Grønne krav fra Bruxelles giver medvind til dansk mindset

Lige nu forhandles der i EU-regi om en revision af bygningsdirektivet med fokus på energibesparelser og en klimaneutral bygningsmasse, hvilket kræver investeringer for 4-8 mia. kr. om året i en årrække. Branchedirektør i DI Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen, fremhæver, at den måde, som danske arkitekter og ingeniører arbejder med at reducere CO2-aftrykket på, giver et forspring i forhold til de kommende krav fra Bruxelles.

Fra 2010 til 2021 blev et bygningsareal på ca. 5,5 mio. m2 revet ned i Danmark. Efterfølgende blev der nyopført 8,9 mio. m2 på de samme matrikler. Det svarer til, at halvdelen af arealet af Frederiksberg Kommune blev revet ned og erstattet af arealet af hele Frederiksberg Kommune. Smart for befolkningstilvæksten – mindre så for CO2e-kontoen.

”Men danske arkitekter og ingeniører er da i en bæredygtighedsverdensklasse for sig?” hører jeg ofte. Jo. Det er rigtigt. Danske ingeniører og arkitekter har allerede kastet sig helhjertede ind i arbejdet med f.eks. LCA-værktøjer og andre bæredygtighedsinitiativer. Det er ligesom en del af det danske mindset.

Alligevel kommer kravene. I første omgang de nationale: Allerede i begyndelsen af i år fik vi kravet om, at hver kvadratmeter i alt nybyggeri over 1000 m2 ikke må koste mere end 12 kilo CO2e målt over 50 år. Et krav som efter planen bliver skærpet over de næste år.

Men det er ikke bare i materialeforbrug og genbrug af eksisterende bygninger, at vi ser, at ingeniører og arkitekter kommer med løsninger, som sikrer, at CO2e-besparelser bliver høstet. Flere eksperter peger også på, at hvis vi skal indfri klimamålene såsom Danmarks 70-procentsmålsætning og Parisaftalen, skal vi også indtænke energioptimering.

Hvad kommer på energifronten? Jo. Den 13. september 2023 blev EU‘s direktiv for energieffektivisering vedtaget. Denne skal reducere EU’s energiforbrug med 11,7 % i 2030. Danmark vil ikke med den nuværende energieffektiviseringsindsats kunne nå i mål. Helt konkret skal Danmarks energiforbrug reduceres med 15 % for at nå målet.

Men her er danske, kloge hoveder igen foran deres tid. Udover førnævnte LCA-vurderinger, ser vi også nybrud som f.eks. robotløsninger, der optimerer energiforbruget i bygninger. Flere af den slags løsninger skal indtænkes, når der bygges.

Samtidig pågår forhandlingerne om en revision af bygningsdirektivet, der har betydning for Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtigt byggeri. Målet er at stille krav om energibesparelser og renovering af bygninger.

Helt konkret har Kommissionen en vision om, at bygningsmassen skal være klimaneutral senest i 2050 ved:

• Et maksimalt årligt energiforbrug pr. m2 i en bygning

• At det resterende energiforbrug skal være dækket fuldt ud af vedvarende energi

• At der skal laves en plan for, hvordan bygningernes energimærker gradvist kan forbedres.

Med et revideret og vedtaget bygningsdirektiv estimeres det, at der skal investeres mellem 40-80 mia. kr. i at energirenovere alle beboelsesbygninger i Danmark. Altså skal der energirenoveres for 4-8 mia. kr. årligt fra 2023 til 2033.

Selvom danske arkitekter og ingeniører er foran de politiske vinde, der blæser fra Bruxelles, er vores bygningsmasse bagud på CO2e-point. Men. Så er det jo godt, at vi har mange kilometer i benene og nogle af de klogeste hoveder til at udtænke ruten, vi skal træde.