Korsvejsnyt september oktober 2014

Page 1

September - oktober 2014

28. 책rgang nr. 3


FORMANDEN SIGER... Så er sommerferien forbi for de fleste og i hvert fald for alle skoleelever og dermed også FDFér. Velkommen tilbage til en ny sæson. Vi startede op med præsentation af ledere og inddeling af holdene. I år har vi fået 2 nye ledere: Mads, som er med ved Puslinge og Tumlinge om onsdagen. Mads har tidligere været leder hos os og er nu tilbage efter en pause. Brian har også tidligere været leder i FDF Korsvejen. Brian er med på Væbner holdet om tirsdagen. Velkommen til jer to, vi glæder os til samarbejdet. En udfordring er der i år, især for alle jer som er væbnerelever, væbner og seniorvæbner. Jeres mødedag er flyttet til tirsdag kl. 17.30-1900. Vi har tidligere været delt på 2 møde dage, men valgte af hensyn til ledersammenhold at være sammen på en mødedag. Dengang var der også nogle som skulle flytte mødedag. Det er klart det kan give nogle problemer for de børn som deltager i andre aktiviteter om tirsdagen i forvejen, det er vi ganske klar over. Det er imidlertid ganske mange børn vi er samlet, når vi alle skal være i hytten på en gang og måske meget at have en hel hytte til kun at bruge en gang om ugen. Jer, som det går ud over, og som ikke kan lave jeres tirsdags aktivitet om, I må meget gerne deltage i weekend arrangementer og I er velkommen til at komme onsdag. Her kan I selvfølgelig ikke lære det som jeres kammerater gør og I kan heller ikke få mærkerne, men I kan være med ved de mindre hold og være med hjælpere der. For at styrke sammenholdet, planlægger vi arrangementer


for lederne, ligesom vi planlægger kredsarrangementer for alle FDFer og forældrene. I år er der landsmøde, det er her det bestemmes hvilke forbundsskjorter vi skal have, hvordan mærkerne er, politikker for FDF og meget andet. Dette er for ledere og bestyrelse, vi skal meget gerne have sendt 2 personer afsted, men har kun 1 stemme pr. kreds. Landsmødet er fra fredag d. 14. til søndag d. 16. november. Skolereformen berører os alle, om vi er forældre eller aktive i FDF. Hvordan kan vi byde ind? Hvad forventer kommunen af os? Har det betydning for om vore FDFer kan være til møderne? På FDF´s hjemmeside er der et indlæg om dette og på det forestående weekendarrangement, som Tårnby Forenings Råd har inviteret alle foreninger i Tårnby til at deltage i, er det et af emnerne. Her ønsker vi at få sendt 3 afsted fra leder og bestyrelses gruppen. Foreningsrådsweekenden er d. 4. til 5. oktober. Bestyrelsesarbejdet skal også i gang igen efter sommeren. Som bestyrelse har vi det overordnede ansvar for at kredsen fungerer, at der er økonomi til aktiviteterne. Økonomien er i orden, takket være vores Korsvejsmarked og Skottemarked. Vi er flere som har siddet i bestyrelsen i flere år, det giver en god indsigt i arbejdet. Det kunne dog godt være ønskeligt, om I som ledere vil vælge en til at varetage jeres interesser, ligesom det er ønskeligt om I forældre kunne vælge en repræsentant, evt. en fra den nylige nedsatte forældregruppe. Grunden summer af aktivitet, det er rart at der er gang i møderne igen og dejligt at se alle jer unger med forældre igen. Rigtig god sæson Hanne Præst Pedersen Formand FDF Korsvejen.


PUSLINGE & TUMLINGE Mødetider: Ledere:

Onsdage kl. 1730-1900 Marianne Kofod, Kirsten Simonsen, Henrik Bøttger & Mads Eghjort

-

-


PILTE Mødetider: Ledere:

Onsdage kl. 1730-1900 Christina Elmbak, Kim Rust Jørgensen & Inge-Vibeke Aaen

-

-


VÆBNERE & SENIORVÆBNERE Mødetider: Ledere:

Tirsdage kl. 1730-1900 Kirsten Pawsey, Lisbeth Klarskov & Brian Ramlau-Hansen

-

-

-

Velkommen til Brian på væbnerholdet! Brian har været med tidligere i kredsen. Her ses han som glad julenisse på juleweekenden i 2003.


Lørdag d. 6. september! Der er traditionen tro SKOTTEMARKED om et par dage. Kig forbi og støt kræmmerne og køb en øl eller vand i vores bar bag Kastrup Bio.

Søndag d. 14. september! IDA NIELSEN, bestyrelsesmedlem i FDF Korsvejen, havde 25 års jubilæum som præst i Tårnby Kirke d. 1. august. Hun bliver derfor fejret ved en reception efter gudstjenesten d. 14. september.

Lørdag d. 4. oktober! Så er det tid for efterårets ARBEJDSWEEKEND, en god dag hvor raske forældre får mulighed for at give en hånd med at holde Grunden vedlige, så den kan holde mange år endnu!

Søndag d. 26. oktober! BUSK-gudstjenesten er en fast tradition gennem mange år. Hele familien mere end velkomne.

28. november - 30. november! Årets fedeste JULEWEEKEND! I år skal vi mødes med julemanden i Arresøcentret ved Frederiksværk! Kryds i kalenderen - Tjek!!




Korsvejsmarked 2014 blev et marked, der økonomisk set gik helt fantastisk! Faktisk slog vi den hidtidige rekord, og landede på et overskud på mere end kr. 165.000,-! Et beløb som gør at vi kan tillade os at køre med et billigt kontingent og holde en lav pris på arrangementerne, samtidig med at der er råd til en række ekstraordinære tiltag. Den netop overståede sommerlejr gav f.eks. et underskud på omkring kr. 20.000,-, et beløb der dog var budgetteret, da vi gerne ville give børnene en superoplevelse, blandt andet med et besøg på Vikingespillene i Frederikssund. Pengene går naturligvis også til driften af vores fantastiske hytte, Grunden. Vi har en plan om at lave en overdækket terrasse foran hytten i 2015, således at flere aktiviteter kan foregår udenfor uanset vejret. Derfor er det også vigtigt at I som forældre støtter om arrangementet den ene weekend om året, hvor vi kan bruge alle de hænder vi overhovedet kan skrabe sammen! Næste års marked ligger lørdag d. 6. juni 2015! Vidste du at kredsen er på facebook? Du kan finde datoer og andre informationer under de grupper som p.t. er oprettet:  FDF Korsvejen  FDF Korsvejen, forældre  FDF Pilte Sidstnævnte er meget aktiv, og der lægges billeder op fra deres møder stort set hver uge. Der ligger mere end 150 billeder fyldt med skæg og ballade lige nu.


Salget af Landsforbundets lodsedler kører på fuld skrue lige nu! Husk at der kan sælges helt frem til udgangen af oktober, så har du ikke allerede haft fat i bedsteforældre, kusiner, fætre, tanter og onkler så er det bare med at komme i gang! Der er præmie til bedst sælgende barn og så er der præmie til bedst sælgende hold! Mangler du lodder så er det bare at kontakte Lisbeth eller Marianne tirsdag eller onsdag, og du er også velkommen til at ringe til dem.

NU KAN DU BETALE MED MOBILEPAY! Det er nu muligt at bruge MobilePay som betalingsmiddel i kredsen. Skal der betales for en lejr, et arrangement eller vil man købe en ny skjorte - og ikke har kontanter på sig, så kan man overføre pengene til kredsen på telefon 6070 1933. Tjenesten er gratis at bruge, og kræver ikke tilknytning til en bestemt bank.

60 70 19 33


OPGAVESIDEN


PENGE TIL KREDSEN Gunnar Haastrup-Vigs fond lukket! Fonden har støttet kredsen mange gange gennem årene, men annoncerede sidste år, at man ville afvikle fonden i løbet af 2014. Der har derfor ikke været mulighed for at søge i år, da fondsbestyrelsen valgte i stedet selv at håndplukke, de som man mente skulle have en andel af restbeløbet. FDF Korsvejen har i den forbindelse været så ualmindeligt heldige, at modtage hele kr. 10.000,-, som vil blive brugt til at lave en overdækket terrasse på forsiden af huset.

Super Brugsen på Tårnby Torv delte penge ud - heriblandt til FDF Korsvejen! De tre kasser - omtalt i sidste nummer - der kunne stoppes røde mønter i, gav mulighed for at tilkendegive hvem man gerne ville støtte og derigennem være med til at fordele kr. 10.000,- mellem tre foreninger. Scleroseforeningen rendte med den største sum og FDF Korsvejen og Amar Jets fik hver især omkring kr. 2400,-.! Vi siger tak for støtten.


LIDT AT GRINE AD... "Far, kan du ikke hjælpe mig med denne her matematikopgave?" "Jo, da, lille Emil. Hvad sidder du og laver?" "Jeg skal finde fællesnævneren." "Har de ikke fundet den endnu? - Den ledte vi også efter, da jeg gik i skole.."

Moren: "Hvorfor lagde du avisen i køleskabet?" Ole: "Fordi far gerne vil have friske nyheder!"

Lærerinden prøvede at være pædagogisk: "Thomas, hvad er 3 + 4 ?" "Syv!" "Fint, så får du 7 karameller." Og hun fortsatte: "Lille Per, hvad er 2 + 5 ?" "Hundrede?.."

Pokkers! Var det i dag?


TELEFONLISTE Bestyrelsesformand

Hanne Præst Pedersen

2339 5833

happ1606@gmail.com

5183 9831

abc.cph@gmail.com

2850 5505

fdfkorsvejen@gmail.com

4010 2051

mkcon@mail.dk

Lisbeth Klarskov

2255 8778

lisbethklarskov@gmail.com

Christina Elmbak

3252 5555

familien.be@gmail.com

Kim Rust Jørgensen

3026 7435

kimrust@comxnet.dk

Kredsleder Allan B. Christensen Udlejning af Grunden Carsten Bruun Korsvejsmarked Mogens Knoblauch Ledere

Inge-Vibeke Aaen

ingevibeke@hotmail.com

Helge Schubert

2365 2404

hs_semen@hotmail.com

Kirsten Pawsey

26648755

kirstenpawsey@hotmail.com

Marianne Kofod

20438727

fam.kofod@comxnet.dk

Kirsten Simonsen

kirsten.s@comxnet.dk

Bagsidespørgsmål: Det er Lisbeth som er fotograferet på juleweekenden 2003 på Pedersborg ved Sorø!


Dette blad tilhører...

Bladet må ikke smides ud, så gem det endelig! I 2015 laver vi en konkurrence om hvem som har gemt flest blade! Indholdet har fået en elite-smiley, for det pæne, lødige og meget sobre indhold:-)

MÅNEDENS FOTO!

Det med småt…! Der tages forbehold for slåfejl, stavefejl og eventuelle aprilsnar som måtte have sneget sig ind i bladet! Redaktionen fralægger sig ethvert ansvar!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.