På jagt efter de største vakuumløft til udfordrende glasmontage

Sandsten nedbrydes og bør derfor vedligeholdes løbende

Partier af sandsten er ikke et sjældent syn på landets mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Derfor er det vigtigt at vide, hvorfor og hvordan sandstenen nedbrydes over tid, så en løbende vedligeholdelse og evt. istandsættelse kan iværksættes i tide.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA. Foto: Venligst udlånt af Akanthus Stenkonservering

Gennem historien har forskellige behandlingsmetoder været i brug i vedligeholdelsen af sandsten, der kan udføres på forskellig vis. I nogle tilfælde har behandlinger desværre vist sig mere skadelige end gavnlige i det lange løb, selvom de har været udført med de bedste intentioner. Placeringen af naturmaterialet sandsten er ofte i bygninger eller monumenter, hvor der er svære betingelser for at styre omgivelsernes påvirkning på stenen. Og derfor er istandsættelse og vedligehold af sandsten næsten altid komplekst.

– Dog har vi dag en større indsigt i forskellige behandlingers langsigtede virkning og kan derved bedre navigere i, hvordan sandsten bedst vedligeholdes, siger Julie Bartholdy, konservator i Akanthus Stenkonservering og forfatter af erfaringsbladet ’Sandsten – nedbrydning, istandsættelse og vedligehold’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

– Korrekt brug af materialer, den rette rådgivning og udførelse af uddannede håndværkere er afgørende for, at mange ældre sandsten kan bevares for eftertiden, understreger hun.

Indsigt i nedbrydningsfænomener

Sandsten, som i mange år har været udsat for vind og vejr, vil som andre byggematerialer begynde at vise tegn på nedbrydning. Skadetyper og nedbrydningstempo bestemmes af stenens geologiske og fysiske egenskaber samt af de aktuelle nedbrydningsmekanismer. – For at kunne aflæse stenenes tilstand og iværksætte nødvendigt og regelmæssigt vedligehold er det derfor vigtigt at have indsigt i de forskellige nedbrydningsfænomener – både for at forhindre, at skaderne accelererer og for evt. at sætte istandsættelsestiltag i værk. Nedbrydningsmekanismerne kan således inddeles i kemiske og fysiske/mekaniske, siger Julie Bartholdy. Ved kemisk nedbrydning går stenens bestanddele, primært bindemidlet i opløsning og udvaskes eller omdannes. Det forårsages overvejende af luftforurening, men kan f.eks. også sættes i gang af uhensigtsmæssig brug af afrensnings- eller konserveringskemikalier.

Ved fysisk/mekanisk nedbrydning opstår der brud eller svækkelse i stenens sammenhængskraft, f.eks. som følge af fugt og temperatursvingninger, ved slag og stød, vibrationer fra trafik og overbelastning, fejlkonstruktioner mm. En anden årsag er letopløselige salte, som i vandig opløsning opsuges af sandstenen. Derefter vil saltene skiftevis udkrystallisere og opløses, når stenen hhv. udtørres og opfugtes, og derved udøve et tryk i stenens porer. – Mange af de nævnte nedbrydningsårsager har det tilfælles, at de kræver vand. Derfor vil sten, som er placeret i et miljø med høj vandpåvirkning, nedbrydes langt hurtigere end sten, som er placeret et tørt sted. Dette uddybes i det omtalte erfaringsblad, siger Julie Bartholdy.

Restaurér i tide

Tilsmudsning og begroning kan være skæmmende, og sandstensfigurer og bygningselementer skal derfor afrenses med jævne mellemrum for at dette ikke skal blive nedbrydende. Afrensningen må ikke skade stenen, hvorfor det er en god ide at søge rådgivning hos en konservator eller anden fagperson – selvom forfatteren af erfaringsbladet understreger, at ’man kommer langt med en stiv børste’.

De forskellige skadefænomener bør løbende registreres på en oversigtstegning, når sandstenen gås efter hvert 5.-10. år. Her bør nedbrydningens udvikling fremgå tydeligt, så de rette tiltag kan iværksættes, inden skaderne bliver både økonomisk og konstruktionsmæssigt omfattende. have haft og fortsat have effekt på stenene, f.eks. utætte tagrender eller løse fuger. Regelmæssig afrensning er også en bevaringsmæssigt vigtig praksis. En sten kan dog til sidst blive så nedbrudt, at det er nødvendigt at skabe en kopi af den oprindelige ved nyhugning. Hvornår det punkt indtræffer, er relativt og afhænger af bevaringsstrategi og de frednings- eller bevaringsværdier, som knyttes til stenen, siger Julie Bartholdy.

Hun tilføjer, at en stukkatør kan tage en afstøbning af den nedbrudte sten eller et lignende parti, der kan bruges som udgangspunkt for en stenhuggers genskabning af den oprindelige form

Om BYG-ERFA

BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af „alment teknisk fælleseje“. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter. Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.