1 minute read
Delikate og smagfulde kontorlokaler i Bredgade
from B+A #108 2021
by MediaXpress
Vægge i blålige, grålige og brune toner, akustiklofter i kontorerne og helt rå og synlige installationer i gangarealerne - sådan ser Ordnung*s kontorhotel i ”Christiansens Gaard” i Bredgade ud. Nordisk og enkelt, uden at være køligt, og alle overflader i eksklusive materialer, som man har lyst til at røre ved.
Kontorerne med den fornemme beliggenhed ligger 50 meter fra Kgs. Nytorv, og indretningen lever op til den fashionable adresse. Kontorer og mødelokaler er fordelt på fem etager og ligger dels ud til Bredgade eller St. Strandstræde, dels til gården, og dagslyset trækkes langt ind i bygningen pga. indretningen med glasvægge mod alle gangarealer.
I det velindrettede kantineområde er der blevet plads til et ekstra mødelokale. Lokalet har et minimalt overglas hen over døren, som lader lyset passere i en smal stribe i en ellers lidt mørk zone. En fin løsning ved lave lofthøjder. GLASVÆGGE MED EN VARM OG SMUK FINISH
Glasvæggene, som er valgt til indretningen overalt på etagerne, er TRIPLAN LITE | WOOD, Triplans nyeste glasvægsdesign med smalle profiler og overflade i egetræ. Glasvæggene understreger den behagelige atmosfære med indretning i lyse træsorter og har massivdøre i egetræ. De høje krav til lydreduktion er løst med lyddøre og lyddæmpende glas, og der er på trods af hele 400 kontorarbejdspladser, en rolig og behagelig afdæmpet atmosfære i hele bygningen. nimalt overglas hen over døren, som lader lyset passere i en smal stribe i en ellers lidt mørk zone. En fin løsning ved lave lofthøjder.
TRIPLAN LITE | WOOD er en videreudvikling af TRIPLAN LITE, et glasvægssystem i et enkelt design med gode brand- og lydegenskaber. TRIPLAN LITE | WOOD glasvægssystemet har profiler og dørkarme med overflade i massivt, bæredygtigt egetræ og kan også fås i andre træsorter. En elegant løsning med et eksklusivt præg, som er nem at montere.
Det er lykkedes Ordnung*s kontorhotel at skabe en gennemført og smagfuld indretning og med valget af glasvægge overalt i bygningen bevares transparens, åbenhed og fleksibilitet med en smuk og enkel løsning.