Forsyningsselskab bruger kalkstabiliseret lerjord i stort kloakprojekt
Indtil videre er lidt under halvdelen af den opgravede jord efter behandling i Dansk Anlægstekniks anlæg blevet bygget ind igen. Læs artiklen på side 6
Første guldmedalje til Danmark i 13 år ved et World Skills
Det 47. WorldSkills er overstået efter en spektakulær præmieoverrækkelse i det flotte OL-stadion i Lyon. Og inden for byggeriets fag må man sige, at det er gået rigtig godt for Danmark. Læs artiklen på side 12
Vi giver dig et solidt grundlag at bygge på
Nedbør og frost forude – skal vi nytænke vedligeholdelsen af vejnettet?
Den seneste hårde vinter synliggjorde i høj grad vejenes dårlige tilstand ude i de danske kommuner, og direktør for Asfaltindustrien Jakob Svane oplever en stor interesse for vejvedligeholdelse, men han mener, der skal tænkes i nye baner for at bryde med mange års nedadgående spiral. Læs artiklen på side 4
Fra nord til syd
Fra øst til vest
JORTON er jeres landsdækkende entreprenør
BYGGERIETS UDVIKLING
4 Nedbør og frost forude – skal vi nytænke vedligeholdelsen af vejnettet?
6 Forsyningsselskab bruger kalkstabiliseret lerjord i stort kloakprojekt
8 Er Airtox gået for langt i jagten på de unge og kontorfolkene?
10 Test: Sikkerhedssko eller sambasko?
12 Første guldmedalje til Danmark i 13 år ved et World Skills
BYGGEMATERIALER & LØSNINGER
2 Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
4 Stigende grundvand kræver nye veje – både i teori og praksis
6 Bevar tagets look på bevaringsværdige ejendomme
8 Prøv at spørge andre, du behøver ikke kunne alt selv
12 Brændt træ er facadebeklædning på to brandstationer
14 Forebyg skader med jævnlige fugtundersøgelser af bygningen
16 Rift om brandvagter efter mange renoveringsbrande
18 Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?
Skribenter Frank Ulstrup Guðrun Henrysdóttir Morten Bøcker
BYGGEPLADSEN
2 En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning
4 Indsamler og vejer alt affald – selv udtjent arbejdstøj bliver genbrugt
6 Nyt materialepas skal skubbe gang i markedet for brugte byggevarer
8 Byggeaffald skal i højere grad sorteres på byggepladsen
10 Facadearbejde: Vær ajour med nye regler for arbejdsplatforme
12 Erhvervsklatreren erstatter dyre lifte og store stilladser
14 Ny læssemaskine bruger markant mindre brændstof
Paornánguak Kleist Tim Panduro
Annonceafdeling Key account managers Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk
Brian Hauge Thomsen brian@boaa.dk
Morten Philipsen morten@boaa.dk
AD’er
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
NORDATLANTISK BYGGERI
2 Minister om udviklingen af minedrift i Grønland: Det skal gøres ansvarligt
4 Eksklusive glasvægge med indbygget fleksibilitet
6 Færøerne står foran en milepæl inden for infrastruktur og tunneller
8 Tegnestue i Nuuk tegner projekter, der kan løfte Grønland
10 De bygger Grønland
12 Traditionel færøsk byggestil og moderne læringsmiljø forenet
14 Råstofskolen i Grønland kan have dobbelt så mange elever
16 Byerne uden for Midtgrønland er kommet med på udviklingsbølgen
18 Kerneboringer i Grønland
20 Sisimiut skal have en dynamisk havn hele året rundt
22 Trådløs lysstyring i LED armatur giver energibesparelse op til 90 %
I denne udgave af Bygge- & Anlægsavisen kan du læse et portræt af Morten Rosenberg fra smedevirksomheden CPH Steel om hans rejse gennem årene, som er styret af en drivkraft til hele tiden at gøre tingene bedre end i går. For ham er det gode samarbejde helt essentielt i byggebranchen, og han fremhæver vigtigheden ved at være et team og være med til at strække andres ideer. Som smedevirksomhed har man en stor faglig viden, og kan ifølge Morten Rosenberg spille en vigtig rolle i at gøre arkitekter og ingeniørers visioner konkrete.
Vi taler også med digitaliseringsekspert
Mike Ransby fra Byg Digitalt om,
at der er skyllet en bølge af bæredygtighedskrav ind over byggebranchen. I forhold til de kommende krav til sommer 2025 står man fortsat på egne ben i de enkelte virksomheder, og her ser Mike Ransby et stort potentiale i partnerskaber, hvor man via digitale helhedsløsninger etablerer tættere former for samarbejder mellem rådgivere, entreprenører, digitale specialister, materialeleverandører, LCAkonsulenter og softwarevirksomheder
Tømrermester Anders Mølgaard fra BurntWood har et mål om at udbrede den ældgamle metode til at imprægnere træ på ved at brænde overfladen. Det fjerner alle sukkerstoffer og evnen til at
suge vand, så der ikke kan dannes råd. Han ser et stort potentiale i metoden for at genanvende meget mere træ som ellers ville blive kasseret, men her er der stadig forhindringer i lovgivningen for den slags innovation.
Nedriver Lasse Hockerup fra LM Hockerup ser også frem til sommeren 2025, hvor vi møder den nye lovgivning om selektiv nedrivning. Den vil kræve et bedre samarbejde på tværs af byggebranchen, og her drømmer Lasse Hockerup om, at man allerede i projekteringen indtænker nedriveren, så man allerede nu ved, hvordan bygningerne om 50-100 år skal skilles ad igen.
Udgiver
MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Tryk JFM
Oplag 13.500 stk.
Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.
Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.
Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk
Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Mikkel Weber Sandahl
LÆS
Scan QR kode
BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK
– OGSÅ I KOMMUNER MED ZINKFORBUD
Forbuddet mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.
Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender.
Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkforbud.
Det samme gælder ved ambition om DGNB-certificering, da en sådan certificering også har restriktioner mod brugen af zinktagrender.
Nedbør og frost forude – skal vi nytænke vedligeholdelsen af vejnettet?
Den seneste hårde vinter synliggjorde i høj grad vejenes dårlige tilstand ude i de danske kommuner, og direktør for Asfaltindustrien Jakob Svane oplever en stor interesse for vejvedligeholdelse, men han mener, der skal tænkes i nye baner for at bryde med mange års nedadgående spiral.
Jakob Svane startede som direktør for Asfaltindustrien tilbage i maj, og han pointerer med det samme, at han føler sig privilegeret, da hans forgænger har gjort et godt stykke arbejde, så han har uden sværdslag kunnet glide ind i en veldrevet forening med gode personer og sager.
– Det er et spændende område, som har stor betydning for borgere og virksomheder i hele Danmark, og jeg har foreløbig brugt meget tid på at få talt med alle medlemmer og lyttet, om der er behov for at gøre noget anderledes fremover. Og her er det skønt, at medlemmerne er positive, så i virkeligheden skal jeg ikke ind og ændre på en masse – højst mindre justeringer ligesom man altid gør – her er der ikke nogen forskel på, om jeg er nystartet eller har været direktør i 25 år
Jakob Svane har overtaget én bestemt sag, som bliver ved med at fylde meget, nemlig det milliardstore efterslæb på de danske kommuneveje, som ifølge en SamKom-rapport var på 4 mia. kr. i 2017. Et efterslæb, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører i 2024 har vurderet til at være mellem 5 og 10 mia. kr.
– Efter min mening kan det kun gå for langsomt med at lave en ny rapport, så vi sort på hvidt kan se hvilken tilstand,
det danske vejnet er i. For den seneste vinter har synliggjort problemerne – og på den måde er jeg jo som ny direktør kommet ridende ind på en folkesag – alle har kunnet se, at der er kommet flere huller i vejene, og herved kan man ikke længere negligere området. Noget vi har taget for givet, virker nu ikke længere, udtaler Jakob Svane og fortsætter:
– De mange huller skyldes, at vejene ikke er blevet vedligeholdt ordentligt gennem en årrække. Her er vi ude i en rigtig dårlig spiral, hvilket er
synd og skam, for det bliver dyrere og dyrere at rette op på det. Det skal retfærdighedsvist siges, at kommunerne er pressede økonomisk – og mange vil gerne gøre noget, men rammes af anlægslofter og driftsrammer. Og jeg kan frygte, at man ude i kommunerne vælger at bruge deres midler til at lappe huller fremfor at gå ordentligt til værks.
Vejen Kommune – et eksempel til efterfølgelse Jakob Svane pointerer, at visse kommuner klarer sig bedre end andre, og derfor er det oplagt
at kommunerne bliver bedre til at vidensdele, så man kan lære af de tiltag, der virker i andre kommuner. På trods af at Vejen Kommune er ét af de områder i Danmark, der oplever mest nedbør, så har kommunen i flere år opnået topkarakterer for sin vejvedligeholdelse. Ifølge Dansk Industris undersøgelser er kommunen placeret i top-10 i både 2022, 2023 og 2024, og man investerer gennemsnitligt 1.790 kr. pr. indbygger i vejvedligehold, ligesom man prioriterer løbende tilsyn og borgernes aktive indrapportering af skader via platformen «Giv et praj».
Vejen Kommune har også implementeret et nyt videobaseret vejadministrationssystem, der skal gøre det endnu nemmere at overvåge vejenes tilstand. En anden faktor er, at asfaltarbejderne i Vejen Kommune er udbudt som en rammeaftale, ligesom nye asfaltbelægninger på vejene planlægges som et samarbejde mellem asfaltentreprenøren og kommunen, så der kan vælges den mest optimale løsning.
Vejene er et fælles gode – og kræver grøn prioritering På trods af de store udfordringer med vedligeholdelse af vejnettet, så er Jakob Svane optimistisk for branchens fremtid:
– Det er dybest set ikke bæredygtigt med lappeløsninger, og med det store politiske fokus på den grønne omstilling, så bør der tænkes langsigtet på vejområdet. Men i Danmark er vi godt med i forhold til de kommende klimamål – eksempelvis har vi som branche nået 2025-målsætningen, ligesom genbrugsasfalt nu udgør mere end 30 % af al asfalt der udlægges i Danmark. Det skal ses i forhold til 10 % for 12 år siden – og her er vi langt foran de fleste andre EU-lande, som i gennemsnit genbruger 10-15 %
Men der venter store udfordringer for den grønne omstilling, hvor målet for genanvendelse af asfalt i år 2050 skal være 50 %,
ligesom bitumen som oliebaseret materiale skal udskiftes på et tidspunkt. Jakob Svane pointerer, at der er mange pilotprojekter i gang, og at tiden og markedet må vise, hvilke løsninger, der vinder frem.
– Branchen udvikler sig hele tiden, og den grønne omstilling går stærkt, og inden for mange forskellige områder. Et godt eksempel er, hvordan man kan udnytte vejkanter til at skabe stærkere biodiversitetskorridorer mellem habitater. Disse løsninger skal tænkes ind alle steder, hvor det muligt. I stedet for den traditionelle måde at gøre tingene på, hvor man lægger muld øverst og så planter græs, har det vist sig bedre at bruge næringsfattig jord og så andre former for planter på skråninger mv., så naturen skal nok klare resten. Den type grønne biodiversitetskorridorer bør tænkes ind alle steder, hvor det muligt. Så jeg er bestemt optimist på branchens vegne, slutter Jakob Svane.
Af Mikkel Weber Sandahl
Vejen Kommune har udvidet Kærvej i Brørup. Foto: Vejen Kommune
Vejen Kommune har anlagt en cykelsti med drænasfalt i Askov. Foto: Vejen Kommune
Direktør Jakob Svane, Asfaltindustrien
Vi har altid fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø
Sikkerhed i detaljen DATACENTRE
Effektive kvadratmeter
LOGISTIKCENTRE
Grænseløs arkitektur SPECIALBYG GERI & TRAPPER
Sikkerhed
Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG
Totalløsninger til nybyg ALTANER
Det handler om kompromisløshed og nul-tolerance, når det kommer til sikkerheden. Ikke alene på vores fabrikker, men i lige så høj grad i forbindelse med læsning, transport og montage.
Det kommer bl.a. til udtryk gennem en række ekstraordinære sikkerhedstiltag og en certificering i henhold til OHSAS 18001:2007.
Læs mere på csk.dk eller kontakt os på 96 17 70 00
Forsyningsselskab bruger kalkstabiliseret
lerjord i stort kloakprojekt
Indtil videre er lidt under halvdelen af den opgravede jord efter behandling i Dansk Anlægstekniks anlæg blevet bygget ind igen.
Foto: Dansk Anlægsteknik ApS
Som led i et større kloakprojekt, med VandCenter Syd som bygherre, skulle en beskadiget spildevandsledning i Odense skiftes ud med en ny.
– I planlægningen af projektet kunne vi godt se, at det var nogle store mængder jord, der skulle skiftes ud. Og når man ikke kan bygge jorden ind igen, skifter man den ud med grus, hvilket er en ressource, vi skal tænke over ikke at bruge for meget af, siger Miriam Lind, projektleder hos VandCenter Syd.
I den forbindelse indgik forsyningsselskabet en aftale med Dansk Anlægsteknik om at kalkstabilisere den våde lerjord i det omfang, hvor det var muligt. Dermed blev noget af jorden ikke kørt væk til deponering og i stedet genindbygget på stedet efter behandlingen.
Har betalt sig
Ved at tilsætte lerjord, der er uegnet til indbygning, med typisk en til to procent kalk, ændres jordens struktur fra at være våd til et produkt, der ligner sand og grus. Det er den proces, det mobile og eldrevne
anlæg fra Dansk Anlægsteknik sørger for.
Inden det blev sat i gang, testede geoteknikere, som var hyret ind af forsyningsselskabet, om jorden på projektet var egnet til kalkstabilisering. Indtil videre er 7.974 ton jord blevet kalkstabiliseret, mens 7.600 ton jord og 3.100 meget våd jord er blevet kørt til deponering.
Men da projektet først er afsluttet i sommeren 2024, er de endelige jordmængder ikke gjort op endnu. VandCenter Syd har også regnet på, hvornår det kunne betale sig for dem at kalkstabilisere lerjorden på projektet.
– I det her tilfælde var det ved 400 ton jord. Havde vi mere end det, så kan det godt betale sig at kalkstabilisere. På dette projekt har vi jo haft langt mere jord end det, siger Miriam Lind.
Ikke sidste gang
Forsyningsselskabet er derfor ikke afvisende over for at gøre brug af jordbehandlingen en anden gang.
– Vi vil helt sikkert gøre brug af kalkstabiliseret lerjord igen. Det
tror jeg er fremtiden. Vi kan ikke blive ved med at køre store mængder jord væk og skaffe grus i stedet for, for det bliver kun dyrere, siger projektlederen fra VandCenter Syd.
Ved større eller mindre opgaver vedrørende kalkstabilisering af lerjord er kunder altid velkomne til at kontakte Dansk Anlægsteknik ApS i Vejstrup på Fyn.
Fra våd jord til brugbart materiale
Kalkstabilisering er en metode til at gøre våd lerjord til et indbygningsegnet materiale, som ikke ændrer sine egenskaber over tid. Med denne metode sparer man på bortkørsel af overskudsjord og tilførsel af sand.
Er Airtox gået for langt i jagten på de unge og kontorfolkene?
Bestemt nej, siger direktøren og afviser ideen om, at håndværkerne skulle være en særlig type mennesker, der kun befinder sig godt i klodsede ”kampvogns-sko.” De er ikke anderledes, end alle andre, og de vil også se tjekkede ud, når de går på arbejde, lyder det.
Af Frank Ulstrup
Efter at have testet to par blændende hvide sikkerheds-sneakers fra Airtox - FW22 og FW44 - har Bygge- & Anlægsavisen bedt direktør, Henrik Wiingaard-Madsen, svare på et par spørgsmål:
Helt ærligt Henrik - smarte kridhvide, sikkerhedssko. Hvorfor nu det?
– Jeg vil vende den om og spørge, hvorfor ikke? Hvide sneakers er jo populære som aldrig før, og de bruges til både jakkesæt og shorts. Så hvorfor skulle håndværkerne ikke have mulighed for at bruge dem?
– I modsætning til visse andre producenter, så arbejder vi jo
heller ikke ud fra en ide om, at håndværkere er en helt anden type mennesker, der skal have noget særligt på fødderne. Vores tilgang er, at de også gerne vil se godt ud, når de går på arbejde. Derfor starter vi med at designe en lækker og komfortabel sko, og derefter tilføjer vi så sikkerheden.
Er det ikke en svær balancegang mellem design og funktionalitet?
– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Vi har fokus på, at forbrugeren, skal holde så længe som muligt, så derfor laver vi ikke kampvognssko, der ikke er til at holde ud at gå i. Sikkerhed er selvfølgelig første prioritet, men derefter kommer design og komfort.
Men det virker da upraktisk med kridhvide sko?
– Vi påstår heller ikke, at det er de mest praktisk sko i enhver situation. Men mange ting her i livet handler jo om at gå på kompromis, og her kan kompromisset så være, at man rengør sine sko lidt oftere, end man ellers ville have gjort. Men i og med at sko-skallen er fremstillet i mikrofiber, skal de faktisk bare rengøres med en fugtig klud. Dermed er de måske ikke helt så upraktiske, som man umiddelbart kunne forestille sig.
–- Når det er sagt, så er der selvfølgelig steder, hvor de ikke er det oplagte valg – f.eks. bilværksteder med masser af olie
UDBUDSRÅDGIVNING • PROCESLEDELSE • KOMMUNIKATION
Få succes med prækvalifikation og tilbud
• Analyse og sparring på udbud
• ESPD / Referencer
• CV og organisation
• Bæredygtighedskriterier
osv. Men det synes jeg egentlig er ret logisk. Man vælger jo heller ikke en sikkerhedssandal, hvis man skal arbejde i våde omgivelser.
Indenfor hvilke fag, tænker du, de er særligt oplagte?
– Jamen sådan tænker jeg faktisk slet ikke. Hos Airtox laver vi komfortable, allround sko. Vi har ikke, som andre producenter, en hvid serie, der særligt henvender sig til køkkenpersonaler og lignende faggrupper. Vores sko skal kunne bruges af alle.
på. Og på samme måde skal du have noget sikkert på fødderne, hvis du arbejder på et lager.
Er der ikke en risiko for, at I distancerer jer fra nogle af jeres kunder med alle jeres features og frække attitude?
– Jo, det er der nok, men den er vi villig til at løbe. Nogen skal jo bryde grænserne for at drive udviklingen frem. Og hvis ikke os, hvem så?
Er der andre ulemper ved at være klassens frække dreng?
”murersko” det andet. Det har fra vores side krævet lidt mere energi at undgå den kategorisering. Men i det store og hele er det småting. Vi opfatter os selv som håndværkerens advokat, og så må vi tage det sure med det søde.
Tror du ligefrem, at lækkert arbejdstøj og fodtøj kan være med til at re-brande håndværksfagene og gøre dem mere attraktive?
– Det er et interessant spørgsmål. Hvis man sammenligner med studenter, bliver der jo ikke gjort ret meget ud af håndværkerne, når de får deres svendebrev.
– Det synes vi er lidt uretfærdigt, så internt taler vi faktisk om, at vi gerne vil være med til at fejre håndværkerne. Det er også derfor, vi støtter op om Skills-arrangementerne. Og ja, jeg tror da bestemt, at et fag vurderes på de mennesker, der befolker faget. Herunder selvfølgelig hvor dygtige og pålidelige, de er – men også hvordan, de ser ud, og hvordan de har det med sig selv, lyder det fra Henrik Wiingaard-Madsen.
– Når det er sagt, så er den hvide industri selvfølgelig et oplagt sted. F.eks. kræver Novo Nordisk, at mange af deres medarbejdere har sikkerhedssko
– Jeg tror altid, der vil være modstand, når man gør noget nyt. I butikkerne har man f.eks. været vant til at dele sikkerhedssko op efter faggruppe, så ”tømrersko” stod det ene sted, og
TYNDPUDS
NFM Tyndpuds bruges primært til opbygning og afretning af undergulve ifm. byggeprojekter. Vi er producent af tyndpuds og leverer vha. egne pumpevogne tyndpudsbaserede undergulve til mange store projekter i byggebranchen. Vores tyndpuds produkter sælges også som posevarer til håndværkere.
GULVVARMEPLADER
Vores gulvvarmeplader er ideelle at bruge når der skal lægges et trinlyddæmpende og varmeisolerende lag ifm. opbygning af et nyt undergulv. Vores gulvvarmeplader kan kombineres med varmeslanger hvorpå der udlægges et lag af tyndpuds så gulvvarmen bliver en integreret del af undergulvet.
NFM GULVE A/S
–SPECIALISTER I LEVERING AF STØBTE
UNDERGULVE TIL STORE BYGGEPROJEKTER
UNDERGULVE
Vi er eksperter i levering af støbte undergulve til nybyggeri og større renoveringsopgaver. Opbygning af undergulve foretages med cement- og gipsbaseret tyndpuds fra egen fabrik. NFM er leveringsdygtig af flere typer af støbte undergulve f.eks. undergulve med varmeplader og trinlydsdæmpning.
DESIGNGULVE
NFM Colourdesign er markedets bedste og flotteste designgulv. Er I på udkig efter et nyt designgulv ifm. nybyggeri eller et større renoveringsprojekt, så læs mere om hvad vi kan tilbyde her.
Vores Colourdesign designgulve egen sig rigtig godt til restauranter, kontorer, showrooms, butikker, private boliger mfl.
SKUMBETON
Skumbeton bruges ifm. opbygning af undergulve og er en cementbaseret fyldmasse med en tilsat flydetilsats. De største fordele ved at benytte skumbeton er de isolerende egenskaber, at tørretiden er minimal, og at man kan reducere vægten af undergulvene ifm. større byggeprojekter.
NIVEAUPINDE
Niveaupinde bruges når højden på et undergulv skal sættes, så korrekt nivellering af gulvet sikres. Vi fremstiller selv niveaupinde i forskellige højder, som alle har tape monteret i niveaupindens fod. Dette gør det let at sætte og bruge vores niveaupinde, når et nyt undergulv skal støbes.
Vi gør det nemt at realisere projekter
Kompetencer
Vi kan med vores store egenproduktion udføre opgaverne med egne medarbejdere, eget materiel samt udvalgte samarbejdspartnere.
Partnerskaber
Vi prioriterer tidlig involvering i projekternes mange interessenter, for at sikre kunden kvalitetsløsninger til tiden
Internt samarbejde
Vores mange fagdivisioner har en lang tradition for et smidigt samarbejde på tværs af fagligheder, der sikrer kvalitet og fremdrift i udførelsen
Ordentlighed
Vi har rødder tilbage til 1931 og vi har bibeholdt de gamle dyder som ordentlighed og rettidig omhu.
BYGGERI & ANLÆG
BETON
BETONRENOVERING & BORE/SKÆRE
TRÆBYGGERI
Materialer
GARTNER
Vores indkøb bygger på en integreret tilgang til valg og brug af materialer, der fører til løsninger, der har en høj grad af ansvarlighed og robusthed.
Digitalisering
Vores digitaliseringsgruppe arbejder på tværs af divisioner og stabe og har som mål at øge udbredelsen af digitale redskaber til at effektivisere CG Jensens tilbudsproces og produktion.
Test: Sikkerhedssko eller sambasko?
ELEMENTMONTAGE
STÅL
JORD, KLOAK & FORSYNING
RAMNING & VANDBYGNING
Klima & Miljø
Vi vil være klimaneutrale senest i 2029. Vi arbejder samtidig på at gøre bæredygtige løsninger lettilgængelige for vores kunder og samarbejdspartnere.
Uddannelse
Vi kombinerer vores erfaring og ekspertise med den nyeste viden og efteruddanner løbende vores medarbejdere.
Airtox har igen brudt samtlige konventioner og lanceret to kridhvide modeller af sikkerhedssko. De er lækre, men hvor længe? Og kan den sikkerhedsansvarlige gennemskue, at der er tale om godkendte sikkerhedssko?
Af Frank Ulstrup
Den danske producent af sikkerhedssko, Airtox, er tilsyneladende fast besluttet på, at håndværkere skal være lækre.
I hvert fald har man netop lanceret to nye modeller, FW22 og FW44, der udmærker sig ved at være kridhvide og desuden ligne helt almindelige sneakers. Og lad det være sagt med det samme: De er både smarte, sikre og behagelige at have på. Hvor længe de bliver ved med at være lækre ude på byggepladsen, er derimod et åbent spørgsmål. Men fra ny, kan ingen tage fra dem, at de er lækre og i det hele taget svært genkendelige som sikkerhedssko.
Det sidste har Bygge- & Anlægsavisens skribent selv erfaret. Ingen af dem, han har mødt på sin vej, har gennemskuet, at der er tale om sikkerhedssko med ekstra skridsikker sål samt tåog sømværn. Med FW22 der er sandalversionen – og med FW44, der er en lukket sko, falder man fuldstændigt ind i bybilledet.
Dokumenteret og sikkert
Om det så kan give anledning til misforståelser på en byggeplads, vil tiden vise. For man kan godt forestille sig, at den garvede svend ikke vil genkende skoene
som sikkerhedssko, og derfor uddeler en røffel eller to (undertegnede husker selv fra sin tid på teknisk skole, at almindelige sko fnysende blev kaldt for ”sambasko”, og at der faldt brænde ned, hvis man nærmede sig værkstedet med dem på fødderne).
Dengang var ”nedfaldende brænde” og ”røfler” ikke noget at spøge med, så de kridhvide modeller fra Airtox havde været et uklogt valg. Når det er sagt, så er det herrens mange år siden, og både moden og tonen mellem de garvede- og de nye håndværkere har ændret sig siden.
Der er dog ingen tvivl om, at indehaveren af de hvide sneakers vil have alle kortene på sin hånd, hvis han eller hun skulle blive anråbt:
– Han vil let kunne dokumentere at skoene er udstyret med både tå- og sømværn, og han vil kunne fortælle om alverdens godkendelser samt kemisk-, termisk- og statisk modstandsdygtighed. Og skulle den garvede svend så selv få lyst til at prøve et par superbehagelige sikkerhedssko, kan han oplyses om, at Airtox også laver sko i alverdens andre farver.
Bygge- & Anlægsavisens journalist Frank Ulstrup har testet de to nye Airtox-modeller, FW22 og FW44.
-ring til os for en løsning og pris
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Individuelle mål og udformninger
• Individuelle mål og udformninger
• Døre og porte til landbrugsejendomme og erhverv
• Kor t leveringstid
• Kort leveringstid
• Individuelle mål og udformninger
• Nu også mulighed for malede døre
• Mulighed for maling af døre, skabslåger mm.
• Kor t leveringstid
• Nu også mulighed for malede døre
2145 0225 • www.vestdoren.dk
Lynevej 7a •
Altid lige i nærheden
Du behøver ikke løbe tør for olie
Vi kan nemlig sætte en sensor i din olietank, som alarmerer os, når du er ved at løbe tør. Så sender vi en oliebil afsted med en påfyldning - helt automatisk. Ring til vores Erhvervsteam i dag og hør mere om, hvordan Automatisk Tankovervågning kan hjælpe dig.
KARISE
Første guldmedalje til Danmark i 13 år
ved et World Skills
Det 47. WorldSkills er overstået efter en spektakulær præmieoverrækkelse i det flotte OL-stadion i Lyon.
Og inden for byggeriets fag må man sige, at det er gået rigtig godt for Danmark.
Af Mikkel Weber Sandahl
Nogle siger, at det ikke handler om at vinde, men om at være med. Men det ordsprog kan flisemurer
Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS, se stort på efter at have vundet en guldmedalje sammen med østrigske Florian Gruber. Sidst Danmark formåede at vinde guld ved et World Skills var i London i 2011, hvor maler Jesper Guld Nielsen og murer Nicolai Munksgaard Asmussen begge vandt guld.
Mureren Tobias Ringberg Andreasen fra JORTON, der sammen med Kristian Bak Hansen er under uddannelse på EUC Nord i Hjørring, fik en Medallion of Excellence.
Bygningsstruktørerne Alex
Overby fra Per Aarsleff A/S og Nicklas Friis Knudsen Friis fra HME A/S Byg og Entreprenør, formåede også at vinde en Medallion of Excellence.
Hvad skal der til for at Danmark vinder mere De asiatiske lande, særligt Kina, formåede at markere sig stærkt inden for byggeriet til World Skills.
Fangtao Bao fra Kina vandt en guldmedalje sammen med Fabian Fischnaller fra Sydtyrol, til trods for at Fangtao var foran med et point. Også inden for kategorierne Plastering and Drywall Systems, bygningsme-
talarbejde, tømrer og maler formåede kineserne at vinde guld. Udover det var især østrigerne stærke på samtlige byggefaglige kategorier.
Ser man på kategorierne, skinner det også igennem, at det danske uddannelsessystem ikke altid skaber Skills-vindere, men derimod dygtige allroundhåndværkere:
– Der er en kategori for arbejde med gipsvægge og en for tømrerarbejde. Det ville vi
aldrig dele op i to faguddannelser i Danmark. Det samme ses med flisemurere og murere. Herhjemme lærer man begge dele og kan derefter vælge at specialisere sig. Det giver os sværere vilkår til Euro- og World Skills, men det betyder langtfra, at vores håndværkere ikke er dygtige. De har blot en større værktøjskasse at arbejde ud fra, hvilket ofrer noget specialisering, fortæller murernes landstræner Finn Pedersen, der har trænet flere medaljevindere gennem tiden.
Bygge- & Anlægsavisen mødte også en gammel kending i form af faglærer Peter Johnny Hansen, der besøgte Lyon med nogle af sine elever for at forberede dem, der er udvalgt til EuroSkills i Herning. Han har også et bud på, hvad der skal til, for at Danmark vinder flere medaljer uden, at vi går på kompromis med en alsidig og bredspektret uddannelsesstruktur:
– Vi har ikke elever med til World Skills i år, men jeg har vores kommende EuroSkillskombattanter med, så de kan suge viden til sig. Ser man på vores udenlandske kollegaer, er de bare helt utroligt dygtige. Vi bliver ikke verdensmestre af at sidde og kalde os selv verdens bedste, for det er vi bare ikke ... endnu. Ser vi på kineserne eller østrigerne, har vi meget at lære. Men vi skal også huske at dele vores erfaringer internt. Derfor forsøger jeg at samle nye og gamle Skills-deltagere, så de
kan udveksle erfaringer. For de her konkurrencer handler ikke kun om at være fagligt dygtig, man skal kunne modstå det store pres, som konkurrencen lægger på ens skuldre. Jeg tror, kombinationen af at lade vores forskellige Skills-generationer coache hinanden og at se på dygtige udenlandske kollegaer, vil hjælpe os til et rigtig godt EuroSkills i Herning næste år, fortæller Peter Johnny Hansen, der er faglærer på Roskilde Tekniske Skole, og som har ledt en stor flok lærlinge til flotte Skills-præstationer.
World og EuroSkills
World og EuroSkills er verdensmesterskabet for unge faglærte, som begge afholdes hvert andet år. Skillslandsholdet består af fagatleter, der vandt ved de danske Skills mesterskaber. I 2025 bliver EuroSkills afholdt i Danmark med Herning som værtsby.
De samlede topplaceringer for Danmark
Guld: Flisemurer: Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS
Bronze: Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker: Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group A/S
Medallion of Excellence: CNC Fræsning: Kasper Bergmann Mortensen fra GRUNDFOS
Tjener: Augusta Lynge Jensen fra Restautant Domestic
Svejsning: Jakob Østergaard fra Damgaard Metal Karosseritekniker: Mads Kryger fra Bil & Co A/S Personvognsmekaniker: Magnus Skov Nielsen fra This Auto
Autolaker: Jakob Barslund Rasmussen fra Exolak A/S
Bygningsstruktører: Alex Overby fra PER AARSLEFF og Nicklas Friis Knudsen fra HME A/S Byg og Entreprenør
Murer: Tobias Ringbjerg Andreasen fra JORTON A/S
Bygningsmaler: Camilla LindHolm Gelmer fra Malenes Malerfirma
Fotos af Lasse Skov.
Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group A/S. Foto: Jorton
Kristian Bak Hansen fra Hæstrup Murerforretning ApS. Foto: Jorton
COPENHAGEN
MARRIOTT HOTEL
Totalrenovering af Copenhagen Marriott Hotel med ’Walk-in-shower’ som ren ’Plug n’ play’
På Copenhagen Marriott Hotel er 122 ud af 406 badeværelser nu totalrenoveret, og det prestigefyldte og omfangsrige projekt fortsætter. Her er tale om banebrydende vådrumsteknologi fra wedi for verdens allerstørste hotelkædekoncern.
Det, der er wedis største hotelmæssige enkeltprojekt, strækker sig over en længere tidsperiode, og renoveringen er opdelt i tre/fire etaper, da opgaven er så omfattende. Arbejdet kræver stor omhu og nytænkning, fordi essentielle elementer i konstruktion og indretning skulle ændres, så nye vådrum med en helt ny vibe af velvære kunne skabes på det smukke hotel i hjertet af København.
Samarbejde skaber unikke og værdifulde resultater I tæt samarbejde med arkitektfirmaet Urban Agency og bygherre Bellagroup A/S samt ATP-Ejendomme er wedi leverandør.
Fra badekar til ’walk-in-shower’ De gamle badekar er blevet til ’Walkin-showers’. Det er ikke den letteste opgave; for når man fjerner et badekar og ønsker at bygge en brusebund, der er hævet, kræver det et afløb udenfor brusezonen. Men med det specialtilpassede wedi Fundo Integro gulvelement er en overløbsrende integreret i gulvelementet/brusezonen – en komplet ’Plug n’ Play’ løsning er skabt. Konstruktionen er kategoriseret som badekar, og dermed er vådrumskonstruktionen godkendt.
Krumtap i renoveringen
Det specialudviklede wedi Fundo Integro gulvelement med overløbsrende er således krumtappen i renoveringen, i kombination med designoverfladerne fra wedi Top Line i farven ’white flake’ på gulv og vægge, der skaber et eksklusivt og indbydende look.
Vægpanelerne i wedi Top Wall ’white flake’ skaber en elegant og stilfuld atmosfære i badeværelserne, hvor lyset reflekteres smukt og skaber en følelse af luksus. Dette bidrager til at forstærke den unikke oplevelse af at være tæt på vandet, selv når man befinder sig indendørs. Samtidig giver det et moderne og tidløst udtryk, som passer perfekt til hotellets eksklusive omgivelser ved vandet.
Årstal: 2023/2024
Hovedentreprenør:
Madsen & Kastberg A/S
Bygherre: Bellagroup A/S og ATP-Ejendomme
Arkitekt: Urban Agency
Med dette valg af materiale er ønsket om samhørighed med vandfronten blevet opfyldt, og gæsterne kan nyde en helhedsoplevelse, hvor både arkitektur, design og beliggenhed smelter sammen i en harmonisk helhed.
Marriott-projektet er nyskabende Vådrumsrenoveringen har allerede fået international bevågenhed i og udenfor branchen. De første 122 badeværelser på 9., 10. og 11. etage står klar.
Dette gigantiske vådrumsprojekt har vist, hvordan specialtilpassede tekniske wedi-løsninger kan transformere et hotel og skabe en helt ny sensorisk oplevelse for gæsterne. Her er følelsen af wellness i top. Alt er gennemført med største fornemmelse for kvalitet og stil.
Hos wedi er vi stolte af dette projekt. Vi er valgt grundet vores designløsninger og værdier, men også fordi vi har været i stand til at løfte denne store opgave, som ikke har en lignende reference i Europa. Jeg er stolt af vores team, vores tekniske afdeling og produktion i Tyskland. Sammen er vi lykkedes med dette projekt, og jeg glæder mig allerede til næste etape.”
Udtaler Lasse Ervolder, wedi Area Manager Skandinavien.
Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk | www.bygmedwedi.dk
Scan og se mere
40-års jubilar i Carl Ras
Han er tidligere kendt som ’aviskongen’ og ’messekongen’ og har haft leverandørkontakt i et utal af forskellige stillinger på forskellige niveauer som butikssælger, logistikchef, indkøbschef, marketingchef, produkt- og kampagnechef. Efter 40 år i engrosvirksomheden Carl Ras har Peter Kruuse været igennem en stor faglig udviklingsrejse. For der er ikke sket så lidt endda, siden han startede i ”Carl Rasmussen Værktøj & Beslag” i 1984, der dengang kun bestod af ca. 30 medarbejdere fordelt på to engroscentre på Nørrebrogade og Frederikssundsvej i København
Peter Kruuse er 60 år og bor til dagligt i Vallensbæk med sin kone. Sammen har de to voksne børn og et barnebarn.
Jørgen Vandborg Andersen er ny leder af Byggeri
Øst
54 år, stærkstrømsingeniør fra Københavns Teknikum i 1994, over 30 års brancheerfaring. Det er de korte fakta om Spangenberg & Madsens nye afdelingsleder for Byggeri Øst, Jørgen Vandborg Andersen.
En mand og fagkompetence, der med direktør Michael Søgaard Rasmussens ord er ’en samvittighedsfuld, pålidelig og engageret fagkompetence – med en stærk pligtfølelse, der tydeligt kommer til udtryk i relationen til både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.
DI Byggeri har fundet sin nye branchedirektør.
Det bliver Rasmus Brandt Lassen, der gennem knap syv år har været direktør i Bygningsstyrelsen. Rasmus har beskæftiget sig med byggebranchen i mere end 12 år, og han kommer derfor med en stor erfaring og indsigt i de politiske udfordringer,
Ny chef for Workplace Design og bygherrerådgivning DI Byggeri finder ny
Ny landechef har haft fingrene nede i alle dele af forretningen
Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at det var transportbranchen, som Mette Nielsen skulle gøre karriere i, da hun forlod CBS som Cand. Merc. med speciale i økonomisk markedsføring. Men ikke desto mindre er størstedelen af hendes arbejdsliv foregået med udgangspunkt i varebiler og lastbiler først hos Volvo og Renault og siden hos IVECO.
Den 1. oktober tager hun næste skridt på vejen, når hun træder ind i rollen som Country Sales Manager, hvormed hun kommer til at stå i spidsen for salget af IVECOs køretøjer, services og reservedele i Danmark.
Jan Eggert i midten med sin efterfølger som kranchef, Thomas Hollænder, til venstre, og JMM-direktør Leif Rudebeck Petersen til højre
Kranchef tjekkede ud – en anden tjekkede ind
Den 1. oktober var endegyldig skiftedag, hvor Jan Eggert med 67 år på timetælleren tager hul på en karriere som folkepensionist efter 37 år hos JMM Group. Sådan da. Samtidig bliver han nemlig konsulent for interesseorganisationen Dansk Kran Forening, som fremover kan trække på Jan Eggerts enorme viden om kraner af alle typer og størrelser.
Hos JMM-Group er 43-årige Thomas Hollænder klar til rollen som ny kranchef i det store maskinfirma med Liebherr-kraner på paletten. Han vendte tilbage til JMM Group efter fire år hos Engcon. Forud var han i otte år montør hos JMM Group med både jordmateriel, industrimaskiner og havnekraner på dagsordenen.
branchen står overfor herunder den grønne omstilling.
Rasmus Brandt Lassen kommer som ny branchedirektør i DI Byggeri til at repræsentere 6.700 virksomheder, som beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i hele byggeriets værdikæde.
Camilla Jensen Thorup kommer til C.F. Møller med 17 års erfaring med bygherrerådgivning og Workplace Design. Derudover afslutter hun netop nu en ErhvervsPhD, hvor hun har opnået stor viden og erfaring indenfor feltet arkitekturpsykologi.
Camilla er uddannet på Det Kongelige Akademi i København og har blandt andet været ansat hos 3XN/GXN, som også har været erhvervspart for udarbejdelsen af hendes ph.d. Forud for dette har Camilla arbejdet hos BIG og PLH og har i mange år været en del af censorkorpset for de kunstneriske uddannelser. Camilla Jensen Thorup får sin faste base på C.F. Møllers kontor i København, hvor hun havade sin første arbejdsdag den 1. oktober.
To erfarne profiler på gulvområdet
James Hardie har pr. 1. august ansat Jonas Bodekær Jørgensen som teknisk rådgiver og Nick Cebrian som Key Account Manager for Østdanmark. Begge bringer mange års erfaring fra gulvbranchen med sig, hvilket vil være afgørende for at sikre høj kvalitet og kompetent vejledning til kunderne. Sales Manager hos James Hardie, Thue Houlberg udtaler:
– Med den nye satsning på gulvområdet har vi haft brug for dygtige folk, der har indgående kendskab til markedet. Nick og Steffen, har begge to den erfaring og indsigt, vi søger hos James Hardie®. Deres forståelse for markedet og deres personlige engagement vil uden tvivl styrke vores position yderligere.
Fra venstre ses Jonas Bodekær Jørgensen, ny teknisk rådgiver og Nick Cebrian, ny Key Account Manager for Østdanmark.
Arkil søger Entrepriseleder til spændende anlægs- og infrastrukturprojekter i Silkeborg
Har du en passion for at lede forskellige anlægsprojekter og befinder du dig samtidig godt i en rolle, hvor du skal levere kvalitet til tiden? Så har vi en spændende stilling til dig.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Leif Thomsen på telefon 40 35 19 63.
Arkil søger Maskinfører til grader i Aalborg
Er du en dygtig maskinfører og har du erfaring som graderfører, så har vi et spændende job i anlægsbranchen.
Kontakt produktionschef Allan Klingenberg på telefon 41 87 06 25, hvis du er interesseret i stillingen.
Arkil søger formand til stort asfalthold i Skrydstrup
Som formand går man forrest og sætter retning for projektet og medarbejderne. Vi sætter stor pris på de kollegaer, der hver dag er med til at forbedre forholdene for gående, cyklister og trafikanter.
Har du erfaring fra asfaltbranchen og gerne et par års erfaring som formand, er det måske lige dig vi leder efter. Kontakt afdelingschef Henrik Guldberg Sørensen på telefon 2127 7212 .
Arkil søger medarbejdere til asfaltafdelingen i Skrydstup
Er du Vej-asfaltør eller bare nysgerrig på asfaltbranchen? –Asfaltbranchen byder på spændende opgaver, gode fællesskaber og høj faglighed.
Er du nysgerrig efter at høre mere, så kontakt afdelingschef Henrik Guldberg Sørensen på telefon 21277212 - måske er det lige dig, vi leder efter?
3 3F
Tlf.: 70 30 03 00
www.3f.dk
Sektion 3, side 10
A Airtox
Tlf.: 71 99 40 40
www.airtox.dk
Sektion 1, side 8, 10
Arne Pedersen
Tlf.: 43 61 27 75
www.arnepedersen.dk
Sektion 3, side 4
Asfaltindustrien
Tlf.: 36 78 08 22
www.asfaltindustrien.dk
Sektion 1, side 4
B Birepo
Tlf.: 43 90 37 33
www.birepo.dk
Sektion 3, side 8
BurntWood
Tlf.: 40 94 81 82
www.burntwood.dk
Sektion 2, side 18
Byg Digitalt
Tlf.: 61 48 49 18
www.bygdigitalt.dk
Sektion 2, side 12, 13
Byg-Erfa
Tlf.: 82 30 30 22
www.byg-erfa.dk
Sektion 2, side 14
Næste
C CPH Steel
Tlf.: 35 10 70 00
www.cphsteel.dk
Sektion 2, side 8, 10
D
Dansk Anlægsteknik
Tlf.: 40 63 02 06 www.kalkstabil.dk
Sektion 1, side 6
DBI
Tlf.: 36 34 90 00 www.brandogsikring.dk
Sektion 2, side 16
F Fuglark
Tlf.: +298 45 78 87
www.fuglark.fo
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 12
G
Grusvej.dk
Tlf.: 29 29 01 29 www.grusvej.dk
Sektion 2, side 4
Grønlandsbanken
Tlf.: +299 70 12 34 www.banken.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 16
J Jacobi Tegl
Tlf.: 75 12 53 62 www.jacobi-tagtegl.dk
Sektion 2, side 6
K
KJ Greenland
Tlf.: +299 89 27 67
www.kj.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 10
KTI Råstofskolen
Tlf.: +299 86 16 02
www.kti.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 14
L
Lafuco
Tlf.: 43 53 40 40 www.lafuco.dk
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 4
LH Hockerup
Tlf.: 46 36 57 60
www.hockerup.dk
Sektion 3, side 2
N
Naalakkersuisut
Tlf.: +299 34 50 00
www.naalakkersuisut.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 2
Nordisk Fundering
Tlf.: 29 29 93 08
www.nordiskfundering.dk
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 18, 19
P
P/F Suðuroyartunnilin
Tlf.: +298 34 08 00
www.landsverk.fo
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 6
Q
Qeqqata Kommunia
Tlf.: +299 70 21 00
www.qeqqata.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 20
S Scantruck
Tlf.: 96 14 71 47
www.scantruck.dk
Sektion 3, side 14
SG Armaturen
Tlf.: 70 70 72 13
www.sg-as.dk
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 222
Skills Denmark
Tlf.: 20 92 34 64
www.skillsdenmark.dk
Sektion 1, side 12
Sky-Work
Tlf.: 91 91 91 58
www.skywork.dk
Sektion 3, side 12
T
Teknologisk Institut
Tlf.: 72 20 20 00
www.teknologisk.dk
Sektion 2, side 2
Sektion 3, side 6
TNT Nuuk
Tlf.: +299 32 12 56
www.tntnuuk.gl
Særtillæg om Nordatlantisk Byggeri, side 8
& Anlægsavisen udkommer d. 4. november Vi sætter bl.a. fokus på:
RENOVERING
For at reducere byggebranchens samlede klimaaftryk er det vigtigt at opgradere eksisterende bygninger fremfor at rive dem ned. Bygningers livscyklus skal forlænges, og materialer bør genanvendes. Mange bygninger har også brug for opgraderinger til fordel for brugere, f.eks. forbedret lysindfald, bedre funktionalitet, optimeret ventilation og energibesparelser, hvilket alt sammen giver en bedre og mere komfortabel oplevelse. Renovering er den langsigtede løsning, og vi har fået en rundvisning på renoveringen af det tidligere psykiatriske hospital – Bindesbøll Byen i Aarhus af projektchef i MT Højgaard, Nielshenrik Svenstrup.
ANLÆG OG KLOAK
Anlægssektoren i Danmark spiller en afgørende rolle i at forme fremtidens infrastruktur og bymiljøer, mens der samtidig tages højde for klimaforandringer. Det danske kloaknet er generelt underdimensioneret i forhold til de ekstreme mængder nedbør, vi nu oplever. Samtidig med er der sket afgørende nytænkning i forbindelse med håndtering af spildevand, hvor påvirkning af miljøet er altafgørende. Vi taler med direktør i Vermeer Danmark, Bent Tangemann om udviklingen inden for styret underboring, hvor det i dag er muligt at bore 1000 meter ned i undergrunden med stor præcision.
Tænk over hvilken betydning en dør kan have.
Man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god dør. Uden den ville vi aldrig få optimale forhold til at optage i TV-studiet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand og giftige røggasser. For at redde liv.
Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.
Læs mere på daloc.dk
MATERIALER & LØSNINGER
INDHOLD
Prøv at spørge andre, du behøver ikke kunne alt selv
Det siger jeg tit, fortæller Morten Rosenberg, CPH Steel. Han startede som smed i en kassevogn og fik kunder gennem ekstrajobbet som dørmand. Siden er virksomheden vokset gevaldigt og man elsker svære opgaver, andre takker nej til. Læs artiklen på side 8
Brændt træ er facadebeklædning på to brandstationer
Bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen fra byggeriet giver næring til en skov af idéer og løsninger. En af dem er at brænde træet til facadebeklædning i stedet for at trykimprægnere og male. Læs artiklen på side 12
Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?
Digitaliseringsekspert Mike Ransby fra Byg Digitalt spår, at mange virksomheder i 2025 vil miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance. Læs artiklen på side 18
2
BRUG FOR XTRA PLADS? - til opbevaring/sikring af værktøj og materialer
BRUG FOR XTRA PLADS? - køb eller lej en container til opbevaring
Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
Grundvandet står rekordhøjt, og det presser bygninger og infrastruktur med vand i eller tæt på terræn. Vandudfordringerne – nu også nedefra – bliver mere normale og kræver nytænkning af det byggede miljø og langsigtede løsninger, mener Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.
Læs artiklen på side 2
Foto: Stig Alenas/Adobe Stock
Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
Grundvandet står rekordhøjt, og det presser bygninger og infrastruktur med vand i eller tæt på terræn. Vandudfordringerne – nu også nedefra – bliver mere normale og kræver nytænkning af det byggede miljø og langsigtede løsninger, mener Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.
Af Mikkel Weber Sandahl
Vi har længe hørt om havvandsstigninger, stormfloder og skybrud, men vi står nu også over for vandudfordringer nedefra. Rekordstore mængder nedbør det seneste år har nemlig ført til rekordhøj grundvandsstand.
GEUS har i år målt den højeste grundvandsstand siden 1989, hvor de begyndte at måle, og ifølge de seneste tal fra GEUS fra august 2024 står grundvandet omkring 40 centimeter højere på landsplan, end det normalt gør på denne tid af året.
– Det er særdeles højt i forhold til normalen for årstiden. Normalt står grundvandet højt i april, men falder over sommeren. I år har det stået højt hele sommeren igennem, siger centerprojektleder Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut, der bl.a. rådgiver i klimatilpasning og vurdering og håndtering af højt grundvand, og fortsætter:
– De små hulrum i jorden er mættet med vand, så vandet kommer tættere på terræn.
Når grundvandet står højt over længere tid, så presser det vores bygninger og infrastruktur i lavtliggende områder – især fundamenter, kældre, veje og andre konstruktioner, der er tæt på eller under jorden.
Teknologisk Institut ser i øjeblikket flere henvendelser fra kunder med problemer med fugt -og skimmeldannelse i kælderrum og krybekældre. Især ældre huse er bygget af mere fugtfølsomme materialer og har ikke altid god ventilation,
hvilket betyder, at de kan være udfordret.
Grundejernes eget ansvar Det stigende grundvand sætter bolig- og sommerhusejere under pres, for ifølge Ulrik Hindsberger er det grundejernes eget ansvar at håndtere udfordringerne med stigende grundvand.
– Det største problem er, at man har bygget mange steder, hvor grundvandet vil stige i fremtiden, og hvor det ofte er svært eller umuligt for den
enkelte grundejer at sikre sin ejendom, uden at det bliver meget dyre løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
– Bor man i lavtliggende områder, er det en god idé at forberede sig og forebygge. I nogle tilfælde kan man pumpe eller dræne vandet væk, f.eks. ved hjælp af omfangsdræn, drænpumpebrønde og LAR-løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
– Ved nybyggeri kan man være opmærksom på at bygge en vandtæt kælder med god ventilation. Man kan også tætne en eksisterende kælder, men det er meget dyrt, siger Ulrik Hindsberger.
Kræver nytænkning
Ifølge Ulrik Hindsberger må vi forholde os til, at vandudfordringer nedefra bliver mere normalt. DMI og IPCC skønner, at grundvandet i år 2100 i nogle områder i Danmark vil stå ca. 1,5-2 meter højere, end det gør nu.
– Udfordringer med vand oppefra i form af regn og udefra
i form af stigende havvand er efterhånden veldefineret. Der findes lovgivning på området og nationale handlingsplaner, og der er afsat midler til løsninger. Men der er også behov for øget fokus på, hvordan vi i fremtiden skal håndtere det stigende grundvand, siger Ulrik Hindsberger.
I et nyt projekt, der er finansieret af DANVA, KL og Realdania og ledet af den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, har Teknologisk Institut og arkitekttegnestuen Schønherr medvirket til at undersøge konkrete løsninger på problemet.
– I projektet har vi undersøgt konkrete steder, hvor man har lavet løsninger for højt grundvand, f.eks. med dræning, pumpning, LAR-løsninger, eller hvor forsyningsselskaber, har lagt en tredje ledning til at afhjælpe udfordringer med det højtstående grundvand. I forhold til forsyningsselskabernes rolle kræves der imidlertid en ændret lovgivning, hvilket der arbejdes på i øjeblikket, siger Ulrik Hindsberger og fremhæ-
ver, at projektet har fokus på mulighederne i at udnytte de stigende mængder vand, herunder også grundvandet.
– I projektet ser vi på, hvordan det højtstående grundvand kan udnyttes, så det ikke kun er et problem. Kan det f.eks. bruges til vanding, i industrien eller til køling? Kan vi koble det til Power-to-X? Og kan vi bruge det til noget rekreativt?
Med den rekordhøje grundvandsstand er jorden mættet med vand, og ved større mængder nedbør er der risiko for hurtigere oversvømmelser i lavtliggende områder.
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key
Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK
Stigende grundvand kræver nye veje – både i teori og praksis
Det seneste år med rekordstore nedbørsmængder har vist, at der er behov for nytænkning, når det kommer til vedligehold af grus- og jordveje. Grusvej.dk har udviklet effektive og klimavenlige processer til at fremtidssikre veje.
Grusvej.dk er specialister i etablering og vedligehold af grusog jordveje, og i virksomheden har man aldrig før oplevet så store udfordringer med vandfyldt terræn, som det mandskab og maskiner møder lige nu. Dette gælder, uanset om vi taler skovveje, private veje, sommerhusområder eller nyanlagte grus-, jord- eller asfaltveje.
Grundvandet pibler frem
Grundvandet i store dele af Danmark står nu højere end nogensinde. De store nedbørsmængder i vinter- og forårsmånederne har mættet de øverste jordlag, og grundvandet ligger nu 40 cm over det normale niveau. Dette skaber akutte problemer på mange stræknin-
ger med grus- og jordveje, og det ser kun ud til at blive værre. Når grundvandet står så højt, er der simpelthen mindre kapacitet til at optage de kommende måneders regnvand.
Ifølge GEUS, statens geologiske videnscenter, kan grundvandsniveauet i fremtiden stige med op til 27 cm inden udgangen af dette århundrede. Danmarks Meteorologiske Institut forudser også en stigning i nedbørsmængderne på 6-12 % i efterårs- og vintermånederne. Vandet presser sig altså på fra både neden og oven.
Vejene bliver hurtigere nedbrudt I en stor del af skov- og sommerhusområder samt på landet er de eksisterende veje slet ikke
Hos Grusvej.dk er man specialister i anlæg og genopretning af grus- og jordveje. Med specialmaskineri kan man med få arbejdsgange skabe stærke og langtidsholdbare veje.
bygget til at klare nutidens vandpres. Mange veje stammer fra en tid, hvor de blot var simple hjulspor, som blev anlagt af velhavende byboere til deres sommerresidenser. Der er jordveje, som måske er blevet forstærket med murbrokker eller byggematerialer, og har ikke den bæreevne, der kræves i dag.
Når store regnmængder rammer, kan dette primitive vejfundament simpelthen ikke holde til presset. Underlaget bliver blødt, og vejen falder bogstaveligt talt fra hinanden eller skylles væk. De gamle materialer fra fortiden kommer op til overfladen, og moderne biler kan slet ikke køre komfortabelt på sådanne veje. Til sidst bliver vejene helt ufremkommelige. Hvad gør vi for at sikre vejene?
– Løsningen kaldes for opklassificering. Man er nødt til at gøre noget effektivt for at skabe bedre energi og holdbarhed i vejene, så de kan holde i fremtiden på trods af de stigende vandmængder, fortæller LarsHenrik Jensen fra Grusvej.dk. En af metoderne er genopretning af de nuværende grus- og jordveje. Grusvej.dk har udviklet effektive og klimavenlige processer til at fremtidssikre vejene. Med tunge specialmaskiner knuses de gamle materialer på stedet, hvorefter vejen stabi-
Gamle jordveje er slet ikke anlagt til at kunne klare stigende grundvand og regnmængder. Derfor falder de sammen med huller og store vandpytter til følge.
liseres med kalk eller cement. Herefter udlægges et mindre, supplerende bærelag og slidlag.
Til slut komprimeres jorden, og vejen profileres korrekt, så vandet ledes naturligt væk fra overfladen – eventuelt til anlagte regnvandsbassiner. Fordi processen foregår med eksisterende materialer på stedet, er der ikke behov for at transportere råmaterialer til og fra, hvilket reducerer CO2-udledningen.
Mange steder findes der allerede grøfter og kanaler til vandaf-
ledning i terrænet, men der har ikke været den store vedligeholdelse af disse, da grundvandet tidligere har stået lavere. Med den aktuelle situation, hvor grundvandsspejlet bliver højere, vil der være et behov for at genskabe afledningssystemer og måske endda etablere nye nedsivningsområder og grøfter langs vejene. Genopretningen kan gøres komplet ved at anvende støvbindingsmidlet Dustex, som er et restprodukt fra papirproduktion. Det er giftfrit og giver ingen påvirkning i naturen. Dustex går i forbindelse
med jord- og støvpartikler, og hjælper til at binde materialerne til en hård og ultraholdbar overflade.
Knappe råstoffer Man skal spare på Danmarks råstoffer eller finde på nye løsninger. Her er stabilisering en af fremtidens nye metoder, fortæller Lars-Henrik Jensen.
– Ved at tilføje kalk eller cement i råjorden øger man bæreevnen, ligesom tilførsel af cement eller ligning i bundsikrings- og bærelaget reducerer forbruget af råstoffer, og dermed kan CO2 forbruget reduceres væsentligt.
– Vi skal gøre os større tanker om at reducere CO2 og råstofforbruget, når det gælder vores mange grus- og jordveje. Lige nu står vi midt i udfordringen –og heldigvis med mulighed for at gøre noget effektivt ved det, slutter Lars-Henrik Jensen fra Grusvej.dk
BIOLINER
Et nyt klimavenligt produkt i 2024
POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER
Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.
Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.
Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.
En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.
Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.
HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG
Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.
POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS
STØRSTE PRODUENT
Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af pore- betonbyggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.
HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.
• Terrazzotrapper
• Trapper
• Altaner / altangange
• Filigrandæk
• Filigranvægge
• Søjler & Bjælker
• Vægge
• Facadeelementer
• Specialelementer
Betonelementer
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
Bevar tagets look på bevaringsværdige ejendomme
Vingetagstenen H2 er en ægte klassiker hos Jacobi Tegl, og dens moderne efterkommer Z5 har samme svungne udtryk kombineret med en falstagstens tæthed og modstandsdygtighed.
Mange bygninger fra 1900-1920’erne er nået til, at taget har udtjent sin tid og skal sættes i stand. Det er noget. man mærker hos teglproducenten Jacobi Tegl, og som har givet en opblomstring til en klassiker.
– Vi modtager i dag flere henvendelser på Vingetagsten H2, der er en gedigen klassiker i Danmark og som vi fører i forskellige farver.
Efterspørgslen går på tagsten til både enkeltstående boliger og bygninger, men også til de store boligkarrer, der blev opført i 1900-1920. Det er bygninger opført i gammel byggeskik, hvor boligselskaber eller kom-
muner nu ønsker at renovere med respekt for det oprindelige udtryk og bygningens historie.
Klassisk udtryk og nem at lægge
Vingetagsten H2 er blevet fremstillet på Jacobis teglværker siden 1860 og H2 er den ægte klassiker, som har fået en ny version i den dybe falstagsten Z5 Classic. I udseendet ligner Z5 Classic med sin dybe, svungne form fuldstændig den traditionelle vingetagsten H2, men den har en tæthed grundet dens falssystem.
– Vi har udviklet på vingetagstenen til en mere moderne version, Z5 Classic. Den anvendes i høj grad i renoveringen af historiske og bevaringsværdige bygninger, hvor man ønsker at bevare bygningens autencitet og look, men samtidig tætheden af en falstagsten, fortæller Erik Jørgensen, direktør i Jacobi Tegl Danmark.
– Z5 Classic er på samme måde strengeskåret for enden, men som en falstagsten låser den
de omkringliggende tagsten i hjørnet. Derved vil den ikke forskubbe sig, når man lægger taget. Når Z5 først ligger der, så ligger den tæt og fast.
Modstår alt vejr Med sine perfekte afslutninger ved hjørner, kanter og flader har Z5 Classic en modstandsdygtighed overfor store regnmængder, UV-stråler og hagl.
– Den dybe falstagsten er velegnet til vandafledning, og Z5 har
både bakke og dal, og derved kan den nemt lede vandet væk, når det regner, forklarer Erik Jørgensen.
– Fra start har det været vigtigt for os, at Jacobi Tegls falstagsten skulle have den fornødne tykkelse, uden at det gik udover tagstenens udtryk, form og false. Vores tagsten er massive med en tykkelse på mindst 10 mm, og de kan modstå belastninger som eksempelvis hagl og ekstremregn.
– Nogle af Jacobi Tegls falstagsten har opnået de bedste resultater i en haglmodstandstest foretaget af instituttet IBS i Schweiz. Du kan læse om testen på vores hjemmeside. Det giver både en sikkerhed for bygningen og for tagdækkeren, der skal ligge tagstenen, understreger Erik Jørgensen.
Rene materialer
Tagsten fra Jacobi Tegl er forarbejdet efter alle kunstens regler for at sikre en høj kvalitet. Der bliver brugt den rigtige blanding af skiferler, som man valser ned til en kornstørrelse på maksimalt 0,5 mm. Derved opnår man en homogen konsistens, lav vandoptagelse og tæt overflade i tagstenen.
– Ler er noget af det mest bæredygtige materiale, du kan få. Der er ikke tilsat nogen fyldstoffer eller andet i produktet, som kan forurene, runder Erik Jørgensen af.
Når tagstenen efter mange år på et tag er nået til at skulle udskiftes, kan de brugte tagsten
Falstagsten Z5
blive genanvendt, for eksempel i tennisbaner.
Naturrød og engoberet gammelrød Farvemæssigt tilbyder Jacobi Tegl mange forskellige farver af tagsten, men til renoveringen af historiske huse, er de traditionelle farver naturrød og engoberet gammelrød de mest velkendte og højt værdsatte for deres flotte udtryk.
Bestil en prøve Hos Jacobi Tegl kan fagfolk bestille en prøve af klassikerne inden for tagsten, så man selv kan se tagstenenes fine overflader og farver. For en tagstens kvalitet skal ikke kun ses, den skal også sanses.
Af Malene K. Holm
DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER
Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.
DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 30 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der er grundlaget for ”hands-on” management strategien.
DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.
Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.
Prøv at spørge andre, du behøver ikke kunne alt selv
Det siger jeg tit, fortæller Morten Rosenberg, CPH Steel. Han startede som smed i en kassevogn og fik kunder gennem ekstrajobbet som dørmand. Siden er virksomheden vokset gevaldigt og man elsker svære opgaver, andre takker nej til.
Som ung kom Morten Rosenberg tilfældigt ind i smedefaget, og han havde måske ikke dengang set sig selv som rådgiver på afstivningen af en historisk bygning for at redde den fra at falde sammen. Men det var hos CPH Steel, at telefonen ringede dagen efter, at Børsen brød i brand.
Da vi taler med Morten, er det kun en uge siden, at CPH Steel afsluttede arbejdet på Slotsholmen. Over de seneste måneder har man fulgt den plan for Børsen, som Morten udviklede sammen med ingeniørerne. Det er det her med at sætte ting sammen og hvordan man får det til at holde, som fascinerer ham.
– Jeg har en stor teknisk forståelse og sætter mig grundig ind i tingene. Det har altid fascineret mig at få ting til at lykkes. Hvor ligger styrkeforholdet i materialerne og hvordan kan vi udnytte dem bedst muligt? Herude kan vi lave nærmest alt, fra små stearinlysholdere til store komplekse stålkonstruktioner. Jeg kan godt lide at være med til at strække andres ideer.
Smedevirksomhedens rejse er svejset af en kæmpe drivkraft til hele tiden at gøre det bedre end i går, en nysgerrighed på materialer og mennesker - og en vis portion frækhed.
Man skal turde spørge, eller får man ikke noget Sin uddannelse startede Morten Rosenberg i blødere materialer. Efter handelsskolen startede han som tøjekspedient.
– Men jeg kedede mig og kom i stedet ned og på havnen i Esbjerg og svejse, hvor man kunne tjene gode penge. En af smedemestrene så noget i mig og tilbød mig læreplads. Jeg fik sagt til ham, at jeg ikke mente,
at jeg kunne være lærling til den løn. Det gav en lidt højere løn, og jeg bad også om meritoverførsel. På den måde fik jeg kortet min uddannelsen ned med to gange ni måneder.
Meget tidligt fandt Morten ud af, at han trivedes bedst som iværksætter og fik et par mand ansat. De første opgaver var inden for designsegmentet opstod gerne gennem kontakter fra jobbet som dørmand.
Men skridt for skridt
firmaet.
Fra museumsmontre til byggeri
Første adresse var på Nørrebro, hvorfra man rykkede til større lokaler på Refshaleøen, dengang alt endnu var lukket af med kæder og kvadratmetre var der rigeligt af.
– Jeg har helt tiden troet på, at det skulle gå, og har haft en
plan for fremtiden. I 2010 får jeg min første projektleder ansat. En ældre herre fra stålbyggeriet, og en dag spørger han, om han må kontakte sine gamle kunder i byggeriet. Det er faktisk først der, at vi kommer ind i byggebranchen. Opgaverne gør så, at vi må rykke til større lokaler i Glostrup.
– Et andet vigtigt skridt var, at allerede i 2012 begynder man at skulle auditeres til at levere CEmærket stål. Vi var nogle af de første, der rykkede på CE-mærket stål i københavnerområdet, og Refshaleøens postnummer 1332 ligger som et af de første, når man slog op, hvem der kunne levere CE-mærket stål. Det hjalp os på vej inden for byggeriet.
Altaner skruede op for volumen i smedevirksomheden
Det første projekt, hvor der skal tænkes i en større skala var et projekt på Christianshavn med levering af 240 altaner.
– Her skulle vi spidse alt, hvad der kunne spidses, både finde folk til at lave det, men også omdanne værkstedet til en proceshal. Jeg lejede pladsen udenfor til at samle altanerne, og så skulle de bare køres af sted med det samme.
Flere designprojekter har været med til at få CPH Steel på landkortet.
– På Vadehavscentret havde vi totalentreprisen på alt stålinventaret, og Himmeltrappen på taget af Eksperimentarium i 2019 gjorde også at flere fik øje på os. Den er jeg stolt af. Den var både kompliceret og sjov at lave.
Øjnene på bolden Det er dog ikke kun gået opad, og det har Morten Rosenberg lært af:
– Jeg har virkelig haft nogle bump på vejen og taget mine slag. I 2018 fik vi en ordentlig en på sinkadusen. Vi tog en opgave, som nok skulle have kostet 2 millioner kroner mere. Så de penge skulle vi have ind på anden vis. Det var en ordentlig læresteg og en løftet pegefinger.
At drive en smedevirksomhed kræver, at man både har teknisk indsigt og økonomisk sans, ifølge Morten:
– For hvis ikke man har begge dele, så kan man være verdens bedste håndværker og så starte en virksomhed og produktet kan være verdens bedste, men hvis du ikke har styr på den økonomiske del, så kommer du til at brænde fingrene.
– CPH Steel er underleverandør for en række entreprenørvirksomheder. Et eksempel er Kammeradvokatens nye kontor på Kalvebod Brygge. >
voksede
Af Malene K. Holm. Fotos: CPH Steel og Benita Marcussen
Morten Rosenberg, CPH Steel
Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendelig tag- og facadebeklædning
DS Nordic Klikfals tidløse tag- og facadeprofiler i stål
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale.
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og over fladetyper. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.
> Den opgave reddede os lige omkring Corona, hvor vi stod til at sende folk hjem. Men opgaven med at opsætte 4.000 m2 akustikvægge gjorde, at vi kommer fint ud af tiden, hvor Danmark ellers blev lukket ned.
I 2023 fik CPH Steel mulighed for at opkøbe smedevirksomheden PMJ A/S, som var lidt af et ønskekøb. Med PMJ A/S kom opgaver til med service på Københavns broer.
Flyvende ideer får holdbar form
Selvom Morten Rosenberg nu er direktør for en større sme-
devirksomhed, har han stadig hænderne i projekterne.
– Jeg kan lide hele tiden at udvide min horisont og trække viden ind fra andre fag, og synes at det er spændende at strække andres tanker for, hvordan man løser en opgave. Derfor bliver jeg brugt som sparringspartner, sidst på en stor sag som Børsen. Vi har et tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører. Man vil gerne have denne her ’flyvende genstand’, og det kan så ikke lade sig gøre pga. tyngdekraft. Her er jeg ret god til at skære tingene til, så vi får mest muligt ud af ideen.
– I 2021 bygger vi verdens første eldrevne båd i aluminium til en privat kunde. En prototype på 37 fod. Et skelsættende projekt for os, hvor man skulle bruge sin hænder og være kreativ, for den havde nogle ret store runde former.
Brug hinanden
Byggebranchen kan være en hård branche, og hvis man ikke selv også er lidt hård den anden vej, kan man hurtigt blive taget ved næsen. Men det handler om at være et godt team og spørge om hjælp, mener Morten Rosenberg:
– Jeg har altid været god til at opbygge relationer, til både banken og kunder. Desuden har jeg omgivet mig med en bestyrelse siden 2010-11, hvor
CPH Steel blev omdannet fra anpartsselskab til et aktieselskab. Jeg savnede at sparre med nogen, som kan sortere ud i alle mine gode ideer, og de har hjulpet til at tage de rigtige valg. Jeg fandt også en mentor i Palle Beck Thomsen, Atkins tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i Aarsleff Rail,
– For man behøver ikke løse alt selv. Hvis man ikke tør spørge, så får man ikke noget. Det er noget, jeg ret ofte siger til andre. Har du et problem, så prøv at spørge andre om de ikke kan hjælpe dig med at løse det.
Smedefaget savner fokus Smedebranchen er, ligesom andre håndværk udfordret af manglende arbejdskraft, og får slet ikke nok fokus, mener Morten Rosenberg. På trods af, at det er en kæmpe stor industri for Danmark.
– I konkurrencen med udlandet er vi udfordret på tid, og at tingene ikke må koste særlig meget. Det er umuligt at drive en stålvirksomhed i København og konkurrere på udenlandske priser. Derfor skal vi specialisere os og ikke bare sige, at vi er gode på pris og kvalitet. Det vi kan i CPH Steel er at skabe tryghed for kunden, fordi vi udfører opgaverne til tiden og holder budgettet. For kunderne betyder det mindre bøvl på byggeprojektet.
– Man har i mange år slet ikke haft nok øje på smedebranchen herhjemme. Det bliver kun bekræftet af den nye tekniske
skole i Storkøbenhavn, som bliver bygget. Her er lokalerne til smedene langt under halvdelen af den størrelse, man har i Ballerup. Men det er noget, jeg håber i fremtiden at kunne slå et slag for, slutter Morten Rosenberg.
Et godt råd fra Morten Rosenberg, CPH Steel – Find nogle mennesker du kan stole på, som har forstand på forretning. Så du kan drøfte dine ideer med dem og lave en plan. I dag er det alt for farligt at køre uden en plan. Der er kommet så mange lovkrav og sikkerhedskrav og kvalitetssikring, så du skal virkelig have styr på dine ting.
Vi producerer alle former for STÅLKONSTRUKTIONER og løser alle opgaver i STÅL, RUSTFRIT STÅL, ALUMINIUM OG KOBBER
Tlf.: 86 62 06 77 pj@ronp.dk www.røn-petersen.dk
Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?
Digitaliseringsekspert Mike Ransby fra Byg Digitalt spår, at mange virksomheder i 2025 vil miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance. Han efterspørger tværgående tekniske løsninger, som skal hjælpe virksomhederne med byrden af dokumentation.
Indlæg af Mike Ransby, indehaver af Byg Digitalt
Den gældende lovgivning i byggebranchen kalder på et betydeligt større fokus på bæredygtighed, dataindsamling og dokumentation. Et fokus hvor teknologien er i centrum for at skabe bedre rammer for en bæredygtig proces, som i øjeblikket foregår meget håndstyret, til frustration for de involverede parter. Det kræver nye systemer, digitalt samarbejde og nye kompetencer for diverse virksomheder i byggebranchen. Derved står vi som branche over for en række taksonomikrav, der har til formål at understøtte den bæredygtige agenda. Disse krav indebærer en række procesmæssige udfordringer, hvilket man, både som branche og som enkeltstående virksomhed, skal have fokus på at omvende til muligheder for innovation og forbedret samarbejde gennem digitalisering.
Vi står midt i en udvikling og fra 2025 kommer det til at gå stærkt
Den nok mest effektive metode til at skabe udvikling i bygge-
branchen, er via lov. Lovgivningen er allerede gældende på området, da der er indført grænseværdier for byggepladsens- og bygningernes CO2 forbrug.
Og fra midten af 2025 bliver kravene skærpet, så det omfatter alle nybyg sager. Det er altså ikke længere et spørgsmål om at være firstmover og udskyde udviklingen på området. Det handler nu om at være compliant og overholde den gældende lovgivning, hvis ikke man vil sakke bagud og generelt opleve udfordringer med at aflevere sine projekter og få godkendt sin rapportering.
Hvem tør og bør tage de første store skridt?
I byggebranchen er man oftest tilbøjelig til at sparke bolden tilbage til bygherre, da parternes indsats jo gerne skal honoreres. Ingen honorering er typisk lig med ingen udvikling. Og det er vel egentlig helt fair. Men når det omhandler bæredygtighed, så er der noget mere på spil. For selvom bygherre er villig til at afsætte de nødvendige midler,
og mulighederne er der for at søge ekstra fondsmidler, så står vi som branche overfor en anden udfordring. Vi mangler nemlig systemisk sammenhæng og datastruktur.
Et oplagt sted at starte er hos materialeleverandørerne og softwareleverandørerne. Både rådgivere og entreprenører er nemlig dybt afhængige af data og systemer, som kan hjælpe dem med at opnå overblik, samt samle og styre den data de skal bruge til rapporteringen. Det går i forvejen enormt stærkt i branchen, og tid er en mangelvare. Derfor er det indlysende, at hvis vi som branche skal lykkedes med bæredygtighedsagendaen, så skal vi gøre det teknisk muligt at træffe valg på oplyst grundlag, gennem hele værdikæden – det gælder både udbud, tilbud, projektering, udførsel og drift.
Hvorfor kommer vi så ikke bare udover stepperne?
Det er der rigtig mange årsager til, både politiske, konkurrencemæssige, tekniske og menneskelige årsager. En af de reelle
Mike Ransby fra Byg Digitalt
udfordringer er bl.a., at det vil kræve en meget stor indsats for de enkelte materialeleverandører, som ligeså er udfordrede på at modtage samme data/EPD fra deres egne underleverandører. Særligt i tilfælde hvor underleverandørerne er en mindre virksomhed fra udlandet, er det nærmest en umulig opgave.
Derudover er leverandørerne tøvende, da en sådan database vil kræve et enormt stort arbejde, som man frygter man ikke vil blive honoreret for. Når det kommer til udvikling, sådan helt generelt, så er det altid omfattende og omkostningstungt at være i blandt de første på markedet, og derfor higer flertallet typisk efter at blive en fast-second.
Bæredygtighed har af flere bølger haft en disruptiv effekt på byggebranchen, men det er et helt andet niveau vi bliver ramt af om lidt. Et niveau hvor datastruktur, databaser, digitale arbejdsflow, helhedsløsninger og automatisering vil spille en kæmpe rolle i at lykkedes med at drive en effektiv forretning.
Byggebranchen kommer ikke med en færdig løsning lige pt. Derfor står man fortsat på egne ben i de enkelte virksomheder, og det værste man kan gøre, er at udskyde processen, i håbet om at løsningen snarest bliver serveret på et guldfad. Det bliver ikke tilfældet.
Hvordan får man så skudt gang i processen?
Der findes allerede rigtig mange leverandører og værktøjer i branchen, som netop er målrettet og engageret på området. Og det er i konstant udvikling. Desværre er der ikke en tendens til at disse løsninger er tværgående, men nærmere nicheprodukter udarbejdet af fagspecialister på udvalgte om-
råder, som derved kun løser en del af udfordringen.
Der er behov for en løsning som integrerer alle de smarte databaser som allerede findes, og sammensmelter det hele i en brugervenlig platform. Det er ikke optimalt at springe mellem 3-4 platforme, da det medvirker videnstab og et enormt tidsspild.
Det er min klare tro og anbefaling, at man i nærmeste fremtid vil opleve en vækst i det jeg kalder ”Innovationspartnerskab”.
Altså nye samarbejder med fokus på at løse komplekse udfordringer i byggebranchen og på konkrete projekter, via digitale helhedsløsninger. Det kræver en tæt form for samarbejde mellem rådgivere, entreprenører, digitale specialister, materialeleverandører, LCA2- konsulenter
og softwarevirksomheder. Der er ingen der kommer til at løse denne komplekse udfordring alene, og den kan ikke angribes via den sædvanlige fragmenterede fasemodel. Det kræver en ny form for partnerskab med et oprigtigt fælles mål. De parter som lykkedes med det vil dog også stå rigtig stærkt og opnå et betydeligt forspring ift. konkurrenterne.
Er der overhovedet en konsekvens ved ikke at handle?
Alt for længe har der ikke været konsekvenser på området. Alle skubber agendaen foran sig, og forsøger at placere ansvar hos modparten, og ingen er for alvor interesseret i at gå forrest. Der er mange halve løsninger i markedet, men halve løsninger er ikke tilstrækkeligt for de medarbejdere som skal holde
styr på de mange bæredygtighedsdata i hverdagen. Det er for tidskrævende for den projekterende og for den udførende at styre så manuel en proces, sideløbende med alt det andet som også skal styres på et projekt og en byggesag.
Derved er det uundgåeligt at en manglende løsning og fokus vil påvirke den nødvendige styring af projektet og byggeriet, og det vil medvirke fejl som en direkte konsekvens. Derudover er der for virksomhederne risiko for at blive dømt for ”Green washing”, hvis ikke man lever op til kravene, og ifølge Markedsføringsloven § 5-6, så kan det medføre store bøder.
Dér hvor det formentlig vil gøre mest ondt på virksomhederne, er når man ligefrem begynder
Jeg tror, den målbare bæredygtighed bliver et kæmpe konkurrenceparameter, langt større end det har været tidligere. Og jeg tror på at det for en gangs skyld vil give en kæmpe fordel til dem, som har valgt at gå forrest på denne rejse.
Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at ’opfinde’ den gode løsning. Det handler mindst lige så meget om at virksomheden skal have trænet en ny muskel, og få indarbejdet nye arbejdsflows og vaner for at undgå nedgang i virksomhedens daglige effektivitet.
Grænseværdier for de kommende klimakrav
• Fra midten af 2025 må alt nybyg max udlede 7,1 kg CO2/m² i gennemsnit.
at miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance.
Hvad kan den enkelte virksomhed gøre?
Det er ikke i sig selv løsningen med en forkromet tjekliste, for så går hver virksomhed blot i løsnings-mode og forsøger at løse udfordringerne internt på bedste vis. Som virksomhed må man erkende sine styrker og sine begrænsninger, og det er de færreste virksomheder i byggebranchen som er eksperter på dette område. Man er dygtig til at projektere, bygge, drifte osv., for det er jo dén erfaring man har opbygget de sidste mange år, og det taler direkte ind i kerneforretningen. Derved spilder man sin tid hvis man internt forsøger at opfinde systemet på egen hånd, og det vil medvirke at man delvist fjerner fokus på sin kerneforretning. Man skal ud i branchen og skabe sig de rette alliancer, så man bruger sin tid fornuftigt.
• Byggepladsen er også underlagt taksonomikravene, med en særskilt grænseværdi på 1,5 kg Co²/m²/år, som skal tillægges de nye grænseværdier.
• De kommende klimakrav tilpasses løbende for 2027 og 2029, baseret på en samlet vurdering af om kravene fortsat er rimelige ift. ny teknologi, viden og data. Lige pt. forventer man at den obligatoriske grænseværdi bliver omkring 5,8 kg CO2/m².
Fakta om Byg Digitalt Byg Digitalt drives af Mike Ransby, som har mere end 18 års erfaring med digitalisering i byggebranchen, med erfaringer fra begge sider af bordet, senest fra rollen som Proces- og Digitaliseringschef i en af de største entreprenørvirksomheder.
Forebyg skader med jævnlige
fugtundersøgelser af bygningen
Hold løbende fokus på bygningens fugtmæssige tilstand, og afdæk eventuelle og potentielle skader – og uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA gennemgår en række relevante opmærksomhedspunkter og metoder.
Af Louise Gadeberg-Larsen. Foto: BYG-ERFA
Formålet med en fugtundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens fugtmæssige tilstand, herunder at afdække eventuelle fugtskader, som skal udbedres – samt at identificere uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så potentielle skader forebygges. Erfaringsbladet ’Fugtundersøgelse af bygninger’ (ID-nr. (99) 23 03 15’) fra Fonden BYG-ERFA, anviser, hvilke opmærksomhedspunkter og undersøgelsesmetoder der er vigtige at forholde sig til i den forbindelse, siger erfaringsbladets forfatter, diplomingeniør Morten Kronholm Mathiasen.
– Den væsentligste årsag til skader på bygninger skyldes typisk opfugtning af bygningsdele, hvorfor det er vigtigt, du foretager fugtundersøgelser, f.eks. i forbindelse med køb og salg af ejendomme, forundersøgelse ved renovering, periodisk bygningsgennemgang, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, men selvsagt også i forbindelse med reelt konstaterede vandskader, tegn problemer med skimmelsvampevækst eller lignende fugt- og lugtgener, siger han.
Hensigten med en systematisk fugtundersøgelse er derfor netop at konstatere eventuelle skader, før omfanget bliver kritisk, samt at fastslå årsag til og omfang af skaderne, pointerer Morten Kronholm Mathiasen:
– Og ikke mindst at beskrive forslag til udbedring af eventuelle skader og følgeskader
Dét skal du holde øje med Det er vigtigt at holde løbende øje med tegn på fugtskader, f.eks. fugtskjolder og andre misfarvninger, kondensvand, synlig
skimmelsvampevækst, råd og anden nedbrydning/forvitring, løst væv/filt/tapet, løst puds, lugte og opbuling af trægulve, anviser erfaringsbladet.
– Hvis du har er mistanke om fugtskader, kan det være nødvendigt at iværksætte dybtgående bygningsundersøgelser. Afhængigt af problemets art kan det anbefales at inddrage fugtsagkyndige, siger Morten Kronholm Mathiasen.
Forud for enhver fugtundersøgelse bør der desuden indhentes
oplysninger om den aktuelle bygning, herunder alder, type, placering mv., og der bør om muligt fremskaffes bygningstegninger, f.eks. fra digitale byggesagsarkiver, anviser erfaringsladet.
– Det kan også anbefales at inddrage oplysninger fra bygningens brugere, f.eks. om vanddryp, vandindtrængning, dug på ruder, lugtgener mv. Og du bør også vurdere, om der er
behov for hjælpemidler til undersøgelsen eller håndværkerbistand til indgreb i gulve, vægge, lofter eller lignende.
Undersøgelse og rapportering
For at kunne dokumentere fugtniveauer og skadeomfang er det nødvendigt at benytte fugtmåleudstyr. I forbindelse med enhver fugtmåling er det vigtigt at udtage referencemålinger andre steder i huset for derigen-
nem at fastslå forskelle mellem normalt tørre og fugtskadede områder, anviser erfaringsbladet.
– Det er vigtigt at udarbejde en kontrolliste, så undersøgelserne gennemføres systematisk, særligt ved samvirkende skadesårsager. Vurder også, om tidligere udbedringer indikerer et længerevarende problem. Efter en fugtundersøgelse udarbejdes en rapport, der redegør for bl.a. baggrund for undersøgelsen, bygningsbeskrivelse og historik, formål med undersøgelsen, målemetoder og udstyr mm – og rapporten bør indeholde billeddokumentation, siger Morten Kronholm Mathiasen og henviser til erfaringsbladet for yderligere information om emnet.
Løstsiddende, udbulende væv og bulende (vaskebræt) paneler er typiske tegn på fugtpåvirkninger
Together we add new dimensions to customization.
Swisspearl overtog i 2022 Cembrit og er nu én af de førende producenter af fibercement i Europa. For dig betyder det en udvidet og stærkere produktpalette og en second to none kvalitet og service.
Swisspearl skaber uanede muligheder med facadeløsninger, der kan tilpasses i præcist de størrelser, formater, mønstre og farver, som din kreative vision kalder på.
swisspearl.com
Fibercement er løsningen, hvis du søger et ubrændbart materiale, som kan modstå al slags vejr, og som kan bidrage positivt til bæredygtige byggerier. Det fremstår æstetisk, både i sig selv og i kombination med materialer som træ, sten, stål og glas.
Uanset hvad din vision er, står vi klar til at hjælpe dig med at føre selv de vildeste idéer ud i livet – og vi følger dig hele vejen fra start til slut i processen.
Rift om brandvagter efter mange renoveringsbrande
Manglen på kvalificerede brandvagter er så stor, at DBI har udviklet et særligt kursus målrettet brandvagter. Efterspørgslen kommer efter, at flere bygherrer har indført skærpede krav til byggeprojekter og renoveringer.
Af Mikkel Weber Sandahl
Siden den store brand på Børsen i april har en række brande sat fokus på sikkerheden i forbindelse med renoveringsarbejder. Flere bygherrer kræver nu brandvagter indsat til renoveringsopgaver, ligesom de også har skruet op for, hvor grundigt og hvor længe en byggeplads skal overvåges for at forhindre brand.
Alt dette har medvirket til, at markedet for brandvagter er brandvarmt. Det kan mærkes hos firmaet Groupsecurity, der blandt andet leverer brandvagter til byggepladser.
– Bygherrerne har en langt større opmærksomhed på brandvagter efter Børsen-branden og brandene hos blandt andet Novo Nordisk. Sammenlignet med sidste år er min omsætning på brandvagter steget 100 %, siger Ken Rasmussen, der er administrerende direktør i Groupsecurity.
Hidtil har det været uklart, hvem der kan agere brandvagt, hvilke kompetencer det kræver og hvilket ansvar, en brandvagt kan påtage sig. Efter flere
henvendelser har DBI – Dansk Brand og sikringsteknisk Institut derfor nu udviklet et særligt kursus for brandvagter.
– Der findes ingen krav i lovgivningen om, hvad en brandvagt skal kunne. Men i DBI synes vi, det er det eneste rigtige at få en kompetent og ikke blot en observerende person som brandvagt. Derfor er brandvagtkurset bygget op om de samme kvalifikationer til brandvagter, som allerede indgår i vejledningen for varmt arbejde, siger brandteknisk rådgiver i DBI Marcello Francati, der har været primus motor på at udvikle undervisningsplanen for brandvagtkurset.
Flere begyndende brande skal opdages
I løbet af en formiddag får kursisterne hands on-erfaring med elementær brandbekæmpelse, og de får teori med brandforebyggelse, forsikringsforhold samt indføring i ansvar og procedurer for en brandvagt. Det hele afsluttes med en multiple choice-prøve, der skal bestås, før man får det afsluttende bevis i hånden.
– Det handler ikke om at kunne sætte flueben ved, at byggepladsen har en brandvagt. Det skaber jo først værdi, når brandvagten kan se, at kollegaen med skærebrænderen mangler en håndildslukker, eller kan påtale, når tagdækkerens gasflasker ligger og ruller på taget. Eller ultimativt når brandvagten opdager og bekæmper en begyndende brand, siger Marcello Francati.
”Det er mere interessant at forebygge brand end at slukke den”
Det mener Marcello Francati og af samme årsag er han også stærk fortaler for, at der bør udarbejdes retningslinjer, som sikrer byggeri i perioden, før det tages i anvendelse. Og branden på Børsen, som 16. april ødelagde store dele af den smukke 400 år gamle bygning, taler sit eget tydelige sprog om behovet for retningslinjer på området.
– Vi har et omfattende bygningsreglement, der generelt sikrer et højt brandsikkerhedsniveau i vores byggeri. Problemet er bare, at stort set alle regler bortfalder i det øjeblik,
en bygning er under opførelse, renovering eller ombygning. Dermed er bygningen faktisk allermest udsat i bygge- og renoveringsfasen. Det bør vi råde bod på ved at udarbejde nogle klare retningslinjer og anbefalinger på området, siger Marcello Francati.
Den daværende Bygge- og boligstyrelse udgav i 1994 et cirkulære om renovering og brandsikkerhed. Men ifølge DBI trænger cirkulæret til en overhaling, der gør det mere forståeligt, løfter det op til en brandteknisk vejledning og omfatter alle bygninger i stedet for kun fredede bygninger.
DBI anbefaler
• Udarbejdelse af retningslinjer for brandsikring under renovering og ombygning
• Installation af ABAanlæg i alle
• Udarbejdelse af værdiredningsplaner for alle bygninger med uerstattelige værdier
Bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen fra byggeriet giver næring til en skov af idéer og løsninger. En af dem er at brænde træet til facadebeklædning i stedet for at trykimprægnere og male.
Af Morten Bøcker. Fotos af BurntWood
Det startede i vikingetiden. Vores gæve forfædre havde erkendt, at træstolper og jord ikke er nogen varig cocktail, så de fandt på at imprægnere træet ved at brænde overfladen. Og det var faktisk genialt, for når det sker, forsvinder sukkerstoffer og evnen til at suge vand, og derfor kan der ikke dannes råd. Teknikken er blevet forfinet i Japan, hvor metoden går under navnet Shou Sugi Ban – og måden, træet patinerer på, kaldes Wabi Sabi.
– Det er det poetiske argument for at brænde træet – at det ældes med ynde på en naturlig måde frem for den unaturlige, hvor man bruger gift og kemikalier for at få noget til at se yngre ud, fortæller tømrermester og indehaver af virksomheden BurntWood i Aarhus, Anders Mølgaard.
– Når man bruger brændt træ får man en unik og vedligeholdelsesfri facade, som med tiden bliver sølvfarvet, forklarer han. Anders Mølgaard er gået ind i brændt træ med liv og sjæl, fordi det giver mening. Han vil gerne være med til at bygge på en måde, så CO2-påvirkningen bliver så minimal som muligt.
– En løsning på vores alt for store udledning er at opbevare CO2’en. Jo flere plantebaserede
– I byggebranchen bliver der talt meget om bæredygtighed, genbrug og livscyklus, men realiteten er, at det er omstændeligt at bruge træ fra en genbrugsstation. Med vores løsning kan det lade sig gøre, siger Anders Mølgaard
byggematerialer, såsom træ, hamp, halm med mere, vi kan opbevare i byggeriet, jo bedre. Og hvis man i stedet genbruger træet som byggemateriale, får man både CO2 opbevaring, og man undgår at fælde så mange træer, siger Anders Mølgaard. Derfor har hans virksomhed BurntWood lanceret et alternativt produkt til nyt, brændt træ. Det hedder BurntWood ReUse og består af træ fra genbrugspladser.
– De forskellige dimensioner sammensættes i facadeelementer til en levende arkitektonisk struktur. Elementerne kan laves af træstykker helt ned til 65 cm i længden. Vi bruger træ, der
er mellem 19 mm og 50 mm i tykkelsen og bredder fra 30 mm til 400 mm, og kan dermed udnytte hovedparten af det træ, der bliver afleveret på genbrugsstationen, siger Anders Mølgaard.
– I byggebranchen bliver der talt meget om bæredygtighed, genbrug og livscyklus, men realiteten er, at det er omstændeligt at bruge træ fra en genbrugsstation. Med vores løsning kan det lade sig gøre.
Hvorfor ikke male med ild?
Anders Mølgaard har i en årrække drevet ØkoTømreren i Aarhus, og når han skulle bygge
et skelet til en terrasse, brændte han træet i stedet for at bruge trykimprægneret.
– Jeg troede egentlig, metoden var almen viden, fortæller han. Så det var først da en kollega udbrød ”hvorfor ikke male med ild”, at han indså, der kunne ligge en forretningsmulighed i det.
– Vi blev inviteret med på Building Green messen, og så stak det helt af, fortæller Anders Mølgaard.
På de få år, der er gået siden da, har BurntWood leveret facader til flere spektakulære byggerier, blandt andet badehusene på Aarhus Ø, tegnet af BIG og Tscherninghuset, som har vundet renoveringsprisen 2024. Hertil kommer to brandstationer i Aarhus.
– Brandstationerne har valgt løsningen, fordi den er vedligeholdelsesfri, og så er det da lidt sjovt, at en brandstation er beklædt med brændt træ, siger Anders Mølgaard.
Måske går facadebeklædningen hen og bliver et hit til brandstationer, for der er også et par stationer i Norge, som har den. Blandt mange andre spændende referencer er boligområdet Østergaardsparken i Tranbjerg ved Aarhus, hvor der er med-
gået hele 7.000 kvadratmeter brændt træ.
To produktionslinjer står klar
BurntWood er en lille virksomhed med blot et par faste medarbejdere. Men Anders Mølgaard har etableret to fabrikker i Aarhus, og selv om efterspørgslen skulle stige i takt med interessen for at nedbringe CO2-aftrykket, mener han at kunne følge med.
Virksomheden har også indgået et samarbejde med Comeback Woodstop, som er en virksomhed, der er specialiseret i at hjælpe unge mænd med udfordringer i forhold til kriminalitet og udsathed til at tage ansvar for egen udvikling.
Comebacks idé er, at alle fortjener en chance for at udvikle sig og nå deres fulde potentiale. Derfor arbejder virksomheden på at skabe nye muligheder og løsninger for en gruppe af unge mænd, som har behov for støtte og vejledning for at komme videre i livet.
– De udfører vores elementer af genbrugstræ, som vi så køber af dem til samme pris, som hvis de var produceret af en tømrer, fortæller Anders Mølgaard. Samarbejdet med Comeback Woodstop harmonerer med hans egne idé, om at have hjertet og sig selv med i joblivet; når man spørger ind til hans ambitioner, er svaret en fire-dages arbejdsuge og fri i alle skoleferier sammen med børnene.
BurntWood er blandt leverandørerne til Tscherninghuset, som er opført med 89 % genbrugsmaterialer og har vundet Renoveringsprisen 2024, som uddeles af Realdania og Grundejernes Investeringsfond
BurntWood har leveret brændt træ til facaderne på de to nye brandstationer i Aarhus, som er opført i henholdsvis 2023 i år
Skal du bruge EPD’er for Belimos produkter?
Udbudsmaterialer indeholder ofte krav til produkternes miljøpræstationer. Belimos miljøvaredeklarationer omfatter produktgrupper, materialedeklaration, CO2-aftryk i henhold til TM65 samt oplysninger om REACH og RoHS. Vores miljøvaredeklarationer er designet i et klart og struktureret layout, så du hurtigt og nemt kan finde og forstå de relevante oplysninger.
Se vores EPD’er på Belimo.dk/EPD, eller tag fat i os for at finde den, du leder efter.
Hør mere og spørg vores support Ring på tlf. 86 52 44 00
LEDDim Smart Ceiling
Styr den trådløst via SG Smart App, Smart Switch, LEDDIM Smart Push II eller push input med fjeder, hvis der allerede er en afbryder ledning i lampeudtaget.
LEDDim Smart Ceiling er en smart lysdæmper, som kan dæmpe armaturer med bagkantsdæmp, alle Tunable White LEDDim enheder; den kan blot være en SMART on/off enhed eller en trappeautomat via countdown funktion. Dette vælges i SG SMART App’en, når den monteres.
Dæmperen kan styres via SG Smart appen, samt af smart enheder som f.eks Smart Switch, eller den kan styres af afbryder med KIP funktion. LEDDim Smart Ceiling er forsynet med skrueklemmer med 5 poler.
Alle skrueklemmer er isoleret mod utilsigtet berøring. Monteres i en Euro dåse eller SG loftdåse. Den er også kompatibel med andre loftdåser på det danske marked. Frontplastik medfølger og er udført i farvebestandigt og antibakteriel plastik, som ikke falmer i farven, og som er med til at holde berøringsoverflader rene og bakteriefrie.
LEDDim Smart Ceiling
LEDDim Smart Pill
BYGGEPLADSEN 3
INDHOLD
Nyt materialepas skal skubbe gang i markedet for brugte byggevarer
Genbrug af byggevarer på professionelt plan kan bidrage til at sænke CO2-udledning og minimere byggeriets ressourcetræk. Men uden ensartet dokumentation af brugte byggevarers egenskaber i form af et såkaldt materialepas kan genbrug i byggeriet ikke opskaleres og desuden kan det blive dyrere, end det behøver at være.
Læs artiklen på side 6
Byggeaffald skal i højere grad sorteres på byggepladsen
Der er væsentlig højere genanvendelse af affald, når det sorteres ved kilden, og derfor mener man i Junkbusters, at der bør fokuseres på fleksible sorteringsløsninger ude på byggepladserne. Det giver samtidig et lavere CO2-aftryk, som automatisk dokumenteres i Junkbusters digitale affaldsrapportering. Læs artiklen på side 8
Erhvervsklatreren erstatter dyre lifte og store stilladser
I udlandet er det ikke noget særsyn, at håndværkere hænger i reb på siden af en bygning. Nu breder tendensen sig også i Danmark, da metoden ofte er billigere, hurtigere og mere klimavenlig, end alternativerne.
Læs artiklen på side 12
En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning
Når vi renoverer, er der miljøfarlige stoffer i næsten alt, hvad vi rører ved. I den selektive nedrivning er det derfor vigtigt ikke at videregive materialer uden al information, siger Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup.
Læs artiklen på side 2
En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning
Når vi renoverer, er der miljøfarlige stoffer i næsten alt, hvad vi rører ved. I den selektive nedrivning er det derfor vigtigt ikke at videregive materialer uden al information, siger Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup.
På nedrivningsområdet sker i øjeblikket en del nyt, idet der både er kommet asbest autorisationsordningen og den nye lovgivning om selektiv nedrivning. Hos nedrivningsvirksomheden LH Hockerup går recirkulation af materialer langt tilbage. Helt fra da adm. direktør Lasse Hockerups far Henning stod i spidsen af firmaet, demonterede man huse og udsorterede byggematerialer til videresalg i genbrugsforretningen Sct. Clara Mølle. De nye lovmæssige tiltag ser Lasse Hockerup positivt på:
– Det er to relativ store, tunge administrative opgaver, der bliver lagt ned over os og som lige skal håndteres. Men vi er jo ikke rigtig i gang endnu. Implementeringsperioden for selektiv nedrivning går til den 30. juni 2025, så der er tid at øve sig på. Boligsaneringsopgaver fylder det meste af nedrivningsvirksomhedens kalender. I øjeblikket er LM Hockerup i gang med saneringen af den almene boligbebyggelse Åhaven i Odense.
Når det gælder genbrug og genanvendelse af materialer fra saneringsopgaver, skal man selvfølgelig være opmærksom på, om byggematerialerne er forurenede, og der er en generel problematik i at få givet informationen videre, fortæller Lasse Hockerup:
– Med den nye lov om selektiv nedrivning, skal bygherre blandt andet ind og ressourcekortlægge og lægge en plan for byggematerialerne. Er der forurening af de materialer,
man tænker kan genbruges eller genanvendes, skal man tidligt tage højde for, hvordan man kan håndtere dem. Sådan at du ikke videregiver forurening til en anden, som står og sliber og gør det lækkert. Så han bliver udsat for det her.
Fornuftig kortlægning letter praktikken
På hvad den nye lov om selektiv nedrivning kommer til at betyde for fremtidens byggeri, mener Lasse Hockerup, at den kan afføde nye løsninger.
– Jeg tror, at vi i byggeriet bredt set vil blive bedre til at planlægge og genanvende på tværs. Når det her er rigtig implementeret, så tror jeg, at vi kommer til at se byggerier, hvor man foretager ressourcekortlægningen og så får man en hel demonteringsliste af materialer.
– Det næste er selvfølgelig, om afsætningen af materialerne er der. Det bedste ville være, hvis materialerne kan genanvendes samme sted. Det er den romantiske drøm. Men det er jo ikke altid muligt. Og ser man ud i fremtiden er mange af de nye byggerier helt umulige at skille ad for at genanvende materialerne.
Gensalg og genbyggeri er tilbage
I år er genbrugsplatformen Sct. Clara Mølle blevet genåbnet, efter Lasse Hockerup lukkede den ned i 2012, for dengang var tiden ikke rigtig for genbrugsmaterialer, fortæller nedriveren:
– I 2012 byggede vi også et nyt kontor og lagerfaciliteter af to genbrugte bygninger, som vi demonterede inde i Storkøben-
havn og satte op igen ude hos os selv. Dengang var det sådan lidt, at folk tænkte, om man ikke havde råd til at bygge nyt, siden man opførte det i brugte materialer.
– Det illustrerer måske meget godt, at tiden i 2012 var en helt anden. For havde jeg gjort det samme i dag, så ville folk jo syntes, at det var megafedt, at vi byggede i brugt. Alle aviser ville komme farende og tage billeder og vi ville få priser, siger Lasse Hockerup med smil i stemmen.
Bygherre er nu med, når 300 toiletter skal afsættes For branchen er det nyt, at det ikke længere kun ligger på nedriverfirmaernes skuldre, hvor man skal gøre af materialer og produkter fra eksisterende bygninger. Den opgave ligger nu også hos bygherren og rådgiveren.
– Meget af det vi laver i øjeblikket er boligsaneringer. Boligmassen fra 1960’er og 70erne efterhånden er ved at være lidt halvslidt, så boligselskaberne giver den en ordentlig omgang.
Det er traditionelle saneringsopgaver, hvor vi hen ad vejen ser, om vi kan genanvende nogle materialer.
– Det der gør genanvendelse og genbrug lidt svært, er mængden. Tager du for eksempel en boligrenovering af 2-300 lejligheder, så har alle et toilet og en håndvask. Nogle har endda to. Alle har et køkken og de samme parketgulve. Når mængderne af materialer er store, kan det være svært af afsætte.
– Vi laver Åhaven ovre i Odense, hvor vi løbende sammen med Enemærke & Petersen, Stark og Genbyg prøver at upcycle og få genbrugt så meget som muligt. Her lykkedes det egentlig meget fint, fordi alle havde lyst til det. Både taget, spær, tagrender, udhængsbrædder og del køkkener er taget ud. Mange ting er her lykkedes, men selvfølgelig ikke alt.
Kunne man spole tiden tilbage i et byggeri
For genbrug og genanvendelse af byggematerialer ville det allerbedste være, hvis en bygning var lavet som af Lego-klodser og var til at skille ad og kunne
bygges baglæns ned igen, mener Lasse Hockerup:
– Hvis man havde haft loven om selektiv nedrivning tidligere, så havde der jo været nogen, som havde sat sig ned i god tid og tænkt sig om: Lige om lidt står vi med en opgave, hvor vi har 600 toiletter og 20.000 m2 gulve … for at sige et eller andet, og hvad skal vi gøre med dem? Så kan man i god tid få tænkt nogle tanker om, hvad man kan gøre med tingene og søge nogle projekter, der kan bruge materialerne. Fordi det bliver lidt svært, hvis man skriver kontrakt en måned, inden man starter op, at kunne opfinde den nye tallerken på så kort tid. Og det er lidt det sker nu.
– Men jeg håber da, at den nye lovgivning vil lægge op til, at man skal planlægge på forkant i stedet for på bagkant. I den perfekte verden skulle man have en demonteringsvejledning for det, man render og bygger, så man ved, hvordan man kan skille tingene ad igen om 50100 år og udsortere tingene, slutter Lasse Hockerup.
Af Malene K. Holm. Fotos: LM Hockerup
Lasse Hockerup, adm. direktør i LM Hockerup
ELECTRIC RANGE
Vi er glade for at kunne præsentere AUSA’s elektriske serie.
AUSA’s elektriske maskiner er designet til at holde en fuld arbejdsdag, har integrerede ladere og lithium batterierne kræver ingen vedligehold. Maskinerne har en hurtig opstart, firehjulstræk og er nemme at manøvrere rundt. Der er komfortabel førerplads, godt udsyn og de er synlige i bybilledet og på byggepladsen.
D101AEA Compact
•Nyttelast: 1.000 kg
•Tiphøjde: 1,6 m
•Vægt: 1.430 kg
•Kun 1 m bred
•God i trange områder
D101AEA
•Nyttelast: 1.000 kg
•Tiphøjde: 1,6 m
•Vægt: 1.430 kg
•Store hjul
•God i terræn
D151AEG
•Nyttelast: 1.500 kg
•Vægt: 1.530 kg
• Batterikapacitet: op til 12,4 kWh
• Lydløs
• God i parker og på natarbejde
T164E
•Nyttelast: 1.600 kg
•Løftekapacitet: 4 m
• Batterikapacitet: op til 18,6 kWh
• Terrængående, op til 32% stigninger
Indsamler og vejer alt affald – selv udtjent arbejdstøj bliver genbrugt
Det er knapt fire år siden, Arne Pedersen A/S forpligtede sig på en række af FN’s verdensmål. I dag indsamles, vejes og sorteres alt affald i 14 fraktioner, og genanvendelse indtænkes i alle nye projekter og samarbejdsaftaler.
Af Frank Ulstrup
”Vi tør godt love, at vi tager ansvaret på vores skuldre, når vi påtager os en opgave”.
Sådan står der på hjemmesiden hos Arne Pedersen A/S, der blev grundlagt som snedkerfirma i 1978, og som siden da med sine 270 ansatte har bredt sig ud over både tømrer-, murerog malerfaget. Det skal ses i en meget større – faktisk global – sammenhæng, siger virksomhedens direktør for bæredygtig virksomhedsudvikling, Christen Jensen:
– For knap fire år siden spurgte Dansk Industri os, om vi ville deltage i projektforløbet “Fra verdensmål til vækst”, og vi sagde ja. Projektet handler om, hvordan vi fører verdensmålene ud i livet og ikke mindst hvordan, vi ændrer vores måde at tænke og arbejde på, så vi kan gøre vores hverdag mere bæredygtig.
Ejerskab er afgørende Siden da har Greve-virksomheden ikke set sig tilbage:
– Vi startede med at nedsætte en bæredygtighedsgruppe, som udvalgte seks verdensmål, og som efterfølgende skulle sikre, at de blev implementeret i alle virksomhedens afdelinger, siger Christen Jensen og nævner, at bæredygtighedsgruppe har flydende udskiftning.
Det har været afgørende for dens succes, siger han:
– Det giver dels en fleksibilitet i en hektisk hverdag, hvor det nogle gange kan være svært at få tid til det hele. Men det giver også et ejerskab til de beslutninger der træffes, fordi alle fra ledelse til elever - deltager i gruppen. Jeg tror, det er en væsentlig årsag til, at vi er nået så langt, som vi er, lyder det.
Arbejdstøj bliver til bordplader
Af de seks verdensmål, som Arne Pedersen forfølger, er det særligt målet om ansvarligt forbrug og produktion, der har sat sit præg på virksomheden. Det drejer sig først og fremmest om at reducere mængden af affald, men selvfølgelig også om bl.a. FSC-certificeret træ og miljørigtig maling i produktionen.
– Derud over forsøger vi hele tiden at finde nye måder, hvor vi kan genanvende vores byggeaffald. F.eks. omdanner vi træspåner til træpiller, og brugt arbejdstøj bliver omdannet til kontorbordplader eller genbrugt på anden vis – alt sammen i stedet for at bruge ressourcer på at køre det på forbrændingen, siger Christen Jensen. Arne Pedersen har flere igangværende projekter, hvor
man genanvender de eksisterende tegl på nye renoverede tag, ligesom man kører glas fra vinduessager til genanvendelse til ny glasulds-isolering mv.
Lettere at rekruttere
Genanvendelses-indsatsen kræver bl.a. at alt affald på byggepladserne indsamles og sorteres i ikke mindre end 14 fraktioner. Derefter bliver det vejet og mængderne noteret i virksomhedens system, før det afleveres til genbrug. En omfattende proces, vil nogle måske mene –men ressourcerne er givet godt ud, siger Christen Jensen:
– For det første har vi et oprigtigt ønske om at opføre os ansvarligt af hensyn til kommende generationer. Når det er sagt, så oplever vi også, at der er store
fordele ved at kunne dokumentere vores klimaindsats, siger han og fortsætter:
– Én ting er jo, at der i flere og flere udbud stilles krav om større ansvarlighed. Men vi har også erfaret, at vores arbejde med verdensmålene gør det en hel del lettere at rekruttere til virksomheden. For Christen Jensen siger det sidste noget om, hvor meget det ligger de unge på sinde - og det tyder godt for fremtiden, siger han:
– Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at de unge helst vil arbejde i klima- og miljøansvarlige virksomheder. Og vi tror også, at det er en udvikling, som vil blive endnu mere udtalt i fremtiden, lyder det.
DIT ARBEJDSTØJ ER I
”TRYKKE”
HÆNDER HOS OS!
Hos AO finder du et bredt udvalg af fede mærker indenfor arbejdstøj. Vi hjælper dig gerne med at finde det rigtige og kan også hjælpe dig med at få tryk på dit tøj.
Nyt materialepas skal skubbe gang i markedet for brugte byggevarer
Genbrug af byggevarer på professionelt plan kan bidrage til at sænke CO2-udledning og minimere byggeriets ressourcetræk. Men uden ensartet dokumentation af brugte byggevarers egenskaber i form af et såkaldt materialepas kan genbrug i byggeriet ikke opskaleres og desuden kan det blive dyrere, end det behøver at være.
Af Mikkel Weber Sandahl
’Materialepas’ er det ord, mange aktører i dag anvender om en række nye principper for materialedeklaration, som understøtter cirkulær økonomi. Ordet ’pas’ indikerer en adgangsbillet til markedet. Det forklarer Anke Oberender, seniorkonsulent inden for cirkulær økonomi ved Teknologisk Institut.
– Ressourcekortlæggere og andre aktører er ofte usikre på, hvilken dokumentation der kræves for at sælge brugte byggevarer. Manglende dokumentation kan føre til fejlvurderinger af varens egnethed, og det øger risikoen og påvirker hele værdikæden, siger Anke Oberender.
For at imødekomme denne udfordring har Teknologisk Institut, Molio, ConTech Lab og Circue, med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond, udviklet det første materialepas for genbrugte byggevarer.
– Vi udgiver nu version 1.0 af et materialepas, hvilket markerer et stort skridt fremad mod en cirkulær byggebranche, der fokuserer på at øge genbrug af byggevarer, siger Anke Oberender.
Klar til digital implementering Partnerne udgiver i september 2024 en første udgave af materialepasset sammen med en bru-
Seniorkonsulent Anke Oberender, Teknologisk Institut
gervejledning til rådgivere og ressourcekortlæggere, en guide til implementering i digitale platforme og en række anbefalinger, der viser forretningsmulighederne ved materialepasset.
– Materialepasset er tænkt digitalt fra starten, og derfor primært forberedt til implementering på digitale platforme, der kan håndtere og udveksle data, som på sigt kan gøre det nemmere at anvende genbrugte byggevarer på projekterne, fortæller Mikkel Nygaard Rønne fra Molio. Han uddyber:
– Det er ikke blot en løsning for nutiden, men derimod et skalerbart fremtidssikret materialepas, der vil udvikle sig i takt med byggebranchens behov og EU-lovgivning.
Derfor har vi lagt vægt på at følge gældende internationale standarder for standardisering af bl.a. egenskaber og en fælles dataordbog. I fremtiden vil vi se materialepas implementeret på mange forskellige måder, hvorfor vi har været tilbageholdende med at lægge os fast på f.eks. filformater og datastrukturer.
Vi har derimod fokuseret på det digitale fundament.
– Det er vigtigt at understrege, at materialepasset stadig er i sin tidlige fase, men vi har taget afgørende skridt mod implementering, siger Anke Oberender og uddyber at næste skridt vil være at få implementeret materialepasset digitalt og at få testet det i praksis.
Branchen er klar, men hvad med lovgivningen?
Materialepassets opbygning er blevet udviklet i dialog med en række af byggeriets aktører - herunder nedrivere, entreprenører, bygherrer samt rådgivere, som allerede udfører miljø- og ressourcekortlægning og på anden vis er i gang med at indarbejde cirkulære forretningsmodeller.
Ifølge Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab er det centrale spørgsmål, hvordan materialepasset kan implementeres.
– For at opnå succes er det nødvendigt at materialepasset kan håndtere og udveksle store mængder af informationer så gnidningsfrit og automatisk som muligt. Men det vigtigste lige nu er at vi får materialepasset ud at leve og får skabt incitamenter for at genbruge byggematerialer, og herunder får stillet krav om dokumentation gennem materialepas, enten fra politisk side via lovgivning eller fra bygherrernes side på frivillig basis.
Strømlining kræver en kritisk masse Circue vil være en af de virksomheder, der integrerer materialepasset i deres digitale platform. Thomas Fabian Delman, der er medejer af virksomheden Circue understreger vigtigheden af at øge genbrug uden at tilskynde til unødvendig nedrivning:
– Hvordan skaber vi en balance imellem leveringsdygtighed og volumen på den ene side og mindst mulig nedrivning på den anden? Det er netop det, vi kan, hvis vi som branche slår ring om dette marked, som trods nogle centrale og meget dygtige frontrunnere stadig er i sin vorden, siger Thomas Fabian Delman.
Partnerne bag projektet opfordrer alle aktører i byggebranchen til at bruge materialepasset og hjælpe med at forme fremtidens cirkulære marked. Det kræver nemlig en vis volumen, hvis et materialepas skal give værdi, men det er ikke uden for rækkevidde ifølge Anke Oberender, som slutter af:
-– Det handler i bund og grund om at få opbygget en kritisk masse af brugere. Og hvis der i første omgang bare er tyve virksomheder og platformsejere, der tilslutter sig i implementeringsfasen, og det er der noget, der tyder på, så kan vi faktisk begynde at anvende og udbrede værktøjet i praksis.
Fakta om byggevaredokumentation
Når du køber en byggevare i dag, vil der følge dokumentation og data med. Det er typisk i form af et teknisk datablad, der beskriver mål og andre detaljer, eller et sikkerhedsdatablad. Er varen mærket efter en frivillig mærkningsordning eller har den fået en EPD, vil dette også være en del af dens dokumentation.
For næsten 80 % af alle byggevarer skal der også medfølge en ydeevnedeklaration, der giver overblik over byggevarens ydeevne. Ydeevnedeklarationen er byggevarernes CE-mærke, som er omfattet af enten en harmoniseret standard (hEN) eller en frivillig ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) for den konkrete byggevare.
Ved brugte byggevarer er der ikke en ensartet måde at deklarere varerne på i dag. Men deklarationen kan være afgørende, hvis brugte byggevarer skal anvendes bredt. En ensartet dokumentation og klar rollefordeling vil øge mulighederne for at skalere genbrug af byggevarer.
Skal vi tage en kop og tale om din entreprise?
Vi løser alle opgaver inden for nedbrydning, anlægsog jordarbejde, affaldshåndtering, transport og containerløsninger. Den alsidighed betyder, at du ved større projekter kan nøjes med én leverandør til alle opgaver fra nedrivning til sortering og håndtering af byggerester til sandpude, kloakering og et fundament, der kan bygges videre på.
Hos Torben Clausen A/S råder vi over et stort udvalg af entreprenørmaskiner, containere og rullende materiel. Vores største aktiv er dog de mere end 50 topprofessionelle medarbejdere. Deres ordentlighed og punktlighed er garant for et godt resultat. Fik vi nævnt, at vi altid leverer din løsning til den aftalte tid og til den aftalte pris?
Entrepriser på sikker grund
Torben Clausen
En varebils lås er først rigtig effektiv,
når den er automatisk
Mange får eftermonteret ekstra låse på varebilens lastrum. Men skal nøglen eller fjernbetjeningen op af lommen hver gang, er der risiko for, at den ikke bliver brugt. Et nyt system fra Birepo løser problemet.
Af Frank Ulstrup
IDanmark er der i gennemsnit indbrud i en varebil ti gange om dagen. Og hver gang en varebil bliver rippet, har det store konsekvenser for forsikringsselskaberne – og ikke mindst for bilernes ejere og de virksomheder, de driver. Den pointe understregede underdirektør i F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, Pia Holm Steffensen, da den københavnske vestegn tidligere på året var særligt hårdt udsat for langfingrede typer:
– Det er jo ikke bare dyrt, det er også besværligt at blive udsat for indbrud i bilen. Når værktøjet er væk, kan du ikke overholde aftaler med kunderne, og varebilen skal til reparation. Derfor handler det om at gøre det så besværligt for tyven som overhovedet muligt, lød det. Kræver disciplin
De mange indbrud har da også fået mange til at eftermontere diverse låsesystemer på varebilernes lastrum. Men det er ofte systemer, der kræver at en nøgle eller en fjernbetjening skal op af lommen, når der skal låses eller låses op. Og skal man ind og ud af bilen mange gange i løbet af en arbejdsdag, kræver
det disciplin, siger Lars Hansen fra Birepo, der har udviklet og solgt sikringsprodukter siden 1983:
– Vores erfaring er, at håndværkerne får aktiveret den ekstra lås på varerummet, hvis bilen skal stå uberørt hen i længere tid. Men kører de ind på en byggeplads, hvor de hele tiden skal hente ting i varerummet, så glipper det. Og det ved tyvene desværre godt, så de kører bare ind på byggepladsen og lader som om, de hører til. Fem minutter senere er én eller flere biler tømt, lyder det.
Passive keyless
Af samme grund lancerede Birepo for snart to år siden CarLock, der skulle gøre livet lettere for håndværkerne – og meget sværere for tyveknægtene:
– Det helt centrale er, at systemet er automatisk/passive keyless, så man ikke skal fumle med en nøgle eller trykke på en knap. Man skal egentlig bare lukke dørene, hvorefter de automatisk låses, når man går fra bilen. På samme måde låses dørene automatisk op, når man kommer tilbage og befinder sig tæt på bilen, siger Lars Hansen
og tilføjer at CarLock er moteret indvendigt og dermed ikke kan ses udefra:
– Det betyder jo, at en eventuel tyv ikke vil have nogen som helst ide om, hvor han skal angribe døren, og derfor ikke kan se et angrebspunkt. Dermed vil han tænke sig om to gange, før han gør forsøget.
Mindre selvrisiko
En anden fordel ved et automatisk låsesystem er, at der kan spares penge på forsikringen.
Lars Hansen fortæller, at nogle forsikringskunder har fået reduceret deres selvrisiko:
– Det er jo ikke ualmindeligt, at håndværkere kører rundt med værktøj og udstyr for 150.000 – 200.000 kr. i deres biler, så det klart, at selskaberne er interesserede i, at de sikrer sig bedst muligt, siger han og fortsætter:
– Gør de det, kan de til gengæld ofte slippe billigere i selvrisiko samtidigt med, at de ikke risikerer at skulle ligge brak et par dage, indtil de har fået indkøbt nyt værktøj og udstyr. På den måde er det en win-win for både forsikringsselskaberne og deres kunder, lyder det.
Komplet kloakrenovering af 252 boliger
»Vi havde et 70 år gammelt, nedslidt kloaksystem, som vi nu har fået totalrenoveret og fremtidssikret. Vores forventning er mindst 50 års levetid på kloakinstallationerne. Peter Meyer A/S har udført arbejdet superprofessionelt hele vejen igennem. Planlægning og kommunikation har været i top, og vi er nået i mål til tiden og som planlagt.
Per Scriver, ejendomsmester i Skovparken.
Skal din boligforening have renoveret kloakker?
Strømpeforing gør det muligt at renovere kloakledninger uden opgravning og ny installation.
Det er en økonomisk og effektiv løsning med minimale gener og maksimal effekt, som også skåner miljøet.
Desuden tilbyder vi overpumpningsløsninger, så kloaksystemet kan forblive i drift under udførelsen af opgaven.
Peter Meyer A/S er autoriseret kloakmester og specialister i kloakrenovation hos boligforeninger
Vi udfører også
• Faldstammerenovering
• TV-inspektion
• Rottesikring
• Spuling og rodskæring
• Punktreparationer
• Trykprøvning
• Vedligeholdelsesplaner
og virksomheder i hele Danmark. Vores erfaring er din tryghed.
Få et tilbud på 5656 2038
Facadearbejde: Vær ajour med nye regler for arbejdsplatforme
Arbejdsplatforme er blevet uundværlige ved mange typer af opgaver, såsom facaderenoveringer, og Flemming Hansen fra 3F pointerer, at det er vigtigt at holde sig opdateret, da Arbejdstilsynets vejledning for området f.eks. nu giver mulighed for at forlade arbejdsplatformen uden at skulle ansøge om det først.
Af Mikkel Weber Sandahl
Ved bestemte opgaver såsom montage af altaner eller udskiftning af vinduer kan det give mening at forlade sin arbejdsplatform og træde over på en altan el.lign. så længe
man sikrer sig, at der ikke er nedstyrtningsfare, fortæller Flemming Hansen fra 3F, der som formand for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA Bygge & Anlæg er optaget af, at alle håndværkere og deres
mestre er bevidste om de mange branchevejledninger, som er frit tilgængelige på hjemmesiden.
– Som arbejdsgiver, projekterende og bygherre er man ansvarlig for sikkerhed og arbejdsmiljø på sit byggeprojekt, og her kan man til tider føle sig på bar bund i forhold i forhold til at opfylde alle regler på området. Og her har Arbejdstilsynet netop lavet en regelforenkling, hvor man på facadearbejde ikke længere behøver at ansøge om tilladelse til at forlade arbejdsplatformen, hvis den er typegodkendt til det, og betjeningsanordningerne er afbrudt.
Flemming Hansen pointerer, at man stadig skal risikovurdere og beskrive, hvordan arbejdet kan udføres sikkert, og der skal udarbejdes en tillægsbrugsanvisning, fordi det er en særlig brugs af arbejdsplatformen
Større fokus på overbelastning af platforme I 3F opfordrer man til at huske at efterse neden under arbejdsplatformene, inden man påbegynder arbejdet, hvor der kan være problemer med rustne vanger og andet tæring, som man kun spotter ved nærmere inspektion.
– Der var en sag for et par år siden, hvor en arbejdsplatform knækkede, og den slags ulykker kan nedbringes ved, at man er grundig med at efterse sine arbejdsplatforme, læse logbogen og sikre sig, at man følger alle de lovpligtige eftersynskrav, inden man begynder arbejdet. Udlejer skal selvfølgelig sikre sig, at alt er orden ved udlejning, men også her ser vi, at
noget materiel bliver lejet ud længe ad gangen, og derfor er det vigtigt, at man som bruger selv efterser arbejdsplatformen og checker logbogen, fortæller Flemming Hansen og fortsætter:
– Samtidig sker det også, at arbejdsplatforme overbelastes. De kører langsomt op, og det er fristende at overlæsse dem for at spare tid. En murer skal eksempelvis have mange materialer med op, ligesom man ved en større vinduesudskiftning kan være fristet til at overskride grænserne for belastning. Her skal man følge belastningsdiagrammerne på trods af, at man gerne vil have tingene til at gå hurtigere.
Husk at sætte tårnet væk fra facaden Flemming Hansen vil også gerne have mere fokus på, at man vender tårnet på arbejdsplatforme, så det er på ydersiden fremfor på indersiden ind mod facaden.
– Vi ser rigtig mange arbejdsplatforme, hvor tårnet sættes ind mod facaden, og det giver en alt for smal gangbredde, hvor man ikke nemt kan arbejde med en dårligere ergonomi til følge, siger Flemming Hansen og fortsætter:
– Jeg har hørt mange søforklaringer, når vi ser det rundt omkring. Og det handler højst sandsynligt om, at de sparer fastgørelser på den her måde. Men det nytter ikke noget, og den dialog må man tage med dem, som opstiller arbejdsplatformen.
Den 1. oktober er vinterforanstaltningerne trådt i kraft, og specielt ved inddækning i vinterhalvåret er det endnu vigtigere, at tårnet er ordentligt forankret. Flemming Hansen glæder sig i den forbindelse over, at man på tagarbejde er begyndt at tildække hele arbejdsområdet, og han slutter af:
– Jeg kan kun anbefale folk at tildække – det giver god mening, og jeg håber, det bliver mere udbredt over hele Danmark, så man undgår unødig skadelig påvirkning af både mennesker og bygninger.
Landsdækkende stilladsfirma med kvalitet og faglig kompetence i højsædet
PLUG AND PLAY Mobil, ikke fast instalation Wifi-forbindelse og mobil app
Erhvervsklatreren erstatter dyre lifte
og store stilladser
I udlandet er det ikke noget særsyn, at håndværkere hænger i reb på siden af en bygning. Nu breder tendensen sig også i Danmark, da metoden ofte er billigere, hurtigere og mere klimavenlig, end alternativerne.
Af Frank Ulstrup
Klatrende håndværkere har indtil for få år siden været et relativt sjældent syn i Danmark. Men nu virker det som om flere og flere har fået øjnene op for, at de såkaldte erhvervsklatrere kan være et godt alternativ til kraner, lifte og stilladser. Det er i hvert fald en tendens, man kan skrive under på hos virksomheden Sky-Work A/S, der blev grundlagt i 2016.
– I dag har vi 35 medarbejdere og afdelinger i både Øst- og Vestdanmark, så der har bestemt været et marked, smiler CRO, Thorin Hermansen, der er én af de tre grundlæggere.
Et smidigt alternativ
Han fortæller, at firmaet ofte bliver kontaktet, når der er røget et par tagsten af i 6. sals højde, eller hvis murværk og inddækning skal repareres:
– Vi påtager os ikke at omfuge en hel facade, da det ikke kan svare sig for kunden. Men derud over er det stort set alle slags opgaver fra vinduespudsning og facadefuge til montering af vinduer i højden, som vi arbejder med. Her kan to mand med reb og rygsække være et særdeles godt alternativ, fortsætter han:
– Det kan jo være ret omfattende og ikke mindst dyrt, hvis man skal have fat i lift og kran – eller måske skal til at bygge stillads for at komme op og udbedre en mindre stormskade. Der er vi et smidigt alternativ –og specielt da, hvis bygningen ligger i et område med snævre gader, og man måske skal ind i en baggård.
Skånsomt for klima og miljø Et andet forhold, der har givet Sky-Work mere end rigeligt at se til, er, den klimapolitiske
dagsorden. I takt med at der opføres flere og flere klimacertificerede bygninger, stiger behovet for klimavenligt vedligehold nemlig også:
– Det giver jo ikke så meget mening at lægge sig i selen for at få certificeret sin bygning, og så udføre det efterfølgende vedligeholdelsesarbejde med traditionelle, klimabelastende metoder, siger han og peger på, at produktionen af kraner, lifte og stilladser er en særdeles CO2tung proces:
– Der er vi meget mere skånsomme, hvilket vi også har dokumentation for. Vi skal egentlig bare have vores reb og rygsække samt det nødvendige håndværktøj. Det er alt, lyder det.
Vil ikke erstatte lifte og kraner Når det er sagt, er Sky-Work ikke sat i verden for at gøre op med stilladser og lifte, understreger Thorin Hermansen:
– Vi har ingen intentioner om at skulle erstatte det tunge materiel, for det har bestemt sin berettigelse ved mere omfattende opgaver. Men vi vil gerne gøre op med tanken om at lifte, kraner og stilladser er det eneste, der duer, når man skal arbejde i højden.
– Vi vil gerne være et nyttigt supplement – også i et samarbejde med lifte og kraner, siger han og fortæller, at Sky-Works medarbejdere ofte supplerer det tungere løfte-materiel:
– Vi har f.eks. mange opgaver, hvor tunge materialer løftes op med kran, og hvor en af vores medarbejdere så hænger i et reb og sørger for monteringen. Godkendt og sikkert
Thorin Hermansen fortæller, at erhvervsklatring som moderne
disciplin blev født i 1980’erne på boreplatforme langt ude i Nordsøen. Her var det i sagens natur vanskeligt at stille et stillads op, når platformens yderside skulle vedligeholdes, og kreative hjerner kastede sig derfor over reb, klatreseler og „bremser“:
– Derefter indså man, at teknikken også kunne bruges på landjorden. Det slog først igennem i lande som Norge, Sverige og Holland men op gennem 90’erne begyndte man også at se enkelte erhvervsklatrere i
Danmark. Siden da er diverse certificeringer, lovgivning og sikkerhedspapirer fulgt med, så erhvervsklatring i Europa i dag er godkendt og kontrolleret på samme måde som alle andre erhverv:
– Sikkerheden er selvfølgelig det helt afgørende, når man arbejder i højden. Derfor sender vi også løbende vores håndværkere på kurser og efteruddannelse – bl.a. hos AAA Træning i Odense, der er nogen af de bedste, lyder det fra Thorin Hermansen.
HYBRIDE
NyhederhosSteiness
Hinowa 40.18
MaxUdlæg.....17,5m KurvKap......200kg
Egenvægt9000kg
750X199X170 LXHXB cm
Falcon 430Vario
MaxUdlæg.....18,5m KurvKap......200kg
Egenvægt8340kg
828X195X139
LXHXB cm
Ny læssemaskine bruger markant mindre brændstof
Asfaltvirksomheden Pankas er vendt tilbage til en Komatsu-gummihjulslæsser – så nu har de to fra Scantruck.
Der er ingen grund til at lave om på noget, der fungerer godt. Og så alligevel, kan det være godt lige at prøve noget andet. Det gjorde asfaltfirmaet Pankas’ afdeling i Funder ved Silkeborg, da der sidste gang skulle købes en ny gummihjulslæsser.
– Nu har vi prøvet et andet mærke, og så er det Komatsu igen. Scantruck A/S har leveret en Komatsu WA475-10, og den er både firmaet og folkene glade
for. Vi bruger maskinen til at flytte rundt med asfaltprodukter, og den kører mange timer hver dag, fortæller driftsleder Steffen Ahlmann hos Pankas. Det er store mængder, den nye 26 tons tunge læssemaskine tager med sig rundt på asfaltvirksomheden. Knust asfalt læsses af i sorteringsanlægget og flyttes igen efter endt behandling.
– Sidste år flyttede vi 200.000250.000 tons rundt på pladsen. Komatsu WA475-10 er lidt større end den maskine, den har afløst. Samtidig har vi også en anden gummihjulslæsser, der tager sin del af arbejdet. Det er også en Komatsu, men lidt mindre. Nemlig en 16 tons WA320, siger Steffen Ahlmann.
Direkte dialog
Hos Scantruck er det key account manager Poul Erik Nielsen, driftslederen og hans folk på asfaltværket taler med i det daglige. Samt ikke mindst montør Finn Iversen.
– Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for direkte dialog med manden, der også tager sig af service på maskinerne. Både jeg og de to faste maskinførere på læsseren ringer direkte til
montøren og får en snak om tingene, forklarer Steffen Ahlmann.
– Det er naturligvis dejligt, når maskinerne lever op til forventningerne. Pankas-folkene har hurtigt konstateret, at den nye læssemaskine langt fra er tørstig. Den bruger faktisk 40-50 % mindre diesel end den læsser af et andet mærke, som den har afløst. Det kan virkelig ses på bundlinjen, siger Poul Erik Nielsen hos Scantruck.
Høj ydeevne
Komatsu-læsseren formår også at producere mere.
– Maskinen har hydrauliskmekanisk transmission, og det sikrer en høj ydeevne. Den variable powerkontrol gør, at maskinføreren kan slappe af, fordi det ikke er nødvendigt at give gas for at sikre, at hydraulikken holder fuld kraft. Fremdrift og læsseudstyr er simpelthen uafhængige af hinanden, forklarer Poul Erik Nielsen. Herunder har Pankas også taget en platinserviceaftale med udvidet garanti. Den giver virksomheden fuldt overblik over, hvad service på maskinen kommer til at koste.
Layhers FW-bro er designet til at bære tunge belastninger over store spænd, hvilket gør den ideel til konstruktioner, hvor både bæreevne og fleksibilitet er afgørende. Systemet er med ganske få komponenter fuldt integreret i Layher Allround-Systemet og åbner døren for bærende spændkonstruktioner og gangbroer til offentlig brug.
Vejleåvej 50, 2635 Ishøj 6915 7400 info@layher.dk
Ny Komatsu WA475-10 på job i bjergagtige omgivelser
Det er vigtigt med en god læsse- og lossehøjde, når der skal flyttes rundt på asfalt
Maskinfører Bjørn Clausen har glæde af gummihjulslæsserens variable powercontrol, som sikrer fuld kraft på hydraulikken uden, at han skal give gas
Det er store mængder, der håndteres af læssemaskinerne hos Pankas ved Funder. Den nye Komatsu WA475-10 får hjælp af en Komatsu WA320
FW-bro som bærende konstruktion i Allround Stillads.
Tilbud på løfteborde
Tilbud gælder til og med 15.november – bestil nu
Løfteborde frit leveret
Styrk arbejdsmiljøet og undgå arbejdsskader
Styrk arbejdsmiljøet og undgå arbejdsskader
Som noget nyt tilbyder Junget løfteborde, der kan modernisere dit snedkeri- eller møbelværksted. Med de anerkendte Barth montageborde med og uden kip, kan du opnå betydelige forbedringer på din arbejdsplads.
Som noget nyt tilbyder Junget løfteborde, der kan modernisere dit snedkeri- eller møbelværksted. Med de anerkendte Barth montageborde med og uden kip, kan du opnå betydelige forbedringer på din arbejdsplads.
Med pålidelige og effektive løfteborde kan du udføre montage, reparation samt andre krævende opgaver både hurtigere og med større præcision. Ved at investere i Jungets løfteborde kan du skabe en mere produktiv og sundere arbejdsdag, fri for unødvendige belastninger og arbejdsskader.
Med pålidelige og effektive løfteborde kan du udføre montage, reparation samt andre krævende opgaver både hurtigere og med større præcision. Ved at investere i Jungets løfteborde kan du skabe en mere produktiv og sundere arbejdsdag, fri for unødvendige belastninger og arbejdsskader.
Se hele udvalget på vores hjemmeside. Bestil direkte på www.junget.com
