3 minute read

Det stigende havvand på tværs – af kommuner og fagligheder

Unsplash / Dominic Swain

Kommunikation og borgerinddragelse er svære dimensioner i planlægningsarbejdet. Det tværkommunale samarbejde og det tværfaglige samarbejde giver resultater, siger Michael Nørgaard fra Dansk Byplanlaboratorium.

Indlæg af vicedirektør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard, Dansk Byplanlaboratorium

Det stigende havvand tager ikke hensyn til kommunegrænser, og derfor fremhæver mange kommuner de regionale tværgående samarbejder og netværk som vigtige i arbejdet med klimatilpasningen. Nogle nævner også erfaringerne med samarbejder i den enkelte kommune med hold af forskellige fagligheder, f.eks. landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører o.a.. Det skaber gode ideer at sætte forskellige fagligheder sammen. Tilsvarende understreges vigtigheden af samarbejde med forsyningerne. Men der er også vurderinger af, at det fælleskommunale kræver ressourcer og tager tid.

Dansk Byplanlaboratorium har tidligere undersøgt, hvilken viden og kompetenceudvikling de danske kystkommuner efterspørger til arbejdet med det stigende havvand, særligt med fokus på de planfaglige og tværfaglige dimensioner i arbejdet. Undersøgelsen viser, at opgaven med borgerinddragelsen er en aktuel og udfordrende opgave, man ikke føler sig rustet til eller har den nødvendige faglighed eller ressourcerne til at løfte.

BORGERINDDRAGELSEN – EN VEDHOLDENDE UDFORDRING

Borgerinddragelsen i forbindelse med det stigende havvand rummer mange facetter. Det kan være alt fra ”almindelige” borgermøder til komplicerede projekter, hvor der skal foretages udgiftsfordeling efter gældende regler og situationer, hvor ressourcestærke borgere presser på for bestemte løsninger i deres område; f.eks. løsninger der ikke forringer udsigt eller lignende.

Samtidigt er hele problematikken vanskelig, bl.a. fordi mange opfatter, at det er svært at formidle ansvaret mellem grundejer, kommune og stat, herunder udgiftsfordelingen. Kommunikationen er et særligt perspektiv ved borgerinddragelsen. Eller som én af de interviewede konstaterede:

– Kommunikationen med erhverv, borgere, politikere og ledelse er den svære del. Hvordan får man politikerne til at tage valg, der rækker 30-50 år frem? Alvoren er svær at kommunikere ud på kort, mellemlangt og langt sigt.

Vi ser situationer som er identiske til anden form for planlægning og projekter, der forudsætter borgerinddragelse: Kommunikationen er ikke prioriteret, og kommunikationsfolk er ikke tilkoblet projekterne, og dermed er det den faglige projektleders ansvar at sørge for kommunikationen. Ikke umuligt, men en tidskrævende opgave. Der er også gode og inspirerende eksempler, hvor kommuner har haft ressourcer og mulighed for at prioritere kommunikation.

Ikke overraskende fylder økonomien meget i arbejdet med det stigende havvand, og der er ofte store forventninger og ønsker til statslig betaling. Fordelingen af bidrag og det økonomiske ansvar mellem grundejer, kommune og stat er vanskelig at skabe forståelse for, uanset hvor klare reglerne er.

Michael Nørgaard, vicedirektør i Dansk Byplanlaboratorium. Foto: Dansk Byplanlaboratorium. Artiklen er et uddrag af en artikel bragt i bladet Byplan Nyt. Undersøgelsen af kommunernes arbejde med stigende havvand er udført af Dansk Byplanlaboratorium for Realdania.

STIGENDE HAVVAND: EFTERSPØRGSEL PÅ KOMPETENCER

Kompetenceefterspørgsel formuleret af kommunale repræsentanter i interview under projektet ”Stigende havvand: Byplanfaglig debat og kompetenceudvikling for planlæggere”: Kommunikation Teknisk viden Borgerinddragelse Viden om tværgående samarbejder Juridisk viden Viden om landskabsløsninger Viden om planlægning Erfa om udbud Kommunikation til politisk niveau

STIGENDE HAVVAND: EFTERSPØRGSEL PÅ VEJLEDNINGER

Bedre vejledninger efterspurgt af kommunale repræsentanter i interview under projektet ”Stigende havvand: Byplanfaglig debat og kompetenceudvikling for planlæggere”: Juridiske fortolkninger Natura 2000 Information, f.eks. eksempelsamlinger – konkrete lokalplaner Datagrundlag Udmelding om koter Bidragsfordeling

Danvaks aktiviteter 2023

Kurser Dato

BR18, brandsikring, krav og løsninger BSim Indeklimasimulering, Grundkursus BSim Indeklimasimulering, Udvidet kursus Commissioning – modul A Commissioning – modul B Commissioning – modul A

1. februar 29. august 31. august 15.-16. maj 12.-13. juni 4.-5. oktober

Commissioning – modul B CTS-anlæg. Konstruktion, installation og drift CTS-anlæg. Konstruktion, installation og design CTS-anlæg. Konstruktion, installation og design DS 447:2021 Ventilation i bygninger DS 447:2021 Ventilation i bygninger

8.-9. november 18. januar 8. marts 12. september 28. marts 25. maj

DS 447:2021 Ventilation i bygninger

20. september DS 428:2019 - Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg 6.-7. september DS 428:2019 – Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg 29.-30. november

Indregulering af vand- og varmeanlæg

2. marts

Indregulering af vand- og varmeanlæg

1. november

Køleanlæg og varmepumper Linjetabsberegning med HEAT2, Grundkursus Linjetabsberegning med HEAT2, Udvidet kursus Varmeanlæg fra A til Z – modul A Varmeanlæg fra A til Z – modul B Ventilation fra A til Z Ventilation fra A til Z

20. april 9. maj 10. maj 15.-16. marts 26.-27. april 31. januar 22. august

Konferencer Danvak Dagen 2023 Dato

12. april

Sted Nummer

Glostrup 23015 Glostrup 23003 Glostrup 23004 Fredericia 23035 Fredericia 23035 Glostrup 23036 Glostrup 23036 København 23008 Aarhus 23009 København 23010 København 23043 Aarhus 23045 København 23046 Fredericia 23028 Glostrup 23030 Glostrup 23005 Aarhus 23025 København 23037 Glostrup 23031 Glostrup 23032 Glostrup 23007 Glostrup 23007 Fredericia 23001 Glostrup 23002

Sted Nummer København 23401

This article is from: