merebuepaaplus #4

#04 AUGUST 2016

merebuepaa plus

ROSTER Ansvarshavende chefredaktør Thomas Sauer Hvidholm

Skribenter

Thomas Sauer Hvidholm Frederik Dahl Simon Ravn

Fotografer HAMISTOLEN PHOTOGRAPHY DBJOmedia Simona Bartkova Vildmedfoto.dk Daniel Hjorth Caroline Bohn

Art Director Heidi Sauer Hvidholm Thomas Sauer Hvidholm

Kontakt info@merebuepaa.com

#04 - MEREBUEPAA PLUS Så blev det tid til det 4. magasin i rækken.

Vi har i dette magasin valgt at ligge vores fokus meget bredt, som vi altid gør i Merebuepaa Plus. Vi forsøger at komme ud til så mange mennesker som muligt for at sprede budskabet om basketball.

Derfor kan du i dette magasin læse lidt om; damelandsholdet, kørestolsbasket, danske spillere i USA og ungdomsbasket.

Sommeren er og har været fyldt med spændende turneringer for Team merebuepaa 3x3, der har været stærkt repræsenteret i herre-, dame- og kørestolsbasket.

Resultaterne fra NBA 3x Odense, var fantastiske – drengene der stillede op i kørestol tog pokalen med hjem og er nu dobbelt forsvarende mestre.

Damerne nåede i år til semifinalen hvor de måtte se sig slået af et norsk hold.

Også elitedrengene gjorde sig bemærket i Odense da det til alles overraskelse slog det slovenske tophold, der på nuværende tidspunkt ligger nr. 2 i verden og er kvalificeret til World Tour Finals. Desværre for drengene tabte de semifinalen til holdet der senere på aftenen vandt tuneringen.

Alle 3 hold er med de flotte resultater kvalificeret til Game Finals (DM) der spilles 27. august 2016 i København.

God læselyst Thomas Sauer Hvidholm Ansvarshavende chefredaktør #merebuepaaplus

#8 #14 #18 #24 #28 #32

KUN LIGE BEGYNDT TALENT OG FREMTID ET MÅL OM AT VÆRE BEDST FREMGANG PÅ VEJ MOD KAMPE I EUROPA NY AFSLUTNINGSTURNERING FØDT REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

#8 KUN LIGE BEGYNDT

GAME SOM STÅR BAG STREETBASKET PROJEKTETER RUNDT OMKRING I HELE DANMARK ER I RIVENDE UDVIKLING. SIMON PRAHM SOM ER MEDSTIFTER OG DIREKTØR FOR ORGANISATIONEN, FORTÆLLER GERNE OM UDVIKLINGEN, OG HVORFOR DET ER NØDVENDIGT FOR BÅDE FRIVILLIGE SÅVEL SOM LØNNEDE, AT FORTÆLLE SIG SELV AT DERES ARBEJDE KUN LIGE ER BEGYNDT.

Tekst: Simon Ravn & Thomas Sauer Hvidholm // Foto: Daniel Hjorth (Simon Prahm) Caroline Bohn

GAMEs frivillige driver gadeidrætsaktiviteter i 29 udsatte boligområder i hele landet. I år åbnede vi så hus nr. 2 i Esbjerg, hvor man kan dyrke gadeidrætten hele året rundt. I starten af 2018 kommer Aalborg og Vi-borg med. Det har været en fantastisk rejse fra starten i 2002 og frem til i dag og jeg er sikker på, at de kommende år bliver mindst lige så spændende. Vi prøver at fortælle os selv, at vi kun lige er begyndt, og dermed bevare noget af den iværksætterånd, som allerede har fået os et godt stykke vej.

Ansvaret er vokset, men vi har også været heldige at tiltrække nogle dygtige folk, så ansvaret i dag er for-delt ud på mange kompetente personer – frivillige såvel som lønnede.

En stor del af GAMEs arbejde er at bevare åbenheden og sikre at fordomme og løftede pegefingre ikke er en del af de om-

givelser og arrangementer de forestår. At holde sig åbne og sikre socialt positive og integre-rende omgivelser til en lav pris, som alle kan betale, er en af hemmelighederne bag GAMEs succes.

Jeg tror, at en af grundene til, at vi er lykkedes med mange af vores tiltag skyldes, at vi ikke kommer ud og møder de unge med fordomme og en løftede pegefinger. Vi kommer faktisk ud og siger, at gaden kan være et godt sted at mødes og at man kan lære noget om sig selv og andre her. Det gode ved gaden er, at det er et sted, vi alle kommer dagligt. Her kan Dennis fra det udsatte boligområde møde den pakistanske dreng fra villakvarteret – men der skal være en aktivitet, som formidler mødet.

Mange af de unge som hver dag spiller bold på gadeplan vil gerne have fleksibilitet og

fokus på det sociale. Og nogle af dem har ikke råd til at betale 1.800 kr. i kontingent, som det koster i mange klubber i dag. At vores aktiviteter er billige, er helt sikkert også med til at tiltrække nogle.

ver omtale til GAME- folkene. Det er også noget der hjælper de unge på gaden til at holde fast ved basket, og arrangementer som dem i Odense er klart også med til at skabe glæde blandt de unge.

For at komme ud til flere steder og få flere Street- mekkaer, har GAME brug for lidt hjælp. Der er oplagte steder at starte, og GAME står klar.

Selvom vi har prøvet en del gennem årene, så vil det altid være stort, når der kommer en WNBA eller NBA spiller forbi og gæster vores aktiviteter. Man kan ikke undgå at blive lidt star struck. Det bedste er at se de unges reaktion. Selv i Vollsmose giver det ”instant respect”, når der kommer en 2 m høj sort spiller ud. Vi var heldige med Andre Drummond i år, da han var super klar på at interagere med GAME-deltagerne.Han spillede 1-on-1 mod et helt boligområde og lod kun et enkelt skud fra en somalisk dreng gå ind. Han var til gen-gæld lykkelig. Jeg tror de alle følte, at de blev taget seriøst, hvilket desværre sker alt for sjældent.

Vi kunne rigtig godt tænke os at åbne flere Street-mekkaer udover de allerede planlagte. Aarhus og Odense er helt oplagte, da der i begge byer er et stort gadeidrætsmiljø.

Men det kræver, at der er opbakning fra kommunen, for at det kan ske. Vi står i al fald klar.

En af de største ting GAME har opnået igennem årene, er deres NBA- arrangementer i Odense. Ikke nok med at de gi-

”Non profit” med hjælp fra frivillige, betyder ikke at nogle kloge hoveder får sine ideer ført ud i livet gennem gratis arbejdskraft. I hvert fald ikke hos GAME. Alle der er en del af GAME er med til at præge aktiviteter og arrangementer og det er et symbiotisk forhold der igennem flere år, har sikret at en gruppe af både lønnede og frivillige har kunnet skabe gode basketball- og sociale omgivelser på gader, der nedbryder racisme og fjerne fordomme, og sågar får amerikanske ministre på besøg.

Uden de frivillige ville GAME aldrig være blevet til det, det er i dag. Når den amerikanske udenrigsminister John Kerry, kom forbi på visit i juni, så var det særligt for at mødes med vores unge Playmakers (red. frivillige i GAME). At nogle vælger at bruge deres

fritid på en sag, vidner jo netop om, at det er noget, der er værd at kæmpe for. John Kerry spurgte meget ind til hvorfor de var blevet frivillige og hvad de gør for at få flere med. I GAME prøver vi også konstant at blive endnu bedre til at få flere med i legen på asfalten. Og da det er de frivillige, som står for aktiviteterne ude i boligområderne, er det gennem dem, at vi lykkes med det. Og så er de frivillige en evig kilde til inspiration, da de er tættest på gaden.

GAME fortsætter deres arbejde. De fornyer sig og vokser. De fjerne fordomme og integrerer unge af alle afstamninger og forener dem i gode sociale omgivelser, baseret på basketball- og de er kun lige begyndt! █

#14 TALENT OG FREMTID

JONAS LOBOLIA GIESE ANDERSON SOM TIDLIGERE HAR SPILLET I SISU, HAR I DEN SENESTE SÆSON VÆRET AT FINDE I USA. EN SÆSON HVOR HAN IKKE HAR SET MANGE MINUTTER PÅ BANEN, MEN DET ER DER EN GRUND TIL.

Tekst: Thomas Sauer Hvidholm //

Det har været på bænken han har oplevet sin første tid i amerikansk basketball hvor hans første år har været som ”red shirt”, hvilket har været en oplevelse med både fordele og ulemper.

Mit første år har været lidt af en ”rollercoaster” sæson forstået på den måde at jeg desværre ikke har måtte spille kampe.

Jeg havde to år efter gymnasiet hvor jeg spillede for SISU, det er desværre imod en af de mange regler for ”Eligibility” af NCAA. Derudover blev jeg ”småskadet” i lysken som i hvert fald gjorde den sidste halvdel af sæsonen lidt mindre sjov end hvad man havde håbet på. Dog har det stadig givet noget at sidde og kigge på, der gav mig et nyt forhold til detaljer i systemer og måden man læser spillet på.

Men jeg kan desværre ikke lægge skjul på at en sæson på banen nok havde gavnet mig mere som en komplet spiller.

Efter sommerferien er Jonas klar til at gå på banen. Det er også på tide, mener

han selv at vise hvad han kan i kampene holdet skal spille.

Min træner har betalt for et år af min uddannelse uden nogen hjælp på banen fra mit vedkommende, så nu er det tide at vise ham og mange andre hvad jeg er værd og det glæder jeg mig meget til.

Ud over basketball, er der også skole at passe for Jonas, der dog også finder tid til at andre ting, end blot at læse og studere.

Der er selvfølgelig lektierne som skal passes men ellers går det meget med at være sammen med ens hold-kammerater og det sker ofte over en omgang 2K eller lignende.

Jeg forsøger selv at få ekstra skud op og arbejde lidt mere end de andre på mit spil, så det fylder også lidt på skemaet.

Når det for alvor begynder for Jonas i næste sæson, så er det virkelig også for alvor. Holdet har sagt farvel til flere spille-

re, der netop har afsluttet deres uddannelse, og derfor er Jonas en af de kræfter der skal være med til at trække læsset for et, ifølge ham selv, ungt og stærkt hold.

Vi har sagt farvel til tre seniors fra sidste sæson og har kun en senior i år, så man kan rolig sige at vi nok er unge som helhed.

Dog har vi også et meget talentfuldt hold som jeg er sikker på bliver et svært matchup for andre hold så snart vi er spillet lidt mere sammen og begynder at spille som et funktionelt hold og ikke bare et par få spillere der skal bære læsset.

Som sagt mister vi tre seniors og har kun en tilbage i år, derfor bliver mine lederskabsevner sat på prøve, og endnu engang er det kun noget jeg ser meget frem til. At jeg skal være leder for holdet og at jeg får meget ansvar for er ungt og talentfuldt hold tror jeg giver god mulighed for at udvikle mig på mange faser af mit spil.

College er ikke bare en fiks idé Jonas fik efter 2 sæsoners spil for SISU. Siden afslutningen på folkeskolen har det stået på ”to do-” listen og nu er det så lykkedes at kommer til USA, for at afprøve styrke og konkurrenen.

College har været på min ”bucketlist” fra da jeg virkelig begyndte at tage basket seriøst i 9-klasse. Grunden til var nok at jeg ville bevise overfor mig selv at jeg kunne opnå at få er ”full scholarship” til en NCAA skole og det har jeg så været heldig at opnå. Man får virkelig sat sit konkurrencegen på prøve, og man oplever hvad det vil sige at spille for en skole som virkelig bakker en op, noget man sjældent oplevede i min forrige klub, SISU. Derudover synes jeg det er virkelig fedt at man skaber sig et tæt forhold til sine holdkammerater, de bliver lidt til en ”second-family” for en.

Jonas har stadig en masse tid tilbage i USA, hvor han kan vise sit værd. Han får afprøvet sine evner, og hvem ved om han en dag vender tilbage til den hjemlige liga, med fornyet mod, styrkede kræfter og lederevner til at føre en dansk klub til et højere niveau. █

#18 ET MÅL OM AT VÆRE BEDST

EN AF DE FØRENDE KVINDELIGE SPILLERE I DEN DANSKE LIGA NAGWA BROWN ALI, HAR I ÅR VÆRET EN DEL AF MALMÖ IF’S KVINDELANDSHOLDS PROJEKT, HVOR MAN I ET FORSØG PÅ AT SKABE ET NORDISK KVINDELANDSHOLD SAMLEDE FLERE DYGTIGE SPILLERE FRA DE NORDISKE LANDE.

Tekst: Simon Ravn // Foto: DBJOmedia & Hamistolen Photography

Der er ikke noget damelandshold i Danmark og derfor var det er god mulighed for Nagwa at deltage på det nordiske.

Grunden til at der ikke er et kvindelandshold i Danmark er, at der ikke er nok kvindelige spillere. Dog mener Nagwa at mulighederne for kvindelige basketball spillere er de samme som hos de mandlige.

Jeg tror mulighederne for at spille kørestolsbasket er lige stor for begge køn. Dog har man tendens til at respektere de mandlige spillere mere end de kvindelig, og det er ren psyke. Jeg ser mig selv som en god spiller, men har også oplevet de første par år, at spillerne fra de andre klubber ikke går hårdt nok til mig eller undervurderer min egen styrke og hurtighed til at det har medført at jeg tit kom forbi min modstander og enten scorede selv eller assisterede.

Dog har det ændret sig i år hvor de også føler, ”jamen nu skal vi også forhold os til Nagwa og ikke kun Maurice, Richter og Morten”, på den måde føler jeg at jeg får den respekt som jeg har gjort mig fortjent til, spørgsmålet er bare om det er retfærdigt at man tager de kvindelig spillere for givet blot fordi de er kvinder. Mit svar er både Ja og Nej. Personligt fandt/finder jeg et drive i at jeg blev undervurderet – når respekten ikke bliver foræret, så må man kæmpe for det.

Det blev en oplevelse der åbnede Nagwas øjne, da hun var med det nordiske landshold i Tyskland. Ifølge hende er der nemlig stor forskel på hvordan man ser på kvindelige modstandere når man kun er er vant til at spille mod meget få i den danske liga, til at spille mod et damehold, kun bestående at kvindelige spillere.

Da vi var i Tyskland spillede vi træningskamp mod en lokal klubhold med mandlige spillere. Det var noget jeg kendte til og jeg fik fuld spilletid i den kamp. Det var ærligt et ”One Woman” show. Jeg ramte alt og

gjorde alt rigtigt, at til sidst spurgte deres træner om jeg havde lyst til at flytte til Tyskland.

Men da vi skulle spille mod kvinderne næste dag, jah, så er det en helt anden historie. Jeg lagde pludselig mærke til at jeg havde samme mentalitet som mændene i Danmark. Jeg lod dem gå forbi mig, pressede ikke hårdt nok, gik ikke til dem, JEG TOG HENSYN FORDI DE VAR KVINDER. Trænerne var nødt til at hive mig ud af kampen 4-6 gange før vores head coach sagde: ”Jamen Nagwa jeg ved du er vant til at spille mod mændene og det er anderledes at spille med kvinderne, men se dem som din værste fjende og lad dem ikke gå forbi, jeg stoler på dig”. Så forstod jeg det lige pludselig, kom på banen og ændrede alt hvad jeg gjorde. Jeg valgte at respektere dem som spillere.

Når man ikke er vant til at se kvindelig, eller rettere sagt gode kvindelig spillere, jamen så er det det man kan forhold sig til. I Tyskland var det anderledes. Deres lavpointer var ekstrem disciplineret, og deres høje point var ”outstanding”. Det var en ”eye opener” for mig i den kamp. Jeg har set flere aspekter i den ene kamp end jeg har gjort i en hel sæson i det danske liga.

Nordisk landshold er et utrolig spændende projekt, som uden tvivl vil kunne være med til at hæve kvindeniveauet i kørestolsbasket i Skandinavien. Der er også store planer, fortæller Nagwa, men økonomien er en fortfarende bremseklods for projektet.

De har store planer – nu ved folk i kørestolsbranchen hvem vi er udelukkende fordi vi fandt over Bayern i Tyskland hvilket er et hold som er meget svær at slå.

Vi havde planer om at tage til Italien og spille i sommeren, men vi ramte økonomiske problemer. Nordisk hold er endnu ikke anerkendt af svensk unionen og derfor får vi ikke så meget støtte. Men vi laver 4-6 camps om året. Vores anden camp begyn-

der den 3/8 of fortsætte til 7/8 2016. Hvor vidt vi skal ude og spille igen er endnu usikkert, men tilbuddet er der.

Nagwa er i Danmark kendt som en utrolig seriøst spiller, der går helt og fuldt ind på at blive bedre og bedre, og hendes udvikling har også været stor igennem de 4 år hun har dyrket sporten.

Ser man et kort øjeblik bort fra det nordiske landshold og fokuserer på Nagwas personlige mål som spiller involverer det ønsket om at være den bedste og hele tiden at udvikle sig som spiller.

Mit mål er at være den bedste på den position jeg spiller. Jeg er ekstrem selvkritisk og kigger altid indad. Jeg føler ikke man kan tillade sig at kritisere andre når man selv har lavet en dårlig aflevering eller misset scoring. Men jeg føler også at jeg er god til

at ryste det af mig. Jeg bliver ikke drænet af det men tværtimod bliver jeg mere motiveret.

Mht. Landsholdet, jeg ved endnu ikke hvor det tager mig hen, men jeg nyder rejsen ”life isn’t measured by the breath you take, but the moments that take your breath away”. – Det er bund og grund det vi alle søger. Jeg fandt det i basket, det er lige der hvor jeg føler mig i min rette element, et sted hvor jeg føler jeg har kontrol over alt og alle.

Nagwa Brown Ali er en utrolig dygtig spiller, og en spiller man kan være stolt af at have som danske repræsentant på det nordiske landshold. Hun vil være den bedste, og med hårdt arbejde, selvkritik og fokus på sit eget spil, er hendes mål ikke uden for rækkevidde. █

#24 FREMGANG PÅ VEJ MOD KAMPE I EUROPA

DAMELANDSHOLDET HAR FÅET NY TRÆNER, VILLE TOUIMINEN SOM I DANSK BASKETBALL PRIMÆRT ER KENDT FOR SIN TID SOM TRÆNER FOR BAKKEN BEARS. SAMMEN MED EN GOD SAMLING AF SPILLERE OG ASSISTERENDE TRÆNERE SKAL LANDSHOLDET NU FORTSÆTTE SIN UDVIKLING OG FREMGANG, PÅ VEJEN MOD AT KONKURRERE MED ANDRE EUROPÆISKE NATIONER.

Tekst: Simon Ravn & Thomas Sauer Hvidholm // Foto: Simona Bartkova & DBJOmedia

Turi Høeg som er en af primærpersonerne inden for dansk kvinde basketball fortæller her lidt om hvordan det er at få en ny træner på landsholdet, samt hvordan det går indtil videre.

grænsen til Kazakhstan. Det betød lang rejsetid mellem de tre turneringsbyer, så de tre hviledage blev tilbragt i fly og busser. Vi spillede ni kampe på de 15 dage og havde ti flyrejser i alt. - Fortæller Turi med en smil.

Ville har kun haft vores tre forlængede weekendsamlinger og så Kinaturen til at nå at lære spillerne at kende, men de har hurtigt taget imod hans fokus på individuel udvikling, og er meget glade for det.

Også størrelsen af hold, samt modstanderspillernes fuldtidsstatus som basketballspillere, gav udfordringer for de danske spillere.

Som omtalt af Turi Høeg, har landsholdet for kort tid siden, været i Kina for at spille. Det var en udfordrende tur, med lang rejsetid. Ikke bare til Kina, men også imellem kampene som foregik over en periode på 15 dage.

Turen til Kina gik overordnet meget fint, men der var lidt udfordringer forbundet med at dette års turnering foregik ude på den mongolske slette i små byer tæt på

Det kinesiske B-landshold var et noget større og stærkere hold end os, men de er også fuldtidsprofessionelle. 6 mdr. om året er de med et klubhold og 6 mdr. er de med landsholdet. Vi tabte alle tre kampe til dem, men kom tættere på for hver gang. Det Polske landshold var også noget større, og det blev også til tre nederlag. Vi tabte med 17, 17 og 18 point, så det var nok den reelle forskel på holdene. Det sidste hold i turneringen var et WCBA (Womens Chinese Basketball Association) hold fra Xinjiang, den provins

vi var i. Det er uden for deres sæson her om sommeren så holdet bestod kun af kinesiske spillere, normalt er de forstærket af flere amerikanere. Vi slog dem de to første kampe og tabte desværre den sidste kamp til dem.

Det var tidspres der drev landsholdet til Kina endnu en gang. Dog har det også har positive virkninger for holdet, idet at mange kampe på kort tid har bundet holdet sammen, og lukket op for deltagelse af flere spillere på holdet.

Planlægningen af dette års damelandsholdsprogram har været lidt forsinket pga. skiftet af landstræner og dermed ansættelse af Ville. Det har betydet at det har været svært at finde kampe i Europa, og derfor blev det til turneringen i Kina for tredje år i træk. Vi har fået ni landskampe på kort tid, og fået en gruppe spillere der endnu ikke

har haft debut på damelandsholdet involveret i programmet.

Der er kommet mere og mere fokus på damebasket, og det er en positiv udvikling. Målet er at få europæiske kampe og deltage i EM- programmet. At repræsentere Danmark, er dog også en motivationsfaktor for spillerne.

Det betyder forhåbentlig altid noget at repræsentere Danmark, og denne gruppe spillere har været meget bevidste om at det er vigtigt at holde gang i vores damelandshold, og vise at der er grund til at blive ved med at satse på damebasket.

Der har været gang i damelandsholdsprogrammet de sidste tre år, men uden at deltage i europæiske turneringer, og der har Kina været et godt alternativ til at få mange landskampe på et højt niveau. Vi kan

så ikke blive ved med at spille ude i Kina i træningsturneringer, men vil gerne ind i EM programmet og få betydende landskampe.

Damelandsholdet er som nævnt kommet i fokus og det er en positiv udvikling. Men næste skridt er at få samme deltagelse for Collegespillere som på herrelandsholdet, samt at få flere danske damespillere ud i Europa og spille, så fremtidens landshold kan fortsætte den positive udvikling man oplever lige nu.

Et mål for fremtiden må være ligesom på herresiden at få alle spillere der er i USA på college til at være klar for landsholdet om sommeren, og så at deltage i en EM-turnering. Det er også vigtigt at damelandsholdet holder fast i en opadgående udvikling omkring at skabe flere elitedamespillere.

Vi skal også være dygtigere til at holde fast i damespillerne i længere tid, så de ikke stopper karrieren allerede når de kommer hjem fra college. Det er ved at være noget tid siden vi har haft spillere i andre europæ-

iske ligaer end den danske, og det skal også være et alternativ til college.

Det danske damelandshold har stort potentiale, fortæller Turi Høeg, og fremgangen stor. Nu skal vi bare have muligheden for at måle os mod andre europæiske nationer.

Jeg synes potentialet på damesiden er stort.

Vi har mange dygtige unge spillere på vej og vi har rekordmange på college i USA. De er seriøse med deres træning og vil gerne gøre noget ekstra for at hjælpe damebasket fremad. Det er svært at sammenligne os, fordi vi „kun“ har været i Kina, men sidste år slog vi både Island og Østrig som også er mindre nationer.

Det blev til to sejre i Kina, men fortsætter landsholdet sin udvikling samtidig med at de lærer den nye træner Ville Tuominen bedre at kende og får flere europæiske kampe, kan man se fortrøstningsfuldt frem mod fremtidens danske damelandshold. █

#28 NY AFSLUTNINGSTURNERING FØDT

TURNERINGSUDVALGET I DANSK KØRESTOLSBASKET HAVDE I SAMARBEJDE MED VIBORG DUNKERS, INVITERET TIL DK- CUP PÅ VIBORGS HJEMMEBANE. EN CUP SOM ER TILTÆNKT SOM AFSLUTNINGS-CUP PÅ TURNERINGEN. EFTER FØRSTE UDGAVE SER DET UD TIL GODT AT KUNNE BLIVE EN FAST TRADITION.

Tekst: Simon Ravn // Foto: DBJOmedia & Hamistolen Photography

En spændende sæson i den danske Langhøj Liga, har fået tilført sit afsluttende punktum. Som noget nyt, i år havde turneringsudvalget i samarbejde med Viborg Dunkers inviteret til DK- Cup som er tiltænkt som et endegyldigt punktum, for både den forgange og fremtidige sæsoner.

Opbakningen var bred blandt de danske klubber. Stort set alle klubber stillede op, mens andre klubber i skøn forening, spillede på et sammensat hold med spillere på tværs af klubber.

Det kan godt være kampen om det eftertragtet DM-metal var uddelt, men det fik ikke holdene til at slappe af. Alle ville vinde, hvilket udviklede sig til en dag med mange utrolig spændende kampe.

Det var tydeligt at de hold der havde været en del af årets topstrid var indstillet på at vise sig frem, ved at få et godt resultat. Selvom alle hold gik efter en samlet sejr, var dog alligevel tydeligt at se, at det var en afslutningsturnering.

Mange af de spillere man ikke havde set ret meget til banen igennem årets Langhøj Liga fik nu lov til at vise sig frem og få spillet noget basketball.

Kampene var intense, men til sidst var det Odense Hawks der kunne lade sig hylde som vindere af den første udgave af DK- Cup, tæt forfulgt af Stevnsgade Lowriders, som også måtte tage til takke med andenpladsen i årets Langhøj Liga.

Viborg Dunkers endte på sidstepladsen på podietpladserne.

I forbindelse med at trofæplaceringerne ved Cuppen blev uddelt, skulle metallet fra året Langhøj Liga også uddeles.

Her modtog Aarhus medaljerne for deres tredje plads, mens Stevnsgade Lowriders igennem blot kunne takke for sølvet, mens Viborg Dunkers, som igen i år var for stærke for resten af ligaen kunne takke for guldet der blev giver som symbol på deres niende DM- titel.

Showkamp med intensitet Som afslutning på dagen skulle der afvikles en showkamp. Landstræner, Simon Ravn, havde bedt om en kamp, mod en værdig modstander for at teste sit mandskab. Modstanderen blev et såkaldt ”Allstar-team” sammensat af de resterende top- spillere fra ligaen.

Det skulle vise sig at blive en rigtig god basketballkamp, som viste at dansk basket har rigtig mange dygtige spillere på et højt niveau. Kampen bølgede frem og tilbage, dog med et overtag til landsholdet kampen igennem. Det endte også med at landsholdet stod som vindere af den intense kamp. Stillingen blev: 50-45.

Efter kampen var det naturligvis en glad landstræner, som gjorde status: Jeg er selvfølgelig glad for at vi vandt kampen, men endnu gladere for at spillerne på landsholdet rent faktisk spillede godt, og at de fik god modstand igennem hele kampen, fra et utrolig velspillede All Star hold. Vi fik den udfordring vi kom efter og jeg går tilfreds fra kampen, og glæder mig til at skulle arbejde videre med et talentfuldt landshold med en masse glade og kompetente spillere.

Samtidig var der ros til hele arrangementet fra landstræneren.

Det har været et utrolig fint arrangement her i Viborg. Først med en masse gode kampe mellem ligaholdende og et mix- hold af Aalborg og Esbjerg.

Det er ikke kun landstræneren der viser begejstring efter arrangementet. Faktisk har tilfredsheden og tilkendegivelserne om et lignende stævne næste år været mange, derfor regner landsudvalget også med at denne cup er kommet for at blive. █

#32 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

I DANMARK HAR DE SENERE Ã…R VIST AT DER ER TALENT. MEN HVAD ER TALENT I DET HELE TAGET? HVORDAN FINDER MAN NYT TALENT? OG HVORDAN BEVARER DET MAN ALLEREDE HAR?

Tekst: Simon Ravn // Foto: Vildmedfoto.dk

Sammen med Steen Guido fra DBBF, går vi her et skridt bagud, for at få et mere fyldestgørende overblik over de 3 nævnte spørgsmål inden for rekruttering og fastholdelse af talent i dansk ungdomsbasketball.

Ud fra ovenstående er det muligt at vurderer at et talent er en lille del af en lille del af spillere der spiller basketball fra barn- og ungdommen, til de når en alder hvor de kan spille i liga i en enten Danmark eller udlandet.

Hvad er talent?

For at udbygge denne lille gruppe, eller for som minimum sikre at denne gruppe ikke bliver mindre, er tålmodighed og ønsket om at arbejde hørt af stor betydning. Her kan man bl.a. se på eksempler fra Island og Litauen.

Talentbegrebet er en kompleks størrelse, fordi der er så mange faktorer hos både talentet selv og i miljøet omkring det, der skal gå op i en højere enhed for at det lykkes at nå hele vejen. Talentet var jo i princippet kun et reelt talent, hvis det slår igennem som 25 årig!

Det er vigtigt at bide sig fast i sætningen: ”slår igennem”. Det er naturligvis ikke alle unge spillere under 25, der er talenter.

Det er kun en mindre del af de unge spillere der hører i denne kategori. Desuden er det kun en mindre del af alle unge spillere fortsætter med at spille basketball efter de er færdige med deres ungdomsuddannelse.

Se på islændingene. De har den store fordel fremfor så mange andre, at de gider træne meget, og de oplever ikke det samme store frafald, når spillerne i overgangen fra ungdom til senior får travlt med at ”ville nå det hele på én gang”.

Tålmodighed er en dyd, og glæden ved at dyrke sin sport MEGET, er altafgørende, for hvis ikke man vil dét, så bliver „talentet“ alligevel ikke udklækket i sidste ende.

De litauiske akademier siger, at de skal have 100 spillere ind på en årgang for at være sikre på at have 1-2 spillere, der kan slå igennem på internationalt niveau som voksne. Hvis vi skal tro på dem, så skal vi blive mange flere ungdomsspillere i dansk basketball, hvis fremtiden skal se rigtig lys ud.

prioriteret, og hvor spillerne – uden at få fjernet samtlige udfordringer i dagligdagen (for de skal knokle lidt for det) – oplever støtte og inspiration såvel fysisk som basketballfagligt, skolemæssigt og socialt, så de kan træne meget uden at det blot handler om at ”overleve” hverdagen og ungdomsårene.

Ingen tvivl om at vi skal blive flere, men jeg tror dog på, at lige netop på talentudviklingsområdet er kvaliteten en mere afgørende faktor, end kvantiteten!

Vi bliver nødt til at få flere af disse miljøer og at højne kvaliteten af dem vi har. Det kræver ressourcer, men der er ikke uanede midler, og nogle steder handler det blot om at prioritere. Hvis ikke det sker, så kan vi have nok så mange talenter – færre af dem vil nå hele vejen.

Steen Guidos vurdering er præget af observationer af basketball lande i Danmarks nærhed, og hans konklusion af hvad det afgørende for at sikre fremtidens talentmasse er følgende: Når jeg bliver spurgt om fremtiden for dansk basketball, så bliver det meget afgørende, om vi herhjemme kan blive dygtigere til at skabe stærke talentudviklingsmiljøer, hvor gode danske ungdomstrænere bliver

Når alt dette er sagt, så kan jeg tilføje, at vi med fordel kan blive bedre til at rekruttere - og ikke mindst fastholde – de spillere, som bliver lange! For som det 5. højeste land i verden burde der findes lidt flere af dem ude i det danske land, end vi har lige for øjeblikket på ungdomsårgangene.

Hvornår begynder talentet?

Måske skal rekrutteringen starte tidligere end hvad man har været vant til i Danmark i mange år? Det har muligvis været en af tankerne bag Jens Laulunds Børnebasket fonden- projekt. Og netop dette projekt får rosende ord med på vejen fra talent- og ungdomslandsholdschefen hos DBBF. Vi skal være dybt taknemmelige for Jens Laulunds iværksætter-gen, og at han valgte at kaste sin passion på SFO Basket og Børnebasketfonden. Han og hans medarbejdere har nu kontor i Nørrebrohallen, og DBBF har dedikeret arbejdstid hos nogle af forbundets konsulenter til at støtte deres arbejde. De udvider hele tiden med nye forløb på folkeskoler rundt omkring i hele landet, og det har medført medlemsfremgang fra U12 og ned. Jens var inviteret til kongres hos FIBA, som har udtrykt stor respekt for projektet. Børnebasketfonden er et fantastisk bidrag til dansk basket.

Når spillere så vokser op, og når til tidspunkter hvor valget står imellem college i USA eller uddannelse i Danmark, er der ting man kan gøre for at fastholde en ung spillers interesse, så tiden ved siden af studiet stadig kan indeholde basketball.

Disse ting er desuden de samme uanset om man taler basket og uddannelse i USA eller i Danmark, eller et andet land for den sags skyld.

Det vigtigste for en ung spiller er at blive vejledt af en kompetent og ”oplyst” person, som udelukkende rådgiver og handler ud fra, hvad der er det bedste for spilleren. Jeg ser flere og flere som vil ind på markedet og som forsøger at bruge spilleren som en handelsvare – måske på bekostning af det helt rette sted for lige netop den spiller. Jeg er ikke naiv; agenter er en del af sporten, men mange slags.

Det hele handler om at være i et godt træningsmiljø og at have en veluddannet træner, som er engageret i dig. Derudover skal

du trives socialt, akademisk og konkurrere på et matchende niveau. Hvis alt dette er opfyldt, så kan man i princippet spille hvor det skal være - også i Danmark!

I henseende med sikringen af et godt basketball miljø for de unge talenter, skal man ikke længere væk end vores naboer mod syd; Tyskland, for at hente erfaringer som ville kunne styrke herhjemme.

I den tyske Bundesliga kan man f.eks. kun stille op, hvis klubben har en fuldtids U19-træner - KUN med fokus på spillerudvikling. Slovenerne skal have en fuldtids ungdomskoordinator. Flere andre lande har lignende krav. Svenskerne har omkring 3540 fuldtidsstillinger til ungdomstrænere. Så sent som sommeren 2016 slog selv norske Tromsø en fuldtids ungdomstrænerstilling op.

Kvali- eller kvantitet Ifølge verdensbankens seneste folkeoptællings statistik, bor der i dag 2,95 milli-

oner mennesker i Litauen. I Danmark er vi ca. 2 millioner flere mennesker, dog har Danmark en mindre basketball kultur end Litauen, færre succeser og mindre respekt hvad angår basketball fra de store basketball nationer. Hvorfor denne forskel imellem to mindre lande, der rent logisk måske burde ligne hinanden mere med henblik på talentmasse? Og er det muligt for Danmark at nå det Litauerske niveau?

Litauen har en historie og kultur som er bygget op omkring basketball – helt tilbage fra deres besættelsestid under Sovjet. Nationen og folket finder sin identitet og stolthed i basketball-landsholdet. Jeg tror ikke, at vi har basketball som nationalsport i Danmark lige om hjørnet, men i første omgang gælder det vist også bare om at øge kendskabet til sporten hos danskerne.

Rent sportsligt, så „opdrætter“ litauerne deres unge spillere til at konkurrere fra de træder ind på halgulvet. F.eks. afholder de

årligt et „Børnehavemesterskab“ mellem Vilnius og Kaunas. Jeg er ikke sportspsykolog, men jeg tør godt sige, at vi ikke har den samme mentalitet som litauerne, og jeg mener, at vi bør arbejde meget mere bevidst med at gøre vores spillere mere mentalt robuste – som det så populært hedder for tiden.

Vi skal heller ikke afholde de unge talenter fra at konkurrere i en tidlig alder, så længe omdrejningspunktet hele tiden handler om at udvikle de rette tekniske, taktiske og fysiske færdigheder. Og så længe motivationen primært hentes fra glæden ved at dyrke sporten – og ikke blot fra simple pokaler og medaljer – så skader konkurrencen ikke børnene. Det er en svær kunst at holde balancen, og vi har fortsat brug for uddannelse og dialog omkring, hvordan vi bedst muligt gør det.

Forventninger er gode at have, men er reelt set kun nødvendige at tale om hvis de også bliver til virkelighed. F.eks. igennem turneringer, ændringer af træningsstrukturer og rekrutteringsmetoder, som man siden hen kan reflektere over, for at fortsætte udviklingen. Det er en løbende proces at skabe talentudvikling.

En proces der kræver en del arbejde og konstant fornyelse for at bevare de unge

spilleres interesse, lyst og motivation.

Disse 3 ting forsøger DBBF løbende at stimulere igennem deltagelse i diverse turneringer. Steen Guido ser frem imod flere forskellige ting i den nærmeste fremtid både ifm. turneringer, men også ifm. fornyelse af sporten, til gavn for den forsatte rekruttering og fastholdelse af spillere i dansk ungdomsbasketball.

Lige pt. har jeg jo godt gang i u-landsholdenes EM slutrunder, og så afholder vi U15 landsholdsturnering den 5.-7. august i Aalborg med deltagelse af Sverige, Holland, Tyskland og Danmark. Det er spændende at følge alle vores bedste ungdomsspillere.

Når sæsonen kommer lidt i gang, så ser jeg meget frem til at starte op på vores fælles udviklingsprojekt med Danmarks Idrætsforbund, hvor vi skal ud og arbejde med talentmiljøerne i nogle de danske basketballklubber. Mere om det på basket.dk inden alt for længe.

Derudover er jeg spændt på den videre diskussion omkring vores ungdomsturneringer og Børneregler, samt ikke mindst på at tage udfordringen med at fastholde vores medlemsfremgang i U12-segmentet, så vi med tiden kan blive flere, der dyrker denne fantastiske sport. █