med en semantisk relation udgjort af praksis. Derved vindes der yderligere viden om, hvor sundhedsapostle optræder, og hvilke praksisser rygerne typisk relaterer til sundhedsapostlene. Nogle af de included terms, der konstituerer domænerne, er kommet til frem, enten ved at informanterne direkte har anvendt ét symbol i relation til et andet. I andre tilfælde har det været nødvendigt at foretage en kondensering af et længere udsagn. Dette har særligt været nødvendig,t i tilfælde hvor den semantiske relation i domænet var udgjort af en attribut ved covertermen. Således er et udsagn som: ”Altså for nogle (rygere) er det virkelig liv og død at skulle have lov til at manifestere!” blevet kondenseret ind til: ”At skulle have lov til at manifestere” kendetegner rygere. X kendetegner Y. Fælles for de attribuerende

domæner

er,

bygger

på

relationer

udtrykt

interviewpersonerne eller ved en kondensering, der bygger på min fortolkning af, hvad der ifølge interviewpersonerne kendetegner de respektive domæner. Denne kondensering er fortaget primært af hensyn til at kunne skabe semantiske relationer som beskrevet i Spradley. I andre tilfælde, hvor et enkelt sammenhængende udsagn har rummet mere end et karakteristika, er disse blevet splittet op, så de danner hver deres relation i domænet. 34

I enkelte tilfælde har det været muligt at konstruere såkaldte taksonomier. En taksonomi er kun forskellig fra et domæne, i den henseende at den viser relationen mellem flere folk terms i et domæne (Spradley 1979: 137). Taksonomien samler en undergruppe af folkt erms og viser dem i relation til domænet som helhed og er med til at blotlægge, hvordan nogle symboler indgår som inkluderende i andre symboler.

"#$%&'%&()

Figur 2: Eksempel på en taksonomis opbygning

1,2034%4)'%&() 1,2034%4)'%&()

1,2034%4)'%&()

1,2034%4)'%&() 1,2034%4)'%&()

Taksonomier hjælper til at identificere nye relationer inden for et domæne. En taksonomi-analyse giver derved et indblik i, hvorledes de kulturelle symboler i domænet er struktureret. Domæne-analysen og taksonomi-analysen behandler data på et overfladisk analyseniveau. Den mening, der analyseres frem, bygger på, hvordan symbolerne relaterer sig til hinanden. Dette hjalp mig til at identificere temaer i kulturen, mens analysen skitserer de overfladiske strukturer i rygerkulturen på værtshusene. For kunne analysere mig frem til en forståelsen af, hvad der på et dybere analytisk niveau er aktivt i formningen af rygerkulturen, har jeg anvendt mit 35

teoretiske udgangspunkt. Dette er dog ikke gjort uden en række forudgående overvejelser.

Det strukturelle og symbolsk interaktionisme At specialet er bygget op omkring en eklektisk valg af metode og teori håber jeg i sidste ende vil vise sig frugtbart i form af en analyse, der kan bibringe en forståelse af selve det at ryge på et værtshuse og den kultur, der omgiver det, som ikke før er blevet belyst på denne måde. Når det er sagt, er denne eklektiske tilgang ikke uproblematisk. Som

vist

ovenfor

har

DRS

sit

teoretiske

udgangspunkt

symbolsk

interaktionisme. Hvorimod det teoretiske udgangspunkt for at fortage den dybere analyse af rygning som praksis er baseret på en teoretisk ramme med afsæt i Pierre Bourdieus teori om habitus, kapital og felt, beskrvet i kapitel 2. Ifølge Bourdieu er det at tale om en klasses habitus eller kultur en måde at tydeliggøre, at mellemmenneskelige relationer kun tilsyneladende er relationer mellem individer, og at en fuld forståelse af relationerne kun kan opnås, hvis perspektivet udvides fra disse (Bourdieu 2005: 214). Derved lægger Bourdieu allerede tidligt i sit forfatterskab afstand til symbolsk interaktionisme. Her udspringer kulturen ikke, som hos Blumer, udelukkende af interaktion mellem individer. Kulturen har sin genese i strukturelle forhold, men er ikke et determinerende aftryk af de strukturelle forhold. Ud fra min teoretiske ramme synes det at indgå i en kulturel ”emertion” med formålet at kunne blive en del af en kultur, måske en smule naivt. Hele det ”etnografiske projekt” er ifølge Bourdieu besværliggjort af, at selve det at gennemgå en ”naturalisering” i en kultur, implicit kræver, at forskeren internaliserer den skolastiske adoptering af fordomme og begrænsninger af tænkemåder. Disse er i form af habitus kropsligt indlejret, og derved ude af rækkevidde for det beviste (Bourdieu 2006: 182). Det at kunne fordybe sige i en kultur, det fuldt ud at kunne forstå den og blive en del af en kulturel scene, ville kræve en korporlig indskrivning af det strukturelle i 36

forskeren selv. Dette synes ikke muligt, jf. afsnittet om den habituelle genese. Da jeg i specialet ikke direkte benytter deltagerobservation som en metode til at afdække eller opdage rygerkulturen, synes dette ikke ved første øjekast at være problematisk. Det peger dog på et væsentligt forhold - nemlig at den kulturelle viden, som DRS systematisk kan afdække, fremstår som et øjebliksbillede af en kultur, som forskeren kan analysere sig til en forståelse af, i realiteten er et produkt af agenters ageren i det sociale rum og på forskellige felter. Den er med andre ord historisk og bygger på praktiske erfaringer. Ikke kun på mellemmenneskelig interaktion. ”So the social space cannot be reduced to a simple ‘awareness context’ in the interactionist sense, a universe of points of views reflecting each other ad infinitum.” (Bourdieu 2006: 183) Netop dette forhold er episkemologisk set af afgørende betydning for naturen af den viden, der er muligt for forskeren at opnå. De kulturelt betingede betydninger af symboler og de meninger, der kan komme til udtryk ved den etnografiske metode, bør derfor anses for holdninger, der er udtrykt fra én position i det sociale rum. En position, der konstant influeres af indholdet af de symbolske 16 kræfter, der er karakteristiske for netop denne position, og som er med til at producere de kulturelle forudsætninger for symbolsk fortolkning, som kommer til udtryk i analysen af det etnografiske interview. For at kunne forstå en kultur kræves altså et kendskab til den adspurgtes sociale position i feltet med tilhørende distribution af kapital og den magt eller dominans, kapitalstrukturen giver adgang til. Yderligere kræves et kendskab til de praktiske reaktioner på feltet og repræsentationer heraf, som er produceret fra interviewpersonens position via habituelle forudsætninger, formet, men i ringe grad informeret, af feltets strukturerende strukturer, og strukturerende perceptionsmatricer, som interviewpersonen anvender i sin 16

Symbolsk, er her anvendt i relation til Bourdieus anvendelse af symbolske kræfter.

opfattelse af positionen (ibid.). Fokuserer forskeren kun på det udtrykte, overses det strukturelle samt magtperspektivet let. Omvendt vil et ensidigt fokus på det strukturelle ses som et statisk aftryk af det materielle. En epistemologisk dobbelthed, der synes uden for dette speciales rækkevidde. Grunden til at jeg alligevel finder det relevant at anvende et teoretiske udgangspunkt til at analysere data, indsamlet og konstrueret med et etnografisk metodesæt, på trods af diskrepansen imellem de to komponenter ontologisk og epistemologiske udgangspunkter, skyldes en pragmatisk tilgang. Jeg gør mig ikke den illusion, at jeg med dette speciale kan konstruere og afgrænse et felt, hvorpå der udkæmpes en kamp om retten til at fastsætte konverteringskursen for adfærd relateret til sundhed og usundhed. Ambitionen er dog at identificere, hvad Spadley ville kalde ”meaning of symbols” og ved hjælp af Bourdieu anskueliggøre, hvorledes disse via et magtfelt er relateret til lovgivning om rygning. Det kan ses som et første skridt i konstruktionen af et felt, da en sådan konstruktion kræver, at de specifikke kapitalformer, der har gennemslagskraft på feltet bestemmes - og for at kende feltets system af kapitalformer er man nødt til at kende feltets særlige logik (Bourdieu & Wacquant 1996: 94). Derudover er ambitionen, at jeg ved at benytte en eklektiske metode kan generere en viden om rygernes habitus - der, når den forstås som en vidensrelation mellem struktur og kognitionsproces, vil resultere i en viden om viden. Jeg vil derfor anvende min teori i et forsøg på ikke at miste blikket for den sociale konstruktion af de principper for konstruktion og fortolkning af ”virkeligheden”, som individer og grupper anvender (Bourdieu 2005: 174). Det bliver således muligt at komme med bud på, hvad der fra strukturel side spiller ind i formningen af rygernes kultur.

De kvalitative interview De kvalitative data stammer fra interview med personer - to mænd og to kvinder, men tre interview, da to af interviewpersonerne ønskede at blive interviewet sammen. Oprindeligt udgjorde gruppen af interviewpersoner fem personer, men en af dem valgte, efter interviewet var foretaget, ikke at medvirke 17 . Data indsamlet ved det interview indgår ikke i analysen. Varigheden af interviewene spænder fra 45 til 105 minutter (interviewene findes som bilag). Interviewpersonerne kommer alle fast på Nørrebros værtshuse og er, hvad man måske kan betegne som stamgæster. Jeg opsøgte mine interviewpersoner på værtshusene ”Det rene glas” og ”Nørrehus bodega”. Alle interview blev optaget med diktafon, og blev fuldt transskriberet umiddelbart efter. De transskriberede interview kan findes som bilag18. Mine inklusionskriterier for deltagelse i interviewene var temmelig åbne. 1) at vedkommende skulle være fast gæst på værtshusene, 2) at vedkommende skulle være ryger, 3) at vedkommende ikke måtte være mærkbart beruset. Blandt andet af hensyn til sidstnævnte kriterium er alle interview fortaget i tidsrummet mellem kl. 16-18. I tidsrummet inden kl.16 er værtshusene temmelig tomme, hvorimod der i tidsrummet efter kl.18 er for meget larm på værtshusene til at gennemføre et koncentreret interview.

Jeg forsøgte at forsikre interviewpersonen om, at man ville være fuldt anonymiseret i undersøgelsen.

Lydoptagelserne er, for at leve op til kravet om anonymisering, ikke vedlagt da interviewpersoners navne ofte bliver nævnt. De kan dog fremskaffes hvis det ønskes.

Anekdoter fra et værtshus Jeg vil her kort anføre et par særlige forhold ved den interviewsituation, som dataindsamlingen er forløbet under. Interviewene er fortaget i en værtshussetting, og interviewpersonerne er alle stamgæster. I en interviewsituation, der handler om rygning og forbud, kan det at jeg er studerende på folkesundhedsvidenskab, meget vel have en effekt på interviewet. Jeg vil dog fremhæve, at de interviewpersoner, der indgår i datamaterialet, alle har været meget villige til at deltage og fortælle deres ”historie”. Jeg vil derfor være mest bekymret for, at interviewpersoner kan have overdrevet deres udtalelser med den hensigt at viderekommunikere deres situation til en person, der kan agere som talerør for deres situation. Jeg blev kendt blandt gæsterne på værtshusene som ”ham der med rygning”. De interviewpersoner, der indgår i det kvalitative studium, er desuden udvalgt på baggrund af deres udviste interesse i at medvirke. Når jeg i forsøget på at finde interviewpersoner, besøgte værtshusene, startede det ofte med en snak blandt gæsterne. Denne snak blandt værtshusets gæster endte ofte med at nogle gæster henvendte sig til mig og sagde ”at de gerne ville fortælle om deres rygning”. Inden interviewene startede fortalte jeg interviewpersonerne, at jeg i forbindelse med mit speciale på folkesundhedsvidenskab gerne ville vide, hvad rygning betyder for mennesker der ryger. Jeg fortalte ligeledes, at mit speciale ikke handlede om at få interviewpersonerne til at stoppe med at ryge, men at jeg blot ville vide, hvordan rygning var en del af deres tilværelse. På den måde har jeg prøvet at sikre mig, at rygerne ikke følte at interviewet havde karakter af et forhør, og at de på den anden side heller ikke havde indtryk af, at de skulle benytte interviewet til at adressere en kritik af rygeloven. Jeg har i selve interviewsituationen gjort mit bedste for ikke at skabe en distance mellem

interviewpersonerne

mig

som

repræsentant

for

det

folkesundhedsvidenskabelige projekt. For at opretholde en interviewsituation, der var så uformel som mulig, gjorde jeg mig forskellige overvejelser om, hvordan jeg 40

kunne optræde på værtshuset. Jeg tillod mig selv, i det tilfælde at jeg under interviewet blev tilbudt det, at drikke en øl. Hvilket jeg blev i hvert af interviewene. Selvfølgelig drak jeg aldrig så mange genstande, at jeg kunne blive beruset. Jeg blev desuden under et af interviewene tilbudt en cigaret. For ikke at skabe et brud i interviewet, hvor jeg positionerede mig selv som en af de ikke-rygere, vi netop snakkede om, valgte jeg at tage imod den. Dette selvom jeg kun i meget beskedent omfang har røget før19. Interviewet forløb som før (og jeg hostede kun lidt).

Litteratursøning I min oprindelige ide til hvordan mit speciale kunne besvares, havde et omfattende litteraturstudie af allerede eksisterende litteratur på området om virkning af restriktiv rygelovgivning, rygning som kultur, og Bourdieu anvendt i forståelsen af sundhedsadfærd som praksis, en central plads. Jeg indledte en litteratursøgning på baggrund af de forskrifter for systematisk litteratursøgning der findes i Brownson et al. 2003. Mine kriterier for inklusion var; •

Alle typer(kvantitive eller kvalitative) af studier kan inkluderes, hvis de efter gennemlæsning vurderes konsistente og relevante.

•

Studiet skal være udført i en vestlig setting.

•

Studiet der er udført i en voksen befolkningsgruppe foretrækkes.

•

Studiet skal have rygning som primært fokus.

•

Studier der kun beskriver den sundhedsskadelige effekt af rygning udelukkes.

•

Studier der er mere end 15 år gamle udelukkes.

Denne søgning fandt jeg dog hurtigt frugtesløs. Fx gav en søgning med søgeordene ”social context and smoking” 3149 resultater. Men efter en gennemlæsning af abstracts var kun seks artikler egnede. Ved yderligere gennemlæsning af artiklerne i deres fulde længde var kun to egnede. Denne tendens fortsatte ved alle søgninger. Enten fandt søgningen ikke nogle artikler, 19

”I did not inhale.”

eller også fandt søgningen et stort antal artikler, der ikke var anvendelige . Jeg besluttede derfor at ændre min metodiske tilgang og forlod ideen om at udføre et desideret litteraturstudium. Den fundne litteratur danner rammen om artikelgennemgangen i kapitel 1. Derfor måtte jeg selv udføre et empirisk studium, for at blive klogere på om rygning kunne forstås som en social praksis.

4 Analyse Det kvalitative studium af rygerenes værtshuskultur I det følgende vil analysen af de kvalitative interviews blive præsenteret. Analysen falder i to trin. Det første trin kan ses som en førsteordensanalyse, der bygger på Spradleys

beskrevne

metode.

Førsteordensanalysen

tager

således

udgangspunkt i de data, som interviewene bidrager med, og de relationer, der er konstrueret heraf. I analysens andet trin vil den tidligere skitserede teoretiske ramme inddrages i en fortolkning af svarene fra analysens første trin. Hensigten er, at den teoretiske ramme kan generere et perspektiv på, hvad der ellers kunne fremstå som en nøgtern penneføringsanalyse af kulturen, der omgærer rygning som praksis, på værtshuse.

Kulturanalysen påbegyndes Førsteordensanalysen rummer en skitsering af de identificerede domæner og de semantiske relationer, der er anvendt til at konstruere dem. I et efterfølgende afsnit vil alle domænerne blive behandlet mere i dybden, og hvor datamaterialet tillader det, vil jeg danne taksonomier ud fra domænerne. Nogle af domænerne vil desuden blive analyseret i en sammenhæng med andre domæner. Efter nøje gennemlæsning af de transskriberede interview og feltnoter taget før og under selve interviewene er 12 forskellige domæner blevet identificeret (se bilag for fuld oversigt). De 12 domæner er oplistet i

Tabel 1. Processen til identifikation af domænerne gjorde brug af metoden

beskrevet i kapitlet 3 og følger step 6 som beskrevet i Spradley. Hvert domæne består af en række ”folk terms”, der via en semantisk relation er knyttet til et ”coverterm”. Første del i denne analyse bygger altså i mindre grad på en analyse af meningsbærende sætninger og i højere grad på de enkelte ”folk terms” eller kondenserede udsagn, der sammen med et ”coverterm” danner komponenterne i de tolv identificerede domæner. Domænerne anvendes i analysen til at anskueligøre kulturelle temaer og kontraster. 43

Tabel 1: Oversigt over domæner og semantiske relationer

Domæne

Semantisk relation Kategori

Coverterm

Kendetegn ved ”Ikkerygere” Kendetegn ved ”tidligere rygere” Kendetegn ved ”Nu” Kendetegn ved ”Dengang” Kendetegn ved ”Rygere, der gerne vil stoppe, men ikke kan” Kendetegn ved ”Rygere, der ikke vil stoppe” ”Ting, der gør, at man stopper” ”Ting, der gør, at man ikke stopper” ”Former for sundhedsapostle” ”Steder for sundhedsapostle” ”Ting, sundhedsapostle siger/gør” ”Måder at irritere på”

X kendetegner Y

Attribution

Ikke-rygere

X kendetegner Y

Attribution

Tidligere rygere

X kendetegner Y X kendetegner Y

Attribution Attribution

Nu Dengang

X kendetegner Y

Strict inclusion

Rygere der ikke vil stoppe

X kendetegner Y

Strict inclusion

Rygere, der gerne vil stoppe, men ikke kan Stopper

X har en effekt på Y Cause-effect X har en Cause-effect effekt(negativ) på Y X er en slags Y Strict inclusion

Stopper

X er et sted hvor Y Spatial optræder X bliver sagt/gjort af *Praksis Y

Sundhedsapostle

X er en måde at gøre Y

Irriterer

Means-end

Sundhedsapostle

* Denne relationskategori er ikke hentet i Spradley

Seks af de identificerede domæner bygger på en attributions relation - altså karakteristika, der beskriver en større gruppe personer eller karakteristika ved en særlig periode. Domænerne ”Nu” og ”Dengang” er netop opbygget af karakteristika ved en given tid, hvorimod domænerne ”Rygere, der gerne vil stoppe, men ikke kan”, ”Rygere, der ikke vil stoppe”, ”Ikke-rygere” og ”tidligere rygere” alle rummer kendetegn for disse særlige grupper. De tre domæner ”Ting, der gør, at man stopper”, ”Ting, der gør, at man ikke 44

stopper ”og ”Reaktioner på sundhedsapostle” bindes alle sammen af en semantisk relation, der beskriver en årsagssammenhæng. Domænerne er dog forskellige fra hinanden, da den semantiske relation i alle domæner optræder på forskellige måder. I domænerne ”Ting, der gør, at man stopper” og ”Ting, der gør, at man ikke stopper” er der tale om forskellige forhold, der nævnes at have en henholdsvis positiv eller negativ effekt på, om man som ryger holder op. Fire af domænerne benytter covertermen ”Sundhedsapostle”. Jeg vil i et senere afsnit begrunde valget af dette corverterm. Jeg vil dog indledningsvis nævne, at det er et coverterm hentet fra interviewmaterialet og altså ikke er et selvopfundet ord.

Covertermen

eksempelvis

benyttet

således:

”Alle

der

sundhedsapostle, dem kan de godt afskedige hele bundtet.” De fire domæner med covertermen ”Sundhedsapostle” vil i analysen blive behandlet i sammenhæng med hinanden. Hensigten med dette er at skabe en forståelse af, hvilken rolle sundhedsapostle indtager i den kultur, der kommer til udtryk i interviewene, samt den indflydelse de har på rygernes sundhedsadfærd. I domænet ”Reaktioner på sundhedsapostle” er kausaliteten modsatrettet sådan, at covertermen ”Sundhedsapostle” kan være årsag til de reaktioner, der udgør domænet. Domænet ”Steder for sundhedsapostle” benytter en spatiel semantisk relation, der angiver, hvor og i hvilke sammenhænge sundhedsapostle optræder. Domænet indeholder med andre ord en optegnelse af, hvor man som ryger kan blive konfronteret med sundhedsapostle. Nogle af domænets folk terms refererer til et konkret sted så som på et værtshus eller på Københavns Hovedbanegård. Andre folk terms refererer til medier så som radio og TV, hvor igennem sundhedsaposte kan optræde. Domænets folk terms peger også på, at en sundhedsapostel optræder gennem medier så som radio og tv. Domænet ”Former for sundhedsapostle” benytter strict inclusion som semantisk 45

relation og udgøres af alle dem, som i hverdagen kan optræde som en sundhedsapostel. Den semantiske relation i ”Ting, sundhedsapostle siger/gør” beskriver forskellige former for praksis, som er typiske for sundhedsapostle. En semantisk relation, der bygger på praksis, er ikke en del af det metodeværktøj, der præsenteres i Spradley. Praksis er altså en type af semantisk relation, som jeg indfører, og som jeg har defineret således: Praksis er forskellige måder, en person eller en gruppe af individer, der er identificeret som selvstændig komponent i kulturen, kan agere på. Praksis er med andre ord de handlinger, som er typiske for en særlig person eller gruppe, og som er med til at definere deres rolle i en kultur. Figuren viser et tænkt eksempel på, hvordan en semantisk relation, der bygger på praksis, kunne se ud: Figur 3: Eksempel på en praksisrelation

<5/0+&%&) ;#&8&=4%0.%&) >%930%&%&)'&+?-/)

80-$%&).+9'7 9:#&')+;)

5#0-'-(6,47! /$-,4%&)

@A+,)43).B) /#((%),%4) 4%&;&+@) De ovenfor angivne praksisser er kendetegnet ved, at de bliver udført af politiet. Det er ikke nok at udføre disse praksisformer for at være politibetjent. Hvis en tilfældig person stiller sig ud på gaden og regulerer trafik, bliver vedkommende ikke af den grund betragtet som en politibetjent. Omvendt er det praksisser, vi forbinder med politiet - det er nogle af de handlinger, politiet kan udføre. Derved tjener disse genkendelige praksisformer til at definere dem som en særlig gruppe eller institution, og derfor har jeg tilladt mig at anvende denne relation, der ikke er angivet i Spradley. Relationen åbner for muligheden at beskrive, hvilken praksis der knytter sig til sundhedsapostle. Endvidere er praksis et centralt element i min teoretiske forståelsesramme, hvilket i en senere analyse øger anvendeligheden af 46

praksis som en semantisk relation. Domænet ”Måder at irritere på” er konstrueret ved at anvende den semantiske relation means-end. Ligesom den forrige handler denne relation også om handlen eller praksis. Men det er en måde at gøre én ting på. Altså, ikke som i forrige domæne, der blev udgjort af et symbol og de praksisser, der typisk er knyttet til muligheden for at agere, men en række måder at gøre én ting på. Fx er det at cykle, køre i bil og tage offentlige transport måder at komme på arbejde på. Jeg vil i analysens næste fase give en nærmere beskrivelse af, hvad domæner afspejler, og hvad covertermen ”Irritere” nærmere dækker over.

Domæner: indhold og relationer I det følgende vil jeg udrede, hvad domænerne rummer af betydning, for den kultur jeg har til hensigt at skitsere. Domænerne bliver på et deskriptivt niveau behandlet hvert for sig og i sammenhæng med hinanden, i det omfang det synes at bidrage til en dybere forståelse af den undersøgte kultur på værtshusene. De kendetegn, der konstituerer de første seks domæner er kommet til udtryk enten i form af direkte beskrivelser af, hvad der er karakteristisk ved domænet eller ved en kondensering af længere udsagn. Således er et udsagn som: ”Altså for nogle er det virkelig liv og død at skulle have lov til at manifestere!” blevet kondenseret ind til: ”At skulle have lov til at manifestere”.. Fælles for de attribuerende

domæner

er,

bygger

på

relationer

udtrykt

interviewpersonerne eller ved en kondensering, der bygger på min fortolkning af, hvad, der ifølge interviewpersonerne kendetegner de respektive domæner. Denne kondensering er foretaget primært af hensyn til at kunne skabe semantiske relationer som beskrevet i Spradley og i ovenstående metodeafsnit. I andre tilfælde, hvor et enkelt sammenhængende udsagn har rummet mere end et karakteristika, er disse blevet splittet op, så de danner hver deres relation i domænet.

Om ikke-rygere og tidligere rygere Figur 4: Kendetegn ved ikke-rygere

C')$6&%)%,) 'D.%4&%,9)

1//%)+')(B''%)

1//%)+')E+$%)&B4) C')$6&%)8+,9%) ;#&).-,);+&)%00%&) (#&) 1//%)+')'3&4%)

/%,4%'%9,%&)

-//%!&=9%&%)

C')80-$%)/-99%') 0-4')./6$')'-0) C');+04%)0-4') -9%,,%() C')$6&%)'-40-9%&%) &=9%&) C');D0%F)4%')9B&) 4%')./3)34)#$%&) 4%()

I Figur 4 har mange af symbolerne, der kendetegner ikke-rygere, en karakter af en forståelse, med baggrund i barndommen. Det at referere til, ikke at turde, ikke at måtte eller at være en tøsedreng, peger ikke på, at ikke-rygere er kendetegnet ved at være særligt sunde eller særlig viljestærke. Det, at ikke-rygerne ikke ryger, skyldes

altså

række

negative

karatertræk

ved

dem

set

med

interviewpersonernes øjne. De peger snarere på, at ikke-rygerne ikke har modet eller midlerne til at ryge. Det er sandsynligvis ikke tilfældet for særligt mange ikkerygere, men det ændrer ikke på, at det er de kendetegn, der anvendes til at beskrive ikke-rygere. Forståelsen af praksissen ikke-rygning, som det aktive 48

fravalg af en handling, bærer i denne sammenhæng en signifikant betydning. Det må også betegnes som en praksis, der relaterer sig til symboler, der er bragt i spil i en relativ tidlig alder20. Det at være en ”Tidligere ryger” er blandt kendetegnene for mange ikke-rygere. Det virker måske indlysende, men det er en af de få kendetegn, der nævnes ved ”ikke-rygere”, der synes at have rod i en voksentilværelse. Dette er værd at bemærke, da det peger på et skarpt skel i, hvad der i interviewene kendetegner ikke-rygere. Enten turde man aldrig at starte med at ryge, ens forældre stod i vejen for det, hvilket gjorde, at ikke-rygere på en måde kunne anses som en slags afvigere med lav social status. Eller også kan en ikke-ryger være en, der har lagt smøgerne på hylden. Som jeg efterfølgende vil vise, udgør tidligere rygere et helt domæne for sig selv, men uden at foregribe dette, peger det på, at man som ikke-ryger enten aldrig har haft, hvad der skulle til for at starte, eller at man, som jeg vil vise, er blevet ”frelst” og har vendt rygningen ryggen. Hvis man ser nærmere på, hvilke symboler der bliver fremhævet i domænet ”Kendetegn ved tidligere rygere”, er det næsten som om, man bliver præsenteret for et forløb, der beskriver overgangen fra ryger til tidligere ryger. Bruddet sker, fordi man ikke har, hvad der skal til for at ryge, enten fordi man ikke kan tåle det, eller fordi man er en tøsedreng. Efterfølgende er gruppen endvidere kendetegnet ved at lide afsavn og bære misundelse over, at de ikke længere er i stand til at tage en smøg. Det er dem, der er først til at beklage sig over, at andre ryger, og de fremhæves som dem, der har mest afsmag for folk, der ryger. De betegnes som hellige, frelste og fanatiske. Alt dette er med til at give et billede af en kultur, hvor tidligere rygere ses som nogle, der som en anden ”synder” har måttet søge en form for frelse. En frelse, der kræver, at man for at holde sig ”ren” vender både røg og rygere ryggen. Dette er også udtrykt i udsagnene: ”Nu er de jo frelste, ikke’? Og så vil de gerne frelse os andre også”, eller ”Det er lige som at gå i kirke, tror jeg.”

Det bør her nævnes, at en af interviewpersonerne har røget siden syvårsalderen.

Figur 5: Om tidligere rygeres kendetegn

C')4%)-//%)/+,) 'B0%)+')&=9%) C')4%)%&) 'D.%4&%,9%) C')4%).+$,%&)4%,) 4%&).(D9)+4) E%0$%4%)'-0) C')4%)(-.3,4%&) #.)+4)E%0$%4%)'-0) C')4%')%&)4%(F) 4%&)%&)(%.') ;#&+&9%4%) C')4%')%&)4%(F) 4%&)0+$%&)(%.') 8+00+4%)

/%,4%'%9,%&))

'-40-9%&%)&=9%&%)

C')$6&%)4%) $6&.'%)

C')4%)%&)E%00-9%)

C')4%)%&)80%$%') ;&%0.'%) C')4%)%&)80%$%') ;+,+'-./%)

Det nævnes ligefrem, at de tidligere rygere er ”de værste”, hvad angår afstandtagen fra rygning og rygere. Ved at kombinere domænerne om ikke-rygere og tidligere rygere er det muligt at danne en taksonomi over ting, der kendetegner ikke-rygere. Taksonomien er konstrueret ved at benytte substitutionsrammen ”__X__ kendetegner__Y__”. Derved er det muligt at se, hvordan der findes en række forskellige kendetegn ved ikke-rygere, og at en særlig ubehagelig form for ikke-rygere er folk, der er stoppet med at ryge, og hvad der kendetegner dem.

Figur 6: taksonomi over ikke-rygere

C')$6&%)%,)'D.%4&%,9)

-//%!&=9%&%)

1//%)+')(B''%) 1//%)+')E+$%)&B4) C')$6&%)8+,9%);#&).-,) ;+&)%00%&)(#&)

C')4%)-//%)/+,)'B0%)+') &=9%) C')4%)%&)'D.%4&%,9%)

1//%)+')'3&4%) C')80-$%)/-99%')0-4') ./6$')'-0)

C')4%).+$,%&)4%,)4%&) .(D9)+4)E%0$%4%)'-0) C')4%)(-.3,4%&)#.)+4) E%0$%4%)'-0)

C');+04%)0-4')-9%,,%() C')$6&%)'-40-9%&%) &=9%&%)

C')4%')%&)4%(F)4%&)%&) (%.');#&+&9%4%) C')4%')%&)4%(F)4%&) 0+$%&)(%.')8+00+4%) C')4%)%&)4%)$6&.'%) C')4%)%&)E%00-9%) C')4%)%&)80%$%');&%0.'%) C')4%)%&)80%$%') ;+,+'-./%)

Taksonomien viser en tendens til, at langt de fleste karakteristika ved ikke-rygere gør det muligt delvist at ignorere dem, da dét aldrig at være startet med at ryge er kendetegnet ved at være en smule uden for den sociale kontekst, som rygerne selv falder ind under. Anderledes er det med dem, der selv engang røg. Det er ikke på samme måde muligt ikke at tage sig af disse individer. De har på et tidspunkt røget, hvilket umuliggør det hurtigt at forkaste dem som nogle, der ikke ved, hvad de snakker om, eller som man ikke har meget tilfælles med. Ligeledes lader det til, at denne type af ikke-rygere er kendetegnet ved, at de blander sig mest i rygernes adfærd og indtager en position, der forekommer fanatisk i sin urokkelighed. I forståelsen af denne taksonomi bør det holdes in mente, at covertermen ”Ikke-rygere” først kan eksistere i relation til rygning. Alle mennesker, der ikke ryger, er ikke per automatik ikke-rygere, viser kulturen 51

blandt værtshusrygerne. En ikke-ryger falder først under denne kategori, når de aktivt er ikke-rygere. Det er altså, hvis de takker nej til at ryge eller aktivt vælger rygning fra, at der kan være tale om ikke-rygning som en praksis. Dette kan til dels forklare, hvorfor der ikke kan findes kendetegn ved ikke-rygere i interviewene, der slet og ret handler om, at en person bare ikke ryger. Ikkerygning er en praksis, man som en rygende værtshusgænger er i oposition til. En opositon som kan forstærkes af hvordan ikke-rygeren opretholder sin praksis og måden den praksis retfærdiggøres på. Tiderne skifter: Perioderne beskrevet i domænerne ”Nu” og ”Dengang” er ikke fast afgrænset i tid. De har begge karakter af et skel, ikke kun i tid, men ligeledes i opfattelsen af, hvad førhen var tilladeligt, og hvad der har forandret sig. Perioderne refererer altså ikke så meget til et tidsligt aspekt, men kan i højere grad ses som et udtryk for ændringer i de forskellige muligheder, forventninger, krav og normer, som interviewpersonerne over en mere eller mindre ubestemt tidslig periode oplever som ændret. Og det er altså ikke muligt at identificere et præcist datoskel mellem de to. Et bud kunne dog være ved indførelsen af rygeforbuddet i 2007. Dette er dog underordnet i den forstand, at jeg med domænerne ”Nu” og ”Dengang” vil lede efter kontraster i, hvordan tilværelsen, positionen om man vil, som ryger har ændret sig over to ubestemte punkter i tid. Domænet ”Dengang” er kendetegnet ved at fremhæve, dels hvor let adgangen til cigaretter var, og dels hvor normalt det var, at man røg. At der fx ”stod cigaretautomater alle vegne”, at det var muligt at få cigaretter af ”alle”, og at det ikke var unormalt at få en pakke smøger som en slags drikkepenge, kan ses som et udtryk for den lette tilgængelighed, og at der har hersket en forståelse af, at det for de fleste var eftertragtet at få cigaretter til eget forbrug. En tilgængelighed af, og en omgang med, cigaretter, som ikke ses i samme omfang i dag. Det fremgår også flere steder i domænet, at ”Dengang” var kendetegnet ved, at ”alle røg”, og at det var mere normalt at folk røg. Dette drejer sig både om, hvor mange personer der rent faktisk røg, men normaliteten karakteriseres også ved: ”at der var ingen, der sagde noget til, at man røg” - altså, at det var muligt at føle 52

sig normal, mens man røg. Dette kan senere anvendes i analysen af rygning som praksis. Figur 7: Ting, der kendetegner "Dengang"

C')4%&).'#4) 2-9+&%'+3'#(+'%&) +00%)$%9,%) C');B)%,)5+//%) 2-9+&%''%&)

C')(+,)+0'-4)) /3,,%);B)%,).(D9) C')(+,).0%')-//%) 0+94%)(6&/%)'-0) &=9,-,9) /%,4%'%9,%&)

@G%,9+,9@)

C')4%').93)$+&) (%9%'),#&(+0'F)+') ;#0/)&D9)

C')+00%)&D9)

C')4%&)$+&)-,9%,F) 4%&).+94%),#9%')'-0F) +')(+,)&D9) C')-,9%,)0+94%) (6&/%)'-0)4%')

Overordnet er ”Dengang” karakteriseret ved fraværet af barrierer. Konkret i form af den lette tilgang til smøger, og socialt ved at det at ryge blev anset for at være normalt. Domænet ”Dengang” kan ses i modsætning til domænet ”Nu”, som er præsenteret nedenfor.

Figur 8: Ting, der kendetegner "Nu"

C')4%')%&)&D$/%4%0-9')

C')4%')%&)-//%).B) E=99%0-9')(%&%)

C')&=9,-,9)%&)%') .+('+0%%(,%)

C')4%&)%&)?0%&%)#9) ?0%&%F)4%&)90#&)

C')4%&)%&)(+,9%F)4%&) /-99%&)

C')4%)/-99%&),%4)5B) #.)

%&),#9%'F)4%&) /%,4%'%9,%&)

@H3@)

C');#0/).%&),%4)5B)#.)

C')4%)90#&)5B)%,F).#() #()(+,)/#((%&);&+) %,)+,4%,)50+,%')

III)+')@!"@)%&)3,#&(+0%)

C')#50%$%)3.+9') ;#&4D((%0.%)

C')4%)%&)80%$%').B) ;+,+'-./%F)+00%)4%(F) 4%&)-//%)&=9%&)

Som det ses af Figur 8, fremhæves det, at ”Nu” er kendetegnet ved at være en kedeligere tid at være ryger i. Hyggen er så småt forsvundet, og rygning er blevet noget, der tales om. Det, som var normalt ”Dengang”, bliver nu problematiseret – fx er ”Nu” kendetegnet ved, at ens adfærd bliver lagt mærke til eller beskuet. ”Der er flere og flere der glor”, ”kigger” og sågar ”kigger ned” på rygere. At andre opfatter rygerne som unormale, kommer dels til udtryk ved, ”at de glor på en, som om man kommer fra en anden planet”, og at rygere oplever usagt fordømmelse. Domænet er desuden kendetegnet ved, at folk, der ryger, er 54

omtalt som ”vi” og ”os”. Rygere er altså i modsætning til ”Dengang” blevet en gruppe, der er udsondret i samfundet. Desuden nævnes også et ”de”, der refererer til dem, der blander sig i rygernes autonomi, hvilket er et forhold, der også vidner om, at betydningen af rygning som praksis er ændret i forhold til ”Dengang”. Noget jeg senere i analysen vil belyse fra et mere teoretisk perspektiv. To slags rygere Konstruktionen af de to følgende domæner ”De fortabte” og ”Taberne” er inspireret af noget, som interviewpersonen, Grethe, siger: ”Fordi du kan se, vi er ligesom to grupper. Jeg ved ikke, hvad forskellen er?” Det bliver beskrevet i interviewmaterialet, at der groft sagt er to typer af rygere i værtshusmiljøet. Enten vil man have ”lov at bestemme selv”, eller også ved man godt, ”at det er for dårligt” at ryge. Inspireret af dette udsagn blev der identificeret en række forskellige kendetegn ved de to grupper og en fællesnævner for hver af de to grupper. Domænerne kan ses som et forsøg på at udforske det skel, som blev fremhævet i interviewet. Domænerne blev identificeret hver for sig, men bliver begge præsenteret nedenfor i Figur 9, der viser en taksonomi, der bygger på de to domæner. Den gruppering af rygere, der bliver præsenteret øverst i figuren, blev først identificeret, ud fra hvilke typer af rygere der vil bestemme selv, og som ikke har lyst til at stoppe med at ryge. Domænet i øverste del af taksonomien udgøres af rygere, der præsenteres under covertermen ”De fortabte”. Rygere, der bliver præsenteret sidst i Figur 9, ønsker at stoppe, men kan ikke. De er samlet under covertermen ”Taberne”. De anvendte coverterms, som beskrevet i metoden, er fundet ved at anvende interviewpersonernes egne symboler. De er med andre ord ikke udtryk for min holdning til de to grupper. At de præsenteres sammen i en taksonomi, skyldes, at de begge er bygget op af en semantisk relation, der overordnet viser en ”strict inclusion” af typer af rygere i værtshusmiljøet, men at disse kan opdeles i to de ovenfornævnte grupper af rygere. De fortabte og tabere udgør to forskellige grupper, men er alle sammen rygere.

Som det ses øverst i Figur 9, er gruppen af rygere, der betegnes med covertermen ”De fortabte”, mere hyggelige at være i selskab med. Samtidig er de også beskrevet som stædige, og fra et vist synspunkt kan denne gruppe af rygere beskrives som handlekraftige - ikke i forhold til det at stoppe med at ryge, men ved at ville bestemme selv ,og at de ser deres rygning som en slags manifestation. De fortabte udgøres af rygere, der ikke har lyst til at ændre deres rygeadfærd, i hvert fald ikke hvis de føler sig presset til det. Figur 9: Taksonomi af grupper af rygere

J,F)4%&)%&)(%&%) E=99%0-9) J,F)4%&)./+0) E+$%)0#$)'-0)+') (+,-;%.'%&%) J,F)4%&)$-0)E+$%) 0#$)+')8%.'%((%) .%0$) J,F)4%&).-9%&) @;32/@I))

G%);#&'+8'%)

J,F)4%&)%&) %/./034%&%')

J,)+;)4%);+04,%) J,)+;)4%) ;#&'+8'%)

!"#$!$)

J,)5.=/-./).$+9)

J,)-)'+8%&&#00%,) J,F)4%&)9#4') $%4F)+')4%')%&);#&) 4B&0-9')

K+8%&,%)

>,)-4-#')

J,)@'+8%&@)

Jeg vil senere anvende et teoretisk blive for nærmere at kunne omsætte denne karakteristik af denne gruppe af rygere og for at kunne forstå det synspunkt, der gør det muligt at se deres måde at gøre rygning til en manifestation. Men selv på et deskriptivt plan peges der mod, at det at ryge kan ses som en praksis med sociale implikationer. At denne gruppe af rygere vil bestemme selv og sige ”fuck” til regulering af rygning, ændrer dog ikke på, at de beskriver sig selv som ekskluderede. Gruppen beskrives ligeledes som ”faldne” eller ”fortabte”. Begge disse symboler står i stærk kontrast til domænet ”Kendetegn ved tidligere rygere”, der er præsenteret i Figur , og domænerne, der omhandlede sundhedsapostle, som bliver præsenteret i det følgende. I beskrivelsen af de to grupper er der lagt vægt på, at de optræder som frelste eller hellige. Jeg vil dog tilføje, at der i beskrivelsen af rygere som fortabte ligger en stolthed, der ikke kommer til udtryk ved kun at se på taksonomien i Figur 9. At påtage sig rollen som fortabt giver mulighed for en intern accept af dét ikke at ville ændre på sine rygevaner. Fortabt refererer altså til den måde, rygerne mener, omverdenen ser dem - ikke en følelse af at være uønsket, at være fortabt som person. Denne mulige indikator af en manglende lyst til at ændre adfærd bringer mig videre til næste domæne: ”Taberne”. Taberne har erkendt, at de gerne vil stoppe med at ryge, men de kan ikke. Covertermen, taberne er ikke en term, som de fortabte anvender om denne gruppe. Det er en term, de anvender om sig selv. Gruppen udgøres af rygere, der har lyst til at lave om på deres rygevaner, men for hvem det ikke er lykkes. Her ses det, at dem, der er inkluderet i denne gruppe, har et mere problematisk forhold til deres rygning. Umiddelbart kunne dét at omtale sig selv som en taber eller som en af de fortabte godt ligne hinanden. Forskellen ligger i, at rollen som taber stammer fra, hvordan rygeren ser på sig selv, hvorimod rollen som falden eller fortabt refererer til hvordan rygerne mener at omverdens ser på dem. I domænet ”Taberne” er omverdens syn på rygere blevet internaliseret af rygeren selv, og grupperingen oplever derfor sig selv som værende psykisk svag. 57

Om det at stoppe med at ryge: Covertermen ”Stopper” dækker naturligvis, fristes man til at sige, over det at stoppe med at ryge. Det er dog værd at bemærke, at rygning kun i ringe omfang bliver nævnt i interviewene i forhold til det at stoppe. Der er altså en implicit forståelse af, at når man ”stopper”, er det rygning, man stopper med. Dette ordvalg kan naturligvis være influeret af selve tematikken i interviewene, men da interviewpersonerne generelt ikke mærkbart lod sig påvirke af situationen, tolker jeg dette som en mere specifik term, der eksklusivt anvendes på denne måde om rygning. Jeg mener, denne refleksion er på sin plads, fordi termen ”stopper” i princippet kunne dække over afslutningen af en række praksisser, der tematisk kan knyttes til interviewsituationen. Der kunne fx være tale om at stoppe med at drikke eller spise usundt. To temaer, som blev behandlet i alle interview. Derfor udgør termen ”stopper” en specifik praksis og er egnet som en coverterm, der kan påvirkes positivt og negativt af forskellige forhold. Det er disse forhold, som udgør de to følgende domæner. Som det ses af Figur 10, nævnes en række faktorer at have den effekt, at man stopper. De kan lidt firkantet deles op i indre og ydre faktorer. Selvom de indre grunde til, at man ”stopper”, på et deskriptivt plan forekommer en smule diffuse, peger de på, at et rygestop er noget, der er motiveret indefra. Det kræver ikke bare, at man som ryger inderst inde bakker op om rygestoppet, men selve lysten til at stoppe med at ryge opstår næsten spontant hos rygeren, der gerne vil stoppe. Fx ved at Ove fremhæver: ”at det kommer af sig selv”, eller ”at det bare siger bum!”.. Men det står tilbage alle interviewpersonerne peger på, at en væsentlig grund til, at man ”stopper”, har rod i rygerens egen motivation til at stoppe. Domænet rummer også en gruppe af forhold, der motiverer til, at man ”stopper”. Det har en indre, men ikke psykologisk motiveret, årsag. ”At man får luftbesvær”, eller “at jeg vil ikke have KOL”, repræsenterer frygten for at blive syg af rygning, og at den har en effekt på dét, at man stopper.

Figur 10: Ting, der gør, at man stopper

L.=/#0#9-./%) +.5%/'%&)

H#9%')-,4&%)

C')4%')/#((%&)+;).-9) .%0$)

G%').-9%&)8+&%)83(M) C')4%')0-9%)5034.%0-9) %&);6&4-9)+&8%:4%I)))

C')-,4.%F)+')N4%')%&) ,#9%')5:+'@) 9D&F)+')(+,))

*'#55%&)

C')4%')-//%).(+9%&)+;) ,#9%')

C')(+,)/+,)-//%);B) $%:&%').B)9#4')

C')(+,);B&) 03;'8%.$6&)

C'):%9)$-0)-//%)E+$%) A<O)

C');B)$-4%F)+')4%,)-//%) 9B&)06,9%&%)

Frygten for selv at blive syg kunne hævdes at være ”noget indre”, men er også influeret af en viden om den risiko, der knytter sig til rygning. Det fremgår af interviewene, at det næsten er en selvfølgelighed, at man stopper, hvis man er ved at blive syg af rygning. Men alene at have en viden om sandsynligheden af sygdom som følge af rygning nævnes ikke som en noget, der gør, at man stopper. Det nævnes at dét: ”at indse, at det(at ryge) er noget pjat”, kan få en til at stoppe, men denne folkterm refererer til dét at indse, at der ikke er nogen god grund til at ryge. Altså ikke, at der er mange gode grunde til at stoppe. 59

Den eneste af de identificerede folk terms, der refererer til en ydre påvirkning, er: ”at få vide at den ikke går længere”. Også her fremgår det af interviewene, at det med en vis selvfølgelighed vil medføre et rygestop at modtage disse nyheder. Spørgsmålet er, hvem der kan overbringe denne besked, og hvor alvorligt det skal være, før det ”ikke går længere”? Men det tyder på, at forventningen, om at rygning i fremtiden kan medføre sygdom, kun har en lille effekt på, om man stopper. Domænerne om at stoppe er på den måde også i stand til at fortælle noget om rygerkulturen ved hjælp de folk terms, den ikke indeholder. Her da ønsket om et godt helbred på sigt kun i ringe grad figurerer domænet. Jeg havde med min faglige bagrund, som studerende på Folkesundhedsvidenskab, nok haft en forventning om, at udsigten til at leve et længere og sundere liv, ville blive nævnt af flere af interview personerne. Jeg vil grundet antallet af interview ikke forgive at kunne komme en egentlig bud på hvordan motivationen for hvad der gør at man stopper, er fordelt. Men de tre af rygenerne der tilhører ”De fortabte”, nævner ikke frygten for at blive syg, som en grund til at stoppe. Blandt dem er der en holdning til at man jo skal dø af et eller andet. Fx udtaler Per: ” Nå, nu ryger jeg, og jeg drikker. Men hvad så hvis jeg veje 215 kg? Er det bedre eller er det være?” Det lader altså ikke til at de risici rygning indebærer er præsente for De fortabte. Denne diskussion bringer os videre til det næste domæne ”Ting, der gør, at man ikke stopper”.

Figur 11: Ting, der gør, at man ikke stopper

L&%.)34%;&+)

L&%.) C')%,)D0)#9)%,) .(D9)5+..%&)&%') 9#4').+((%,) C')(+,)./+0)$6&%) (%4) 9D&F)+')(+,)-//%)

*'#55%&)

C')$6&%).+((%,) (%4)4%)+,4&%I)) 1//%)+')$-00%)/%4%) .-9) G%'F)4%&).'B&)5B) 2-9+&%'5+//%,)

L&-..'-9,-,9))

Domænet ”Ting, der gør, at man ikke stopper” er opstillet i Figur 11. Her ses det, at ”Pres udefra” nævnes som en faktor, der har en negativ effekt på, om man stopper med at ryge. Ydermere fremstilles en række faktorer, der alle kan ses i en sammenhæng med det sociale miljø på værtshuset og dét at høre til en gruppe, hvor rygning passer ind, og som gør at rygerne ikke stopper. Selv om de angives som faktorer der modarbejder et rygestop og relaterer sig til miljøet på værtshuset, bliver det i interviewene også nævnt, at der også er plads til folk, der ikke ryger. Det angives også at: ”selvom jeg holder op med at ryge, så kender de mig jo”. Det betyder, at man ville føle sig lige så velkommen på værtshuset, hvis man ikke røg. Højere afgifter på tobak eller mere oplysning om skadevirkningen af tobak nævnes ikke i interviewene som noget der gør, at man ”stopper”.

På et deskriptivt plan kan der groft sagt identificeres to typer af faktorer, der gør, at man ikke stopper. I domænet angives det, at en intern fælles praksis, hvor rygning er et delelement og typer af ydre pres med formålet at få en til at holde op med at ryge, gør, at man ikke stopper. For nærmere at belyse det ydre pres og den fælles praksis vil jeg senere inddrage min teoretiske ramme i analysen. Stillet over for hinanden kan de to domæner dog stadig på et deskriptivt plan give en indsigt i, hvilke elementer der har indflydelse på det at stoppe med at ryge. Det ses altså ud fra interviewmaterialet, at et rygestop er motiveret af et spontant ønske om at holde op, og at et ydre pres har en negativ effekt, fx prisstigninger og oplysning på cigaretpakker. Det er dog muligt aktivt at yde en påvirkning med en positiv effekt på et rygestop, hvis helbredet allerede har taget skade, og ”den ikke går længere”. Men det fremgår ikke af domænerne, præcist hvem der kan bringe denne påvirkning i spil, uden at det er et ydre pres med negativ effekt. Sundhedsapostle Valget af termen sundhedsapostel som coverterm i dette og de følgende domæner skyldes, at termen blev anvendt til at beskrive personer, der blander sig i andres sundhedsrelaterede adfærd. Termen sundhedsapostel blev nævnt allerede, inden jeg startede med at interviewe. Termen blev anvendt af gæsterne på værtshuset, hvor jeg første gang gik ud for at undersøge, om dette speciales problemstilling havde relevans for kulturen omkring det at ryge på værtshuse. Analytisk

har

termen

været

central,

det

forekom

mig,

disse

sundhedsapostle spillede en væsentlig, men svært definerbar, rolle i forhold til rygernes oplevelse af presset21 til at stoppe med at ryge.

Se domænet ”Ting, der gør, at man ikke stopper”.

En af interviewpersonerne, Bente, introducerer sundhedsapostle således til spørgsmålet, om hvorfor hun og hendes mand godt kan lide at spise fisk to gange om ugen: ”(det) Har slet ikke noget med alle de her sundhedsapostle, der kommer frem: Du må ikk' ryge, du må ikk' drikke, og du skal spise så'n og så'n.” Grunden til, at jeg har valgt at anvende sundhedsapostle som coverterm, er, at jeg mener, at den term er den, der i mit datamateriale bedst rummer det distancerede forhold, som interviewpersonerne giver udtryk for at have til disse typer af personer. Samtidig beskriver termen den ophøjede og næsten ufejlbarlige position, som interviewpersonerne mener, at sundhedsapostle søger at indtage. Jeg vil i analysen gøre nærmere rede for, hvordan de tre domæner om sundhedsapostle tilsammen er med til at danne et billede af, hvordan folk, der blander sig i sundhedsadfærd eller formidler viden om det at leve sundt22, påvirker kulturen omkring rygere på værtshuse. Indledningsvis må det dog undersøges nærmere, hvad en sundhedsapostel er. Det første af domænerne ”Former for sundhedsapostle” er konstrueret med den semantiske relation, strict inclusion, og beskriver de forskellige symboler, der kan anvendes om en sundhedsapostel. Som det ses i Figur 12, kan en sundhedsapostel tage mange skikkelser. Disse sundhedens apostle bliver i interviewene sjældent beskrevet som konkrete navngivne personer, med undtagelse af Chris MacDonald, men med mere udefinerede termer så som ”de der”, ”de der hellige” eller ”frelste”. Disse termer refererer til sundhedsapostle som en ikke konkretiseret gruppe af folk, der vil ændre på rygernes sundhedsadfærd. Det er også muligt at fungere som en sundhedsapostel som ”mennesker, der glor på en”. Disse sundhedsapostle prøver i og for sig ikke aktivt at få rygerne til at ændre adfærd, men kan stadig fungere som sundhedsapostle. At det er muligt at være en apostel uden aktivt at ”forkynde”, 22

Sund er her fra været af usund adfærd, så som rygning og indtagelse af alkohol der overstiger den af sundhedsstyrelsen

anbefalede grænse, og styrkelse af sundhedsfremmende adfærd, så som motion og varieret kost.

kan synes besynderligt. Derfor vil jeg senere behandle dette forhold i en teoretisk kontekst for at konstruere en forståelse af, hvordan det er muligt at indtage positionen som sundhedsapostel uden aktivt at ville ændre på rygernes adfærd. Figur 12: Former for sundhedsapostle

G%)4%&)

G%)4%&)E%00-9%)

P&%0.'%)

Q%,,%./%&F)4%&)9B&) #9)90#&)

J,F)4%&)8&#//%&).-9) #$%&F)+')(+,)&=9%&)

J,)/600-,9)

K-40-9%&%)&=9%&%)

%&)%,);#&();#&))

*3,4E%4.+5#.'0%)

C,4&%)96.'%&)

P+(-0-%(%40%((%&))

J,)%/.5%&')

"E&-.)Q+24#,+04)

>%/0+(%&)(#4) &=9,-,9)

>%9%&-,9%,)

Det ses også af Figur 12, at sundhedsapostle kan være personer, der er tættere på rygeren så som familiemedlemmer eller andre gæster på værtshuset. Særligt familiemedlemmer bliver fremhævet som værende en kilde til den type af pres, der ikke har en positiv effekt på, om man ”stopper”. Der er en anden og mere distal gruppe af sundhedsapostle; ”Eksperter”, ”Reklamer mod rygning” og ”Regeringen”. Rygerne er ikke direkte konfronteret med denne gruppe af sundhedsapostle, men som det ses i domænet ”Steder, hvor

sundhedsapostle

optræder”,

det

ofte

gennem

medier,

interviewpersonerne nævner, at de bliver konfronteret med apostlene. Figur 13: Steder for sundhedsapostle

R6&'.E3.%'))

S#$%48+,%,)

A&6;'%,.) 8%/6(5%0.%)

>D4%)/#&.) %&)%').'%4);#&))

*3,4E%4.+5#.'0%)

>%9%&-,9%,)

P:%&,.=,%')

>+4-#%,)

>%/0+(%&)

I Figur 13 ses det, at sundhedsapostle både optræder i rygernes nærmiljø på værtshuset eller andre offentlige steder som København Hovedbanegård. Det lader dog til, at sundhedsapostle primært nævnes i forbindelse med medier og institutioner, regeringen, Rød kors og Kræftens bekæmpelse. At de to 65

sidstnævnte institutioner er placeret i dette domæner skyldes, at de omtales som et sted, hvor sundhedsapostle kommer fra. NGO’erne bliver, i modsætning til regeringen, ikke i sig selv omtalt som en form for sundhedsapostle. Endvidere ses det, at sundhedsapostle optræder gennem medier som fjernsyn, radio og reklamer. Igen er dette steder, hvor rygerne ikke bliver konfronteret med sundhedsapostlene ansigt til ansigt. I domænet ”Ting, sundhedsapostle siger/gør”, som præsenteres i Figur 14, har mange af de måder, en sundhedsapostel kan agere på en meget direkte karakter. Nogle af de typer af praksisser, der er knyttet til sundhedsapostle, er af rådgivende karakter. Råd om at man ikke må ryge eller drikke, og om hvordan ens kost bør sammensættes, er en del af det pres, som domænerne, der omhandler det at stoppe, er en del af (se side 48). Der næres den største mistillid til råd om kost. Dette illustreres blandt andet af Ove, der udtrykker sin skepsis således: ”Altså, du hører jo ikke andet i fjernsyne,t end at du skal spise økologisk og sådan noget. Og det og det og det.” Eller som Bente udtrykker det: ”Det er altså ikke småting, vi har hørt igennem årene. Nu er det usundt at spise det eller det. Måske en måned efter, så passede det ikke alligevel. Så vi spiser og drikker det, vi har lyst til. Det er meget nemmere. For vi ville blive idioter af at følge det der slavisk.” Når jeg fremhæver Bentes udtalelse, skyldes det, at råd om alkohol og rygning lader til at blive modtaget anderledes end råd om kost. Selvom anvisningerne fra sundhedsapostle vækker irritation, er der en forståelse af, at rygning og alkohol kan være usundt for helbredet. Anvisninger, der drejer sig om kost bliver fremhævet som omskiftelige og uforståelige. De tre først anviste typer af praksisser knyttet til sundhedsapostle i Figur 14 er karakteristiske for sundhedsapostle, der optræder i forskellige medier. Langt de fleste typer af praksisser bliver dog udført af personer i direkte kontakt med rygerne så som at blive gloet på, set ned på, få en løftet pegefinger, eller at nærmiljøet bliver arrigt, 66

hvis man ryger. Figur 14: Ting, sundhedsapostle siger/gĂ¸r

G3)(B)-//T)&=9%)

G3)(B)-//T)4&-//%)

G3)./+0).5-.%).BT,) #9).BT,) A#((%&)(%4) .(B) /#((%,'+&%&) H3)%&)4%')3.3,4') +').5-.%)4U')%00%&) 4U') V0-$%&)E%0')80B)-) E#$%4%&,%)+;) &+.%&-)

80-$%&).+9'79:#&') +;)

*3,4E%4.+5#.'0%))

A-99%&),%4)5B)U,)

>%''%&)5B)U,)

O6&%&)#.)#(F) E$+4)4%&)%&)8%4.'))

A6;'%&)#5) A#((%&)(%4) 0D;'%4%) 5%9%?-,9%&%) W0#&)5B)(-9)

Alene på et deskriptivt plan kan forholdet mellem sundhedsapostle, der optræder gennem medier, hvor de giver råd om kost, alkohol og rygning23, og typer af sundhedsapostle, der er i direkte kontakt med rygerne, godt synes en smule vag. Men det forekommer mig, at der er et form for hierarki blandt sundhedsapostle. Forstået på den måde, at de sundhedsapostle, der optræder igennem medier, har en mere officiel karakter, hvilket gør dem i stand til at sætte en slags dagsorden vedrørende sundhed. En dagsorden, de sætter med deres anvisninger om, hvordan rygerne bør ændre adfærd. Det fremstår imidlertid som om, at det er i det direkte møde med en sundhedsapostel i form af disse såkaldte ”frelste”, at rygerne føler, at der bliver gloet på dem eller set ned på dem. Jeg vil senere prøve at belyse dette forhold ved brug af Bourdieus teoretiske ramme med det formål at sætte hierarkiet i en teoretisk relation, der kan give en mere nuanceret forståelse af det forhold, der gør sig gældende mellem rygere og sundhedsapostle. Det sidste af de identificerede domæner er domænet ”Måder at irritere på”. Domænet er præsenteret i Figur 15 og vedrører mulige reaktioner eller modreaktioner i konfrontationen med sundhedsapostle, som beskrevet ovenfor, eller i relation til rygeforbuddet på værtshuse. Domænet er konstrueret ved brug af means-end som semantisk relation og rummer en række forskellige måder at gøre en ting på. Covertermen i domænet ”Irritere” er en handling, der bevidst har til formål at gå imod de anvisninger, sundhedsapostle giver, eller måder at omgås de regler, der hæmmer rygernes mulighed for at ryge cigaretter, hvor det passer dem. ”Irritere” blev anvendt til at beskrive små handlinger, som i interviewene blev nævnt som noget, der måtte gå sundhedsapostle på - en handling, der har til formål at vise, at man ikke agter at gøre præcis som sundhedsapostlene siger. En modstand, men på et beskedent plan. Som det ses i domænet ”Måder at irritere på”, spænder måder at irritere på vidt, fra at ignorere sundhedsapostle eller at skrue over på en anden kanal på fjernsynet, til at tænde en ekstra smøg eller at holde mere sammen internt blandt rygerne på værtshusene. 23

At motion ikke er oplistet her, skyldes, at det aldrig blev nævnt i interviewene, og det er derfor ikke en del af mit datamateriale. Det i sig selv kommer bag på mig da ville forvente at rygerne også ville reagere negativt på råd om motion. 68

Figur 15: Måder at irritere på

C')./&3%)$6/)5B) ?:%&,.=,%') C')-9,#&%&%)4%(I) G%')%&)(%9%') ,%((%&%I)) C')9D&%).#()$-) 50%:%&) C')$-).5-.%&)#9) 4&-//%&F)4%')$-)E+&) 0=.')'-0) %&)%,)(B4%)+')

@1&&-'%&%)@)

C')'+9%)%,)#.'%(+4) (%4)#$%&)8+&%);#&) +')-&&-'%&%)4%()

C')'+9%)%,)'-0).(D9)

C')'6,4%)%,)%/.'&+) .(D9!)4%)./+0).93) -//%)8%.'%((%I) C')E#04%)(%&%) .+((%,)

At ikke at ville bestemmes, ved at forsøge at ignorere dem, der vil have rygerne til at ændre sundhedsadfærd, eller at forsætte med at leve, som man gjort hidtil, kan ses som en form for træghed eller vanebaseret vedligeholde af adfærd. Anderledes er det med lysten til at tænde en ekstra smøg. Denne handling har karakter af en slags gestus i trods. En gestus, der, hvis den står alene, kan være vanskelig at forstå på andet end et deskriptivt niveau. Gestussen kan fremstå som en ”simpel” handling i trods. Ved at anvende Bourdieus teoretiske ramme kan en gestus sættes ind i en teoretisk sammenhæng, der gør det muligt at forstå dem som en del af en større sammenhæng. Den kan ses som en modhandling eller praksis der orienteret mod ikke at gøre som man ”bør”.

Dette afsnits præsentation af domænerne og deres indhold har haft til formål at skitsere de semantiske relationer mellem symboler, der indgår i rygerkulturen på værtshuse. I det ovenstående er både symbolerne og deres indbyrdes relationer blevet behandlet på et deskriptivt plan, hvor domænernes indhold er blevet udlagt, og de identificerede relationer har været styrende for præsentationen. Ved at behandle interviewmaterialet på et umiddelbart niveau som beskrevet i Spradley har jeg identificeret en række temaer i de enkelte domæner. For at kunne undersøge hvordan et forbud mod rygning i det offentlige rum, herunder værtshuse, socialt og kulturelt ændrer rygning som praksis, er det dog nødvendigt at anvende et mere teoretisk blik på disse resultater. Ved at anvende et teoretisk blik på resultaterne er det ligeledes muligt at identificere relationer mellem de identificerede domæner, der ellers kan fremstå som løsrevne enkeltkomponenter.

5 En belejret kultur Den senere inddragelse af et teoretisk perspektiv på de domæner, der er har været præsenteret i dette afsnit, kan sætte de identificerede forhold ind i en mere struktureret ramme, der vil give mulighed for at se domænerne i relation til hinanden og den struktur, der omgiver den kultur ,hvori de er identificeret. I den foregående del af analysen blev komponenter i en rygerkultur på værtshuse fremstillet. Det var muligt på et deskriptivt niveau at konstituere en forståelse af den kultur, der omgiver det at ryge på et værtshus, og hvordan det at stoppe med at ryge på flere niveauer er et personligt anliggende. Dels fordi at der i kulturen er modvilje mod, at udefrakommende sundhedsapostle skal blande sig i ens rygevaner. Og dels fordi det der er en opfattelse af, at den motivation et rygestop ville kræve, har en indre karakter, og at indblanding kun medfører en større modstand mod at stoppe med at ryge. Den deskriptive analyse peger ligeledes på, hvem der ikke er en del af rygernes kultur på værtshuset. Ikke-rygere blev identificeret som stående uden for kulturen og i nogen grad i modsætning til den. Særligt tidligere rygere blev fremhævet som personer, rygerne står i en særlig disposition til. Tidligere rygere bliver også nævnt som en gruppe af sundhedsapostle. Det at være ikke-ryger kvalificerer ikke én til at være en sundhedsapostel. For at tilhøre denne gruppe skal man aktivt prøve at påvirke andre til at ændre på deres sundhedsadfærd. Men ikkerygere og i særdeleshed dem, der er tidligere rygere, blev identificeret som typisk at være blandt sundhedsapostlene. Særligt hvis mødet med sundhedsapostlene sker på værtshuset eller i det offentlige rum. Nogle sundhedsapostle optræder i mediebilledet. Disse typer af sundhedsapostle blander sig ikke direkte i rygernes sundhedsadfærd, men de kan dog via deres position i medierne udstikke, hvad der opleves som ny og konstant foranderlige regler om, hvordan man bør leve for at leve sundt. Ved bevidst ikke at følge disse råd og særligt råd, der omhandler rygevaner, gør rygerne det, der i analysen er identificeret som at irritere. Dette er små handlinger, som nogle gange bare har til formål at kunne vise, at der ikke er nogen, der skal bestemme over én. Det kunne fx være at spise noget usundt 71

eller at tænde en ekstra cigaret. At irritere kan også være bevidst at ryge offentligt, fordi det er ilde set. Af analysen ses det også, at rygerne ikke altid har oplevet det som forkert at ryge offentligt. Domænerne ”Nu” og ”Dengang” vidner om, at den kultur, der omgiver rygning, opleves at have ændret sig. Rygning er gået fra at være noget, der kunne findes alle steder, og som dengang kunne gøres af alle. Sådan opleves det ikke længere. Rygerne oplever, at det hele er blevet lidt mere kedeligt. Nu bliver der set ned på dem, der ryger, og rygning er tilladt nogle få steder. Enten ryger man derhjemme, eller også finder man sammen som rygere på de små værtshuse. På værtshusene er vandene delt mellem de rygere, der kommer der, fordi man godt må ryge, men som egentligt helst gerne ville stoppe, og de rygere, der kommer på værtshusene, fordi de der kan ryge i fred. Det fremgår af analysen, at opfattelsen af det at være ryger er forskellig i hver af grupperingerne. For rygerne, der ikke vil stoppe (de fortabte), er det at ryge blevet en manifestation. De vender ryggen til dem, der siger, at de bør lade være, og de danner så at sige en fælles front mod sundhedsapostlene. Den anden gruppering af rygere (taberne) ser sig selv som svage og ude afstand til at gennemføre et rygestop. Blandt de fortabte synes der at være en vis stolthed over stadig at ryge. I den anden gruppe synes der at være en skam forbundet med ikke at kunne stoppe. Så langt så godt. Analysen har indtil nu hjulpet til at identificere forholdene i kulturen blandt rygere på værtshuse, men kun på et overfladisk plan. Jeg vil derfor forlade den etnografiske metode. En videre analyse ville muligvis bidrage med flere detaljer i forståelsen af rygerkulturen. Men denne forståelse ville stadig have karakter af en penneføreranalyse, der kun i ringe grad ville kunne bibringe en forståelse af de forhold, hvorfra kulturen udspringer. Men med specialets problemformulering in mente vil jeg gennemføre en yderligere analyse af den identificerede kultur, men med baggrund i Boudieus teori om habitus og felt. Målet for denne analyse er at kunne sætte de identificerede kulturelle karakteristika blandt rygere på værtshuse ind i analytisk 72

relation. Derved bliver det muligt at se tematiske relationer i kulturen som angivet i Spradley, men også i relation til den sociale verden. I den foregående del af analysen blev komponenter i en rygerkultur på værtshuse fremstillet.

6 At kende sin plads er at holde sin plads - en diskussion Nedenstående analyse bygger flere steder på antagelsen om et felt, hvor rygning som praksis og en tilhørende position i feltet indgår i en mulig kamp eller forhandling om værdisættelse. Jeg er på forhånd klar over, at eksistensen af dette felt hverken er påvist eller afgrænset. Dette er et teoretisk og empirisk arbejde, der ligger uden for specialet. Jeg vil senere diskutere, hvordan felt sundhed og usundhed kunne tage sig ud. Men for nu vil dets eksistens være en præmis for analysen. Ved at antage eksistensen af feltet åbnes for en diskussion af rygning som en praksisform, hvis afkast af symbolkapital kan være genstand for kamp. Godtages præmissen om feltet ikke, er det ikke muligt teoretisk at beskæftige sig med den oplevelse af forandring, som interviewpersonerne giver udtryk for at have. I så fald vil det ”kun” være muligt at reproducere en analyse, der strander ved den habituelle tilbøjelighed til fortsat at ryge. At kunne inddrage eksistensen af et felt, selvom det blot er en teoretisk antagelse, bliver det muligt at diskutere fundene fra det empiriske studium på et niveau, der sætter sig ud over en penneførerbeskrivelse af rygerkulturen. Jeg håber, at læseren kan godtage denne præmis.

Der var engang - forandringer i feltet Første led i den teoribaserede diskussoin af rygerkulturen på værtshuse vil omhandle forholdet mellem ”Nu” og ”Dengang”. Der er to spørgsmål, der i særdeleshed er værd at gribe fat i i forhold til de to uklart afgrænsede perioder i tid. Det ene forhold er, hvorledes selve forandringen er tilvejebragt ,og det andet er spørgsmålet om, hvordan ændringen har påvirket kulturen omkring rygning og rygning som praksis. For at belyse første af de to spørgsmål vil jeg minde om Bourdieus begreb om ”state magic”. Staten har med sin autoritet som institution for certificering, validering og gennemsætning af de kategorier, vi anvender, mulighed for påvirke, hvordan en praksis kan konverteres til symbolsk kapital. Det har i lang tid været af statens interesse at sikre, at befolkningen holdes sund. Ved at føre kampagner, der oplyser om skadevirkningerne ved at ryge, agerer staten i en 74

kamp om definitionen og kategoriseringen af rygning som praksisform. Kampagner - og deres påvirkning af et felt - ligger dog uden for dette speciales hovedspørgsmål. Når jeg nævner, at staten via kampagner og andre sundhedsfremmende tiltag agerer i kampen om konverteringskursen, er det for at vise, at jeg er opmærksom på, at rygeforbuddet på værtshuse større end 40 m2 ikke er den eneste måde, staten handler på i forhold til rygning. Rygning nævnes i statens program for folkesundhed, ”Sund hele livet”, som den væsentligste årsag til danskernes lave middellevetid (Sund hele livet: 6). Jeg er ikke blind for, at opfattelsen af rygning som praksis over en længere periode har undergået en forandring. I denne analyse vil mit fokus dog primært være på staten som regulerende via forbuddet. Ved at gennemføre en lovgivning, hvor en bestemt praksis (rygning) i visse sammenhænge bliver gjort illegitim, kalder på en genforhandling af den sociale fremstilling af rygning som praksis og subsekvent dens kapitalværdi. Af

mange

forskelle

mellem

”Nu”

”Dengang”

der

påpeges

interviewmaterialet kan blandt andet nævnes, at der ”ikke var nogen, der lagde mærke til, at man røg”, ”at det var meget normalt”, eller ”at alle røg”. Der ligger en forståelse i rygerkulturen om, at det at ryge ikke i samme omfang har tjent som en praksis, der kunne fungere som en distinktion. Det er hverken en måde for rygerne at distancere sig fra ikke rygere, men i særdeleshed fortolker interviewpersonerne ikke, at rygning ”Dengang” var en positionering, der lagde op til en distinktion. Rygning kan med andre ord forstås som en mindre signifikant24 positionering i et felt af relationer, da den dengang i mindre grad eksklusivt var associeret til andre praksisser, positivt/negativt vurderet i feltet. Rygning kan i forhold til ”Dengang” ses som en mere anonym praksis. Ved at rygning er blevet noget, man fra statens side prøver at bekæmpe, er kategorier ”ryger” også muliggjort. Det forekommer som om, at denne kategori 24

I en gennemført korrespondanceanalyse ville positioneringen rygning være placeret nærmere centrum af feltet.

ikke tidligere var nødvendig, endsige mulig, da rygning som praksis ikke indtog en position i det sociale rum, der rummede en mulig distinktion. At jeg ikke i forhold til dengang mener, at det er anvendeligt at tale om et felt, skyldes, at der i feltets natur ligger en kamp om distributionen af kapital på feltet. Hvis praksisformen rygning ikke dengang var genstand for en kamp eller forhandling, synes det ikke produktivt at prøve at se rygning i forhold til et felt. Enten fordi feltet ikke dengang kunne konstrueres, eller fordi et felt for udkæmpelse og værdisætning af adfærd for sundhedsadfærd ikke indbefattede rygning dengang. En oplevelse af, at rygere ikke dengang kunne udskilles som en særlig gruppe, kan dog også have en anden forklaring. De dybdegående og varige strukturer, som udgør habitus, bliver for langt de fleste mennesker aldrig udfordret. De fleste lever et liv, hvor de objektive strukturer stemmer overens med de strukturer, der i sin tid formede den oprindelige habitus. En position, der stemmer overens med en internaliseret habitus opfattes som selvevident og uproblematisk. Det kan med andre ord være svært for interviewpersonerne at identificere rygere som en særlig gruppe i samfundet, fordi der ”Dengang” var overensstemmelse mellem deres habitus og den position, rygning udgjorde i feltet. En position, der grundet sin ”selvindlysende” natur, forekommer rygerne at være usynlig. Begge forklaringer peger dog på, at der er sket en forandring over tid, som interviewpersonerne nu kan se. Habitus er som beskrevet et historisk fænomen. Feltet strukturer rygernes habitus som et internaliseret produkt af dets nødvendigheder, men habitus bidrager ligeledes til at konstituere feltet som en meningsfyldt verden med værdier, der kan efterstræbes. Hvis feltet undergår en brat omvæltning, forstået som en pludselig omstrukturering af de objektive strukturer - her en strukturel ændring af reglerne for rygning - kan de mentale strukturer så at sige blive overhalet indenom. Homologien materielle og kognitive strukturer mistes. At rygerne alligevel fortsætter deres praksis, kan skyldes, at de er bærere af en 76

habitus, der er uafhængig af og i stand til at overleve ændringer i de sociale og objektive omstændigheder, der i sin tid var med til forme den. En habituel træghed, der bunder i selve logikken, som habitus bliver til på. En træghed, der skyldes, at habitus bygger på en serie af kronologisk og hierarkisk ordnede strukturer, hvor en given struktur specificerer strukturer, der kronologisk ligger før i tid, og strukturere strukturerne på højere niveau i hierarkiet, gennem den strukturerende effekt, den har på de strukturerede erfaringer, der oprindeligt har skabt disse strukturer. Betydningen i forhold til rygerne ligger i, at den habitus, de først har erhvervet på det familiære felt, ligger til grund for, hvordan erfaringerne i skolen

struktureres.

Erfaringer,

der

senere

danner

grundlag

for

nye

omstruktureringer osv. Ved at fremhæve dette ønsker jeg blot at pege på, at rygernes forudsætninger til at tilpasse ændringer i feltet afhænger af en serie af forudgående omstruktureringer. Jeg vil fremhæve to effekter heraf. Først peger det på, at modstanden i rygernes kultur kan have et aldersmæssigt aspekt. Der kan være tale om en relativ lukning af habitus. I så fald kan modstanden mod at stoppe med at ryge ses som en generations problem, der så at sige vil uddø sammen med bærerne af en habitus, der bunder i ”Dengang”. Sekundært kan denne forståelse af habitus pege på, hvorfor der kan ses forskellige reaktioner på rygeforbuddet blandt rygerne. I og med at tidligere erfaringer har en næsten uforholdsmæssig stor indflydelse på omstruktureringen af habitus, kan det at rygerne deles i to grupperinger (”Tabere og ”De fortabte”) måske forklares ved forskellige habituelle forudsætninger. En sådan forklaring lægger sig op ad Lindbladh et. al.’s analyse af habituelle forudsætninger for vanebundethed og sundhedsadfærd. Dog kan jeg på baggrund af specialet datagrundlag ikke give mig i kast med at præcisere, hvilke objektive strukturer der ligger til grund for, hvilken gruppe den enkelte ryger falder ind under. Det kunne være fristende at stoppe her. At godtage ideen om, at man ved at referere til de habituelle forudsætninger kan pege på, at rygerne på grund af internaliserede strukturelle forhold enten falder ind under

”Tabere” eller ”De

fortabte”. Men at stoppe her ville ikke bidrage med en viden om, hvorfor de to grupperinger reagerer så forskelligt. Hvorfor den ene gruppe reagerer med skam, 77

og den anden med stolthed. Hvad er egentligt forskellen på de to grupperinger? For at undersøge dette nærmere vil jeg nu kigge på nogle af de agenter, der ud over rygerne er med- eller modspillere på feltet.

Sundhedsapostle - agenter for forandring Et centralt element i den etnografiske analyse var den svært definerbare titel som ”sundhedsapostel”. Det fremgik af analysen, at sundhedsapostle enten optræder som ”eksperter”, der igennem medier, fx radio og tv, fortæller, hvordan rygerne bør leve. Hvordan man bør spise og drikke, og ikke mindst at man ikke bør ryge. En

sundhedsapostel

blev

også

beskrevet

som

person,

der

hverdagssituationer kan have indvendinger mod rygernes sundhedsrelaterede livsstil. Disse indvendinger spænder over et kontinuum fra brokken over deres rygning, direkte opfordringer til at lade være med at ryge, til miskendende blikke. Jeg viste tidligere i analysen, hvordan det er muligt at forstå rygeforbuddet, som at man fra statslig hånd har været med til at gennemsætte en ændring af et felt for sundhed 25 . For ikke at tilskrive denne ændring af feltet en rent ud strukturalistisk natur vil jeg i den sammenhæng forsøge at komme med en vinkel på, hvilken funktion sundhedsapostle har i en analytisk sammenhæng. Godtages den

rent

strukturalistiske

praksisfunderede

tilgang,

-orienterede

risikeres natur

det,

man

habitus.

Ved

overser at

den

inddrage

sundhedsapostle bliver det muligt at se, hvordan de kan tjene som agenter for forandring af feltet. Lad os først se nærmere på gruppen af sundheldsapostle, der optræder som eksperter. Det forekommer nærliggende at drage en analogi til præsters rolle på det religiøse felt,hvor præster optræder som specialiserede agenter for produktion. Bourdieu peger på, at man for at forstå feltet ikke blot må studere dets symbolik, eller feltets immanente struktur, men også de agenter, der indgår i produktionen af symbolske goder på feltet. Hvis dette blik anvendes på sundhedsapostlen i

Jeg er klar over, at dette felt ikke er empirisk påvist, men det fungerer stadig som en teoretisk præmis for denne diskussion.

rollen som en ekspert, er det muligt at forstå, både hvordan symbolsk produktion struktureres på feltet, altså hvilke positioner der er mulige at indtage, men også strukturen af det system af agenter, der producerer de mulige positioner ved selv at indtage dem. Man kan altså forstå produktionen af symbolsk kapital på feltet ved at sammenholde (objektive) positioner, som sundhedsapostle indtager og de positioneringer, sundhedsapostlene gennem deres praksis enten lægger afstand til eller selv udfører. En person som fx Chris Macdonald, der udtaler sig om sundhed, har mulighed for at genere positioneringer med en høj produktion af symbolsk kapital omkring den position, han selv indtager i feltet. Denne homologi mellem de objektive positioner og subjektive positioneringer bevirker, at positioneringer eller praksisformerne, som promoveres, primært efterstræbes af aktører, der deler strukturelle forudsætninger med Chris Macdonald eller andre eksperter på sundhed. Homologien forklarer, hvorfor man i studierne af Frie KG et. al., Singh-Manuox et. al., Abel et. al. og Veenstra G. fandt et sammenfald mellem besiddelse af kapital og sundhedsadfærd.

De råd, som i de fleste danskeres øjne, tilsyneladende 76 procent, virker selvevidente, er kun selvevidente i kraft af den prerefleksive overensstemmelse, der er mellem objektive strukturer og de internaliserede strukturer i form af habitus. En aktør, hvis habitus der ikke ”matcher” sundhedsapostlenes position, vil have svært ved at nikke genkendende til vigtigheden af de positioneringer, sundhedsapostlen foreskriver. Ideen om vigtigheden af det sunde liv kan ud fra disse præmisser groft sagt forstås som et ”middelklassens” projekt, hvor sundhed bliver en del af den ”pakke” af positioneringer, der konstituerer et meningsfyldt liv. At rygerne på værtshusene ytrer, at de ikke stopper på grund af ydre pres eller på grund af information om rygnings skadelige virkning på sigt, skal altså ses i relation til den position i feltet, hvorfra udtalelsen kommer. Rationaliteten i budskabet er bundet til den position, hvorfra budskabet kommer og kan ikke forstås som universelt indlysende, uanset dets objektive rigtighed, fx at rygning er sundhedsskadeligt. En sådan forståelse kan tjene som en mulig delforklaring

af,

hvorfor

informationskampagner

gennemslagskraft i alle sociale lag. 79

ikke

har

lige

stor

Den anden gruppe af sundhedsapostle bliver udgjort af andre ”almindelige” mennesker, som rygerne i deres hverdag bliver konfronteret med. Denne gruppe af sundhedsapostle får deres titel i kraft af deres aktive indblanding i rygernes adfærd eller ved blot at kigge skævt til dem. At interviewpersonerne i den grad står i disposition til disse, kan forklares ved, at det er gennem denne type af sundhedsapostle, at rygerne oplever, at der bliver udøvet en symbolsk vold over for deres praksis som rygere. Et fjernsynsprogram kan der bare slukkes for, men det er i konfrontationen med et andet menneske, at miskendelsen af deres praksis leder til en følelse af skam eller skyld. At interviewpersonerne angiver, at de oftere føler, at nogen ”ser ned på dem” ”Nu”, eller at rygerne i studierne af Hargreaves K. et al. og Ritchie D. et al. oplever en stigmatisering forbundet med at ryge, kan forklares med, at det kun er muligt at udøve symbolsk vold fra en dominerende position på feltet. Med rygelovgivningen har staten gennemført en ændring af feltet. En ændring, hvorigennem agenter for forandring af feltet kan producere indtagelige positioneringer, der kan udnyttes af sundhedsapostle til at udøve symbolsk vold. Når det er sagt, tillægger jeg ikke nogen ond vilje blandt folk, der ikke bryder sig om andres rygning. Jeg ønsker blot at belyse, at det der et sted på feltet er et godt råd, eller en velmenende gestus, fra en anden position kan opfattes som en ubehagelig miskendelse. En miskendelse der indskrives kropsligt med den effekt, at selve miskendelsen ikke aktivt behøver at blive ytret eller manifesteret for at have en effekt. Miskendelsen indlejres som en praktisk viden, der giver rygerne fornemmelse af eller sans for ikke at være ”på rette plads”. En fornemmelse der ledsages af en følelse af ubehag ved ikke at være ”på rette plads”, eller en følelse af ro ved at være på sin ”rette plads”. Rygeloven er med sin retslige blåstempling af, at rygning ikke hører hjemme blandt andre mennesker med til at cementere denne internalisering

Hvis det ikke kan være anderledes… I det empiriske studium blev de to grupperinger, ”tabere” og ”de fortabte”, identificeret. En af forskellene på ”tabere” og ”de fortabte” er henholdsvis ”tabernes” følelse af skam over det at ryge, og følelsen af stolthed hos ”de fortabte ”over ikke at bukke under for presset. Jeg vil her reflektere over den modstand mod at ændre adfærd, der ses blandt ”de fortabte”. Holdninger til hvilken livsførelse der bør være tilladelig i det offentlige rum, forstået som strukturerede og strukturerende positioneringer i et specifikt felt, vil per definition være forskellige fra hinanden og i konkurrence med hinanden. At ”sundhedsapostle” og ”de fortabte” står i opposition til hinanden skyldes ikke en selviskhed eller ”vilje til magt”, som en iboende del af den menneskelige natur. Den konkurrerende natur af feltet, kan dels findes i den oprindelige investering i feltet, som definerer selve adgangskravet for deltagelse, og som er fælles for alle feltets deltagere, og dels i selve feltets struktur, der er kendetegnet ved (ulig) fordeling af feltspecifikke kapitalformer. I skabelsen af særlige eksklusive positioner på feltet med tilhørende afkast af kapital favoriseres strategier rettet mod at ødelægge eller reducere eksklusiviteten af andre positioner eller strategier til forsvar af en eksklusiv position. Ses det i forhold til ”de fortabte” og ”sundhedsaposlte”, kan det at rygning bliver en slags manifestation, og rygerne angiver at udføre særlige handlinger for at ”irritere”, tolkes på følgende måder: Feltet kan være struktureret af to modsatrettede hierarkier - et hierarki hvor sund praksis kan rekonverteres til symbolsk kapital, og et andet hierarki der vægter praksis, der manifesterer retten til at leve som det passer ”én”. Bourdieu viser i Homo Academicus, hvordan det akademiske felt i 70’ernes Frankrig er organiseret efter to modsatrettede poler med hver deres type af akademisk magt/indflydelse. Hvad, der på ét videnskabeligt fakultet anses som korrekt og prestigefyldt videnskabelig praksis, ses inden for et andet fakultet, orienteret efter en modsat pol, som vidtløftigt og ikke-aplicerbart. Bourdieu peger på to modsatrettede typer af akademisk kapital som intellektuel og videnskabelig kapital. Ved at vise hvordan de to hierarkier er homologt orienteret efter det overliggende magtfelts strukturer af kulturel og økonomisk kapital, kan dét, som af deltagerne på det akademiske felt anses som fri og rationelt styret akademisk 81

praksis, forstås som struktureret af materielle forudsætninger. Når jeg her vælger at inddrage det akademiske felt som et eksempel, skyldes det netop tydeligheden af de to poler på feltet. På et felt for sundhed lader det til, at der ligeledes må være to modsatrettede poler, der organiserer feltet. Dog med den forskel at der ikke kan udkæmpes en kamp om, hvad der er sundt eller usundt. Rygerne erkender rent faktisk at rygning er skadeligt, de vil bare ikke lade det styre deres adfærd. Kampen der udkæmpes er nærmere en strid om vigtigheden af at være sund – retten til at definere hvilken livsførelse der er mest værd, og for rygernes vedkommende retten til at leve, som de finder mest værdifuldt. En kamp hvis vigtighed til en vis grad kan overskygge den reelle gevinst der sundhedsmæssigt er at vinde ved at ændre adfærd. Det lader dog i forhold til feltet for sundhedsadfærd til, at der er et tilsyneladende urokkeligt dominansforhold, der i en sådan grad favoriserer det hetronomt orienterede hierarki, der repræsenterer værdien af det sunde liv, at de to rationaler for orientering er inkommensurable. Det i en sådan grad at den enten dikterer en indre splittelse som følge af symbolsk vold, eller en marginalisering og en orientering mod en autonom pol for produktion af symbolsk kapital. Men det er i selve skabelsen af den autonome pol, at der kan blive tale om et felt. Uden en autonom produktion af symbolsk kapital kan der ikke være tale om en kamp for anerkendelse. Uden kamp; intet felt. Det kan diskuteres, om der i værtshusmiljøet kan være tale om en form for subfelt med en større grad af autonomi og egen logik for produktion af symbolsk kapital. Det bør dog i den sammenhæng ikke glemmes, at produktionen af symbolsk kapital på et felt ikke forhindrer feltet i at være domineret

7 Konklusion og perspektivering Teoretisk perspektivering Ved at anvende en forståelse af livsstil inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu har jeg undersøgt, hvordan et forbud mod rygning i det offentlige rum, herunder værtshuse, socialt og kulturelt ændrer rygning som praksis. Jeg har ikke kunnet finde tidligere eksempler på studier, der har benyttet Bourdieus teoretiske begreber som ramme for en analyse af den sociale ”værdi” af en sundhedsskadelig adfærd. Jeg mener dog ud fra mit eget empiriske studium og teoretiske diskussion heraf at kunne pege på anvendeligheden i at anvende denne teoretiske tilgang. Specialets teoretiske tilgang skiller sig ud fra studierne i baggrunds afsnittet ved at applicere begrebet felt i en analyse af sundhedspraksis. Dette åbner for en diskussion af rygning som mere end blot en usund vane, men som en praksis, der under de rette omstændigheder kan give et afkast i form af symbolsk kapital. Derved har det været muligt at analysere de holdninger, der kom til udtryk gennem det empiriske studium som reaktioner på ændringer af et felt for kamp om tilladelig sundhedsadfærd. Et felt, der rent empirisk ikke er identificeret i specialet, men som har vist sig at være brugbart som teoretisk værktøj i forsøget på at undersøge rygning som praksis. At inddrage feltet som teoretisk dimension giver en mulighed for at komme med en forklaring på, dels hvordan rygernes habitus ikke er tilegnet de ændringer af feltet som blandt andet rygeloven har forårsaget, og dels hvordan gruppen af rygere oplever symbolsk vold som følge af deres status som rygere. En symbolsk vold, der er muliggjort gennem en transformation af feltet. Det har vist sig teoretisk at være forklarligt, at rygerne på værtshusene er opsplittet i to grupperinger ”Tabere” og ”De fortabte”. De to grupper repræsenterer to forskellige strategier. Taberne internaliserer i højere grad fordringen i det ændrede felt, hvilket fører til en øget følelse af skam forbundet med deres rygerpraksis. De fortabte reagerer med modstand. Som et videre perspektiv på anvendelsen af Bourdieus teoretiske begreber til forskning i sundhedsadfærd kunne en teoretisk videreudvikling rumme 83

konstruktionen af en kapital form, der specifikt relaterer sig til sundhedsadfærd. Det virker plausibelt, at sundhed og adfærd, der relaterer sig til sundhed, i et samfund, der i stigende grad har fokus på den enkeltes sundhed, kan forstås som praksisformer, der som ”akkumuleret arbejde” sætter den enkelte agent eller gruppering i besiddelse af en kapital relateret til sundhed. Det er nærliggende at benytte ordet sundhedskapital om denne type af kapital. En definition kunne tænkes at se således ud: Sundhedskapital: Denne type af kapital kunne konstrueres af positioneringer, der

bevidst eller ubevidst praktiseres med en bedring af helbredet til følge og af positioneringer, der kan have en skadelig virkning på helbredet. Med andre ord helbredsrelateret livsstil. Her ville det være relevant at spørge til rygevaner; ikkeryger, lejlighedsvis ryger, fast ryger og tidligere ryger. Motionsvaner; fra ingen fysisk aktivitet til ekstrem fysisk aktiv. Alkoholindtag; fra ingen alkohol til et kraftigt forbrug. Madvaner; få gram frugt og grønt til i nærhed af de anbefalede 600 gram. For ikke blot at vise en fordeling af risikoadfærd og sundhedsadfærd, er information om den specifikke praksis essentiel. Fysisk aktivitet er i denne samme hæng ikke bare et spørgsmål om at få pulsen op. Der kan ligge store forskelle om man går i fitnesscenter, eller dyrker foreningsidret, om man går til yoga eller ældregymnastik. På samme måde er sundmad ikke bare et spørgsmål om kalorieindtag og fordeling på fedt, kulhydrat og protein. Her kan der ligge store forskelle i økologisk eller ikke økologiske grønsager, om man kalder det råkost eller rawfood. Med en sundhedskapital ville det være muligt empirisk at efterforske, om sundhedsrelateret adfærd viser en homologi med de objektive strukturer i form af materielle forhold. Denne tanke ligger sig op af studierne af Frie KG et. al., SinghManuox et. al., Abel et. al. og Veenstra G. Med den forskel man ved at inddrage feltbegrebet, ikke blot kunne efterforske en korrelation mellem stuktur og praksis, forbundet af habitus, men ville kunne se rekonversations-strategier for dominans af feltet. For at gennemføre et sådan studium kræves dog en anden empirisk tilgang end den, der er anvendt i specialet. 84

Empirisk perspektivering Det kan slås fast, at specialet med sit empiriske studium ikke kan bruges til at konstruere et felt, hvor der udkæmpes af kampe om tilladelig livsstil og sundhed. Når det er sagt, mener jeg, at der i specialet er et empirisk grundlag for at tage diskussionen om eksistensen af en feltvirkning op. Det empiriske studium har haft et eksplorativt sigte, hvis formål har været at vise holdninger tilm hvad rygning er i rygerkulturen på værtshuse. Jeg mener, at studiet har formået at afdække en række forhold i rygerkulturen, som jeg aldrig i selv havde set uden at have udført et kultur studium. ” The development research sequence” tvinger forskeren til at lade sin undersøgelsehypotese være styret af den kulturelle data, der indsamles. I specialets tilfælde var en undersøgelseshypotese udarbejdet på et tidligere tidspunkt, men ved at lade mig styre af de data, jeg indsamlede, gik det op for mig, hvor vigtig kategorien ”sundhedsapostle” var for rygerkulturen. Det overraskede mig, at ændringen i forholdene for rygerne i den grad blev kædet sammen med agenter for forandring. Jeg må fx konstatere, at jeg i kraft af min uddannelse nok ender op i kategorien ”sundhedsapostle”. Jeg finder det yderst anvendeligt at have fået en indsigt i, hvordan sundhedsprofessionelle utilsigtet kan komme til at optræde på en måde, der får visse mennesker til at vende et sundere liv ryggen - hvordan den negative effekt kan projekteres over på andres indvendinger mod rygning. En indsigt, jeg selv mener at have gavn af, og som, jeg tror, kunne være nyttig for andre aktører inden for folkesundhed. Og at min metode som udgangspunkt er hypotesestyrende, hjalp til ikke straks at anvende en prækonstrueret forståelse af rygning. Jeg vurderer, at den metodiske tilgang i høj grad har bragt de kulturelle forhold, der blev ”identificeret” i det empiriske studium, i fokus. Min kommende karriere som sundhedsapostel kan i nogen grad have influeret selve

interviewsituationen.

Jeg

vil

dog

mene,

min

indføring

interviewpersonerne, i hvad sigtet med mit speciale omhandlede, har fjernet den værste skepsis med hensyn til min baggrund som folkesundhedsvidenskab. Jeg har nærmere en oplevelse af, at interviewpersonerne ”smurte lidt ekstra på”, fordi der var en, der ville høre deres side af sagen. 85

Jeg har overvejet, om resultatet af det empiriske studium kunne have set anderledes ud, hvis det var gennemført på en anden årstid. Interviewene blev gennemført fra november til december 2010, og i denne periode gjorde vejret, at man opholdt sig mest bekvemt indendøre. Havde jeg fortaget interviewene om sommeren, kan det tænkes, at rygerne grundet vejret havde været mindre hæmmede i, hvor de kunne ryge. Dette kunne måske få rygeloven til at føles mindre præsent. Dog fremhævedes det, at det særligt er ude blandt ikke-rygere, at rygerne oplever miskendelse. En yderligere overvejelse angående det empiriske studium er af en mere epistemologisk karakter og vedrører, om det er muligt at identificere habitus ved hjælp af en kvalitativ metode. Jeg vil tilkendegive, at jeg givet karakteren af habitus internalisering finder det usandsynligt, at en interviewperson skal kunne reflektere over egen habitus. Til gengæld mener jeg, at jeg med min eklektiske metode-/teoritilgang har kunnet identificere strategier for kamp på et teoretisk felt, der vidner om at rygerne har en særlig habituel forudsætning for deltagelse på feltet, som bevirker at rygerne på værtshusene ikke orientere sig efter et heteronomt hierarkiseringsprincip. Jeg håber derfor, at læseren også har fundet min tilgang anvendelig. Det empiriske studium kan med rette kritiseres for ikke at være omfangsrigt. Studiets omfang ville i særdeleshed være problematisk, hvis målet for specialet var at afdække rygning som kulturelt fænomen i alle miljøer, eller hvis jeg med studiet ønskede at udtale mig om, hvor mange af de 24 % af den danske befolkning, der ryger, der havde samme reaktion på rygeloven. Studiets sigte var i imidlertid at udforske anvendeligheden af Bourdieus teoretiske begreber anvendt på usund livsstil, og hvilke nye perspektiver denne anvendelse eventuelt kunne bidrage med. Jeg tror, at det ville være muligt at vinde en større indsigt i, hvordan strukturelle indgreb, med formålet at fremme befolkningens sundhed, også kan påvirke den symbolske værdi af sundhedsrelateret adfærd, hvis det var muligt at gennemføre et kvantitativt studium heraf. Dette ville kræve en dataindsamling særligt møntet på at kunne foretage en korrespondanceanalyse. Ydermere ville det kræve, at 86

man identificerede og afgrænsede sundhedsfeltet. Særligt denne afgrænsning synes kompliceret. Det fx at afgrænse et felt for den danske lægestand, folkeskole eller det danske kultur liv, ville kræve, at man afsøgte, hvor feltets kraft ophørte. Med andre ord, hvor det ikke længere yder en kraft på deltagerene på feltet. Denne grænse går, hvor individer ikke oplever en illusio forbundet med deltagelse, og hvor deltagere ikke agter andres engagement for vigtigt. En kunstner ville fx ikke se mig som en del af det kunstneriske felt, da min agtelse eller ringe agt ikke påvirker feltets dynamik. En afgrænsning af et sundhedsfelt er dog en mere kompliceret øvelse. Hvem er ikke berørt af lovgivning om sundhed? Og hvem er så ligeglad, at de bare lader stå til? Interviewpersoner i det empiriske studium ytrer, at de ikke tænker på sundhed, men de er i allerhøjeste grad engageret i kampen for tilladelig sundhedsadfærd. Hvordan afgræsningen af et sundhedsfelt skulle fortages, ville kræve yderligere forskning.

Praktisk perspektivering At forstå rygning som en central del af en kulturel identitet og som en praksis, der tjener som en positionering i et felt for udkæmpelse af definitionsretten, på hvad der udgør et godt liv, rejser en række spørgsmål vedrørende, hvordan det rent praktisk er muligt at i mødekomme den udfordring, det er, at få de sidste 24 % af den danske befolkning til at stoppe med at ryge. Hvis ændringen af den symbolske betydning af rygning som praksisform ikke adresseres, er der for mig at se to fremtidige scenarier, der virker plausible. Det første scenarie baserer sig på habitus som et historisk produkt. I og med at den nuværende generation af unge vokser op under strukturelle forhold, der mindsker afkastet i form af symbolsk kapital af rygning som praksisform, skabes grundlaget, for at rygning for langt de fleste ikke vil indgå som en ønskværdi positionering. En ny generation vil heller ikke på samme måde opleve en manglende habituel tilpasning, og den oplevede forskel, som sås i domænerne ”Nu” og ”Dengang” vil sandsynligvis ophøre over tid. Den nye generation vil med andre ord have underkastet sig de ændringer, der fra statslig hånd er ydet på feltet. I et scenarie som dette ses dispositionen i rygerkulturen som et 87

generationsproblem, der som en kohorte vil uddø med tiden. Det ligger dog implicit i denne tilgang, at rygerne i ordets egentlige betydning er fortabte - at denne generation af rygere aldrig vil ændre adfærd. Når det er sagt, vil jeg minde om det forhold, at beskeden om, at det ”ikke går længere”, bliver nævnt som en faktor, der kan få rygerne til at ”stoppe”.Den manglende tilstedeværelse af læger i domænet omhandlende hvem der kan fungere som ”sundhedsapostle”, åbner for en mulighed for at nå De fortabte. Måske kan den direkte kontakt mellem den praktiserende læge og rygerne anvendes aktivt til rygestop. Den ”motiverende samtale” hos lægen kunne i højere grad baseres på den habituelle forudsætning for sundhedsadfærd, som kendetegner patienten. Fx kunne lægen prøve at undgå en belærende tone hos visse typer af patienter, da det blot ville tjene som en udøvelse af utilsigtet symbolsk vold med en modreaktion til følge. Udarbejdelsen af et værktøj til estimering af en patients sundhedskapital ville selv sagt kræve mere forskning inden for dette videnskabelige område. Det andet scenarie beror på, at en social ulighed i form af fordelingen af materielle goder og ulighed i uddannelsesniveau til stadighed vil med medvirke til at forme habituelle forudsætninger, der vil afspejle sig i sundhedsadfærd. I takt med at sundhed i bedre stillede dele af det samfundet, eller dominerede positioner i det sociale rum, i stigende grad anvender sundhed som en positionering, kan usund adfærd blive et modstandstræk for dominerede positioner. Det ville kræve yderligere arbejde at kunne identificere, om der på et felt for sundhed kunne være tale om et modsatrettet hierarki for rekonvertering af sundheds-/usundshedspraksis. Men hvis det er tilfældet, at usund adfærd bliver en habituelt indlejret modreaktion, ville sundhedsfremme og sundhedspolitik i en vis udstrækning blive et spørgsmål om socialpolitik. En politik hvor kampen i mindre grad er rettet mod selve den sundhedsskadelige adfærd, men de strukturer der indgår i reproduktionen af den sundhedsskadelige adfærd.

Litteraturliste •

Abel T., Cockerham WC., and Niemann S., ”A critical approach to lifestyle and health” i Watson J. and Platt S.(red): Researching health promotion: London, Routlege 2000: 54-77

•

Blumer, H (1969). Symbolic Interactionism: Perspective and Method. Berkeley: University of California Press.

•

Bourdieu P. (1975): The specificiti of scientific field and the social conditions of the progress og reason, in Social Science Information, Vol. 14 , nr 6

•

Bourdieu P. (1988): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. Berkeley journal of sociology, 32, 1 - 18. Bourdieu P. (1988): Homo Academicus, Polity Press, Oxfort, kap 2: The Conflict of the Faculties

•

Bourdiueu P. (1990): The Logic of Practice. Stanford: Stanford University Press

•

Pierre Bourdieu ved Beate Krais (1991a): ”Meanwhile, I come to know all the diseases of socioligical understanding”, Craft of Sociology. Epistemological Preliminaries, Walter de Gruyter, Berlin, pp. 247-259

•

Bourdieu P.(1991b): Peculiar History of scientific reason, in Social Forum, Vol. 6 No. 1

•

Bourdieu P. (1991c): Social Space and the Genisis of ”Classes”, i Bourdieu, Pierre(Thomas, John B. (red.)): Language and Symbolic Power, Polity Press, Oxford

•

Bourdieu P. (1991d): Political representation: Element for a Theory of the Political Field, i Bourdieu, Pierre(Thomas, John B. (red.)): Language and Symbolic Power, Polity Press, Oxfor

•

Bourdieu P. (1996): The State Nobility, Stanford University Press, Stanford

•

Bourdieu P. (1997): Af Praktiske Grunde. Omkring en teori om mellemmenneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag, København

•

Bourdieu P. (2005): Udkast til en praksisteori. Hans Rietzels Forlag, København 89

•

Bourdieu P. (2006): Pascalian Meditations, Polity Press, Cambridge, kap 5: Symboic Violence and Political Struggles

•

Pierre Bourdieu og Loïc J. D. Wacquant(1996). Refleksiv sociologi - mål og midler, København: Hans Reitzels Forlag.

•

Businelle M. S., Kendzor D E., Reitzel L R., Costello T J., Cofta-Woerpel L, Li Y., Mazas C. A., Vidrine J. I.,. Cinciripini P. M. Mechanisms Linking Socioeconomic Status to Smoking Cessation: A Structural Equation Modeling Approach. Health Psychology 2010, Vol. 29, No. 3, 262–273

•

Callinan JE, Clarke A, Doherty K, Kelleher C. Legislative smoking bans for reducing secondhand smoke exposure, smoking prevalence and tobacco consumption. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Apr 14;(4):CD005992.

•

Frie KG, Janssen C. Social inequality, lifestyles and health - a non-linear canonical correlation analysis based on the approach of Pierre Bourdieu. Int J Public Health. 2009;54(4):213-21.

•

Hargreaves K, Amos A, Highet G, Martin C, Platt S, Ritchie D, White M. The social context of change in tobacco consumption following the introduction of ‘smokefree’ England legislation: A qualitative, longitudinal study. Social Science & Medicine 71 (2010) 459e466

•

Lindbladh E., Lyttkens C. H., Habit versus choice: the process of decision-making in health-related behaviour. Social Science & Medicine, August 2002 Volume 55, Issue 3, Pages 451-465

•

Mercken L, Snijders T.A.B, Steglich C, de Vries H. Dynamics of adolescent friendship networks and smoking behavior: Social network analyses in six European countries. Social Science & Medicine 69 (2009) 1506–1514

•

Ritchie D, Amos A, Martin C. "But it just has that sort of feel about it, a leper"--stigma, smoke-free legislation and public health. Nicotine Tob Res. 2010 Jun;12(6):622-9. Epub 2010 May 7.

•

Singh-Manounx A., Marmot M. Role of socialization in explaining social inequalities in health. Social Science & Medicin 60 (2005) 2129-2133

•

Spradley J.P. The Etnographic Interview (1979)

• Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 200210 • Veenstra G. Social space, social class and Bourdieu: Health inequalities in British Columbia, Canada Health & Place Volume 13, Issue 1, March 2007, Pages 14-31 Benyttede hjemmesider:

•

Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Link sidst anvendt den 29. april 2011. http://www.sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2010/RygevanerDanskernes.a spx

•

Hjemmesiden retsinformation. Link sidst anvendt 4. maj https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11388

2011.

Bilag Interview 1: Per og Bente P: Vi elsker fisk begge to, af forskellige slag. B: Og det har vi gjort i mange år. P: Det er ikke fordi folk siger: ”Det er sundt at spise fisk. Så skal I det, og så gør vi det.” Det er fordi vi kan li' det. Og så gør VI det. Så hvis nu folk siger, ”I skal spise fisk”, og jeg ikke kan li' det, så vil jeg ikke spise det. Vi spiser det, fordi vi kan li' det,- af forskellige slags.

B: Vi spiser alt muligt både sild og fladfisk og så de der pangasius, som er kommet på markedet indenfor de seneste år, de er så' dejlige,- og laks. P: Jeg ved ikke om du kender dem(Pangasius)? M: Jeg er mest til de traditionelle fisk. Hvad sagde du, de hed? Pangasius? B Det er sådan nogle store flotte fileter. De ligner torskefiletter. Men det er en, - hva' fanden er det...? P: Det er en malle af en eller anden slags... B: .... en hajmalle! Der bliver opdrættet enten i Thailand eller Vietnam,- nu kan jeg ikke huske hvor de kommer fra. Det er sådan nogle store FLOTTE fileter, - der er ingen ben i eller noget. Og man kan dampe dem, og man kan panere dem.... De smager så godt, de smager fantastisk godt! P: En lang historie kort, - så får vi dem tit på et stjerneskud, ja det GØR vi, ja.

B: Man kan jo ha en kogt og en paneret filet. Og når de er så store, så tager jeg to op. Så får vi en halv af hver. De to panerer jeg, de andre to dem koger jeg. Og så bliver de pyntet med lidt forskelligt, - *asparges og rejer og lidt dressing. P: Dem skal du prøve en dag. M: Det vil jeg gøre. B: … og de er ret billige! P: Hvis du ka' li' torskefilet? M: Det kan jeg godt. P: Ved du hvad? Så vil jeg sige til dig, hvis du kan li' en torskefilet, så kan du også li' dem. Og hvis jeg nu lavede to retter for dig, og siger, at den ene er pangasia og det anden er torskefilet. B: Du kan ikke smage forskel! P: Jeg tror det ikke, men jeg skal ikke sige, at du ikke kan, men.... M: Så kan det være, at det er sådan noget at jeg skal have gang i, for jeg synes nemlig, at fisk kan være så dyrt indimellem. B: Det ER dyrt en gang imellem, og især sådan noget som torsk og sådan noget. Det er dyrt. Og det ligner en torskefilet. De er ca. så store(viser med hænderne hvor store de er). De er ca.

den her størrelse. De kan variere lidt, men i gennemsnit er de i den her størrelse, og i den her bredde, og i den her tykkelse. P: Og de har dem på tilbud i Inco, eller nej undskyld i Netto. Der har de dem tit. Så køber vi to kilo, - for 60 kr. M: Det er billigt. P: Og der er ingen ben i! M: Vil jeg lige skrive mig bag øret. B: Du skal også skrive navnene, for du kan garanteret ikke huske dem. M Det er rigtigt nok, men det er jo derfor, at den her(digtaphonen) er god. B: Nå ja, det glemte jeg.... P: Ved du hvad? Så handler vi også nogle gange i Inco,- det har vi også lov til, så det gør vi. Og der ser du dem nogle gange til 17 kr kiloet! M: Det er jo nærmest en foræring! P: Det er jo det jeg siger. De har dem på tilbud. 17kr kiloet, og så er det, jeg siger; ”Så er det lige her, at vi skal have lidt. Altså, alt med måde, alt med måde, ikk'? Men så køber vi en tre/fire kilo. Det gør vi for 17kr kiloet!

M: Men det vil altså sige, at sådan noget med at leve sundt og den slags, det handler ikke så meget om det er sundt eller ej? Det er mere om, I kan li' det?

P: Det er ikke noget med,at det er sundt. Vi spiser fisk tre gange om ugen og vi spiser det, fordi vi kan li' det! B: Og det har vi gjort i maaaaaange mange år. Det har vi gjort i mange år. P: Det har ikke noget med prisen at gøre. B: Har slet ikke noget med alle de her sundhedsapostle, der kommer frem: Du må ikk' ryge, du må ikk' drikke, og du skal spise så'n og så'n. Det har vi gjort i mange år. Og jeg hører aldrig efter, hvad de siger. For vigør lige, hvad der passer os!!! P: Og dernede hvor Datteren arbejder, der fanger de fisk. Nogle gange også forskellige, men de vil ikke ha' dem. B: Der er mange lystfiskere. P: Og så får vi dem. Vi er faste aftagere(Griner).... M: Det er da smart! P: Når Datteren ringer og siger nu er der nogle, der har været ude og fange,... B: …torsk eller sild eller skrubber, hvad det kan være. P:Så kommer vi, og så får vi dem. Fordi vi kan li' det..... Nu skal jeg nok holde min kæft. M: Det er helt okay. Men jeg ville også gerne snakke lidt med jer om at ryge. Og det kan godt være at jeg stiller nogle spørgsmål, som I tænker lyder dumme, men det er bare den måde jeg bliver nødt til at stille dem. B: Vi prøver at svare.

M: For eksempel Per, så kan jeg huske, at du snakkede om den første gang, du røg. Og nu har jeg jo godt nok hørt historien, og jeg synes, at den var ret god. Og nu har jeg jo endelig min båndoptager med. Kan du fortælle mig lidt om, hvordan I startede med at ryge. Så har vi det lige som fra en start af. P: Jamen jeg startede med at ryge, da jeg var syv år. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg bare. Det var nok, fordi jeg kom sammen med én. Jeg havde en kammerat. Han var noget ældre end mig, og han røg. Og han skulle så ud og ryge, ikk'? Så ku' jeg vel for fan' også. Og så fik jeg en af ham. Så opdagede min far det, men det var ikke mig der røg. Jeg holdt den jo kun for ham(sagt med et smil på læben.) B: Du røg sgu også ligusterhækken på et tidspunkt. P: Men det skulle min far ikke vide, og det viste han heller ikke, men så opdagede han det en dag, at jeg sad og røg ude i haven, men jeg holdt den bare for kammeraten.

M: Jeg tænker jeg har en lillebror, han startede, da han var 13, det er jo også ret tidligt. Men du var 7. Det er jo næsten dobbelt så tidligt. Var du nervøs? P: Min far havde sådan en tavle, og der skrev han: Avra for Laura - Per ryger. 1947. Og jeg er født i 40. Og det skrev min far på den tavle. ”Avra for Laura - Per ryger. Og jeg fik ikke en skideballe eller noget. Hverken eller, han sagde bare, at han syntes, at jeg var en idiot,- for jeg røg. Det syntes han! Og han syntes, at jeg skulle lade vær’, men kunne ikke rigtigt sige noget selv. Han røg, pibe, cigaretter og cerutter… B: ... og under krigen der røg de alt, hvad de kunne få fat i. P: Alt hvad der kunne ryges, - det gjorde min far også! B: Det gjorde mine forældre sgu da også! Og jeg har da også fået at vide(at jeg ikke skulle ryge). P: Han(faderen) sagde, at jeg var en idiot, og det var jeg sikkert også. Og så fik jeg en cigar en dag, eller en cerut, og så skulle jeg jo ryge den. Og jeg gik ind i stuen. Jeg havde travlt med alt muligt andet. Jeg lagde den cerut i askebægret, farvel farvel! Men så sagde min far; du skal lade vær, for så går den altså ud. Hver gang du ikke suger på den, så går den alt så ud, så du er nødt til at suge den i dig. Og det smagte ad helvede til! Ja, men ikke mere ad helvede til, end at jeg røg videre i små mængder. Og så sagde min fader; hvis du ryger på gaden. Altså går på gade og ryger, så kan det godt være, at du får en på ørene! Men hvis du kommer her og siger til mig, altså far eller mor, at nu kunne jeg godt tænke mig en smøg, så kommer du her og ryger den inde i stuen. Men det med at ryge en smøg ude på gaden, det vil jeg ikke se.

M: Så prøvede du jo at ryge da du var syv, men hvornår tænkte du på dig selv som en, der røg? Jeg ved ikke, om man ville kalde det for en ryger?

P: Jeg tænkte sku ikke på det der! Det var først noget senere.- så læste man, B: De er måske først som voksen, for som barn tror jeg ikke, du har tænkt så meget over det.

P: Det har da været som tretten, fjorten årig eller sådan noget. Og jeg har da tænkt. Det er noget lort. Men så var man jo godt igang. Jeg har en eneste gang, ikke haft det så godt. Og det var, da jeg skulle til en konfirmationsfest. Og der var jo smøger. Så kunne alle, der kom, ryge. Jeg tog en, og jeg tog en til. B: Det brugte man jo dengang, da jeg blev konfirmeret, og sikkert også dig(P). Der satte man altid fade ind med forskelligt røg, der blev budt rundt til gæsterne. Det ser man jo ikke i dag. Da vi var børn og da vi blev konfirmeret og til familiefester, da blev der budt et fad rundt med forskellige former for rygelse. Det brugte man dengang.

P:( tilbage til historien om konfirmationen) … så har jeg jo måske røget, hvis jeg nu har været vant til at ryge to, tre om dagen, eller sådan noget. Og de sagde du kan bare tag’, og der er ikke nogen der siger noget. Og der røg et par stykker ned i lommen, ikk. Ja, ja… man skulle jo have nogle til dagen efter. Jeg tror måske, at jeg røg en femten, tyve stykker den dag. Men det vil jeg tro. Dagen efter der tror jeg ikke, at jeg havde det så godt. Men så sagde min mor: ”Så har du måske lært det?” Fordi min mor røg ikke. Og jeg sagde: ”Det kan du tro, jeg ryger aldrig mere…” B… ikke før næste gang. P: Dagen efter så havde jeg glemt det.

P: Selvfølgelig røg jeg ikke så mange.- jeg havde heller ikke så mange penge, men jeg havde næsten altid smøger på mig. M: Så siden 47? P: Ja, det har jeg. Jeg kan jo ikke sidde og sige fra dén dag. Dér røg jeg. Det kan jeg ikke. Men jeg vil sige jeg har røget mere eller mindre. Men når man havde 85 øre,…’ B: …så kunne man købe fem York, eller fem Eiffel. Det kunne man trække i automaten. Dengang stod der jo cigaretautomater alle vegne. P: Og havde man ikke, så var der jo næsten altid én der havde, hvis man ikke havde så mange penge.

M: Bente hvad med dig, kan du huske, da du startede med at ryge? B: Jeg tror, at jeg var 16 år. Der fik jeg job som stuepige i Hornbæk, på….. hvad fan´ var det, det hed? Kvindelige Pensionerede Kontorfunktionærers Feriehjem. Jeg var stuepige deroppe, og på det tidspunkt der røg jeg ikke. Men det lærte jeg så deroppe. Fordi nogle gange fik vi drikke penge, og nogle gange fik vi en pakke cigaretter. Og i starten, der var jo tre andre stuepiger, i starten gav jeg dem(pakkerne). Og så tænkte jeg: hvad fan’ jeg får jo aldrig en skid ud af det der, jeg får. – Så begyndte jeg at ryge. Sådan! Jeg tænkte: ”De skal sgu da ikke ha det hele! Jeg må sgu nok hellere begynde at ryge, for så får jeg da selv lidt ud af det.” Det var meget sjældent; at vi fik penge. Vi fik som regel en pakke cigaretter. For de(gæsterne på hjemmet) røg jo også som skorstene.

M: Var der forskel på dengang hvem der røg, og hvem der ikke røg? Synes I, at det var anderledes dengang? P: Jeg lagde slet ikke mærke til det dengang. B: Det var sgu meget normalt at folk røg dengang. P: Jeg synes alle røg dengang. B: Jeg kan ikke huske, at der var nogle, der ikke røg. P: Selvfølgeligt har jeg da mødt nogle der ikke røg… B: Men det hørte til sjældenhederne. P: Der var ingen, der sagde noget til, at man røg. Det gjorde alle. Det var mere unormalt dengang hvis man var ikke-ryger. B: Sådan var det altså! P: De unge mennesker jeg omgikkes dengang, det var mere unormalt, hvis du ikke havde en smøg i munden. Det var mere unormalt, hvis nogen tilbød dig en smøg, at du sagde: ”nej tak”. Folk ville sige, er du syg eller dårlig, eller er din far i nærheden? Altså dengang.. man ikke måtte ryge, hvis ens far stod ved siden af. Vi så ikke ned på dem(ikke-rygere). Det gjorde vi ikke, men altså det var MERE unormalt at være ikke- ryger! M: Det er jo meget interessant… P:… Altså ligesom de kigger ned på os i dag. Nu er vi unormale, os der ryger. Lige så unormalt var det dengang, hvis man ikke røg. M: Det kan jeg huske, at vi snakkede om i mandags. Der snakkede vi, om dem der røg og dem der ikke røg. Så jeg tænkte på om I kunne prøve at beskrive, hvad en typisk ikke -ryger var? P: Altså hvis vi var ti, og der var en, der ikke røg, så var han en tøsedreng. Sådan tænkte vi! Ikke at han egenlig var det, men det tænkte vi. ”hvad fan’ tør du ikke det? Må du ikke? Er du bange for din far og mor eller hvad helvede? Har du ikke råd til det?” For man kunne altid få en smøg. Hvis du ikke røg dengang; dem kiggede man lidt skævt til. Det gjorde vi i hvert fald. Det gjorde jeg. Jeg kiggede ikke skævt men… du ved. ”Nu går vi ud og løber(ikke-rygerne), og nu går vi ud og ryger(rygerne) og sådan.” ”Nåh, du ryger ikke? Så må du sku’ blive hjemme.” Der var ikke nogen ond mening, men hvis du ikke stod med en smøg i hånden sammen med de andre… B: …så var du ikke så sej, jo. Man faldt lidt igennem. P: … så var du lidt udenfor. Men sådan var det altså med dem, jeg kom sammen med. Og vi var ganske almindelige knægte. Vi gik stille og roligt med det. Jeg røg når jeg gik i skole.. på vejen. Og jeg røg, når jeg gik hjem. Det sagde min far heller ikke noget til. Jeg havde min smøger med i skolen, og det havde jeg også lov at have. Men en dag så snuppede læreren pakken, smøgerne, fordi jeg havde dem i min taske. Og så sagde min far: ”Jamen, har du røget knægt? Har du røget i skolen, hvor du ikke må?” ”Nej!” Sagde jeg. ”Jeg har haft dem med, og jeg har røget en på vej i skolen derop.”

”(faren)Men har du røget i skolen?” Nej!. B: Men det kunne du så ikke den dag, for dine smøger var på skolen. P: Og så siger han: ”Hvad så? ”Og jeg siger, at jeg skal have en seddel med hjemmefra, hvor der står, at jeg må ryge, og at jeg skal have den pakke tilbage og mine tændstikker. Og jeg spurgte om han ville skrive sådan en seddel? Og han sagde: ”Det vil jeg. Bare du ikke har røget i skolen, hvor du ikke må”. Jeg fik en seddel med til skolelæreren. Og han kiggede og jeg fik resten af den pakke tilbage. Og så var der nogle af de andre, der sagde; ”Du må da ikke ryge?” ”Jo, det må jeg da!” Og så var det så nogle, der spurgte om de måtte komme med hjem og besøge mig. ”Jamen, det må I da gerne.” ”Og tør du tænde en smøg inde i stuen?” ”Ja! Det gør jeg da!” ”Man hvad siger din far og mor?” ”Ja, de siger ikke noget.” Og så var der en seks, syv unger med hjemme. M: For at se dig ryge? P: Og så tog jeg smøgen op, og så tændte jeg den. Så kom min mor ind, og hun sagde hverken det ene eller det andet. Hun sagde: ”Du må godt ryge. Det har vi sagt hele tiden”. Så jeg har hverken fået øretæver eller noget. Jeg har bare fået at vide, at jeg var en dum skid, hvis du røg. Og det var ikke for at spille helt eller noget. Hvorfor skulle jeg sidde og spille helt hjemme i stuen? Men jeg har ALTID røget.

M: Hvad tror du, at dem fra din skole syntes var spændende ved det, at du røg? P: Altså de troede, at jeg ikke måtte ryge. De troede, at jeg bare sad og fortalte, at nu har skolelæreren taget dem(Smøgerne). Og at jeg sagde, at jeg skal have min smøg tilbage. Og at jeg ville sidde og spille blærerøv. Men jeg fik en seddel med, og så fik jeg mine smøger.

Min far købte smøger til mig. Min morkøbte smøger til mig. Altså ikke i store mængder. Han kunne da godt komme hjem. Her knægt, der er en smøg. Det var nogle, han havde fundet. For dengang der var han stoppet. M: Hvad fik ham til at stoppe? P:”Hvorfor skal jeg det(Ryge)? Det er noget pjat. Og jeg kan ikke få vejret så godt, og det smager jo ikke af noget.” Så han lagde smøgerne fra den ene dag til den anden. Han røg pibe, cigarer og cerutter. Han røg alt, der kunne futtes af! Så sagde han til min mor; ”Nu gider jeg ikke ryge mere. Det er noget pjat. Smid det hele ud!” Det gjorde hun ikke. Hun gemte det, - lidt. Han kom aldrig mere til at ryge, så jeg fik smøgerne. Han holdt op fra den ene dag til den anden. B: Han tog en kold tyrker, som det hedder i dag. Men det hed det jo ikke dengang. Han kom sådan en gang om året cirka og sagde: ”Kan jeg få en smøg, knægt?” Så pattede han på den, - sådan cirka halvdelen. Så spyttede han og sagde, at det smager ad helvede til. Sådan

vendte han sig af med det. Fra den ene dag til den anden. Og jeg har aldrig fået at vide, at jeg var et dumt svin, at jeg røg. Han har bare sagt, at jeg var dum. Og det sagde min mor for øvrigt også, fordi hun røg slet ikke.

M: Vidste du, at det var usundt at ryge? P: Det har jeg faktisk vidst lige fra starten. For det har jeg hørt. Altså folk der ryger, det er sgu ikke godt. Det er ikke sundt. Og det har jeg jo hørt. Lad vær’ at ryge. Og dem der ryger, der sker en masse, og dem der ikke ryger der sker… Det ved jeg ikke, men jeg har altid fået at vide, at det var noget lort, og hold dig væk fra det, men jeg har ikke lyttet efter. M: Per, hvorfor lyttede du ikke efter? P: Jamen, hvis jeg ikke røg dengang og vi var en seks/syv kammerater, og de fem af dem røg, og jeg ikke røg. Hvad så? Så kunne jeg jo sætte mig over i et hjørne og passe dig selv. ”Sæt dig derhen. Kan du ikke se, at vi ryger?” Jeg skulle da være med! Sammen med de andre der røg. Når de røg så skulle jeg da også ryge, selvfølgelig skulle jeg da det. Hvorfor skulle jeg sidde henne i det ene hjørne og kede mig. Jeg syntes ikke, at det smagte godt. Jeg syntes faktisk, at det smagte ad helvede til. Og jeg hostede og hakkede. Men det var for at være med. Sammen med de andre. Ellers blev du sat hen i et hjørne. Hvis de ku’ ryge, ku’ jeg fan’me også!

M: Hvornår ryger man den bedste cigaret? B: Det er altid til morgenkaffen. Når du spiser din morgenmad og drikker din morgenkaffe, så er det nummer et at få en smøg. P: Så får du din morgenmad og en kop kaffe. Så har du spist det. Når du så skal have nummer to kop kaffe, så skal du have en smøg. Og det skal være til nummer to kop kaffe, hvis man drikker det. Du skal spise først. Du skal ikke stå op om morgenen og starte med at ryge. Du skal have din morgenmad og den ene kop kaffe. Det er den bedste smøg i verden. B: Det er nummer et!

M: Hvorfor skal man spise først? P: Fordi jeg har hørt, at det er usundt at tage en smøg inden man får noget ned. Det er også usundt at ryge. Det ved jeg godt. Men du får mig ikke til at ryge, inden jeg har fået noget mad ned. Før ryger jeg ikke! Det er usundt. Og der holder jeg altså. Det er også usundt at ryge, men det overholder jeg ikke. Det skal man have lov til. Du får mig ikke til at tænde min smøg før morgenmad og kaffe.

(Jeg får tilbudt en smøg, og finder det uhøfligt at takke nej. Jeg vælger at tage imod den, da det ellers ville ændre stemningen og situationen i interviewet. Dette gør jeg med min etnografiske metode in mente. Her får jeg at vide, at det er en god cigaret, og at den er hjemmerullet.) P: Jeg kan bedre lide hjemmerullede, de er lidt stærkere synes jeg, men jeg ryger mindre(Færre) af dem.

M: Er det derfor, at du bedst kan lide dem? P: Ja, for de smager bedre. Der er sådan lidt mere…(smager efter ord). – hvis jeg køber tyve smøger og hvis jeg har tyve hjemmerullede. De holder noget længere. Ikke så meget længere, men noget. Hjemmerullede de kan holde. Der kan jeg nøjes med 40 om dagen. Hvis jeg skulle have købesmøger, så nåede jeg nok op på 60. Jeg sidder ikke og spekulerer over, om jeg tænder eller slukker en. Men jeg ryger flere købecigaretter end hjemmerullede. Og det gør jeg bare uden at tælle dem. Men jeg ryger mindre hjemmerullede og det gør Bente også. B: Det er rigtigt. Efter de er steget her sidste gang. Vi ruller jo altid, når vi er hjemme. Så ruller vi altid vores cigaretter selv. Det blev vi enige om. Nu skal det være løgn, man sparer sgu mange penge. P: Men før gik vi på værtshus og så købte vi dem. Og uden at se sig om, fik vi røget 60. Du lægger ikke mærke til det. B: Det har jeg sgu aldrig nået! At ryge 60! Men vi kan lukke nummer tre pakke op nogle gange, men jeg har aldrig prøvet at ryge nummer tre pakke. Men det er sgu også meget, ikk’?

M: Priserne er jo blevet sat op her på det sidste. Er det noget, I tænker over? B: Det gjorde vi den her gang. Så kunne vi jo lige så godt købe tobak. P: Vi har et fast beløb til smøger hver måned. Sådan ca. Og det er på 1100 kroner om måneden. Til os begge to. Det er til tobak og filter. Når vi så tog hjemmerullede med på værtshus, så røg vi dem. Så var der ikke flere af dem, så vi gik over og købte nogle(Ved bardisken). Og det blev så et eller andet beløb, så nu prøver vi det(At lade være med at købe i baren). Og nu køber vi for ca 1700 kroner om året. Det er tobak og papir. Prisen er den samme, men nu køber vi ikke i byen mere. M: Kunne I forstille jer at stoppe,fordi det blev for dyrt? P: Nej! B: Nej, det tror jeg ikke. Så skulle det være hvis vi går hen og får luftbesvær eller noget. Nu kan man ikke få luft mere. Men så kommer det nok af sig selv, vil jeg tro. P: Hvis jeg skal holde op med at ryge, skal det være fordi, jeg ikke kan få luft eller sådan noget. Om en pakke smøger koster 50 eller 60, ja eller for min skyld 75 kroner. Prisen den har ikke noget at sige. Jeg skulle nok få penge til det. Og det har jeg også. Jeg spekulerer ikke på, hvad smøgerne koster. Det gør jeg ikke.

M: Vi tænker jo på folkesundhedsvidenskab, at vi hellere må sætte dem op hvis vi skal have folk til at ryge mindre. B: Det synes jeg da er fint nok, men folk der genre vil ryge og kan lide at ryge, de bliver ikke stoppet af det. Så skal man gå hen og blive syg eller sådan noget. Det vil jeg da ikke sige, at jeg ikke gør, hvis jeg bliver syg. P: Så holder jeg da også op, men sætter I smøger op til 75 kroner, sætter jeg ikke mit forbrug ned. Jeg sætter det ikke op, men heller ikke ned. Jeg skal nok hente penge til det. Uden at jeg

går og spekulerer på, at nu kan jeg ikke spise, nu får du ikke det ene eller det andet. Det har ikke noget med penge at gøre. Sæt dem op til 100 kroner. B: Det får vi jo altid alligevel. Vi har to dybfrysere derhjemme, de bugner. M: Tror I, at der var nogen, der kunne finde på at sætte dem så meget op? P: Jeg siger, at for min skyld må de sætte smøgerne op til 100 kroner pakken. Jeg synes, at det ville være noget lort, det synes jeg. B: Det er jo logik jo. P: Men jeg vil ikke ryge hverken mere eller mindre. Jeg vil ryge, hvad jeg ryger nu. Og tænker ikke på pengene, for vi har pengene til det. Det skal vi nok få. Og spekulerer aldrig på det. Jo, den første dag man går ned og køber en pakke smøger, og den er steget 5 kroner, tænker man, hvad fan’ er den nu steget? Jamen, otte dage efter… B: Så har man sgu glemt det. Så koster det jo bare det.

M: Nu spurgte jeg før til den bedste smøg. Er der også en, der er den værste? P: Den har jeg ikke fået endnu. Det har jeg altså ikke. Man kan jo godt sige desværre, men den har jeg ikke fået. Hvor jeg tænder en smøg og siger nej. Men den bedste er efter morgenkaffen. Og den værste har jeg nok til gode. Det kan da være en dag, at man tager en smøg og tænker fy for helvede. Og bliver syg og dårlig. Er det så smøgen skyld eller noget andet. Er det så smøgens skyld? Det kan jeg ikke fortælle dig. Jeg har aldrig fået en smøg, der ikke var god.

M: Er der steder, hvor I ikke ville have lyst til at ryge nu? B: Det er når man går ud og spiser, og man ikke må ryge, men hvis man så tænder en smøg, ikk? Og derfor er det meget sjælden at vi går i byen og spiser, fordi man må jo ikke ryge nogle steder. Hvis vi går i byen og spiser, så er det om sommeren, hvor man kan sidde ude. For der har man lov at ryge. Vi går ikke så meget ud, som vi gjorde før i tiden. P: Vi går mindre i byen. Før kunne du tænde en smøg, når du var færdig,- stille og roligt. Så fik man en kop kaffe og når jeg så skal til at tænde, kommer der en og siger:” Det må du ikke! Rejs dig op!” Og så skal man løbe frem og tilbage(ind og ud af restauranten). Vi går mindre ud. Det gider vi ikke mere. B: Det er ikke så hyggeligt mere. P: Det er røvkedeligt. Fordi ikke må få en smøg bagefter. B: Når man nu skal have en kop kaffe eller en cappuccino eller en lille en, så skal der en smøg til. Men det har man slet ikke lyst til, når man ikke må ryge. P: Så står kaffen derinde og bliver pissekold. Og så skal du stå der udenfor, og så ind igen… B: … Det gider vi ikke!.

M: Tror I, der er andre der har det sådan? B: Ja, det er alt for besværligt. Det tror jeg virkeligt. P: Mange af dem jeg kender, som ryger, de gider det ikke. De har det på samme måde som os.

100

Og så siger vi: ”Skal vi så ikke holde noget hjemme hos os, eller hos de andre?” Der må vi sku da ryge. ”Skal vi ikke lave noget mad hjemme hos os og sidde og hygge,- måke få en lille en?” Der er man fri for at rende ind og ud af døren. Og de vil hellere sidde privat derhjemme og ryge. Der må vi ryge, så vi er fri for at fise ind og ud af døren. Jeg ryger ikke mindre. Jeg ryger heller ikke mere, men det irriterer mig bare ad helvede til, at det halve af tiden jeg er ude og spise, der skal jeg stå ude på gaden. Fordi jeg skal have en smøg ind i mellem. Ind igen og så ud igen og så ind igen igen….. Når vi er fire ude og spise, så går vi to og to. Altså skiftes til at spise, og der er sgu ikke meget hygge ved det. For vores vedkommende og nogle af dem vi kender, der er det ødelagt. Fuldstændigt! Der hjemme må vi ryge uden, at der er nogle, der siger noget. Vi går mindre i byen, end vi gjorde før. Eller også skal vi sidde om sommeren ude i ”De små haver”.

M: Når man så skal sidde udenfor synes I så, at folk er begyndt at lægge mere mærke til, om man ryger? P: Ja! De glor på en, som om man kommer fra en anden planet. Det gør du fuldstændigt. Så når jeg tænder en smøg, når jeg er ude i dag, så er det som: Nåh ja. Det må I undskylde, - jeg er en af de her fortabte, som hverken må det ene eller det andet, men jeg gør det sgu alligevel. Det er rigtigt, folk ser ned på os i dag, os der ryger. B: - Det har jeg det helt fint med. P: Og de er blevet så fanatiske så alle dem, der ikke ryger. Eller ikke alle dem der ikke ryger, men de der er blevet så fanatiske, så jeg synes de skal flyve til månen. Men så skvatter den vel ned. B: Men de mest fanatiske er sjovt nok dem, der har røget. Det er de værste. For dem der aldrig har røget, har altid accepteret, at der var folk der røg. Men dem der er stoppet med at ryge, - jeg tør vædde med, at de sidder og savner den der smøg ad helvede til, og de misunder os ad helvede til. Det er dem, der er mest forargede. Det er ikke engang løgn. Det kan jeg love dig.

M: Er det noget, I kan mærke? B: Det kan jeg love dig! Det er de værste. P: Dem der har røget før; og vi tænder en smøg, det er dem der laver mest ballade. Og jeg tænker; jamen, du har da selv røget for fan’. B: Men når man en enkelt gang møder nogle som aldrig har røget, de siger: Jamen, I skal da ryge lige så tosset I vil. Det gør ikke os noget, siger de så altid. Det er de der hellige, der er blevet frelste. Det er de værste. ................................................................... M: Kan du prøve at forklare, hvad du mener med frelste? 43 33 P: ”Når jeg kan, så kan du vel også.” Men jeg vil ikke. Nåh, er du sådan én. Så kigger de ned på en, fordi man ryger. De kan blive hellige i løbet af otte dage. Det er de værste. Hvis der er 10, der har holdt op med at ryge, så skal de 8 nok lære os om, hvad der er bedst for os. Og de sidste 2

101

de er ligeglade. B: Nu er de jo frelste ikke, og så vil de gerne frelse os andre også. Det er den eneste grund jeg kan forestille mig for at de gør det. P: De er lige som at gå i kirke, tror jeg. Det må de selv om. Der er og nogle der har fået at vide at de skal holde op. Der sidder jo blandt andet en hernede, som har fået at vide, at han ikke må ryge. Han bliver syg af det. Så vil han have, at vi andre skal være frelste også. Når han ikke må ryge, så må vi heller ikke. Vi skal sgu nok holde op, når vi får at vide, ,at den ikke går længere. B: Det kommer af sig selv. M: Giver det jer lyst til at stoppe? P: Næ, jeg sidder og kigger på dem og tænker: Hvad fan’ du er en tøsedreng. Du kan ikke tåle at ryge. Det skal da ikke gå ud over os andre. En dag bliver jeg måske en tøsedreng, der ikke kan ryge mere. Jeg kigger ikke ned på folk, der ikke ryger. Overhovedet ikke. B: Det må folk jo selv om, og derfor mener jeg, at det også må være den modsatte vej. Det må være rimeligt. P: Når jeg hører i radioen, hvor der kommer alle de her frelste mennesker. Fra Røde Kors og hvor fan’ de kommer fra, ja og Kræftens Bekæmpelse. Så kæfter de op. Så vil jeg da sige til sådan en, der står der: ”Nå, nu ryger jeg, og jeg drikker. Men hvad så hvis jeg vejer 215 kg?”(Det gør P ikke. Han har en ret normal kropsvægt). Er det bedre eller er det værre? Det er jo dyrt at være på hospitalet med sådan nogle rygere. Men det koster vel lige så meget at få sådan et stort fedt læs ind på 220 kg? Hvis de skal opereres for det ene og det andet. Kan det så ikke være lige meget, hvem der koster det ene og det andet? Det synes jeg. Så vil jeg have lov at ryge. Og dem der vil være tykke og fede, det må de gerne. Det koster nogle penge, hvad så? Om de bruger 100.000 på mig pga. fedme eller om det er noget andet. Kan det ikke være lige meget? Det synes jeg.

M: Blander folk sig mere i rygning end i om man fx spiser sundt? B: Ja og det irriterer mig. Der kommer alle de der sundhedsapostle. Nu er det usundt at spise smør, nu må man ikke drikke mælk… Og vi har bare sagt:” Nå?” Og spist det vi synes. P: Og når man ikke gider høre på dem, så skruer vi bare fjernsynet til en anden kanal. Når de siger: ”Det er usundt at ryge”.- siger jeg: ”Skal vi ikke tage en til smøg? Jo, vi tager en til”. B: Men vi spiser sundt. (Jeg får en længere snak om sundt fedt.) M: Tror I, at den her lov som siger, at man ikke må ryge på værtshuse… tror I, at den gør, at der er nogle, der får endnu mindre lyst til at stoppe? Jo, mere man får at vide, at der er noget, man ikke har lov til… B: Jamen jeg bliver sgu da helt ”Arrggh”, alle de Sundhedsapostle! Det gider vi sgu ikke at blive ved med at høre på. P: Hvis det stod til mig. Det gør det ikke. Jeg ser på dem som om, det er nogle, der ikke har noget at lave. De sidder og finder ud af det ene eller det andet. De skal ud og have et rigtigt arbejde.

102

B: Øhhjj! Det er det mest utrolige, man har fået at vide gennem alle de år. Alle de der sundhedsapostle, dem kan de godt afskedige hele bundtet. P: Så kan jeg gøre som det passer mig. Lad folk spise,hvad de vil, og lad mig gøre, som jeg vil. Jeg siger, hvis ikke de kan holde det for dem selv. Jeg bliver pisseirriteret over at høre dem. Det gør jeg. Jeg bliver lidt irriteret over at høre alt det der. Det er sgu sørgeligt at sige det, men det gør jeg. Alt det der. M: Tror I, at der bliver en større forskel på folk som ryger og folk, der ikke ryger, at der bliver snakket så meget om det(rygning)? P: Ja. Jeg bliver da pissesur, når jeg hører det der. Hver gang der kommer en og skal rette på mig, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må. Så siger jeg til B:”Skal vi ikke gå ud og tage en ostemad med smør?” bare for at irritere dem, de kan ikke høre det vel, de er jo i fjernsynet, bare for at irritere dem. Og når de så siger, at jeg ikke må ryge, så siger jeg til B:” Vi tænder en ekstra smøg. De skal sgu ikke bestemme”. B: Det er altså ikke småting, vi har hørt igennem årene. Nu er det usundt at spise det eller det. Måske en måned efter så passede det ikke alligevel. Så vi spiser og drikker, det vi har lyst til. Det er meget nemmere. For vi ville blive idioter af at følge det der slavisk. P: Det virker modsat på B og mig. B: Vi gør, som vi plejer. P: De kan snakke fra nu af og til jule aften, vi gør som vi altid har gjort, og det bliver vi ved med. Så længe vi kan. B: De skal ikke komme med nogle løftede pegefinger til os. Vi ignorerer dem bare, det er meget nemmere. M: Kan I huske en situation, hvor der var en, der kom med en løftet pegefinger? Ham der sidder der oppe med den røde trøje……..

M: Er der folk, der bliver væk, fordi man må ryge her(Nørrehus)? P: Ja det er der, men jeg tror ikke, det er ret mange. Men til gengæld kommer der mange der, når de kommer ind, spørger; ”Må man ryge her?” Så der kommer flere her på de små værtshuse, hvor man må ryge. Der kommer flere her! Fordi der ikke er så mange steder, man må ryge længere. Der kommer også folk der siger: Uhhaa, ihh det er forfærdeligt. Til dem siger vi; ”Vil du så lukke døren på vej ud? Farvel”. B: Der er flere, der siger, at de er heldige, at de fandt et sted, hvor man må ryge, end der er folk, der går igen. Der kommer flere. Det gør der her og på det rene glas. M: Er det begyndt at betyde mere om folk ryger eller ej? Ja. Vi holder lidt mere sammen. Og siger her må du ryge. Så kommer vi her. Det gør vi. Så rotter

103

vi os lidt sammen. Hvis jeg kommer ind et sted for at købe en øl og jeg får at vide, at jeg ikke må ryge. Så drikker jeg den lidt hurtig og så går jeg ud og finder et rigtigt værtshus. Vi holder mere sammen. M: Rygning blevet noget man taler om; et samtaleemne? B: Ja, det har det være igennem flere år. Lige siden at de begyndte på alt det der. M: Hvis I skulle prøve at beskrive en sundhedsapostel, I har jo nævnt dem flere gange. Hvordan er de så? P: Røvirriterende! Jeg mødte engang en inde på Hovedbanen. En kælling. Ja, undskyld jeg siger en kælling. Vi går ned på Hovedbanen og ned på perronen og venter på toget. Og der står vi så og tænder en smøg. Og så sidder der en dame på en bænk. Og hun rejste sig op og sagde ”puuhhaa”, og så gik hun. Der var vi helt væk i hendes øjne. Og tænk sig, der er jo åbent! Hun blev helt blå i hovedet af arrigskab. Og der måtte man ryge dernede, det var dengang. Dengang var det ikke noget, vi tænkte på. B: Og hun nedstirrede os simpelthen! M: Er det men det bliver værre og værre. P: Nu går jeg og ryger på gaden. Det bliver jeg ved med. Jeg møder mange mennesker, der går og glor på mig. Ja, jeg ved godt, at jeg er en af de faldne der ryger, jeg ved det, jeg ved det! Men før i tiden var der ikke nogle, der lage mærke til det. I dag der er mange, der kigger på en. Der er flere og flere der glor på en end, der var før. Hvis du gik med en smøg før, lagde de altså ikke mærke til det. Det gør de altså i dag. Du må hellere gå med en bajer i hånden. Det gør ikke noget, men at tænde en smøg. Det er næsten jordens undergang for dem. B: Jeg synes, det er underligt. P: Jeg ved godt, at jeg er falden. Jeg ved det, jeg ved det. Og det bliver værre og værre. Men bare for at irritere dem, så tænder jeg sgu en smøg til. Det gør jeg. Bare for at irritere de dér, der kigger ned på mig. Jeg laver ikke noget ballade andet sted, men det(at tænde en smøg), det gør jeg bare for at irritere. M: Giver det jer mere lyst til at ryge? B: Ja! Måske lidt for at provokere.

Interview 2: Grethe G: Jeg synes, det er helt i orden, at der er forbud mod rygning mange steder, for man skal tage hensyn til hinanden. Men jeg synes til gengæld også, at det er helt i orden, hvis nogle af os har nogle steder, hvor man ved at folk ryger. Altså som det her sted. For så kan folk holde snotten væk, undskyld jeg siger det. Men man skal tage hensyn på restauranter og alle offentlige steder.

104

Men hvis man laver sådan nogle små steder som det her, hvor folk må komme ind og ryge. Så synes jeg altså ikke at folk skal forbyde det. Det synes jeg ikke. Men alle andre steder. Jeg ryger ikke en gang hjemme i min egen lejlighed. Jeg kan ikke lide lugten af røg. I tøj og ting og sager. Og man skal tage hensyn til børnene og osv. M: Men når du ikke ryger derhjemme, hvad gør så, at du ryger her? G: Det er fordi det er lovligt og legalt. M: Er det også lidt hyggeligt? G: Det er det da også. Det sjove er, at jeg da kan huske dengang inde på arbejdet, hvor det blev forbudt og ryge. Så vi stillede os udenfor eller i rygerum, og alle dem der ikke røg, de fes altid efter og stod i den der røg for at finde ud af, hvad der skete. Det virkede fuldstændigt absurd på os. M: Jeg prøver jo at finde ud af, hvad det betyder for folk at ryge…. G: Ved du hvad. Alle der ryger ved, at det er totalt åndsvagt. Og jeg har været holdt op. Og holdt op i otte måneder. Jeg ønsker hele tiden at stoppe, for jeg ved hvor dumt det er. Men et eller andet sted, så har det ikke lige lykkedes mig, det må jeg jo så sige. M: Hvorfor tror du ikke det? G: Det er en eller anden lille djævel, der sidder nede i en og protesterer mod det, som man egentligt godt ved, er det rigtige. Jeg kan ikke forklare det med andet end, at det er noget psykisk. Jeg holdt op med at ryge og fik så nogle andre piller jeg skulle tage. Det der så skete med mig der var, at jeg blev chokoladenarkoman i stedet for. Jeg stod op midt om natten og gik ned i Seven/Eleven og købte chokolade. Jeg tog, jeg ved ikke hvor mange kilo på i løbet af tre måneder og det var altså mere ubehageligt end de der smøger. Det gik så voldsomt! Den kemi oppe i min hjerne den slog altså klik på en eller anden måde. Der hvor jeg skulle holde op med at ryge, der blev det bare et andet stof. Sådan virkede det på mig og det kostede tusind kroner at få de der. Jeg prøvede hypnose og det var fantastisk. Der holdt jeg op i nogle måneder også, men begyndte så igen. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg foragter mig selv for det. For jeg ved hvor åndsvagt det er. Jeg kan mærke det på min lungefunktion. Og jeg vil ikke have KOL. M: Så det der gør, at du har lyst til at stoppe, er det din sundhed? G: Det er mit helbred! Det har jeg altid vidst. Jeg er uddannet SOSU-assistent, så det kommer ikke bag på mig det der. M: Oplever du, at der er mere snak om, at man skal stoppe med at ryge? G: Ja ja, selvfølgeligt er der det. Jo, det er der da. De snakker jo hele tiden om det, og værtshusene de senere år er jo blevet lukket. Der er rygeforbud. Men der er det jo så igen, at jeg griner lidt af hykleriet med nanopartikler osv. Selvfølgeligt er det idiotisk at folk gør skade på sig selv, men uforvarende mennesker der køber lejetøj bliver sterile. Og nu vil de endda have at folk, der ikke kan få børn skal betale for det selv. Og de er totalt uforskyldt i, at de har fået det lort ind i kroppen via deres tryk på trøjer og hvad det ellers kan være. Altså det er så himmelråbende politisk, opportunt at se noget, man kan gribe fat i og ligesom forbyde. Vores samfund er efter hånden ved at blive regler, regler, regler. Altså når vi ikke ryger mere, hvad finder de så på? Og

105

selvfølgelig er det usundt at ryge, det kan vi slet ikke komme udenom. M: Men det lyder jo næsten som om, at du oplever en slags sundheds-hetz. G: Det er jo meget oplagt at kaste sig over rygning. Men nu er der også det med fedt. Altså der har jo været det ene og det andet. Så har men fået at vide at kaffe var sådan og sådan. Nu er det lige pludseligt noget med druesukker og koffein der er godt sammen eller hvad det nu er. Til sidst får man sådan en overbærenhed og det er meget farligt. For så er der det ene, der er farligt og det andet, der er farligt og farligt, farligt, farligt. De udtaler sig eksperterne osv. Og nogle gange kan man jo med sin sunde fornuft sige sig selv, at grønsager er sundt. Og det med fedt flæsk… altså selvfølgeligt er det usundt at være overvægtig. Amen tingene kan sige sig selv. Altså hvad søren skal jeg sige om det… jeg synes bare efterhånden, at det bliver sådan bum bum bum. Den regel for det og den regel for det. Til sidst kan man næsten give dem fuckfingeren. Og det er ikke bare inden for skolesystemet. Det er hele vejen igennem. Det bliver mere og mere reguleret. Og rygning så kommer ind i det, jeg ved godt, at det er åndsvagt(det at ryge), men jeg synes bare ikke at de gør noget ved (det )der, hvor de reelle problemer er. Altså nu er det nye det med fedtprocent i kød. Det er jo totalt latterligt! Når de ikke engang tager det kød stykke du kan købe i butikken. De tager hele dyret og siger, at grisen har så og så meget fedt. Det skærer vi så ud i portioner. Og selvom noget af fedtet er skåret af, når du køber det, så tæller det alligevel med, så du skal betale skat af det. Det er jo for at få penge i kassen. Og det er vildledning af forbrugerne. Altså det eneste man får, når man bliver ældre som mig, det er er en fuck-finger til systemet og deres regler. Fordi de er ude på, at der skal penge i kassen. M: Kan du give et eksempel på, hvornår du tænker, nu er det for meget? G: Det har jeg sku tænkt i mange år! Jeg har fulgt med i politik i mange år. Måske mere intenst end mange andre, fordi problemet er, at du får ikke og et at vide hvis du ser tv-avisen. Du bliver nødt til at læse Information. Du bliver nødt til at gå hjem og høre orientering fra fem til syv og DR2. De beskeder du får i tv-avisen er oplæste tekstbeskeder. Når du tror, at nu kommer der en fornuftig forklaring, så er det slut. Og så slutter de kræft æde mig af på begge kanaler med den samme pandabjørn fra et tysk zoo. Altså jeg føler mig læsterligt røvrendt, når jeg ser det. Desværre er det de fleste mennesker, der lader sig slå til tåls med det der. Og tror at de er velinformeret. Og jeg er så sur på deres vegne. Altså jeg har levet af at oversætte bøger i mange år,- jeg har en bachelor i engelsk og læste på universitet i Frankrig. Og har oversat mere end 250/260 bøger om faglitteratur for et forlag. Skolebøger for børn. Så det har været det bedste for mig. M: Hvornår tænkte du på dig selv, som en der røg? G: Det kan jeg ikke huske…. Det har jeg gjort lige siden at jeg startede med at ryge da jeg var 21 årig, hvor jeg skulle være smart. Men der var det så, at der var en der fortalte mig” ved du hvad Grit? Du gør det forkert, for du inhalerer ikke. Jeg havde røget i nogle år, og det var så min kæreste, han spillede i et skotsk musikband. Han sagde, at jeg ikke inhalerede. Så begyndte jeg på det, og det var faktisk meget ubehageligt. Men jeg kan ikke rigtigt huske det. Det er mange år siden.

106

M: Kan du prøve at beskrive, hvad det vil sige at være ryger? Det kan godt være at spørgsmålet lyder lidt… G:… Taber! Hele min familie.. der er ikke nogle der ryger, og det er virkeligt taber agtigt. Og når jeg var til middag på forlaget så var vi lige fem/seks mennesker, der går ud og ryger, og man føler sig som en taber. M:Hvad er det, der får dig til at føle det? G: Det er svagt psykisk ikke bare at kunne cutte lortet. Jeg ved alt om, hvor åndsvagt det er og derfor føler virkeligt, at det er klamt. M: Den opfattelse er blevet forstærket? G: Ja, ja det er da blevet forstærket siden alle de kampagner begyndte. Ja, det er helt klart. Det var det jo ikke, da jeg startede i begyndelsen af 70’erne. Der snakkede man jo slet ikke om det. Nej det er efter kampagnerne startede, der er det helt klart blevet noget med svag karakter. Og så videre. M: Man må jo gerne ryge på det rene glas, men da man lavede loven om, at man ikke måtte ryge på større værtshuse, ændrede det noget? G: Ja der forstærkede det jo taberrollen, for der blev man virkelig ekskluderet, når man skulle gå ud. Men på den anden side synes jeg, det er eneste fornuftige. Fordi dengang jeg ikke røg, jeg holdt på i nogle måneder, og det at gå ind et sted hvor folk røg… jeg kunne ikke komme ind, mine øjne løb i vand. Jeg måtte gå. Jeg kunne ikke være dér. Så det at sætte sig ind i hvor ubehageligt det er for folk, der ikke ryger, og især børn. Altså folk der ikke ryger, de skal fan’me ikke udsættes for det. Det skal de ikke. Jeg har jo min frie vilje. Hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet må jeg gå. Men jeg bryder mig ikke om, at der kommer nogle og siger, at der ikke må ryges nogle steder. Det synes jeg ikke er okay. M: Hvorfor er det ikke okay? G: Fordi der stadig er nogle idioter som mig og mange gamle folk,der får et socialt samvær. Det er bare lidt kedeligt, at det altid skal ske i forbindelse med bajere. Og det er det efter hånden blevet. Det begrænser faktisk nogle mennesker, der gerne ville møde nogle andre i andre sammenhænge. Men nu er det blevet sådan, at for at ryge og have det behov dækket, så bliver du nødt til at være et sted, hvor der også bliver drukket alkohol. Og den der kombination den synes jeg altså er lidt trist. M: Tror du det at ryge betyder mere for folk hernede nu end før? G: Det er meget forskelligt. Jeg er meget uenig med mange hernede omkring det. Lige såvel som vi er politisk uenige om ting og sager. Altså for nogle er det virkelig liv og død at skulle have lov til at manifestere. Fred være med det. M: Kan du give et eksempel på, hvordan folk gør den slags? G: Nåh ja, altså fyren der, som du snakkede med før, har det der med retten til at ryge. Den er svær den der, fordi hvor meget kan vi gøre skade på os selv og så forvente at samfundet skal betale for de skader, der sker. Men der er det jo igen at jeg snakker om alle de ftalater og nanopartikler folk de bliver udsat for. Når børn bliver sterile af deres lejetøj, så skal vi ikke betale

107

for at hjælpe dem med at få børn. Det hænger ikke sammen for mig. M: Men er der nogle, hvor det kommer til at handle om en ret til at ryge? G: Jamen det er der nogle der mener,at de har et til at ryge alle steder. Dem synes jeg har taget lidt fejl. Fordi der er rigeligt forurening. Men det der med at man ikke må ryge i sin have, fordi røgen driver ind til naboen. Altså det svenske tilfælde. Den virker for mig virkeligt svensk! M: Er der mere af den stemning? G: Ja, ja. Det er klart. Problemet er, at der efterhånden er så mange EU-regler. Så de politikere der sidder derinde, de ved knap nok, hvad de skal bruge deres tid på. I stedet for at sætte sig ned og sige; nu justerer vi alle de love vi har lavet. Og prøver at forenkle dem i stedet for at lave et helvede for de små erhvervsdrivende, så poster de endnu flere love ud til folket. Og endda er høringsfristerne for de love de laver, især Birthe Rønn Hornbech, de er blevet så korte, så det er noget værre lort de laver. Det virker M: Hvordan får det dig til at føle, når der er en, der henvender sig til dig og siger ,at du ikke må ryge? Jeg vil ikke sige at jeg bliver flov, men jeg siger undskyld og det tænkte jeg ikke lige over jeg var ude og flyve og sådan. Altså jeg bliver ikke sådan flov på sådan en flov flov måde. Der er jo ikke noget at diskutere. Jeg troede bare, at det var udenfor. Man havde ikke nogen fordømmelse overfor mig, hvis du forstår hvad jeg mener? Så jeg følte mig heller ikke…. Altså. M: Oplever du nogle gange fordømmelse? G: Usagt. Ja, usagt. M: Prøv at beskrive det. G: Nåh, jamen det kan være i familiesammenhænge, når man lige skal ud. ”Nåhh, skal du ud igen?” Små kommentarer. Man kan fornemme det. Det værste jeg oplevede, det var min lille nevø. Og det er mange, mange år siden. Han sagde: Moster det er farligt at ryge, kan du ikke holde op? ”Nu?” ”Jamen, moster så i morgen?” Jeg husker det lige så tydeligt, for han var jo bare en lille kær dreng. Og det at såre ham ved at gå ud og ryge. Altså han var klar over, hvor åndsvagt det var. Og han holdt af mig. Og han vidste, at det var dumt, det jeg gjorde overfor mig selv. Det var altså klamt. Det var tungt for han ville mig jo det bedste.

G: Hvad der får én til at føle dårlig samvittighed og stadigvæk gøre det, og hvad der får den anden til at sige de kan rende mig i røven, jeg gør hvad der passer mig? Fordi du kan se, vi er ligesom to grupper. Jeg ved ikke, hvad forskellen er? Det har jeg ikke løsningen på, jeg er ikke psykolog. Men hvis du vil gøre det ben hårdt, så er vi sådan to grupper. Dem der siger fuck. Jeg har lov at bestemme selv. Og så os andre der siger, vi ved godt, at det er for dårligt osv., men nogle steder må vi vel være? Problemet spænder jo dybere. For det hænger jo sammen med den forbuds kultur, der er ved at komme. Det hænger jo også sammen med de tanker, man har. Jeg kan godt forstå ham, der siger de kan fuck’e mig, efterhånden. Ligesom det med kød jeg fortalte dig. Hykleriet, hykleriet, hykleriet! Vi tjener masser af skattekroner på det. Der er mange psykologiske aspekter i det. Hvor

108

meget man lige er opmærksom på det ene, og hvad der lige kokser sammen i computer.. i hjernen deroppe. Hvad der får en til sige, nu er det fan’me nok. Og så er der den, dér bryder ind og siger : Det er usundt, det er usundt, det er usundt.

Interview 3: Ove O:(man har altid røget)Hvorfor fan’n skal man ikke have lov nu? Der har vi hvilket svar på det? Det er der ikke ret mange, der kan svare på. Lige fra vores forfædre og alt muligt, der har de røget. Og det er klart at i dag, der får du så mange stoffer i mad og alt muligt. Og det er dér, det kommer fra. Fordi de døde sku ikke af at ryge dengang. Der døde de ikke af at ryge. M: Dengang blev de måske heller ikke så gamle. Det kan være at de døde af altmuligt andet også? Men, nu nævner du selv, at det kan opleves som et had. Hvordan oplever du det? O: Nåh, men altså jeg er ligeglad,- jeg ryger! Jeg kan fortælle en skæg historie, synes jeg selv. Ham der står der ovre bag baren.- Ole. Ham og mig var på ferie. Og der havde jeg ikke røget i to år. Så stod vi på en bar nede på Mallorca. Og så siger jeg : ”Ole giv mig lige en smøg.” Så fik jeg en smøg. Du kan jo spørge ham ad. Nu har jeg røget lige siden. Det er rigtigt! Der havde jeg ikke røget i to år, men det er rigtigt indtil da, havde jeg ikke røget i to år. M: Noget af det jeg har hørt fra andre er, at det ,at man ikke må ryge alle steder, kan føles som om, at man ikke er ønsket. Er det noget, du kender? O: Det er jeg sku lige glad med. Jeg går bare. Hvis jeg ikke må ryge der, så går jeg da bare. Men jeg kan til gengæld også hvis jeg skal ind og spise, fx tre 50 års fødselsdage inde på Steakhouse inde på Vesterbrogade, der måtte man ikke ryge. Men jeg kan lade være med at ryge hele dagen, hvis det skal være. Eller mere hvis jeg vil. Jeg havde ikke nogle problemer med, at jeg sad der og rystede på hænderne eller sådan noget. Eller skulle ud og have en smøg. Næ, sådan har jeg det ikke. Jamen, jeg kan styre det sådan, synes jeg selv. Jeg gør det ikke. M: Du tænker altså på dig selv som ryger, fordi du ryger(altså praksis). Men hvordan tror du, at andre tænker på en der ryger? O: Nåh, men altså hallo! Jeg har da også familie. Jeg har da to knægte en på 47 og en på 44. Og de siger: ”Far for helvede! Dit tøj lugter af røg!” Det siger den ene, men den anden siger ikke noget. Men når jeg er ude hos dem, så går jeg udenfor for at ryge. Sådan er jeg. Jeg ryger ikke inde i deres hus. Det gjorde jeg før i tiden, men altså… de vil helst have, at jeg går udenfor. Men det har jeg ikke nogle problemer med. M: Så det er fint nok? Men nu hvor man ikke må ryge så mange steder, så kommer rygere oftere de steder, hvor man godt må ryge. Tror du, at det gør at rygere finder mere sammen. O: Ja, helt sikkert! Hvis der er nogle få steder. Der må jo kun være et vist antal kvadratmeter for at man må ryge. Så der er klart. Sådan vil det hele tiden være. Man vil jo holde sammen på en eller anden måde. M: Tror du rygere holder sammen?

109

Hhhmmm… nej, det tror jeg sku ikke. De kommer bare der, hvor det er, man må ryge. Nej, jeg tror ikke, at vi kommer mere sammen, men jeg har jo nogle kammerater, der ikke ryger, og selv om det, må vi godt ryge hjemme hos ham. Og der er ikke nogle problemer, for han kan godt klare det. Det andet(der hvor man ikke må ryge). Det er meget tæt på hysteri. Mener jeg! M: Kan du give nogle eksempler på, hvad der er tæt på hysteri? O: Det kan jeg da godt. Hvis der nu sidder en og siger: ”Sidder du og oser mig lige og i hovedet!?” ”Nej det gør jeg ikke, jeg puster den anden vej.” Men de føler, dem der ikke er rygere, de føler, at nu går det sku ud over dem. Men hvis jeg nu puster den anden vej. Jeg tager da fx ikke en cigarret nu, og puster dig i hovedet. Forstår du, hvad jeg mener? Hvis jeg sidder og snakker med en, der ikke ryger. Det er faktisk lige meget om de ryger eller ej. Man puster aldrig sådan noget i hovedet på folk. Så puster man det den anden vej. M: Synes du, at det har taget lidt overhånd, det at man ikke må ryge over det hele. O: Ja, det har det. Det har taget overhånd. M: Hvordan opleves det? O: Der er da ingen normale mennesker, der sidder og puster hinanden i hovedet. Men man skal da have lov til at ryge sig en smøg, hvis man har lyst til det. M: Så steder hvor man ikke må ryge…? O: …man kommer bare ikke dér. M: Synes du, at det går ud over noget frihed? O: Det gør det! Fordi det er da godt nok, at vi har det skide godt herhjemme, men der bliver lagt låg over nogle borgere.- som ryger. Hvem skal bestemme det? Er det regeringen derinde(peger mod centrum af Kbh.)? Eller er det os selv? M: Synes du, at det er at bestemme over for meget? O: Ja, nu er det lige ved. Hvis det stod til dem, skulle de bestemme, hvornår man skal gå på toilettet. M: Ja, der er meget der skal reguleres. O: Men jeg forstår det godt. For der er mange der dør af kræft og så noget. Begge mine forældre døde af kræft. Det var ikke af rygning. Men min far han havde kræft. Han havde aldrig røget. Men på de sidste måneder, - det bedste han viste, ved du hvad det var? Det var en af de der Wilhelm, hed de vidst nok. Det var en af de der store cigarer nede fra Holdland. Det dulmede ham. Det dulmede ham simpelthen. Vi havde ham derhjemme, fordi han ikke kunne fordrage at ligge på hospitalet. Vi havde ham derhjemme, og så fik han lige en af dem hver aften. Der kom sygeplejesker og gav ham indsprøjtninger, uha uha uha. Det var ikke sjovt. Men altså den der, den hjalp. M: Det at ryge er jo en ting, men hvornår er det bedst? Kan du give et eksempel på, hvornår en smøg er allerbedst? O: Ja, hvornår er den bedst? Det ved jeg sku ikke rigtigt… en gang imellem er det om morgenen. Når man vågner. Du står op, og så tager sig en smøg. Så er den sku god.

110

M: Hvornår er den så værst? O: Hvis der er allerværst, - så lader man vær’. Ja, ja, så slukker man den igen. ’ M: Hvornår kunne det så være? O: Jamen, altså her i formiddags sad jeg derhjemme. Den synes jeg sku ikke det smagte god, så jeg lod den stå en halv time. M: Hvad er det, der gør det? Smagen? O: Jeg synes bare ikke, at den var lige på plads nu. Det er svært at forklare, men den var ikke lige på plads. Så jeg slukkede den. M: Jeg tænkte på, om du har lagt mærke til, om du ryger mindre, når du er udenfor nu? O: Når man går på gaden, ryger jeg ikke ret meget. Meget lidt! Jo, jeg kan godt stille mig op ved et busstoppested, hvis det varer ti minutter. Så kan jeg godt tage en smøg. Men jeg går ikke på gade med en smøg. M: Er det noget, der har ændret sig? O: Nej, det synes jeg sådan set ikke, men jeg er måske mærkelig, fordi det kan da godt være, at hvis det mærke, jeg ryger, en dag måske ryger op på 50 kr., at jeg stopper. Det kan godt være, men jeg kan godt lide at ryge. Min kæreste kan ikke lide det. Hun bryder ikke om det. Men det gør hun ikke, men jeg ryger da alligevel.- jeg må gerne. Jeg har sagt; ”Så kan jeg da bare sætte mig ud”. Men hun siger; ”du bliver bare her”. Og nu har vi da været samme i fem, seks år. Men jeg tror nok, at jeg på et eller andet tidspunkt gør det igen. Så siger jeg halløjsa Kurt(ikke hans navn, bare et udtryk): Nu bliver du lige hjemme et par dage. Så ryger du ikke mere. M: Du har jo stoppet et par gange. Hvad er det så, der får dig til at vælge at stoppe med at ryge? O: Det er noget indre. Det er noget helt indre, der gør det, ikk? Det værste jeg man ved, eller jeg ved. Det er fan’me pres udefra. Forstår du, hvad jeg mener? Hvis hele familien siger: ”Hold op med at ryge!” Det siger de ikke til mig. Men det værste der findes det er pres. Og så hvis der er gået et stykke tid, hvor der ikke har været noget pres. Så kan man godt gå og sådan tænke sig lidt om. Og jeg tror, at der er en på vej. Jamen, der er noget. Fx min kæreste hun presser engang i mellem. Men så siger jeg; ”Nu må du holde op! Fordi det går stille og roligt nu.” Ja, vi har det skægt med det. M: Hvordan starter sådan en fornemmelse? O: Det siger bare bum! Det er lige pludseligt, så er det færdigt arbejde. M: Men hvis du kan mærke, at det er sådan lidt under opsejling nu? O: Der er noget på vej. Det er ikke et nytårsforsæt eller noget. Den slags kommer ikke for mig af, men der er noget undervejs, synes jeg selv. M: Når du nu nævner pres. Hvor kommer det så fra? Er det fra folk, du kender? O: Ja, det er det jo normalt. Hvem fan’ skal ellers sige det til en? M: Man kan jo høre mange steder fra, at man skal stoppe med at ryge. O: Nåh, men det tager jeg mig overhovedet ikke af. Heller ikke det der står på den pakke der(En cigaretpakke der ligger foran os). Det gør jeg altså ikke. Nej det gør jeg ikke. Det er jeg kommet over. Der nogen der siger, at man får….. Nu er jeg næsten 69. De siger jo, at det her ikke

111

kommer ud af lungerne får efter 7/8 år. Det er der nogle der siger. Hvad fan’, lever jeg når jeg 76? M: På mit studie snakker vi jo meget om, hvordan man kan få folk til at leve længere. Når du ryger, er det så noget du tænker på? Jeg må hellere stoppe med at ryge, for jeg vil gerne blive 82 fx? O: Nej! Nej, nej… Det gør jeg kræft æde mig aldrig. Skål(Løfter sin øl og skåler grinende med mig)! Nu snakker jeg om mine forældre igen. De blev 53 begge to. Nej, det var ikke ret meget. Og jeg spekulerede over i mine unge dage; du bliver ikke 50 mand. Men det er jeg jo blevet(griner). Men det er rigtigt. Det spekulerer jeg ikke på. M: På FSV er det jo noget, vi synes er vigtigt, men det er måske ikke sådan, alle tænker? O: Nej, det er det måske ikke. Men det kommer jo an på, hvordan ens psyke har været. Jeg holdt først op med at arbejde for et par år siden. Først var jeg snedker. Udlært møbelsnedker. Eller det vil sige, udlært det bliver man aldrig, men man får et svendebrev. Der arbejdede jeg i mange år. Og så senere, mens jeg arbejdede med det, så fik jeg noget astma. Der røg jeg sku heller ikke. Så gik jeg ind for tjenerfaget. Og der var en gammel kammerat, der havde åbnet et værtshus. Og så var min kone og jeg ude og se på det. Og fik vi os en sludder om det, og så holdt jeg op som snedker der, hvor jeg havde fået astma. Og så startede jeg dér, og var der i fem trekvart år. Det var på en bodega. Der røg man jo også Det var ude i Glostrup. Så blev jeg sku uvenner med mesteren derude. Så tog jeg et kursus indenfor tjener faget.- Jeg tog 4, så jeg har arbejdet i Frederiksbergs Rådhuskælder og i De Små Haver. Der har jeg været i 17 år. Så jeg er ikke sådan en af dem, der har feset frem og tilbage fra job til job. Nu tager jeg lige en smøg. M: Når man snakker om det at ryge, snakker man også tit om sundt og usundt. Skal man stoppe eller ikke stoppe? Det handler meget om sundhed. Og så tænker jeg, at nu hvor du ryger, er der så andre ting du har gjort eller gør for at holde dig sund? Eller ting du undgår, fordi det ikke er sundt? O: Nej, det har jeg sku aldrig spekuleret på. Jeg har levet, som jeg vil leve. Forstår du hvad jeg mener? Altså nej, jeg har aldrig kørt noget af alt det der økologiske og sådan noget. Jamen, det er rigtigt(griner). M: Jeg drikker økologisk mælk. O: Jeg drikker letmælk. M: Kan du give nogle eksempler på, hvad du gør, når du lever, som du vil leve. Hvad vil det sige? O: Hvis det skal være, som jeg gør. Ved du hvad? Jeg spiser når jeg er sulten og ellers spiser jeg ikke. Selvfølgeligt har jeg en rytme, men det kan godt være om morgenen at jeg ikke tager et stykke brød eller noget som helst. Det skal man gøre. Det siger alle jo. Men det kan godt være, at jeg ikke gør det. Så tager jeg noget til middag i stedet for.- hen ad eftermiddagen. Så tager jeg noget varmt mad. Det kan være hen ad 8-9 stykker om aftenen. Det kan være kl. 5. Ellers gør jeg ikke noget. M: Nu siger du jo ”Det siger alle jo”. Hvem mener du, når du siger det?

112

O: Altså, du hører jo ikke andet i fjensynet end, at du skal spise økologisk og sådan noget. Og det og det og det. Det eneste det er… det er at sætte priserne op. Ja, undskyld jeg siger det. Ved du hvad? Det andet er ligeså godt, ikk’. Den ene pose gulerødder koster bare en del mere. M: Men synes du, at man hører for meget om den slags? O: Ved du hvad? Man skal bare lukke ørene! Men der er meget af det. Man skal bare lukke ørene og så lade som ingenting. M: Jeg kunne jo gå hen og blive en ekspert på sundhed. Det er jo det, jeg er ved at uddanne mig til. Vi siger jo mange ting, og det er ikke noget, du lytter til? O: Nej, men jeg ser da også det der morgenflimmer. Hvor ham der, jeg kan ikke huske hvad han hedder, Chris et eller andet( Chris Macdonald). Han var der her den anden dag. Han forklarer da også alt det der. Han er vel en sundhedsguru, eller hvad det nu hedder. Og hvad rager det mig? Hvad rager det mig? Altså ikke på den måde, men på den måde, at jeg finder de ting, jeg vil ha. Og det skal han ikke bestemme. Eller andre… M: Har du det som om, at der er nogle, der vil prøve at bestemme det? O: Det kan de ikke få mig til. Det kan de ikke. M: Men føles det, som om de gerne vil? O Det gør det da! De her reklamer. Hvorfor skal der være reklamer imod rygning i fjernesynet og sådan noget? Øjhhh! Og dem er jeg ligeglad med. M: Er det noget, du altid har været?. O: Jeg kan spise en gulerod. Jeg trækker den lige op af jorden. Gnider den i koldt vand og så guffe den. Det kan være en der sprøjtet med alt muligt. Hvor ved jeg det fra? M: Nu sidder vi her på ”Det rene glas”. Det er jo en bar eller bodega… O…. Værtshus. Jeg vil hellere sige værtshus. M: Hvis du skulle prøve at fortælle mig, hvad det er du godt kan lide ved det her sted. Hvad er det der gør, at du kommer her? O: Nå ja, det kan jeg godt fortælle dig. Det kan jeg sige på den måde; Der er et sammenhold her nede, som man ikke drømmer om. Vi er alle sammen gode venner her nede. Jeg har en tre fire fem mennesker, der sidder der ovre, hvor jeg kommer også hjemme hos dem og spiser og sådan noget. Blandt andet i lørdags har jeg lige været et sted, hvor konen havde astma. Så det var da ikke så godt, vi røg der, så gik vi da bare ind i den anden stue. Det var Oles kone, ikk’. Men kan du ikke se det? Det er sammenholdet og den sludder man får. Det betyder meget. M: Ville du kunne forstille dig den her bare, hvis man nu ikke måtte ryge her? O: Nej, det kunne jeg kraft æde mig ikke! Hov, undskyld. M: Du må godt bande(Smiler). Vi er ikke i fjernsynet. O: Nej. Men der må man også. Det gør de om morgenen. Det har jeg selv set. Nej, men det kan jeg ikke rigtigt. Det ville være skide svært. Jeg kunne godt komme her ned uden at ryge. Det betyder ikke noget, men de andre skulle sku have lov til det. M: Hvad er det, det gør ved et sted, at man må ryge tror du? O: Ja, nu peger jeg på min øl. Jo, en øl og en smøg det passer ret godt sammen, for nogen.

113

Mange af dem der kommer her nede. Der er også nogle der ikke ryger, men altså det er ikke ret mange. M: Tror du, at der er mange der kommer her, fordi man netop også godt må ryge her? O: Ja! Nå her må man da ryge siger de så. Nu har du set, hvor jeg sidder oppe på hjørnet(lige ved døren). Det er rigtigt, det er det første, man hører når folk kommer ind ad døren. M: Hvis jeg nu med en tryllestav gjorde, at man ikke måtte ryge herinde. Tror du at folk ville opføre sig anderledes? O: Ja, det ville være anderledes. Det ville være mere tavst. Det ville være det samme, hvis du ikke måtte drikke bajere mere. Det ville være noget i den retning. M: Tror du rygere er sjovere mennesker? O: De er mere hyggelige. Ja undskyld jeg siger det, men jo, det er de sku. Det er jo svært at sige, om de er mere hyggelige. De bliver jo mere hyggelige af, at få en bajer. Så får vi også nogle smøger og sådan noget. M: Da du kom her dengang du ikke røg, var det så anderledes? O: Nej, for jeg kender jo gutterne. Og selv om jeg holder op med at ryge, så kender de jo mig. Og der er ikke nogen, der ser ned på mig, fordi jeg holder op med at ryge. Det er der sgu ikke nogen, der gør. Vi kender hinanden ældre, som yngre. Og nogle endnu ældre. Og der kommer jo også mange unge mennesker. Ja, du kan se, at de sidder dernede og oser. M: Så et værthus som det her ville bare ikke være det samme, hvis man ikke måtte ryge? O: Det tror jeg ikke. Hvis der blev lavet en lov, det kan de jo godt finde på, hvor man slet ikke måtte ryge. Man måtte ikke engang ryge på gaden. Eller ryge derhjemme eller sådan noget. Så er den jo gal! Og det er jo det, vi er på vej til. M: Hvad ville sådan en lov betyde for dig? O: Det ville da betyde meget. Helt sikkert. Det ville det også gøre for statskassen, for så fik de ingen penge for smøgerne. Det tjener de da meget på. Hvor de så finder dem fra? M: Men hvad ville det betyde for jer, som ryger? O: Det ved jeg jo ikke. Det er jo svært fordi, for hvis jeg ikke holder op med at ryge… (pause) O: Det kan da være lige meget(om man ryger), vi kender jo hinanden. Og jeg synes også, at vi opfører os pænt overfor de mennesker, der kommer ind og aldrig har været her før. Sådan er det jo. Vi kommer jo ikke her for at lave ballade. Vi kommer for at hygge os og have det godt med hinanden.

114