ARKEN WALK – en odyssé af oplevelser viser vej fra by til museet

Alt. ARKEN WALK – en anderledes gåoplevelse fra by til natur til kunst

Tekst af Malene K. Holm

Før gik man oftest forkert. Man stod af toget og havde ingen anelse om, hvilken vej man skulle gå. Nu leder den 2,2 km lange ARKEN WALK én derud, mens man får sprøde oplevelser undervejs, fortæller landskabsarkitekt Kristine Jensen.

Lad fødderne følge de hvide sten i belægningen, og øjnene Jeppe Heins røde lygter, så finder man nu vej fra Ishøj Station og ud til ARKEN.

Oplevelsesstien er tegnet af Kristine Jensen Landskab & Arkitektur i samarbejde med Jeppe Hein. Billedkunstneren står for udformningen af de røde lygter, der svinger sig som bølger, og leder tankerne hen på Dorothys rubinrøde sko i The Wizard of OZ. Afsted går det.

HISTORIEFORTÆLLING

Kristine Jensens tegnestue har i 25 år arbejdet med at forene landskabet med pladser og byrum gennem en forståelse af nuet og det historiske. lem byen, stationen og ARKEN, fortæller landskabsarkitekt Kristine Jensen:

– Vi opdagede hvor forunderligt mange smukke ting, man omgås på vejen herud, og hvor forskelligt landskabet er. Det ville vi gerne skabe en oplevelse af.

– I næsten alle heltebeskrivelser, helt tilbage fra romerriget og Grækenland, går de på rejse gennem steder og landskaber og kommer igennem prøvelser. Her er det på en bymæssig måde, vi prøver at skabe historiefortælling - ’Gå ud til det kunstmuseum og få nogle oplevelser undervejs!’

GØR DET OVERSKUELIGT, HVILKEN VEJ DU SKAL GÅ

ARKEN WALK kan mere end bare at være en vej hen til ARKEN, fordi vi laver sprøde oplevelser undervejs, siger Kristine Jensen:

– Forløbet er, at du går fra byens landskab, der hører op med at være by. Så går du under en del veje og begynder at komme mere og mere ud i landskabet. Hver gang du skal skifte retning, har vi gjort det tydeligt.

– Længere ude har vi skabt nye måder at møde vandet på. Lige før du går op på det areal, der fører direkte til ARKEN, har vi lavet en træbro, som svinger sig lidt og samtidig er en opholdsplads. Her kan man sidde og få en meget større horisont. Kajakroere kommer ind og holder hvil, og du kan ankomme til museet fra vandet.

LYSE STEN LEDER UD MOD VANDET

Fra stationspladsen begynder ruten med hvide felter i belægningen, der introducerer det landskab, man senere vil møde. Ude på ruten danner stenene nye mønstre, mørkegrå SF-sten bliver prikker >

Kvalitetsbrolægning, belægning og nyanlæg

> mellem de lysere sten, og om hjørner skruer mønstret op og bliver til striber. Der var nemlig for lidt oplevelse i de gamle sten, siger Kristine Jensen:

– Vi har omlagt de befæstede arealer og byarealerne, hvorved der med brug af nye fliser er skabt en rute. I byen prioriterede vi en fast belægning, så man går godt, og nogle nye farver, så du lettere får øje på ruten. Inde i byen viser belægningen en ny hverdag.

SKRUER OP FOR LANDSKABET

Ideen har været at fremhæve de eksisterende byrum, Ishøjs historie og landskabstræk. ARKEN WALK skulle arbejdes ind i eksisterende stinetværk.

– Vi skruer lidt op for de landskaber, du møder. Det er en lang historiekæde af det, som er lavet derude, og som vi føjer planter til. Byen og de grønne rum bliver sat frem som oplevelserne, siger Kristine Jensen:

– Man går fra en infrastruktur og igennem byen, hvor mange bor. Det ville vi gerne gøre til en attraktion.

For hende handler det om at få folk til at overtage et sted. At det kan give dem en oplevelse, der er større end stedet. I ARKEN WALK-projektet har de samarbejdet med beboerne på villavejene:

– Folk har taget virkelig godt imod projektet. Vi gik sammen med dem i to dage, og der var bare så positiv en stemning. Det, som bare var en villavej og en vej ned til ARKEN, er egentlig blev nogle fælles måder at bevæge sig på. DET ER EN KVALITET AT MØDE VANDET

Ude på ruten forvandler byens hårde kantede belægning sig til mere bløde og naturlige belægninger. Man går gennem græsarealer og oplever en krins af popler, der åbner op mod vandet, man går ad grusstier og ender på en sti helt nede ved vandet, der er belagt af sten fundet i landskabet.

– Ude ved vandet hører belægningen op på et tidspunkt. Hvis man bliver ved med at lave belægning, så bliver det nærmest, som da man lagde beton over det hele i ’tyskertiden’. Det er jo ikke en kvalitet, man ønsker. Jeg synes, at det er kvalitet, at man kan møde vandet og det landskab, hvor ARKEN ligger, siger Kristine Jensen.

ET LEVENDE MATERIALE

Tegnestuen arbejder med et hav af forskellige typer af belægninger. I et vinterhaveprojekt, der lige er afsluttet, spiller belægningen en særlig rolle: – For at skabe kontrast til planterne, har vi brugt de fine Borghamnsten fra Sverige med en masse fossiler i sig. De har en geologisk fortid og har været under vand længe. Det gør vi for at få en samtale imellem stenen og botanikken, som er så forskellige, siger Kristine Jensen:

– Man skal have en viden om, hvordan belægning kan bearbejdes og give helt forskellige farveudtryk. Du kan jo stokhugge en Moselykke-granit fra Bornholm, så bliver den helt skraldhvid og lys. Eller du kan lave slebne områder, så bliver stenen helt mørk og tager imod al lys.

– Nogle af de nye betonfliser kan også være helt fantastiske at arbejde med. Ved Jelling har vi arbejdet med en helt hvid beton, der er så tyk, at den ikke behøver fundamenter. Derved får du et helt andet forhold mellem belægninger og naturen. De er tunge nok til at blive liggende, selvom der kommer isskruninger.

– Overflader er et levende materiale at arbejde med. Men det er jo overflader på vores jord, og jeg synes, at byerne nogle gange bliver alt for tunge og belagte. Det er godt at få nogle huller ned til jordkloden.

D E