Byggeri+Arkitektur #135

SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer.

Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer

Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.

Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.

SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.

Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.

Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund

Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl

Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.

Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl

Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl

BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl

15 procent mindre råmateriale og 70-90 procent mindre CO 2 -udledning i produktionen sammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas.

egernsund.com

Vælg EQUITONE for en bæredygtig fremtid

EQUITONE fibercementplader har opnået certificeringen Cradle to Cradle Certified® – en af byggebranchens mest anerkendte bæredygtighedsstandarder.

Som arkitekt får du dokumentation for, at vores materialer lever op til de strengeste krav, med hensyn til både mennesker og miljø.

Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner

Sikkerhed i detaljen

DATACENTRE

Effektive kvadratmeter

LOGISTIKCENTRE

Grænseløs arkitektur

SPECIALBYG GERI & TRAPPER

Monumental styrke INDUSTR I & LANDBRUG

Hos CSK går vi til stålet!

Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.

Totalløsninger til nybyg ALTANER

TEKSTILBASERET VENTILATION

Godt indeklima er god komfort

Bæredygtigt indeklima med

Der er mange faktorer, der påvirker komforten i rum, hvor mange mennesker er samlet. Et godt indeklima med effektiv, ensartet og trækfri udskiftning af luften er en af de vigtigste. Det gør tekstilbaseret ventilation til et oplagt valg, når komforten og trivslen skal være i top på fx kontorer og skoler. Ovenikøbet reducerer tekstilbaseret ventilation både CO2-aftryk og energiforbruget, uden at man skal gå på kompromis med designfriheden. Det kalder vi sund fornuft.

Læs mere om godt indeklima på ke-fibertec.dk/tekstilkanaler

Certificeret efter FN’s Verdensmål.

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl

ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm

malene@mxi.dk

Tlf.: 26 20 58 87

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Kristoffer Dahl Sørensen

Tim Panduro

Key Account Manager

Joe Tobias Henningsen

joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Annette Sindal

annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Sebastian Procter

Sebastian@byggeri-arkitektur.dk

Mobil: +45 31 27 13 73

Mediekonsulent

Uffe Keller-Eriksen

uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Forside

Operaparken af Cobe. Foto: Francisco Tirado

Abonnement og kundeservice

Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.

LEDERLEDER

Det meningsfulde design understøtter altid et mindre ressourceforbrug

Vi har i nyere tid set, at energiforbedringer i danskernes bygninger bliver udlignet af, vi bor på flere kvadratmeter. Seniorforsker ved BUILD ved Aalborg Universitet, Jesper Ole Jensen, fremhæver, at hvis vi skal bo mere ressourcebevidst, så skal vi udnytte pladsen bedre. Herved minimerer vi både ressourcerne til at bygge bygningerne og energiforbruget.

Christopher Carlsen og Morten Bang fra Tegnestuen Lokal tænker i de samme baner med deres boligtypologier og boformer, hvor man vi bor tættere og er flere til at deles om tingene. Og her skal det være samværet med andre mennesker og livet omkring os, som er det attraktive.

Vi ser også nærmere på projektet Søtorvet i Silkeborg af C.F. Møller, og arkitekt Michael Kruse fremhæver ligeledes den sociale dimension som et vigtigt parameter for et vellykket boligbyggeri i dag, kombineret med gode materialer, tidløst design og grønne rekreative udearealer – det sikrer, at arkitekturen også er relevant og attraktiv om 100 år.

Arne Høi, institutleder fra Det Kongelige Akademi, forholder sig til de følelser, der er opstået i kølvandet på Børsens brand: Nemlig vores forhold til bevaringsværdige bygninger. Han påpeger, at vi i dag har et nyt syn på det bevaringsværdige, som også omfatter efterkrigstidens byggerier og frem. Han opfordrer derfor kommunerne til at udvide feltet, når man udpeger eller revurderer bevaringsværdige bygninger.

Justine Bell og Jonas Djernes er ligesom Arne Høi bevidste om, at forskellige tider stiller forskellige krav. I dag er det vigtigt at arbejde med transformation af det eksisterende ud fra en forståelse af byggeriets klimaaftryk, og de opfordrer til, at arkitekter gentænker deres rolle, så der fremfor værket i dag kommer fokus på fleksibilitet og muligheden for at omdanne bygninger løbende.

Endelig taler vi med festivaldirektør Signe Byrdal Terenziani om årets store designevent, 3daysofdesign, hvor designinteressere nu for 11. gang flokkes til København for at blive inspireret og møde ligesindede. I år er fokus på design, der tjener både mennesker og planeten – hvor det ikke kun skal være æstetisk tiltalende og funktionelt, men også meningsfuldt i forhold til den grønne omstilling.

God læselyst,

Mikkel Weber Sandahl

INDHOLD

10 Mindre boliger sikrer energieffektivt byggeri

16 Naturlig ventilation: En mulighed for komfortabel indendørstemperatur

19 Daginstitutionen Skovsøbakken er et foregangsprojekt

20 Klimavenlige ambitioner er kommet godt i mål i Viby Sjælland

22 Sikker opbevaring og opladning af cykelbatterier

24 Hævet bypark fremtidssikrer boligbyggeri i Silkeborg

28 Den smarte nøgleløsning til en travl hverdag

30 Stål- og teknikgrossist får blåstempling af klimamål

32 Der skal være noget, man kan være fælles om med andre mennesker

36 Knap 1.000 elementer lukker lyset ind i ambitiøst modulbyggeri

39 Operaparken: Det nødvendige grønne åndehul 40 Lyddæmpende filtdug på træuldslofter udmærker sig på flere parametre

42 Børsens brand viste, at kulturarven betyder noget for danskerne

44 Du skal ikke ad Pommern til efter gulvplanker af tætveddet fyr – vi henter det i Sverige

46 Brandbeskyttelse af kulturarven - uden brug af vand

48 Flere veje til at reducere beton i projekterne

52 New Yorker-betongulve er blevet populære

54 Fremtidens byggeri: Danmarks første facade af genanvendt plast

57 Transformation og tværfaglighed skal være de bærende kræfter i arkitekturen 60 Systemvægge sikrer fleksibilitet og komfort i renoveringer

62 Forsatsglas hjælper til at bevare gamle vinduer i klimarenoveringer

64 Midlertidigheden burde bruges mere som et værktøj i byudvikling

66 Svampemycelium-pavillon skal teste materialets grænser

68 Det bæredygtige og meningsfulde design skal drømmes frem

76 Ny armaturkollektion fra TONI Copenhagen forbinder fortid og fremtid

DESSO AirMaster®

DESSO AirMaster® er skabt for at bidrage til menneskers velbefindende.

Kollektionen er fremstillet med en banebrydende og patenteret teknologi, hvor fine og grove fibre er kombineret, så tæppet opfanger og indkapsler skadelige støvpartikler fra luften og forbedrer indeklimaet.

AirMaster® medvirker desuden til behagelige og rolige miljøer takket være sine lyddæmpende egenskaber.

Vi lever og ånder på en levende planet - og AirMaster® er med til at danne rum, hvor mennesker kan fokusere og trække vejret frit.

Oplev den nye inspirerende DESSO AirMaster® farvepalet og læs om den patenterede teknologi på prof.tarkett.com

Mindre boliger sikrer energieffektivt byggeri

Energiforbedringer i boligbyggeriet bliver udlignet af, at danskerne bor på mere og mere plads. Skal vi bo mere ressourcebevidst, skal vi derfor bo på færre kvadratmeter. Men små boliger er forbundet med udfordringer, og arkitekter skal af den grund tænke nyt og fokusere på det eksisterende byggeri, siger seniorforsker ved BUILD, Jesper Ole Jensen.

Af Kristoffer Dahl Sørensen

Solceller på taget, varmepumper og udskiftning til nye vinduer. Danskerne gør meget for at energioptimere deres boliger, og et stort flertal af befolkningen har fokus på bæredygtighed i husholdningen, ifølge en ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Videncenteret Bolius.

Men skal vi bo endnu mere energieffektivt og ressourcebevidst i fremtiden, kommer vi i Danmark ikke uden om at forholde os til et vigtigt og ømt aspekt ved vores boliger: Nemlig mængden af plads vi bor på. Det fortæller Jesper Ole Jensen, som er seniorforsker og ph.d. ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet.

– Der er en tæt sammenhæng mellem antal kvadratmeter vi bor på og energiforbruget i vores boliger. Energieffektiviseringerne, vi har lavet siden 1990erne, er blevet spist op ad flere kvadratmeter i vores boliger, siger Jesper Ole Jensen.

Derfor er det at bo på mindre plads en vigtig udfordring i dagens byggeri, påpeger han. Men selvom forskningen er enige om, at mængden af plads –også kendt som boligforbruget – er et centralt sted at sætte ind for at bo mere bæredygtigt, er tingene mere kompliceret i virkeligheden.

– Vi er ikke kommet så langt endnu i Danmark med at bo på mindre plads. Vi er kun i vores vorden, konstaterer Jesper Ole Jensen, men han ser forskellige tegn på, at vi godt kan nå derhen.

RELEVANT FOR FLERE SEGMENTER

Den første faktor, der kan skubbe på for forandring, relaterer sig til demografi. Som Realdania påpeger i deres årsudgivelse fra marts 2024, bor flere og flere danskere alene. Det er en tendens på boligmarkedet, som efter alt at dømme vil fortsætte og forstærke behovet for mindre boliger, lyder det.

– Der er mange forskellige segmenter, som kan efterspørge mikroboliger, siger Jesper Ole Jensen og nævner fraskilte, studerende, nyuddannede og expats som mulige målgrupper.

De har det til fælles, at de ikke vil købe hus, andel- eller ejerlejlighed med det samme, men vil bo billigt, småt og have store fleksibilitet i forhold til, hvor lang tid, de råder over en bolig.

Tal fra Danmarks Statistik bekræfter udviklingen. I 2023 strøg antallet af enlige borgere i en husstand forbi antallet af husstande med to personer. Det er første gang, det sker siden 1986, hvor statistikken på området begyndte, og markedet er begyndt at opfange tendensen.

– Mange af de byudviklingsprojekter vi ser i de større byer er mikroboligprojekter. Der bygger vi boliger med lille privatareal, men med en del fællesareal, siger Jesper Ole Jensen.

Blækhus, Kaktus-tårnene, CPH Village, Mylo og Unity er eksempler på mikroboliger i København, Aarhus og Esbjerg og udtryk for en international trend.

– Der er stor efterspørgsel i byerne på mindre boliger for at gøre byerne mere bæredygtige. Du bruger færre ressourcer, når du bor i en lille bolig. Samtidig er det en måde til at skabe flere betalbare boliger på, siger Jesper Ole Jensen om end han tilføjer, at det stadig kan være dyrt at bo til leje i en lille bolig med en central beliggenhed.

KOMMUNER ØNSKER MINDRE BOLIGER

Den anden faktor relaterer sig til boligpolitik. Københavns Kommune har blandt andre blødt op på kravet om, at 75 % af nybyggede boliger i kommunen skal være over 95 kvadratmeter for at få flere mikroboliger bygget. Og sidste år foreslog Skanderborg Kommune, at nybyggede parcelhuse maksimalt må være 120 kvadratmeter for at mindske CO2-udledninger og levere på lokale klimaplaner. Forslaget delte vandene og blev droppet. >

Cph Village. Fotos Michael Plessner

> Ikke desto mindre viser det, at forholdet omkring, hvor meget plads vi bor på, er oppe i tiden – både i forskningsverdenen og i kommuner og byer landet over – nævner Jesper Ole Jensen.

– Det er relativt nyt, at vi forskere interesserer os for selve ressourcerne til at bygge vores bygninger. Hidtil har det mest handlet om drift i forhold til opvarmning og energiforbruget i boliger, så snart de først stod der, siger han og derfor har boligens størrelse også noget at skulle have sagt.

– For hver kvadratmeter vi kan undvære, jo mindre energi kan vi spare på opvarmning. Det handler om at reducere energiforbruget i boligerne for at få den vedvarende energi til at slå til, siger Jesper Ole Jensen.

BAGSIDER OG MODSTAND

Mens mikroboligprojekter spirer i Danmark og har potentiale til at gøre byggeriet mere energieffektivt, er modstridende interesser også på spil. Det handler om kultur, tradition og normer for, hvad en god bolig er.

– En lejlighed på 20 m2 er ikke for alle. Det kræver en voldsom omstilling at vænne sig til et andet liv, siger Jesper Ole Jensen og bemærker, at boligkvaliteten i små boliger rummer faldgruber.

– I små boliger får vi en udfordring med nogle af de dogmer, som vi oprindeligt har haft i måden vi designer boliger på. At have gennemlyste lejligheder bliver svært. At adskille funktioner i forskellige rum bliver svært. Opbevaringsplads er en udfordring. Muligheden for privatliv er svær. Det er også et problem for ældre, hvis man skal have en sygeseng ind i sådan en lejlighed. Det er ikke sådan bare lige at lave små boliger, siger Jesper Ole Jensen.

Derfor er attraktive fællesrum og fælles faciliter afgørende for at bevare en god boligkvalitet i mikroboligprojekter, nævner han. Alligevel møder tanken om at bo på mindre plads modstand. Det viser sig også ved det faktum, at ca. 1.100 enfamiliehuse hvert år bliver revet ned i Danmark. Husene bliver erstattet af nye og typisk større huse, påpeger Jesper Ole Jensen.

– Den udvikling vi ser i dag med ’riv ned og byg nyt’ er blevet fordoblet de seneste ti år. Det gavner ikke vores samlede CO2-emissioner. Selvom nybyggeri er energieffektivt, er der klare CO2-gevinster over 50 år ved at renovere eksisterende boliger, siger han og på mange måder, er det to verdener, der støder sammen. >

Blækhus i Aarhus: Fotos: Blækhus

Mylo. Foto af Adrian Molina

Tænk over hvilken betydning en dør kan have.

Nogle gange er en dør vigtigere, end du tror. For eksempel til at skabe trygge rammer for beboerne på plejehjemmet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand og giftige røggasser. Til at redde liv.

Men vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk

> – Planlæggerne har én idé om det gode liv – færre kvadratmeter, færre biler, mindre befæstelse, flere fællesfunktioner, mere kollektiv transport, mere natur. Men markedet og ejendomsmæglerne har en anden fortælling – 200 kvadratmeter, to biler og vedligeholdelsesfrie haver, lød det i et svar fra Køge Kommune til Kulturministeriet i januar 2024.

Samtidig er nybyggede parcelhuse på 50 år blevet større og større. I 1973 var et nybygget parcelhus 154 kvadratmeter. I 2023 er nybyggede parcelhuse i gennemsnit vokset til 211 kvadratmeter, ifølge Danmarks Statistik, og coronapandemien lader også til at udfordre mikroboligerne, bemærker seniorforsker og antropolog, Marie Stender fra BUILD ved Aalborg Universitet over for Realdania.

– Det kunne se ud til, at mange danskere i kølvandet på corona lægger endnu flere penge i boligen, flytter ud af byerne i stadig større parcelhuse med hjemmekontor, hjemmefitness og børneafdeling.

TÆNK I NYE BANER

Arkitekter skal derfor være bevidst om modfortællingen om den store drømmebolig, og at flere kvadratmeter er den vigtigste begrundelse for at danskerne flytter og skifter bolig.

Med det i baghovedet ligger løsningen i at tænke over, hvordan vi kan reducere boligpladsen og stadigvæk have de nødvendige faciliteter i det daglige, bemærker Jesper Ole Jensen.

– I mange år har vi været vant til uformelle boformer som kolonihaver, campingvogne og små lejligheder. Tilføjer vi attraktive fællesarealer og -faciliteter kunne det blive attraktivt for flere, siger han og blikket skal særligt rettes ét sted hen.

– Den eksisterende bygningsmasse fylder meget mere end nybyggeriet gør. Derfor ligger den største udfordring i forhold til at bo mere ressourcebevidst i vores eksisterende boliger. Vi skal fortsætte med at energioptimere ved at skifte til fjernvarme, varmepumper og solceller og udskifte oliefyr og naturgas, siger Jesper Ole Jensen og efterlyser også mere viden og rådgivning, så renovering ikke bliver anset som noget risikofyldt og uforudsigeligt.

Derudover opfordrer han til – i et længere perspektiv – at arkitekter går sammen med kommuner om at gentænke rotationsmulighederne for ældre borgere, der bor alene i parcelhusene.

– Vi har 1,2 millioner enfamiliehuse i Danmark. De er designet til børnefamilier, men som det er i dag, er 60 % af beboerne uden hjemmeboende børn. Det betyder at enfamiliehusene er underudnyttede, og det medfører typisk et højt bolig- og varmeforbrug per person, siger Jesper Ole Jensen, men bemærker, at udfordringen er kompleks.

– Det er jo ikke bare sådan at flytte folk, så det er en vanskelig øvelse. Men det er et oplagt sted at tage fat for arkitekter, for dér kan branchen virkelig gøre en indsats.

Unity Aarhus. Fotos af Nordstern

Unity Aarhus. Foto af Nordstern

Inviter roen indenfor med NO NOISE®

Det lyddæmpende undergulv NO NOISE® er den ideelle løsning til at reducere trinlyde og skabe en bedre akustik i boligen. NO NOISE® har EPD- og Blaue Engel-certifikater for at fremme mere bæredygtigt byggeri.

NO NOISE® forhandles i gulvbutikker og byggemarkeder i Danmark.

Projektdirektør, Kim Dyhr Jørgensen

Naturlig ventilation: En mulighed for komfortabel indendørstemperatur

Den rette placering og størrelse af vinduer i en familiebolig giver mulighed for at køle boligen ved hjælp af naturlig ventilation. Få viden i VinduesIndustriens designguide.

I en tid hvor kravene til boligers energiforbrug skærpes, mens udendørstemperaturen stiger, stiger også interessen for at finde løsninger, der kan bidrage til en komfortabel indendørstemperatur med mindst muligt energiforbrug. Naturlig ventilation kan være en af de løsninger. Det kræver bare, at man tænker det med allerede i designfasen, lyder det fra VinduesIndustrien.

VINDUESINDUSTRIENS KÆPHEST

Strategien med at udnytte vind og termiske trykforskelle til at koordinere luftstrømmen i bygninger er langt fra ny, og samtidig er det en af VinduesIndustriens kæpheste.

– Vores elementer skal opfylde et betydeligt antal af ønsker og krav – herunder dagslys, udsyn, energioptag fra solen og mindsket varmetab fra boligen, ikke at forglemme frisk luft og mulighed for at køle boligen ned, lyder det fra VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.

Derfor er branchedirektøren da også at finde som medforfatter af en designguide udgivet af Aalborg Universitet i 2019 med titlen ”Guide – naturlig ventilation til køling af boliger”. Guiden trækker

på forskning, og skal give arkitekter og andre fagfolk en bedre forståelse af hvordan naturlig ventilation kan inkorporeres i bygningsdesignet.

I kombination med udvendig solafskærmning er der faktisk overraskende stor effekt, selv i de varmeste sommermåneder, hvis man udnytter principperne i guiden optimalt.

OVERRASKENDE EFFEKT

Metoden afhænger dog af mange faktorer, herunder klima, bygningens placering, design og materialer samt brugernes adfærd.

– Det er vigtigt at huske på, at effektiviteten af naturlig ventilation kan variere baseret på alle disse faktorer. Men en omhyggelig og informeret tilgang til integrering af naturlig ventilation i bygningsdesignet kan bidrage til en forbedring af den indendørs komforttemperatur – også om sommeren, understreger Johny H. Jensen.

– De fleste vil blive overrasket over, hvor tæt man kan komme på komforttemperatur hele året rundt, hvis man bruger principperne for naturlig ventilation optimalt. Men faktum er, at det næsten altid kan lade sig gøre - både i nybyggede og renoverede, gamle huse. Med denne guide slår vi et slag for at arkitekter, planlæggere og husejere husker at få et tilstrækkeligt antal oplukkelige vinduer med i projektet, når der skal bygges nyt eller renoveres. For selvom solen heldigvis skinner på Danmark en gang imellem, så er hovedreglen jo, at temperaturen uden døre er lavere end inden døre. Og det kan man lige så godt udnytte, lyder det fra branchedirektøren.

GRATIS GUIDE

Guiden er gratis, og kan downloades her fra Aalborg Universitets og VinduesIndustriens hjemmesider.

KORT OM DVV OG VINDUESINDUSTRIEN

VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 44 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark.

Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation). DVV-mærket dokumenterer, at virksomhedens produkter opfylder en lang række kvalitetskrav til materialer og konstruktioner. Alle virksomheder i ordningen bliver certificeret og kontrolleret af et uvildigt certificeringsorgan.

Foto: Getty Images

Foto: Vinduesindustrien

Foto: Vinduesindustrien

KORKBASEREDE TRINLYDSMÅTTER

NYE ANSVARLIGE AKUSTIKLØSNINGER MED HØJ EFFEKT

Naturligt kork og genanvendt skumgranulat

For effektiv reduktion af lydtransmission mellem etageadskillelser, indstøbes Alfix's nye trinlydsbanevarer direkte i undergulvet under støbe- og spartellag. De er fremstillet af naturlig kork og genanvendte materialer.

Alfix Acoustic U36

• Lydreduktion op til 27 db (EN 10140-3)

• Vedvarende bæreevne og høj dB effekt

• Indbygningshøjde på 8 mm

Alfix Acoustic U85

Kork høstes af kork-egetræer uden at skade træet. Korkprodukter optager og binder CO2 gennem hele deres livscyklus. Kombineret med genanvendte materialer af henholdsvis PU- og EVA skum samt gummi opnås en ansvarlig, vedvarende og effektiv trinlydsløsning.

• Lydreduktion op til 23 db (EN 10140-3)

• Vedvarende bæreevne og effekt

• Indbygningshøjde på 4 mm

Daginstitutionen Skovsøbakken er et foregangsprojekt

Et af Friis Andersen Arkitekters første DGNB-certificerede projekter er daginstitutionen Skovsøbakken i Slagelse. Den har opnået DGNB Guld certificering, grundet dens høje standard inden for bæredygtighed og miljøhensyn.

Med en tegnestue på mellemstor størrelse kan Friis Andersen Arkitekter A/S tilbyde de nødvendige kompetencer in-house. Dette sikrer en smidig proces for bygherre, hvor kommunikationen er direkte og beslutningstagningen effektiv. Samtidig er tegnestuen lille nok til at bevare et nært og tæt samarbejde, hvor sparring på tværs af afdelinger er en naturlig del af arbejdsdagen.

– Vores projekter skal være bygbare og holde bygherres afsatte økonomi. Vi går meget op i, at det byggetekniske er i orden, så vi undgår risikobehæftede løsninger. Det gør vi gennem et tæt samarbejde med vores ingeniører og har egne uddannede folk indenfor både bæredygtighed, brand og arbejdsmiljø, fortæller Jesper Øager Jensen, arkitekt og partner i Friis Andersen Arkitekter.

FOKUS PÅ MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

Daginstitutionen Skovsøbakken i Slagelse er et af Friis Arkitekters første DGNB-certificerede projekter. Bygningen er udformet som fem fingre med store vinduespartier ud mod naturen og mindre vinduer i børnehøjde. Lokalerne byder på masser af

lys, og fællesområder er indrettet med faciliteter, der sikrer en optimal brug af rummene. I designet er anvendt svanemærkede materialer, som giver en bygning med minimal miljøpåvirkning og gode forhold for de små beboere.

– Vi har haft en løbende dialog omkring DGNB og Svanemærkningen. Det store fokus på bæredygtighed var nyt for flere, så vi lavede hele tiden beregninger og kalkulationer for at holde styr på det samlede CO2-regnskab, siger Jesper Øager Jensen.

TRÆBYGGERI DER SKABER GODE RAMMER FOR DE SMÅ

Skovsøbakken er bygget i træ med store tagudhæng, som både giver læ for regn og rusk, men også skygge om sommeren og forhindrer overophedning af lokalerne.

– Vi prioriterer bæredygtighed i forhold til, hvad der giver mening på det pågældende projekt i det pågældende område. En af de største udfordringer med træbyggeri er fare for skimmel. Så vi anbefaler altid total overdækning under udførsel. Det kan virke omstændigt, men det er godt givet ud på den lange bane, forklarer Jesper Øager Jensen. Selvom vejret ikke altid var med byggeholdet, kom alle i mål ved løbende at lave planer for, hvordan eventuelle fugtskader skulle behandles og rykke hurtigt ud, når vejret artede sig. Genbrug af byggematerialer i byggeriet opstod løbende i processen og startskuddet til den blev givet af Friis Andersen Arkitekter.

– Vi var rådgivere på et renoveringsprojekt inde i København, hvor vi stod med en gammel skiferbeklædning, som stadig var i fin stand. Vi fik fragtet skifferbeklædningen til Slagelse, hvor de nu pryder facaderne af de små opbevaringsskure ude i terrænet, siger Jesper Øager Jensen.

ET VELLYKKET SAMARBEJDE

Under opførelsen af Skovsøbakken oplevede Friis Andersen Arkitekter et tæt og produktivt samarbejde med de øvrige entreprenører og bygherre.

– Samarbejdet var godt fra start til slut. Det var et meget lærerigt projekt for alle de involverede parter, og fungerer som et foregangsprojekt for de andre institutioner, vi laver i dag, forklarer Jesper Øager Jensen. For Friis Andersen Arkitekter var Skovsøbakken ikke blot et projekt, men et lærerigt skridt på rejsen mod at blive en stærk aktør inden for bæredygtigt byggeri. Erfaringen fra dette projekt har styrket deres ekspertise i at navigere i komplekse byggeprocesser og sikre DGNB-certificerede resultater.

FRIIS ANDERSEN ARKITEKTER A/S

Arkitektfirmaet Friis Andersen blev stiftet i 1909 af arkitekt Carl Andersen. Tegnestuen beskæftiger sig med hovedrådgivning og bygherrerådgivning indenfor både renovering og nybyggeri af bl.a. bolig- og institutionsbyggerier. Friis Andersen er beliggende både i København og i Nykøbing F og har i dag i alt ca. 40 medarbejder

Af Charlotte Haagen

Klimavenlige ambitioner er kommet godt i mål i Viby Sjælland

I det almene boligbyggeri Skousbo har Boligselskabet Sjælland fokus på bæredygtighed, klimavenlige boliger, sundt indeklima og store grønne nærområder. En væsentlig del af byggematerialerne er træ, og Södra har leveret facadebeklædningen.

I Viby Sj. ligger byggeriet Skousbo, der er opført med et klimabevidst aspekt og CO2-venlige materialer som blandt andet træ. CLT er det bærende element, hvilket giver en væsentligt mindre CO2udledning end andre byggematerialer. Derudover har hvert andet hus træfacader beklædt med Södras ThermoWood® D212, der er 100 % PEFC certificeret og her brandimprægneret med en veldokumenteret imprægnering, der ikke udvaskes. Adserballe & Knudsen er entreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag ambitionerne om at skabe det charmerende og levende bymiljø.

SVANEMÆRKET, SMUK

OG VEJRBESTANDIG TRÆFACADE

ThermoWood® D212 er facadetræ af høj kvalitet med rødder i Södras svenske skove, der bliver drevet ansvarligt og bæredygtigt. Træet er yderst modstandsdygtigt over for det lunefulde danske klima, og det skyldes den særlige forarbejdning, hvor træet varmes op til mere end 212°C under stort

damptryk. Processen nedbryder den fugtsugende hemicellulose, som svampe og bakterier lever af, og derfor kan træet stå ubehandlet. Med tiden vil træet patinere til en smuk sølvgrå nuance, helt uden nogen former for behandling.

Södras ThermoWood® D212 er altid Svanemærket, hvilket er en fordel til byggeri, hvor der stilles krav til rene, naturlige og miljøvenlige materialer. Brandimprægneret ThermoWood® er ikke Svanemærket.

SKÆR VEDLIGEHOLDELSEN AF BUDGETTET

ThermoWood® står flot til byggeriet med sit levende og dynamiske udtryk, men det er et valg, der også kan bidrage med store besparelser på vedligeholdelseskontoen. En overfladebehandlet træfacade kræver normalt vedligeholdelse hvert 5. til 10. år, og den udgift kan helt skæres ud af driftsbudgettet.

EN EPD I MINUS ER ET

STORT PLUS

Södra ThermoWood® har en af markedets laveste EPD’er, og det gælder både for ubehandlet og brandimprægneret ThermoWood®. Grunden til de lave værdier skal blandt andet findes i den bæredygtige skovdrift og de korte afstande mellem de forskellige produktionsenheder. Det sikrer en EPD i minus, og det er en stor fordel, fordi negative værdier kompenserer for andre byggematerialer med højere EPD.

EN FORESPØRGSEL KAN BLIVE

MANGE PENGE VÆRD

Södra kan levere ThermoWood® i mange forskellige profiler og bliver typisk taget med på råd ved store projekter, hvor bygherre eller arkitekt har brug for viden om træ eller idéer til facaden. Det kan være mange penge værd, eksempelvis kan små modifikationer i profilen gøre dyre specialproduktioner til mere prisvenlige standardløsninger. Og kræver byggeriet brædder i særlige mål, så klarer Södra også det.

Södra blev grundlagt i 1938 ud fra idéen om, at sammen er vi stærkere. I dag er Södra Sveriges største forening af skovejere med godt 52.000 familieskovbrug som medlemmer, og er en verdensførende virksomhed, der forædler skovens råvarer til vedvarende produkter.

Byggeriet Skousbo i Viby Sj. er beklædt med Södras C260 brandimprægnerede facadetræ, der er 100 % PEFC certificeret ThermoWood® D212. Bygherre: Boligselskabet Sjælland. Entreprenør: Adserballe & Knudsen. Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Foto: Sidsel Clement

Smuk, bæredygtig og tidsløs beklædning

TAG- OG FACADELØSNINGER

TIL ALLE TYPER AF BOLIGBYGGERI

DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og miljøvenligt materiale

Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med miljø, holdbarhed, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink og kobber.

Sikker opbevaring og opladning af cykelbatterier

Ladeskabe til cykelbatterier er en god idé at tænke ind i brand- og tyverisikringen i en ejendom, anbefaler NEWTEK. Her kan batteriet ligge trygt i sin egen boks, mens det lader op.

Litium-ion batterier har transformeret den måde, man driver alt fra bærbar elektronik til elcykler. De tilbyder høj energitæthed og genopladelig bekvemmelighed til en relativt lav pris. Men batteridrevne cykler er dog ikke uden risiko! En elcykel på en altan i Københavns Nordvest kvarter stod i april 2024 til opladning. Kort efter var der store flammer, sort røg i ejendommen og flere borgere måtte evakueres i den fleretages beboelsesejendom.

OPLAD MED VARSOMHED

Opladning af litium-ion batterier har udløst flere større brande i ind- og udland. Siden 2018 er antallet af anmeldte batteribrande i Danmark steget med 330 %. Sikkerhedsstyrelsen følger udviklingen og selvom man generelt set ikke skal være nervøs for at bruge produkter med litium-ionbatterier, bør man være særlig varsom, når man lader batteriet op.

En brand i et elcykelbatteri kan stamme fra en fabrikationsfejl eller beskadigelse af cellens indre struktur, hvilket kan resultere i en kortslutning. Derfor bør man udskifte et batteri efter gentagne fald eller styrt. Tilsvarende kan overopladning eller for høj temperatur tjene som katalysatorer for en eksplosiv batteribrand. Glem ikke, at et elcykelbatteri lagrer en ret stor mængde energi og frigives den hurtigt, kan virkningen være katastrofal for sine omgivelser.

SIKKER OPBEVARING OG OPLADNING

Et ladeskab kan derfor med stor fordel indgå som en vigtig del af brandsikringen i en ejendom. Her opbevares og oplades et elcykelbatteri trygt i sin egen boks, mens cyklen står parkeret. Det tunge og besværlige batteri skal altså ikke transporteres med op i en lejlighed, et klasselokale eller på et kontor. Ladeskabet gør det muligt at opbevare batterierne et kontrollerbart sted og minimerer virkningen af en evt. batteribrand, så nødtjenester får bedre tid til at reagere.

Newtek tilbyder ladeskabe, der kombinerer batteriopladning, sikker opbevaring og smarte låse. Modellerne findes fra 3 til 12 bokse, hvor hver boks rummer både batteri og egen oplader. De har en robust og gennemtænkt konstruktion med forsænkede hængsler og separate låse. Med integrerede strømstik i hver boks, god ventilation og evt. opvarmning, skabes det bedst mulige batterimiljø.

De dyreste skabe fra Newtek til udendørs brug (IP54) er udstyret med et termostatstyret varmelegeme for at temperere batterierne samt en aktiv ventilation og automatisk afløb. Det gør dem i stand til at oplade både udendørs og indendørs. Ladeskabene til indendørs brug, kan nemt monteres på en væg, eller direkte på et gulv. Alle modeller har god ventilation tyverisikret adgang med enten hængelås, cyl.lås, elektronisk kodelås, RFID kortlås eller APP lås - evt. tilsluttet og integreret i eksisterende eller nye adgangssystemer.

Uanede muligheder for rist design

Innovativ brusebund til modulbyggeri, træ- og betonkonstruktioner

Fundo Riolito Neo – elegant linjeafløb langs væggen

Gulvelementet, med indbygget fald, tilbyder tre innovative funktioner, som skaber en reel visuel og praktisk merværdi: En afløbsrende helt tæt på væggen, hældning direkte hen til afløbsrenden og mere fleksibilitet i forhold til rummet.

- Komplet gulvsystem med faldplade og udløbshus i ét element

- Velegnet til storformatfliser

- Matcher wedi Top Line

- Tidsbesparende og barrierefri

- Konstruktionsprincipper findes i RVT og DWG filer til fri anvendelse.

Kontakt wedi på +45 4738 2329 eller info@wedi.dk | www.bygmedwedi.dk

Hævet bypark fremtidssikrer boligbyggeri i Silkeborg

En hævet, nyanlagt bypark skaber både nyt samlingspunkt og løser bymæssige udfordringer i Silkeborg med boligbyggeriet Søtorvet, som C.F. Møller har tegnet. Inspiration fra USA og tegnestuens egen designarv præger projektet.

Af Kristoffer Dahl Sørensen. Fotos og illustrationer af CF Møller

Der er langt fra Silkeborg til New York. Ikke desto mindre henter et nyt boligbyggeri i den midtjyske stationsby inspiration fra et ikonisk og verdenskendt byrumsprojekt i USA’s største by.

Tegnestuen C.F. Møller har tegnet Søtorvet, som med otte, lysegrå punkthuse i varierende højde, butikker, en promenade samt en bypark udgør en ny, attraktiv bydel i Silkeborg.

Netop byparken er karakteristisk for projektet, da den som et stort, grønt tæppe hæver sig over terræn og tilbyder beboere og gæster udsigt, rekreation og afskærmning fra en trafikeret vej – akkurat ligesom byparken The High Line i New York.

– Når du er i parken på ’første sal’, oplever du Silkeborg i et andet perspektiv. Parken er skabt ud fra et rekreativt stisystem der både danner nye rekreative byrum samt binder boligerne og byen sammen, siger Michael Kruse, som er arkitekt og partner i C.F. Møller.

– God arkitektur bør være relevant for så mange mennesker som muligt – og så længe som muligt. Det skal ikke kun se godt ud, siger Michael Kruse.

Den sociale dimension er vigtigt for vellykket, moderne boligbyggeri, bemærker han. De fysiske rammer skal skabe mulighed for, at mennesker mødes naturligt og inviterer til ophold og samvær.

Derudover mener Michael Kruse, at det mest bemærkelsesværdige ved dansk boligbyggeri anno 2024 er den store spændvidde mellem vellykket og dårligt byggeri.

– Der er stor forskel på kvalitet og ambitioner og på, hvordan parter i branchen griber tingene an. Der er mange spændende projekter, men også projekter, hvor man skulle have gjort sig mere umage. >

Søtorvet før

> BASE MED FLERE FUNKTIONER

Da C.F. Møller begyndte at skitsere Søtorvet skulle en kompleks bymæssig udfordring løses i samarbejde med Silkeborg Kommune og bygherren AP Pension. Trafikken skulle fungere optimalt og være til gene så lidt som muligt. Samtidig skulle nye, grønne arealer fylde så meget som muligt, og områdets landskabelige kvaliteter skulle indarbejdes i et helhedsgreb. Løsningen blev at lave en bygningsmæssig base med butikker, som danner støjværn mod den trafikerede Christian 8.s Vej og samtidig lave en fredelig promenade ved åen og bypark på taget af basen inspireret af The High Line.

– Vi har altid stort fokus på at skabe bymæssig sammenhæng samt sikre en menneskelig skala i vores projekter. Søtorvet er med sin centrale placering midt i byen både urbant, men relaterer sig jo samtidigt også til det omkringliggende rekreative landskab, siger Michael Kruse og uddyber:

– Vi kalder projektet ”et levende bylandskab”, idet punkthusene er relativt høje, mens miljøet med butiksfronter og byparken, som folk bevæger sig langs med, kun er én etage høj, så man går langs et byggeri, som ikke er så højt. Det samlede indtryk er ikke, at det er et stort og højt projekt, men mere et samlet bymiljø bundet sammen af en base, som er mere lav og inviterer ind med trapper og ramper.

BYGNINGEN SOM ET LANDSKAB

Foruden inspirationen udefra læner Søtorvet i Silkeborg sig også op ad C.F. Møllers egen, mangeårige designfilosofi om at skabe sammenhæng og relation imellem bygning og landskab.

– Byggeri og landskab hænger sammen og påvirker hinanden. Derfor står vi næsten altid for både at tegne landskab og bygning, da det er vigtigt med et integreret design, siger Michael Kruse.

Idéen med at se bygninger i direkte sammenhæng med landskab blev for alvor en del af tegnestuens DNA, da grundlæggeren Christian Frederik Møller som sit hovedværk tegnede Aarhus Universitets campus-område i 1931. Arven fra dengang og fokus på at tænke holistisk afspejler sig i Søtorvet.

– Gode materialer, tidløst design og grønne rekreative udearealer er vigtigt for at have et 100 års perspektiv, siger Michael Kruse og kritiserer, at de nye klimakrav til nybyggeri i bygningsreglementet ikke anerkender de brancheaktører, som har et langt perspektiv på holdbarhed.

– I dag belønner lovgivningen kun byggeri med 50 års levetid. Det er uambitiøst. Vi skal arbejde for at lave langtidsholdbare byggerier, der er attraktive og relevante om 100 år. Vi skal alle tage ansvar ved at lave så lidt som muligt, så godt som muligt, og sikre det kan holde så længe som muligt.

Søtorvet nu

Bygninger

SOMMERFUGLEN er fremtidens forstad.

Vi har leveret ingeniørrådgivning og været DGNB auditor på det nye boligområde i Årslev, syd for Odense. Et levende kvarter med 5 forskellig boligtyper, bygget med varierede materialer, detaljering og udformning. Projektet er certificeret til DGNB Guld.

Vi hjælper dig med at realisere din boligvision

Vi dykker ned i dine mål og strategier for at levere bæredygtige og fremtidssikrede boliger, som mennesker gerne vil bo i. Vi rådgiver på alle stadier - lige fra udviklingen af din vision til den endelige overlevering og idriftsættelse.

Kontakt vores bygherrerådgivere for at komme godt fra start.

Den smarte nøgleløsning til en travl hverdag

I en hektisk hverdag er tid en kostbar ressource. For mange mennesker handler det om at finde løsninger, der gør livet lettere. Det hjælper Bekeys digitale nøglesystem med.

Bekey tilbyder en simpel, sikker og smart nøgleløsning med et digitalt nøglesystem, som revolutionerer måden, man håndterer adgang til boligen og ejendomme.

ØGET SIKKERHED OG MINDRE STRESS

Bekeys digitale nøglesystem erstatter traditionelle nøgler med en sikker og krypteret digital løsning, der anvender smartphone-teknologi. Dette betyder, at risikoen for nøglekopiering og uautoriseret adgang elimineres, hvilket skaber tryghed for beboerne.

PRAKTISK OG EFFEKTIV LEVERING

En af de største udfordringer i en travl hverdag er at håndtere leveringer, mens jobbet også skal passes. Bekey samarbejder med førende distributører som FK Distribution, Aarstiderne og Plantorama, hvilket betyder, at leverandører kan få adgang til ejendommen med et enkelt swipe på deres smartphone. Dette gør det muligt at få leveringer, selv når beboerne ikke er hjemme.

USYNLIG INSTALLATION

Bekeys løsning er designet til at være både hurtig og nem at installere. En certificeret Bekey-installatør kan montere systemet på mindre end 10 minutter, uden at det er synligt på ejendommens dørtele-

fonanlæg. Dette betyder minimal forstyrrelse, og en glidende overgang til det nye system.

ØKONOMISKE FORDELE

Installationen af nøglesystemet er gratis for ejendommen og beboerne, da Bekey i stedet opkræver et gebyr fra samarbejdspartnere hver gang, de bruger systemet. Dette kan derfor føre til besparelser på forsikringsomkostninger og reducerede udgifter til vedligeholdelse af traditionelle låsesystemer for ejendommen.

EN

SIMPEL DAGLIGDAG

Brugen af Bekey i hverdagen betyder, at beboerne kan fokusere på det, der virkelig betyder noget, uden at skulle bekymre sig om sikkerhed og logistik. Som Michael Olsen, Ejendomsinspektør hos andelsforeningen AST, siger:

– Vi har haft Bekey siden 2019. Vi og vores beboere er glade for den fleksible varelevering samt lette adgang for hjemmeplejen. Bekey er et skridt mod den digitale ejendom.

EN SMART INVESTERING

Bekeys digitale nøglesystem er en investering i både sikkerhed og bekvemmelighed. Ved at integrere moderne teknologi i dagligdagen, tilbyder Bekey en løsning, der ikke kun beskytter hjemmet, men også forbedrer livskvaliteten. For travle familier og enkeltpersoner er Bekeys digitale nøglesystem en game-changer, der gør hverdagen mere problemfri og sikker.

• Øget sikkerhed i ejendommen med en krypteret og digital nøgle.

• Gratis installation og service af Bekey i din eksisterende dørtelefon på din ejendom.

• Usynlig montering på mindre end 10 min. af en certificeret Bekey-installatør.

Bekeys digitale nøgle er allerede installeret i hver anden opgang i Storkøbenhavn.

FÅ YDERLIGERE INFORMATION

Bekey kommer gerne ud til generalforsamlinger og bestyrelsesmøder for at fortælle nærmere om nøgleløsningen.

Vore produkter indgår som en naturlig del af gadebilledet i mange landskaber, parker og byer.

Vi samarbejder bl.a. med:

• Boligselskaber

• Kommuner

• Anlægsgartnere

• Private virksomheder og meget meget mere

Løsninger der holder

Vi er altid klar med sparring og løsningsforslag til netop din opgave. Mere end 50 års erfaring og know how.

Stål- og teknikgrossist får blåstempling af klimamål

Stål- og teknikgrossisten LemvighMüller har forpligtet sig til konkrete og målbare tiltag for at reducere sin CO2e-udledning. Initiativerne skal bidrage til at nedbremse den globale opvarmning.

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist er Lemvigh-Müller blandt de første i branchen til at få godkendt konkrete og forpligtende mål for CO2e-reduktion af Science Based Target initiative (SBTi).

Godkendelsen er netop givet, og hos virksomheden giver den et stærkt værktøj til at bidrage til at nå målene i Paris-aftalen, som de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention har indgået med det mål at begrænse den globale opvarmning.

– SBTi’s godkendelse bekræfter, at vi arbejder seriøst med klimatiltag i Lemvigh-Müller, og at vores metoder og beregninger er så gode, som de kan være på nuværende tidspunkt. Vi er godt i gang og arbejder på konkrete handlingsplaner for at nå vores godkendte klimamål. Samtidig kan vi måle på fremdrift og dokumentere, at initiativerne vil gøre en forskel. Det skaber troværdighed i forhold til vores kunder, som i stigende grad trækker på os som samarbejds- og videnspartner i bæredygtighed – særligt i forhold til klimaspørgsmål, fortæller Pernille Kiær, bæredygtighedschef i LemvighMüller.

Pernille Kiær, bæredygtighedschef i Lemvigh-Müller

FORDELE FOR KUNDER OG

SAMARBEJDSPARTNERE

Godkendelsen fra SBTi er ikke kun en blåstempling af grossistens klimatiltag, men også en fordel for kunderne.

– At arbejde med SBTi bidrager til bedre forståelse af og evne til at håndtere de risici, der er forbundet med klimaforandringerne. Det er en drivkraft for kollegaerne internt, men også i samarbejdet med vores kunder. Som fondsejet virksomhed arbejder vi gerne langsigtet sammen med kunderne og tager ansvar for omverdenen. Det gælder både på det sociale område og på klimaområdet, siger Pernille Kiær.

KONKRET REDUKTION AF UDLEDNINGER

Lemvigh-Müller har forpligtet sig til at reducere de direkte og indirekte CO2e-udledninger, de såkaldte scope 1- og 2-udledninger med 50,4 % inden 2032.

De omfatter blandt andet CO2e-udledninger fra køretøjer og bygninger.

Samtidig vil man reducere scope 3-udledninger, som er udledninger uden for virksomhedens egen kontrol. Eksempelvis fra produktion af stål og brugen af produkterne, som Lemvigh-Müller sælger. Disse vil man inden for samme periode reducere med 30 %. Værdierne er baseret på virksomhedens udledninger i 2022.

Sustainability specialist Majken Løyche, som er en del af bæredygtighedsteamet, forklarer, at udledninger i scope 3 er baseret på estimater, men derfor er det altså ikke bare et tag-selv-bord hos SBTi at sætte sine mål:

– SBTi vurderer virksomhedernes beregninger grundigt og udfordrer dem, hvis der er behov for det. Vi måtte for eksempel genberegne energitabet i strømkabler, når de er i brug hos vores kunder.

KLIMAINITIATIVER ER SAT I GANG

Lemvigh-Müller har iværksat en række initiativer for at opnå sine mål for reduktion af CO2e-udledninger. Blandt andet udskiftning af brændstofbiler til elbiler, brug af HVO 100-biodiesel i distributionen af teknikvarer og optimeret ståldistribution. Desuden har man installeret solceller og konverterer til fjernvarme, hvor det er muligt.

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme, kontor- og erhvervsbyggerier og hoteller m.m.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

HØJ KOMFORT - LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft.Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

Der skal være noget, man kan være fælles om med andre mennesker

– Vi er begyndt at tænke i boligtypologier og boformer, der er mere ressourcebevidste, også når man kigger ind i fremtiden, fortæller Christopher Carlsen og Morten Bang, stiftere af Tegnestuen Lokal.

Tegnestuen Lokal tegner sjældent noget, der er særlig stort, når det kommer til boliger.

– Sidste år var vi med i Realdanias initiativ ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, hvor vi begyndte at overveje, om der bliver bygget for meget. For giver det mening, at vi får CO2-udledningen langt ned per kvadratmeter, hvis man så bare har grønt lys til at bygge mere?, fortæller Christopher Carlsen:

– Derfor er vi begyndt at se ind i boformer, der ikke kun er for klassiske kernefamilier. Nye former for bofællesskaber og fællesskaber, hvor man kan bo centralt og trafikalt forbundet tæt på hovedstaden på én indkomst. For det er jo et problem, at folk ikke har råd til at bo i København, med mindre man bor i en klassisk familiekonstellation. Vi skal derfor begynde at tænke i andre boligtypologier, som er mere ressourcebevidste - både i etableringsfasen og i driftsfasen.

Vi kan være fælles om mere, og i stedet for at have alt i egen bolig kan nogle funktioner blive rykket ud, så man kan være sammen om det i et bolig- eller byfællesskab.

Tegnestuen Lokal har eksperimenteret med forskellige boligtypologier i de nuværende projekter: Fælledby på Amager, Sommarivabyen i Helsingør og Orangerierne på Flyvestation Værløse, fortæller Morten Bang:

Køge Kyst, Postillionen. Tegnestuen Lokal og AART Architects. Bygherre: PensionDanmark

– Hvor Fælledby er et gårdhus sammensat af tre huse og et eksperiment med at bygge biobaseret og biogent, er Sommariva et større projekt med 220 boliger i en blandet by, hvor der skabes en identitet med rødder i lokalområdet. Her har vi blandt andet

arbejdet med, hvordan vi kan skabe boliger til ældre, der flytter fra den store villa. Hvordan kan de få noget at deles om og hvordan kan vi skabe nogle af de kvaliteter, man har i en villa, bare på mindre plads?

– Noget af det, man får i de projekter vi laver, er at være sammen om noget med andre mennesker. Det skal være det attraktive. Frem for at have dit eget hus, hvor du har en masse vedligehold, som er tidskrævende og forbundet med nogle høje omkostninger. Vi prøver i stedet at skabe noget, hvor vi bor tættere og er flere til at deles om tingene.

OMTANKE FOR MILJØ OG FREMTID

Tegnstuens omtanke for ressourcer gælder både for brugen af materialer men også i relationen til omgivelserne. I husene i Fælledby er der eksperimenteret med at bygge mere naturligt og med biogene materialer. Her er taget ressourcebevidste valg i forhold til et lavere CO-aftryk, der samtidig skaber en glidende overgang til Fælledens landskab. Husene har bærende konstruktioner i træ, træfacader, halmmodulvægge og træfiberisolering. Træfacaden er inddelt i mindre partier, så man nemt kan udskifte dele af den i løbet af byggeriets levetid.

I flere af Lokals boligprojekter er de brede tagudhæng vendt tilbage.

– Vi skal bruge taget til at beskytte konstruktionen nedenunder. Det har vi fået indarbejdet i >

Af Malene K. Holm. Renderinger: Tegnestuen Lokal

Fælledby. Tegnestuen Lokal. Bygherre: PensionDanmark

- VORES ANSVAR

er den naturlige ressource

Den naturlige ressource ler er vores vigtigste materiale. Vi genetablerer vores lergrave og sørger for korte tilkørselsveje ved leveringen af vores kvalitetsler, dette er ressourceeffektivt og bæredygtigt.

Vores ansvar er også at skabe unike løsninger til gavn for håndværker og boligejer. Vores nyhed skotrendeelementet er et unikt patenteret produkt til brug ved nedfældede skotrender ved alle typer hældningstag. En 3 i 1 funktion.

• Kantlægte

• Fuglegitter (over og under kantlægte)

• Skotrendefod (kantblik)

J11 Engoberet

Gammelrød

Glans 3

Z5 Ædelengoberet

Ædelsort

Glans 18

Skotrende med færdigmonterede skotrende elementer. Klar til oplægning af tagsten.

J13v Glaseret overflade

Vulkansort

Glans 82

Jacobi Tegl har det bredeste program i modeller og farver

Du er velkommen til at få tilsendt en gratis prøvesten, hvis du går med tanker om udskiftning af dit tag.

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål, kontakt os på mail eller telefon.

- og vi garanterer 30 års garanti og kvalitet i topklasse

> Fælledby og i Orangerierne i nogen grad. Det er både funktionelt og smukkere med tage på husene. Det giver mere rumhøjde på den øverste etage og mulighed for lys fra oven, siger Morten.

FÆLLESSKABET DU KOMMER FORBI

Fællesskabet i og omkring sin bolig, handler også om at modvirke ensomhed, som synes at være en voksende tendens i Danmark.

– Når vi programmerer, tænker vi ind, hvordan får vi skabt noget, der ikke kun er et hobbykrea-rum eller en dyrkningshave, som vi har set så mange gange. Hvordan får vi skabt fællesskaber for eksempelvis de midaldrende mænd. Hvad kan de mødes og deles om? Sommarivabyen ligger tæt på skov og vand, her kan de have fælles opmagasinering og vedligehold af blandt andet kajakker. Eller et træværksted til reparation af møbler. Vi prøver at tale ind i, hvad der kan interessere beboerne og invitere dem være med til selv fylde det ud, siger Christopher Carlsen.

NÅR MAN IKKE GIDER AT TALE MED FRITZ

Når man skal bo mindre, skal de ekstra faciliteter, man er fælles om ligge der, hvor man naturligt kommer forbi på vej ud eller hjem. Ellers bliver de ikke relevante, forklarer Christopher :

– Placeringen er rigtig vigtig. Det må ikke blive en ’hvid boks’, der ligger langt væk i den ene ende af en bebyggelse, som man skal traske ned til. I flere af vores projekter, er det selve omdrejningspunktet.

– Hvis du har din daglige gang omkring de her rum og du kan se hvem der er i dem, så kan du vinke ind til de andre, og du kan selv vælge til og fra, når du har lyst til at lave noget sammen. Måske sidder Fritz i fællesrummet og har du ikke lige lyst til at snakke med ham, så kan du bare vinke og gå forbi.

FORSKYDNINGER, KROGE OG SNAKKE OVER HÆKKEN

Det kan være den lille sti, der går gennem en bebyggelse, som er vigtig for at binde boligen og fællesskabet sammen. Eller forskydningen i husenes placering, der gør at man kan kigge ud i en fælles park.

– Sommarivabyen er en bebyggelse af fire klynger med henholdsvis en stræde-side og en parkside. De har en ankomstside mod fællesskabet på den ene side af boligerne, mens den anden side af boligen vender mod parken. I ankomstsiden kan man tale med naboen over halvmuren og på den anden side kan man trække sig tilbage. Konkret betyder det en del forskydninger mellem husene, så man har mulighed for at trække sig tilbage i en krog.

– Vi binder de fire klynger sammen gennem en nabosti, der har fire fælleshuse koblet på. Her sætter vi nogle punkter i planen for, hvor man kan bevæge

sig og hvor kan man møde sin nabo i alle fælles funktioner. På samme måde har vi organiseret det aktive, man kan lave i området i flere fællesskaber, fortæller Morten og Christopher tilføjer:

– Vi vil gerne blive bedre og bedre til at finde den rigtige balance i, at man har det privatliv, man har brug for, men samtidig ikke føler sig ensom der hvor man bor. Alt det her skal man blive ved med at fintune.

SKABE 100 ÅRS LIV I ET NYT KVARTER

Et fællesskab i endnu større skala arbejder Lokal med i boligbyggeriet Positilionen i Køge Kyst. Mellem Køges bymidte og vandet. Tankerne for det nye kvarter er at skabe et byfællesskab med en masse forskellige fællesskabsgivende faciliteter, såsom værksteder, arbejdsstationer, vinterbadeklubber, isbutik, padelbane og et by- og børnekontor.

– Det er noget, vi bruger meget energi på. For alle vil gerne bo i København. Der er så mange mennesker med et ønske om at få det varierede byliv, der er her og er opstået gennem 100 år. Det liv prøver vi at få programmeret ind i andre områder. For man vil gerne kunne mærke noget liv om sig. Det er en tendens, vi vil se mere af, mener Christopher Carlsen.

Man kan sige at en del af boligen er nede i gadeplan, hvor du har adgang til en bred palette af faciliteter. Jeg synes, at det er en rigtig god ide at bruge noget af stueplan til fælles funktioner. Det giver både tryghed og trafik i gaden. Man vil jo gerne fornemme i et område, at man er omgivet af mennesker.

– Men vi prøver at tegne de her faciliteter til værksteder og andet på mindst mulig plads, for folk skal kunne betale for dem, slutter Morten Bang.

Orangerierne. Tegnestuen Lokal. Bygherre: Nordiq Group og Artha

Sommarivabyen. Tegnestuen Lokal og Holscher Nordberg. Bygherre: PensionDanmark

Find din vej til et perfekt projektflow

Projektstyringssystemer skabt af arkitekter til arkitekter Find ud af mere på milient.dk

Hvad nu hvis du kunne samle alle de vigtigste funktioner i dine projekter i ét enkelt system? Denne helt særlige idé var det, der tændte gnisten for skabelsen af Milient.

Knap 1.000 elementer lukker lyset ind i ambitiøst modulbyggeri

Vinduesproducenten Vindunor har bidraget med knap 1.000 vinduesog dørelementer til det banebrydende boligprojekt Nærheden, som Home.Earth og Scandi Byg står bag.

Ambitionen for projektet i Hedehusene er at minimere byggeriets CO2-aftryk til halvdelen af kravet i Bygningsreglementet, og blandt andet derfor faldt valget på modulbyggeri, hvilket har krævet et tæt samarbejde mellem Scandi Byg og Vindunor, som ugentligt i mere end to måneder har leveret vinduer og døre til fabrikken i Løgstør.

I Løgstør er mere end 200 træmoduler i fuld gang med at blive produceret til et nyt boligprojekt kaldet Nærheden, som ejendomsselskabet Home. Earth og modulproducenten Scandi Byg står bag. I den forbindelse har vinduesproducenten Vindunor fra Hjørring leveret 984 vinduer og terrassedøre til projektet, der kommer til at bestå af 158 boliger, og efter planen skal have et usædvanligt lavt CO2aftryk.

– Ambitionen er at opføre boligerne med så lavt et klimaaftryk som muligt. De forholdsvis nye klimakrav i bygningsreglementet lyder på, at nybyggeri af denne størrelse maksimalt må udlede 12 kg CO2ækvivalenter per kvadratmeter, og det sigter vi med Nærheden efter at halvere. Det bidrager modulbyggeri som byggeteknik og vores omfangsrige brug af træ væsentligt til, siger projekteringsleder hos Scandi Byg, Steffen Møller Barchow.

I projektet bliver der benyttet 3-lags vinduer og døre i træ/alu, og ifølge storkunde- og projekt-

direktør hos Vindunor, Jes Vejby, bidrager elementerne til energioptimering og således til at indfri ambitionerne for projektet.

– De vindues- og dørelementer, som er brugt i byggeriet, har en lav u-værdi, som er et udtryk for vinduets varmetab, og det betyder, at de har en god isoleringsevne. På den måde bidrager elementerne væsentligt til energioptimering, så unødigt energiforbrug i boligerne undgås, og det har betydning for projektets klimaaftryk efter byggeprocessens afslutning. I mellemtiden blev vi også FSC®certificeret, hvilket også understreger vores engagement i at anvende træ fra ansvarligt skovbrug og andre kontrollerede kilder, forklarer han.

EN TÆT DIALOG HAR VÆRET AFGØRENDE

Under processen har parterne været i tæt dialog, da der ugentligt har skullet leveres 30-50 vindues- og

dørelementer over en periode på mere end to måneder, så Scandi Byg har haft elementerne på det rette tidspunkt i forhold til produktionsprocessen.

– Modulerne bliver produceret indenfor i vores fabrikshaller, og der er selvsagt ikke plads til at have en masse vinduer stående. Derfor har det været alfa og omega, at vi har haft en god og tæt dialog med Vindunor, som vi har snakket sammen med flere gange om ugen i de måneder, hvor vi har fået leverancer fra dem, lyder det fra Steffen Møller Barchow, som fortsætter:

– Og når der er opstået noget uforudset, har Vindunor også været hurtige og fleksible, og det giver os mulighed for at være effektive i produktionen og undgå spildtid, hvilket ultimativt også bidrager til projektets klimamæssige ambitioner.

Efter planen starter monteringen af modulerne på byggepladsen i sommeren, mens hele byggeriet ventes at stå færdigt i foråret 2025.

FAKTA OM PROJEKTET:

Bygherre: Home.Earth

Entreprenør: Scandi Byg Vinduesleverandør: Vindunor

Størrelse: 158 boliger

Areal: 10.312 m2

OM VINDUNOR A/S

Vindunor er en nordjysk familieejet vinduesfabrik beliggende i Hjørring med mere end 140 medarbejdere.

Zenor facadeplader

Farvebestandig karakter til dit byggeri

Swisspearl Zenor er en gennemfarvet fibercementplade. Pladens farvebestandige karakter giver byggeriet en markant og ensartet overflade.

Zenor fås også med en HR-overfladebehandling, der gør facaden særligt vejrbestandig og ridsefast, og det bliver ligeledes lettere at fjerne snavs som f.eks. graffiti.

swisspearl.com

Operaparken: Det nødvendige grønne åndehul

Mellem Operaens skarpe profil og Papirøens urbane miljø er Operaparken blevet en tiltrængt oase og populært udflugtsmål, hvilket også skyldes det imponerende væksthus i centrum, som er med til at definere hele parken.

Byggeri+Arkitektur har været med foreningen

Byens Netværk på besøg på Operaparken, hvor vi blev vist rundt af Casper Borg, landskabsarkitekt i Cobe, som har arbejdet på projektet i over tre år. Han oplever en enorm interesse for projektet.

– Vi er nået dertil, hvor vi desværre må sige nej til rundvisninger, da mange gerne vil høre mere om projektet. Men det er skønt at fornemme folks begejstring, ligesom vi får henvendelser fra bygherrer, der gerne vil have noget tilsvarende, hvilket naturligvis ikke er ligetil, smiler Casper Borg og uddyber:

– Jeg har ikke før været på et projekt af denne kaliber og med dette ambitionsniveau, hvor man på samme måde sat alle sejl til for at komme godt i mål. Der er således vandslanger for hver 30 cm til afvanding, ligesom størrelsen af træerne er med til at sikre, at parken fungerer fra dag 1.

Der er på Operaparken blevet plantet 628 træer, 80.000 stauder og 40.000 løg, i alt 223 forskellige arter, og det er en enorm forandring, området har gennemgået fra en vindblæst åben plads med 20 lindetræer til en romantisk have opbygget i flere niveauer. Casper Borg fortæller, at man har bestræbt sig på at skabe en typografi og beplantning som en kulisse, hvor fem forskellige karakterlandskaber forbindes med markante signaturtræer. Operaparken er således opdelt i en nordamerikansk-, en dansk-, en orientalsk-, en nordisk skov og en engelsk have, hvor man har indtænkt farvers skiften i løbet af året.

Operaparkens terræn varierer fra 30 cm til ca. 3 meter ovenpå dækket, og al grusbelægning og plantebede er permeabel, hvor der er fald på dæk til to vandreservoirer mod nord, som anvendes til vanding af parken.

RUMLIGHEDER OG SMÅ VERDENER

– Vi har været bevidste om at skabe et byrum for et helt andet klientel her ved Operaen end andre steder i København, som Kongens Have eller Islands

Brygge, hvor der er en pulserende byrumsstemning med høj aktivitet og lydniveau. Derfor har vi taget visse designvalg for at bryde med de store grupper og i stedet skabe rumligheder og små verdener, hvor der er plads til ro og fordybelse.

I den nordamerikanske skov er der således etableret en ”skovsø”, hvor vandryp fra en mast falder ned i vandspejlet. Her er tanken at skabe et rum til ro og fordybelse, hvor man kan betragte ringene i vandet, selvom Casper Borg påpeger, at skovsøen også er set anvendt til mindre meditative aktiviteter, eksempelvis når børn om vinteren kaster sten på isen.

– Når vi skaber de her mange små rum i parken, så er det vigtigt, der altid er steder at finde læ – at parken ikke opleves vindblæst. I det hele taget er der mange Gehl-tanker, som vi har efterfulgt, såsom at have noget i ryggen og fleksible siddemuligheder. Som gammelt cykelbud leder man altid efter gode opholdssteder i byen, og det er ofte de samme pletter, vi tiltrækkes af.

SANSELIGHED OG SIGTELINJER

For Cobe startede hele projektet med at få placeret det karakterfulde væksthus rigtigt, da det kan ses overalt og giver orientering i parken.

– Væksthusets organiske former fortsætter videre ud i belægningen og er med til at definere parken. Det er et vigtigt greb, ligesom vi samtidig bibeholder mange vigtige sigtelinjer, hvilket giver en intuitiv wayfinding med et logisk forløb. I det hele taget er der rigtig mange bestræbelser på at regulere folks adfærd, hvor vi f.eks. har lagt trædesten mellem de små rum i parken, så folk automatisk følger den sti fremfor at gå i beplantningen. Vi bruger også belysningen på samme måde til at skabe tryghed, ligesom den underbygger orienteringen, fortæller Casper Borg, som kan fortælle, at parken har ca. 4 km valsede stålkanter på stierne, hvor hvert enkelt profil er detaljeret for at skabe et kontrolleret, varierende og organisk formsprog, der er bygbart og som danner rammerne for det grønne. Djævelen ligger i sandhed i detaljen, og her har landskabsarkitekterne haft mulighed for at gå all-in.

Parken er opført af Operaparkfonden ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos: Francisco Tirado og Cobe

Forzes A/S tager endnu et kvantespring på akustiske loftsløsninger med HERADESIGN® Alpha+, der er en træuldsloftsplade med pålimet akustikregulerende filt. Den erstatter træbetonplader med isolering og gør genanvendelse lettere.

Træuldslofter vinder stigende popularitet i både private og erhvervsmæssige omgivelser, fordi deres evne til at absorbere og reflektere lyd effektivt skaber et behageligt og produktivt akustisk miljø, hvilket er afgørende for optimal koncentration, læring og velvære.

Akustikvirksomheden Forzes lancerer nu en optimeret version af træuldsloftet Heradesign. Den har fået det udvidede navn HERADESIGN Alpha+, og er ifølge administrere nde direktør hos Forzes A/S den perfekte kombination af akustisk ydeevne, ansvarlighed og æstetik.

– HERADESIGN Alpha+ er vores velkendte træuldsloft, men som noget nyt fås det nu med pålimet akustikregulerende filtdug. Det er en specialdesignet, lyddæmpende filtdug, der øger den akustiske effekt, og kunderne slipper derved for de traditionelle træbetonplader med isolering ved installation. Det er en alt-i-en-løsning og et paradigmeskifte inden for akustisklofter, siger Carsten Rønberg, adm. direktør hos Forzes A/S.

DE FØRSTE ORDRE ER ALLEREDE I BOGEN

HERADESIGN Alpha+ er ligesom sin forgænger lavet af naturlige materialer i form af magnesit og

HERADESIGN Alpha+ er vores velkendte træuldsloft, men som noget nyt fås det nu med pålimet akustikregulerende filtdug, fortæller adm. dir. Carsten Rønberg. Foto: Szymon Polanski

træspåner. Det begrænser svind og gør træbetonpladerne til et CO2-besparende valg til loftet.

– Ved at udelukke cement bliver CO2-udledningen reduceret. Derudover er vores nyeste skud på stammen fremstillet af 35 % genanvendt materiale og har en EPD-certificering. Disse parametre gør loftspladen til et attraktivt valg for ansvarlige kunder, fortæller Carsten Rønberg.

Han uddyber:

– Fordi vi har at gøre med en – fra fabrikken – pålimet akustikfilt, eliminerer vi behovet for træbetonpladerne med de tykkere pålimede mineraluldsplader. Vi letter på den måde arbejdet med pladerne, og fordi pladerne ikke skal pindes op, sparer de udførende en arbejdsgang. Samtidig frigiver vi plads på byggepladsen såvel som under panelerne. Og når lofterne engang skal nedtages, er der langt mindre affald, der skal håndteres. Det er win win for alle set fra vores stol.

GODKENDT OG CERTIFICERET EFTER ALLE KUNSTENS REGLER

Træpanelerne fra Forzes er fremstillet i samme holdbare materialer som altid. Kunderne kan derfor nøjes med at akklimatisere pladerne i syv døgn og uden at de skal pindes op.

Materialesammensætningen sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse. Derudover er HERADESIGN Alpha+ brandgodkendt.

– Den oprindelige Heradesign er en alsidig løsning. Vores Alpha+-version med pålimet filt, er jeg overbevist om bliver mindst lige så anvendelig i en lang række projekter. Udover de mange muligheder inden for design, kantløsninger og skjult montage, har panelerne taget et ryk opad med sine tidsbesparende såvel som ansvarlige parametre, runder Carsten Rønberg af.

ELEGANT UDTRYK MED GOD AKUSTIK

Ecophon Fade Duo Smooth er en akustikpudsløsning af høj kvalitet, der absorberer uønsket rumklang. Påføres bagvedliggende mineraluldsboards, og giver med sine yderst absorberende egenskaber mulighed for optimal akustisk kontrol i små og store miljøer.

Det fleksible akustikpudssystem, uden synlige samlinger, er et diskret alternativ til traditionelle akustikløsninger.

Fade Duo Smooth har et æstetisk og stilrent resultat.

● Akustikloft uden synlige samlinger

● Nem montage

● Kan repareres

● Mulighed for farve efter ønske

Anvendelsesområder omfatter alt lige fra store erhvervslokaler til små dagligstuer, restauranter, showrooms, gallerier, skoler, mv.

Scan koden og læs mere om Ecophon Fade Duo

Børsens brand viste, at kulturarven betyder noget for danskerne

Institutleder og arkitekt Arne Høi fra Det Kongelige Akademi peger på, at Børsens brand illustrerer, at det byggede miljø har stor betydning i dagligdagen – og opfordrer til en øget diskussion om bevaringsværdige bygninger.

Arne Høi var som titusinder af andre københavnere undervejs gennem morgenmylderet den 16. april, da en røgsøjle over hovedstaden afslørede, at dagen ville skrive sig ind i den moderne københavnerhistorie som en af de mere dystre; Børsen brændte.

Den 61-årige institutleder på Det Kongelige Akademis Institut for Bygningskunst og Kultur var lige så rystet som de fleste andre. Men for Arne Høi var branden også en bekræftelse af, at den byggede kulturarv har stor betydning. Selv hos folk, der ikke skænker byens samlede masse af mursten de store tanker i hverdagen.

– Folk stoppede på gaden. Nogle sagde ‚Det er Børsen‘, men ellers var der andagtsfuldt stille. Den dag var jeg ikke tvivl om, hvor meget kulturarven betyder for mange mennesker, siger han.

Børsens

– Efterfølgende har jeg også hørt folk sige, at de glædede sig over Børsen, hver gang de kørte forbi. Det betyder sandsynligvis også, at de har glædet sig over Slotskirken, husene på Gl. Strand og andre bygninger.

HÅRDHÆNDEDE OMBYGNINGER

Arne Høi har beskæftiget sig med den byggede kulturarv, siden han i marts 1990 blev uddannet som arkitekt fra Afdelingen for Restaurering, Byog Bygningspleje på Arkitektskolen i Aarhus.

– Branden er naturligvis tragisk, men fagligt er den også interessant, for den rejser en stribe spørgsmål om, hvorvidt vi kan og vil rekonstruere, og hvordan man skal gribe en rekonstruktion an, siger han. For selv om Børsen i københavnerbevidstheden står som et værk fra Christian IV‘s tid, er fortællingen om, hvordan den gennemgik hårdhændede restaureringer og ombygninger i slutningen af 1800-tallet blevet endnu mere velkendt efter branden. Og faktisk var den renovering, var i fuld gang, da bygningen brændte, i gang med at justere facadens udtryk, så det kom nærmere den originale renæssancebygning.

Af Tim Panduro

Arne Høi er institutleder på Det Kongelige Akademi Foto: Karen Rosetzsky

brand ramte dybt ned i danskernes bevidsthed. Foto: Maya Schuster

Diskussionen om, hvad man skal stille op i en restaureringsproces, er næsten 200 år gammel. Den franske kunsthistoriker Viollet-le-Duc slog til lyd for at tilbageføre bygninger i en forbedret og forfinet form, selv om de aldrig havde eksisteret med det udtryk, de endte på. På den anden side stod briten John Ruskin, der kaldte den form for renovering ‚den mest totale ødelæggelse, der kan overgå en bygning.‘ Bygninger skulle afspejle skiftende tider, og når de nåede vejs ende, måtte de gå i ruin eller fjernes.

I Danmark blussede den for alvor op, da Frederiksborg Slot i Hillerød brændte i december 1859. Kunsthistorikeren N.L. Høyen slog ifølge Mette Bligaaards bog ‚Frederiksborgs Genrejsning‘ på, at ruinen burde forblive en ruin, men arkitekten Ferdinand Meldahl vandt i allerhøjeste grad diskussionen og genopførte slottet som en ‚forbedring‘ af Christian IV‘s original. I samme ånd som Børsen blev ‚forbedret‘ i samme periode – og i øvrigt en genopførelse som Meldahl fik mange hug for senere i livet.

– I debatten efter Børsens brand kan vi stadig se, at man diskuterer, hvad det oprindelige er, hvad der er lagt til bygningen og om man kan skabe noget nyt, siger Arne Høi, der kalder restaurering ‚en holdsport‘, fordi den gode restaurering er et samspil mellem blandt andet rådgiver, myndigheder, bygherre og håndværkere.

– Spørgsmålet er, hvordan man kan sikre, at en fredet bygning fremstår som et troværdigt udsagn efter restaurering og at den har den nødvendige autenticitet. Netop Børsen er umådeligt veldokumenteret, blandt andet efter den seneste og igangværende restaurering, hvor bygningens facader er blevet grundigt opmålt og hvor der er fortaget bygningsarkælogiske undersøgelser. Her har man

Børsen har gennem århundreder præget København og Slotsholmen. På tuschtegningen af en ukendt kunstner, er resultatet af en anden brand i området synlig i forgrunden. Tegningen er sandsynligvis fra mellem 1794 og 1813. Foto: Nationalmuseet

et rigtigt godt grundlag for en troværdig rekonstruktion, hvor man ikke skal ”digte”. Men man kan for eksempel forestille sig en fredet bindingsværksgård, hvor fredningsværdierne knytter sig en kontinuerlige udvikling med slid og patina. Her vil det ikke nødvendigvis give mening at opretholde en fredning, hvis bygningen brænder ned og skal genskabes fra bunden.

I 1964 blev der vedtaget principper for restaureringer ved et internationalt møde for restaureringseksperter. Det førte til Veneziacharteret, der blandt andet beskriver restaurering som en videnskabelig disciplin. Charteret lægger vægt på autenticitet, og på, at der forud for og under en restaurering skal udføres arkæologiske og historiske undersøgelser.

På Institut for Bygningskunst og Kultur, hvor Arne Høi er leder, er der da også vægt på undervisning i opmåling og stort fokus på værk og stedsanalyse som grundlag for projekterne.

– Alle rekonstruktioner skal være dokumenterede. Hvis ikke, er der ikke længere tale om en restaurering, men om gætteri, konstaterer han.

NYE BEVARINGSVÆRDIER

Børsen var, da bygningen brændte, omdrejningspunkt for et projekt, der handlede om at bevare og styrke bygningen. Den var blandt de omkring 7.000 bygninger, der er udpeget som fredede og forvaltes af af Slots- og Kulturstyrelsen, fordi man vurderer at de har national værdi.

– Det er 0,2 % af den samlede bygningsmasse, og dem passer vi generelt godt på, siger han og peger i stedet på en anden udfordring; de bevaringsværdige bygninger, som udpeges fordi de har lokal værdi og det er kommunerne, der udpeger dem –og ikke mindst de bygninger, der burde have været bevaringsvurderede, men ikke er blevet det. Her mangler en diskussion, mener han.

– Den type bygninger er kommunernes ansvar, og der er stor forskel på, hvordan tilgangen er. Undersøgelsen ‚Tendenser i kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger‘ som jeg lavede for Realdania for i 2020, viser blandt andet, at

selvom halvdelen af kommunerne arbejder aktivt med udpegning af bevaringsværdige bygninger, er det kun 11 procent, der har sat penge af til det. I København arbejder man stadig med 30 år gamle bevaringsvurderinger, selv om vores opfattelse af bygningsværdier kan have ændret sig.

En særlig udfordring er, at man reelt ikke ved, hvor mange bevaringsværdige bygninger, Danmark har. Det centrale register over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) omfatter ca. 120.000 bevaringsværdige bygninger, mens Slotsog Kulturstyrelsen ifølge Arne Høi vurderer, at der er mellem 3- og 400.000. Arbejdet med at udpege de bevaringsværdige bygninger går tilbage til 1990´erne, hvor man kun vurderede bygninger opført før 1940.

– I dag har vi et andet syn på hvad der er bevaringsværdigt, som også omfatter efterkrigstidens byggerier og frem. Dette bør naturligvis også afspejle sig i kommunernes arbejde, og derfor er det bekymrende at cirka halvdelen af kommunerne ikke arbejder aktivt med at udpege eller revurdere bevaringsværdige bygninger, siger Arne Høi.

– Selv bygninger, der ikke er udpeget, kan have en bevaringsværdi. Det oplever vi gang på gang, når bygninger bliver revet ned. De betyder noget i et lokalområde. De seneste år er der også kommet en undertekst af, at bygninger i sig selv er værd at bevare i en ressourcesammenhæng. Så vi ser, klimadagsordenen får et kulturarvsaspekt.

Børsen var under renovering, da den brændte – blandt andet var facaden ved at blive ført tilbage til et mere originalt udtryk og var ved at blive udstyret med nyhuggede sandstensskulpturer. Foto: Arne Høi

Frederiksborg Slot. Foto: Tim Panduro

Du skal ikke ad Pommern til efter gulvplanker af tætveddet fyr – vi henter det i Sverige

Södra har leveret gulvet til det fredede og nyrenoverede Retten i Aarhus. Træet stammer fra nordsvensk tætveddet fyr, der er noget af det mest holdbare med sin store andel af kernetræ. Mønstret viser, hvordan bogreolerne stod, da bygningen i sin tid blev bygget som statsbibliotek.

Södra har været med til at renovere flere fredede bygninger. Senest er det Retten i Aarhus, der er blevet opdateret til dette årtusinde, og det æstetiske og nænsomme arbejde er blevet belønnet med Renoverprisen 2022.

TÆTVEDDET FYRRETRÆ FRA NORDSVERIGE

Södra har leveret det smukke trægulv, der erstatter det oprindelige gulv fra 1902. Dengang brugte man pommersk fyr, som er træ fra Østersøregionen, fordi det var det træ, man havde lettest adgang til, når det skulle være stærkt og tætveddet.

– Pommersk fyr er kendt for sin styrke, store holdbarhed, høje pris, og at det er nærmest umuligt at opdrive. Men i dag, hvor transporten ikke er et problem, kan du få fyrretræ med præcis de samme egenskaber fra andre steder. Vi henter vores i Nordsverige, hvor det barske klima sikrer den langsomme vækst, der gør træet ekstra tætveddet. Det giver en høj andel af kerneved, altså den bedste del af træet, som vi og kunden var ude efter til projektet - og vi i øvrigt også har brugt til flere andre renoveringer i fredede bygninger, fortæller Bjarke Jansen fra Södra.

GOD RÅDGIVNING KAN SES PÅ BUDGETTET

OG TIDSPLANEN

Når man har med fredede bygninger at gøre, så skal de nye materialer være så tæt på originalen som muligt. I Retten i Aarhus skulle gulvbrædderne være 22 x 115 mm og 30 x 115 mm, som ikke er standardmål. Specialproduktionen og leveringen ville ikke være et problem, men det ville betyde noget for prisen og leveringstiden.

– Det er klart, at gulvbrædder i standardmål er billigere end specialproduktioner, og derfor foreslog jeg et alternativ, der var få millimeter fra originalen, og det blev løsningen. Jeg kunne godt bare have taget imod ordren, men god rådgivning handler nu engang også om, hvad kunden er bedst tjent med, fortæller Bjarke Jansen.

Længden på gulvbrædderne skulle også være specifik, for der skulle bruges en hel del brædder på 80 cm for at kunne lægge gulvet i det særlige mønster. Derfor blev det en leverance med længder, der var delelige med 80.

– I ethvert projekt gælder det om at minimere spild, så jeg fandt hurtigt ud af, hvad vi havde på lager af længder, hvor regnestykket gik bedst muligt op. Hvis der for eksempel blot er 60 cm spild

per bræt, så løber det altså op i rigtig mange penge for ingenting, fortæller Bjarke Jansen.

EN

MINDRE SPECIALPRODUKTION FOR AT SKJULE SPORENE

Selvom der blev leveret en standardløsning, var der også brug for en mindre specialproduktion, som der ofte er ved renoveringer i fredede bygninger. Her var problemet, at du enkelte steder kunne se afspændingssporene på bagsiden af gulvbrædderne igennem de gamle varmeriste, og det ville afsløre, at det var moderne gulve, der var blevet lagt. Det blev opdaget midt i processen, og så skulle der handles hurtigt.

– De eksisterende gulvbrædder var ikke lavet med afspændingsspor. Derfor måtte vi tænke alternativer og lynhurtigt få specialproduceret brædder uden spor, der så blev lagt der, hvor du kan kigge op, fortæller Bjarke Jansen.

I dag står Retten i Aarhus knivskarpt, energioptimeret og klar til de næste mange hundrede år. For Södra har det været endnu et spændende projekt med at videreføre historiens vingesus – og der er gjort mange gode erfaringer til de næste renoveringer i fredede bygninger.

Jeg prøver altid at minimere spild. Hvis der er for meget spild per bræt, i et projekt som dette, så bliver det hurtigt mange penge for kunden, siger Bjarke Jansen.

Bygherre: Bygningsstyrelsen

Arkitekt: H+ARKITEKTER og Rønnow Arkitekter

Entreprenør: Enemærke & Petersen

Tømmerhandel: Davidsen, Grindsted

BORACOL® PASSER PÅ VÆRDIERNE

Beskyttelse fra første penselstrøg!

BORACOL® er mere end 20 års erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

BEMÆRK

Ingen registrering for at købe BORACOL®

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033.

Brandbeskyttelse af kulturarvenuden brug af vand

Bevaringsværdige bygninger fortjener den bedste brandbeskyttelse. Inergen er det mest skånsomme brandslukningssystem til historiske bygninger – som virker – tilmed uden følgeskader.

Når bevaringsværdige bygninger og kulturskatte brænder, går en del af den fælles fortælling tabt. En fortælling, som er vigtig – og som bidrager til forståelsen af den verden, der har været – og som danner grundlag for den verden, vi lever i. Derfor skal man blive endnu bedre til at sikre bevaringsværdige bygninger – og når skaden sker slukke branden på den mest skånsomme måde.

EFFEKTIV BRANDSLUKNING UDEN

BRUG AF VAND

De typiske brandslukningsmetoder med vand eller skum forårsager ofte omfattende og uoprettelige vandskader. Men sådan behøver det ikke at være. Ved at bruge et Inergen slukningsanlæg, kan man undgå brug af både vand - og kemikalier og dermed undgå vandskader.

Et Inergen slukningsanlæg sænker ilt-procenten med Inergen (en luftblanding uden ilt) i det rum, hvor branden er opstået. Dermed går branden hurtigt ud – helt uden brug af vand, hvilket gør denne slukningsmetode ideel til bevaringsværdige bygninger.

BRANDSLUKNING UDEN FØLGESKADER

Mens traditionelle brandslukningsmetoder som vand og skum kan ødelægge både inventar og bygning, bevarer et Inergen anlæg de historiske værdier intakte.

OGSÅ EFFEKTIV I SKJULTE OG SVÆRT

TILGÆNGELIGE HULRUM

Mange gamle bygninger har flere hulrum og etageadskillelser, hvor traditionelle brandslukningsmidler måske ikke når effektivt ind. Inergen er særdeles effektivt til at slukke brand i disse vanskeligt tilgængelige områder, hvilket yderligere sikrer en omfattende beskyttelse af hele bygningen.

BYGNINGENS ÆSTETIK OG HISTORISKE

INTEGRITET BEVARES

Et Inergen slukningsanlæg kan installeres, så bygningens æstetik og historiske integritet bevares. Trykflaskerne med Inergen kan placeres langt væk fra det beskyttede område og rørføringen kan nemt gemmes væk. Dyserne kan skjules, så de ikke er synlige, hvilket sikrer, at bygningens oprindelige fremtoning forbliver uberørt.

”VI KAN

MINIMERE

RISIKOEN FOR, AT HISTORISKE DETALJER GÅR TABT I TILFÆLDE AF EN BRAND”

Lars Lerche, specialist inden for brandsikring af bevaringsværdige bygninger, siger:

– Hos Fire Eater er vi dedikerede til at beskytte vores kulturarv. Vi ved, at bevaringsværdige bygninger kræver en unik tilgang til brandsikring. Vores erfaring med Inergen anlæg gør os i stand til at tilbyde en løsning, der ikke kun er effektiv, men også skånsom overfor de historiske værdier, som disse bygninger repræsenterer. Med Inergen kan vi minimere risikoen for, at historiske detaljer går tabt i tilfælde af en brand. Dette gør Inergen til det ideelle valg for enhver, der ønsker at bevare fortidens skatte for fremtiden.

TAL MED EN EKSPERT INDENFOR BRANDSLUKNINGSANLÆG TIL BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Fire Eater A/S har specialiseret sig bl.a. i brandslukningsanlæg i bevaringsværdige bygninger. Ekspertteamet i Fire Eater arbejder tæt sammen med ejere og forvaltere af bevaringsværdige bygninger over hele verden for at udvikle skræddersyede løsninger, der opfylder de unikke behov for hver enkelt opgave.

De har omfattende erfaring med at beskytte historiske og kulturelt vigtige bygninger over hele verden mod brand og ved, hvor afgørende det er at bevare disse uvurderlige skatte for fremtidige generationer.

Yderligere information finder du på Fire Eater’s hjemmeside.

Vi dækker dansk arkitektur

Læs nye portrætter af arkitekter og designere via vores nyhedsbrev

En skræddersyet løsning til din situation?

Ring for rådgivning

Tel: +45 51644144

BUILDING A SOLID FUTURE BETON ER BÆREDYGTIGT

Flere veje til at reducere beton i projekterne

Beton er ikke ’one size fits all’ og Thomas Nielsen, adm. dir. i PELCON savner fokus på at spare på beton i stedet for helt at undgå den. For vi kan reducere en hel del ved at optimere på beton, konstruktioner og recepter.

Når man skal diskutere, hvilke materialer man vil anvende i et byggeri i dag, er det relevant at lede efter et alternativ til beton. For fremstillingen af cement til beton bidrager med mange kilo CO2 til et byggeri. Alligevel vil beton i fremtiden stadig være det mest anvendte bygningsmateriale i verden, ifølge Thomas Nielsen, administrerende direktør i PELCON, der både er akkrediteret betonlaboratorium, rådgiver og med i udviklingen af beton.

– Byggebranchen har længe kigget efter alternativer til beton, herunder især træ til konstruktioner, hvilket også er lykkedes indimellem. Jeg ville dog ønske, at der havde været mere fokus på at spare på betonen, fremfor at erstatte med andre materialer.

TRE TRIN TIL MINDRE BETON

– Først og fremmest kan man spare ved at optimere på konstruktionerne. Det betyder, at vi skal være mere grundige, vi skal give os tid til at beregne og optimere den måde, vi bruger beton på, fortæller Thomas Nielsen.

Dernæst skal man bruge mindre cement og det kan man bl.a. ved at optimere på udførelsen i hvert enkelt byggeprojekt i stedet for at overdimensionere beton og armering, siger han:

– Vi skal optimere og forbedre betonrecepterne. Betonrecepterne skal tilpasses projekter og formål, især med fokus på at anvende mindre cement uden at gå på kompromis med styrke og holdbarhed.

Det tredje er at erstatte en del af den traditionelle portlandcement med andre typer bindere, som f.eks. kalcineret ler, flyveaske eller slagge, der alle har lavere CO2-aftryk end portlandcement. Denne ændring er i fuld gang, og på få år er kompositcement blevet almindeligt i standardbetonerne.

– Der er anvendt beton med Futurecem i en lang række byggerier de seneste år. Futurecem er fremstillet med kalcineret ler. Ler har vi masser af i jorden og det kalcineres ved en lavere temperatur end traditionel cement, men har næsten samme egenskaber. Flyveaske har i mange år været anvendt i beton som et supplement til cement. Flyveaske er et affaldsprodukt fra kulfyrede kraftværker og har som sådan et lavt CO2-aftryk, men gode egenskaber i beton, fortæller Thomas Nielsen:

– Lige nu er den nye danske betonnorm i høring. I høringsudgaven er der som noget nyt medtaget anvendelse af slagge fra stålproduktion som et alternativ og supplement til traditionel cement. Slaggen har ligesom flyveaske i minimalt CO2-aftryk.

SLANKE KONSTRUKTIONERNE

Om 100 år vil beton stadig være det mest anvendte byggemateriale i verden, mener PELCONs direktør, for der skal fortsat bygges metroer og store broer, ligesom stort set alt fundering sker med pæle eller fundamenter af beton.

– Et træhus er nødt til at være forankret til undergrunden eller at stå på et betonfundament, ellers >

Af Malene K. Holm

Fremtidens gårdhave. BOGL. Foto: Mikkel Eye

PREFA ALUMINIUM

FREMTIDENS MATERIALE

TEKNISKE DATA – TAG- OG VÆG ROMBE 44 × 44

Materiale båndlakeret aluminium, 0,7 mm tykt

Standardoverflade stucco

Mål 437×437 mm i opsat flade (5,2 stk./m²)

Vægt ca. 2,6 kg/m²

Tagets minimumshældning

12° (ca. 21 %): ved en spærlængde op til 7 m

14° (ca. 25 %): ved en spærlængde fra 7 til 12 m

16° (ca. 29 %): ved en spærlængde på over 12 m

Underkonstruktion og skillelag*

På fuld forskalling (mindst 24 mm); fra en snenormallast på 3,25 kN/m² eller i terrænkategorier 0, I eller II skal der opsættes et bitumenskillelag under en opsætning på fuld forskalling.

Grundlæggende fastgørelse direkte, 4 PREFA rillesøm per tag- og vægrombe 44×44 (dvs. 20 PREFA rillesøm per m²)

* Overhold nationale standarder og fagregler.

> blæser det væk. I de fleste træbyggerier er etagedæk også fortsat af beton, da beton er fremragende til at tage trinlyd og har store fordele, f.eks. i forhold til brand. Vil man klare sig helt uden beton i en bygning, får man en række nye udfordringer, der skal løses.

– Det vi skal er at optimere betonkonstruktionerne og gøre dem slankere og tyndere. Ikke bare sige ’one size fits all’, men designe dem præcist til opgaven og lasterne. Ja, det vil være lidt dyrere, men det går ikke at lave lige tykke vægge og dæk, samt helt ens fundamenter, hvis vi skal nedbringe CO2aftrykket, siger Thomas Nielsen.

I forhold til standardbetoner på markedet vil man kunne spare 10-30 % cement ved at optimere til det enkelte projekt.

– Vi har ofte set, at man anvender relativ meget cement og beton med høj styrke for at opnå hurtig modenhed og tidlig styrke, så man kan komme hurtigt videre med byggeriet, dette både i betonelementer og i in situ-konstruktioner. Men man skal tænke på, at konstruktionerne først belastes fuldt, og derved behøver sin fulde styrke, efter 50 eller 100 dage –eller endnu længere tid. Jeg tror på, at der vil kunne

spares rigtig meget cement ved at overveje, hvornår betonen skal have sin fulde styrke.

MERE

GENANVENDT BETON

Det er ikke kun cementen, man skal kigge på. De naturlige tilslag, som sand og sten, der også indgår i beton, bliver sværere og sværere at skaffe, da der bliver færre og færre grusgrave, især på Sjælland. En oplagt mulighed er er at genanvende beton fra nedrivninger. PELCON har de seneste år deltaget i en lang række projekter med beton med tilslag af knust beton, alle med gode resultater, både med hensyn til kvalitet, egenskaber, holdbarhed, optimering af recepter – og ved at genanvendt knust beton anvendes til nye konstruktioner i stedet for opfyld eller deponi.

– I dag genanvender vi alt for lidt af den gamle beton, ca. 4% men branchens fokus er ved at blive

ændret og genanvendelse af knust beton i ny beton er lige så stille ved at komme med. PELCON har det sidste 1½ års tid deltaget i et MUDP-projekt, et udviklingsprojekt under Miljøstyrelsen, vedrørende udvikling af teknologi til 100 % reel genanvendelse af knust beton i ny cement og beton. Vi er cirka halvt gennem forløbet og de foreløbige resultater ser lovende ud, slutter Thomas Nielsen.

PELCON-PROJEKTER MED BETON MED GENANVENDT TILSLAG

Sydhavns Genbrugscenter er lavet i beton med 100 % genanvendt tilslag af knust beton fra en skorsten på Amagerværket og TT-elementer. Opført af Københavns Kommune og Amager Ressourcecenter, ARC. Projektet blev i 2019 tildelt Bæredygtig Beton Prisen.

Nyt Høje Taastrup Rådhus er bygget på et fundament af beton med genanvendt tilslag fra beton fra nedrevne boligblokke i Høje Taastrup. Projektet var et samarbejde mellem Unicon, Høje Taastrup Kommune, KAB og entreprenøren CASA.

Fremtidens Gårdhave vandt Betoninnovationsprisen 2023. Alle belægninger og konstruktioner er udført med beton med genanvendt tilslag. Desuden blev der brugt genanvendte materialer fra Københavns Kommunes Materialedepot. Projektet var et amarbejde mellem BOGL, Lendager, WSP, MøllerLøkkegaard A/S, Unicon, PELCON, Junckerhaven, Polyplan Ingenieurgesellschaft mbH, Københavns Kommune, HOFOR og beboerne i boligforeningen.

Sydhavns Genbrugscenter. Foto: Troels Heien

Sydhavns Genbrugscenter. Foto: Troels Heien

På rette vej...

Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.

– mod mere bæredygtighed

Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.

–

mod kompetent vejledning

Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.

New Yorker-betongulve er blevet populære

Polerede betongulve er eftertragtede og giver indretningen en rå stil. AKN-Gulvtech tilbyder miljøvenlige løsninger til polering og behandling af både nye og ældre betongulve.

De rå betongulve er kendt fra New Yorker-indretning og har med deres industrielle look inspireret indretningen verden over. De smukke gulve har også fundet vej til danske hjem, kontorer, virksomheder og institutioner.

Andreas Kellebjerg Nielsen er gulvlægger og indehaver af AKN-Gulvtech i Aarup på Fyn. Her har man bemærket en øget interesse for de polerede betongulve både i nybyggeri og i renoverede ældre bygninger.

– Et poleret betongulv kan føles silkeblødt, og har det et look, som mange godt kan lide, forklarer han.

GEMTE BETONGULVE FÅR NYT LIV

Skjult under tæpperne har flere boliger og kontorer betongulve eller anden gulvbelægning, som blot venter på at blive slebet, poleret og forseglet. Behandlingen giver gulvene nyt liv med en rå udstråling og stor slidstyrke. Nogle af gulvene kan have være dækket til i rigtig mange år. For nylig har Andreas Kellebjerg Nielsen behandlet et betongulv fra 1960, der var gemt under fuldlimede tæpper.

I industrihaller eller kontorbygninger kan man også finde gamle betongulve, som kan blive utrolig flotte.

KENDT FRA YOUTUBE

Interessen for New Yorker-betongulve fik et ekstra skub, da den populære journalist Thomas Uhrskov viste, hvordan han sleb og polerede betongulvet i sit nybyggede sommerhus.

– Vi får flere og flere forespørgsler fra private boligejere, der har set det på YouTube og vil høre om mulighederne for behandling af betongulve, fortæller Andreas Kellebjerg Nielsen.

Prisen for et poleret betongulv afhænger af gulvets tilstand og krav til glans. AKN-Gulvtech giver individuelle tilbud.

LAVE VOC-TAL

Virksomhed har omtanke for miljøet og bruger produkter med lave VOC tal og lever op til alle de krav, der bliver stillet til DGNB certificering. AKN-Gulvtech afrunder en behandling med en beton sealer fra Ecobeton Danmark, der beskytter overfladen og gør den modstandsdygtig overfor mekanisk påvirkning og hård trafik.

Sealeren er uden opløsningsmidler, kun med en svag lugt og med lav VOC. Den stopper indtrængen af olier og forureningsmidler og gør overfladen meget modstandsdygtig overfor mekanisk påvirkning og hård trafik. Den forlænger overfladens holdbarhed.

OM AKN-GULVTECH

AKN-Gulvtech er landsdækkende og tilbyder både renovering af gulve og lægning af nye gulve i store som små projekter. Inden for:

• Epoxy gulv

• Flydespartel/tyndpuds gulve

• Industri gulv

• Polyurethan gulv

• Slibning og polering af betongulv

• Forsegling og imprægnering af betongulv

Æstetiske facader med tegl

Et naturmateriale med lang levetid, som giver et flot udtryk.

Fremtidens byggeri: Danmarks første facade af genanvendt plast

Danmark står på tærsklen til en banebrydende innovation inden for byggeriet. Et etagebyggeri i Københavnsområdet planlægger at anvende en facade fremstillet af 100 % genanvendt PVC-plast.

Fotos: Pretty Plastic

Projektet repræsenterer en signifikant ændring i anvendelsen af materialer i byggebranchen og kan potentielt etablere nye standarder for mere miljøvenligt byggeri.

Den innovative løsning benytter hårdt PVC-affald, som typisk genereres på byggepladser, og omdanner dette affald til nye, holdbare facadefliser. Disse fliser fremviser imponerende egenskaber såsom høj brandresistens, vejrbestandighed og UV-beskyttelse, og de kan designes til at have høj æstetisk værdi.

I 2023 blev disse fliser præsenteret i Plastpavillonen under UIA Verdenskongressen for Arkitekter, hvilket skabte en ideel platform for at fremvise potentialet i genanvendt PVC. Facadefliserne er udviklet af det hollandske firma Pretty Plastic, kendt for deres evne til at transformere PVC-affald til højkvalitetsbyggematerialer med unikke teksturer og farver, der gør hver flise særlig.

PVC-plast er den mest anvendte plasttype i byggeriet og indsamles allerede gennem WUPPI, som

er PVC-branchens indsamlingsordning siden 1997. WUPPI samarbejder med miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S om indsamling, sortering og oparbejdning af affaldet. Den genanvendte plast bruges indenfor Europa til bl.a. rør, vinduer og facadefliser.

Projektet, som drives af det almene boligselskab Danske Funktionærers Boligselskab (DFB) og administrations- og rådgivningsvirksomheden Domea.dk er et eksempel på, hvordan man kan genanvende plast og omdanne det til æstetiske løsninger,

der samtidig sparer ressourcer. Genanvendt PVC kræver således langt mindre energi at forarbejde og transportere end traditionelle facadematerialer som cement, skifer, glas og tegl.

Yderligere undersøgelser og tests udføres i øjeblikket for at sikre, at de nye byggematerialer ikke har nogen skadelig indvirkning på miljøet, herunder risiko for afgivelse af mikroplast eller nedbrydning. Disse tests er afgørende for at sikre, at de genanvendte materialer kan anvendes sikkert og effektivt i byggeri.

Projektet er støttet af Landsbyggefonden og sigter mod at fuldføre Danmarks første bygning med facade af genanvendt plast inden 2026. Med denne innovative tilgang kommer man muligvis til at se et markant skifte i, hvordan man tænker bæredygtighed ind i byggeprojekter.

www.parocpanels.dk

Vi er glade for at annoncere, at vi har udvidet vores tilbud af sandwichpaneler med LEC-serien, der er designet specifikt til at hjælpe med at reducere den miljømæssige belastning af den bygning, det anvendes på. LEC-panelerne tilbyder betydelige reduktioner af indlejret CO2 sammenlignet med standardpaneler.

For eksempel viser en livscyklusvurdering (LCA) af AST® L LEC vægpanelet en reduktion på 42,2% i indlejret CO2 (målt i Global Opvarmningspotentiale 'GWP' kgCO2e) for moduler A1-A3 og en reduktion på 34,9% i indlejret CO2 for moduler A-C sammenlignet med det standard 200 mm tykke AST® L vægpanel, som er verificeret i henhold til EN 15804:2012+A2:2019/AC:2021.

Med Fibrano® har LICO udviklet et plastikfrit naturligt gulv, der udelukkende er sammensat af fornyelige materialer som træ, kork, naturfibre, naturlige gummier og andre naturlige materialer.

HØJ KOMFORT

Fibrano®-toplagets elastiske egenskaber, sikrer en behagelig gangfølelse og høj komfort. Fibrano er støjsvag, behagelig varm for fødderne, og understøtter leddene med sin elastiske effekt.

UBEGRÆNSET DESIGNVARIATION

Træ – sten eller rettere et individuelt tilpasset design?

Takket være den nyeste digitale printteknologi, er individuelle designs til vores salgspartnere også mulige.

HOLDBAR

Hot Coating giver yderligere robusthed (klasse 33) til Fibrano®, og gør overfladen modstandsdygtig over for ridser og kemikalier.

På den måde skaber vi ikke kun en helt naturlig, men samtidig en moderne, højkvalitets og behagelig gulvbelægning, der opfylder alle det 21. århundredes tekniske krav.

• 100% naturligt produkt

• Plastikfrit gulv.

• Høj komfort – elastisk effekt

• Standard design, men også individuelle design

• Høj robusthed klasse 33

• Cirkulær økonomi Second-Life

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte os på:

Eriksen Randers

Ribevej 9

8940 Randers SV Tlf.: + 45 86 42 85 11 ordre@eriksen-randers.dk www.eriksen-randers.dk

Transformation og tværfaglighed skal være de bærende kræfter i arkitekturen

Den unge tegnestue Djernes & Bell kigger dybt i historien for at skabe nutidige bygninger ud af fortidens byggeri –transformationen bliver stærkere af fælles tankegods og tværfaglig tankegang.

Skiftende tider stiller skiftende krav. Sådan har det altid været i arkitekturens og byggeriets verden. Gennem de seneste syv-otte årtier har løsningen på den udfordring været klar; nedrivningsmaskiner og nybyg, ofte med præfabrikerede og klima- og ressourcetunge materialer.

De seneste år er en alternativ vej blevet stadigt mere synlig. Transformation af det eksisterende, større materialebevidsthed og en forståelse af byggeriets fingeraftryk på klima- og ressourceområdet.

Skiftet i tankegangen er gået stærkt, fortæller Justine Bell, der er uddannet arkitekt fra Bartlett School og Architecture og University of Cape Town. Hun driver tegnestuen Djernes & Bell sammen med Jonas Djernes, der ligeledes er arkitekt med uddannelse fra Det Kongelige Akademis Arkitektskole.

– Da vi startede tegnestuen i 2020 med fokus på det eksisterende frem for nybyggeri, blev det set som temmelig radikalt. På det tidspunkt var transformation stadig en niche i Danmark, og der var stor debat om, hvor værdien lå i det eksisterende byggeri, siger Justine Bell.

De to arkitekter havde omkring 15 års erfaring – blandt andet fra London, hvor transformation ifølge Justine Bell er en naturlig del af tankegangen, når storbyen skal have nye funktioner – da de slog sig ned i det gamle baghus på Nyvej på Fre-

deriksberg, hvor de deler førstesalen med to andre tegnestuer.

Her har de hurtigt opnået stor opmærksomhed. Blandt andet er de en del af Projekt START, der er etableret af Dreyers Fond og Arkitektforeningen. Her matches tegnestuer og arkitekter fra vækstlaget med konkrete opgaver i landets kommuner. Mange andre markedsaktører viser også interesse for tegnestuens arbejde.

– Vi er heldige med den tid, vi befinder os i. Der er stadigt større fokus på transformation. Opfattelsen har forandret sig hurtigt, siger Jonas Djernes.

HELHEDEN

Djernes & Bell har ikke kun fokus på de eksisterende bygninger. Omgivelserne spiller også en stor rolle.

– Landskaberne er blevet formet gennem årtusinder. Leret, vi bygger på, stammer fra sidste istid. Man skal kende landskaberne og naturen og samspillet mellem mennesket og omgivelserne. Førhen har der været en bevidsthed om, at man skulle sikre, at naturen kunne give tækkematerialer, men også mad til dyrene og til ens overlevelse gennem vinteren. Man havde en forståelse for systemerne, for ressourcerne og for de konsekvenser, ens handlinger havde, siger Justine Bell.

Den tankegang bliver udkrystalliseret i Hedeskov Skole. Her er en nedlagt landsbyskole blevet om-

dannet til Hedeskov Center for regenerative practice, der udforsker regenerative principper i blandt andet jordbrug og byggematerialer. Projektet er støttet med fem millioner kroner fra Realdania og er blevet til et samarbejde mellem skolens ejere, Djernes & Bell og BUILD på Aalborg Universitet.

Skolens hovedbygning er fra 1910, mens en værksteds- og garagebygning er et par årtier yngre. Bygningerne er blevet transformerede med blik for både det æstetiske, adfærdsmæssige og oplevelsesmæssige – og med et særligt fokus på håndværk, byggeskik og klimalette, lokale materialer. Et idealistisk projekt, kan man mene – men idealisme er ikke et ord, Justine Bell bryder sig om.

– VI kan jo også bare kalde det fornuftigt, siger hun.

POSITIVE HÅNDVÆRKERE

Efter at projektet var tegnet, men før det praktiske arbejde på stedet gik i gang, fik Djernes & Bell skabt et katalog over materialer fra lokalområdet. Det skete i samarbejde med de britiske Local Works og satte en fysisk afgrænsning på, hvor man kunne hente materialer fra.

Det har stillet krav til håndværkernes kunnen og vilje til at deltage – og til arkitekternes egne tværfaglige samarbejdsevner. Men oplevelsen har overordnet været positiv, siger Jonas Djernes. >

Af Tim Panduro

Hedeskov Center for regenerative practice

> – Da vi spurgte murerne, om de havde lavet lermaterialer før, svarede de ‘nej, men hvis det kan blandes i en spand, kan vi gøre det.’ Så deres tilgang var meget nysgerrig, siger han.

Set med nutidens øjne var der også mere uortodokse materialer i brug. Ting, der i dag betragtes som affald, har tidligere indgået som byggematerialer, og på Hedeskov har Djernes & Bell og deres samarbejdspartnere genopfundet metoderne.

– Vi stod med det ret lavpraktiske problem at sod sivede igennem skorstensbrystet. Når vi ringede rundt, for at finde en løsning, fik vi tilbudt en masse kemi. Men førhen brugte man kolort rørt op i vand. Alle vores håndværkere havde hørt om det, men aldrig prøvet det, men det blev løsningen i Hedeskov, siger Jonas Djernes.

– Der er masser af eksempler på løsninger, der er skrevet ud af det tekniske fælleseje. Det kan være hestemøg i lergulve eller kolort på skorstenen, siger Justine Bell.

– Man har også tidligere strøget lergulve med okseblod for at styrke dem. I Sydafrika maler folk ofte stadig deres gulve røde, selv om de er støbte, fordi det har været en del af traditionen, siger hun.

DE FAGLIGE BARRIERER

Naturmaterialer som lokalt ler, tækkerør og andet er stort set forsvundet fra byggeriet til fordel for præfabrikerede materialer. Det er synd, både for

bygningernes forankring i naturen og for deres klima- og ressourcemæssige fingeraftryk, mener arkitekterne. En af løsningerne er at få nedbrudt nogle af de faglige barrierer mellem håndværkere, forskere og arkitekter.

– Hvis arkitekterne ved, hvor materialerne kommer fra, vil de have lettere ved selv at bruge dem og overbevise bygherrer og håndværkere om at bruge dem, siger Justine Bell.

– Det vil også være en bygningsmæssig styrke, hvis håndværket i sig selv bliver set som en kvalitet. Tværfagligt samarbejde gør os alle sammen stærkere. Det er nærmest som en biologisk resiliens.

Samtidig opfordrer partnerne til, at arkitekter gentænker deres rolle.

– I arkitektfaget er der meget fokus på værket. Den tankegang vil vi gerne tage et opgør med. Man skal tegne, så der er fleksibilitet og mulighed for, at an-

dre arkitekter kan omdanne bygningen, når det er nødvendigt. I Hedeskov er vores arbejde den tredje iteration af forhåbentlig mange, siger Jonas Djernes.

Effekten af de ‘nye’ materialer bliver nøje overvåget. Der er sensorer i blandt andet isoleringen, der er baseret på hamp, og der måles også på afdampning fra blandt andet linoliemaling. Ideen er at få resultater, der gør, at materialerne fremover vil indgå i materialekataloger.

DEMONTERING FREM FOR NEDRIVNING

Et projekt som Hedeskov er båret af både bygherrer med klare visioner og forsknings- og fondsstøtte. Men Jonas Djernes og Justine Bell mener, at erfaringerne sagtens kan overføres til mere dagligdags projekter – også i byer, hvor der ikke lokalt er adgang til naturressourcer.

– Der skal måske være lidt mere elastik i, hvor stor en cirkel, man vil hente ressourcer fra. Til gengæld kan der være større mulighed for at genanvende materialer fra den bygning, der transformerer eller fra bygninger i området, siger Justine Bell.

– I byerne skal der være fokus på at genanvende bygninger frem for at bygge nyt. Og når dele af en bygning skal væk, skal det være en demontering frem for en nedrivning, så materialerne i størst mulig grad kan genanvendes, supplerer Jonas Djernes.

Det princip er blevet ført ud i livet på Frederiksberg Skole I Sorø. Her har Djernes & Bell lavet

Hedeskov Center for regenerative practice

Hedeskov Center for regenerative practice

planerne for udskolingen under temaet ‘Bygningen, der genbruger sig selv.’

Som med alle projekter fra deres hånd begyndte de to arkitekter med en gennemgående kortlægning. Det omfattede både skolens pædagogiske grundlag og historie, ønskerne fra elever og lærere og de materialer, den er opført af – og i hvilken grad, de kunne genanvendes.

– Vi fik lavet en model, der viste hvilke dele, der kunne genbruges, og hvilke dele, der var problematiske på grund af deres indholdsstoffer eller nået til ”end of life”, siger Jonas Djernes.

– Grundtanken var, at alt, der blev fjernet, skulle i størst muligt omfang genanvendes eller relokeres i projektet.

Kortlægningen medførte også et nyt syn på bygningerne – og på bygherrens ønsker. Et gennemgående ønske var større klasselokaler.

– Men vores analyse viste, at lokalerne faktisk var store nok. De blev bare brugt til for mange formål, så vi foreslog i stedet nicher, grupperum og andre mødesteder væk fra klassen, siger Justine Bell. Netop analysen er det vigtigste arbejdsredskab hos Djernes & Bell.

– Det er i analysen, vi finder de bedste løsninger, siger Jonas Djernes og peger på et projekt i Rødovre Kommune som et eksempel.

Her skulle der gøres plads til den kommunale hjemmepleje i den tidligere linealfabrik Linex. I første omgang var der planlagt en større renovering, men analysen viste, at der ikke var behov for lige så store indgreb.

– Vi kortlagde alt fra lamper til rummenes størrelse, og vi kom frem til, at hjemmeplejen ret let kunne rykkes til fabrikken, siger Justine Bell.

– Vi gik nok glip af en masse rådgivningstimer, men det vigtigste for os var at finde en løsning, der var mest mulig skånsom.

KOMUNERNES ANSVAR

Som en senere del af projektet skal mursten fra en anden kommunal nedrivning bruges til at lave skillevægge på Linex. Og det offentlige – stat og kommune – kan være en meget vigtig medspiller i tanken om større genanvendelse.

– Kommuner har overblik over mange bygninger og nedrivninger, der eventuelt kan skabe materiale for andre projekter. Samtidig har de mulighed for at opbevare materialerne, siger Jonas Djernes, der også peger på de lange tidsperspektiver for udvikling, der er i det offentlige.

Desuden er der en infrastruktur på plads med de kommunale genbrugspladser.

– Hvis man kunne lave salg fra genbrugspladserne og få skabt kataloger, som folk kunne købe fra, ville

man være kommet et godt stykke vej, siger Justine Bell. Det vil naturligt nok føre til genanvendelse af de mere gængse materialer, men der skal også fokus på metoder, der er enten er hentet i fortiden eller bliver udviklet til at være særligt bæredygtige. Her er Hedeskov et eksempel på et living lab, hvor dataindsamling giver den viden, der skal til, for at metoderne kan blive teknisk fælleseje.

– Med tiden skal de blive så tilgængelige, at alle kan slå op i en bog og finde en løsning, der passer til deres egen bygning, siger Jonas Djernes.

De to arkitekter mener dog ikke, at man kan komme i mål på udviklingen uden politisk indblanding.

– Det kræver økonomisk incitament at få folk til at genanvende mere. Om det er pisk eller gulerod eller en blanding, der skal til, ved jeg ikke, siger Jonas Djernes.

– Men vi er nødt til at have en lovgivning, der siger, at det ikke må være muligt, at man kan købe farlige produkter billigere end de mere bæredygtige. Det er absurd, at man kan sælge farlige produkter, hvis der er alternativer. Alternativerne skal nødvendigvis også være tilgængelige i byggemarkederne, siger Justine Bell, der igen afviser ordet idealisme.

– Der er også noget, der hedder sund fornuft. Charles Darwin forsøgte at forklare intelligens som en arts mulighed for at sikre sin overlevelse. I det lys er mennesket ikke særligt intelligent, konstaterer hun.

Garde Hvalsoe x Dinesen. Aarhus Showroom. Foto: Claus Troelsgaard

Hus renovering, Cape Town

Rødovre Kommunes Hjemmeplejecentral

Rødovre Kommunes Hjemmeplejecentral

Systemvægge sikrer fleksibilitet og komfort i renoveringer

Selv nyere ejendomme kan have svært ved at dække ændrede behov. Det løser Bjarne Krag Vægsystemer med fleksible mobil-, toilet- og glasvægge.

Det øgede fokus på klimarenoveringer af ældre bygninger har også afsløret udfordringer i en række nyere ejendomme. Hvor ældre ejendomme typisk har brug for bedre isolering og ventilation, har nyere ejendomme brug for mere fleksible rum til at imødekomme vores hastigt ændrede behov.

Bjarne Krag Vægsystemer leverer og monterer vægsystemer i høj kvalitet til en lang række byggerier. Her ser man det øgede fokus på mere fleksible rumopdelinger og løsninger med lang holdbarhed. Levetiden for en mobilvæg er typisk mellem 20 og 25 år. Men den kan forlænges med korrekt brug og specialiseret service.

– Vi tjekker op på mange af de mobilvægge, vi har monteret, en eller to gange om året. Det er vigtigt at få efterset og justeret elementerne, så de hænger helt lige. På den måde sikrer vi både en optimal funktion, minimalt slid og lang levetid, forklarer indehaver Bjarne Krag.

FLEKSIBELT CAFÉ-RUM

Da totalentreprenøren Nordstern med Arkitema som arkitekter fra 2021 til 2023 totalrenoverede ejendommen Titanhus fra 1962, stod Bjarne Krag Vægsystemer for at sikre maksimal fleksibilitet i et af ejendommens centrale rum – en nyetableret café. Her er indbygget glasmobilvægge af typen Hufcor GF fra den tyske producent af mobilvægge, Hufcor.

Væggene har en lydreduktion på Rw 38 dB, og med sine smalle, sortlakerede profiler og sit minimalistiske design er glasmobilvæggen let at integrere i resten af indretningen.

Væggen består af enkeltvist kørende elementer og kan etableres i fuld længde eller køres helt til side. Den parkeres i to nicher, når den er pakket helt væk. Men den kan også etableres delvist, så enkelte partier af væggen efterlades i parkeringsnichen, mens resten køres ud. Det giver brugerne af

caféen en delvis afskærmning. Væggen giver flere brugsmuligheder end en normal foldevæg med sammenhængslede elementer. Betjeningen af væggen er let og enkel.

NYE TOILETTER MED FÆRRE BERØRINGER

Siden 2020 har vi lært at sætte stor pris på toiletter, hvor man skal røre ved så få håndtag og greb som muligt. Derfor var der stort fokus på øget renlighed og hands free-funktioner, da kontorejendommen HUB3 skulle have nye toiletter.

JJW Arkitekter har udtænkt og tegnet konceptet til de nye toiletter, som Bjarne Krag Vægsystemer er hovedentreprenør på og i fuld gang med at gøre til virkelighed. Her er der indbygget specialudviklede skillevægge til toiletfaciliteter. De matsorte toiletvægge fra den tyske producent Kemmlit er her opsat i rumhøjden på 2,3 meter. Bag de nye fronter er de eksisterende skillevægge overflade-renoverede og tilsluttet det nye system med en elegant overgang.

Alle overfladerne er glatte og rengøringsvenlige uden indfatninger og andet, der kan samle urenheder. Den specielle laminatoverflade er antifingerprint – en særligt udviklet overflade, som ikke tager imod fedt fra fingre. Som en del af opgaven gennemføres også renovering af gulvene. Her udlægges et slidstærkt PU-gulv i en varm grå nuance.

Toiletternes fælles forrum får nye spejle, der etableres over nyetablerede teknikkasser, hvor rørføringen til de nye håndvaske er skjult. Kasserne er holdt i den samme varme grå som PU-gulvet, mens tilbehør og armaturer er matsorte ligesom væggene. Dermed er det endelige udtryk lige så elegant, som det er hygiejnisk.

wedi samarbejder med Grohe

Spar tid og ressourcer med gennemtænkt design

wedi Sanwell shower wall module sparer dig for op til 21,5 arbejdstimer

wedis fokus på effektivisering og design kommer til udtryk i den nye showerwall, der i mange tilfælde kan spare helt op til 21,5 arbejdstimer, fordi flere faggruppers arbejdsoverlab reduceres i forhold til traditionelle byggemetoder. wedi Sanwell shower wall module er en brusevæg med niche, hvori, der fra fabrikken, er monteret GROHE® Rapido Smartbox samt alt rørføring fra Roht og Roth QuickBox red til hovedbruser og håndbruser samt rør til vandtilførsel (varmt og koldt vand). Genialt ik?

Forsatsglas hjælper til at bevare gamle vinduer i klimarenoveringer

Alt for mange vinduer skiftes, selvom de har gode årtier i sig endnu. Det gør Optoglas op med i ressourcebesparende løsning.

Når op mod 25 % af ejendommes varmetab sker gennem vinduerne, er det oplagt at overveje at skifte dem. Men det er vigtigt at se på mere end den umiddelbare effekt af den øvelse. Hos Optoglas bruger indehaverne Janne Glasdam Axelsen og Thomas Nordahl Nielsen meget tid på at oplyse om reglerne for klimarenovering.

– Det er ikke et lovkrav, at alle vinduer skal være trelags. Alligevel skifter man bare vinduerne, i den tro, at det er et lovkrav, eller fordi de ser slidte ud. Det skal vi gøre anderledes, hvis man vil tale om bæredygtigt byggeri og klimarenovering, siger Janne Glasdam Axelsen, direktør i Optoglas.

Optoglas bygger på en æstetisk løsning til energioptimering. Løsningen er en forsatsrude af et enkelt lag glas, som monteres direkte på den eksisterende vinduesramme. Det sparer energi og lydisolerer, mens man bevarer vinduernes udtryk og funktion.

Resultatet skal leve op til både bygherrens og arkitektens forventninger. Derfor tilbyder Optoglas både opmåling, montering og finish udført af specialiserede håndværkere.

VEDLIGEHOLDELSESFRIT ER EN TIKKENDE BOMBE

Optoglas kan forlænge levetiden på gamle vinduer af kvalitetstræ. Selvom de ofte kan være utætte, er de relativt lette at vedligeholde, reparere og isolere. Det er langt fra tilfældet med moderne vinduer, der markedsføres som vedligeholdelsesfrie.

– De kalder dem vedligeholdelsesfrie med god grund, for de kan ikke holdes ved lige. Du er nødt til at smide dem ud eller skifte hele rammen. Vi risikerer samme problem som i tiden med plastvinduer, hvor leverandørerne er forsvundet eller ikke har dele til vinduerne længere. Det er en tikkende bombe, siger Thomas Nordahl Nielsen.

Moderne 3-lagsvinduer er så tunge, at glasset limes ind i rammerne. Derfor er det enten umuligt eller meget besværligt at renovere dem. Uanset om de er en bombe eller en bjørnetjeneste til de næste generationer, er der altså behov for, at byggebranchen overvejer renoveringer grundigere.

– Kan det ikke vedligeholdes, er det et engangsprodukt. Vi skal gøre tingene anderledes og sikre, at vi kan reparere i stedet for at smide ud, siger Janne Glasdam Axelsen.

Forsatsløsningen udføres på indersiden, så entreprenøren kan spare tid og penge på stilladser og kraner. På kort tid sikrer man en markant besparelse på energien og lydisolerer samtidigt de gamle vinduer.

HVAD GENBRUGES VINDUERNE TIL?

Der er stigende fokus på genbrug i byggeriet. Men i mange tilfælde grænser det til greenwashing at fremhæve genbrug af de gamle vinduer som en po-

sitiv del af en renovering, mener Thomas Nordahl Nielsen.

– Sand til glas er en knap ressource. Så det er grotesk, når en bygherre bruger det som et plus, at gamle vinduer sælges til genbrug. Tit bliver de bare stillet på et lager, for så engang at blive brugt til væksthuse, siger han.

Han mener, vi skal se på mere end den umiddelbare CO2-besparelse ved at skifte til fabriksnye vinduer. Gamle termovinduer kan let bidrage til renoveringer med en bedre profil i klimaregnskabet, når de får forsatsruder.

Selv over 100 år gamle vinduer kan slå nye vinduer i klimaregnskabet med en løsning som Optoglas. Det er blandt andet påvist i forskningsprojektet om “Lærlingenes Hus”, hvor Det Kongelige Akademi og Danmarks Tekniske Universitet sammenlignede livscyklusanalysen i en række scenarier for restaurering af et bindingsværkshus fra 1887 med nybyggeri af lavenergihuse.

VARME OPGANGE UDEN NYE VINDUER

Optoglas indgår i en række kirker, genbrugsprojekter som BaneGaarden i København og historiske ejendomme som Københavns Domhus. Men det er ikke længere kun de fredede og bevaringsværdige bygninger, der energirenoveres med løsninger fra Optoglas.

Hvor der før var størst fokus på at renovere og isolere sin egen bolig, er der kommet øget fokus på at mindske varmetabet og øge komforten på fællesarealer. Optoglas har blandt andet samarbejdet med arkitekt Jens Aaberg om energirenoveringen af Carl Johans Gade 8-12 i København. Her valgte ejerforeningen Optoglas til alle vinduer i både opgangene og lejlighederne.

– Med fredede bygninger er der ingen diskussion. Men vi ser heldigvis stigende respekt for vores

bygningskultur i andre renoveringer. De gamle vinduer får lov at sidde, og vi kan genbruge de gamle kroge, hvis kunden ønsker det, siger Thomas Nordahl Nielsen.

Optoglas lydisolerer med omkring 10 dB. Til gengæld er det svært at sige på forhånd, hvor meget energiløsningen kan spare i den enkelte bygning. Til det formål anbefaler Optoglas, at man udfylder energiberegneren på glasmedgaranti.dk efter bedste evne eller tager kontakt til Optoglas for flere oplysninger.

OM OPTOGLAS

Optoglas er en forsatsløsning til energioptimering og lydreduktion i eksisterende vinduer. Arkitekt Ulrich Schirnig opfandt og patenterede løsningen i 1988, fordi han savnede en æstetisk, næsten usynlig løsning.

Midlertidigheden burde bruges mere som et værktøj i byudvikling

Vi skal gøre mere for at skabe mangfoldighed og liv i vores boligområder, mener Mads Møller fra Arcgency, som ønsker, at man etablerer flere lommer for foranderlighed i storbyerne og giver plads til det uplanlagte.

– Streetfood var sjovt og nyt på Papirøen, men nu gør man det permanent alle mulige steder, og det fungerer bare ikke på samme måde. Det interessante er, når folk tager en chance og tilfører byen noget uventet. Den værdi er meget undervurderet, fortæller Mads Møller fra arkitektfirmaet Arcgency.

– I Carlsberg Byen rykkede kulturen ind som det første, og det skabte en masse liv i området, men den vækstgenerator skal jo ikke stoppe, når folk flytter ind. Her fungerede det interessante og spraglede bare som lokkemad til at smugstarte området med, men nu har man fjernet det til fordel for det nydelige og planlagte.

Mads Møller er mere tilfreds med udviklingen i Københavns Nordhavn, som tegner til at blive et

levende, arkitektonisk interessant byrum, men han er bange for, at mangfoldigheden her bliver stærkt udfordret:

– Nordhavnen er et dyrt område med mange fine ting, men et vellykket byrum skal have et bredt fokus. Diversitet er attraktivt, og der skal være plads til de gamle, de unge, kunstnerne og ildsjælene, som udviklingen ofte skubber ud af byen. Vi mangler steder, hvor der er plads til at rode og eksperimentere.

DEN NEDLAGTE FABRIK ER I DAG EN UTOPI Arcgency har været med til at designe atelierfællesskabet Containerakademiet på Oceanvej 1 i Nordhavnen med billedkunstneren Bjørn Nørgaard som primus motor. Målet er at sikre flere atelierpladser til unge billedkunstnere i hovedstaden, og

Af Mikkel Weber Sandahl

Mads Møller fra arkitektfirmaet Arcgency.

som nabo til Tunnelfabrikken videreføres samme kulturelle DNA i bygningen.

– Forløbet omkring Containerakademiet startede for syv år siden, hvor Bjørn Nørgaard tog kontakt med forskellige fonde. Og ved at være på forkant, vil byen gro op omkring bygningen, og således får man midt i den meget tætte Nordhavn plads til unge kunstnere. Bygningen er skæv, lidt off i forhold til de fremtidige omgivelserne, og det har man hele tiden vidst, at den vil være, og den kontrast højner kvaliteten for hele området, fortæller Mads Møller og fortsætter:

– Når man bare planlægger langt nok ud i fremtiden, så kan man skabe små oaser, som ikke bare fjernes. Det er én metode til at sikre en mere mangfoldig by. For med prisudviklingen i storbyerne har den kreative by fået sværere kår. Industriområderne er ved at være væk – den nedlagte fabrik er en utopi – i dag skal vi finde mindre æstetisk interessante bygninger, som en lagerbygning eller et nedlagt plejehjem.

TÆNK MIDLERTIDIGT

Containerakademiet har haft en langsommelig fødsel, hvor processen med at få opbakning har været tung, fortæller Mads Møller, som drømmer om, at det bliver lettere at tænke midlertidigt:

– I Arcgency har vi arbejdet med midlertidige bygninger, og her er man dobbelt udfordret, da konstruktionerne skal kunne flyttes, samtidig med at de skal leve op til kravene for traditionelt byggeri. Bygningsreglementet gør således den midlertidige arkitektur vanskelig at arbejde med i praksis, men det vil give stor værdi at etablere flere steder med spillerum, så man får det uplanlagte ind på forhånd. Det giver også mening i forhold til den grønne omstilling – da man kan re-programmere og lave om løbende.

ILDSJÆLE ER IKKE ALTID

ØKONOMISKE GENIER

Byplanlægning tager tid – ting skal gro til – pointerer Mads Møller, og her kan lokalplaner faktisk være en spændetrøje, da ingen kender udviklingen om 10 eller 20 år. Man forsøger at have alt med, men i sidste ende bestemmer økonomien rigtig meget.

– På den korte bane er succesfuld byudvikling lig med et succesfuldt ejendomsmarked. Grundene er dyre og kræver en stor investering – derfor er udviklingen af byen ofte mere en økonomisk-vækstgenerator end en generator for en mere spændende by, siger Mads Møller og fortsætter:

– Det er selvfølgelig dejligt nemt at kunne give nogle skylden – at developerne tænker for meget

på deres investering – og byudvikling er virkelig komplekst, hvor man skal tænke hele vejen rundt. Jeg oplever, at det spraglede, skæve og mangfoldige bliver modvirket, og at ildsjælene ikke får lov til at bruge deres drive til at skabe nye oplevelser i byen. Derfor skal der være flere steder hvor man kan tage ejerskab og markere sig i byrummet. Og her skal vi huske, at det tilfører stor værdi for alle projekter, når man har en mangfoldig og levende bydel. Det er en god investering.

Svampemycelium-pavillon skal teste materialets grænser

På Det Cirkulære Laboratorium vil man i år på Roskilde Festival kunne opleve en pavillon med paneler, der er groet i svampekultur, mycelium. Det biogene materiale har et stort potentiale i forhold til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet, da det kan fungere som bindemiddel i stedet for eksempelvis plast og cement.

Af Mikkel Weber Sandahl

Laurits Genz og Uffe Emil Thomsen fra MYCO er begge kandidater fra Det Kongelige Akademis program Architecture and Extreme Environments, og de står sammen med Jon Strunge fra Naturpladen bag svampemycelium-pavillonen på Det Cirkulære Laboratorium på dette års Roskilde Festival. MYCO er opstået som en eksperimenterende forlængelse af arbejdet med biogene materialer på akademiet og fungerer som platform til at undersøge mulighederne for at bygge med plante-svampemycelium.

– Helt grundlæggende kommer vores fascination af biogene byggematerialer fra den særlige fornemmelse, det giver at arbejde med et nyt område. Plante-svampemycelium-kompositter er stadig et relativt uudforsket materiale i praksis, og det er netop denne pionerånd, som er en vigtig drivkraft for os, hvor vores arbejde måske kan skabe positive ændringer i byggebranchen – og samfundet. Jeg tror, at den indgangsvinkel har været medvirkende til, at vi allerede har haft meget medvind på projektet, og endda er indgået et samarbejde med en materialeproducent, fortæller Laurits Genz.

Det tætte samarbejde med Naturpladen, som producerer plante-svampe mycelium- kompositter til akustikregulering og isolering i byggeriet, gør visionerne til virkelighed i produktionen af pavillonen. Hos Naturpladen deles fascinationen af materialets mange muligheder, og holdet har allerede bl.a. i 2018 stået for produktionen af en dobbeltkrum hyperbolsk paraboloide pavillon i 2018, og man har sidste år i samarbejde med BIG og Dansk AM Hub groet isolering i 3D-printede forme til en dome-konstruktion.

– Det har været en stor fordel at skabe dette projekt med Jon fra Naturpladen, som bidrager med viden om de materiale- og produktionsmæssige muligheder og begrænsninger samt værdikæden omkring. Uffe og jeg arbejder ud fra vores arkitektfaglige viden om at designe nye modeller og prototyper, og på den måde kan vi komplementere hinanden i udforskningen af materialets anvendelse og formgivning, og vi har flere interessante projekter i støbeskeen sammen, siger Laurits Genz.

100% BIONEDBRYDELIGT OG OPTAGER CO2

Plante-svampemycelium-komposit-materialet kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling i byggebranchen, da det har en række fordele: Materialet optager og lagrer CO2. Det er komposterbart, og produktionen sker uden anvendelse af jomfruelige materialer, hvilket vil sige, at der eksempelvis ikke anvendes mikroplast som binder. Når Uffe Emil Thomsen skal forklare mycelium, så vælger han ofte ordet svampe-beton, da man i produktionsprocessen på samme måde støber i forme eller bruger forskalling som in-situ beton.

– Kontrasten, der opstår når ordene svamp og beton sættes sammen, er med til at få en klokke til at ringe hos folk, ligesom svampe normalt er noget, man skal holde ud af sit byggeri. Men på det tidspunkt, hvor mycelium-panelerne er færdigdannede og er ude på byggepladsen, vil vækstbetingelserne for svampekulturen være væk, og den lever ikke mere.

I produktionen af pavillonen til Det Cirkulære Laboratorium har holdet blandet hirsekerner podet med en trænedbrydende svamp med biomasse (i det her tilfælde savsmuld og hamp). Blandingen fordeles i forme dannet af jutestof, og i løbet af tre uger fermenterer og fordeler svampekulturen sig og danner det færdige produkt, der i udtørret form minder om et let skummateriale.

– Med Roskilde Festival som platform kan vi eksperimentere med midlertidige konstruktioner i større skala, og lære noget af de brugsspor 130.000 mennesker kan nå at sætte på otte dage, siger Laurits Genz, der forklarer, at pavillonen vil stå midt i festivalen, og vil fungere som en interaktiv lys-

installation, med indbyggede fiberoptiske kabler, der lyser op og reagerer på aktivitet og lydniveau, desto flere mennesker der opholder sig omkring den. Alt sammen i håbet om at tiltrække så meget aktivitet som muligt, og lade pavillonen fungere som et festligt omdrejningspunkt for festivalgæster – en gigantisk humør-ring, om man vil.

– I den forbindelse har det været en stor fordel at kunne genbruge fra Roskilde Festivals lager af materialer fra tidligere år, til at bygge pavillonens konstruktion, ligesom FABLAB – et åbent værkstedsfællesskab, prototype laboratorium og digitalt produktionsværksted på Roskilde Universitet – har bidraget med plads og værktøjer til at lave storskala-projektet, fortæller Laurits Genz og slutter af:

– Der er så mange måder at lege med det visuelle udtryk og egenskaber med svampemycelium, og vi har flere gange sagt til hinanden, at hvis vi lykkes med bare 80 % af vores ambitioner for pavillonen, så bliver den et fantastisk blikfang for hele området. Samtidig med det kan vi informere om en fremtid af biobaseret byggeri og arkitektur, for når festivalen er ovre, så kan vores pavillon sendes direkte til kompost og gavne det miljø, den oprindeligt kom fra.

Det bæredygtige og meningsfulde design skal drømmes frem

Temaet for årets 3daysofdesign er „DARE TO DREAM“, og for festivaldirektør Signe Byrdal Terenziani handler det om at turde stile højt og tage chancer. Drømme åbner muligheden for at skabe æstetiske og funktionelle produkter, der også rummer det bæredygtige og meningsfulde. >

Af Mikkel Weber Sandahl. Foto af chris1million

Lyssætning , der fremhæver arkitekturen

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.

Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.

KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER

Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk

København

Tlf.: +45 7020 1966

Aarhus

Tlf.: +45 7022 1966

JAMAICA 13 BOLLARD BOLLARD 45CM IP65 3K-4K

ATHENS

DUBAI 20 ANTHRACITE LED 20W 3000K

> Fortæl om 3daysofdesigns 10-års jubilæum sidste år?

– Det var fantastisk at kunne kigge tilbage på alle de ting, vi har opnået det sidste årti. Vi har alle sammen skabt en platform i København, hvor vi kan mødes og dyrke vores professionelle netværk – dele viden – og få nye venner fra hele verden med folk, der elsker design præcis, som vi gør. Vi har virkelig fået sat København på verdenskortet. Det gør mig helt smigret, når jeg møder folk ude i den store designverden, der kender til vores festival og vælger at bruge penge og afsætte tid til at komme og besøge os. Det er ret fantastisk. Og nu starter en ny dekade med den 11. udgave af festivalen.

Sæt ord på årets tema – hvorfor er drømme vigtige?

– Vi har valgt temaet „DARE TO DREAM“, fordi vi tror på vigtigheden af at udfordre status quo, tage chancer og stræbe efter det, vi nogle gange tænker er uopnåeligt. Ved at opmuntre til at drømme håber vi at inspirere til kreativitet, innovation og fremskridt. Når vi tør drømme, kan vi se verden og ting fra nye vinkler. Det er i dette drømmelandskab, at ukonventionelle ideer fødes. Hvor vi kan opnå kreative gennembrud, skabe unikke og banebry-

dende løsninger og kan inspirere andre. Drømme åbner muligheden for at udforske nye ideer og – i vores sammenhæng, skabe unikke produkter, der hjælper med at forbedre liv og gøre noget godt for planeten.

3daysofdesign er på mange måder lykkes med at bruge København aktivt – hvad er fordelene og ulemperne?

– København er den smukkeste scene, vi kunne ønske os. Der er ingen ulemper – jo, lige bortset fra muligheden for regn.

Er der noget, som kommer til at være anderledes i forhold til forrige år?

– Ja! Vi vil i højere grad fokusere på design, der tjener både mennesker og planeten. Tidligere var æstetik og funktionalitet ofte de primære hensyn, men med stigende bekymring for miljøet og bæredygtighed, har mange af vores udstillere vendt deres opmærksomhed mod at skabe løsninger, der er både menneskecentrerede og planetvenlige. Det kan være introduktion af design, der bruger nye miljøvenlige materialer eller design, der tager hensyn til sociale og kulturelle faktorer. Vi vil derfor komme til at se drømme om design, der ikke kun er æstetisk tiltalende og funktionelt, men også bæredygtigt og meningsfuldt.

Hvordan er interessen fra udlandet?

– Enorm. Jeg er netop hjemvendt fra Salone del Mobile i Milano, og her var 3daysofdesign på alles læber.

Hvad kan 3daysofdesign lære af Salone del Mobile?

– Meget. Det er verdens største designmesse. Vi kan lære, hvad vi ikke skal: Såsom opstille store messestande, for at rive dem ned igen, efter blot få dage. Der er alt for meget kødannelse og ”ekskluderende udstillinger”, hvor kun udvalgte har adgang. Men det at skabe rum for møder mellem høj og lav, drømmere og producenter, kendte designer og studerende, hvilket man f.eks. kunne opleve på Bar Basso – det er genialt

Hvor står dansk design og møbelhåndværk stærkt lige nu?

– Dansk design og møbelhåndværk har (stadig) en stærk position på verdensplan takket være en lang tradition og arv, der forsætter med at inspirere. Danske designere og producenter er med til at gå forrest i udviklingen af miljøvenlige og bæredygtige løsninger, og så er vi kendte for vores innovative løsninger, hvilket fortsat gør dansk design attraktivt og konkurrencedygtigt på verdensplan. >

3daysofdesign 2023

Når lyset bliver en skulptur

Ikke blot et armatur, men også et skulpturelt vægobjekt. Et lysspejl kan med sin form, sit materiale og design skabe fascinerende muligheder. De forskellige størrelser og farvenuancer tillader en attraktiv vifte af kombinationer, til både det private og det offentlige rum. bega.com/lightmirror

> Vi har ligeledes et stærkt designfællesskab mellem designere, producenter og uddannelsesinstitutioner, der er med til at fremme samarbejde og vidensdeling inden for designbranchen. Design løber i vores årer. Det er noget alverden ved og bliver inspireret af.

POREBETON TIL GRØNNE BYGGERIER

Bauroc porebeton er et klimavenligt produkt, som passer ind i byggerier, der går efter DGNB-certificering eller Svanemærkning.

Er der hindringer for den grønne omstilling i møbelbranchen?

Materialet i porebeton er let, så man sparer på både ressourceforbrug og transport. Råmaterialerne bliver hentet fra fabrikkernes nærområder, og porebetonprodukterne bliver transporteret direkte fra fabrikken via Korsør Havn og ud til byggepladser i hele Danmark.

– En bekymring er os forbrugere. Vi har alle en tendens til at modstå forandringer. Ikke kun når det kommer til nye materialer, men også i forhold til, hvordan vi lever sammen. Vi ser mange idéer fra indretningsarkitekter, der adresserer overforbrug, som tilbyder omkostningseffektive måder at leve på, mens de stadig forbedrer livskvaliteten. Men for at bakke op om de ideer skal vi gøre op med vanetænkning – at man vil have sit eget store køkken og sofa helt for sig selv.

Porebeton er ikke alene et grønt og klimavenligt produkt, men hjælper til at skabe sunde indeklimaer og huse, der kan ånde.

En bred vifte af byggerier bliver bygget med porebetonprodukter – fra private boliger, større udlejningsejendomme til kontor- og erhvervsbyggerier.

Bauroc har miljødeklarationen EPD på alle porebetonprodukter.

Hvor vigtigt er det for aktører i design- og møbelbranchen at tænke tværfagligt og etablere samarbejder?

HØJ KOMFORT

- LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft.Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

– Super-vigtigt! Ved at turde tænke tværfagligt og drømme sammen, skaber vi en kollektiv innovationskultur. Det er nødvendigt og en vigtig katalysator for forandring mod et bedre liv for os og planeten.

Hvilke oplevelser vil du gerne, at man som deltager på 3daysofdesign går hjem med? – Inspiration. Ny viden. Refleksion og læring. Glæde. Nyt netværk.

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUENT

Er der en gruppe af personer, som du gerne vil se flere af i år?

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

– Jeg vil rigtig gerne se flere udøvere og beslutningstagere fra de store produktionsvirksomheder. Det kunne være skønt at se alle med interesse for nye materialer på Refshaleøen, hvor flere gode materialeideer bliver præsenteret. Der er mange produktionschefer, der kunne have godt af at blive inspireret af nye bæredygtige materialer og møde nye innovative og drømmende designere.

Hvad kernen i 3daysofdesign, som altid bør være den samme år for år?

– Vi skal blive ved med at være et mødested for designere, indkøbere, journalister og designelskere. Vi er ikke en sædvanlig salgsmesse, men et sted hvor drømme skabes, ideer udveksles. Hvor vi kan blive inspireret og inspirere af hinanden – og drømme det bæredygtige frem…

3daysofdesign er årets danske designbegivenhed og foregår i København d. 12. til 14. juni.

3daysofdesign 2023

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftelementer.

Hos Terrazzo Danmark elsker vi at inspirere og rådgive om de utallige muligheder terrazzo

Kontakt os, så vi sammen kan skabe løsninger, der holder i

Du former udtrykket

I sig selv har Betonex-serien et forholdsvist råt look, men udtrykket skifter alt efter, hvilke materialer du sætter det sammen med. I kombination med fronter i træ, messing og varme toner vil udtrykket blive roligt og naturligt, men i kombination med krom og hvide flader vil det fremstå mere råt og industrielt. Du bestemmer.

Design er vores natur

Marmorline gør det komplicerede nemt, når der er behov for individuelle kvalitetsløsninger til badeværelser.

Bordplade og vask formes i ét stykke efter dine visioner – og med vores brede vifte af materialer og farver får du både høj slidstyrke og det rette æstetiske udtryk.

Specialister inden for projekt og erhverv

Marmorlines projektafdeling hjælper med at tilpasse og specialudvikle præcis den helstøbte badløsning, du drømmer om. Vores produkter er indeklimamærkede og kan indgå i alle typer byggeprojekter – herunder DGNB- og Svanemærket byggeri.

Tag fat i os på tlf. 76 72 01 25 og få en snak om dit projekt.

Ny armaturkollektion fra TONI Copenhagen forbinder fortid og fremtid

TONI Copenhagens nye armaturkollektion, DÉCA, er udviklet i et samarbejde med BIG Architects og genfortolker håndværket og klassiske armaturer. Kollektionen lanceres under 3daysofdesign i Pakhus 11 den 12.-14. juni.

Selvom man er Danmarks ældste armaturproducent (fra 1918), ønsker TONI Copenhagen ikke at stå stille, men er kontinuerligt nysgerrig på håndværksarven, design og behov.

Nu lancerer TONI armaturkollektionen DÉCA. Sammen med BIG Architects har man genfortolket og udfordret traditionerne for, hvordan et armatur kan se ud, dets funktioner og design. DÉCA er opstået i mødet mellem BIG’s innovative tilgang og TONI’s mangeårige erfaring med at producere traditionelle armaturer.

Man har ønsket at skabe et armatur i et enkelt og tidløst design, der forbinder fortid og fremtid. Den nye kollektion har et skulpturelt udtryk, som peger ind i fremtidens indretning.

– Med DÉCA ønskede vi at destillere vores 106 år gamle designfilosofi. DÉCA er en elegant og dristig fortolkning af TONI Copenhagens arv og bringer et nyt perspektiv på et armaturs udseende og funktion, fortæller Bjarke Vind, kreativ direktør hos TONI Copenhagen. Han siger:

– Vores arv er vigtig, men vi ønsker også at udvikle os, og jeg synes, at BIG har genfortolket vores ærlige håndværksdyder med deres innovative metoder. Sammen har vi skabt et produkt, der skal bidrage til endnu 100 års historiefortælling for TONI Copenhagen.

– Når vi som arkitekter skaber rum, bliver vi kuratorer for objekterne i det, og vi vælger alt fra dørhåndtag og vinduesrammer til lamper og armaturer. Vi leder efter elementer, som ikke konkurrerer med, men komplementerer arkitekturen. DECAkollektionen skal ses som skulpturelle objekter, der kan stables lodret eller vandret for at danne en enkel komposition, siger Jakob Lange, Partner og Head of BIG Products, BIG Architects.

Den nye kollektion er arkitektonisk inspireret og designet til både køkkener og badeværelser. De fås med både blandingsbatteri (varm/kold) og termostatløsning. Serien vil bestå af en række armaturer og brusehoveder og bliver løbende udvidet.

Geometrisk inspiration

DÉCA kollektionen fortolker kernen i TONI Copenhagens industrielle arv, og BIG har redesignet monteringsmøtrikken, der holder vandhanens dele sammen samt øget kantantallet fra de normale seks (hex) til ti (deca). Detaljer der løfter armaturet fra ren funktionalitet til et designobjekt. På trods af det sofistikerede udseende og en geometrisk præcision kan man dog stadig montere rosen med en skruenøgle og drejeknapperne har et behageligt greb.

Overflader

- Børstet messing

- Krom

- Gun metal

- Børstet nikkel

Montering

- 1, 2 and 3-huls

- Væg- og bordmontering

Systemer

- Mixer, varmt/koldt

- Termostat

Første kollektion af DÉCA er klar til bestilling i efteråret 2024.

Tel70100750

mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974

l

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g

h

f ær d i g l e v e r a nc e . SorøMøbler-SpecialInventar

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

Arthur van der Zaag, lysdesigner

LÆSERSERVICE

A

3daysofdesign

Tlf.: 53 87 08 18

www.3daysofdesign.dk

Side 64, 66, 68

AKN-Gulvtech

Tlf.: 40 40 60 52

www.akn-gulvtech.dk

Side 52

B Bekey

Tlf.: 43 30 05 05

www.bekey.dk

Side 28

Bjarne Krag Vægsystemer

Tlf.: 49 14 22 50

www.bjarne-krag.dk

Side 60

BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø

Tlf.: 99 40 99 40 www.build.aau.dk

Side 10-12, 14

C

C.F. Møller

Tlf.: 87 30 53 00

www.cfmoller.com

Side 24, 26

Cobe

Tlf.: 32 54 43 00 www.cobe.dk

Side 38, 39

D

Det Kongelige Akademi

Tlf.: 41 70 15 00 www.kglakademi.dk

Side 42, 43

Djernes & Bell

Tlf.: 40 81 92 05

www.djernesbell.com

Side 56-59

F Fire Eater

Tlf.: 70 22 27 69

www.fire-eater.dk

Side 46

Forzes

Tlf.: 88 77 43 50

www.forzes.dk

Side 40

Friis Andersen Arkitekter

Tlf.: 54 85 04 39 www.friis-a.dk

Side 18 og 19

L Lemvigh-Müller

Tlf.: 36 95 73 73 www.lemu.dk

Side 30

N

Newtek

Tlf.: 21 24 24 54

www.newtek.dk

Side 22

O Optoglas

Tlf.: 59 32 10 32

www.optoglas.dk

Side 62 og 63

P

Pelcon

Tlf.: 39 56 50 00

www.pelcon.dk

Side 48, 50

S

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 20, 44

T

Tegnestuen Lokal

Tlf.: 26 82 44 13

www.tegnestuenlokal.dk

Side 32, 34

Toni

Tlf.: 36 70 14 22

www.toni.dk

Side 72

V

Vinduesindustrien

Tlf.: 31 90 20 90

www.vinduesindustrien.dk

Side 16

Vindunor

Tlf.: 98 92 15 83

www.vindunor.dk

Side 36

W Wuppi

Tlf.: 70 70 25 55

www.wuppi.dk

Side 54

PURUS AFLØB I FARVER

PURUS AFLØB I FARVER

Fuldend dit eksklusive look

Fuldend dit eksklusive look

Har du indrettet dit badeværelse i eksklusive materialer og farver?

Fuldend dit eksklusive look

Har du indrettet dit badeværelse i eksklusive materialer og farver?

Har du indrettet dit badeværelse i eksklusive materialer og farver?

Så kan du fuldende looket med Purus Line PVD-riste i messing, kobber og sort. Fås i str. 15 x 15 cm og i længderne 800, 900 og 1000 mm.

Så kan du fuldende looket med Purus Line PVD-riste i messing, kobber og sort. Fås i str. 15 x 15 cm og i længderne 800, 900 og 1000 mm.

Så kan du fuldende looket med Purus Line PVD-riste i messing, kobber og sort.

Fås i str. 15 x 15 cm og i længderne 800, 900 og 1000 mm. Eller vores helt nye hjørneafløb.

Se mere på www.purus.dk eller hør mere på telefon 4616 1919

Se mere på www.purus.dk eller hør mere på telefon 4616 1919

Se mere på www.purus.dk eller hør mere på telefon 4616 1919