8
12
MENIGHEDSB STORVORDE-SEJLFLOD.DK 77. årgang, nr. 2 Marts - maj 2015
DEN FORBUDTE FRELSE En aften i november fortalte migrantpræst Massoud Fouroozandeh om sit liv til de mange, der havde fundet vej til Sognegården.
LÆS VIDERE PÅ SIDE 7
KONTAKT OS
ADRESSER OG TELEFONNUMRE
STORVORDE KIRKE
2
SEJLFLOD KIRKE
SOGNEGÅRDEN
Storvorde Menighedsråd Formand Poul Nygaard Heise Karensvej 1 9280 Storvorde Tlf.: 9831 7689
Sejlflod Menighedsråd Formand Claus Johannsen Gadekærsvej 35, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 9831 6382
Kirkeværge Søren Holm Nielsen Charlottevej 20 9280 Storvorde Tlf.: 9831 8375
Kirkeværge Laila Sølver Vigen 31, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 2941 4036
Ekstern kasserer Mogens Kaiser Bouet Møllevej 16, 9400 Nørresundby Tlf.: 9930 1616
Ekstern kasserer Mogens Kaiser Bouet Møllevej 16, 9400 Nørresundby Tlf.: 9930 1616
Kordegn Lone Skovgaard Træffes: Mandag 13.00 - 16.00 og fredag 9.00 - 15.00 Tlf. 9831 8470 E-mail: lsje@km.dk
Storvorde Kirke Kirkesanger Helge Willum Larsen Smedegårdsvej 96 9220 Aalborg Øst Tlf. 2684 3766
Sejlflod Kirke Kirkesanger Helge Willum Larsen Smedegårdsvej 96 9220 Aalborg Øst Tlf.: 2684 3766
Kirkebladets redaktionsudvalg: Niels Lassen (ansv.), Christian H. Paulsen og Merete Aarup-Kristensen.
Graver Erik Bæk Kærsholmvej 24, Mou 9280 Storvorde Tlf.: 2926 5015
Graver Lone Bank Stadionvej 32, Gudumholm 9280 Storvorde Tlf.: 2048 4142
Organist Birgitte Søndergaard Kronen 3, 9260 Gistrup Tlf.: 2044 4306
Organist Birgitte Søndergaard Kronen 3, 9260 Gistrup Tlf.: 2044 4306
Storvorde-Sejlflod Kirkekontor Tofthøjvej 37 9280 Storvorde Web: www.storvorde-sejlflod.dk Sognepræst Niels Lassen (kbf) Træffes bedst efter aftale. Dog ikke mandag. Tlf. 9831 8470 eller 2172 7173 E-mail: ncsl@km.dk
Deadline til nr. 3/2015: 5. maj 2015. Stof til kirkebladet sendes på mailadressen: ncsl@km.dk.
Forsidefotos: folkekirken.dk, Aalborg Teater og Merete Aarup-Kristensen.
OPSTANDELSESTRO DET EVIGE LIV Arne Haugen Sørensen: Kristi opstandelse (1995-96). Altertavlen står i Ringkøbing Kirke.
Tekst: Niels Lassen Midt i juleforberedelserne fik flere hundrede præster en mail fra Jyllands-Posten med en anmodning om deltagelse i en undersøgelse. Jeg får meget hyppigt tilsendt sådanne opinionsundersøgelser med meget firkantede og kluntede spørgsmål. Et af spørgsmålene i Jyllands-Postens undersøgelse var, om jeg troede på Jesu opstandelse fra de døde. Jeg kan huske, at jeg tænkte sikke dog et løjerligt spørgsmål, for hvis ikke jeg troede på det, kunne jeg ikke se nogen mening, heller ikke med at være præst. Og sådan var det min opfattelse, at alle præster har det. Men så blev jeg klogere: fire præster ud af adskillige hundrede præster (ca. 700) gav udtryk for, at de ikke troede på, at Jesus var opstået. En af dem blev interviewet. Hans navn er Per Ramsdal. Han sagde, at han ikke troede på Jesu opstandelse, men at han havde forkyndt det som en nødløgn. Det interview rejste en mediestorm med
masser af indlæg og denne gang ikke kun i Kristeligt Dagblad, men selv i den kulturradikale Politiken. Der dannede sig hurtigt to fløje: en meget bastant fløj, som øjnede ny morgenluft, og som straks ville have ham afsat. Den anden fløj, som i hvert fald i indlæg i Kristeligt Dagblad var ganske lille, havde en litterær tilgang til beretningerne om Jesu opstandelse og mente, at det var udtryk for poesi, der sigtede efter at sige, at livet er stærkere end døden. En art kristen livsvisdom. Det mest chokerende for mig var, at Per Ramsdal anvendte betegnelsen en nødløgn. Han sagde jo hermed, at han løj, når han talte til sin menighed. Han kunne have sagt, at han var anfægtet, at han kæmpede med tvivl på opstandelsen, så havde det været en hel anden snak og udtryk for, at tvivlen nu engang følger troen som skyggen solen. Og det er slet ikke præstens opgave at pil-
le i sin egen navle og udbasunere sin tvivl, han/hun skal minde menigheden og sig selv om, hvad kristen tro er. Men han kaldte det nødløgn. Det gjorde mig harm! Den 20. januar trak han i land i en erklæring efter et møde med Københavns biskop. Han beklagede sit ordvalg og erklærede, at han nu skal have sin teologi strammet op gennem læring ved professor em. Theodor Jørgensen. En rigtig god løsning for mig at se, vi kan alle blive klogere og trænge til at blive korrigeret en gang i mellem. Kristi opstandelse Den tyske billedkunstner Gisela Harupa har lavet et stoftryk, hvor man ser en gevaldig stor sol, ligesom på flere af Van Goghs billeder. Solen fylder meget. Det er, som om den åbner sig i en spiral. Det er tydeligvis påskemorgen, som det handler om. Solen er billede på Kristi opstandelse. Tre kvin-
3
4
der er på vej ud til graven for at salve den døde Jesus. De bekymrer sig om, hvordan de skal få adgang til gravhulen, for stenen foran indgangen er tung. De bekymrer sig unødigt, for i højre hjørne ser man den tomme grav med stenen rullet bort fra indgangen. De troede på vej derud, at han var død, og det var så det. Det var uden for deres fantasi, at han skulle være opstået: Jesu opstandelse hviler ikke på vores evne til at tro! Tværtimod. De troede jo netop ikke på Jesu opstandelse på vejen ud mod graven, selv om han havde sagt det adskillige gange forud for sin død, at han ville opstå på tredjedagen. Nederst på billedet ser man de resterende 11 disciple. De står, sidder og ligger med ryggen til solopgangen, kvinderne og den tomme grav. De er desillusionerede, triste og trætte, udmattede af at sørge. De har vendt ryggen til, fordi de er færdige med Jesus. De regner Jesus for et overstået kapitel i deres liv. De regnede ikke med, at han ville opstå! Men der skete noget, som fik både kvinderne og disciplene på andre tanker. Noget skete, som fik dem til at gå ud og fortælle om Jesus. Dette noget er Jesu opstandelse. Den ændrede alt! Der var intet øje, som så det øjeblik, hvor Jesus opstod fra de døde. Men vi har flere fortællinger om, at han viste sig for kvinderne, disciplene og andre, at han var opstået fra de døde. De danner til sammen en mosaik. Kvinderne hørte budskabet: han er opstået, og gå hen fortæl det til disciplene. Disciplene troede dog ikke kvinderne, da de kom begejstret og overbragte det glædelige budskab. De fastholdt, at han var død og borte! Evangelisten Johannes føjer til: En af kvinderne blev stående og sørgede, selv om hun havde hørt det gode budskab om Jesu opstandelse. Det var Maria Magdalene. Hun var forvirret, men da viste Jesus sig
for hende. Selv om hun kendte ham, kunne ikke genkende Jesus. Hun troede, at det var havemanden. Jesus var forvandlet i sin opstandelse. Senere viste Jesus sig for disciplene, mens de sad bad låste døre. Pludselig var han der. Og på et andet tidspunkt viste han sig i et nu for to disciple på vejen mellem Emmaus og Jerusalem. De kunne ligesom Maria Magdalene ikke straks genkende Jesus. Evangelisten siger her, at en fremmed slog følge med dem. Noget var sket. Det var Jesus, som de havde kendt, der var opstået, men han var forandret, forvandlet. Han var anderledes, end da han var hos dem i fysisk skikkelse før påske, og dog var han hos dem. Og den dag i dag holder vi nadver og gør det i troen på, at Kristus er nærværende i sin hellige ånd der. Jesus er opstået Jesus levede ikke bare videre i fortællingerne om ham, for de ville slet ikke være blevet fortalt, hvis ikke han var opstået. Ny Testamente er skrevet i troen på og i lyset af hans opstandelse. Han levede ikke bare videre i de gode minder om ham, for hans ord ville have været løgne og han en fiasko, hvis ikke han var opstået. Opstandelsen er det afgørende. Men opstandelsen er en anden virkelighed, end vi kender til. Det er et indbrud af Guds Rige midt i verden, og derfor har vi ikke direkte noget at sammenligne med, ingen paralleller i historien. Han blev ikke bare genoplivet, han opstod. Og når vi taler om den begivenhed, er det svært at udtrykke den med ord, fordi det er noget nyt, som er sket. Det sprænger vores ord og er altid mere end vores ord og begreber. De rækker ikke. Han sprængte det fysiske legemes begrænsninger. Vi kan ikke anvende vores naturvidenskabelige sprog og tilgang
til livet: fysik, kemi og biologi, netop fordi Jesu opstandelse er en anden virkelighed. Den er med et teologisk udtryk en eskatologisk begivenhed. Det betyder, at det er en anden virkelighed end den virkelighed, vi kender til her og nu. Den er en forsmag på Guds Rige. Jesu opstandelse er et mysterium, som vi ikke kan definere og begrebsliggøre. Den kan vi ikke sådan gøre os til herre over. Det er kun noget, som vi kan nærme os ved at gribe ud efter i troen. Det er ikke noget faktuelt, vi kan vide, men noget langt vigtigere, noget vi kan tro, præcis som jeg ikke nærmer mig kærligheden som noget faktuelt, men i tro og som noget jeg griber ud efter og lader mig gribe af. Vi kan kun sige, at han opstod og overvandt døden, og det er noget nyt, som er sket. Det er et tegn på ikke blot, at livet er stærkere end døden, men at Guds magt er stærkere end døden og det ondes magt. Og på den baggrund giver det os håb om, at vi skal opstå, for han gjorde det for vores skyld. Men hvordan det nu lige sker, og hvad det evige opstandelsesliv er, kan vi kun tale om i billeder. Det er som en bryllupsfest, hvor alle er glade, det er blot et af mange billeder. Og så kan vi nærme os opstandelsens virkelighed igennem kunstværker, som nu dette af Arne Haugen Sørensen fra Ringkøbing Kirke. Kunstneren ved udmærket godt, at det billede, han her fremstiller af opstandelsen, er et billede på den ny virkelighed, der venter os efter døden. Vi ser en mægtig hånd, og det skal ikke tages bogstaveligt som en kæmpe hånd, der fysisk er konstaterbar og synlig, men netop som et billede på, at Gud befrier den døde og kalder den døde ind til det evige liv. Gud tager hånd om os i livet og i døden. Det er opstandelsestro!
STORVORDE KIRKE 7. december Signe Guldbæk Lassen 10. januar 2015 Arthur Bitsch Kjærgaard Fillip Gadegaard Bach 11. januar Ida Teilmann Emma Møldrup Dahl 1. februar Philip Majlund Brun
STORVORDE KIRKE 20. december Sasja Frost og Henrik Christensen
STORVORDE KIRKE 9. november Esther Bøcker 10. december Tage Hansen 17. december Vagn Verner Villadsen 4. januar Karin Kristensen 12. januar Rigmor Jørgensen 19. januar Jette Susanne Bendixen SEJLFLOD KIRKE 12. januar Vagner Steffensen
5
TERROR OG FRYGT KORT OM FANATISME
Tekst: Niels Lassen Fotos: Merete Aarup-Kristensen
6
Europa blev skræmt af to terrorhandlinger i Frankrig den 7. januar. Det har rystet Europa, at det gik ud over både et jødisk supermarked og redaktionen bag et fransk satireblad, Charlie Hebdo. Fordi det var på satirebladet, at det kom til at koste menneskeliv, og fordi det repræsenterede den frie presse og ytringsfriheden, var det det angreb, der efterfølgende fik den største opmærksomhed i offentligheden. Det har skræmt os, hvad religiøs fanatisme kan afstedkomme af vold. Her er det uhyre vigtigt at skelne mellem afstumpede terrorister og muslimer. Muslimerne har nogle problemer i flere lande især med Islamisk Stat, Al-qaeda og Boko Haram og den radikalisering, der finder sted af en hel del unge muslimer også i Danmark. Men det gør ikke alle muslimer ansvarlige for det, som er sket. Det er fanatismen i al dens grusomhed, som vi skal sige nej til og bekæmpe med ord. Det er ikke muslimerne, der skal bekæmpes, vi skal ikke til at gentage antisemitismen nu
mod muslimer. Som Merete Aarup-Kristensen citerer fra Massouds foredrag: Elsk muslimerne, men vær kritiske over for Islam. En hvilken som helst religion, politik og ideologi kan udarte sig til fanatisme, når den kommer på afveje. Og her er der mange misforståelser. En fanatiker vil om nødvendigt anvende vold, for at hans sandhed kan komme til magten. Fanatisme er ideologi, politik eller religion uden kærlighed. I den offentlige debat bliver fanatisme og fundamentalisme meget ofte brugt i flæng. Der er en afgrundsdyb forskel. Fundamentalisme er en reaktionær holdning til især videnskab, hvor fundamentalisten forskanser sig i nogle for ham fundamentale sandheder. Fundamentalisten tror, at hans religion og hellige skrift er ufejlbarlig, det bliver han ikke nødvendigvis fanatiker af, men det kan ske. Fundamentalisme kan være farlig. Fundamentalisme er under alle omstændigheder goldt. Det er at forveksle troen på Gud med troen på den hellige skrift, som fortæl-
ler om Gud. Bogstavstro frem for gudstro! En del af årsagen til Jesu korsfæstelse var netop fanatisme og fundamentalisme fra hans modstanderes side. Jesus blev dødsdømt især, fordi han overtrådte blasfemiparagraffen i Det Gamle Testamente. Kun ved en meget kraftig skævridning af kristendommen kan den blive fanatisk, hvad der især skete med inkvisitionen og med korstogene i middelalderen. Det er ikke altid sådan, at tro på Gud og næstekærlighed har fulgtes ad. Men vi er altså ikke i dag ansvarlige over for tidligere tiders vildfarelser. Det er kristendom at tro på, at Gud og næstekærlighed altid skal gå hånd i hånd. Hvor det ikke sker, er det ikke længere kristendom! Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Vi elsker Gud ved både at tro ham og ved at elske vores næste.
Reportage: Merete Aarup-Kristensen
DEN FORBUDTE FRELSE Onsdag den 26. november 2014 havde Sognegården i Storvorde besøg af en kontroversiel foredragsholder, migrantpræsten Massoud Fouroozandeh. Som baggrund for sit virke fortalte han sin historie, fra da han blev født i Teheran, Iran i 1970 som søn af en far, der var praktiserende muslim, og en mor, som var religiøst åben og bl.a. interesseret i kristendommen. Massouds far animerede ham til at studere Koranen og leve efter den. Da krigen mellem Iran og Irak brød ud i 1986, blev Massoud indkaldt som 15-årig. Men da han fandt krigen absurd og meningsløs, flygtede han med den ene fod i gips på to krykker gennem de kurdiske bjerge til Tyrkiet og derfra til Danmark. At flugten lykkedes, selv om han havde alle odds imod sig, anser han som en række af mirakler.
Et mirakel kunne han også nærmest betegne sin tilværelse i Danmark som. Efter studentereksamen startede han sit eget firma. Massouds mor, som senere også var kommet til Danmark, begyndte at samle kristne iranere omkring sig i sit hjem i Odense. I 1996 gennemlevede Massoud en omvendelsesproces, og han opgav herefter sit liv som forretningsmand. I 1997 lykkedes det at etablere ”Church of Love”, som har hovedsæde i Odense. Lige fra starten har Massoud været kirkens leder, og for at styrke sin teologiske viden begyndte han at læse teologi og fik sin kandidateksamen i 2010. Som den første folkekirkepræst med muslimsk baggrund blev Massoud Fouroozandeh ordineret i 2011 som både sogne- og migrantpræst med tilknytning til Skt. Hans Kirke i Odense for en 3-årig periode. Han har døbt over 100 muslimske konvertitter, og i flere tilfælde har han døbt dem uden at sikre, at de blev medlemmer af folkekirken.
Denne praksis påbød Fyens stifts biskop, Tine Lindhardt, ham at stoppe med. Massoud Fouroozandeh valgte derfor ikke at søge stillingen igen, da den netop blev opslået for en ny 3-årig periode. Han mener, at det var en måde at stoppe migtrantarbejdet på. Sagen har skabt voldsom debat og udlægges af nogle som en kirkekamp mellem dem, der ønsker mission til omvendelse af muslimer, og dem, der støtter et mere dialogorienteret arbejde. Den 15. oktober godkendte Kirkeministeriet den nye valgmenighed – migrantvalgmenigheden Church of Love – med Massoud Fouroozandeh som præst. Dette skete efter indstilling fra biskop Tine Lindhardt – en tilfredsstillende udgang af sagen for alle. Massoud Fouroozandeh sluttede sit foredrag af med sit motto: Elsk muslimerne, men vær kritiske over for Islam!
7
BEDEDAG DEN
1. maj
konfirmander 2015 Å R E T S
8
STORVORDE KIRKE Anne Ilsø Kjeldgaard Annsofie Nielsen Cecilie Bækgaard Jensen Cecilie Glumsøe Jensen Emilia Juul Nyborg Christensen Emma Seidelin Basballe Emma-Clara Moos Salomonsen Frederikke Jensen Jazten de Guzman Maja Tordenskjold Lygum Pedersen Markus Brøndberg Nielsen Mette Lynnerup Andersen Mille Houmøller Olesen Gry Houmøller Olesen My Rather Moss Sebastian Uldahl Pedersen
SEJLFLOD KIRKE Andreas Drejer Nielsen Alfred Jahn Stentoft Christoffer Løvbum Jakobsen Gustav Sundby Bruun Karl Marius Salvesen Malthe Jensen Sebastian Møldrup Petersen Benjamin Jonathan Åkesson
SØNDAG DEN
3. MAJ
9 STORVORDE KIRKE Emilie Johansen Emma Toft Larsen Karoline Brix Villadsen Leiki Reginsson av Húsabrúgv Lucas Kjær Simonsen Nicolai Kjærgaard Madsen Tobias Hyldborg Buus Iversen William Kromann Petersen Alexandra Bojer Nielsen David Simonsøn Rønn Simon Mark Gadegaard
SEJLFLOD KIRKE Alberte Toft Gam Anna Dahl Sloth Andersen Christian Gimm Jens Nørgaard Lassen Johanne Juul Kjærgaard Malek Neustrup Al Rahi Nicolai Kjærgaard Lassen Simon Schmidt Madsen Simon Stevn Hedegaard
V I Ø N S KE R AL L E KON F I RM AN DE R E N GOD DAG
PÅSKEUGEN PALMESØNDAG
Vi fejrer, at Jesus red ind i Jerusalem og blev hyldet som Guds søn og den ventede Messias med råb som ”Salig er den, som kommer i Herrens navn”.
SKÆRTORSDAG
Denne aften indstiftede Jesus nadveren som et helligt måltid. Hver gang vi er til alters, bliver vi mindet om, at Jesus har givet sig selv til os. Med andre ord: vi bliver mindet om hans kærlighed. Brødet og vinen minder os om, at han er til stede ved sin hellige ånd og er med os.
10 LANGFREDAG
Dagen, hvor flaget er på halv stang, fordi Jesus døde på Golgata.
PÅSKEDAGENE
Påskedag er kirkens mest betydningsfulde festdag: Jesus sprængte dødens magt, da han opstod fra de døde. Det er fejringen af, at det umulige er sket. 2. påskedag viste Jesus sig som opstanden for disciplene.
VINGER PÅ HJERNEN
11
EN MUSIKALSK FORESTILLING MED CECILIA ZWICK NASH TORSDAG DEN 5. MARTS KL. 19 I SOGNEGÅRDEN Et one woman multimedia show og galopperende dialog om livet, kærligheden, eksistensen og meningen med det hele. Fyldt med humor, varme og finurlighed – en dialog på tværs af tid og rum, fiktion og virkelighed. • Kan døden være lige så sjov som livet? • Kan man finde vej, selv om man er faret vild? • Kan tre døde kvinder flytte ind i én nu-
levende? • Kan man ryge og drikke, når man er død? • Kan man grine med de døde? • Kan en opdigtet kvindes liv være ligeså levende, som dem der har levet i virkeligheden? Nora fra et Dukkehjem, Selma Lagerlöf og Emma Gad blander sig insisterende og nysgerrigt. Sammen er de på udgang for at hente Karen Blixen tilbage til dødsriget, hvor
forberedelserne til årets fest er i fuldt sving med Josefine Baker som aftenens stjerne. Blixen nægter at danse efter den sorte Josefines instruktioner – så hun skrider. Nu er damerne i den grad faret vild i tid og rum med Nora, som har notorisk dårlig stedsans, som anfører.
ENTRE: VOKSNE 100 KR., GRUPPE PÅ 5: 75 KR., PENSIONISTER/STUDERENDE: 50 KR.
Foto: Leif Tuxen
12
EFTER
DØDEN
FOREDRAG MED JOHANNES VÆRGE TIRSDAG DEN 17. MARTS KL. 19 I SOGNEGÅRDEN. ENTRÉ: 50 KR.
Foto: Allan Toft/Aalborg Teater
Budskabet om de dødes opstandelse til evigt liv løber som en rød tråd i det nytestamentlige budskab, og i trosbekendelsen tales der om ’kødets opstandelse’ og ’dommen’. Men fuld enighed har der aldrig været om fortolkningerne. I den tidligste, græsksprogede kristendom lå vægten på den afklaring, forvandling og fuldendelse, der ventedes i døden. Dommen var den afgørelse, hvor det onde og ødelæggende dømtes bort. Da man i vesten gik over til latin i teologien, vandt et juridisk præget begrebssprog frem på bekostning af det billedlige sprog, og det førte forskellige forskydninger med sig. Hvor dommen typisk hos de græske kirkefædre blev set som en helbredende foranstaltning, kom den nu til at handle om straf og belønning. Det førte til middelalderens dystre forestillinger om skærsild og helvede. Denne udvikling reagerede bl.a. Martin Luther imod. I foredraget kommer også H.C. Andersen til orde, og foredragsholderen giver sine bud på en nutidig fortolkning bl.a. af tanken om gensynet. Johannes Værge, som i en årrække var sognepræst ved Københavns Domkirke, er forfatter bl.a. til Efter døden. En bog om det evige liv (2008, 4. opl. 2012), Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom (2011, 3. opl. 2012) og senest Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse (2014).
Foredraget “Som at dø” er et indlevende og gribende foredrag, hvor Henning Jensen meget ærligt fortæller sin personlige historie om sit liv med sygdommen depression – en historie der på én gang fanger og berører deltagerne. Det er ikke uden grund, at de fleste af os enten selv har været ramt af en depression eller kender nogle, der har været det, for depression er ifølge WHO i dag den tredjestørste sygdom i verden og tilmed den hurtigst voksende. Trods denne alvorlige kendsgerning er vores viden om - og forståelse for sygdommen alligevel yderst begrænset, og det er blandt andet den manglende forståelse, Henning Jensen sætter ord på gennem sine egne erfaringer. Henning Jensen er folkekendt skuespiller, kendt fra teaterscenen og en lang række populære danske tv-serier (Forbrydelsen, Rejseholdet, Taxa m.m.) og film (Efter Brylluppet, Blinkende Lygter, Italiensk for begyndere, Den korte Sommer m.fl.). Han modtog i 2014 “Årets Hæderspris” ved Reumert-uddelingen for sin 40 år lange karriere som skuespiller.
SOM AT DØ FOREDRAG MED HENNING JENSEN ONSDAG DEN 8. APRIL KL. 19 I SOGNEGÅRDEN. ENTRÉ: 50 KR.
FÆLLES FRILUFTSGUDSTJENESTE
PILGRIMSVANDRING
KRISTI HIMMELFARTSDAG 12. MAJ KL. 11 I LUNDBY BAKKER
KRISTI HIMMELFARTSDAG FRA KL. 9
Aalborg Østre Provsti fejrer igen gudstjeneste Kristi Himmelfartsdag i det naturskønne område ved Gistrup. Gudstjenesten er et fællesarrangement for alle sogne i Aalborg Østre Provsti. Menigheder, præster, børne- og ungdomskor, (spejdere, FDF-ere) samt et til lejligheden sammensat ”provstikor” vil medvirke. Musikken leveres af Nordvestjysk Brass Band.
Fra Gistrup Kirke er der en kort pilgrimsvandring til friluftsgudstjenesten i Lundby Bakker. Som en god optakt til den fælles friluftsgudstjeneste vil vi sammen vandre gennem en forårspyntet skov og undervejs i stilhed glædes over det store skaberværk. Vandringen slutter ved ankomsten til festpladsen.
Som optakt til gudstjenesten vil der være mulighed for at deltage i en kortere pilgrimsvandring i skov og bakker. Pilgrimsvandringen starter fra Gistrup Kirke kl. 9.00. Efter gudstjenesten giver menighedsrådene kaffe/te/juice. Medbring gerne frokost. Der er opstillet bænke til at sidde på under gudstjenesten. Alligevel er man velkommen til at medbringe egen stol eller tæppe. I tilfælde af dårligt vejr flyttes gudstjenesten til Gunderup Kirke. I givet fald meldes det ud på kirkernes hjemmesider.
Turen er ikke egnet for gangbesværede, barnevogne og lign. Der udleveres rutebeskrivelse tilbage til Gistrup Kirke. Yderligere oplysninger vedr. pilgrimsvandringen v/pilgrimsleder Lone Christensen tlf. 98 31 41 90
13
LAD OS MØDES TIL...
14
KIRKEFROKOST
RYTMISK GUDSTJENESTE
MARKEDSGUDSTJENESTE
SØNDAG DEN 12. APRIL
SØNDAG DEN 17. MAJ KL. 10.30 I SEJLFLOD KIRKE
SØNDAG DEN 31. MAJ KL. 10 I MARKEDSTELTET
Alle er velkomne til kirkefrokost i Sognegården.
I løbet af de kommende måneder får vi et gensyn med to af de tre musikere, vi tidligere har haft besøg af, nemlig Jacob Mygind (saxofon) og Ole Beck (guitar). Der kommer en ny sangerinde med, og det er Karen Grarup, som er søster til Margrethe Grarup, der tidligere har været med.
Kom og vær med til at gøre gudstjenesten festlig!
Der indledes med gudstjeneste i Sejlflod Kirke kl. 10.30. Derefter er der frokost. Det er ikke nødvendigt at melde sig til frokosten, og det er gratis at deltage.
Vi ændrer ikke på gudstjenestens liturgi. Vi sætter blot lidt andre farver på musikken.
Alle er velkomne i teltet
ARRANGEMENTER & GUDSTJENESTER I PERIODEN FRA 24. FEBRUAR TIL 22. MAJ Dato Søndag den 1. marts 2. søndag i fasten Torsdag den 5. marts Søndag den 8. marts 3. søndag i fasten Onsdag den 11. marts Søndag den 15. marts Midfaste Tirsdag den 17. marts Søndag den 22. marts Mariæ Bebudelsesdag Onsdag den 25. marts Søndag den 29. marts Palmesøndag Torsdag den 2. april Skærtorsdag Fredag den 3. april Langfredag Søndag den 5. april Påskedag Mandag den 6. april 2. påskedag Onsdag den 8. april Lørdag den 11. april
Begivenhed GUDSTJENESTE
Tid/sted Storvorde Kirke kl. 10.30
Bemærkninger Sp. Niels Lassen
VINGER PÅ HJERNEN GUDSTJENESTE
Sognegården kl. 19 Sejlflod Kirke kl. 10.30
Læs mere på s. 11 Sp. Niels Lassen
ÆLDREGUDSTJENESTE GUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14 Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Jan Brogaard Sp. Jan Brogaard
EFTER DØDEN GUDSTJENESTE
Sognegården kl. 19 Sejlflod Kirke kl. 9
Læs mere på s. 12. Sp. Jan Brogaard
ÆLDREGUDSTJENESTE BØRNEGUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14 Sejlflod Kirke kl. 9 Storvorde Kirke kl. 10.30 Storvorde Kirke kl. 9 Sejlflod Kirke kl. 10.30 Sejlflod Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen Sp. Niels Lassen
Sejlflod Kirke kl. 9 Storvorde Kirke kl. 10.30 Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen
Læs mere på s. 12 Sp. Niels Lassen
Søndag den 12. april 1. søndag efter påske
GUDSTJENESTE KIRKEFROKOST GUDSTJENESTE
Sognegården kl. 19 Sejlflod Kirke kl. 10 Storvorde Kirke kl. 11.30 Sejlflod Kirke kl. 10.30 Sognegården Storvorde Kirke kl. 9 Sejlflod Kirke kl. 9 Storvorde Kirke kl. 10.30 Storvorde Plejecenter kl. 14
Sp. Niels Lassen
Søndag den 19. april 2. søndag efter påske Søndag den 26. april 3. søndag efter påske Onsdag den 29. april
GUDSTJENESTE GUDSTJENESTE GUDSTJENESTE GUDSTJENESTE SOM AT DØ DÅBSGUDSTJENESTE
GUDSTJENESTE ÆLDREGUDSTJENESTE
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV PÅ WWW.STORVORDE-SEJLFLOD.DK
Sp. Niels Lassen Sp. Niels Lassen
Sp. Jan Brogaard
Sp. Niels Lassen Læs mere på s. 14 Sp. Jan Brogaard
Sp. Niels Lassen
Fortsættes på bagsiden
Dato Fredag den 1. maj Alm. bededag Søndag den 3. maj 4. søndag efter påske Onsdag den 6. maj Søndag den 10. maj 5. søndag efter påske Torsdag den 14. maj Kristi Himmelfartsdag Søndag den 17. maj 6. søndag efter påske Søndag den 24. maj Pinsedag Mandag den 25. maj 2. pinsedag Onsdag den 27. maj Søndag den 31. maj Trinitatis søndag
Begivenhed KONFIRMATION
Bemærkninger Sp. Niels Lassen
ÆLDREGUDSTJENESTE GUDSTJENESTE
Tid/sted Sejlflod Kirke kl. 9 Storvorde Kirke kl. 10.30 Storvorde Kirke kl. 9 Sejlflod Kirke kl. 10.30 Storvorde Plejecenter kl. 14 Storvorde Kirke kl. 10.30
FRILUFTSGUDSTJENESTE
Lundby Bakker kl. 11
Læs mere på s. 13.
RYTMISK GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 10.30
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 9 Storvorde Kirke kl. 10.30 Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen Læs mere på s. 14. Sp. Niels Lassen
KONFIRMATION
GUDSTJENESTE ÆLDREGUDSTJENESTE MARKEDSGUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14 Markedsteltet ved Storvorde Kræmmermarked kl. 10
Sp. Niels Lassen Sp. Niels Lassen Sp. Jan Brogaard
Sp. Jan Brogaard Sp. Niels Lassen Sp. Niels Lassen Læs mere på s. 14.
BØRNEGUDSTJENESTE PALMESØNDAG DEN 29. MARTS KL. 9 I SEJLFLOD KIRKE, KL. 10.30 I STORVORDE KIRKE Børnegudstjenesten er samtidig fejringen af de børn, som blev døbt for fem år siden. Kom, se og hør om to store begivenheder: påsken og din dåb. Vi er så heldige, at der er dåb til begge gudstjenester! Efter gudstjenesten er der kagemand, juice og kaffe til alle. Kirken giver desuden en lille gave. Også alle andre børn og voksne er selvfølgelig velkomne både til gudstjenesten og traktementet bagefter
Scan QR-koden med din smartphone/tablet!
Grafisk design: SogneGrafikeren.dk | Tryk: ecco•print a-s