I dette nummer:
s.
Kineserne koloniserer Afrika! s.16 Facebook i slummen vinder frem s.8 2015mĂĽlene en joke for familien Phiri s.24
www.ms.dk #3 | 2008
Fødevarekrisen kan stoppes - løsningen er jord under neglene
Mellemfolkeligt Samvirke
#3 | 2008
actionmagasin udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året.
s.
Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Borgergade 14 · 1300 København K | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk Oplag: 8.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept & identitet: Kontrabande
Jord under neglene
Leder
Foto: Peter Bischoff
Frans Mikael Jansen Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke
I årets første måneder stod dele af Kenya i flammer. Da Kofi Annan forhandlede freds- og magtdelingsaftalen, insisterede han til det sidste på, at jordreformer skulle indgå. Mere retfærdig jordfordeling, reel ejendomsret til jord for de fattige og gennemsigtige regler for køb, ejerskab og salg af jord er nemlig en forudsætning for varig fred i Kenya. Kenya er ikke en undtagelse. Jordspørgsmålet er den vigtigste årsag til Zimbabwes krise. I Nepal er nedsættelsen af en kommission, der skal foreslå nye jordlove, blevet high politics i det nye parlament, og den ansvarlige minister i den maoist-ledede regering måtte fratræde i utide. Jordreformer er kort sagt et stærkt politiseret tema, fordi der i de overvejende agrare samfund i udviklingslandene er meget stærke økonomiske interesser i jordejerskab. Og som regel sidder politiske eliter på uforholdsmæssigt meget. Samtidigt er det først og fremmest mænd, der ejer jorden. Man regner med, at kun ca. 2% af jorden på denne klode ejes af kvinder, og det er ikke bare uretfærdigt, men også en rigtig dårlig forretning. Derfor herskede der i mange år berøringsangst blandt internationale donorer mod at engagere sig og presse på for jordreformer i lande, hvor jorden er skævt fordelt og fattige menneskers adgang til den usikker. Men som du kan læse på side 10 til 13 i dette magasin, aktualiserer fødevarekrisen det behov for jordreformer, som de fleste aktører, der arbejder for fattigdomsbekæmpelse, dybest set er helt bevidste om.
actionmagazine
Måske er 1980’ernes Kina den bedste illustartion af det fattigdomsbekæmpende potentiale, der ligger i jordreformer, som demokratiserer adgang og ejendomsret til jord. Mellem 1978 og 1984 gennemførte Kina reformer, hvor man gik fra totalt kollektivt ejede farme til begrænset privat ejendomsret til fattige mennesker. Det frigav enorme ressourcer og kickstartede Kinas landbrugsøkonomiske vækst. Mellem 1979 og 1984 steg produktiviteten med 50 procent, og Verdensbanken vurderer, at 167 millioner kinesere blev løftet op over fattigdomsgrænsen i 1980’erne. Privatisering er dog ikke noget vidundermiddel, og i mange afrikanske lande er den kollektive ejendomsret til jorden, det bedste udgangspunkt for at fattige kan bevare adgang til jord. Men der er behov for reformer, der giver kvinder flere rettigheder, og som demokratiserer jordfordelingen samt giver den enkelte bonde mulighed for at optage lån med sikkerhed i jorden. Det kræver politisk pres suppleret af grundige analyser og kreative ideer, og ikke mindst en god portion mod at engagere sig i arbejdet for de fattiges jordrettigheder. At emnet er konfliktfyldt, kan ikke bruges som argument for at udskyde opgaven. Tiden arbejder nemlig imod os; i takt med befolkningsvækst, fødevarekriser og klimaforandringer tikker bomben hurtigere. Det er tid til at sætte jordreformer højt på det internationale bistandssamfunds dagsorden. Tid til at få jord under neglene. •
Indhold
s.
Foto: Lena Vind Andersen
Foto: Henrik Lomholt Rasmussen
Links Web og nyhedsbrev: www.ms.dk Bliv medlem: www.ms.dk/blivmedlem Aktive mailgrupper: www.ms.dk/aktiv Global Contact: www.globalcontact.dk Ungdomsmagasinet Zapp: www.zapp.dk
Kineserne kommer!
Pengene er vej til olien, og det har Kina nu også opdaget. De betaler for olien ved at bygge veje i Afrika – med kinesisk arbejdskraft. s.16
Artikler
I hvert nummer
Trådløs teknologi vokser i Afrika 5 ud af 100 afrikanere syd for Sahara har en mobiltelefon – de er også sociale netværkere. s.6
Leder s.2
Han lever i en af Afrikas største slumbyer Alligevel har han 62 venner på Facebook. Navnet er John Tottie. s.8 Verden sulter stadig! En af løsningerne er jordreformer og jordrettigheder til de fattige. Men fordeling af jord er en øm tå for magtfuldkomne ledere i især Afrika – de vil nemlig gerne selv have jorden, så de kan give den til deres politiske fætre og onkler. s.10 Ratiram Tharu er jordløs bonde i Nepal. Han har ingen uddannelse og formår derfor ikke at få et certifikat på den jord, som hans familie har dyrket i generationer. s.13
Q&A s.9 Poesibog s. 14 Mellemfolkelig Moderne s.22 Kommentar fra Syd s.27
Mød familien Phiri. Får de det bedre i 2015? Familien Phiri fra Zambia tjener 3 dollars om dagen. Der er lang vej til opfyldelsen af de såkaldte 2015-mål. s.24
Kære læser
Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den internationale bevægelse ActionAid. Vi markerer det nye samarbejde med et nyt og spændstigt medlemsblad, der nu hedder actionmagasine. Vi har en ganske unik redaktion med ni journalister placeret fast i de lande og områder vi gerne vil dække, som sjældent har den øvrige presses bevågenhed. Vi bevarer seriøsiteten og vores fokus på indflydelse til verdens fattige - men nu har vi også mere holdningsstof, artikler om globale udfordringer, og så du kan møde nogle af de dygtige folk, der arbejder for og med Mellemfolkeligt Samvirke. På side 24 kan du se Lena Vind-Andersens portræt af familien Phiri i Zambia. En familie blandt mange hundrede tusinde, som går mod 2015 med blandede følelser. Har du gode ideer til kommende artikler, kritik eller ros så send endelig en mail til hwi@ms.dk Henriette Winther, redaktør
Sporhunden Douglas. Demokratidetektiv på arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke. s.21
#3 | 2008
Noter
s.
FAIR Fælled fik 15.000 besøgende i år For andet år i træk har Mellemfolkeligt Samvirke afholdt Fair Fælled Festival, og det blev en stor succes. 15.000 mødte op i Fælledparken, for at støtte den gode sag. Fair Fælled kommer igen næste år. Sæt kryds ved 22-23. august.
Foto: Peter Bischoff
Nærdemokrati Jordrettigheder Konflikthåndtering Retfærdig Handel Anti-korruption
Foto: Pabllo Thekiso
Vidste du at Mellemfolkeligt Samvirke har fem fokusområder?
Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt siger ja til Action Aid Samvirkes nye International bestyrelse 71 stemte ja, 8 stemte nej, 4 stemte blankt og en var ugyldig.
Genreralforsamling 2008
Med et overvældende flertal besluttede Mellemfolkeligt Samvirkes generalforsamling at gå ind i det internationale netværk Action Aid International. - Vi skriver historie i Mellemfolkeligt Samvirke i dag. Vi vil fortsat støtte de mest fattige i deres arbejde for at bekæmpe fattigdom via demokratisk indflydelse på de politiske processer. Vi vil også fortsat have fokus på det menneskelige møde i vores arbejde med de fattigste. Vi bliver en del af en stor international bevægelse, og det vil i den grad styrke vores arbejde lokalt, regionalt og ikke mindst internationalt, sagde forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach. De to organisationer er nu formelt associerede i 18 måneder, hvorefter en egentlig sammenlægning (affiliering) af arbejdet i de enkelte lande vil finde sted. Action Aid International er repræsenteret i 50 lande verden over. •
På generalforsamlingen den 14. september blev følgende valgt. Fra venstre: Nis Benn, Børge Nommensen, Steen Folke, Berit Asmussen (næstforkvinde),Trine Pertou Mach (forkvinde), Helle Gerber, Dines Justesen, Signe Lund Sørensen og Frans Mikael Jansen (generalsekretær). Karen Jørgensen, Merete Lyngs og Jens Erik Ohrt var ikke til stede, da billedet blev taget. Nye i bestyrelsen: Merete Lyngs, tidl. udsendt for MS, pt. fuldmægtig i Forsvaret, Helle Gerber, aktivist i MS bla. ”På sporet af det danske demokrati”, pt. leder af Frivilligcenter på Vesterbro, Signe Lund Sørensen (kollektivt medlem for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd), studerer pt. statskundskab på Københavns Universitet. •
39% af verdens befolkning lever for under 2 dollars om dagen.
actionmagazine
Verdens underklasse større end hidtil antaget Den tidligere fattigdomsgrænse på en dollar om dagen er blevet opjusteret til 1,25 dollar (6,25 kroner) af Verdensbanken. Det sker på grund af fødevarekrisen og de stigende oliepriser, som har fået leveomkostningerne til at
stige. Dermed lever 1,4 milliarder mennesker i ekstrem fattigdom – altså for under 1,25 dollar om dagen, mens 2.6 milliarder må klare sig for 2 dollars om dagen. Sidstnævnte tal har ikke ændret sig siden
1981. Verdens befolkningstal anslås at være 6,7 milliarder.
Læs mere www.ms.dk
MS-lande hitter på korruptionsindex Ikke overaskende scorer mange af de lande, som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder, i højt på Transparency Internationals korruptions-scala. Lande som Tanzania, Uganda og Mozambique har høj grad af korruption, mens Danmark vurderes til at være mindst korrupt. Se hele indekset på www.transparency.dk
s.
Børnedødeligheden falder
Mød ligesindede MS’ere på mail
Flere børn oplever deres fem-års fødselsdag. I 1990 døde 12,7 mio børn før de blev fem år. I 2007 var tallet faldet til 9,2 mio på verdensplan, men der er stadig langt til FN’s mål om at nedsætte småbørns dødelighed med 66 procent inden 2015. Flere lande har dog allerede reduceret tallet med over 50 procent, nemlig Eritrea, Laos, Bolivia, Bangladesh og Nepal, mens Mozambique, Malawi, Niger og Etiopien har reduceret med 40 procent. Vaccineprogrammer, uddeling af myggenet i malaria-områder samt en øget indsats imod HIV/AIDS har været med til at redde flere småbørn. • Kilde: Verdensbanken
Mellemfolkeligt Samvirke vil gerne styrke sammenholdet blandt medlemmerne for at skabe en levende og engageret organisation. Nu får du mulighed for at deltage i de faglige netværk, som interesserer dig. Se mere om de enkelte netværk på www.ms.dk/frivilliggrupper
Kom til opstartsmøde i MS senior-netværket MS senior-netværket er mødested for ældre medlemmer og forum for deling af informationer og planlægning af aktiviteter. Kom til opstartsmøde: • København 12. november kl. 17.00-1900, Landgreven 7, 2. sal • Odense 19. november kl. 17.00-19.00, Klingenberg 15 • Århus 20. November kl. 17.00-19.00 i U-huset, Klosterport 4F, 4. sal • Aalborg 30. november kl. 17.00-1900 i Studenterhuset
Grupperne er inddelt således Aktivist - kampagner, workcamps og meget andet. Senior – Hvis du er over 50. MS mener - Hvis du vil vide hvad MS melder ud i pressen. Landenetværk - Hvis du har været udstationeret eller arbejdet frivilligt i et bestemt land. Temanetværk - Hvis du har en særlig interesse for et af Mellemfolkeligt Samvirkes fokusområder Kontaktpersoner – Hvis du vil du opstarte et netværk i dit lokalområde Regionale netværk - Hvis du vil du deltage i et regionalt netværk i Ålborg, Århus, Fyn eller Roskilde
Hvilke(t) land(e) er du interesseret i? Meld dig til et eller flere landenetværk! Mellemøsten Mellemamerika Nepal Sudan Kenya Mozambique Tanzania Uganda Zambia Zimbabwe
Hvilke temaer er du interesseret i? Meld dig til et eller flere temanetværk! Lokaldemokrati Konflikthåndtering Handel Jordrettigheder Antikorruption Køn
Vil du være med? Kontakt medlemskonsulent Nils Brøgger Jakobsen på nbj@jms.dk
Læs mere www.ms.dk/frivilliggrupper
Tilmelding og spørgsmål, kontakt medlemskonsulent Nils Brøgger Jakobsen nbj@ms.dk. Se også www.ms.dk/kalender
Foto: David Brazier
Djævlen ligger i implementeringen
En historisk magtdeling i Zimbabwe er i teorien en realitet. De to rivaler Robert Mugabe, ZANU-PF og Morgan Tsvangerai, MDC kan nu kalde sig henholdsvis præsident og premierminister, men hvad den politiske aftale indeholder er stadig uklart. I et interview til BBC siger Morgan Tsvangerai at
djævlen ligger i implementeringen. Det er for eksempel uklart, hvem der skal bestemme over politistyrkerne, og hvem der skal bestemme over hæren. Ifølge en forhandler står Mugabes parti stærkt på at få kontrollen over vigtige ministerier som finans- og indenrigsministeriet, men hvis Tsvangerais parti MDC går med til det, vil
partiet reelt være sat ud af spillet – så alt tyder på at der er en lang og snørklet vej til en reel magtdeling i Zimbabwe.
Læs mere www.ms.dk
#3 | 2008
s.
Geografi Afrika
Tekst og foto: Mikkel Rytter Poulsen, informationsmedarbejder MS Zimbabwe
@frika 2.0 Afrikanerne anvender nye medier. Internet er langsomt er ved at finde fodfæste på kontinentet, men især mobiltelefonen er populær. Det hjælper både miljø, sundhed og demokrati på vej.
Internetudbredelse Afrika syd for Sahara: 3 % er online Hele Afrika: 5,3 % af befolkningen (hvilket er en stigning på 1031% siden 2000) I alt har 51.065.630 mennesker i Afrika adgang til internet Resten af verden: 24,7 % af befolkningen (hvilket er en stigning på 296% siden 2000) På verdensplan har 1.463.632.361 mennesker adgang til internet Kilde: Internet World Stats
actionmagazine
Da der blev afholdt valg i Zimbabwe i juni 2008 blev en ung mand arresteret inde i stemmeboksen. De valgtilforordnede så lysglimt og fandt ud af, at den unge mand tog billeder af sin stemmeseddel med sin mobiltelefon – men havde glemt at slå blitzen fra. Historien nåede til landets aviser og spredte sig på nettet som et lille kuriosum. Det var en historie om ubetænksomhed og sort uheld, men også om hvordan nye medier, som mobiltelefoner, har kilet vej ind i de afrikanske demokratier. Mobiltelefoni er big business Mobiltelefoni har spredt sig over Afrika som en steppebrand og har overhalet fastnettelefoni, før det overhovedet kom ordentligt i gang. 250 millioner afrikanere havde ved udgangen af 2007 et mobiltelefoniabonnement, og Afrika fortsætter med at være det kontinent i verden, der får flest nye abonnenter. I 2007 kom der således 65 millioner nye abonnenter til. Inden udgangen af dette år forventes det sydafrikanske teleselskab MTN, som er repræsenteret i 21 lande i Afrika, at blive lagt sammen med et indisk selskab, og det vil dermed være den største forretning i Afrikas historie. Selskabet vil få en samlet værdi på 70 milliarder dollars og vil være det tiende største mobilselskab i verden. Mobiltelefoni er med andre ord en ganske betragtelig forretning, der bliver tilgængelig for stadig flere mennesker, og som dermed har potentialet til at ændre tilværelsen for millioner af afrikanere.
viden via sms NGO-verdenen har da også øjnet mulighederne. Mobiltelefoner bliver brugt til at sende informationer til nomader i Østafrika om kød- og mælkepriser, så de kan tage derhen, hvor de får mest for deres varer. I Vestafrika får fiskere via sms lokale vejrudsigter, så de kan tage højde for vejrlig – begge dele noget, der øger muligheder for indtjening og et bedre liv. Andre steder sendes information ud om HIV/AIDS til områder, man ellers har svært ved at nå. Mobiltelefonen bruges også til at sende information den anden vej. På det kenyanske internetsite Ushahidi (’vidnesbyrd’), det sydafrikanske United for Africa og det zimbabwiske Sokwanele (’nok er nok’) har civile henholdsvis kenyanere, sydafrikanere og zimbabwere indsendt sms-rapporter i forbindelse med de voldelige valg i Kenya og Zimbabwe og rapporteret om de overfald på udlændinge, der fandt sted i Sydafrika i midten af 2008. SMS’er inspirerer til diskussion ”Kubatana” (Forening) er en NGO i Zimbabwe, som har været helt fremme i skoene, hvad angår brugen af nye medier. ”Kubatana” har forsøgt at skabe et forum, hvor almindelige folk og NGO’ere kan blogge, og så gør den flittigt brug af sms-tjenester til at sende og modtage information. I et land som Zimbabwe, hvor den frie presse er en by i Rusland, har ”Kubatana” været en meget populær platform for diskussion og udveksling af information. I forbindelse med valg i hhv. foråret og sommeren
86 procent af NGO’er i Afrika syd for Sahara bruger trådløse teknologier. En fjerdedel mener, at trådløse teknologier har revolutioneret deres arbejde – og at de kan komme i kontakt med udkantsområder, der tidligere var svært tilgængelige. (Kilde: Rapport fra FN og Vodafone)
s.
Teleboom Mobiltelefonen har taget Afrika med storm og er i dag den mest brugte - og mest effektive - måde at kommunikere på. Der er dog store lande-forskelle. Mens fx Sydafrika stort set er på højde med vestlig standard, så er der ikke oprettet nye numre i Zimbabwe i flere år, og man må låne sig frem eller købe taletid af sine venner.
”
Hvis den sidste store revolution var mobiltelefoner, så er den næste adgangen til internettet The Africa Report.
2008, sendte ”Kubatana” opfordrende sms’er ud for at øge valgdeltagelsen med ordlyd som fx: - What changes do YOU want in a free Zimbabwe? Let’s inspire each other. Want to know what others say? SMS us your email addr. Svarene blev lagt ud på ”Kubatanas” blog, hvorefter diskussionen fortsatte hos dem med adgang til internet. Ingen bredbåndskabler i Afrika En af de helt store forhindringer for simpel internetadgang for langt størstedelen af afrikanere er, at de ikke har adgang til en computer, og at internet for det meste kræver en telefonlinje eller bredbåndskabler. Mange i Danmark kan sikkert huske, at internettet i de første mange år var noget, man
fik adgang til via et modem, der var tilsluttet telefonnettet. Men i det meste af Afrika sprang man det analoge telefonnet helt over og gik direkte til mobiltelefonen, så modem-adgang er sjældent en mulighed. Løsningen lader til at være i familie med det som udbredte mobiltelefonen i Afrika: trådløse teknologier. Mobilen på nettet 11. september 2008 annoncerede Google, at det i samarbejde med en række investorer vil støtte selskabet O3b (Other 3 billion) med opsendelsen af 16 satellitter inden 2010, der vil give trådløs internetadgang til selv de mest afsidesliggende områder i Asien, Afrika og Sydamerika. Hastigheden på den satellitbaserede internetforbindelse vil være helt oppe mod 10 GB per sekund og kan dermed sagtens konkurrere med hurtige bredbåndsforbindelser – og dermed principielt give afrikanerne mulighed for at udnytte nettets muligheder på lige vilkår med den udviklede del af verden. Det åbner helt nye perspektiver i udviklingsarbejdet. - Særligt udnyttelsen trådløse teknologier spiller en vigtig rolle i løsningen af sundhedsproblematikker, sociale problemer, miljømæssige og udviklingsmæssige problemer. Og de trådløse teknologier kan for alvor gøre en forskel i opfyldelsen af de såkaldte 2015-mål – hvoraf et er at bekæmpe fattigdom, konkluderer en rapport som FN har lavet i fællesskab med teleselskabet Vodafone tidligere på året. •
Afrikas top 10 over internet-brugere Nigeria 10 millioner Egypten 8,6 millioner Marokko 7,3 millioner Sydafrika 5,1 million Algeriget 3,5 millioner Kenya 3 millioner Uganda 2 millioner Tunesien 1,8 millioner Sudan 1,5 millioner Zimbabwe 1,4 millioner Kilde: Internet World Stats
#3 | 2008
s.
Portræt Kenya
Tekst og foto: Morten Bonde Pedersen
Verdensborger for to kroner To gange om ugen tager 24-årige John Tottie minibussen til Nairobi for at gå på Facebook, flirte og deltage i den globale samtale.
Kenya er online 1 million kenyanere har adgang til nettet – det er tre procent af befolkningen. I 2000 var det tal 0,7 procent. Internetvirksomheden Africa Online, som er den største udbyder af internet i Afrika syd for Sahara, blev grundlagt af tre kenyanere. Det var tilbage i 1994, da de alle tre studerede på det prestigefyldte universitet Michigan Institute for Technology I USA. En halv milliard kroner er afsat til at lægge et fiberoptisk kabel fra De Forenede Arabiske Emriater til den kenyanske havneby Mombasa. Det 4.500 km lange kabel er det første af sin slags i Østafrika. Ifølge regeringen gør en hurtig internetforbindelse Kenya attraktiv for de udenlandske investorer, som landet har så hårdt brug for.
actionmagazine
Med moderigtige cowboybukser, sportssko og t-shirt ligner han umiddelbart en ung storbyfyr, der kunne bo i både København, Kuala Lumpur eller Kansas City. Men 24-årige John Tottie lever under helt andre vilkår end unge i verdens rige lande. Han bor i et blikskur i slummen, har ikke noget arbejde, og må vende og dreje den to-krone, det koster at tage en minibus til netcafeen i hjertet af millionbyen Nairobi. Her går han to gange om ugen online. Dels for at holde sine venskaber ved lige med venner i ind- og udland, dels for selv at søge nye muligheder i form af stipendier i Vesten eller job i Kenya. Hvis han da ikke bruger tiden på at følge med i den globale nyhedsstrøm og give sin mening til kende om både store og små politiske begivenheder. - I byen er det billigt at gå på nettet, 50 cent i minuttet (2,5 kroner pr time, red). Den eneste netcafe, der findes i slummen koster det dobbelte, og forbindelsen er langsommere, forklarer Tottie, mens han åbner Googlebrowseren og logger sig ind på sin konto på Facebook. Søger stipendier over nettet Hver fredag får John Tottie som regel nyhedsmails fra en portal med stipendier til uddannelsessteder i Europa. Han har gennem længere tid abonneret på mails fra sitet og besøger det ugentligt. I dag ligger der et tilbud om at blive optaget på klinikassistent-uddannelsen ved South London College, men egenbetalingen er for høj. Tottie skriver derfor en mail tilbage, hvor han forklarer sin situation og spørger, om der er mulighed for at søge fondsmidler til at betale studieafgiften. Mens han tjekker indbakken, loader Facebook-siden i baggrunden. Samtidig åbner han rutineret nye tabs. En til regeringens hjemmeside med job i staten, en til Kenyas største avis, ”Daily Nation”, og en til portalen med stipendier i Europa.
John Tottie har pt. 62 Facebook-venner, og de er en blanding af kenyanske kammerater, der læser i Europa eller USA, unge fyre fra slummen og unge piger fra Europa, der har arbejdet som frivillige i Kenya. - Vi lærte at bruge Facebook sidste år af nogle britiske piger, der var her som frivillige. De brugte vist mest tid sammen med os fyre, så derfor er der ikke ret mange piger fra slummen, der bruger internettet eller Facebook, forklarer John Tottie, og skriver en besked til sin ven i USA på en blanding af engelsk og swahili: - Maze (what’s up) it’s long since I was with you, my friend. How is Obama doing there? We are just watching news everyday. Do you have a voters’ card/can you vote? Try, your vote is needed. Mail-flirt Derefter lægger Tottie nye billeder på Facebookprofilen, mailer et par venner i Kenya og småflirter i en mail til en britisk pige, inden der bliver tid til at tjekke et par nyheder på Daily Nation. Først bliver det til et par klik på historier fra udlandet; Zimbabwe, Nigeria og Swaziland, inden en artikel om en politisk fyring i toppen af statsadministrationen i Kenya bliver nærlæst. Indholdet er så vigtigt, at Tottie bliver nødt til at copy-paste ind i en mail til en ven i Holland. Nu er de vigtigste nyheder tjekket og de vigtigste beskeder sendt. Der er gået fem kvarter, men pengene rækker stadig til yderligere 10 minutter. Det bliver til en kort kommentar på Daily Nations hjemmeside; en opfordring til landets politikere om at lægge stammestridigheder bag sig og koncentrere kræfterne om at opbygge Kenya som nation. - Det er på tide, at kenyanske politikere lærer af politikere i Vesten, skriver verdensborgeren fra slummen til sine landsmænd i cyberspace. •
Q&A Pascal Lamy
Tekst: Jesper A. Alberg, informationsmedarbejder, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: WTO
Pascal Lamy: De fattige og rige lande kan ikke blive enige om hvilke aftaler der skal gælde, når de handler med hinanden. Den fælles beslutning om at lave handelsaftaler, der gavner udviklingslandene har vist sig at være hul.
Verdenshandelsorganisationen WTO er sat på standby. Hvad nu? Spørger actionmagasine Pascal Lamy, generalsekretær i WTO.
Hvis du var handelsforhandler for et fattigt afrikansk land og kunne få opfyldt ét krav, hvad ville du så kræve af EU og USA? Jeg ville argumentere for en handelsreform i forhold til landbrugsvarer. Skævvridende landbrugssubsidier har de seneste år hæmmet investeringerne i landbrugssektoren i mange afrikanske lande, har mindsket de afrikanske bønders incitament til at forblive i landbrugserhvervet. Det skader også afrikanske producenter, når subsidierede produkter fra de rige lande eksporteres til Afrika og sælges til priser, der ligger under markedsprisen. Hvordan kan WTO sikre, at verdens fattigste nationer bliver hørt? WTO er en organisation, som handler ud fra konsensusløsninger. Alle lande, store som små, rige som fattige, har muligheden for at påvirke den endelige beslutning. Dette gør nogle gange WTO til en langsom organisation, men det forbedrer dets legitimitet. De fattigste lande LDC-landene (Least Developed Countries red.) ledes af en koordinator, som sikrer, at der bliver taget højde for deres specielle behov under hele forhandlingsprocessen. Men de rige landes handelsdelegationer er større og bedre kvalificerede end de fattige landes. Hvor demokratisk er det egentlig? Det er ikke et spørgsmål om demokrati. Det er et spørgsmål om den store ulighed i landenes ressourcer. WTO’s sekretariat yder teknisk bistand og træning til udviklingslandenes embedsmænd og i særdeleshed til de fattigste lande. Omkring 20 % af WTO’s 875 millioner kroner store budget går til denne form for aktiviteter. At udvikling nu er et centralt tema i forhandlingerne, er en god indikator på, at udviklingslandene vægtes højt i WTO. Der findes også adskillige NGO’er og andre internationale organisationer, som yder juridisk og økonomisk
s.
bistand til lande med begrænsede ressourcer. Og hvis du spørger dem, der har fulgt WTO-forhandlingerne den seneste tid, vil de nok sige, at udviklingslandene tager godt vare på deres egne interesser. Forhandlingsrunderne bliver ved at bryde sammen. Hvorfor skal vi have tillid til WTO? Multilaterale forhandlinger er en vanskelig affære. Det indebærer, at man må ofre noget for at nå de aftaler, vi har brug for. Multilateralisme er svært, men i dag er vores problemer globale, og kan kun løses sådan. Når folk påpeger, at Doha-runden har været i gang syv år uden et resultat, plejer jeg at pege på, hvor lang tid det tager at forhandle bilaterale handelsaftaler på plads. Ofte tager det lige så lang tid - men vel at mærke kun for to lande at blive enige. Så selvfølgelig er en aftale mellem 153 lande værd at vente på. Hvad gør du personligt for at få WTO-forhandlingerne tilbage på sporet? Embedsmænd fra nøglelandene mødtes i begyndelsen af september for at forsøge at løse de indviklede problemer, der delte dem. Hvis de når noget, der ligner en aftale, er jeg villig til at kalde ministre fra hele verden til Geneve for at få afsluttet Doha-runden. Generaldirektøren kan gøre meget for at motivere forhandlingsparterne, men når det kommer til stykket, er det medlemmerne, der afgør udfaldet. •
”
Selvfølgelig er en aftale mellem 153 lande værd at vente på. Pascal Lamy
#3 | 2008
s.10
Tema Fattigdom
Tekst: Solveig Willum og Eva Tingkær Foto: Mirja Slatkovic
Laxmi Chaudary fra Nepal med et certifikat som giver hende ret til 5 kata jord (knapt halv hektar). Men hun har kun fået de to kata jord – og efter at have bygget et hus på grunden er der kun en middelstor køkkenhave tilbage, som familien skal leve af.
actionmagazine
Jord i Nepal 25% af alle nepalesere er jordløse Andre 10% har så lidt jord, at de ikke kan leve af den 5% af befolkningen ejer 37% af jorden og har desuden ulovligt inddraget et ukendt antal hektar offentlig jord.
s.11
Fødevarekriser skal kvæles med jord Den kradsende fødevarekrise kræver langsigtede løsninger. Derfor blusser diskussionen om jordreformer op. Det er ikke en nyhed. Det nye er, at denne krise kradser hårdere, og derfor kan ændre den verdenspolitiske dagsorden.
Fødevarekrisen slipper ikke sit tag i verdens sultende befolkning Derfor bliver der mere end tidligere set på langsigtede løsninger. En omfordeling af jorden via reformer kan være vejen frem og en mulighed for at øge fødevaresikkerheden. Men jordreformer kan have et janusansigt. For bureaukrati eller korruption kan spænde ben for den velmente politik. Forskellige steder i verden er reformer glippet, eksempelvis hvis jorden er for dyr at købe for mindre landmænd, eller hvis jorden bliver fordelt af korrupte embedsmænd. Endelig er der eksempler på, at landmænd har solgt deres nye jordarealer igen for at kunne brødføde familien på kort sigt. Selvom jordreformer giver uenighed, er de fleste enige om, at krisen bunder i politik, og at krisen bør løses med politik. - Vi betaler prisen for de sidste 10-20 års forkert førte politik, sagde Jacques Diouf generalsekretær i FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, om krisen til tidsskriftet ’Afrika Renewal’ i juli. Hvordan politikken så skal strikkes sammen, er det centrale spørgsmål. Oprør i gaderne Diskussionen er langt fra ny. I kølvandet på fødevarekriser i 1974, 1996 og 2002 lød parolen også, at sult skulle udryddes. Den nuværende krise har dog en anden karakter, og kan være den begivenhed, der for alvor vil få politikerne til at sætte handling bag ordene. For det første fordi fødevarekrisen ikke handler om mangel på mad, men om stigende priser på mad forårsaget af et kludetæppe af begivenheder - fra tørke i hvedeproducerende Australien, til forøget brug af majs til biobrændstof. Selvom priserne falder igen,
tyder meget på, at de ikke rammer det lave niveau, de kom fra i 2006. For det andet, er chokket større denne gang. Sultende har gjort oprør på gaderne i 30 lande ud af de 37 lande, der er truet af krisen verden over. Man har ikke set lignende folkelige oprør siden 1970’erne. Denne gang rammer krisen også middelklassen, der må tage deres børn ud af skolen for at få råd til mad. Verdensbanken vurderer, at krisen har føjet yderligere 100 millioner ekstremt fattige til de i forvejen 1,4 milliarder på verdensplan. Jordreformer: Den ømme tå Blandt de forskellige bud på langsigtede løsninger for de sultende i Afrika er jordreformer en galdesten i systemet for den jordbesiddende magtelite, som selvfølgelig ikke har interesse i at give afkald på deres jord. Omvendt kan en omfordeling af jorden betyde en større produktivitet. - Jordreformer kan spille en meget vigtig rolle i de lande, hvor jorden ikke udnyttes optimalt pga. de eksisterende ejerforhold. I de fleste ulande er produktiviteten højere på små brug, som ejes af landmanden end på de større jordarealer, som ejes af enten staten eller af private. Familier med ejendomsret til jord har bedre fødevaresikkerhed, og er mindre udsat for sult i tilfælde af en anden fødevarekrise, forklarer professor i fødevareøkonomi ved Cornell University i USA og ved Københavns Universitet, Per Pinstrup-Andersen. Men Per Pinstrup-Andersen mener ikke, at man bare skal kaste sig ud i jordreformer uden at tænke sig om og følge op med andre initiativer. Hans kollega, Henrik Hansen, professor på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, er endnu mere forbeholden:
#3 | 2008
s.12
Årsager til fødevarekrisen anno 20072008: Stigende oliepriser, der går ud over transportomkostninger mv. Forbedret levestandard i Kina og Indien har givet større efterspørgsel på landbrugsvarer og derfor presset priserne på mad i vejret Tørke i Australien, som er storproducent af hvede Storinvestorers spekulation i fødevarer, der påvirker fødevareinflationen Underinvestering i landbrug i ulande
Andre løsningsforslag på fødevarekriser: Fjern handelsbarrierer – fx importbarrierer i EU og USA Støt verdens fattigste med flere penge her og nu – der er fødevarer nok, det er omfordelingen, det kniber med. Sats på fødevarer, teknikker og forskning, som reducerer olieforbruget i landbruget Overfør generelt teknologi og knowhow fra vestlige højproduktive landbrug til lande, hvor produktiviteten kan hæves Kilde: Fødevareøkonomisk Institut
actionmagazine
Jordrettigheder Den internationale alliance af FN-organisationer og civilsamfunds-organisaitoner International Land Coalition har kædet de otte 2015-mål direkte sammen med jordrettigheder og mener at jordrettigheder er en vigtig forudsætning for at opfylde 2015-målene. Se mere på side 24 og 25 samt på www.landcoalition.org
- Jeg er ikke sikker på, det er klogt at bruge den nuværende situation eller fødevarekrise som argument for at gennemføre jordreformer. En jordreform er et meget drastisk skridt, og det kan betyde mange forskellige ting, siger Henrik Hansen, og peger for eksempel på, at fattige jordejere i Latinamerika har solgt den nytildelte jord for på kort sigt at sikre sig mad på bordet, hvilket igen placerer jorden på meget få hænder. I Afrika har nepotisme og korruption ofte også udgjort den største bremseklods for vellykkede jordreformer: - I Zimbabwe for eksempel blev reformen brugt til, at Mugabe delte jorden ud til sine venner og bekendte, siger Henrik Hansen. Asien: Det gode eksempel Retter man øjnene mod Asien, står rismarker som eksempler på, at jordreformer kan lykkes som værktøj til at afhjælpe fødevaremangel. - I Sydkorea har en jordreform og brug af højt-ydende rissorter skabt en enorm økonomisk fremgang i landet, siger Pinstrup-Andersen, der også fremhæver Kina som et godt eksempel trods landets problemer med miljøet og menneskeret. Henrik Hansen medgiver, at Asien kan være et godt eksempel men understreger, at regimerne eksproprierede jorden uden kompensation til ejerne af jorden. Hvis staten i stedet skal købe jorden, for bagefter at dele den ud, kan det blive meget dyrt. Begge eksperter er dog enige om, at det er vigtigt for landmændene at kunne dokumentere deres ejerskab af jorden, så de kan optage lån i jorden og investere i forbedringer. Løft landbruget Fødevareeksperter over hele verden er enige om, at der skal investeres i landbruget. Støtten til landbruget er faldet drastisk – alene fra 1980 til 2005 blev ulandsstøtten til landbruget mere end halveret til 3,4 milliarder dollars, forklarer Jacques Diouf, generalsekretær i FAO i ”Africa Renewal”. Landbrugsstøtten til den tredje verden er delvist faldet, fordi fødevarer har været så billige, at folk i ulandene ikke har kunnet tjene penge på at producere fødevarer selv. Han beklager udviklingen, fordi landbrug udgør levegrundlaget for 70 procent af verdens fattigste. - Krisen er en katastrofe, man kunne have forudsagt, siger Jacques Diouf.
”
I Sydkorea har en jordreform og brug af højt-ydende rissorter skabt en enorm økonomisk fremgang i landet. Per Pinstrup-Andersen
Landbruget er ellers en udviklingsmotor. Hver gang man investerer en krone i landbrug, får man et afkast på 2-2,5 krone. Men støtten bør følges af en række andre initiativer, forklarer eksperterne. - Ser man på de 49 mindst udviklede lande i verden, er der allermest brug for investering i infrastruktur, små veje, som forbinder de forskellige landsbyer, så man har adgang til markederne, og de bliver forbundet, så priserne på lokal overskudsproduktion ikke bliver skubbet i bund, forklarer Per PinstrupAndersen. Desuden bør man investere i teknologi, forskning og sundhed og uddannelse, mener han og er som sådan i tråd med FAO. Lys i mørket Der er dog mindre lyspunkter. 10 afrikanske lande har for eksempel indgået en forpligtelse til at investere 10 procent af det offentlige budget i landbrug. Og generelt har en lang række afrikanske lande forpligtet sig til at gøre noget ved landbruget. Men det er ikke altid løfterne bliver holdt. Jacques Diouf håber dog, at gadeprotesterne vil føre til handling: - Verden slog først øjnene op, da dem, der er udelukket fra banketterne, gik i gaderne for at vise deres utilfredshed og desperation. Problemet med fødevaresikkerhed er et politisk problem. Tiden er for længst løbet fra kun at tale, nu må vi handle,- siger Jacques Diouf . •
Geografi Nepal
Tekst: Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder MS Nepal Foto: Mirja Slatkovic
s.13
Uden jordreformer er demokrati en vittighed Ratiram Tharu er fanget i et politisk spil. Som fattig, uuddannet bonde har han ingen muligheder for at ændre sin status som jordløs.
I gennem mange generationer har Ratiram Tharus familie dyrket det samme stykke jord, uden at have papir på den. Jorden ligger i det sydlige Nepals frugtbare landbrugsland, og mange andre er i samme situation som Ratiram. Den jord, de dyrker, ejes primært af storbønder fra Kathmandu, som betaler bønderne sulteløn. At prisen på fødevarer det seneste år er steget 50 %, har ikke hjulpet på problemerne. I 2005 blev Ratiram gennem den lokale NGO Sunshine klar over, at han i følge en gammel lov har ret til det stykke jord, han dyrker. En lokal embedsmand udstedte et jordcertifikat, men det har han slet ikke hjemmel til, så reelt er Ratirams papir værdiløst. Trods usikkerheden har udsigten til at få fod under eget bord inspireret Ratiram til at dyrke og sælge grøntsager, en forretning som hele familien med 7 børn kan leve af. Ratiram er idag en anset mand i landsbyen, men han ser alligevel bekymret ud, mens han viser sine velpassede blomkålsmarker frem. - Når certifikatet ikke er gyldigt, ved jeg ikke, om jeg også har jorden i morgen og om min ældste søn kan overtage den en dag, siger han. Jordspørgsmål kan føre til borgerkrig Så længe Ratiram kan huske har hans familie dyrket den jord, som han nu lever af – og lige så længe har der været problemer. - For en uuddannet person som mig er det umuligt at komme videre, siger han, men glæder sig dog over, at landsbyens børn i dag kommer i skole og fortsætter, - hvis de får en ordentlig uddannelse kan de tale vores sag og skabe sig en bedre fremtid. Den nepalesiske NGO CSRC, (Community Self Reliance Center) som støttes af Mellemfolkeligt Samvirke, arbejder for konstruktive løsninger af jordstriden, hvor alle aktører inddrages i diskussionerne.
Gældsslaver Før 2000 levede 16000 familier primært fra Tharufolket som gældsslaver hos lokale storbønder. De fik så lav løn, at de var nødt til at låne penge for at overleve gældsslaveri. I 2000 blev gældsslaveri forbudt i Nepal, og de 16000 familier fik ret til en halv hektar jord, 10000 rupees og træ til et hus, dog fik kun få udleveret jord, træ og penge. Derfor lever de fleste familier nu et endnu hårdere liv, end de gjorde som slaver. Gennem organisationen KAMASU kæmper eksslaverne for jord og tag over hovedet, så deres frihed bliver reel. 14000 familier mangler stadig at få jord. MS støtter KAMASU.
Ratiram Tharu er Ukhada-bonde og har kone og syv børn. Han er gået fra at være gældsslave til at være en slags uformel landsbyleder.
Ellers kan jordspørgsmålet lynhurtigt føre til en ny borgerkrig. - Revolutionære jordreformer (som dem den maoistiske bevægelse har praktiseret, red.) er ikke svaret. Vi er nødt til at kompensere alle dem, der mister deres jord. For fredens skyld, siger Ashraf Hussein, som er rådgiver i CSRC, der både arbejder på politisk niveau og ved at mobilisere de jordløse lokalt. - I forhold til demokrati betyder de jordløses nuværende usikre status, at jordejeren har hundrede procent magt lokalt. Det gør demokratiet til en vittighed, siger Ashraf Hussein. •
Læs mere www.ms.dk/nepal eller www.csrcnepal.org www.ms.dk/sw2528.asp www.ms.dk/zambia Læs reportage fra workshop om jordrettigheder i Zambia på: www.ms.dk/ sw2528.asp
#3 | 2008
s.14
Geografi Mellemamerika
Tekst og foto: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika
Mellemamerika: Udvikling sælges Kan man markedsføre sig til udvikling? Det mener en gruppe kvinder i Honduras at man kan, og derfor har de netop indgået samarbejde med en usædvanlig udviklings-arbejder.
Fairtrade i Mellemamerika Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med fairtrade-organisationer i Mellemamerika for at etablere fair og direkte handel mellem danske importører og mellemamerikanske producenter fx Comucap i Honduras og CaféNica i Nicaragua
Med en kandidatgrad i international markedsføring fra Handelshøjskolen i kufferten, er Hanne Stald Poulsen netop ankommet til landsbyen Marcala i det sydlige Honduras. Her skal hun de næste to år støtte MS’ partnerorganisation Comucap med markedsføringen af blandt andet kaffe, frugtvine og aloe vera produkter. Alle organisationens varer produceres af mindre kvindegrupper, som sådan sikrer deres familier den ekstra indtægt, der kan afgøre, om et af deres børn kommer i skole eller ej. - Vi har mange produkter, som vi har solgt gennem flere år, men uden at have en egentlig strategi
actionmagazine
for, hvad det er vi gør. Vi sælger bare. Vi har heller ikke haft en gruppe, som har taget ansvaret for markedsføringen, så for os vil Hannes erfaringer og støtte betyde et stort spring fremad, forklarer Heidi Contreras, der er markedsdirektør i Comucap, og som de næste år skal fungere som Hannes Stald Poulsens nærmeste kollega. Få folk til selv at arbejde Hanne Poulsen selv har dog et par bekymringer med i bagagen. - Der er jo nogle kulturelle barrierer. Jeg har nogle
Fairtrade By Aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke pressede på i et år. Og nu er København er blevet godkendt som Danmarks første Fairtrade By. Mellemfolkeligt Samvirke sidder i styregruppe med blandt andre Københavns kommunes indkøbschef for at sikre at fx 10 % af al kaffen i Københavns Kommune er fairtrade-kaffe.
ideer om, hvordan tingene skal være, og det bliver en udfordring at få Comucap til at tage initiativet, så det ikke er mig, der gør det hele. Det at hjælpe, uden, at man gør det hele for folk er en udfordring, siger Hanne Poulsen. - Der er egentlig ikke rigtig noget, der bekymrer mig i forhold til Hannes placering her. Jeg glæder mig bare helt vildt til vi skal i gang, siger Heidi Contreras. Hanne Poulsen forstår sin egen rolle, som den der kan bidrage med perspektiver udefra. - Jeg håber, jeg kan hjælpe dem med at analysere deres egen situation, så de selv kan finde ud af, hvad der kan gøres bedre, og hvor de vil hen som organisation. Det handler om at lave en langsigtet strategi for arbejdet, for det er helt basalt, hvis de vil sælge deres produkter. Det er klart, at hvis de ser Danmark som et marked, så kan jeg bidrage med meget, men det kan jeg også, hvis de vil markedsføre deres produkter på andre markeder, siger hun. Dansk marked en mulighed Sidste år udgjorde Comucaps kaffeeksport 94 procent af den samlede årlige omsætning på knap 1,8 millioner kroner. De sidste procenter hentede kvinde-kooperativet ind på aloe vera produkter som juice, sæbe og shampoo, samt på frugtvine, honning, soya-chokolade, grøntsager og organisk gødning. I øjeblikket sælges organisationens kaffe primært i Tyskland, men fremover ser Heidi Contreras gerne, at Comucap får foden indenfor på det danske og nordamerikanske marked med færdigristet kaffe og en etiket, som klart viser, hvor kaffen kommer fra. Det at kunne fortælle en historie om produktet giver nemlig en bedre markedsføring og en bedre pris. For at komme ind på nye markeder, skal der lægges en realistisk strategi. Den skal Hanne Poulsen hjælpe med at lave. - Først og fremmest skal Comucap opbygge en større viden om, hvad det er opkøberne går efter, og hvilke krav myndighederne i de forskellige lande stiller til kaffeimport. Og så skal de enkelte opkøbere identificeres og opsøges, enten direkte i udlandet eller via Comucaps internationale kontakter, siger den danske udviklingsarbejder. •
Poesibog
s.15
Hanne Stald Poulsen
Heidi Contreras
Alder: 29 år.
Alder: 23 år.
Nationalitet: Danmark.
Nationalitet: Honduras.
Uddannelse: Cand. Merc. Int.
Uddannelse: Virksomhedsadministrator.
Før dette job var jeg: Nyuddannet, men under min uddannelse arbejdede jeg med Corporate Social Responsibility (CSR)på et forskningscenter.
Før dette job var jeg: Studerende.
Hvis jeg vandt en million dollars: ville jeg investere i nogle mindre virksomheder – og i et par store. Og så ville jeg tage på en lang ferie i Afrika. Mit mest udtalte karaktertræk: Jeg kan godt lide modvind.
Hvis jeg vandt en million dollars: Ville jeg investere pengene i jord eller i min egen lille virksomhed her i landsbyen. Og så ville jeg nok købe et hus. Mit mest udtalte karaktertræk: Jeg er rolig, men nok lidt genert.
I næste weekend skal jeg: Ud og røre noget vand.
I næste weekend skal jeg: Begynde på weekenduniversitetet, hvor jeg skal studere landbrugsadministration.
Det gør mig glad: At have mennesker omkring mig, som gør noget sammen.
Det gør mig glad: At være sammen med familien og med andre mennesker.
Det gør mig trist: Arrogance og manglende tillid.
Det gør mig trist: At være alene.
En person jeg beundrer: Min specialevejleder på CBS, som var meget professionel og forstående.
En person jeg beundrer: MS’ programofficer i Honduras. Han behandler mig godt.
Det ville jeg tage med til en øde ø: Notesblok og pen, så jeg kunne reflektere over mine oplevelser.
Det ville jeg tage med til en øde ø: En computer eller en mobiltelefon, så jeg kunne komme i kontakt med andre.
Læs mere www.ms.dk/fairtrade
#3 | 2008
s.16
Geografi Mozambique
Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique
Kolonisering på kinesisk Kina lægger ikke skjul på, at landets store interesse i Afrika handler om at skaffe råstoffer til sig selv. Det skaber hurtige resultater, men sikrer ikke en langsigtet udvikling i Afrika, påpeger ulandseksperter.
Mens menige afrikanere hakker i deres tørre marker eller sidder ved vejkanten og sælger runkne citroner, anlægger kinesiske entreprenører veje og jernbaner på verdens fattigste kontinent i rekordtempo. Alt sammen med ét formål for øje, at kunne transportere især olie, men også andre råvarer som tømmer og jernmalm hjem til Kina. - Kina har en helt klar strategi, der blev udviklet i 2006. Den fastslår, at Kina har brug for Afrikas olie- og øvrige naturressourcer til at dække sine stærkt voksende behov for råstoffer og til at brødføde sin befolkning med, siger den danske ulandskonsulent Rekha Das, der som bosat i Uganda de seneste seks år har oplevet den kinesiske invasion på nært hold. Tørre tal bevidner kinesernes voldsomme satsning i Afrika. Hvor Riget i Midtens investeringer før 2004 var 1 milliard dollars, beløb de sig sidste år til 4,5 milliarder dollars ifølge Verdensbanken. 70 procent af de penge pumpes i olierige lande som Nigeria, Etiopien, Sudan og Angola. Ikke med henblik på at skabe udvikling i Afrika, men udelukkende for at sikre Kina. Eller som 25-årige kinesiske Qian Demin, der er udstationeret i Mozambique, udtrykker det: - Den profit, vi laver i Afrika, sender vi til Kina, hvor staten sørger for, at pengene kommer til den kinesiske befolkning til gode. Vest og Øst er lige ’gode’ om det Den indstilling får mange vestlige udviklingseksperter til at advare om, at Kina i værste koloni-stil er i gang med at malke Afrika for ressourcer. Rekha Das er ikke uenig, men min-
actionmagazine
der om, at kineserne spiller med åbne kort. - Kineserne er ikke engle, men de er ikke så hykleriske som mange vestlige donorer, der trods konstante trusler om at lukke for bistanden alligevel fortsætter med at støtte og investere i udemokratiske og korrupte lande som Congo og Sudan. Eller tænk på USA, som under dække af at ville indføre demokrati i Irak har en skjult dagsorden om at sikre sine egne olieforsyninger, siger Rekha Das. Men hun er også meget kritisk overfor den kinesiske fremmarch. Baseret på sine egne iagttagelser i Uganda tvivler hun på, at Kinas ageren gavner de afrikanske lande på langt sigt. - Leverer kineserne mon andet end fine bygninger, veje og billige varer af dårlig kvalitet? I Uganda er kineserne ikke særlig villige til at hyre lokale ansatte, men bruger egne udsendte arbejdere. Det giver en høj returprocent til Kina og udkonkurrerer den lokale arbejdskraft, siger Rekha Das. Korruption frem for demokrati Hun forventer heller ingen kinesisk fokus på klassiske vestlige udviklingsidealer som demokrati, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse. - Kina fører en ikke-indblandingspolitik ud fra en filosofi om, at man ikke kan blande sig i selvstændige staters interne forhold. Det er befriende for mange afrikanske ledere, der er trætte af at få skudt i skoene, at de bør oppe sig med hensyn til lokal deltagelse, anti-korruption og den slags, siger Rekha Das. Hun mener, at mangelen på krav i forbindelse
Investeringsrekord Kina har taget styringen, når de kinesiske investeringer og projekter skal føres ud i virkeligheden. Sidste år investerede Kina 4,5 milliarder dollars i Afrika ifølge Verdensbanken.
med udbetaling af penge til projekter åbner for, at mange af de kinesiske milliarder af dollars havner hos korrupte præsidenter i lige så korrupte lande. - Kina laver hurtige aftaler med ledere og diktatorer, som ikke nødvendigvis interesserer sig for deres folk. På den måde får Kina det, som de vil have det. Det skaber hurtige resultater i synlige sektorer som handel og byggeri, men konsekvensen er, at lokalbefolkningens behov ikke bliver tilgodeset, påpeger Rekha Das. Farvel Europa Også andre iagttagere ser de kinesiske fristelser som en trussel mod Afrikas skrøbelige demokratier. Blandt andet lektor i freds- og konfliktstudier ved Campus Universitário i Mozambique, Calton Cadeado.
s.17
- For nylig sagde et højtstående medlem af Mozambiques regeringsparti, at han ville foretrække Kina frem for Europa, fordi Kinas indsats giver øjeblikkelige resultater uden forbehold. Den holdning er han ikke alene om. Det kan blive en farlig udvikling, for hvis vi siger farvel til Europa, siger vi også farvel til muligheden for at gøre de afrikanske lande demokratiske, siger Calton Cadeado. Set fra en storpolitisk vinkel mener Cadeado også, at Kinas entré i Afrika har haft konsekvenser. - Kina har bidraget til, at Afrika har genvundet den strategiske betydning, som verdensdelen mistede med den kolde krigs afslutning. Tænk for eksempel på George Bush´ Afrika-rundrejse sidste år, hvor han meget strategisk besøgte olierige nationer, siger Calton Cadeado.
Byggeboom På byggepladsen 10 kilometer nord for Mozambiques hovedstad, Maputo, leder de kinesiske bygherrer opførelsen af et nationalt fodboldstadion, som skal stå klar i 2010. I 2004 opførte Kina Mozambiques gigantiske Udenrigsministerium.
#3 | 2008
s.18
FAKTA Kina i Afrika Kina finansierer genopbygningen af 1.350 kilometer jernbane og anlægger 1.600 kilometer nye jernbanespor i Afrika syd for Sahara. Kilde: Verdensbanken Kina har bevilliget 3,3 milliarder dollars til 10 projekter, som potentielt kan øge vandkraftforsyningen i Afrika syd for Sahara med 30 procent. Kilde: Verdensbanken Kinas import-eksportbank finansierer over 300 projekter i mindst 36 af Afrikas 50 nationer. Kilde: A Chain Saw for Every Tree af Richard Behar, www.fastcompany.com Den kinesisk-afrikanske samhandel var på 73 milliarder dollars i 2007; en 30-dobling på mindre end et tiår. Kilde: A Chain Saw for Every Tree af Richard Behar, www.fastcompany.com
actionmagazine
Storbymøde Der er ingen tal på antallet af kinesere i Afrika. Men i flere større byer og på byggepladser er de ved at blive en del af den afrikanske dagligdag. .
Kina udfordrer USA På det sydafrikanske Stellenbosch Universitet for Kina-studier peger projektleder Lucy Corkin også på, at Kinas ageren i Afrika udfordrer den bestående verdensorden og USA´s rolle som verdens eneste supermagt. - Ikke ud fra et militært perspektiv, men ved at Kina vil forsøge at vise sig som en ansvarlig repræsentant for det globale syd. For eksempel ved at søge efter nye markeder, som er blevet overset af Vesten, hvis dyre produkter de fleste afrikanere ikke har råd til at købe. Her tilbyder kineserne varer, der godt nok er af svingende kvalitet, men som er til at betale, siger Lucy Corkin. I Mozambique ryster Qian Demin på hovedet af de mange skrækscenarier. - Afrika har brug for teknologi og finansiering. Selv om vores indsats selvfølgelig ikke er perfekt, og vi stadig har meget at lære, kan vi yde vores bidrag. For eksempel arbejder jeg på et projekt, som sikrer mange mozambikanere rent drikkevand. Det er med til at forbedre deres livskvalitet voldsomt. Hvad skulle der være galt i det?, spørger Qian Demin •
Sikkerhed Sikkerhedshjelm er påbudt på byggepladsen til det nationale fodboldstadion, men mange steder i Afrika ses kinesere arbejde i deres karakteristiske trekantede basthatte.
Indgang Nej, det er ikke indgangen til et kinesisk tempel i Afrika; bag den pagodelignende portal finder man en byggeplads, som er ramme om endnu et afrikansk prestigebyggeri finansieret af Kina: Mozambiques nye, nationale fodboldstadion med plads til 40.000 tilskuere.
Geografi Mozambique
s.19
Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique
Ordløst samarbejde til sulteløn
14 kroner er daglønnen for de mozambikanske arbejdere, som er ansat på et kinesisk finansieret stadionbyggeri. De kinesiske kolleger taler kun kinesisk, så al samtale foregår med fagter.
”Hvad sker der? Er den kinesiske maskine gået i stå?” Tankerne flyver gennem hovedet på mig, da jeg 10 kilometer nord for Mozambiques hovedstad, Maputo, kører ind på en tilsyneladende forladt byggeplads, som er ramme om den seneste gave fra Kina til det fattige sydøstafrikanske land: Et nationalt fodboldstadion med plads til 40.000 tilskuere, der skal stå færdigt inden VM i fodbold i nabolandet Sydafrika i 2010. Helt affolket er der dog ikke blandt dyngerne af ståldragere, rør, kraner og gravemaskiner. I et interimistisk skur finder jeg tre mozambikanere i blå kedeldragter i selskab med en kineser, der har søgt skygge for den brændende sol og 35 graders middagshede. - Vi holder frokostpause. Ham kineseren – jeg ved ikke, hvad han hedder – holder øje med os, så vi ikke stjæler noget. Om vi kunne finde på at hugge et eller andet? Tja, vi er jo bare mennesker, siger en af mozambikanerne, André Azarias, med et skævt smil. Deporterede straffefanger Meget mere end den slags grimasser bliver det ikke til med de kinesiske kolleger, som er arbejdsmænd uden meget andet end få års skolegang. - Der går rygter om, at nogle af dem er deporterede straffefanger, men om det passer, ved jeg ikke, for vi kan ikke snakke med kineserne. De kan hverken portugisisk (Mozambiques officielle sprog, red.) eller engelsk, så vi kommunikerer med fagter og tegnsprog, siger en anden af de mozambikanske arbejdere, Carlos Magalo.
Kineserne har andre hensigter med stadionbyggeriet end blot at dele milde gaver ud til det fattige Afrika, det står helt klart for den 45-årige smed. - De smører hele kontinentet med bygninger, veje og andre flotte projekter for at få adgang til vore råstoffer, konstaterer Carlos Magalo. De mange penge fra de kinesiske investeringer mærker han og hans kolleger dog ikke meget til. - Kineserne giver os en elendig løn, som man dårligt kan leve for, siger Carlos Magalo og hiver en lille lap papir op af sin pung.
”
Væk med seddelen! De kommer!, advarer en kollega
14 kroner for ni timers arbejde Ud over at have en kinesisk signatur for hver dag, han er mødt på job, oplyser fremmødesedlen, at Carlos Magalo tjener en dagløn på 63,85 meticais (cirka 14 kroner) for ni timers svejsning og andet smedearbejde. - Væk med seddelen! De kommer!, advarer en kollega. Carlos Magalo putter hurtigt papir og pung i lommen og finder hen til sin arbejdsplads. Småsnakkende kommer en gruppe kinesere hen mod os. De nikker venligt og nysgerrigt til den hvide mand med kamera, blok og kuglepen og går så i gang med at arbejde. Nogle slæber rør, en anden bemander en gummiged, mens en tredje uden et ord instruerer en mozambicansk svejser. I løbet af få minutter summer den kort tid forinden uddøde byggeplads af hammerslag mod metal, svejseapparaters knitren og buldrende gravemaskiner. Den kinesiske maskine i Afrika kører på højtryk. •
#3 | 2008
s.20
Geografi Sydsudan
Tekstog foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique
Lokaldemokrati i boretårnenes skygge Kinas oliejagt i Nordsudan har ringe betydning for Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i Sudan, der foregår i landets sydlige del. Men den lokale MS-landechef advarer om, at kinesernes indsats i Sudan kan skævvride udviklingen i det krigshærgede land.
Lars Anderskouv, MS’ landechef i Sydsudan. Foto: Peter Bischoff
Kulturmøde i Afrika Det kinesisk-afrikanske samarbejde slår gnister. Men mange u-landseksperter tvivler på, om indsatsen gavner Afrika på langt sigt.
actionmagazine
Mens Kina pumper penge i Nordsudan for at pumpe olie af landets undergrund, har Mellemfolkeligt Samvirke siden maj i år bygget lokaldemokrati i den sydlige del af den borgerkrigshærgede nation. Action Magazine spurgte MS Sudans landechef, Lars Anderskouv, om, hvordan de heftige kinesiske investeringer i Sudan påvirker civilsamfundet og Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde. - Kinas investeringer er med til at udvide den i forvejen store økonomiske forskel mellem Nord- og Sydsudan, da stort set alle forarbejdnings- og følgeaktiviteter i forbindelse med olien foregår i Nordsudan, påpeger Lars Anderskouv. Han medgiver, at Kinas entré i Sudan har sat gang i landets økonomi og givet sudanerne mulighed for at købe billige kinesiske dagligvarer. Men lige som stegepanderne, kuglepennene og andre Made in China-ting er af lav kvalitet, tror Lars Anderskouv heller ikke, at der er meget gods i effekten af kinesernes tilstedeværelse for den enkelte sudaner. - Kineserne er berygtede for ikke at satse på lokal arbejdskraft eller uddannelse af den samt i vid udstrækning selv at bringe arbejdskraft og udstyr med frem for at basere sig på lokale leverandører. Det
skaber resultater her og nu, men har kun begrænset effekt på sigt, vurderer MS Sudan-landechefen. Ingen Kina-effekt Lars Anderskouv forventer ikke at mærke meget til Kina-effekten i MS Sudans arbejde med at opbygge det lokale demokrati inden afholdelsen af det kommunale og nationale valg i 2009. Det er et valg, der ventes på i spænding, fordi resultatet giver den første pejling på, hvor det hårdt prøvede Sudan bevæger sig hen. I 2005 blev en fredsaftale mellem Nord- og Sydsudan indgået med internationalt pres. Fredsaftalen har stoppet konflikten, men først efter kommunal- og nationalvalget i 2009 og folkeafstemningen i 2011 vil verden se, om fredsaftalen fører til varig fred. - Kina er med til at gøre Sudan mindre afhængigt af Vesten, og derfor mindre følsomt overfor pres om mere demokratiske tilstande. I Sydsudan er det ikke afgørende, da regionens ledere for så vidt selv bestemmer, så Mellemfolkeligt Samvirke er ikke og vil næppe blive påvirket af Kinas tilstedeværelse, fastslår Lars Anderskouv. •
kampagne På sporet
Tekst: Jesper Alberg, informationsmedarbejder Mellemfolkeligt Samvirke Foto: MS Tegning: Roald Als
s.21
Demokrati er en livsstil i Danmark Hvordan ser udlændinge på det danske demokrati? 15 unge fra hele verden har været demokratidetektiver i Danmark i to uger hen over sommeren – mød en af dem her.
Douglas Musiringofa fra Zimbabwe har blaffet Danmark tyndt for at tage pulsen på det danske demokrati anno 2008 og finde ud af, hvad danskerne selv synes om det. - Jeg er overrasket over danskerne. Jeg havde hørt, at de var meget lukkede og ikke særligt gode til engelsk. Det passer slet ikke, tværtimod er de åbne og venlige, fortæller han. Douglas Musiringofa har sammen med 14 andre unge fra hele verden været i Danmark hen over sommeren, inviteret af Mellemfolkeligt Samvirke til projektet ”På sporet af det danske demokrati”. De 15 demokratidetektiver har alle følt sig velkomne i Danmark og roser danskerne for deres imødekommenhed. - I Danmark gennemsyrer demokratiet hele systemet - fra familien og hele vejen op. Jeg forstod for eksempel ikke jeres skattesystem før jeg så, hvor fantastisk jeres uddannelsessystem er. Jeg er vild med ordet ”ungdomsskole” – det var en meget god oplevelse, fortæller Douglas om opholdet på Morsø Ungdomsskole. Demokrati som en livsstil Musiringofa har stor respekt for måden som demokratiet udfoldes i Danmark som en livsstil nærmere end en parole påduttet fra oven. Det har inspireret ham. - I Zimbabwe kæmper vi mest for at få demokrati på øverste niveau, men vi burde lære af danskerne. Hjemme er mændene meget dominerende, og det fortsætter de med at være, når de får magt. Et rigtigt demokrati starter nedefra, siger Douglas Musiringofa og fortsætter: - Derhjemme har vi ikke så nem adgang til medierne, som er en vigtig medspiller i demokratiet. Her har I blandt andet lokalaviser, noget vi slet ikke kender til i Zimbabwe. Jeg kunne tænke mig at lave et lignende projekt i Zimbabwe. Men det er for farligt at blaffe – måske kan vi tage busser rundt i stedet
for og besøge fængsler, fabrikker og politistationer, siger Douglas Musiringofa.
Forestillinger om Danmark før og efter demokrati-turen Før turen mente 80% af deltagerne, at danskerne er meget åbensindede og tolerante – efter turen svarer kun 53 % til dette. Før turen forventede 27% af deltagerne, at danskerne, er meget gæstfrie – efter turen mener hele 53 % det samme. Før turen havde 33 % af deltagerne en forventning om, at danskerne har god humor - efter turen er tallet 60 %. Før turen havde 27 % en forventning om, at religion har ringe betydning for det danske demokrati – efter turen mener 53 % af deltagerne dette.
#3 | 2008
s.22
Geografi Verden
Tekst: Lone Klitgaard Foto: Global Contact
Bagage fra Next Stop 2008 Hvert år sender Mellemfolkeligt Samvirke knap 1000 danskere ud gennem rejseprogrammet Global Contact. En af rejseformerne hedder Next Stop. Action Magazine har mødt fire af de unge, der netop er kommet hjem fra fire forskellige Next Stop-rejser. Dette års tema for Next Stop-rejserne var sociale bevægelser. Undervejs har deltagerne fået indblik i, hvilke muligheder unge har for indflydelse på politik og samfund i Mellemøsten og USA.
Next Stop er Global Contacts studierejser. De er af tre ugers varighed og har fokus på dialog og sociale bevægelser. Programmet lægges af erfarne rejseledere med besøg hos forskellige kvinde-, kultur, demokrati-, og studenterpolitiske organisationer. Next Stop 2009 er endnu ikke planlagt, men følg med på www.nextstop.dk unge,
actionmagazine
Israel/Palæstina
Iran
Helena Pihl Grundahl 22 år Alken, Jylland
Naja Poulsen 22 år København
Den værste oplevelse Det er umiddelbart svært at kategorisere besøget i Hebron som en decideret ubehagelig oplevelse, men den hadefulde atmosfære, der var i byen, gjorde et meget stort indtryk. Byen Hebron er oprindeligt palæstinensisk jord og er, af flere årsager, et brændpunkt mellem jøder og palæstinensere. Her bor de side om side med et had til hinanden, der kan mærkes gennem luften, når du går gennem de spøgelsestomme gader. Palæstinenserne har været nødsaget til at forlade hjem og arbejde på grund af chikanerier og konflikter med de jødiske bosættere. Andre steder er gaderne overdækket med net, der opsamler skrald og store sten, der bliver kastet ned fra de overliggende bosættelser. På trods af at vi kun tilbragte få timer i byen, fulgt rundt af organisationen TIPHs observatører, kunne polariseringen mærkes tydeligt.
Den værste oplevelse Dobbeltheden var noget af det værste, vi blev præsenteret for i Iran. Det faktum at regeringens styreform og holdninger ligger så fjernt fra, hvordan den generelle befolkning tænker. At blive konfronteret med de livsbetingelser, den enkelte iraner står med i hverdagen, er for en dansker nærmest umuligt at forholde sig til, fordi det er så fjernt fra den hverdag vi er vant til. Mens vi var der, fik vi en opringning om, at en iraner var blevet hængt på grund af blogging. Et øjeblik senere gik alt strømmen i byen, og vi måtte tage tilbage til vores Hostel.
Den bedste oplevelse En af de mest positive oplevelser var den modtagelse vi fik af palæstinenserne. – Al den modgang fra omverdenen, og alligevel blev vi mødt med en ubeskrivelig gæstfrihed; Ahlan Wa Sah’alhan, welcome welcome! Derudover var mødet med en kvinde fra ICADH, Israeli Committee Against House Demolitions, fantastisk. Hun var en sej amerikansk israeler, der kæmper for en omsiggribende sag, hun lige umiddelbart kunne være ligeglad med.
Den bedste oplevelse Den bedste oplevelse var uden tvivl den gæstfrihed, iranerne mødte os med. Jeg blev overrasket over, at få middagsinvitationer hjemme hos folk, fordi det ikke er en gestus, jeg har været vant til som rejsende. Deres imødekommenhed forstærkede lysten til at være i hinandens selskab med en behagelig gensidig interesse.
Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram, der arbejder for at fremme dialog og det kulturelle møde mellem mennesker fra hele verden. Gennem Global Contact kommer de rejsende tæt på en fremmed kultur via et personligt møde. Global Contact henvender sig til dem, der ikke kun vil rejse, men også vil yde en aktiv indsats i en anden kultur.
s.23
Global Contact Indflydelse til verdens fattigste
Mellemfolkeligt Samvirke
Syrien/ Libanon Jens Juul Petersen 28 år København Rejseleder på Next Stop Syrien/Libanon.
New York/ New Orleans Charlotte Amalie Malling Andersen 23 år Amager Den værste oplevelse Vi var på walking tour i Harlem. Alle hilste og nikkede til os: Pludselig, mens vi står på gaden og taler med vores guide Niel, kommer tre ældre kvinder op til os og begynder at råbe: You white trash, get the fuck out of Harlem, this is our street you’re blocking our street, you don’t belong here, you ain’t welcome here! De fulgte efter os. Niel svarede dem igen. Han var efter deres mening en house nigger og en sell out, fordi han viste hvide rundt i deres kvarter. Vi var skræmte og bange. Den bedste oplevelse Senere på aften blev det hele vendt rundt, da vi sad på Sct. Nicks pub. Nina fra gruppen blev hevet op på scenen og vist frem. Vi var i Harlem - de sortes kvarter, men nu var hun søster og de var hendes brødre og hvis nogen gjorde hende ondt, ville de gøre alt for at passe på hende. Det var stort! Først nu da jeg har oplevet racisme og diskriminationen på egen krop, forstår jeg hvad det betyder. På den måde blev den samme oplevelse mere nuanceret og lærerig, end bare erindret som en dårlig oplevelse.
Den værste oplevelse Tre uger var på ingen måde nok, og vi kunne uden problemer have fyldt yderligere 5-6 uger med spændende møder og oplevelser i de to lande. På grund af den begrænsede tid blev vi nødt til at lave nogle meget lange dage, og ofte blev der – takket være nogle ret så hjælpsomme lokale venner – lige arrangeret et par ekstra spontane besøg oveni. For hvem kan sige nej til at mødes med den syriske mufti og nogle lesbiske libanesiske kvinder!? Den bedste oplevelse Gruppens sammensætning er meget vigtig, når man skal være sammen uafbrudt i 3-4 uger. Fungerer folk sammen, og synes de, programmet er spændende eller vil der være en masse intriger blandt deltagerne, der måske hellere ville til Sunny Beach i Bulgarien? Heldigvis var vores gruppe helt fantastisk, og det var deltagerne, der gjorde turen så god. De fandt sig i at blive hevet fra det ene møde til det andet i et meget intenst program uden mange indlagte pauser, og vigtigst: De var helt vilde med Syrien og Libanon og ikke mindst de mange lokale, som vi mødte på turen. Der blev skabt en masse gode venskaber internt i gruppen og med de mange nye lokale venner. Kunne du tænke dig at komme ud at rejse med Global Contact? Tjek www.globalcontact.dk
Blog www.ms.dk/kenya
#3 | 2008
s.24
Geografi Zambia
Tekst og foto: Lena Vind Andersen, informationsmedarbejder MS Zambia
Når familien Phiri 2015-målene om 7½ år? Døm selv! Enock, 19 år, går i 9.klasse: Jeg skylder stadig nogle skolepenge for i år; hvis jeg ikke snart betaler bliver jeg smidt ud
Smart, 21 år, går i 10.klasse: Der ligger en klinik 20 meter herfra, hvor der er en læge og en sygeplejerske. Men vi har sjældent råd til medicin.
Akim, 58 år, arbejder som gartner, 7 års skolegang: Jeg tjener 460 kr om måneden. Børnene tjener også lidt, men de bruger pengene på skoleting. Jeg håber at leve mange år endnu, selvom jeg allerede er langt over middellevealderen på 39 år.
Agnes, 49 år, hjemmegående, jeg har aldrig gået i skole, jeg kan ikke læse: Seks af børnene har jeg født herhjemme. Min mand var her til at hjælpe mig, men der var ikke nogen andre til stede. Vi får ikke råd til at sende vores yngste søn Grantson i skole.
Phiri anno 2008 Shapulan, 26 år, løsarbejder, stoppede efter 4 års skolegang: Jeg har haft malaria 4 gange i mit liv. Flere af mine søskende har også haft det. Vi har ikke noget myggenet.
Jenifa, 14 år, går i 6.klasse: Jeg vil gerne være sygeplejerske, når jeg bliver stor
Chanda, 7 år, går i børnehave, Dissaperis datter : Vi henter vand hos naboen, de har indlagt vand i huset.
Charity, 4 år, Dissaperis datter: Vi spiser som regel majsgrød med grøntsager to gange om dagen.
Azifi, 6 år, går i børnehave: Vi får kød 1 gang om måneden, når far får løn, men nogle dage får vi slet ikke noget at spise
Alphini, 16 år, går i 7.klasse : Der er ”kun” 40 elever i min klasse, mine søskende har op til 50 klassekammerater.
Grantson, 1 år: Mor tager mig med på marked hver dag for at købe vores mad – nogen gange har vi råd til bønner
actionmagazine
Fakta om familien Phiri: Akim og Agnes har været gift i 35 år – hun var 14 år, han var 23 år da de blev gift. De har ti børn i alt. Kun to bor ikke hjemme, Harison på 30 år og Mudenanji på 24 år. Hun er blevet gift og er flyttet til Kafue med sin mand. Dissaperi arbejder som hushjælp, og var ikke hjemme da MS var på besøg. Dissaperis to børn, Chanda og Charity, bor også hos familien.
s.25
I Mtendele, et af Lusakas fattigste kvarterer, bor familien Phiri. De lever for lidt under 3 dollars om dagen. De har adgang til skole, sundhedsklinik, vand og elektricitet. Men ikke råd til at udnytte det. For i Lusaka rækker 3 dollars ikke langt.
Enock: Jeg arbejder som læge ude i provinsen Min kone har født vores to eneste børn på klinik.
Smart: Vi har fået indlagt vand i huset.
Akim: Jeg har købt en cykel, så nu kan jeg passe vores marker 10 km. herfra. Det betyder at vi får mere mad og også flere penge, for jeg sælger de fleste af grøntsagerne. Min månedsløn rækker til mere end det basale.
Agnes: Jeg har fået et mikrolån, så nu har jeg en lille bod på markedet, hvor jeg sælger nogle småting og tjener penge til at holde børnene i skole. .
Phiri anno 2015
Alphini: Vi spiser tre gange om dagen; tit får vi bønner, ris og kartofler, og vi får kød mindst en gang om ugen.
Grantson: Jeg er lige begyndt i 1.klasse, men jeg kan bedre lide at spille med min nye fodbold.
Shapulan: Jeg har fået fast arbejde som gadesælger, så nu giver jeg mine forældre nogle penge hver måned.
Chanda: Dissaperis datter: Nu hvor vi har elektricitet, kan jeg læse om aftenen, så det går rigtig godt i skolen.
Charity: Dissaperis datter: Der er 30 børn i min klasse. Jeg har gået i skole i fire år.
Jenifa: Jeg læser til sygeplejerske.
Azifi: Siden vi alle fik et myggenet, har vi slet ikke haft malaria. Men selv hvis vi gjorde, ville vi have råd til at blive behandlet.
Læs mere www.ms.dk MS’ positionspapir på 2015-målene www.undp.dk
#3 | 2008
s.26
Hvor Danmark
Ajour
København 22.10.2008 /
Salon La Glace #3
17.11.2008 /
Salon La Glace #4
24.11.2008 /
Kongemordet
05.12.2008 /
Julefrokost for aktivister
17.12.2008 /
Julekoncert
Kvinders rettigheder, hvorfor? Med Trine Pertou Mach og Ulla Tørnæs. ”Kvinder for Indflydelse”
”Lillys Danmarkshistorie” med Pia Fris Laneth og Jytte Andersen. ”Kvinder for Indflydelse”
Danmark/Zimbabwe med Hanne Vibeke Holst i Dannerhuset. ”Kvinder for Indflydelse”
med Kurt Ravn i Holmens Kirke. Bestil billet på Biiletnet.dk. ”Kvinder for Indflydelse”
Århus 22.10.2008 /
Foredrag: Skal udviklingsarbejde tage hensyn til økologi – og kan det være med til at undgå globale fødevarekriser. Niels Halberg (ICROFS)
22.11.2008 / 23.11.2008
Formidlingskursus for frivillige i MS Begrænsede pladser og tilmelding nødvendig til lmh@ms.dk
Debatmøder i København 23.10.2008 /
Demokrati i Afrika
Jørgen Elklit, professor på Århus Universitet og Stig Jensen, adjunkt, Center for Afrikastudier
06.11.2008 /
Ombudsmandens rolle i det danske demokrati Hans Gammeltoft Hansen, Folketingets længst siddende ombudsmand
04.12.2008 /
Dansk bistand og fattige menneskers jordrettigheder Johannes Østergaard, chefkonsulent i Landbrugsrådet. John Nielsen, chef for Udenrigsministeriets bistandsfaglige tjeneste
Læs mere www.ms.dk/kalender
actionmagazine
”Kvinder for Indflydelse” støtter Zimbabwe Kvinder for indflydelse er et netværk af 15 indflydelsesrige danske kvinder, som er startet på initiativ af Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS Denmark i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. I løbet af 2008 samler kvinde-netværket penge ind for at skaffe kvinder i Zimbabwe indflydelse. Det gør de igennem en række spændende aktiviteter, som alle kan deltage i. Du kan melde dig ind i netværket ”Kvinder for Indflydelse” eller støtte på www. ms.dk/kvinderforindflydelse.
Dansk Flygtningehjælp samler ind til flygtningebørn Den 9.november samler Dansk Flygtningehjælp ind til verdens flygtningebørn. 20 millioner flygtningebørn lever med frygten for vold og risikoen for at blive bortført som børnesoldater. De får ikke nok mad og drikke og deres skole ligger i ruiner. Se mere på www. flygtning.dk
Forklæde for indflydelse Vibeke Windeløw er én af de mange stærke kvinder i netværket ”Kvinder for Indflydelse 2008”. Køb det kvalitetstestede Kentaurforklæde og støt projektet. Pris 250 kroner. www.ms.dk/kvinderforindflydelse
Tema Fattigdom
Tekst og foto: Lena Vind Andersen, informationsmedarbejder MS Zambia
s.27
2015 målene – vi gik på kompromis Ingen tvivl. Vi har helt klart mistet momemtum i arbejdet for at opfylde 2015-målene. For nogle år siden var målene på toppen af alles agenda. Men nu står klima-debatten øverst og selvom klima også er en del af 2015-målene, så må vi ikke miste fokus på de andre mål. Her i Zambia står vi i princippet stærkt i vores 2015arbejde. Vi er gået frem på reduktion af fattigdom. Flere børn går i skole. Men det er jo langt fra nok. For hvad er fakta bag tallene? Vi er gået på kompromis med kvaliteten ud fra ønsket om at nå målene. På nogle skoler er der 700 elever til en lærer. Det er helt almindeligt med 80 elever i klasserne - jeg har endda mødt en klasse, hvor der sad 103 elever. Hvilken skolegang er det lige de børn får? Vi kan også sige ja til, at stadig flere mennesker her i Zambia kan gå hen til en lægeklinik, når de er syge. Men hvad hjælper det, når der enten ikke er medicin eller de fattige ikke har råd til at købe den? Bidsk vagthund Hvem har ansvaret? Jeg vil faktisk sige os alle sammen. De nationale regeringer, de internationale donorer - men så sandelig også os, organisationerne i lokalsamfundet. For vores part skal vi i de kommende år blive en mere bidsk vagthund. Vi skal blive bedre til at koordinere og overvåge de nationale budgetter. Og vi skal kæmpe for at tilstrækkelige midler går til skole og sundhed, så vi sikrer både kvalitet og kvantitet. Vores regering er selvfølgelig ansvarlig for, at kvaliteten bliver sikret. Men den zambiske regering skal også stille større krav til donorerne. Nogle af de nye donorlande har slet ikke underskrevet Parisdeklarationen, der sigter mod, at u-landene tager større ejerskab over udviklingsarbejdet. Donorerne skal, i følge Paris-deklarationen, ikke indføre egne systemer og administration, men derimod bruge de allerede eksisterede systemer. Fantastisk fornuftigt - men problematisk at Brasilien, Indien og Kina ikke tager del i samarbejdet. De koordinerer ikke og gør det umuligt for os at overvåge, hvor mange midler, der går til uddannelse og skole - og om de bliver brugt rigtigt. Og de lande, der faktisk har underskrevet Paris-
Saul Banda: 70 % af Mellemfolkeligt Samvirkes ressourcer i Zambia bliver brugt på udvikling af det lokale demokrati. De resterende 30 % går til arbejdet med jordrettigheder, fx retshjælp.
”
Jeg har endda mødt en klasse, hvor der sad 103 elever. Hvilken skolegang er det lige de børn får? Sau Banda
2015-målene 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2: Sikre grundskole uddannelse for alle 3: Fremme ligestilling mellem kønnene 4: Reducere børnedøde- ligheden 5: Reducere dødelig- heden blandt gravide og fødende kvinder 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre syg- domme 7: Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling 8: Skabe globalt partner- skab for udvikling
Zambia og 2015-målene 51 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen 97 % af alle børn begynder i første klasse
deklarationen, skal leve op til den. Det gør de ikke allesammen. De giver også penge til individuele projekter. Zambias sundhedsminister var for nylig meget overrasket over at få at vide, at en ny sundhedsklinik var blevet indviet. Det var japanerne, der stod bag opførslen uden at informere andre. Det er ikke i tråd med Paris-deklarationen, og det gør det umuligt for en sundhedsminister at planlægge sin indsats. Vi skal opfylde 2015-målene. Men der er kun 7 år til - og vi må ikke miste håbet. Verdens ledere skal tage sig sammen. Og det samme skal vi i civilsamfundet. I nord og syd. Jeg behøver vist ikke at sige, at det haster. •
87 % af eleverne når syvende klasse. Den nationale gennemsnits klassekvotient er 57
#3 | 2008
Magasinpost ID-46341
Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt
Samvirke • Borgergade 14 • 1300 København K
Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring - returneres med oplysnng om ny adresse
Foto: David Brazier
Indflydelse til verdens fattigste
B
Bliv medlem af Mellemfolkeligt Samvirke – og giv indflydelse til verdens fattigste Kender du en under 26 år eller fuldtidsstuderende, som har lyst til at støtte Mellemfolkeligt Samvirke med et fast månedligt beløb (min. 50 kr. i ét år)? Mellemfolkeligt Samvirke har netop indgået en sponsoraftale med rejsebureauet Kilroy, hvor alle nye medlemmer under 26 år får et Wunder Card. Med et Wunder Card kan man i 2009 få op til 50 % rabat på alle togrejser i Danmark og 25 % i resten af Europa.
Hvis du selv som nuværende medlem er fuldtidsstuderende og/eller under 26 år og vil ændre din årlige betaling til en månedlig betaling på min. 50 kr. kan du selvfølgelig også få et Wunder Card.
• Jordrettigheder til masaier i Tanzania • Retfærdig handel med kaffeprodu- center i Mellemamerika • Indflydelse til kvinder i Zimbabwe • Freds- og konfliktmægling i Kenya • Demokratiundervisning i skolerne Mozambique • Bekæmpelse af korruption i Uganda • Retfærdige jordreformer i Nepal
Du kan også blive almindeligt medlem eller give et medlemskab i gave. Se mere på www.ms.dk/ blivmedlem.
Du kan støtte verdens fattigste via din netbank fx 500, 200 eller 100 kroner +01< +8087008<
SMS Wundercard til 1919, Mellemfolkeligt Samvirke ringer dig derefter op for de nødvendige oplysninger til oprettelse af medlemskabet.
actionmagazine
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for: