SPR NGBRÆTAARHUS mod nye livsmål
Springbræt Aarhus Springbræt Århus er et tilbud til dig der kan lide sport og idræt og som er berettiget til STU.
Vi håber du er ligesom os Vi elsker nemlig idræt og vi vil gerne holde os nogenlunde sunde og i en god form. Det betyder ikke, at vi er elitesportsfolk; men vi ved, at sundhed og bevægelse giver os de bedste muligheder for at få noget godt ud af vores liv. Vi ved også, at det er vigtigt at have noget at stå op til hver dag. Derfor arbejder vi benhårdt på at skaffe vore elever praktikpladser og forskellige jobs.
Vi tror på dig Alle mennesker kan og vil en hel masse ting. Alle mennesker kan udvikle sig gennem idræt og leg. Alle mennesker fungerer bedst, når de får overblik og starter med det de gør bedst. Alle mennesker kan lære noget nyt, når omstændighederne er gode. Vi skal ikke alle kunne det samme; men vi skal helst kunne så meget, at vi kan klare os selv. Alle mennesker skal gerne bidrage til vores samfund.
Vi støtter dig På Springbræt Århus får du en fast mentor. Det er en af dem, som du har timer med på skolen. Din mentor vil være den der lærer dig bedst at kende. Mentor vil være kontakten til din familie. Vi håber nemlig, at vi skal samarbejde med dig og dit netværk. Mentor vil være den der hjælper dig med at komme i praktik og den der hjælper dig med at det bliver en god oplevelse der forhåbentlig får dig i job eller anden uddannelse.
IDRÆT VIDEN SUND KOST
GLÆDE TEORI TRÆNING
Om Springbræt Aarhus Springbræt Aarhus er et helt nyt tilbud til STU unge. Det bygger på stor viden om hvad bevægelse og sund livsstil gør ved unge der gerne skal lære så meget som muligt. Springbræt Aarhus er også et projekt, hvor den pædagogiske viden om læring, sundhed og trivsel er i højsædet. Derfor arbejder vi med individuelle mål og programmer men også med teamwork således at den unge både kan arbejde selvstændigt og i grupper. Dagligdagen er tilrettelagt så der er sammenhæng og samtidig udvikling. Det er vores erfaring, at unge, der ikke har klaret sig så godt bogligt, får en ny og god chance når vi tager udgangspunkt i interesser og det kropslige. Springbræt Aarhus er en del af folkeoplysningstraditionen og derfor ligner skolen på mange måder en højskole med en dagligdag fuld af glæde og vigtige spørgsmål. Vi arbejder på at etablere gode og personlige forhold til eleverne således at de har en stærk mentor ved deres side. Vi arbejder på at gøre FO s store netværk til vores. Det er en win-win situation når virksomheder kan finde et job til de unge der ikke passer ind i almindelig uddannelse. En virksomhed kan få løst nogle opgaver og den unge opnår det, der er vigtigst for dem, - tilknytning til arbejdsmarkedet. De ansatte på Springbræt Aarhus er kendetegnet ved et stort engagement og ofte mange erfaringer fra idrætslivet. Vi giver ikke op og får altid det bedste ud af hinanden, - også i modvind. Vores tilgang til arbejdet er gåpåmod og leg. Derfor kan vi også hjælpe andre med teamwork og inspiration gennem leg og spil. F.eks. Skoleklasser Gymnasieklasser Introuger med indhold Temadage Virksomhedsarrangementer Andet. Udadvendte opgaver løses altid ved at vi mødes og aftaler hvad vi gerne vil opnå, hvorefter vi bruger vores store korps af instruktører så det passer bedst muligt. Tjek mere om baggrunde på louismogensen.dk
Elever Springbræt Århus er et tilbud til dig der kan lide sport og idræt og som er berettiget til STU. Vi håber du er ligesom os Vi elsker nemlig idræt og vi vil gerne holde os nogenlunde sunde og i en god form. Det betyder ikke, at vi er elitesportsfolk; men vi ved, at sundhed og bevægelse giver os de bedste muligheder for at få noget godt ud af vores liv. Vi ved også, at det er vigtigt at have noget at stå op til hver dag. Derfor arbejder vi benhårdt på at skaffe vore elever praktikpladser og forskellige jobs.
Springbræt Aarhus’ hverdag Mødetid 5 dage om ugen kl. 9 -13 Hver dag er der morgensamling hvor vi hører lidt om verdenen udenfor. Hver dag er der idræt hvor vi dyrker spil, leg og træning på det niveau der passer dig. Hver dag er almen undervisning hvor vi lægger vægt på at du lærer de vigtigste redskaber til at begå dig. Det er f.eks. dansk, regning, EDB og engelsk. Du arbejder først og fremmest med det du selv synes du har brug for. Vi tager tit ud og prøver noget sport som vi ikke kan gøre hjemme (svømmehal, ridning, bowling osv.) Vi tager også ud for at se AGF, Bakken Bears eller andre dygtige sportsfolk. Vi kan se kampe og møde spillerne ved træning.
Vi støtter dig På Springbræt Århus får du en fast mentor. Det er en af dem du har timer med på skolen. Din mentor vil være den der lærer dig bedst at kende. Mentor vil være kontakten til din familie. Vi håber nemlig at vi skal samarbejde med dig og dit netværk. Mentor vil være den der hjælper dig med at komme i praktik og den der hjælper dig med at det bliver en god oplevelse der forhåbentlig får dig i job eller anden uddannelse.
Glæde Hver dag skal gerne være en glæde. Det bliver den, når vi har det rart sammen og når vi laver noget der er sjovt og meningsfuldt. Vi vil gerne leve sundt; men vi er ikke fanatiske eller hellige. Vi vil gerne lege og træne; men det skal være i det omfang der passer til hver enkelt så det stadig er sjovt.
VI TROR PÅ DIG VI STØTTER DIG
Elementer Skolens dagligdag består af flere hovedelementer Hvad ønsker vi Idræt og bevægelse Mestring Indre motivation Samarbejde
Sund kost og livsstil
Udholdenhed Undgå livsstilssygdomme Egne handlekompetencer
Grundlæggende undervisning
Erhvervsrettet undervisning Praktikophold
Kompetencer til at håndtere udfordringer som borger
Hvordan Gennem vel tilrettelagte udfordringer. Teamwork. Fordybelse Madlavning Det gode eksempel De gode vane Via elevernes motivation omkring sport arbejder vi med grundlæggende færdigheder som regning, dansk, teknologi og engelsk.
Gennem fællessamlinger arbejder vi med borgerrelaterede spørgsmål Handlekompetencer så eleverne I dialog med praktikstedet tilkan håndtere diverse jobs passer vi undervisningen så den En stadig klarere mulighed for at enkelte udvikler netop det der er brug for. eleverne kan komme i en form for arbejde Typisk personlige kompetencer.
Organisation Springbræt Aarhus fungerer som en selvstændig enhed der er etableret af FO-Århus. Skolen indgår i FO netværket og samarbejder med myndigheder, vejledere, klubber, erhvervsliv etc. Skolen ønsker at være pædagogisk nytænkende og samarbejder derfor med relevante uddannelsessteder og forskningsenheder. Skolen ønsker at brande projektet som en bæredygtig og uburokratisk løsning på en væsentlig samfundsudfordring. Skolen starter det første hold i september 2016.
Til vejledere i Aarhus kommune Springbræt Aarhus er et helt nyt koncept som FO-Århus har sat i søen. Springbræt Aarhus bygger på en række aspekter som her præsenteres.
Erfaring Springbræt Aarhus bygger på erfaringer fra bl.a. Folkehøjskolen. Det tætte miljø åbner mulighed for positive dialoger om elevernes fremtid som menneske, som borger og som del af arbejdslivet. Lignende projekter er gennemført af projektets leder med asylansøgere og unge uden ungdomsuddannelse i 2008 – 15 i Nordjylland. Projektet bygger på både erfaringer og forskning, der næsten entydigt peger på at begreber som motivation og sundhed er afgørende i forhold til at borgere klarer sig og opnår handlekompetencer i et kompliceret liv.
Tilgang til elever på kanten Springbræt Aarhus bygger på et positivt livssyn. Vi tror på at et godt liv består af mange elementer og at det vigtigste er, at den enkelte oplever sammenhæng (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed). Vi arbejder på, at de unge opnår handlekompetencer. Det forstår vi således at man klarer sig der hvor man selv kan. På Springbræt Aarhus arbejder vi ud fra en erfaring om at alle kan bidrage og gennem pædagogisk idræt udfordrer vi den enkelte til at udvikle sig. Alle er forskellige; men samarbejde og socialt netværk er ønskeligt for alle i et samfund. Vi mener, at det er afgørende, at vi magter at udvikle vores erhvervsliv således at der også er muligheder for vore unge. Vi tror på en stigende bevidsthed om bæredygtighed og socialt ansvar. Det ønsker vi at udvikle i Århus. Vi mener, at det fleksible arbejdsmarked kræver dialog og evne til at se utraditionelt på udfordringerne. Det er en del af opgaven, at etablere dette mellem kommune, skole og erhvervsliv. FO-Århus har et netværkskartotek med mere end 700 interessenter.
Til virksomheder Tankegangen bag Springbræt Aarhus er, at vi igennem unges interesse for sport og vores indsigt i sund levevis, kan lave et match, der flytter de unges kompetencer således at de kan bestride opgaver i virksomheder og organisationer.
Det sundere liv Vi ved af erfaring og fra forskning, at sund levevis med bevægelse har god indflydelse på bl.a. de kognitive evner, sanseintegration, motivation, kommunikation, samarbejde og troen på egne evner. Gennem fokus på sunde vaner, kan vi præge og hjælpe de unge til at få handlekompetencer. Vi mener, at et sundt liv også kan måles på, om man udvikler sig således at man selv klarer de udfordringer man har mulighed for. Skolens pædagogik tager udgangspunkt i at alle skal kunne fungere i et socialt fællesskab, hvor man løser opgaver sammen. Derfor lægger vi vægt på, at alle udvikler sig optimalt. Det betyder, at man gør det i sit eget tempo med netop de udfordringer der stimulerer udvikling. Gennem sporten udvikler vi glæde, mestringslyst og –evne, udholdenhed, kreativitet, holdspil og meget andet.
Mere end sport Vi starter med sporten fordi vi synes det er vigtigt at tage udgangspunkt i noget der kan begejstre de unge. Men sporten bliver samtidig løftestang til at lære de unge at begå sig i tilværelsen som deltagere i et komplekst samfund. Hver ung får en ”håndholdt indsats”. Det betyder, at vi konsekvent sætter nye læringsmål op for den unge. Det gør vi i samarbejde med den unge selv, evt. familien (så de kan bakke op) og den virksomhed hvor den unge har praktikforløb. I praksis har den unge en mentor på skolen som sikrer, at læringsmål og dermed undervisningen bliver rettet mod netop den unges behov.
Praksis Vi arbejder med unge der er på kanten af arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng er det unge der skal have en STU (særligt tilrettelagt undervisning) fordi de ikke kan håndtere en almindelig ungdomsuddannelse. Det kan der være mange grunde til. Nogle vil formentlig ikke kunne gennemføre det mens andre har behov for en omvej til et almindligt arbejde. De kan indgå i et STU forløb gennem tre år og vores ambition er, at de derefter enten er i ordinær uddannelse eller i en type job de kan håndtere, også eventuelle skåne- eller fleksjob. På skolen udvikler vi de generelle personlige og sociale kompetencer og vi tager fat på udvikling af mere faglige kompetencer der gør, at tilværelsen og et kommende arbejde bliver håndterbart. Vi underviser dagligt; men sammen med virksomhederne tilrettelægger vi praktikophold for den unge. Her er det vigtigt, at det er den unges behov og virksomhedens muligheder, der er afgørende for omfang og placering. Måske er der tale om en formiddag om ugen, måske er det bedre med et længere forløb. Skolen indretter undervisningen på det. Når den unge kommer tilbage fra praktik har skolen, via mentor, fået ideer til nye udviklingspotentialer. Måske viser det sig, at matchet ikke er rigtigt, og så ændrer vi på ordningen.
Praktisk Vi har igennem det sidste år arbejdet med at beskrive projektet. Nu er det godkendt af Århus kommune og det første elevhold starter på skolen d. 4. september 2016. Vi overvejer stærkt, at udvide konceptet til andre brugergrupper, f.eks. flygtninge.
Virksomheder De svagere unge er en fælles udfordring. Vi kan godt lade som om de ikke er der og overlade dem til offentlig forsørgelse; men det er der ingen grund til. Ved at samarbejde, kan vi helt sikkert finde de nicher der gør, at de unge føler tilknytning samtidig med at vi tager del i ansvaret. Vi har brug for virksomheder der vil være med. Det bedste er selvfølgelig hvis man kan se et langt perspektiv, hvor den unge gennem forskellige praktikforløb eventuelt kan ende med et job under en eller anden form; men det er ikke en forpligtelse. Vi ønsker at brande projektet som nyskabende og ubureaukratisk. Derfor vil vore mentorer være behjælpelige gennem ethvert forløb. Vores behov er, i første omgang, en positiv tilkendegivelse fra virksomheder og organisationer. Vi skal gerne kunne dokumentere at FO-Århus store netværk gerne vil bakke op om dette projekt. Derfor beder vi om en foreløbig tilbagemelding.
SPR NGBRÆTAARHUS mod nye livsmål