I spændingsfeltet mellem kunst og videnskab

Midt i klimaforandringer, miljøkriser og helt nye globale dagsordner har arkitekturen næppe tidligere spillet så vigtig en rolle for samfundet. Det oplever man ikke mindst på Dansk Arkitektur Center, hvor direktør Kent Martinussen de seneste 20 år har arbejdet for at skabe et sted for vellykkede møder mellem arkitektur og befolkning.

Tekst af Martin Fogt Pollas Rønberg

Det var til en Asger Jorn-udstilling i gymnasiet, at Kent Martinussen som samfundsfaglig student fandt ud af, at han ville være arkitekt. På en væg hang et værk af den franske mesterarkitekt Le Corbusier, som Jorn havde købt af sin gode ven: En stor bronzeskulptur af en abstrakt åben menneskehånd med en ret vinkel i håndfladen – menneske og konstruktion. Dét værk indkapslede på en måde hele sammenhængen mellem kunsten, videnskaben og samfundet for den senere arkitektstuderende.

– Le Corbusier var ligesom indgangen til arkitekturen med hans forståelse af, at den ikke var fri kunst, men bundet op på videnskaben og den samfundsmæssige værdi, den skaber. Det fascinerede mig meget, at arkitekturen har den enorme bredde som kunstnerisk praksis – den er på samme tid videnskab, kunst og politisk samfundspraksis, siger Kent Martinussen.

BLOX HAR SKABT ET UNIKT ØKOSYSTEM

På en måde er det stadig dette spændingsfelt mellem det kunstneriske, videnskabelige og samfundsmæssige, der driver Kent Martinussen som direktør for Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor han i år – til sin egen overraskelse – kan fejre 20-års jubilæum.

– Det var egentlig ikke planen, understreger han og peger selv på etableringen af DAC i BLOX, der ud over DAC rummer iværksætter- og vidensmiljøet BLOXHUB, Dansk Design Center og Creative Denmark, som noget af det vigtigste, han har været med til:

– I begyndelsen af 00’erne overvejede Realdania, Staten og vi, om vi sammen kunne skabe et nyt sted, der stod mål med de store dagsordner, vi kunne se for verden og dansk arkitektur og den stærke tradition, vi har. Realdania gjorde det hele muligt, fordi det ligger i forlængelse af deres mission, og fordi de modigt så det som en blandt andre måder at tage ansvar for udviklingen af vores fremtidige bæredygtige udvikling på.

– At skabe BLOX var at komme med det, der i dag kaldes et ”bold statement”, dvs. at gøre noget for fremtidens samfund. Og det er blevet noget helt usædvanligt også i international sammenhæng: Et helt økosystem, som rummer både arkitekturcentret, der inviterer den brede befolkning ind, som efterspørger løsningerne, og så omringet af et levende fagligt miljø med den sektor, der skal levere løsningerne. Udbud og efterspørgsel – de professionelle og borgerne. Det har været helt fantastisk privilegeret at være med til og bidrage til det.

– BLOX får mange delegationer ind fra hele verden, der kommer for at se den særlige sammensætning, vi har fået skabt, og sammen går vi ud og markedsfører de danske kompetencer inden for bæredygtig udvikling. Og som nationalt arkitekturcenter har vi i DAC gennem forskellige projekter de sidste mange år gjort en forskel for debatten i samfundet, blandt andet med udviklings- og udstillingsprojektet ”Possible Greenland” , der allerede for ti år siden tog hul på diskussionen om klimaforandringernes betydning for Grønlands fremtidige udvikling og var kurateret af professor Minik Rosing.

BLOX i København. Foto: Rasmus Hjortshøj. ARKITEKTUREN SKAL LØFTES OP OG UD TIL BEFOLKNINGEN

Han nævner desuden det DAC-baserede initiativ ”CO-EVOLUTION”, som vandt Den gyldne Løve ved Arkitekturbiennalen i Venedig i 2006 for sin nytænkende, opsigtsvækkende og ambitiøse udstilling om bæredygtig byudvikling i Kina i samarbejde med unge danske arkitekter. Et tredje eksempel er scenarie- og debatoplægget ”DK2050” fra 2014, hvor DAC gik sammen med tre regioner, ti kommuner samt en række ingeniørfirmaer, arkitektvirksomheder og universiteter om at sætte det fossilfrie Danmark anno 2050 til debat.

– Det grundlæggende er hele tiden at få løftet arkitekturen op på et samfundsmæssigt plan, og det gør man ikke alene. Vi samarbejder meget bredt med en lang række aktører for at sikre aktualitet og faglig tyngde, men også en bred appel til befolkningen, fortæller han og uddyber:

– Man siger generelt, at det tager fem år at opbygge et place brand, og på den målestok klarer BLOX sig fremragende, til trods for at vi faktisk har været Corona-ramte i halvdelen af stedets levetid. DAC ligger lige nu 30 procent over prognosen for antallet af besøgende i år. Et af målene med at placere >

DAC bidrager lige nu ved Biennalen i Venedig med udstillingen Con-nect-ed-ness, der skaber en sanselig og intuitiv oplevelse af forbundethed via følelser og stemninger båret af vandelementet. Foto: Hampus Berndtson.

> DAC i BLOX var lige præcis at skabe et sted, hvor den almindelige befolkning kan møde arkitekturen og får et ejerskab til dens historie og fremtid som central i velfærdssamfundet.

KULTURINSTITUTIONEN SKAL SÆTTES I SPIL – OG PÅ SPIL

Hvilken rolle ser du for arkitekturformidlingen i lyset af bæredygtighedsdagsordenen med grøn omstilling og klimaforandringer, der presser sig på?

– Det handler om at gøre befolkningen klogere på og mere engageret i vores fælles udfordringer og formidle arkitekturen på en måde, hvor folk føler sig taget både i hånden og alvorligt og oplever det som relevant, herunder noget som de kan tage børnene med til. Der er en tendens til, at kulturinstitutioner henvender sig til bestemte segmenter i samfundet: I høj grad kvinder, i høj grad de veluddannede og i høj grad dem over 50. Vi vil appellere og formidle bredere, så vi målretter markedsføring og udstillinger til mange flere målgrupper. Vi tror ikke på, at man kun skal nå den såkaldte ’kulturgæst’. Arkitektur er for alle, for vi lever alle i den.

– Vi har for eksempel haft et par udstillinger henvendt til de unge med fokus på klima og bæredygtighed, Kids City til børnefamilier, ligesom vi til efteråret kører ”Bo Bedre - bæredygtigt”-udstillingen med fokus på, hvordan vi kan bygge nyt, små og godt og renovere, så vi bruger færre ressourcer og optager mindre plads. Det er løftestænger til den offentlige debat, og på den måde arbejder vi meget med at sætte os selv som kulturinstitution i spil, men også på spil.

”Det grundlæggende er hele tiden at få løftet arkitekturen op på et samfundsmæssigt plan, og det gør man ikke alene.”

TO TYPER ARKITEKTVIRKSOMHEDER TEGNER FREMTIDEN

– For det første tror jeg, at udviklingen lige nu er båret frem af, at bæredygtighed er blevet en global erkendelse, der afstedkommer en mere løsningsorienteret, holistisk efterspørgsel. Og når vi ønsker at skabe sammenhæng mellem det etisk og sociale, det bygningsmæssige og økonomiske, fremmer det en sammenbagning af arkitekturen som formgivningskraft og planlægning med de hardcore ingeniørmæssige kompetencer med beregning og driftsstyring osv.

– Jeg tror, at vi kommer til at se en sameksistens af to hovedtyper af arkitekt virksomheder: Den ene vil fortsat insistere på sin frihed som ”ren” arkitektvirksomhed og levere special- og nicheløsninger, mens den anden vil være større fullservice-virksomheder, der omfatter både arkitektoniske, ingeniørmæssige, antropologiske, økonomiske osv. kompetencer. Det kræver tværfaglighed og volumen, at kunne løse de store komplekse samfundsopgaver. Og så vil der i øvrigt være alt muligt mellem de to kategorier – der er plads til det hele.

– Det herlige for de danske arkitekters vedkommende er, at vi er opdraget i en kunstnerisk og social tradition og kommer med noget andet end mange af dem, der næsten ’bare’ er avancerede byggeteknikere og formgivere på overordnet niveau – eller rene kunstnerarkitekter. Vi har det kunstneriske afsæt og hele velfærdstraditionen at trække på, så når danske arkitekter kommer ud i verden og konkurrerer, er oplevelsen, at de både formår at skabe stor kunst, socialt ejerskab, og samtidig performer på økonomi, bæredygtighed og CO2 reduktioner, understreger Kent Martinussen.

”Når danske arkitekter kommer ud i verden, er oplevelsen jo, at de både formår at skabe stor kunst, socialt ejerskab, og samtidig performer på økonomien, bæredygtighed og CO2-reduktioner.”

EN EKSPLOSION AF UNGE TALENTER MED GLOBALE DAGSORDENER

På DAC er arkitekturformidlingen delt op i flere spor med udstillinger, der appellerer bredt, podcasts og digital formidling særligt målrettet hele landet og foredrag, talks og især debatter, der engagerer, og som er henvendt til forskellige publikum. Derudover er der guidede byvandringer rundt i København for dem, der gerne vil ud at opleve arkitekturen 1:1 og møde den som ramme for liv.

Lige nu er I også aktive på Biennalen i Venedig, hvor Den danske Pavillon danner ramme om totalinstallationen Con-nect-ed-ness, der via vandets kredsløb sætter fokus på menneskers forbundethed med hinanden og omgivelserne.

HVORDAN HAR RESPONSEN VÆRET PÅ DET?

– Det virker! Udstillingen i Venedig, der er kurateret af Marianne Krogh og skabt af Lundgaard & Tranberg, appellerer til en sanselig og intuitiv forståelse af, at alting er forbundet – og at det er en forpligtigende erkendelse med baggrund i oplevelsen.

– Generelt ser vi i år en Arkitektur Biennale, som med mange nye stemmer og unge deltagere griber verden ’by the balls’ med fokus på det, der gør ondt. Hele gender- og MeToo-problematikken er med, ligesom spørgsmål om etnicitet og biodiversitet, miljø og klima. Hvor vi gennem nogle årtier nok har set en tendens til fokus på en elite af meget toneangivende, formgivende arkitekter, er det i år nærmest en blandet vild blomstermark af helt nye, friske unge talenter, der er tværgående og virkelig sætter tryk på kedlen. Det er fantastisk, og jeg kan kun anbefale at tage derned og få taget temperaturen på de globale dagsordener inden for arkitekturens område. Det er en krystalkugle!