500
ÅRS REFORMATIONSJUBILÆUM 1517 | 2017
MENIGHEDSB STORVORDE-SEJLFLOD.DK 79. årgang, nr. 4 Oktober-november 2017
KAFFE OG KIRKENS KUNST
Mange havde valgt at bruge en lørdag i juni på at deltage i årets sommerudflugt. Se s. 6-7.
KONTAKT OS
ADRESSER OG TELEFONNUMRE
STORVORDE KIRKE
2
SEJLFLOD KIRKE
Storvorde Menighedsråd E-mail: 8325@sogn.dk
Sejlflod Menighedsråd E-mail: 8326@sogn.dk
Formand Poul Nygaard Heise Tlf.: 5134 0622
Formand Claus Johannsen Tlf.: 6138 5854
Kirkeværge Søren Holm Nielsen Tlf.: 9831 8375
Kirkeværge Laila Sølver Tlf.: 2941 4036
Storvorde Kirke Graver Michael Bo Pedersen Tlf. 2926 5015 E-mail: storvordekirke@gmail.com
Sejlflod Kirke Graver Lone Bank Tlf.: 2048 4142 E-mail: sejlflodkirke@gmail.com
Begge kirker Kirkesanger Arne Munck Rasmussen Tlf. 2320 8338 E-mail: amr@km.dk
Ekstern kasserer Jette Christiansen Huset Venture Tlf.: 9930 1616 E-mail: jc@hv-nord.dk
Organist Birgitte Søndergaard Tlf.: 2044 4306 E-mail: birgis3@gmail.com
SOGNEGÅRDEN Storvorde-Sejlflod Pastorat Tofthøjvej 37 9280 Storvorde Web: www.storvorde-sejlflod.dk Sognepræst Niels Lassen (kbf) Træffes bedst efter aftale. Dog ikke mandag. Tlf. 9831 8470 E-mail: ncsl@km.dk Kordegn Arne Munck Rasmussen Træffes: Tirsdag 8.30 - 11.30 og torsdag 15.00 - 18.00. Tlf. 9831 8470 E-mail: amr@km.dk Kirkebladets redaktionsudvalg: Niels Lassen (ansv.), Christian H. Paulsen og Merete AarupKristensen. Deadline til nr. 1/2018: 6. november. Stof til kirkebladet skal sendes på mail til: ncsl@km.dk.
Næste udgave af MENIGHEDSBLADET udkommer 28.-30. november.
Forsidefotos: Merete Aarup-Kristensen og Fotolia.
Tekst: Niels Lassen • Foto: Christian H. Paulsen.
I 1517 s l o g Martin Luther de berømte 95 sætninger, kaldet teser, op på kirkedøren til Slotskirken i Wittenberg. Det markerer officielt reformationen. Danmark blev dog først luthersk i 1536. Jubilæet har givet fornyet interesse for reformationens betydning. Der bliver forsket og udgivet litteratur om reformationens betydning på en lang række områder som det danske sprog, nemlig hvorfor vi stadig taler dansk og ikke latin eller plattysk, den protestantiske arbejdsmoral, hvor vi arbejder, selv om det ikke altid kan betale sig økonomisk, og hvorfor vi har rige protestantiske lande mod nord og fattigere katolske lande i syd, synet på staten, sekulariseringen og endelig individualismen for nu at nævne en håndfuld af emner. Vi kan bare ikke drage en lige linje fra 1517 og så til det moderne samfund i dag. Der er gået fem hundrede år. Imellem 1517 og 2017 ligger bl.a. ortodoksien,
som på en lang række områder kom til at betyde en ensretning og tilbageskridt, enevælden med censur og indsnævring af en lang række friheder, oplysningstiden og pietismen. Når det så er sagt, kan vi diskutere reformationens indirekte betydning. Men i grunden er det alt sammen en forkert måde at betragte tingene på. Det store ved reformationen er det, som den betyder for troen på Gud, opfattelsen af Gud. Og her har reformationen en enorm betydning. Det helt at dyrke Gud var ret så afgørende særlig på Luthers tid. Tiden bar præg af lidelse, pesten rasede over Europa. Gud syntes fjendtlig og fjern fra mennesker. Man tolkede sygdom, lidelser og andre dårligdomme som Guds straf. I klosteret kunne man søge at komme overens med Gud, at finde en nådig Gud. Det blev netop det, som blev drivkraften for Luther. Hvordan finder jeg en nådig Gud? Det var ikke noget originalt. Det var spørgsmålet over alle spørgsmål. Ikke at finde Gud og ikke tvivle på Guds
eksistens, det er en moderne problemstilling. For Luther betød det: tror du, at Gud elsker dig? Har du tillid til ham, har du fidus til ham? Fiducia på latin betyder tillid. Og det var problemet. Han havde valgt den mest sikre vej til frelse, til at finde en nådig Gud, og han syntes ikke at finde Guds kærlighed, han fandt kun sig selv. Han kom til at cirkulere om sig selv og blev selvoptaget. Det er syndens væsen, at mennesket vil selv. Han anstrengte sig, sultede, bad alt, hvad der stod i hans magt for at vise, at han angrede. Hvis du angrer, bliver du tilgivet, hed det. Det lille ord ”hvis”, trak tæppet væk under ham, for angrede han af hjertet, og gjorde han det nok? Hvordan kunne han være sikker på det? På den måde kom han til at kigge indad, han blev hele tiden kastet tilbage på sig selv. Og det var dog Gud han søgte. Det endte paradoksalt nok med ham selv. Det var sin egen frelse, han søgte – at han kunne slippe fra skærsilden og helvede. Det var snarere sig selv, han elskede og ikke Gud og sin næste. Han havde arbejdet ivrigt på at blive accepteret af Gud, at blive retfærdig. Han
3
4
havde set sådan på det, at Gud krævede retfærdighed, at man skulle være et retfærdigt, et godt menneske for, at han ville have noget med mennesket at gøre. Og der måtte han desværre indrømme, ærligt og redeligt, der var ikke meget at komme efter hos ham. Evangeliet var ikke et glædeligt budskab for ham. Det trykkede ham derimod længere og længere ned i mismod og melankoli, for han kunne ikke leve op til det. Når han læste Romerbrevet 1,17: Den retfærdige skal leve af tro, gøs han ved tanken, han følte sig ikke retfærdig. En dag forstod han ordene. Det var ikke nogen dom, det var ikke noget krav fra Guds side. Det var derimod et løfte, Guds tilsagn om, at han tilgiver mennesket dets skyld af ren og skær nåde. Der, hvor han før havde hørt et krav til mennesket om at være retfærdig, var der i stedet for tale om Guds retfærdighed. Gud retfærdiggør af kærlighed mennesket. Mennesket skal ikke fortjene sig til frelsen, skal ikke gøre noget for at blive frelst. Mennesket skal alene tage imod Guds fremstrakte gave i taknemmelighed. Tro, at det gælder mig. Det er en ren og skær gave. Accepter, at du er accepteret. Den nye opdagelse bliver gerne kaldt for Tårnoplevelsen. Det famøse år 1517 Sjovt nok blev det pengespørgsmålet, som på sin vis fremkaldte reformationen, fordi Luther angreb afladshandlen med de 95 teser den 31.10. 1517. Teologisk set er nogle andre teser fra samme år, nemlig Heidelbergteserne fra den 4. september, langt væsentligere. Men de
handlede bare ikke om penge, derfor var det ikke dem, som hidsede den katolske kirke op. Luthers angreb på afladshandlen er et angreb på helgentroen. Helgenerne fungerede som formidlere mellem Gud og mennesker. Det er det, som Luther gør op med, vi har ikke brug for noget som helst mellemled. Vi kan henvende os direkte til Gud i bøn. Det har Jesus selv lært os i Fadervor. Denne helgentro bliver på sin vis også den direkte anledning til bruddet med den katolske kirke, idet Luther ganske enkelt bliver udstødt af kirken, fordi han vendte sig mod afladshandlen. Afladshandlen kommer sig af, at man mente, at helgenerne havde udrettet så meget godt i deres liv, at de slet ikke havde brug for alle deres gode gerninger. De havde et overskud. Det kunne komme andre mindre fromme til gode. Dette overskud rådede kirken over. Og det kunne man købe. Man kunne købe sig fri af sine forpligtelser til at gøre bod. Det blev nøje systematiseret. Kirken fik halvdelen af de indkomne penge, den anden halvdel fik fyrsten i det område, hvor handlen foregik. Luther vendte sig imod afladshandlen, som netop i 1517 var på sit højeste, fordi paven manglede penge til at bygge Peterskirken for. Pave Leo X havde i 1515 udlovet fuldkommen aflad, hvis man købte afladsbreve. Men, sagde Luther i teserne: Man kan ikke købe sig til at få eftergivet nogen straf, og kirken råder slet ikke over en sådan skat af overskydende gode gerninger. At ville købe kærlighed kalder vi for prostitution. Den
skat, som kirken råder over, er det glædelige budskab om Guds nåde. Og den er ikke til salg, den gælder alle. Desuden drejer afladen tankerne hen på døden frem for at gøre sin pligt som kristen nu. De fleste kan sikkert se det for sig, hvordan Luther den 31.10. 1517 bankede sine sætninger imod afladshandlen og kirkens øvrige misbrug op på døren til slotskirken i Wittenberg. Han gjorde det for at kritisere og debattere kirkens misbrug og for at reformere kirken, føre den tilbage på dens rette spor. Det er det, som ligger i ordet reformation, men det gled snarere over i en form for revolution. Sådan var det bare ikke tilsigtet. Der blev indkaldt til retsmøde i Worms i april 1521. Det var i den forbindelse, han sagde: Her står jeg og kan ikke andet. Kejser Karl den femte lyste Luther i rigets akt. Luther blev smidt ud af kirken, bandlyst og dermed fredløs. Det, som man skal lægge mærke til i konflikten med den romerske katolske kirke, er, at den romerske kirke anvendte rå magt. Det er det element, som Luther vendte sig imod. Det er det, som ligger i ordet protestant. Det blev første gang anvendt ved rigsdagen i Speyer 1529. Da gjorde de evangeliske stænder indsigelse mod rigsdagsbeslutningen om, at reformationen skulle standses. At være protestant er at gøre indsigelse mod alle former for åndelig tvang. At være protestant er en hædersbetegnelse.
KIRKENS KORSHÆR SAMLER IND
ALLE MENNESKER ER NOGET VÆRD Kirkens Korshær protesterer, når mennesker, der lever på kanten af samfundet, bliver overset og overhørt. Når deres værdi som menneske gøres til et spørgsmål om arbejdsevne og indtægt. Og når vores medmennesker må sove på gaden, og børn må gå sultne i skole. Derfor holder vi landsindsamling søndag den 26. november 2017. Sammen samler vi ind til det fælles arbejde med
BESØGSTJENESTE
hjemløse, fattige og udsatte mennesker i Danmark. I over 100 år har Kirkens Korshær som en del af folkekirkens diakonale arbejde hjulpet mennesker i nød. På vores varmestuer og herberger tilbyder vi omsorg, et trygt sted at sove og et måltid mad. Ensomme, misbrugere og psykisk sårbare mennesker kan få støtte og rådgivning. Udsatte børn og unge kan få
varmt tøj og en skolemadpakke. Kirkens Korshær hjælper, fordi vi mener, at alle mennesker er noget værd. Du kan være med til at hjælpe – vi samler ind her i Storvorde, Engvej 49. Meld dig som indsamler hos Grethe Sejlund, tlf. 2218 9592, mail: grethesejlund@hotmail.com eller på www.danmarkmodfattigdom.dk.
Har du tid, og har du lyst til at besøge mennesker, som har brug for besøg, eller kunne du tænke dig at få en fast besøgsven, så kontakt sognepræst Niels Lassen.
5
6
EN SPÆNDENDE REJSE
IND I KIRKEKUNSTEN Reportage: Merete Aarup-Kristensen
Med den friskbryggede kaffe og de bagersmurte rundstykker pakket ned i kurve ventede vi spændte på, at rutebilen skulle dreje ind på Sognegårdens P-plads fra Gudumholm Kirke. Klokken var 8 den 10. juni, og forsommervejret var pragtfuldt. I alt var vi 40 udflugtsstemte turdeltagere fra Gudumholm-Lillevorde og Storvorde-Sejlflod pastorater, og som guide var vi så heldige endnu engang at have freelancekunst- og kulturformidler, kunsthistoriker Anne Lie Stokbro. Heldagsturens program var righoldigt – ny kunst i gamle kirker, og udflugtsmålene strakte sig ned gennem Himmerland og Kronjylland til sydspidsen af Djursland. Første mål var Dalbyneder Kirke ved Havndal. Kirkens altertavle er malet af Arne Haugen Sørensen i 1993 som en moderne udgave af middelalderens fløjaltertavler. Herefter skulle formiddagskaffen nydes stående eller siddende i græsset ved bussen. Turen gik derefter til Asferg Kirke, hvor Erik Heide i sin alterudsmykning gen-
giver den første påskebegivenhed som skulptur, Kristi opstandelse. Tornekronen hænger på sit søm, alteret er ikke kun et bord – det er en sarkofag, Kristi grav. Men graven er tom – Kristus er opstanden. På alteret står der altid en vase med tre friske blodrøde roser. Efter denne smukke og gribende udsmykning fortsatte turen til Sankt Mortens Kirke i Randers. Modsat de to første hvide landsbykirker er denne en imponerende trefløjet bykirke opført i munkesten i 1400-tallet. Kirkens nuværende altertavle, som er fra 1765, er et storslået værk med udskårne figurer og relieffer med bl.a. bibelske motiver. Alt dette flankerer storfeltet, som nu indeholder et maleri af Per Kirkeby fra 2004. Dette er en meget dyster og mørk fortolkning af Getsemane-motivet. Klokken var nu 12,30, og hele selskabet gik over gaden til Sankt Mortens Hus, kirkens menighedshus, hvor de medbragte lækre madpakker fra Rikkes Landkøkken blev nydt.
Sidste kirkebesøg blev afviklet på den sydlige del af Mols – Knebel Kirke, som er en traditionel hvid landsbykirke med en meget utraditionel alterudsmykning af billedhuggeren Bjørn Nørgaard i 2001. Selve alteret er udført i granit og skal illudere Kristi grav båret på hovederne af de 12 disciple. Som alteret i Asferg Kirke er ”graven” tom, hvilket illustreres med et tomt firkantet hul lige foran ”altertavlen”. Denne er udformet som en nærmest vandret svævende korsfæstet Kristus på et asymmetrisk kors omgivet af guldblade og forskellige effekter fra korsfæstelsen – og bibelhistorien, bl.a. Jakobsstigen formet som dna-strenge – arvematerialet i alt levende? Den indholdsrige sogneudflugt nærmede sig sin afslutning. Kun manglede kaffebordet på Kalø Slotskro, hvor hjemmebagen – boller med smør og bedstemorkringle – sammen med kaffen udgjorde en kærkommen prik over i’et på en dejlig dag i selskab med en dygtig kunsthistoriker.
7
BØRNE- & UNGDOMSGUDSTJENESTE
8
TIRSDAG DEN 24. OKTOBER KL. 17.00 I SEJLFLOD KIRKE Vi byder alle velkomne til en børneog ungdomsgudstjeneste med deltagelse af FDF Storvorde-Sejlflod. Kirken er pyntet smukt op, og der er hermed gjort klar til en hyggelig børne- og ungdomsgudstjeneste.
BØRNEGUDSTJENESTE
RYTMISK GUDSTJENESTE
TIRSDAG DEN 7. NOVEMBER KL. 17.30 I STORVORDE KIRKE
SØNDAG DEN 26. NOVEMBER KL. 10.30 I SEJLFLOD KIRKE
Slip for madlavning og opvask, kom i kirke og bliv mæt. Først mødes vi til en kort familiegudstjeneste i Storvorde Kirke. Dernæst er alle velkomne til at deltage i fællesspisning i Sognegården.
Vi giver salmerne et tilskud af rytmer, når et band akkompagnerer til denne gudstjeneste.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til maden skal man tilmelde sig til kirkekontoret. Mail: amr@km.dk eller tlf. 9831 8470 (Tirsdage 8.30 - 11.00 og torsdage 15.00 18.00).
Medvirkende: Jacob Mygind (saxofon) Ole Beck (guitar) Karen Birk Grarup (sang)
Sidste frist for tilmelding er torsdag den 2. november.
Liturg er sognepræst Niels Lassen.
REFORMATOREN LUTHER
ALLEHELGEN
LUTHERS KÄTHE
FOREDRAG V/ PROVST OLE DYBRO ONSDAG DEN 25. OKTOBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN ENTRÉ: 50 KRONER (INKL. SPISNING)
SØNDAG DEN 5. NOVEMBER KL. 9.00 I SEJLFLOD KIRKE OG 10.30 I STORVORDE KIRKE
ONSDAG DEN 22. NOVEMBER KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN ENTRÉ: 50 KRONER (INKL. KAFFEBORD)
Ole Dybro er Luther-ekspert og har tidligere holdt foredrag i Sognegården. Mange vil kende ham fra sognerejsen til Tyskland. I pausen vil der blive serveret en særlig suppe med inspiration fra det tyske køkken på den tid, hvor Luther levede. Der serveres Luther-øl til, ligesom man kan købe denne særlige bryg og tage med hjem.
Vi mindes de kære ved at læse navnene op. Kirkerne giver en rose til hvert gravsted.
Teaterforestilling med skuespiller Merete Arnstrøm - ”Luthers Käthe” – et spil om reformationen. En levende og vedkommende forestilling om den unge nonne, Katharina, der flygter fra klostret, da hun hører om Luther. Oplev den betydning, Luthers arbejde får for en purung kvinde, der har været bundet af klosterregler, men som flygter ud i en for hende ukendt verden. I ægteskabet med Luther modnes hun og styrkes til at leve i en omvæltningernes og usikkerhedens tid. ”Luthers Käthe” er skabt af dramatiker Simone Isabel Nørgaard, teaterinstruktør Mogens Pedersen og skuespiller Merete Arnstrøm.
9
JULEKONCERT M/ MARIE CARMEN KOPPEL ONSDAG DEN 13. DECEMBER KL. 19.30 I STORVORDE KIRKE En julekoncert med Danmarks førende gospel- og souldiva er en oplevelse ud over det sædvanlige. Marie Carmen Koppel har gennem de sidste 25 år opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nerve og musikalitet på internationalt niveau. Marie holder i det hele taget rigtig meget af kirkekoncerterne, da, som hun selv udtrykker det: ”Kirkerummet passer perfekt til min stemme og mine sange. Der er plads og rum til min stemme og en smuk stemning, der giver sjælen ro.”
10
SYNG SAMMEN-AFTEN M/ BÅNDBYKORET
VI SYNGER JULEN IND M/ BØRNEKORET & BÅNDBYKORET
TORSDAG DEN 26. OKTOBER KL. 19.30 I SOGNEGÅRDEN
ONSDAG DEN 29. NOVEMBER KL. 19.00 I SEJLFLOD KIRKE
Båndbykoret og dets dirigent Arne Munck byder alle velkommen til en aften, hvor Højskolesangbogens mange forskellige sange er i højsædet. Herudover vil koret byde på sange fra repertoiret, som nu dækker flere spændende genrer. Undervejs er der kaffe/te og et stykke kage - ligesom man har mulighed for at høre nærmere om mulighederne for at være med i koret. Der er gratis adgang!
Denne aften medvirker kirkernes børnekor og Båndbykoret. De to kor vil synge hver for sig, men også synge et par sange fælles. Desuden bliver der rig mulighed for at synge med på nogle af de kendte salmer, der hører denne tid til.
ARRANGEMENTER & GUDSTJENESTER Dato
Begivenhed
Tid/sted
Bemærkninger
Lørdag den 30. september
DÅBSGUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 10.00
Sp. Niels Lassen
Storvorde Kirke kl. 11.30
Søndag den 1. oktober 16. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen
Søndag den 8. oktober 17. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen
Torsdag den 12. oktober
MENIGHEDSRÅDSMØDE
Sognegården kl. 19.00
Søndag den 15. oktober 18. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 9.00
Søndag den 22. oktober 19. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 9.00
Sp. Jan Brogaard
Tirsdag den 24. oktober
BØRNE- OG UNGDOMSGUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 17.00
Sp. Niels Lassen + FDF’erne
ÆLDREGUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14.00
Sp. Niels Lassen
REFORMATOREN LUTHER
Sognegården kl. 19.00
v/ provst Ole Dybro
Torsdag den 26. oktober
SYNG SAMMEN-AFTEN
Sognegården kl. 19.30
m/ Båndbykoret
Søndag den 29. oktober 20. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 9.00
Sp. Ove Paulsen
Søndag den 5. november Allehelgens søndag
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 9.00
Sp. Niels Lassen
Tirsdag den 7. november
BØRNEGUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 17.30
HUSK! Tilmelding til spisning!
Onsdag den 8. november
ÆLDREGUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14.00
Sp. Jan Brogaard
Søndag den 12. november 22. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen
Søndag den 19. november 23. søndag efter trinitatis
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 9.00
Sp. Jan Brogaard
Onsdag den 22. november
ÆLDREGUDSTJENESTE
Storvorde Plejecenter kl. 14.00
Sp. Niels Lassen
LUTHERS KÄTHE
Sognegården kl. 19.00
V/ Merete Arnstrøm
Torsdag den 23. november
MENIGHEDSRÅDSMØDE
Sognegården kl. 19.00
Lørdag den 25. november
DÅBSGUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 10.00
Onsdag den 25. oktober
Sp. Niels Lassen
Sejlflod Kirke kl. 10.30
Storvorde Kirke kl. 10.30
Storvorde Kirke kl. 11.30
Sp. Niels Lassen
Dato
Begivenhed
Tid/sted
Bemærkninger
Søndag den 26. november Sidste søndag i kirkeåret
RYTMISK GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke 10.30
Sp. Niels Lassen
Onsdag den 29. november
VI SYNGER JULEN IND
Sejlflod Kirke kl. 19.00
v/ Børnekoret
Søndag den 3. december 1. søndag i advent
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 10.30
BØRNEGUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 15.30
Onsdag den 6. december
BØRNEHAVER OG DAGPLEJE
Storvorde Kirke kl. 9.30 (dagplejen), Sp. Niels Lassen
Sp. Niels Lassen
kl. 10.15 og 11.00 (børnehavebørn)
Søndag den 10. december 2. søndag i advent
GUDSTJENESTE
Storvorde Kirke kl. 10.30
Sp. Niels Lassen
Søndag den 17. december 3. søndag i advent
GUDSTJENESTE
Sejlflod Kirke kl. 9.00
Sp. Jan Brogaard
REFORMATIONSARRANGEMENTER I STIFTET
Flere steder i Aalborg Stift markeres reformationsjubilæet i år. Særligt i efteråret kulminerer festlighederne. Vi har udvalgt nogle arrangementer fra Aalborg Østre Provsti og Aalborg midtby. MOU SOGN Mandag den 2. oktober kl. 19.00 Thomas Reinholdt Rasmussen: ”Martin Luthers liv og værk i ord og billeder”
GUNDERUP SOGN Søndag den 29. oktober kl. 14.00 Katekismusgudstjeneste i Gunderup Kirke v/ Mette Nøhr Shaw
SKALBORG SOGN Onsdag den 1. november kl. 10.00 Højskoledag: “500 års reformationsjubilæum” v/ Ole Dybro
Torsdag den 9. november kl. 19.00 Iben Krogsdal: Er vor Gud så fast en borg? Begge arrangementer afholdes i Mou Præstegård, Dokkedalvej 8.
NØRRE TRANDERS SOGN Onsdag den 11. oktober kl. 17.00 Reformationsgudstjeneste i Nørre Tranders Kirke
BUDOLFI KIRKE Tirsdag den 31. oktober kl. 19.00 Reformationsgudstjeneste v/ biskop Henning Toft Bro
Grafisk design: HebellGrafisk • Tryk: ecco-print a-s • Distribution: