Bygge -og Anlægsavisen #2 - sektion 2

INDHOLD

Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink

Initiative Zink, der er brancheorganisationen for producenter og leverandører af zink, har svært ved at forstå, hvorfor flere danske kommuner vælger at begrænse opsætningen af tag og tagrender i zink.

Læs artiklen på side 9

Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed

Domicilbyggeri, lager- og produktionshaller samt bilhuse er blot nogle af de projekter, som KT Erhvervsbyg A/S i disse år afleverer til kunderne. Med egen tegnestue, ingeniører og bæredygtighedseksperter får man en tryg byggeproces.

Læs artiklen på side 10-11

Går efter det gode håndværk og ingen overfladiske løsninger

Dobbeltdøre blev tilfældigvis en åbning for snedker Peter Broe Stummann til at specialisere sig i skræddersyede døre. Maskinsnedkeriet ligger i farens gamle skibsværft, hvor også ChatGPT er blevet en del af hverdagen.

Læs artiklen på side 16-17

Specialist i klimasikring

Svejseentreprenører vinder ved at granske opgaver godt

Et råd til mindre svejseentreprenører er at se sig godt for og kræve ordentlig specifikation, så man ikke bliver klemt, siger Peter Krabbe-Christensen, FORCE Technology, der ser svejsebranchen som alt for undereksponeret.

Af Malene K. Holm.

Iøjeblikket ser vi ser en tendens i svejsebranchen til, at større virksomheder og developere arbejder med klynger af mindre udførende. De er unge og upcoming, og er man en lille svejsevirksomhed, er det klogt at se sig for og få talt opgaven godt igennem, inden man skriver under, siger Peter Krabbe-Christensen, der er specialist i stålkonstruktioner og svejsning hos FORCE Technology. Svejseopgaver i dag er mere avancerede og komplekse, og han vil gerne slå et slag for, at de udførende sørger for at få lagt tid til kvalitetssikring og

dokumentation:

– Læs specifikationerne grundigt, så I ikke risikerer at stå med opgaver, som I kommer til

at skulle bruge mange timer på at rette op bagefter.

Hvad skal man holde øje med?

Undervejs kan der ske skift i styrkeklasse i stål eller nogle svejsesamlinger kan blive meget vanskelige at gennemføre. Derfor bør man gennemgå projektet nøje up front, forklarer Peter Krabbe-Christenen:

– Tit ser konstruktøren ikke vanskeligheden i at fremstille tingene. Det, som nemt kan laves i et værksted, er ofte meget dyrere og sværere at lave ude på en byggeplads.

Peter Krabbe-Christensen ser en del nye virksomheder på vej frem og synes, at man bør støtte

og hjælpe de mindre foretagender, så det ikke går skævt for dem undervejs.

– Nu om dage er svejsning ret avancerede produkter og der er behov for flere metaluddannede til svejsning og stålbearbejdning.

– Byggeprojekterne i dag kører hurtigere, og man har brug for klynger af specialister, man let kan trække ind i opgavernes enkelte dele, siger Peter KrabbeChristensen.

Her kan de unge virksomheder godt komme lidt til kort på viden og erfaring.

– Mit råd er at kræve tiden til at få dokumentationen på plads.

• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv

• Individuelle

Det kan også være en god ide at tilknytte en svejsekoordinator (lovpligtigt i mange tilfælde), der er ansvarlig for projektet. Koordinatoren behøver ikke være ansat, men kan være en, man lejer ind til at sikre procedurer. For man kan nemt ende med at sidde og bikse med dokumentationen bagefter, og man kan lige så godt vænne sig til, at der kommer mere dokumentation fremover.

Højstyrkestål og genbrugsstål Kvaliteten af stål er også noget mindre entreprenører bør være opmærksomme på. For med krigen i Ukraine, er det sværere at få fat i højkvalitetsstål, forklarer Peter:

– Man vil også møde flere opgaver med højstyrkestål-konstruktioner. Både fordi der er fokus på byggeriets CO2-aftryk og livscyklusanalyser, men også fordi højstyrkestål giver lettere og fiksere konstruktioner. Men dog med andre fremstillingsproblemer.

Genbrugsstål vil også blive et ønske i nogle projekter. Eksempelvis i renoveringsprojekter og her skal svejserne også se sig godt for:

– Man skal være OBS på reparation af gamle konstruktioner, for det kan være meget vanskeligt at svejse på dem. Rigtig gammelt stål kan blive sprødt som glas og ikke svejsbart.

Det er i hvert fald vigtigt først at tjekke stålet med metallurgiske undersøgelser, så man ved, hvad der sker, hvis man svejser på eksisterende konstruktioner.

Certificering beskytter i opgaverne

Både dokumentation og certificeringer kan svejse-entreprenører se som en hjælp til kvalitetssikring og til at beskytte sin virksomhed, opfordrer Peter Krabbe-Christensen:

– Vi har certificeringssystemer til virksomheder, der laver svejsende arbejde ud fra både Byg-

ningsreglementet BR18, Eurocode 3 samt Danske Standard DS1140. Her er man forpligtet til at have gennemgået gængse krav og specifikationer, som man skal bygge efter.

Certificering efter ISO 3834 er et tiltag for at beskytte både entreprenører og kunder ved, at lovmæssige krav søges opfyldt af konstruktøren og entreprenøren. Certificeringerne beskytter i realiteten de udførende, hvis man følger reglerne i certificeringen. Det er guld værd for de små udførende.

Peter Krabbe-Christensen,

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.

Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.

DANPRO Steel Construction A/S - Nordensvej 13 - 7000 Fredericia - Tlf: +45 7642 4500 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

Stålvirksomhed holder skarpt øje med den bæredygtige udvikling

Løgstørvirksomheden lsm:steel construction oplever stadigt større fokus på bæredygtighed – både, når det handler om stålproduktion og byggemetoder.

Af Tim Panduro

Løgstørvirksomheden

LSM:steel construction har gennem årene markeret sig som en solid partner for deres kunder i bygge og anlægsbranchen. Som en mellemstor virksomhed i en verden præget af store virksomheder, har underleverandøren af stålkonstruktioner formået at opbygge en god loyalitet og tillid med kunderne.

Det fortæller Dennis Rasmussen, der er direktør og ejer af LSM:Steel Construction.

– Vi har mange loyale kunder grundet vores gode relationer. Vi lytter til kundens ønsker og reagerer hurtigt på deres henvendelser. Vi ser os selv som en omstillingsparat og løsningsorienteret samarbejdspartner. Når først vi har fået en kunde, er det sjældent at de forlader os igen.

Den omstillingsparathed er der god behov for i disse år, hvor bæredygtighedsdagsordenen tromler ind over bygge- og anlægsbranchen. En nødvendig udvikling for både klimaet og branchen, medgiver Dennis Rasmussen – men også en udfordring, når man er en lille virksomhed. LSM:Steel Construction har dog kastet sig over opgaven med ildhu.

– Vi er i fuld gang med at få sat tal på vores egen produktionen i forhold til hvilken CO2-belast-

ning, vi selv har. På den måde får vi et overblik over hvor vi selv kan ændre på nogle ting for at sænke CO2-belastningen. Det kan for eksempel være affaldshåndtering, valg af biler og maskiner og nedbringelse af strømforbrug. Vi ser også ind i, hvilke krav, vi skal stille til vores underleverandører i forhold til, hvordan stålet bliver produceret. For stålproduktionen er klart den største synder i vores type virksomhed, siger Dennis Rasmussen.

– Det er en stor proces, når man er en lille virksomhed,

men vi har blandt andet været med i et projekt under Dansk Industri, hvor vi har lært, hvordan man opsamler data.

Vigtig dagsorden

Bæredygtighedsdagsordenen er vigtig – både for verden og for virksomheden selv, fortæller direktøren.

– Vi skal jo alle sammen være med til at løfte opgaven, siger han.

– Med tiden vil det også blive et konkurrenceparameter. I dag mærker vi endnu ikke så meget

til det, men dels vil flere kunder begynde at efterspørge det i forbindelse med DGNB-projekter, og dels kan vi også regne med, at der kommer lovkrav. Derfor er det godt at være på forkant. Flere renoveringer Som stål- og smedevirksomhed har LSM:Steel Construction som regel været med på nybyggerier – for stålkonstruktioner er ofte en del af skelettet i nye bygninger. Men i løbet af ganske kort tid er en ny type opgaver begyndt at finde vej ind i ordrebogen. Stadigt flere bygninger bliver nemlig transfor-

meret frem for at blive revet ned og bygget igen – og det mærker man hos Løgstørvirksomheden.

– Det er gået rigtigt stærkt. For bare et år siden var det meget sjældent, at vi blev spurgt om renoveringsopgaver, men i dag udgør renoveringer og ombygninger i hvert fald halvdelen af de opgaver, vi får forespørgsler på. Selvfølgelig gør rentesatserne, at der ikke bliver bygget lige så meget nyt, men der er også kommet et større fokus i samfundet på, at man kan genbruge de gamle bygninger, siger Dennis Rasmussen.

Ved den type opgaver får

LSM:Steel Construction erfarne medarbejdere i høj grad behov for deres faglige kunnen og evne til at tilpasse sig opgaven. – Det kræver, at man tænker opgaverne på en ny måde. Især i montagedelen er der flere udfordringer, for det er jo lettere at montere, før der kommer tag eller mure op. Stål er tungt, og vi skal håndtere og løfte på en helt anden måde, så det hjælper, at vi har dygtige og erfarne medarbejdere, siger direktøren, der dog meget gerne ser, at flere fagfolk retter øjnene mod hans virksomhed.

– Vi kan sagtens bruge flere folk. De første par måneder af 2024 har vi fået mange større ordre, derfor begynder vi at mangle mandskab både til opgaver i Jylland og på Sjælland, så vi håber, at vi hurtigt kan tiltrække flere gode kræfter.

Hvad ved vi om at tænke stort?

Måske ikke meget …

Men vi ved, at vi som en af Danmarks største betonproducenter også har et stort klimaaftryk – og et tilsvarende stort ansvar for at reducere det. Derfor har vi reduceret klimatrykket på hele afløbsprogrammet med cirka 40% * .

Det gælder fra nu.

Læs mere om, hvordan vi allerede har forandret hele vores produktion på afløbsområdet ved at skifte cement ud med spildproduktet slagge fra stålindustrien – uden meromkostninger eller kompromisser i forhold til holdbarhed eller kvalitet.

Beton til tiden, nutiden og fremtiden

Zinkforbud – branchen venter på signal

Nogle steder må man gerne, andre steder må man ikke bruge tagrender af zink. Bygge- & Anlægsavisen spurgte Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvad grunden er?

Af Malene K. Holm. Fotos: TEKNIQ Arbejdsgiverne

Det er forskelligt, hvordan kommuner vurderer brug af zinktagrender og tage, hvis bygningsejeren ønsker en faskine på grunden.

I nogle kommuner udløser afledning til en faskine et nej til zinktagrender, og den forskellighed kan virke forvirrende.

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne savner man en ensartet sagsbehandling og et fokus på den reelle afsmitning.

Forbuddet mod zinktagrender bliver ofte meddelt på baggrund af en rapport fra 2016, som PKP Regnvandsteknik udførte for Københavns Kommune om nedsivning af tagvand til faskine i en beboerforening, hvor man målte på udledning af blandt andet zink fra tagrender, forklarer Birger T. Christiansen, teknisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne:

– Det er vigtigt at sige, at undersøgelsen blev foretaget på en bygning med ældre tagrender. I undersøgelsen målte man på den zinkmængde, der via nedløbsrøret blev ledt til faskinen. Det blev her konkluderet, at zink ville blive ophobet i bunden af faskinen og dermed give risiko for jordforurening.

Teknisk konsulent Birger T. Christiansen forklarer om kommunernes zinkforbud

– Fundet af zink i det målte regnvand i nedløbsrøret, blev fremregnet til den forventede zinkmængde på faskinens bund efter 25 år. Set fra et teknikerbord så er en fremskrivning baseret på forudsatte nedbørsmængder og afsmitning fra tagrender meget usikker, fordi der kan ændres rigtig meget i de valgte forudsætninger.

Grænseværdier for zink Zink er et tungmetal, som alle levende organismer skal tilføres for at vækste. Lader man derfor regnvandet fra zinktagrender

løbe via regnbed med planter inden det ledes i faskine, sker ingen ophobning på bunden af faskine, forklarer Birger:

– Ud fra et teknikerudgangspunkt er det svært at sige, hvad der er den helt rigtige løsning. Beslutningsgrundlaget er for tyndt lige nu til at sige, om man skal gøre det ene eller andet. Vi mangler henvisning til grænseværdier, som vi kan forholde os til. Der mangler et ensartet grundlag for en vurdering af faren ved brug af zinktagrender med afledning til faskine og

generelt i forhold til afgørelser om miljøkrav.

Og det manglende grundlag har betydning for de udførende.

– Vi oplever, at vores medlemmer bliver klemt i det her. De

OM RAPPORTEN

kommer typisk til os, hvis de får nej fra kommune til zink- eller kobbertagrender, og kunden kommer måske fra en anden kommune, hvor det godt kan lade sig gøre. Det giver en forskelsbehandling. Vi efterlyser klare retningslinjer baseret på

grænseværdier for afledning fra zinktagrender til faskiner, så medlemmer og deres kunder kender kravene på forhånd, runder Birger T. Christiansen af.

Nedsivning af tagvand: Fjernelse af kontaminater fra tage og tagbelægninger Formålet med projektet var at undersøge indholdet af kontaminanter i tagvand, fjernelsen af disse kontaminanter i faskiner ved nedsivning af tagvand, samt muligheden for at reducere frigivelsen af kontaminanter via coating af udvalgte dele af tagkonstruktionen. De gennemførte forsøg viste, at tagvand kan indeholde væsentlige mængder zink, bly, organisk stof og E. coli. Til gengæld blev ikke målt forurening med PAH’er, selv om der var et tagpaptag med i undersøgelsen.

Zink og bly kom hovedsageligt fra hhv. zinkkonstruktioner (kvisttage, indfatninger, tagrender og nedløbsrør) og blyindfatninger. Metaller og E. coli blev effektivt fjernet i faskinerne. Afløbskoncentrationen af bly og zink fra faskinerne anses ikke for at udgøre en risiko i forhold til grundvandsforurening. Akkumuleringen af zink i faskinerne kan udgøre en risiko i forhold til jordforurening. Særligt hvis zink akkumuleres i eller umiddelbart under faskiner. Laboratorieforsøg viste, at nye zinktagrender frigiver ca. 100 gange mindre zink end de undersøgte zinktagrender ved villaerne i projektet. Ved coating af zinktagrender (og zinktage) reduceres zinkfrigivelsen signifikant (men ikke til et lavt niveau).

Også bygningens øvrige zinkkonstruktioner (f.eks. nedløbsrør) gav et markant bidrag til forurening af tagvandet med zink. Det kunne ikke bekræftes, at first flush indeholder højere zink- og blykoncentrationer end last flush. Alt i alt konkluderes, at zinkfrigivelse fra tagkonstruktioner på lang sigt kan udgøre et problem i forhold til lokal jordforurening ved nedsivning af tagvand i faskiner. Myndigheder bør derfor stille krav til f.eks. coating af zinkkonstruktioner før der gives nedsivningstilladelse til faskiner. Ovenstående baseres udelukkende på et begrænset antal forsøg og analyser, hvilket skal holdes in mente ved anvendelse af resultater og konklusioner.

Specialist i klimasikring

WINTEC med Oliver Bach ved roret har igennem mange års arbejde indenfor vandteknik specialiseret sig i klimasikring, højvandssikring, slusebyggeri og pumpeteknik.

WINTEC er en af de førende producenter af klimasikringsløsninger og er specialister i højvandssikring, slusebyggeri og pumpestationer, mobile diger med mere, der beskytter landskab og bygninger mod oversvømmelse. Mange steder i Danmark vil man få behov for at beskytte byer, fjorde og havne i takt med at man oplever mere ekstreme vejrfænomener. Det bliver vigtigt at give kapacitet i landskabet til at absorbere mængderne af regnvand og højere vandstand.

WINTECs løsninger gør allerede gavn mange steder i

Danmark, men også ude i verden. De senere år har Oliver Bach haft fokus på udvikling af løsninger for højvandssikring, og man har opnået patent på de præfabrikerede løsninger kaldet AquaBlokk og AquaWall.

De præfabrikerede sluse- og pumpeløsninger kommer med alle fordelene ved præfabrikation og udmærker sig ved en kort monteringstid, som sænker projektomkostningerne.

En sluse er ikke bare en sluse WINTEC har mange års erfaring i akvakulturbranchen og hjælper med at vælge den rigtige sluseløsning ud fra de eksisterende forhold.

AquaBlokk er en fleksibel sluseløsning med bund og to sideflader og kan tilpasses det enkelte projekts niveauer, kapacitet og krav. Størrelserne spænder fra 6 meter til 20 meter, men kan også leveres efter specialmål. Kapaciteten i AquaBlokks pumpesystemer er 200- 18.000 l/sek.

AquaWall er en lettere udgave af AquaBlokk. Sluseløsningen består kun af en betonvæg, som man kan montere sin valgte sluseløsning på. Fælles for sluseløsningerne er at de bliver leveret samlet og er afprøvet fra fabrikken. Derved bliver monteringen og hele håndteringen ude på byggepladsen nemmere.

All-risk planer og serviceaftale

WINTEC tilbyder all-risk planer og serviceaftaler på de monterede anlæg. Herved opnås løbende vedligehold, så sluseportene aldrig fejler eller sætter ud i tilspidsede situationer. Man vejleder og rådgiver med hensyn til de risici, der kan være ved disse anlæg mht. nøddrift, strømsvigt med mere. Med en serviceaftale kendes de faste udgifter i aftaleperioden.

Referencer

WINTEC har blandt andet udført sluseanlægget i Silkeborg ved Faunapassagen Papirfabrikken, hvor 3 sluseporte blev monteret i 2003 og kanoslusen i 2008. WINTEC har haft servicekontrakt på løbende service med Silkeborg Kommune igennem alle årene og er stolte af det gode samarbejde og den langvarige relation.

Sluserne regulerer vandet og sørger for at vandstanden i Silkeborg havn altid er stabilt, uanset om det er højvande eller lavvande, om der er meget vand i Gudenåen eller om der er lavere vandstand som i perioder med tørke.

Seneste projekter har været i samarbejder med Solrød Kommune, Energi Viborg, Naturstyrelsen Thy og Lemvig Vand. På WINTECs hjemmeside kan man dykke ned i de forskellige referencer.

Smart faskineløsning sikrer enkelthed i hele værdikæden

Faskinetunneller har gennem flere år gjort det lettere at slippe af med regnvand på større byggerier. Nu introduceres den populære løsning også i en parcelhusudgave.

Af Tim Panduro

2023 skrev sig ind i den danske vejrhistorie som den vådeste nogensinde – og indtil videre er tendensen fortsat med regnmængder langt over gennemsnittet i både januar og februar.

De stigende mængder nedbør kan mærkes rundt omkring. Og hos den danske produktionsvirksomhed WaterCare er man stærkt opmærksomme på udfordringerne – og ikke mindst, hvordan de kan løses.

Et af svarene er faskiner, der kan sikre en hurtig og effektiv regnvandsopsamling. For en lille håndfuld år siden introducerede WaterCare en nyskabelse på det danske marked – nemlig faskinetunneller. Enkelt forklaret er det halve tunnelrør, der kan bruges til at skaffe overskudsvandet af vejen.

Fordelene er mange, fortæller Nick Rønsner, der er salgsdirektør i WaterCare.

– Traditionelt er faskiner til større byggerier og grunde blevet lavet med kassetter, men det er en arbejdsintensiv proces, der kan kræve tre-fire mand i ugevis til først at stable kassetterne og siden vikle fiberdug om dem. Men ved at bruge vores faskinetunneller, der blot sænkes ned med en gravemaskine, kan det, der tidligere tog uger, nu gøres

på en dag eller to, siger han og påpeger, at en enkelt Watercare Faskinetunnel har den samme volumen som 23 til 56 af de traditionelle faskinekassetter på markedet.

Tjek på værdikæden

For WaterCare er det vigtigt, at hele værdikæden spiller sammen. Det skal være enkelt både at indkøbe, transportere, montere og drifte produktet, der i øvrigt produceres på virksomhedens eget anlæg i Assens – og sælges igennem de gængse grossister i Danmark.

– Tunnellerne har fri gennemstrømning, så slam har svært ved at sætte sig, og hvis der alligevel opstår udfordringer, er de meget lette at inspicere. En kubisk faskine er svær at rense for snavs og partikler. WaterCares Faskinetunnel kan let renses og vedligeholdes på stedet med spuleudstyr uden opgravning., siger Nick Rønsner og tilføjer, at det er muligt at kombinere faskinerne med andre vandhåndteringsløsninger.

Også til parcelhuset Udfordringen med regnvand ligger ikke kun hos større aktører som industrivirksomheder og ejendomsselskaber. Ude på landets villaveje er der også behov for regnvandsafledning, og det har fået WaterCare til at udvikle produktet Villa, der

bliver introduceret på markedet her til foråret.

– I parcelhuskvarterer har 3040 % af alle nybyggede huse restriktioner om at holde regn-

vand på egen grund, og derfor er det nødvendigt med en let monterbar og brugervenlig løsning som vores. Den hurtige installation og driftsløsning giver fordele for både bygherre,

entreprenør og ejer, siger Nick Røsner.

– Desuden har vi gjort grossistens lagerhåndtering væsentligt lettere end kendte kassetteløs-

ninger, hvilket understøtter vores hensyn til den samlede værdikæde.

Han fortæller, at produktet kan indgå i en pakkeløsning med pumpebrønde og eventuelt indsamling til brugsvand i enten huset eller til haven.

– Allerede i dag ser vi et spildevandssystem, der ikke kan håndtere mængden af regnvand og spildevand, og det er årsagen til, at omkring en tredjedel af landets parcelhuse har restriktioner om, at vandet skal holdes på egen grund. De restriktioner vil kun blive mere udbredt.

Jeg tror ikke, at det er urealistisk at regne med, at det vil omfatte 80 % af alle boliger om få år, og når man alligevel skal lave ændringer for at imødekomme de krav, kan man lige så godt lave en kombinationsløsning, hvor man også får udnyttet vandet til eget brug.

Nick Rønsner, der er salgsdirektør i WaterCare

Brancheorganisation er uforstående overfor fravalg af zink: Argumentet er hult

Initiative Zink, der er brancheorganisationen for producenter og leverandører af zink, har svært ved at forstå, hvorfor flere danske kommuner vælger at begrænse opsætningen af tag og tagrender i zink. Ifølge dem bliver det ikke bedre af det argument, der bliver brugt. Af Mikkel Weber Sandahl

Frank Neumann, direktør i brancheorganisationen Initiative Zink, har egentlig bare et spørgsmål: Hvorfor? Ved første øjekast er det meget bredt, men spørgsmålet er rettet mod de kommuner, der begrænser opsætningen af tag og tagrender i zink. Kommunerne fortæller, at de gør det for at uønskede stoffer ikke skal sive ned i grundvandet, men det argument stiller Frank Neumann sig tvivlende over for, fortæller han til Bygge- & Anlægsavisen.

– Når man arbejder med zink er det vigtigt at forstå, at vi har at gøre med en naturlig ressource. Det er og skal være i naturen. Hvis producenterne ikke holdt sig inden for miljøstandarderne, ville det være legitimt at stille spørgsmålstegn. Realiteten er bare, at de holder sig under værdierne – og mere til, fortæller Frank Neumann.

Opfordrer til at bruge værktøjerne

Derfor kommer Frank Neumann med en opfordring,

der handler om at benytte det beregningsværktøj til risikovurdering, der er tilgængeligt. Et værktøj der, ifølge Initiative Zink, allerede har været i brug mange gange i Danmark.

– Lige nu ser vi, at flere kommuner vælger at begrænse installationen af tag og tagrender i zink med henvisning til, at uønskede stoffer siver ned i grundvandet. Havde det være tilfældet, stod vi naturligvis i en

situation, der skulle løses. Sådan ligger landet bare ikke, fortæller direktøren for Initiative Zink til Bygge- & Anlægsavisen og fortsætter:

– Vi sidder med beregningerne for tagafvanding i grundvandet foran os hver eneste dag. At lave dem er det mindste problem – og de er allerede blevet udregnet på mere end 140 byggeprojekter i Danmark over en treårig periode. Her kan vi se, at tagafvandingen er betydeligt under de tilladte EQS-niveauer, og udgør derfor ikke nogen trussel. Vi synes, at det er ærgerligt, at valg af materialer i nogle tilfælde foregår på et uoplyst grundlag og uden at tage videnskabelig viden og eksisterende miljøstandarder i betragtning.

Bange for at begå fejl

Frank Neumann peger på, at man i Initiative Zink savner svar på det indledende spørgsmål. Det gælder selve brancheorganisationen – men det gælder også de håndværkere og arkitekter, der ser zink som

et passende materiale til deres næste projekt. Derfor kan Initiative Zink kun finde ét svar.

– I Initiative Zink står vi tilbage med en følelse af afmagt. Vi står med et materiale, der ikke bare er cirkulært - det kan også bruges som arkitektonisk virkemiddel. Vores oplevelse er, at kommunerne er bange for at lave fejl, og derfor kopierer de en praksis frem for at tage stilling. Det skal der laves om på, afslutter Frank Neumann.

Region Hovedstaden søger Teknisk driftsvagt til Center for Ejendomme på Bispebjerg-, Frederiksberg- og Gentofte Hospital

Er du en dygtig tekniker med bred viden inden for håndværksfagene? Ønsker du en stilling med alsidige opgaver, hvor trivsel og godt samarbejde er i højsædet, selv når der er travlt? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til vores driftsvagt på hospitalerne i Region Hovedstaden – nærmere bestemt på Bispebjerg-, Frederiksberg-, Gentofte Hospital.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fagleder Roland Sørensen på telefon 2422 6141 mellem kl. 8-14 eller på mail: Roland.Soerensen@regionh.dk

Direktør Frank Neumann, brancheorganisationen Initiative Zink

Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed

Domicilbyggeri, lager- og produktionshaller samt bilhuse er blot nogle af de projekter, som KT Erhvervsbyg A/S i disse år afleverer til kunderne. Med egen tegnestue, ingeniører og bæredygtighedseksperter får man en tryg byggeproces.

Ved et opslag på Google fremstår

KT Erhvervsbyg som en lille prik på Danmarkskortet med sin placering i Give på hovedvej 18 cirka midtvejs mellem Vejle og Herning, men til gengæld breder virksomheden sine erhvervsbyggerier ud over hele Danmark med stor intensitet.

KT Erhvervsbyg har tilsyneladende fundet opskriften på erhvervsbyggerier, der er bygget på et fundament af både faglighed og enkelhed.

– Vi har valgt at have en lang række specialistkompetencer i eget hus, så vi kan sætte os ned med kunderne og efterkomme deres ønsker og behov lige fra idestadiet og til den dag, vi afleverer byggeriet. Vores tilgang er nok lidt anderledes, fordi vi arbejder for at faglighed og enkelhed står forrest i alt, hvad vi

gør, siger CEO Per Henriksen fra KT Erhvervsbyg, og han understreger, at det gælder uanset om KT Erhvervsbyg opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende erhvervsejendomme.

En del af løsningen Som en relativ stor aktør i den del af byggebranchen, der opfører erhvervsbyggerier, har KT Erhvervsbyg en interesse i også at kunne tilbyde sine kunder løsninger, der er mere bæredygtige end tidligere tiders erhvervsbyggerier. Derfor har virksomheden etableret sin egen bæredygtighedsafdeling og i løbet af mindre end to år er den vokset til i dag at have hele syv medarbejdere, der kun arbejder med bæredygtighed.

– Når eksperterne siger, at byggeriet er en af de vigtigste brancher i forhold til at bidrage til en reduceret klimabelastning,

så anerkender vi, at det er korrekt, og vi vil gerne være en del af løsningen. Desuden oplever vi heldigvis også en stigende interesse fra kunderne i mere bæredygtigt byggeri, fortæller Per Henriksen.

Bæredygtighedsafdelingen hos KT Erhvervsbyg fungerer i høj grad som kundernes rådgivere indenfor bæredygtighed, og det er et komplekst område med mange regler og efterhånden en række EU-direktiver, som kommer til at præge bæredygtighedsarbejdet i fremtiden. Afdelingen arbejder med flere forskellige certificeringsordninger, livscyklusvurderinger, due diligence i forhold til social bæredygtighed og ESG-rapportering – blot for at nævne nogle af deres mange forskelligartede opgaver.

For nylig opførte KT Erhvervsbyg et nyt domicil til elcykelproducenten Promovec i Aarhus. Byggeriet på 6400 m2 er i dag certificeret til DGNB Guld, og projektet var KT Erhvervsbygs første projekt med certificering af en kombineret bygning. Bygningen indeholder administration, værksted, produktion, lager og testcenter, og den fremstår supermoderne med klassiske detaljer.

Et andet certificeret byggeri er Novencos nye domicil på 20.000 m2 med produktionshaller, administration, kantine, omklædning og fitness; hvor administrationsdelen er DGNB-certificeret.

Den tiltagende opmærksomhed på mere bæredygtighed ses også i Juhl-Sørensens nye

domicil, hvor KT Erhvervsbyg har spillet på alle flyglets tangenter. Domicilet er skabt ud fra en arkitektonisk vision, om at lade kontraster mødes i et råt gennemtænkt design. Her er alt unødvendigt skrællet af bygningen, så den fremstår rå, men raffineret i sit udtryk. Bygningen, der er på 3.760 m2, rummer administrationslokaler med showroom og tilhørende lager samt musikstudie.

Rå domicil-arkitektur

KT Erhvervsbyg var blandt de første, der arbejdede med den rå domicil-arkitektur og en række rå erhvervsbyggerier er siden kommet til.

I Hasselager ved Aarhus skal virksomheden i de kommende måneder f.eks. opføre et nyt domicil på 8500 m2 til Aduro, der udvikler, producerer og markedsfører brænde-, pille og hybridovne.

Domicilet, der vil bestå af en administrationsdel, et lager og en P-kælder, er tegnet af C.F. Møller Architects. Den rå domicilarkitektur vil her blive kombineret med ophængt murværk med tegl fra Støjer, men også med Tombak-beklædning samt betonelementer med bræddestruktur på lagerbygningen.

Der er således tale om et arkitekttegnet erhvervsbyggeri, hvor der er tænkt over detaljerne og sammensætningen af materialerne.

Fokus i KT Erhvervsbyg A/S er erhvervsbyggeri og renovering af erhvervsejendomme. Virksomheden er kendetegnet ved at have alle de nødvendige specialistkompetencer i eget hus - arkitekter, ingeniører, bæredygtighedseksperter og andre fagfolk. Faglighed og enkelthed står forrest, og det gøres ved hjælp af vidensdeling, ordentlighed og tæt samarbejde med kunderne.

Effektiv brandslukning inden for 40 sekunder

Det traditionelle brandslukningsudstyr er sprinkleranlæg. Ulempen er, at vandet ødelægger og branden kan nå at gøre stor skade. Fire Eaters opfindelse - Inergen - er en luftblanding uden ilt, der slukker ilden typisk inden for 40 sekunder.

Af Flemming Østergaard

IDanmark bruger man traditionelt sprinklersystemer, når vi taler brandslukningsanlæg. En ulempe med et sprinklersystem er, at det ikke nødvendigvis slukker branden men nærmere kun inddæmmer den. Hvis der f.eks. er en ildebrand i et kabinet eller under en reol, så ville sprinklerdyserne jo ikke ramme flammerne. Med vores Inergen system bliver branden slukket typisk inden for 40 sekunder, idet vi nedsætter iltniveauet til 10-14 %. Det kvæler simpelthen ilden, uanset hvor den er henne, siger Omar Vendelbo, Chief Commercial Officer i Fire Eater.

Med denne metode slipper man også for andre ulemper, der er

forbundet med et sprinkleranlæg. Meget af det, der bliver ramt af vandet, bliver ødelagt, selv om bygningen bevares. Dertil kommer, at det kræver tid og ressourcer at få det brandramte område genetableret til fuld drift. Med Inergen vil driften i princippet kunne fortsætte lige så snart, der er foretaget ventilation og besigtigelse af området.

Opfundet i 1984 af Fire Eater Inergen blev opfundet i 1984 af Torbjørn Laursen i Fire Eateret koncept med brug af inerte gasser sammen med lidt CO2 til brandslukning - som blev patenteret i 1987. Inergen – også kaldet IG541 – består af naturligt forekommende luftarter, som er i atmosfæren (nitrogen

52 %, argon 40 % og kuldioxid 8 %). Det betyder, at der ingen påvirkning sker på miljøet, når et Inergen anlæg bliver aktiveret. Opstår der en brand, aktiveres Inergen-anlægget automatisk og slukker branden typisk inden for 40 sekunder og forhindrer samtidig genantændelse.

Branden slukkes ved, at Inergen sænker iltniveauet i det beskyttede område fra 20,9 % til mellem 10-14 %. Det lave iltniveau kvæler simpelthen ilden, før den udvikler sig. Et Inergen system installeres reelt på samme måde som sprinklersystemer med rørføringer og detektorer. Men i stedet for at der kommer vand ud er det altså den særlige luftblanding

- som er helt ufarlig for både mennesker og dyr.

– Man skal selvfølgelig altid evakuere et ramt område. Men systemet er godkendt til, at man kan være i et område med Inergen i 15 minutter. Og det er egentlig bare et tal, for i princippet kunne man være der, så længe det skulle være. Der er ilt nok til, at man kan trække vejret. Den lille andel af CO2 i luftblandingen gør også, at man har nemmere ved at trække vejret. Nogle mennesker vil opleve det, som om man bliver en smule stakåndet. De fleste mennesker bemærker det ikke.

Fire Eater har et demolokale, hvor kunder og rådgivere kan prøve systemet på egen krop

- indrettet som et mødelokale med systemet installeret. Her vil man under demonstrationen også kunne få målt sin puls og iltprocent i blodet. Virksomheden har også en demobil, som kører rundt til interesserede. Her kan man inde i demobilen opleve det på egen krop og se en lille flamme blive kvalt af luftblandingen.

Stærkt stigende efterspørgsel Fire Eater oplever efterspørgsel fra alle størrelser af virksomheder. Alle virksomheder, som har evt. dele af virksomheden eller hele virksomheden, hvor det er kritisk, at man opretholder driften eller beskytter værdifulde genstande.

”Med vores Inergen system bliver branden slukket typisk inden for 40 sekunder, idet vi nedsætter iltniveauet til 10-14 %.”

dyrt maskineri. F.eks. GMPproduktion, hvor man har særligt store krav til maskinerne. Det vil tage mange måneder at udskifte en maskine sådan et sted. Det vil sige, at man vil have langt produktionsstop, hvis der springer vand ud over det hele. Vores system har også store fordele i et fryselager. Her vil et sprinkleranlæg være uhensigtsmæssigt, fordi vandet fryser til, siger Omar Vendelbo og tilføjer, at datacentre og energisektoren er de to største aftagere af Inergen systemer.

Fire Eater har de seneste år oplevet en kraftigt stigende efterspørgsel i både Danmark og udlandet, som har resulteret i en vækst i omsætningen på 85 % på de seneste tre år. Omar Vendelbo mener, at det er udtryk for, at markedet nu mere end nogensinde er modent til Inergen.

Omar Vendelbo, Chief Commercial Officer i

Fire Eater

– Det vil sige, at det ofte er teknikrum. Hvis man har nogle teknikrum, som ikke må gå ned, fordi det vil lukke hele virksomheden, så er det ofte der, at vi har vores system installeret. Det kan også være en hel lagerhal, produktionsfaciliteter i almindelig produktion eller bevaringsværdige bygninger, arkiver m.v. Men også i for eksempel faciliteter med meget

– Vi oplever, at kunderne i dag efterspørger bæredygtige brandslukningsløsninger. Inergen er 100 % bæredygtigt og miljøvenligt. Med Inergen får kunderne en løsning, der er neutralt ift. påvirkning af den globale opvarmning og ozonlaget, og som er uden skadelige PFASkemikalier, hvilket tilsammen gør Inergen til en fremtidssikker løsning for enhver virksomhed. Prismæssigt er installationer med Inergen på samme niveau som sprinkleranlæg, og så får man alle fordelene ved Inergen, siger Omar Vendelbo og tilføjer, at nogle virksomheder også kan opnå forsikringsmæssige fordele ved at installere Fire Eaters Inergen system.

FIRE EATER

Fire Eater A/S blev grundlagt i 1974 af Aage Laursen på baggrund af hans store entusiasme og motivation for at udvikle nye metoder. I starten opererede virksomheden fra familien Laursens hjem og var personalemæssigt begrænset til mand og hustru samt familie. I dag, en generation senere, er virksomheden vokset i omsætning samt antal ansatte og er flyttet til en central lokation i Hillerød. Fire Eater er i dag en aktiv spiller på det globale marked. Fire Eater A/S er forblevet tro overfor grundlæggerens ambitioner om at udvikle nye metoder til at forhindre brand gennem innovativ tænkning, stor motivation og entusiasme.

På udkig efter en flot tagløsning med in-roof solceller?

Mange drømmer om et solcelletag. Derfor lancerer Jacobi Tegl in-roof solcellemodulet J160 PV, som giver en enkel æstetisk tagløsning og stærk klimaskærm. Oveni kommer også en fleksibel, multifunktionel skotrende til nem montering.

Af Malene K. Holm

Hos Jacobi Tegl mærker man en større interesse i fordelene ved et solcelletag som en grøn energikilde. Men mange ønsker også en diskret tagløsning, hvor solcellemodulet ligger nede i tagfladen. Derfor har Jacobi Tegl udviklet in-roof solcellemodulet J160 PV, som er formet efter tagstenen J160. Derved kan man få et tag, hvor solcellerne falder ind i tagets form og

rytme. Direktør i Jacobi Tegl, Erik Jørgensen fortæller om det nye in-roof solcellemodul:

– Solcellemodulet J160 PV er lavet som et modulpanel, der i bredden fylder det samme som seks J160 tagsten og kan ligge nede i selve tagfladen. Monteringen er samtidig nem for håndværkerne. Så med en både høj ydeevne og flot tagflade kombinerer in-roof solcellemodulet funktionalitet og æstetik.

Et tag med in-roof solcellemoduler giver en stærk og tæt klimaskærm, da modulerne er lavet, så de matcher i falsen på Jacobi Tegls tagsten J160. Samtidig kan man lægge solcellemodulerne på, der hvor solen falder på taget og efter hvor meget solenergi man har behov for. Man får fleksible løsninger, der ligger diskret i tagfladen.

Tagsten til alle typer af byggerier Jacobi-teglværket kunne i 2021 fejre 160 års jubilæum, og det blev markeret med en helt nydesignet tagsten. Jubilæumsstenen J160 har i sit design fået lidt mere ”kant” end de klassiske mere runde tagsten.

– J160 er et godt valg, hvis man som bygherre eller arkitekt har et ønske om at få sin bygning til at skille sig ud med et unikt udtryk. Oftest har tagstens udformning været i bløde, runde former. Det særlige ved J160 tagstenen er, at den har en skarpskåren kant midt i. Samtidig udtrykker den balance og passer derved til mange typer af bygninger, både nybyggeri

og renoveringer, siger Erik Jørgensen.

Skotrendelement til nem montering Et andet nyt produkt, som også vil gøre arbejdet lettere for tømrerne er et multifunktionelt skotrendeelement, der er fleksibelt og nemt at montere. Skotrendeelementet ventilerer og sørger for, at regnvand kan løbe frit fra undertaget ud i skotrenden. Samtidig støtter det taglægterne. Med Jacobi Tegls skotrendeelement får man flere funktioner i et produkt. Udover at ventilere langs skotrenden, erstatter skotrendeelementet

både kantlægte, fuglegitter og skotrendefod.

Skotrendeelementet bliver monteret oppefra ned og fastgjort med en skrue ind i taglægten. Derfra er det næste element nemt at klikke på og videre ned. Det sidste element kan man let skære til, så det passer til hældningen på tagfoden

Naturens materialer Man kan vælge mellem 20 forskellige tagsten i mere end 50 forskellige farvenuancer og eksklusive overflader. Så man kan finde den perfekte tagsten til ens byggeprojekt.

Alle tagsten i Jacobi Tegls produktprogram er udviklet med en grundig og nænsom forarbejdning af leret.

– Ler er nok noget af det mest bæredygtige materiale, du kan få. Der kommer ikke nogen fyldstoffer eller andet i produktet, som kan forurene, fortæller Erik Jørgensen.

Når taget en dag ikke kan mere, er tegltagsten 100 % genanvendelige.

Fleksibilitet mindsker materialespild

Modellen J11V er en tagsten, mange håndværkere er glade for, da den har fleksibiliteten både på længde- og bredderetning. Derfor vil man altid kunne få J11V tagstenen til at gå op, når man lægger taget, forklarer Erik Jørgensen: – Man undgår at skulle indarbejde en halv sten i taglægningen. Så man kommer ikke ud i at stå og skære tagsten af for at få dem til at gå op. Det betyder en hel del for at kunne formindske spild af materiale.

Utætheder i tagdækninger på varme tage kan medføre store vandmængder i isoleringen

Vandindtrængning i tagmembranen og utætheder i dampspærren er nogle af de problemer, der kan opstå i varme tage. Det medfører store mængder vand i isoleringen, hvilket giver risiko for vandindtrængen i boligen, reducerer varmeisoleringsevnen og øger vægten på tagkonstruktionen. Nyt erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA anviser hvordan, det skal udbedres.

Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA

Et varmt tag er defineret ved, at varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion og udgør underlaget for tagdækningen, hvorfor den bærende konstruktion holdes varm.

Et varmt tag er uventileret. Der findes stadig ældre, varme tage, hvor underlaget for tagdækningen er en blød eller halvhård trykfordelende træfiberplade, men dette udføres dog ikke længere. Nye isoleringsmaterialer, f.eks. mineraluld eller celleplast, er i dag så stive/faste at de ved efterisolering monteres oven på det eksisterende tag, hvor efter der afsluttes med en ny tagdækning, forklarer en af forfatterne bag det nye erfaringsblad fra Fonden BYGERFA - ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12) – Jonas Kolbe, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik, samt partner i Bunch Bygningsfysik ApS.

– Et utæt, varmt tag med forhøjet mængde fugt i isoleringen reducerer varmeisoleringsevnen, men medfører også andre ulemper, f.eks. sommerkondens og vandtrængning videre ned gennem de mekaniske fastgørelser af tagdækningen, hvilket f.eks. kan opdages via dryp fra loftet i boligen, forklarer Jonas Kolbe.

Han understreger, at uanset årsag er det afgørende vigtigt at gøre noget ved problemet, hvis det opdages.

– Har man mistanke om utætheder og/eller et stort fugtindhold i tagisoleringen på varme tage, kan tagfladen f.eks. undersøges ved en såkaldt kapacitiv skanning, hvor en fugtmåler via elektrisk måling kan lokalisere våde områder i isoleringen, foreslår han og henviser til erfaringsbladet for mere viden om, hvilke fugtniveauer der er uacceptable, hvordan skanning udføres mm.

Nyt varmt tag med robust dampspærre I uheldige tilfælde kan et utæt, varmt tag indeholde 50 kg

vand pr. kvadratmeter tagisoleringsmateriale. Det er dels energimæssigt uacceptabelt, dels medfører det en unødig ekstra belastning på de bærende tagkonstruktioner. Tidligere accepteredes op til 2 kg vand pr. m2 isolering, men det fugtindhold kan erfaringsmæssigt medføre fx sommerkondens, hvorfor kravet blev skærpet, forklarer Jonas Kolbe.

– Fugtindhold på op til 0,5 volumenprocent, hvilket svarer til 1 kg vand pr. m2 i 200 mm isolering, anses for acceptabelt. Små lokale mængder fugt i isoleringen kan fordele sig over et større område, men forsvinder sjældent. Så skal et nyt, varmt tag etableres på en

bærende konstruktion af f.eks. beton, letbeton, stål eller træ, er det vigtigt, at dampspærren er robust og tæt – også efter eventuelle gennemskruninger og fastgørelser, siger han.

– I et varmt tag vil indbygget fugt fra byggeprocessen eller fugt fra utætheder nemlig blive fanget mellem dampspærre og tagdækning – og her forsvinder fugten sjældent, siger han.

Ved utætheder, der ikke opdages i tide, kan vandet trænge videre ned gennem de mekaniske fastgørelser fra tagdækningen og ned til de underliggende rum. Kravet til varmeisoleringen af nye flade tage er en U-værdi på højst 0,20 W/(m2 K), dvs. cirka

190 mm isolering). Tykkelsen af tagisoleringen afhænger af energirammeberegningen, men ofte anvendes omkring 400 mm isolering (U-værdi ca. 0,09 W/ (m2 K), afhængigt af isoleringsmateriale.

Alt dette uddyber erfaringsbladet ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ (ID-nr. (27) 24 01 12).

Efterisolering af varmt tag Skal et varmt tag efterisoleres, fungerer den gamle tagdækning som dampspærre, og der er normalt ikke fugttekniske krav til efterisoleringens mindste tykkelse, fordi taget er et varmt tag. Men er der i det eksisterende tag er en trædefast, træbaseret

plade under tagpappen, skal der af fugttekniske grunde anvendes isoleringstykkelser som angivet i erfaringsbladet, siger Jonas Kolbe og henviser til SBi 273. – Kravet til isoleringstykkelser afhænger af den anvendte isolerings varmeledningsevne og af den aktuelle fugtbelastningsklasse for bygningen. I fugtbelastningsklasse 2 – f.eks. boliger med normal beboelsestæthed, skal forholdet mellem isolansen af den nye isolering og den eksisterende isolering være 1,5:1, siger han og tilføjer, at der ved efterisolering er krav om merisolering svarende til ca. 300 mm i alt (U-værdi 0,12 W/(m2 K)), hvis det er rentabelt. Der henvises til beregningsmetoden i erfaringsbladet (SBI 273 og DS418, red.).

Eksempler på varme tage udført på forskellige typer bærende konstruktioner. Illustration: BYG-ERFA

Kerne af isolering i varmt tag, som er udboret for at bestemme fugtindholdet ved veje-tørremåling for at kalibrere fugtmålinger udført med kapacitiv skanner. Foto: BYG-ERFA

Portræt af Nordhavnssnedkeren:

Går efter det gode håndværk og ingen overfladiske løsninger

Dobbeltdøre blev tilfældigvis en åbning for snedker Peter Broe Stummann til at specialisere sig i skræddersyede døre. Maskinsnedkeriet ligger i farens gamle skibsværft, hvor også ChatGPT er blevet en del af hverdagen.

Af Malene K. Holm. Fotos: Nordhavnssnedkeren

Ingen døre er ens, så dem bliver man aldrig træt af at lave. De kan altid forfines og bliver bedre og bedre.

Skræddersyede døre er blevet snedker Peter Broe Stummanns speciale, og det kom egentlig i gang på en lidt tilfældig måde. Med opgaverne er maskiner rykket ind i værkstedet, efterhånden som der er blevet brug for dem, og digitale værktøjer og platforme som AutoCad, Instagram og ChatGPT er blevet gode hjælpere for snedkeren i hverdagen.

Hvert stykke træ er helt sit eget

For Peter Broe Stummann og hans medarbejdere i Nordhavnssnedkeren er hvert eneste stykke træ sit eget.

– Hver dør er sit helt egen, for hvert stykke træ er sit eget. Det kan være en lille flig eller en lille knast, der gør, at træet skiller sig ud. Derfor bliver alle døre forskellige, fortæller Signe, der er lærling hos Nordhavnssnedkeren. - Det er for fedt at tænke på at dørene lever længere end vi gør.

Dørene er så forskellige, nogle kan være megahøje, andre brede, nogle har glas i eller ekstra profillister på. Alle er speciallavede til lige den karm, de skal sættes i, og det er en opgave

Peter Broe Stummann virkelig nyder. Han tager selv ud og måler op hos kunderne, tegner dørene op og er med til at montere dem.

Snedkeriets anden lærling Frederik er på vej til at blive

møbelsnedker og han var lidt skeptisk i begyndelsen om kun at skulle lave døre:

– Men man kan lære rigtig meget. Der er mange ting, man kan forfine og dykke ned i. Virkelig nørde ned i detaljerne.

Alle Peters lærlinge har fået bronze, så der er forventninger, siger de to lærlinge med et smil.

Alle er samlet til morgenkaffe i Nordhavnssnedkerens tilbyggede køkken på toppen af værkstedet med udsigt over småhusene i Fiskerihavnen. Værkstedet lå oprindelig i Sydhavn, men for mange år siden stod Peters far over for en markant forandring, da hans bådeværft i Sydhavnen blev opsagt i 1996. Han blev præsenteret for en enestående mulighed: At flytte sit skibsværft til den spritnye fiskerihavn i Nordhavn. Denne udfordring tog han op på en spektakulær måde ved at dele sin arbejdshal over midten. De to halvdele blev omhyggeligt løftet ned på en pram og bugseret ud til deres nye hjem i fiskerihavnen. Peter Broe Stummann, opvokset i Nordhavn, trådte senere i sin fars fodspor. Først overtog han halvdelen af værkstedet og endte med at tage hele herligheden til sig.

Digitale døre til snedkeriets udvikling

Mange af snedkeriets kunder kommer til fra Nordhavnsnedkerens Instagramside, og Peter Broe Stummann har taget flere digitale værktøjer til sig for at udvikle virksomheden. Men

han forsøger at finde en balance mellem håndværket og computeren:

– I dag skal alting gå så stærkt, både e-mails og sociale medier. For at få mere ro og tid i hverdagen forsøger jeg at skrive mine e-mails og planlægge dem til senere afsendelse, så folk ikke svarer tilbage med det samme. Jeg er også begyndt at give min makker Nicolas min mobil, så jeg ikke bliver forstyrret unød-

vendigt meget, og mange af spørgsmålene kan Nicolas også svare på.

Døre med uendelige historier Træet til dørene er fyrretræ, som er blødt og godt at arbejde med.

– Vi anvender usorteret træ, som er den bedste del af træet. Det her med, at man siger, at man ikke kan få så godt træ som i gamle dage, det holder

De sidste pyntelister bliver monteret omhyggeligt af Signe

Frederik er ret stolt over at have fremstillet denne dør, til et hus på Frederiksberg

Frederik og Signe er i gang med at lime en dør, og Nicolas i baggrunden er i gang med at beslå en dør med hængsler Peter er ved at prøve at samle en glasdør

ikke. Nogle af de gamle vinduer holder utrolig længe, fordi de er malet over med maling, som man ikke må bruge i dag, siger Peter, som lægger vægt på at lave døre, som er langtidsholdbare:

– Vi laver ikke standarddøre. Alle døre er skræddersyede til. For snedkerlavede døre er mere miljørigtige, da man kan reparere dem. Får døren et hak, kan vi fylde det ud. Det kan du ikke med fabrikslavede døre på samme måde. Og det er ikke meget dyrere at få lavet en dør hos os end de dyreste fabrikslavede døre på markedet.

Fra to mand i en kassevogn til gazelle

Der er travlhed hos Nordhavnssnedkeren, hvor kunderne kommer især fra Københavnerkvarterne, men også fra Odense, Silkeborg og Aarhus. Endda fra Færøerne er der bud efter døre, oftest til ældre bygninger.

Peter begyndte sin snedkervej et helt andet sted:

– Min far havde et bådeværft med masser af træspåner, Det var nu ikke skibene, som trak i mig. Men en dag skulle en af min fars venner, en dygtig sned-

ker lave en kahyt til et af skibene, og jeg skulle bare hjem efter skole og se ham arbejde med apteringen til båden. Hvordan han høvlede og skar træet op.

Senere kom han i erhvervspraktik først hos en møbelsnedker i Albertslund, men det var ikke lige ham. Derefter hos en tømrer, hvor han stod og lavede gipsvægge, og det ringede heller ikke lige hos den unge snedkerspire. Til sidst kom han i lære hos Jørgen Vibe Tømrer og Snedkerfirma på Skjulhøj Allé og startede i august lige efter 9. klasse.

– Dagen efter jeg fik mit svendebrev i marts 2009, blev jeg selvstændig. Vi startede op to mand i en gammel Toyota Hiace, og i begyndelsen var det både tømrer- og snedkeropgaver over en bred karm, der blev taget ind. Først senere kom dørene til.

Dobbeltdøre startede det hele Det var en gammel tømrermester på Østerbro, som satte Peter Broe Stummann i gang med at lave døre. Han havde fået en opgave ind med et sæt dobbeltdøre med 12 glas i.

– Jeg vidste faktisk ikke helt, hvordan man skulle gribe det an, men fik hjælp af en snedker der boede her ned i haven. Han viste mig for eksempel, hvordan man opstillede snedkerimaskinerne korrekt.

– Efter et par uger skulle tømrermesteren igen bruge et par døre. Denne gang var det fyldningsdøre. Så jeg måtte ud og have nyt fræseværktøj til at lave dørene.

Med opgaverne er flere maskiner efterhånden flyttet ind. Gerne købt på DBA. Indtil videre har han leveret cirka 1.000

døre, og kun to gange har han modtaget reklamationer. Hvorfor lige de døre blev skæve, kan han ikke sige.

ChatGPT er en sparringspartner

Det er i værkstedet, at Peter helst vil være. Men det er nok en klassiker, at man som virksomhedsejer kommer til at

bruge mange timer på drift, salg med mere.

– I starten tegnede jeg først i hånden, men med Autocad kan jeg spare meget tid. Undervejs har jeg også lært at lave tilbud. I starten forestillede vi os at have store, tegnede skabeloner hængende af dørene, som kunderne kunne vælge ud fra. Men jeg har lært, at det er nødvendigt med en prisliste. Det har sparet mig tid at lave et katalog, som kunderne kan vælge ud fra, fortæller Peter.

Hvor mange måske er tilbageholdende overfor ChatGPT, er det blevet en sparringspartner for Peter Broe Stummann. Den har for eksempel givet gode råd til, hvordan han kunne bygge sin prisliste op.

– Jeg forsøger at optimere min tid og bruger også ChatGPT til e-mails og kundekontakten.

Den hjælper mig til at formulere e-mails, der lyder godt, og når jeg får længere mails fra arkitekter, kan jeg bede ChatGPT om at give mig et resumé af, hvad de skriver. Eller hvis man får urimelige mails, kan den hjælpe med at give en ordentligt svar tilbage og svare mere professionelt. Det er hurtigt blevet et uundværligt værktøj for mig.

Et råd til håndværkere, der vil være selvstændige: – Bliv del af et erhverv netværk f.eks. BNI-netværk. Der får du ideer og man giver opgaver til hinanden. Man mødes tidligt om morgenen, så det er nemt at finde tid til.

To glade lærlinge Signe og Frederik

Frederik er i gang med at samle en glasdør. Der er mange ting som kan gå galt, derfor er det vigtigt at kontrollere alle samlinger er perfekt

Her døre til Københavns Universitet

Dør til et hus i Rungsted

Putins krig stiller uventede krav til danske låsesmede

Den digitale udvikling og risikoen for sabotage mod kritisk infrastruktur stiller store krav til låsesmedebranchen. Bl.a. derfor håber formand i Låsesmede Foreningen, Gert Mejlshede, at flere unge vil få øjnene op for et fag, der er i rivende udvikling.

Af Frank Ulstrup

Når gasledninger i Østersøen eksploderer, og baltiske kommunikationskabler kappes over, så løber det koldt ned ad ryggen hos europæiske myndigheder.

For hvad bliver det næste? Bliver det en havn, et kraftværk eller kommunikationsanlæg, der ryger i luften? Eller måske et vandværk, der forgiftes?

Der er desværre muligheder nok, hvis man som krigsherre i øst vil straffe de nationer, der har meldt sig på den ukrainske side i den russisk-ukrainske konflikt.

Nyt trusselsbillede

Af samme grund, er der fra EU udstedt et nyt direktiv - CERdirektivet – der stiller krav om bedre fysisk sikring af kritisk infrastruktur.

Direktivet skal implementeres nu, og det vil give travlhed hos mange låsesmede landet over vurderer formand i Låsesmede Foreningen, Gert Mejlshede:

– Trusselsbilledet har jo ændret sig voldsomt efter Ruslands angreb på Ukraine. Og det kommer vi også til at tage højde for

herhjemme i stort som småt, siger han og peger på de danske vandværker som eksempel:

– Vores vandværker skal f.eks. sikres, så de ikke kan forgiftes eller på anden måde udsættes for sabotage. Og det vil i høj grad være låsesmede, der kommer til at stå for det arbejde. Desværre tror jeg ikke, at alle vandværksforeninger er helt

klar over, hvor omfattende et arbejde det er, siger han.

En ny tilgang til sikring

Så det er ikke for meget sagt, at storpolitik kommer til at påvirke et lille fag, som den danske låsesmedebranche:

– Nej bestemt ikke. Der er jo en aktiv trussel, så det vil komme til at påvirke branchen

rigtig meget. Jeg tror, vi vil få en helt anden tilgang til sikring og adgangskontrol i fremtiden. I dag kan man være fræk og sige, at vores tilgang er lidt laissez faire.

I fremtiden tror jeg, den vil blive langt mere disciplineret og gennemtænkt, lyder det.

Mere registrering

Gert Mejlshede peger på, at det nye direktiv ikke bare stiller krav om bedre mekanisk sikring. Det er langt mere omfattende, siger han:

– Det skal f.eks. registreres og dokumenteres, hvem der kommer og går i en bygning, hvis der sidder en telemast på taget. Den slags er svært at få til at fungere med fysiske nøgler, så det kalder på digitale systemer, hvor alt registreres i en hændelseslog, siger han.

Og på samme måde vil det være ved havne, lufthavne, kraftværker og hospitaler – samt en lang række andre steder, hvor personer med onde hensigter under ingen omstændigheder må få adgang.

Gert Mejlshede vender tilbage til vandværkerne:

– For dem betyder det jo, at boringerne ude i det åbne land skal sikres på en helt anden måde, end de er i dag. De skal sikres, så selv trænede agenter eller terrorister ikke kan få adgang. Og det er det, jeg frygter, at de små lokale vandværksforeninger måske ikke helt er bevidste om endnu, lyder det.

Klædt på til opgaven Låsesmedenes formand er dog ikke bekymret for, om hans medlemmer vil kunne leve op til de fremtidige krav. De digitale sikrings- og adgangskontrolsystemer har længe været en del af uddannelsen til låsesmed – og de vil blive det endnu mere i fremtiden, siger han: – Når vi taler om sikring, vil der altid være et fysisk/mekanisk element, der skal forhindre noget i at åbne sig. Men når det er sagt, så bliver sikring ligesom alt mulig andet mere og mere digitalt. F.eks. sker der rigtig meget med hensyn til batteribaserede teknologier, der overflødiggør lange ledningstræk til diverse låse og sensorer. Det er en superspændende udvikling, som i den grad holder os til ilden, smiler han.

Et fantastisk fag

Beder man Gert Mejlshede løfte blikket fra det storpolitiske og teknologiske og i stedet zoome ind på de helt nære udfordringer for branchen, nævner han i særdeleshed én: Der er nemlig for få unge, der ser potentialet i en uddannelse som låsesmed. Måske fordi de slet ikke ser uddannelsen: – Jeg synes jo, at det er et fantastisk fag. Man bliver ikke nedslidt, og der er ingen ledighed for faglærte. Dertil kommer, at man både har med digitale- og mekaniske teknikker at gøre, og at man møder rigtig mange forskellige mennesker. Der er ikke to dage, de er ens, siger han og tilføjer at lønnen heller ikke fejler noget.

– Så hvis ellers man bare har nogenlunde flair for matematik og fysik, og også kan lide at bruge sine hænder, så vil jeg bestemt opfordre unge til at overveje det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt valget, smiler Gert Mejlshede, der sammen med sin bror har drevet MEJLSHEDE LÅSE A/S på Nørrebro i København gennem de sidste ti år.

Lærling på arbejde

Formand Gert Mejlshede, Låsesmede Foreningen

Vælg vinduerne med miljøvaredeklarationer

Høj kvalitet og energiperformance er kendetegnende ved DVV-mærkede vinduer, som fås i et bredt udvalg til alle typer af bygninger, lige fra nybyggeri til renovering.

Mange ting spiller ind i valget af de rigtige vinduer til sit byggeprojekt: Ventilation, dagslys, æstetik, kvalitet. Det gælder for både nybyggeri og renoveringsprojekter.

Vinduesbranchen i Danmark er dedikeret til at sikre kvaliteten og æstetikken i nye vinduer til klassisk arkitektur. Sideløbende bliver der udviklet nye vinduestyper til de mere moderne bygninger, der kommet frem de sidste mange år. Dette betyder, at entreprenører og bygher-

rer kan vælge mellem flere hundrede forskellige designs til nybyggeri eller bygningen skal renoveres. Alle vinduer er produceret i høj kvalitet og med fokus på energieffektivitet.

Garanti på høj kvalitet Grundstenen til den kvalitetsstandard for vinduer, som i dag er kendt under DVV-mærket blev lagt efter byggeboomet i starten af 70’erne. Dengang gik vinduesfremstillingen fra håndværkspræget til industripræget produktion, fortæller Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen VinduesIndustrien:

– Vinduesbranchens fokus er at bevare vinduernes arkitektoniske mangfoldighed, samtidig med at beholde en kvalitet i højsædet. Det giver bygherrer og arkitekter en virkelig stor spilleplade at bevæge sig på, når det kommer til vinduer.

Mere bæredygtigt byggeri I DVV-kvaliteten er også tænkt på mere bæredygtigt byggeri. VinduesIndustrien, som ejer DVV-standarden, har i 2022 fået udarbejdet fire branchemiljøvaredeklarationer for materialer. Disse datafiler kan foreningens

medlemmer frit bruge. Johny H. Jensen forklarer:

– Arbejdet med branchemiljøvaredeklarationerne begyndte vi på tilbage i 2017, hvor vi fik udarbejdet det første sæt miljøvaredeklarationer. Udviklingen sker egentlig som en naturlig forlængelse af, at vi de sidste mange år har været vedholdende med at udvikle produkterne. Det har været med til, at DVV-mærkede vinduer i dag er kendt i både Danmark og udlandet for høj kvalitet og den flotte finish.

Kort om garantimærket DVV og VinduesIndustrien  VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 44 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark.

Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.

Alt i betonelementer til dit neste byggeprojækt

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering.

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme, kontorog erhvervsbyggerier, hoteller m.m.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

HØJ KOMFORT

- LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING

BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

wedi - intelligente løsninger

wedis lethed gavner den samlede konstruktion og du slipper for at støbe gulv...

Solid letvægter giver åbenlyse fordele Fakta er, at seks kvadratmeter badeværelsesgulv med vandbåren gulvvarme, afløb og fald fra wedi blot vejer 49 kilo. Støbte gulvsystemer med lignende format vejer 720 kilo. Det betyder altså, at konstruktionen er lettere, hvilket er en kæmpe fordel i etageejendomme og baderum på halvanden plans villaer, hvor konstruktionen er opbygget af træ.

wedi – 100% vandtætte og lette løsninger.

Seks kvadratmeter badeværelsesgulv med vandbåren gulvvarme, afløb og fald fra wedi vejer blot 49 kilo.

De fabriks udfræsede riller gør det let at montere en Ø16 mm alu-pex slange