3 minute read

Stærkt samarbejde på Nordhavn-hotel

Det har en positiv effekt, når eksperterne tidligt inddrages i projektfasen. Det erfarer Allan Hansen fra PRO Bygningsautomatik, som har været med til at præge løsningerne i det nye Comwell-hotel i Københavns Nordhavn.

PRO Bygningsautomatik er ansvarlig for CTS-anlægget (Central Tilstandskontrol og Styring) i det nye Comwell-hotel i Københavns Nordhavn. Den opgave har været positivt præget af, at PRO Bygningsautomatik kom tidligt ind i projektet, lyder det fra virksomheden.

PRO Bygningsautomatik har haft hele CTS-entreprisen på opgaven. Den opgave inkluderede ventilation, varme og køl – samt klimastyring på de over 480 værelser. Opgaven har været stor, men også spændende og dynamisk, fortæller projektchef og medstifter af PRO Bygningsautomatik, Allan Hansen. treprenøren KPC startede med at hyre rådgivning ind til projektet. Det prissatte vi ud fra. Derfra har vi været med til at få teknikken strikket sammen – og i processen fået ændret nogle ting til det bedre, siger han.

WIN-WIN SITUATION

Allan Hansen beskriver samarbejdet med KPC og de øvrige aktører i byggeriet som meget vellykket. Han er fortaler for, at entreprenører og bygherrer husker at trække på specialisternes indsigt, når det kommer til CTS. Det kommer nemlig alle til gode i sidste ende.

– Det handler jo om tidligst muligt at se på, om noget kan gøres smartere og bedre. Det handler om at få optimeret projektet, så det i sidste ende bliver bedst for kunden. Det er en win-win situation for alle parter, siger han og tilføjer:

– Fordi vi har specialviden, så har vi eksempelvis set behov for trykuafhængige ventiler visse steder. Det gør det er nemmere at indregulere, det bruger mindre energi – og det er mere præcist og nemmere at vedligeholde. Vi så problemet tidligt, og derfor har den nye løsning ikke medført merudgifter for KPC. BEDSTE LØSNINGER

Allan Hansen fra PRO Bygningsautomatik fremhæver, at det er en fornøjelse at arbejde på den slags projekter, fordi der er en forståelse fra alle parter om, at man vil have den bedste løsning til byggeriet.

Entreprenøren på Comwell-hotellet, der ligger i det nye havnekvarter nordøst for Københavns historiske centrum, nikker genkendende til den konklusion. KPC’s projektchef Ahmet Slijepcevik giver også topkarakter til samarbejdet.

– Rigtig fornuftigt samarbejde. De (PRO Bygningsautomatik, red.) er meget professionelle og laver det, vi aftaler. En god samarbejdspartner og med den kadence, som de har udvist indtil videre, kan jeg kun forestille mig, at vi skal arbejde sammen igen, siger KPC-projektchefen.

Der findes døre. Og så findes der døre, der gør en forskel. Som har en vigtig opgave. Såsom at holde lyd inde. Eller ude.

Vi fremstillede vores allerførste dør, så den kunne modstå brand. Det var i 1942. Siden har hver eneste dør, vi har udviklet, haft et vigtigt formål. At stoppe tyve, støj, eksplosioner, skud, brand og giftige røggasser. At øge trivslen og trygheden i boliger og på skoler, på hoteller og arenaer. At redde liv. Vores døre har et tydeligt formål og det har vi også. At hjælpe dig med det, du har brug for, for at få den rette dør til dit projekt. For er der noget, vi har lært gennem årene, så er det, at døre ikke altid er så ligetil, som de ser ud.

Det er derfor, vi altid kun har haft fokus på døre. Det kræver engagement og nysgerrighed for at skabe døre, som gør en forskel.

This article is from: