portfolio arkitektskolen aarhus
cv
anbefaling digitale værktøjer
projekter
den kollektive bydel filmtransitten kulturbunker
interesser
grafik: plakater håndtegning & skitsering arkitekturfotografering
04 05
06 14 22
26 27 28
Curriculum Vitae Mathias Svarre Skovbo • 21.02.1993 mathiassvarreskovbo@gmail.com +45 27 14 59 31 Nørre Allé 92, 5TV 8000 Aarhus C sprog Flydende: dansk & engelsk læsning/skrift: Tysk & Spansk
projekter 2015
kulturrummet i thisted, konkurrence, 1. plads og projektering (v. kjaer & richter A/s) Arden skole, konkurrence, 1. plads (v. kjaer & richter A/s) DTU, Institut for kemiteknik, bygherrerådgivning (v. kjaer & richter a/s) sønderlandsskolen, facadeskitsering på etape 2 (v. kjaer & richter a/s) martec frederikshavn, landskabsbearbejdning af skolegård (v. kjaer & richter a/s) den kollektive bydel, bachelorprojekt på arkitektskolen aarhus (vejleder: Charlotte bundgaard) viborg street arena, idéoplæg for street arena til fremvisning for viborg kommune
2014
filmtransitten, hovedprojekt, 4. semester på arkitektskolen aarhus (vejleder: aloy kilpatrick)
2013
kulturbunker 2013, design & opførelse (v. arkitektfirmaet gustin)
uddannelse sep. 2015-feb. 2016 2015-nu
Praktik v. kjaer og richter a/s kandidat på arkitektskolen aarhus, 7. semester
2012-2015
uddannet bachelor i arkitektur på arkitektskolen aarhus
2009-2012
student i internationale studier på viborg handelsgymnasium (hhx)
jobs 2013-nu
lukkeansvarlig & kundeservice i bauhaus viby
2012-2013
Telefonsælger v. the call company
2008-2012
piccolo v. kitchn viborg
2009-2010
rengøringsassistent v. cowi viborg
3
4
5
Ă˜vet
Begynder
6
den kollektive bydel Projekt: Socialt boligbyggeri v. Skovvejen i Aarhus Formål: At bringe kollektivet ind i en ny tid Samarbejdspartnere: Line Gregersen (Vejl. Charlotte Bundgaard)
This project is about investigating and interpreting the way of life in the traditional Danish collective housing. The Danish 70s collective model will be stretched and interpreted, thus fitting today’s needs and possibilities for a social and urban lifestyle. The 70s collective was a collective with responsibility; everybody owned everything and the residents shared the practical chores like cultivating the garden, doing laundry and watching each others children. The approaches to living together have changed radically over the years. Today, the modern person is still positive towards a united society but one no longer wishes to maintain a responsibility for eachothers lives. A more individual mind exists among the people today and it seems that a strong social need is to be able to fully control when you’re social and when you’re not.
konceptskitser
rendering - gadeforløb
8 1
2
2
1
3
4
7 5
3 4
6
5
6
7
feltstudier & analyse af byen
9
concept THE GLOBAL COMMON To be used by the residents and works in this way as their “global common” which mixes in with the public spaces. It contains joint, but optional functions. These include among others a spice garden, multifunction building, recreational areas, shops and parking for cars and bicycles.
THE DWELLING Consists of smaller units, designed in different ways to fit many different types of personalities who can provide a certain social quality for one another, thereby creating a great diversity in the complex.
THE LOCAL COMMON The common area only belonging to a few dwellings, organized and decorated through the residents’ internal negotiation. Everyone and no one owns the area and it is up to the society of residents to find out who has the greatest responsibility so it doesn’t turn out badly.
10
isometri af det grønne gaderum
11
isometri af det urbane gaderum
in iep ar ke
n
12
la ng el
A
fis
ke
riv
skovvejen
ej
B
C
LIFTED OFF THE GROUND
EMBEDDED IN THE GROUND
INSCRIBED GROUND
Arkitekturen svæver over jorden, og respekterer den. Jorden bliver frigjort fra den tunge arkitektur. Der skabes noget rumligt, et void mellem de to, og de svarer hinanden formmæssigt. I projektet er den tungeste trafik af fodgængere med retning mod træskibshavnen løftet hen over projektet for at give det sociale gaderum en mere privat karakter.
Arkitekturen er ydmygt placeret under terræn og eksisterer uden egentlig at være der visuelt. Bygningen er undercover, og gemmer på overraskelser og oplevelser. Under kollektivet har vi valgt at placere parkeringskælderen der frigør de globale fælleder mellem boligerne for trafik.
En arkitektur der udgør en form for aftegning eller afgrænsning i fugleperspektiv, men opleves anderledes af fodgængeren. For fodgængeren er oplevelsen for eksempel det taktile. Pladsen i centrum af kollektivet opdeles anonymt i belægning og materiale, men holdes i ét niveau for at tillade både ophold og leg på stedet.
13
14
filmtransitten Filmtransitten er ligeså meget et bevaringsprojekt som et transformationsprojekt. Mindet 6 indeholder en lang historie i Aarhus’ havneliv som bør bevares, en historie der trods nye funktioner og udtryk bør forblive på stedet. Bygningen er som helhed bevaret, kun berørt lige dér hvor der forankres nye rumligheder. Derfor er der også i materialevalget gjort meget ud af at tydeliggøre en forskel, en mærkbar overgang fra det gamle til det nye. Der nye hjælper derved den gamle bygningsstruktur til at træde ind i en ny tidsalder. Filmtransitten er en omfavnelse af det gamle, og en kærlighed til det nye. Projekt: Kulturhus med fokus på film i Mindet 6, Sydhavnen i Aarhus Formål: At koble filmbyen sammen med byens borgere Samarbejdspartnere: Line Gregersen (Vejl. Aloy Kilpatrick)
TOILETTER TEKNIKRUM
DEPOTRUM
KØKKEN KULISSEVÆRKSTED
FILMPRODUKTION
KLIPPERUM
FILMVISNING AUDITORIUM
CAFÈ DEPOTRUM
TOILETTER KONTORER
MØDELOKALER
GARDEROBE
TOILETTER
ADMINISTRATION
INFORMATION
FOYER & UDSTILLING
TOILETTER
konceptmodel af filmtransitten
17
mindet 6
18
formgenerering Gennem fortolkning af filmklip fra Charlie Chaplin’s Modern Times, fandt vi husets eksperimentelle formgivning
rendering - centralt rampeanlĂŚg
20
E
D
M L F I
B
Y
N
N
STUEPLAN
S Y D H A V N S G A D E
M
I
2. SAL
21
1. SAL
N
snit gennem filmstudie
kulturbunker 2013 “I Aarhus findes der ca. 300 rør- og kuppelformede bunkere skjult under jorden, som kun ganske få har anvendt sporadisk. Disse rum inviterer til at blive inddraget som en del af byens identitet. Hensigten med projektet KULTUR BUNKER er at sætte fokus på afsøgende, stedspecifikke og tværgående samarbejder, der skal udfordre de snævre rammer, som bunkerne tilbyder og derved undersøge mulighederne for, hvordan disse rum kan anvendes og bevares. I projektet vægter de arkitektoniske rammer derfor lige så højt som det indholdsmæssige. Rammen er det element, der skal motivere aktørerne til en kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Bunkerne vil danne ramme om afsøgende laboratorier, der sætter fokus på at udforske rummenes muligheder. Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præcedens for en mere permanent brug af de underjordiske rum for tværæstetiske, kulturelle og sociale møder i byens rum?” http://www.gustin.dk/portfolio/kulturbunkers/
Projekt: Indretning af rørbunker på Regenburgsplads i Aarhus Formål: Digtoplæsning og lyrik til Kulturbunker 2013 Samarbejdspartnere: Arkitektfirmaet Gustin, Martin Jørgensen, Julie Bertelsen
24
25
hands on P책 en uge tegnede og byggede vi selv eventinstallationen i beskyttelsesbunkeren.
26
27
montmatre, paris modst책ende side: udvalg af fotos fra studietur i berlin
29