NYTÅRSAVIS Torsdag 27. december 2012
Mallorca Torrent de Pareis – Paradiskløften – giver en sjælden følelse af at være alene på ferieøen. Læs side 10
ANNONCEAVIS
REJSER
LÆS OM REJSER TIL Istanbul, Tenerife, Caribien og andre spændende destinationer.
02 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Se det meste af to verdener på en weekend Istanbul har et ben i øst og et i vest, så hvad kan du nå at se, hvis du kun har to dage i denne fantastiske storby? Af Emma Forrest
Få timer efter du er ankommet til Istanbul på en weekendtur, er du allerede ved at planlægge, hvornår du skal tilbage hertil. Det er næsten umuligt ikke at blive bjergtaget af denne majestætiske, eksotiske og historiske by – og så er byens størrelse også med til at overvælde dig med indtryk. Istanbul danner bro mellem Europa og Asien. Byen bliver delt i tre af Bosphorus-floden, Det Gyldne Horn og Marmarahavet. Heldigvis ligger de fleste seværdigheder i gåafstand fra hinanden og kan derfor godt ses i løbet af en weekend. En god måde at få en fornemmelse af Istanbul er ved at hoppe om bord på en af færgerne, der sejler på Bosphorusfloden. De lokale færger fra Eminönü er billigere og sjovere end turistbådene, der er fyldt med familier, gadesælgere og omringet af skrigende havmåger, når de sejler rundt om Det Gyldne Horn og op ad floden. Denne sejltur, hvor man får lov til at se byen fra søsiden med alle dens luksushoteller langs flodbredden, det overdådige Dolmabahce Palace og de historiske huse i Bebek på den europæiske side af byen og tilbage igen langs paladserne i den asiatiske del, er helt magisk. Især synet af solen, der går ned over kuplerne og minareterne på tilbageturen langs den asiatiske del af byen, er noget ganske særligt. Storheden og dekadencen i de ikoniske bygningsværker fortæller masser af historier om de kejsere og sultaner, der i sin tid byggede dem. Topkapi-paladset, der fra det 15. til det 19. århundrede var Osmansultanernes officielle residens i byen, er et festfyrværkeri at se med værelse på værelse beklædt med blå og hvide fliser, en montre med en knytnævestor smaragd, en helstøbt guldseng og selv sultanens fyldige bukser bliver vist frem. Sultanen plejede under ramadanen at spise morgenmad under de gyldne baldakiner. Nutildags kan besøgende nyde den fantatiske udsigt over byen og tage det perfekte billede. Ved siden af ser man Den Blå Moské med dens iøjnefaldende blå og hvide farver
SEVÆRDIGHED Den Blå Moské med de mange kupler er et imponerende syn. Foto: Colourbox
Lyntip til Istanbul • Hotel. Avicenna Hotel: Dette gæstfrie hotel i et renoveret træhus fra det 19. århundrede har hyggelige værelser, stor morgenmadsmenu, tag-bar, og så ligger det kun et par skridt fra Den Blå Moské. Det ligger for enden af den gade, der går ud fra markedet Arasta Bazaar ved Den Blå Moské. Avicennahotel.com. • Shopping. Det berømte marked Grand Bazaar FRA VANDET En sejltur bringer jer tæt på nogle af Istanbuls flotteste bygningsværker. Foto: Colourbox
og de mange kupler på den byzantinske kirke Hagia Sophia, der har så imponerende gyldne mosaikker, at du skal helt tæt på for at se, at de ikke er malet på. Knapt så iøjefaldende udefra er Basilica Cistern: Dette flotte undergrunds-reservoir forsy-
nede engang hele byen med rent vand. I dag svømmer der store fisk rundt i vandet indenfor mellem de 366 kæmpe søjler. Der er flere fisk at se ved Galata-broen – enten serveret på en tallerken på en af restauranterne neden
for broen eller i en makrelsandwich, som du kan købe ved en af de neonoplyste både, der ligger i vandkanten i Eminönü. Det er noget af Istanbuls bedste gademad, og den bedste og billigste måde at få et måltid med en flot udsigt.
Turkish delight
indeholder mere end 4.000 boder, og det har hele gader kun med sølv, antikviteter, farvede glaslanterner, tæpper og souvenirs. Men gaderne rundt omkring basaren, der snor sig ned mod Spice Bazaar, er faktisk langt mere autentiske og spækket med lokale, der leder efter perlebesatte balkjoler og billige tørklæder. Afslut dagen med en Turkish delight eller en friskpresset juice fra en af boderne.
04 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Forkæl sanserne i Bangkok
Bangkok er altid et besøg værd. Og mens du er der, så tag et smut til Hua Hin. Af Gina Angelotti
Bo
Det varme og fugtige klima i Thailand lægger op til at tage bad mindst to gange om dagen, men det gør badefaciliteterne på Metropolitan Hotel også. Baderummene er indrettet i kalkstensmure, og spaprodukterne sender dufte af eukalyptus, mint og lavendel ud i rummet. Hotellets værelser vender ud mod Bangkoks fine Sathornkvarter. Østerlandske teakstole er sat sammen med moderne europæiske boxmadrasser og stilfulde møbler. Ud over personalets imødekommenhed byder hotellet også på et wellness-center, to restauranter, en eksklusiv bar-natclub og en udendørs pool. Metropolitan.bangkok.como.bz.
Spis Selv om 7-Eleven er overalt i Bangkok og derfor er et nemt valg, når du skal have en thai-iskaffe, så er der lækrere ting at indtage på havnefronten i Chinatown. Prøv friturestegt hvidløg og krabbe, men gem også lidt plads i maven til de søde, sorte klistrede ris med skiveskåret mango. Til aften serverer restauranten Nahm et festmåltid for alle sanser. Chefkokken David Thompson laver klassiske thaicanapeer serveret på traditionelt stel, der passer til den autentiske thailandske atmosfære i restauranten. Og til glæde for mange bliver thaimad for det meste spist med ske og gaffel frem for med spisepinde.
Oplev Spring på en tuk-tuk – en motorstyret rickshaw, der frækt fletter ud og ind i trafikken – til slottet Grand Palace, hvor du inden for de kridhvide vægge kan beundre de bladguldbelagte vidundere. Begrav dig i de 800 meter fyldt med vægmalerier, der illustrerer det hinduistiske sanskrit ‘Ramayana’. I Emerald Buddha-templet bør du bukke hovedet og lukke øjnene et kort øjeblik og tage et indre billede af de overdådige og smukke omgivelser. Husk at dække skuldre og knæ, inden du går ind. I gåafstand derfra finder du de røde keramiske tagrygge over templet Wat Pho, der huser mere end 1.000 Buddha-statuer og en thaimassageskole, hvor du kan blive forkælet til overkommelige priser.
Besøg Hua Hin Nyd en afslappende weekend i Hua Hin bare 2,5 timer fra Bangkok Shop
Drik
Bo
Oplev
Khomapastr Denne tekstilfabrik er grundlagt i 1948. Fabrikken producerer og sælger traditionel thaiprintet bomuldsstof, der langt overskygger Ikeas. Khomapastrfabrics.com.
Hua Hin Hills Vingaard. Kør ad små snoede veje gennem et frodigt terræn op til en vingård, der er omgivet af buske udskåret som elefanter. I Sala-bistroen får du forkælet sanserne med vinsmagning af en række lokale vine, der går godt til de stærke thairetter med de frugtige duftnuancer. Huahinhillsvineyard.com.
Anantara Hua Hin I denne grønne oase er bungalowerne omgivet af kanaler, så de vildtvoksende grene fletter sig ind i trappeopgangene, og keramiske fiskehoveder dekorerer de grønne stier. På strandsiden kan man se fiskebådene i horisonten. Og i lagunen kan man lytte til de blide toner, der kommer fra bambusrørene, mens swimmingpoolen på jorden løber ud i en sø fuld af liljer.
Natmarkedet Imellem kunsthåndværk og souvenir finder man et paradis af madboder. Køb en iskold Singha-øl og en tallerkenfuld tørrede svinekødsstykker eller stegte muslinger med bønnespirer og sriracha-sauce.
06 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Det nordlige Cypern – en uberørt perle De fleste turister besøger den sydlige del af Cypern, som byder på populære strande og klubber, men den nordlige del af landet er vidunderligt stille og uspoleret. Det er, som om tiden står stille blandt de oversete, men dybt imponerende, ruiner på den tyrkiske del af øen. Af Kara Lewis
Er du på jagt efter en mere rolig, afslappet, uspoleret og billedskøn version af Cypern, så tag til den nordlige del af øen. Den tyrkisk-cypriotiske del af Cypern er en selv-udråbt uafhængig stat under international handelsembargo, som er vidunderligt befriet for horder af turister, fordi den eneste vej ind i den del af landet går gennem Tyrkiet. Ud over masser af solbadning og varme badevandstemperaturer langs kysten byder Nordcypern på et væld af historiske ruiner. Min egen tur begynder ved St. Hilarion-slottet: et gammelt, romantisk kloster og slot opført i det 10. århundrede, som siges at være inspirationskilden for slottet i Disneys Snehvide. Lider du af højdeskræk, er det værd at notere sig, at der altså er tale om en krævende vandretur op til den øvre gårdhave, som ligger 130 meter over havets overflade. Slottet er oprindeligt opført i tre niveauer eller sektioner og er en labyrint af vanvittigt smukke og velbevarede gårdhaver, staldbygninger, kaserner, royale gemakker, køkken og spisesal. Gevinsten, der venter for enden af den hårde tur op, består i den kølige bjergluft, en fænomenal udsigt over kystlinjen og sidst, men ikke mindst, et velfortjent hvil med et glas friskpresset cypriotisk limonade. Jeg fortsatte turen med at besøge klosteret Bellapais Abbey, som er opført i det 12. århundrede. Klosteret er med sine overvældende og snirklede udsmykninger, klostergange, buer og freskoer et sandt mesterværk inden for gotisk arkitektur – og så er der selvfølgelig også den fredfyldte have og en uforglemmelig sovesal. Men det helt store trækplaster er altså restauranten i gårdhaven: The Abbey Bell Tower er placeret på en bjergskråning med udsigt over Kyrenia. De serverer traditionelle tyrkiske mezze i oliventræernes skygge, og til den ene side har man det majestætiske kloster, mens man til den anden side kan
Gamle ruiner Salamis-ruinerne på det nordlige Cypern er blandt øens bedste. PR-foto
nyde en smuk havudsigt. Salamis-ruinerne i Famagusta byder på et anderledes og ældre kapitel i historien. Byens oprindelse kan dateres så langt tilbage som 1075 f.Kr. og afslutningen af den trojanske krig. Byens sportsplads, tempel, offentlige bade, villaer, amfiteater og stadion kan alt sammen dateres tilbage til den romerske æra og er forbløffende
velbevarede, selv om byen er blevet invaderet adskillige gange. At opleve Salamis-ruinerne involverer, ligesom St. Hilarion, lidt af en vandretur, selv om der dog er tale om et fladt landskab og en rute, der strækker sig over fem kilometer sandstrand. Når det er sagt, så er ruinerne i høj grad et besøg værd, for de er blandt øens bedste.
Tre kulturoplevelser på det nordlige Cypern
Skildpaddeprojektet
For at styrke kendskabet til karetteskildpadderne og de grønne skildpadders kår tilbyder Foreningen for Skildpaddernes Beskyttelse ture, hvor turisterne kan se, når de små skildpadder udklækkes. Se mere på cyprusturtles.org.
Sankt Barnabas Grav og museum
Når du har vandret igennem ruinerne ved Salamis og oplevet citronlundene omkring klostret, kan du fortsætte turen nedenunder og se Sankt Barnabas grav i skyggen af johannesbrødtræerne.
Othellos tårn og citadel
Shakespeare omtalte denne middelalderlige fæstning i stykket ’Othello’. Fæstningen ligger ud til havnen, som ligger stille hen på grund af handelsembargoen, men murenes tinder og tårne emmer af historie.
08 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Mexicanske fristelser i Playa Et af de hurtigst voksende feriesteder i Mexico er Playa del Carmen. Og det er ikke svært at forstå. Af Cassandra Garrison
Badeferie. Mexicos strande er blandt de bedste i verden. Foto: Thinkstock
Overnat
Oplevelser
Der findes et utal af all inclusive-resorter langs strandene, der fører ind til byen, men hvis du vil prøve noget mere specielt, så book dig ind på et sted i centrum af byen såsom Acanto Boutique Hotel (16 Norte bis). Dette hotel er beliggende på en skyggefuld brostensgade og kan byde gæsterne velkommen med rummelige suiter, der indbyder til at blive længere end det planlagte. De private terrasser på taget er udstyret med grillsteder og boblebade, hvorfra du kan nyde udsigten over de flotte strande og den smukke nattehimmel. Acanto ligger tæt på Quinto Avenida (eller Fifth Avenue, som den bliver kaldt af turister) med trin, der fører ned til Playas mange strandklubber, hvor du kan slænge dig ved vandet.
De spredte solvogne og sofaer på Zenzi Beach Club (på stranden ved 10 Street) gør det svært at modstå en pina colada – dag eller nat. Kig på folkene, og læn dig tilbage og nyd drinken, mens du finder ind til den rene afslapning. Hvis du er vild med cigarer, så skal du besøge den gammeldags cigarfabrik på hjørnet af Fifth Avenue og 16th Street, hvor ældre cigarrullere arbejder hårdt ved et bord ved vinduet.
Nydelse
Udflugter
Playas sammensatte madkultur byder på meget mere end det typiske mexicanske køkken (men bare rolig, taco-elskere, der er også masser af det). Krydr middagen med en smag af Venezuela på Kaxapa Factory (Constituyentes Avenue). Prøv arepas og patacones (stegte grønne madbanan-sandwich) på dette familiedrevne sted, og spis bare løs – de fleste ting på menuen koster under syv dollar. Hvis det skal være lidt mere romantisk, så gå over gaden fra Acanto til La Sirena Mar y Barrio (16th Street mellen First og Fifth Avenues), der er en smart og moderne mexicansk bistro. Det nævneværdige her er de friske lokalfangede skaldyr. Gå en tur ned ad Fifth Avenue, forbi turistattraktionerne og lidt længere nede falder du over nogle nyere, imponerende restauranter. ComoComo Osteria Mediterranea (Fifth Avenue mellen 38. og 40. Streets) er noget særligt på grund af stedets gourmetversioner af klassiske italienske favoritter og dets brug af lokale, friske råvarer.
Playa ligger ved Maya-rivieraen og er kun en kort køretur væk fra mexicanske insteder som festerne i Cancun eller Tulum og den boheme-smarte landsby lidt uden for de historiske ruiner i Tulum. Tag på en dagstur, og oplev den fascinerende gamle by, der menes at være bygget af mayaerne mellem 1200 og 1450 – men pas på de vilde leguaner. Den offentlige strand bliver temmelig overrendt midt på dagen, så på det tidspunkt er det oplagt at tage ind til byen og spise frokost på et af de mange øko-hoteller, der er blevet et trækplaster for fitness-entusiaster og de miljøbevidste rejsende.
10 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Et lille stykke paradis på Mallorca Man kan ikke forvente at være ret meget alene på Mallorca, men Torrent de Pareis –Paradiskløften – kan man være heldig at få få for sig selv et øjeblik.
Tekst og foto: Kim Bruun/Vagabond
Vi begynder med at sejle fra den lille kystby Port de Soller til Sa Calobra med en noget vippende turistfærge. I land i Sa Colobra går vi i kolonner gennem den meget turistede havneby ud mod slugten. Alle skal den samme vej, og vejen er smal. Den går skiftevis på en afsats på kystklippen og i en tunnel gennem klippen. I slugtens yderste, brede del er vegetationen meget slidt, og affaldsmængderne tyder også på, at det årlige antal besøgende er højt. Men lidt længere inde, hvor stien udvider sig til en 50 meter bred slugt, føles det ikke så indeklemt. Vi fort-
sætter direkte ind i slugten. Havet er hårdt i dag, og den sene eftermiddagsfærge retur er aflyst, så vi har kun to timer til rådighed. I guidebogen står, at det tager halvanden time at gå ind til den store forhindring. Videre! Efter at være kravlet over den første stenbunke på størrelse med en lastbil er vi alene. Her er smukt, vildt, øde og stadig omskifteligt. Klippevæggene rejser sig lodret til begge sider og er vel 20 meter høje. Nogle gange er bunden i slugten dækket af hvidkålsstore sten i massevis, og turen er let nok. Til tider er der endda passager med strandsand. Andre gange er
der en isoleret rest vand fra den stort set udtørrede flod i den ene side af slugten, og vi må klatre op over meterhøje stenbunker i den anden side for at forcere den. Endelig lidt udfordring. Efter en times tid gennem dette vidunderlige landskab når vi Degotís-kilden og den første vanskelige forhindring. Her er slugten med sine kun fem meter – det smalleste på hele strækningen. Men vi må tilbage. Den sidste færge sejler om en time og 10 minutter. Returvejen går naturligvis lidt hurtigere. Vi kan huske de fleste forhindringer. Om man skal højre eller venstre om, for der er ofte kun én mulighed.
Priser • Priser for tre voksne og to børn: 30 euro for bus 211 fra og til Palma og 93 euro for færgen retur. Turen mellem Palma og Soller tager godt en halv time og er smuk op over Tramuntana. Det kan også gøres på to timer for 125 euro med veterantog og -tram. Et par gange får vi dog en ny oplevelse omkring en forhindring. Først nær udgangen møder vi enkelte andre turister. Og ingen børnefamilier. Det
fatter jeg nada af. Når jeg længe efter spørger, hvad der var den største oplevelse på Mallorca, svarer de med én mund: Slugten! Både drengen på 8 og pigerne på 10 og 18. Fremme ved kysten igen kan vi lige nå at dyppe os i det urolige hav. De små skarpe sten gør ondt i fødderne, og vi tør ikke svømme ud i det åbne, men det er dejligt alligevel. Færgen er overfyldt på tilbageturen, så vi må stå op på dækket. Men det er stadig en smuk tur forbi forrevne klipper, en ubeboet ø, et gammelt forsvarstårn mod pirater og til sidst den naturlige havn i Port de Soller. Alt sam-
men bidrager det til, at det er et rigtig godt mål for en dagstur. Der er flere måder at opleve slugten på. Man kan som os sejle til slugtens udmunding og så gå op så langt, man orker, kan og tør, hvorefter man vender om og sejler tilbage til civilisationen igen. Eller man kan tage hardcoreturen, hvor man tager en lokal bus op til slugtens start og går den lange vej – fire en halv time ifølge guidebogen – til færgelejet. Der er et par ret vanskelige nedstigninger, så vi binder ikke an med det. Endelig kan man vælge at købe en guidet tur med et selskab i Port de Soller, men så bliver man i hvert fald ikke alene.
12 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Syv magiske steder i Marrakech med børn Trænger familien til en lille tur på et flyvende tæppe, så tag til det farverige Marrakech i Marokko. Af Line Fjord/Børn i Byen
Aladdins hule lukker sig omkring dig og dine børn. I ser Atlasbjergene i det fjerne, og morgenbønnen vækker byen fra sin minaret. Alle sanser er på opdagelsesrejse her i den farverige by midt i den marokkanske ørken. Tag på oplevelse sammen. Her er syv magiske steder for hele familien i Marrakech.
Kursus i kunst med børn
Al den smukke marokkanske keramik og de farverige malerier kan gøres efter af børnene. I kunstatelieret kan de små hænder selv lave keramik eller male. Kurserne varer normalt 90 minutter, og børnene får en drejeskive, en klump ler og undervisning. Arterremarrakech.com
Djerma el Fna – om dagen
Når morgensolen står over den store Djerma el Fnaplads, vågner det magiske liv i Marrakech. Børnene vil elske det. Slangetæmmerne samles på torvet på deres tæpper og inviterer store og små til at holde og røre slangerne. Læg en mønt i hatten, og se, hvad der sker. Hen over dagen bobler pladsen over af akrobater, hennamalende kvinder, planteskoler, abekatte og boder med lækker friskpresset appelsinjuice. Gadehandlerne sidder side om side og tilbyder alt fra brugte gebisser til strudseæg og små bitte levende skildpadder. Intet barn kan stå for det. Brug tid på pladsen i løbet af dagen. Gå langsomt, kig, mærk og sans.
På shoppetur i souk’en
De lidt større børn vil elske at fare vild i souk’en i den gamle bydel i Marrakech, Medina. Hvis man går ind fra Djerma el Fna, lander man direkte i sko, tasker, smykker, tøj, hvorimod man fra den anden side har større chance for at se værksteder, hvor der arbejdes med læder, keramik og metal. Det er svært at modstå de handlende med deres smukke farvestrålende varer. Der er lækre skindhjemmesko til hele familien, tørklæder, sølvsmykker og så små ringe til børn. Der er fine brætspil
KULØR Et orgie af farver byder dig velkommen i Marrakechs markeder. De lidt større børn vil elske at fare vild her. Foto: Polfoto
i træ og udskårne æsker. Der skal handles hårdt om prisen.
Brunchen har alle de lækreste oste og brød, æggeretter, frugt, juice og kager – alt hvad man som vesterlænding kan forestille sig. Børnene kan gå på opdagelse i parken, mens mor og far nyder stilheden og duftene på terrassen. Besøget kan måske kombineres med, at mor (eller far) tager en tur i den eksotiske spa og hammam, som ligger i kælderen under hotellet. Brunchen har åbent klokken 12-16 om søndagen. Bestil bord hjemmefra. Mamounia.com/fr/brunch -dominical.swf
Djerma el Fna – om aftenen
Når de små, trætte børneben har været på vandring rundt i den eventyrlige by hele dagen, og solen er gået ned i ørkenen, bliver der skruet højere op for blusset på Djerma el Fna. Gadehandlerne forsvinder, og pladsen forvandles til et kæmpe gadekøkken. Hundredvis af boder med bænke og glohede gryder og pander tilbyder små, billige retter – lam, hummus, fisk, salater og fladbrød i et mekka af krydderier. Klem jer ned på bænkene sammen med de lokale, og bestil det samme som dem. Et aftensmåltid koster ganske lidt. Tag børnene med hen til boden, hvor der sælges kogte snegle, og snup en lille skål. Deres øjne vil være store.
Brunch i ren vild luksus
Tag børnene med til La Ma-
En tur på kamelens pukler
UNDERHOLDNING Slangetæmmer på Djerma el Fna. Foto: Polfoto
mounia, som er Marrakechs klassiske og mest luksuriøse hotel. Brunch-pavillonen lig-
ger i et eventyrligt parkanlæg med palmer, plæner, blomster, pools og restauranter.
Ørkenens vinde blæser ind i ansigtet, og børnene vil elske at stige til vejrs på et par pukler. Med ørkenens skibe iført smukt dekoreret sadeltøj, og med drøvtyggende kæber, er endnu et eventyr klar til børnene. Sejl nogle timer ud i nærmeste ørken, læn jer tilbage og sørg for at fortælle alle de gode historier fra ‘1001 nat’. Kamelførerne holder til lige uden for
Menarahaven, hvorfra man kan købe ture. Der skal forhandles benhårdt om prisen. Længere ture ude i ørkenen kan blandt andet købes på: Authentic-morocco.com
Terres d’Amanar – en park
En særlig ørkenpark i berbernes område, som er et perfekt sted for familien. Der er sportsaktiviteter, klatring, svævebane, vandreture, keramiske værksteder, bmxcykler og vilde legepladser. Terres d’Amanar ligger en halv times kørsel fra Marrakech. Hvis man vil tage den med ro, kan man finde lækker øko-overnatning. Terresdamanar.com
14 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Tag rundt på Samos i jeep Udforsk Samos’ frodige natur og bjerglandsbyer på helt tæt hold. Med en firehjulstrækker kommer man rundt på selv ujævne veje. Samos • Indbyggere: Cirka 35.000. • Areal: 475 kvadratkilometer. • Sprog: Græsk. • Klima: Tempereret til subtropisk. • Varmeste måneder: Juli og august med cirka 32 grader og 12 daglige solskinstimer. • Religion: Græskortodoks. Kom rundt med jeep • Lej en jeep. En række biludlejningsfirmaer opererer på Samos. Du kan leje en jeep til 60-75 euro pr. dag. Husk at bede om autostole, hvis du har børn med i bilen. En gps i bilen eller på din telefon er guld værd, hvis du skal ud på de små bjergveje. Benzinpriserne på Samos svarer stort set til de danske.
PÅ STRANDEN Sandstranden
Psili Amos ved Votsalakia på øens sydside er et af de steder, I bør opleve på turen rundt på øen. Foto: Polfoto
Fem steder du skal se på Samos
Af Mette Strepnicka/Børn i Byen
Olivenlunde og vinranker på snorlige rækker. Bjerge, der tårner sig op som gråblå silhuetter i horisonten. Bag dem solstrålernes genspejling i det blå hav. På den støvede grusvej bumler bilen af sted, og ungerne hviner af fryd. Vi bevæger os gennem Samos’ storslåede natur. Kalechen er nede, og vi mærker solen mod ansigtet, vinden i håret og suset i maven, når vi vover at kigge ud ad vinduet i et hårnålesving helt ude på bjergsiden. Fra tid til anden brydes det grønne tæppe omkring os af en landsbykirke eller en lille gård. Alt ånder tilsyneladende fred og idyl trods Grækenlands massive økonomiske problemer. Dem mærker man ikke herude, hvor livet går sin vante, stilfærdige gang. Det er vores første besøg på Samos, og ferien er indtil nu gået med solbadning ved poolen, der får regnvåde Danmark til at synes uendeligt langt væk. Efter et par dage er vi rastløse, og hotellivets bekvemmeligheder må
Fiskeridyl
FIREHJULSTRÆK Børnene vil elske køreturen. Foto: Mette Strepnicka
for en tid vige pladsen for eventyrlysten. Vi vil se, hvad der gemmer sig bag facaden på et af det græske øhavs populære rejsemål. Derfor drejer vi fra hovedvejen og ind i virvaret af småbitte veje uden navne. Det fortryder vi ikke, da vi lidt efter befinder os midt i det på en gang tæmmede og vilde landskab. Her kommer vi helt tæt på øen, som både formår at favne turister i hobetal og samtidig bevare en betydelig autenticitet. Mens vi alle betages af de fantastiske omgivelser, sender jeg en
kærlig tanke til telefonens gps. Uden den ville natten nok skulle tilbringes hos den lokale vinbonde. Eksotisk, javist. Men alligevel.
Kokkari er en af øens helt store turistmagneter, og det er ikke uden grund. Fiskerbyen ligger smukt placeret på Samos’ nordkyst og ligner mest af alt forsiden af et postkort. Trods perlerækken af hoteller, souvenirbutikker og restauranter emmer Kokkari af idyl. Langs stranden ligger små pittoreske huse med blomsterkrukker og lyseblå skodder, og robåde vugger i det klare vand.
Aromatisk honning
En af Samos’ specialiteter er honning, og vil du genopleve feriestemningen på kolde vinterdage i Danmark, skal du en tur forbi producenterne i Pirgos syd for Karvounibjergene. Besøg for eksempel Costas Honey Shop, hvor du kan købe skøn, flydende honning med et strejf af timian og pinje. Honningen
produceres på stedet i bistaderne umiddelbart bag butikken, og gennem en lille rude kan du se ind til de travle dyr.
Sandstrand
Samos har kun få sandstrande. En af dem er Psili Amos ved Votsalakia på øens sydside, og den er absolut et besøg værd. Især hvis du har børn med og trænger til at få skiftet poolens klor ud med saltvand og sand. På Psili Amos kan du spare udgiften til liggestole og brede håndklædet ud direkte på det bløde sand. Det er så lavvandet, at du trygt kan slippe ungerne løs, mens du nyder udsigten over det turkisblå hav.
Knejsende bjerge
En stejl skovvej fører til Manolates på Samos’ nordside. Her kan ingen turistbusser komme frem, så hvis du vil besøge den hyggelige bjerglandsby,
skal du leje en bil. Parker den på pladsen i byens udkant og gå en tur i de smalle gader, hvor katte strækker sig dovent i solen, og mutters vasketøj blafrer på tørresnoren i den lune brise. Manolates byder på en række taverner og et imponerende vue over havet og bjergene.
Grækernes by
Karlovassi er Samos’ næststørste by og huser øens universitet. Her har masseturismen endnu ikke holdt sit indtog, så hvis du er til uspoleret lokalkultur, skal du indlogere dig på et af byens få hoteller, for eksempel det børnevenlige Samaina Inn. Gå på opdagelse i de snørklede gader bag den hyggelige plads Meseo, nyd udsigten til Tyrkiet fra en af havnefrontens cafeer eller tag på shoppetur i Karlovassis moderne centrum.
16 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Landsby forklædt som hovedstad Når man har sagt hovedstad, tænker man som regel også storby. Men i Slovenien finder man en hovedstad, der minder mere om en landsby.
Oplev det underjordiske Slovenien
Af Pelle Dam
Ljubljana har en landsbys charme, men samtidig befolkningstætheden fra en storby. Og kombineret med bystyrets kloge beslutning om at lukke store dele af byens centrum totalt for biler giver det en intim og hyggelig om end lille bykerne langs floden Ljubljanica neden for Borghøjen, hvorpå byens middelalderslot ligger. En kabelbane tæt på markedspladsen fører op til Borghøjens fantastiske udsigt over byen, oplandet og Alperne på kun få minutter, men spadsereturen kan også anbefales, hvis man er til terrænvandring. Rundtomkring på Borghøjen kan man tilmed støde på lokale, der er ude for at træne deres bjergbestigningsegenskaber. Slovenerne er et sporty folkefærd. Udsigten, der er allerbedst fra udsigtsposten øverst i slotstårnet, afslører også hovedstadens begrænsede omfang. Der er ‘kun’ omkring
Stemning Den smukke Ljubljanica-flod slanger sig igennem Ljubljanas gamle bydel. Foto: Dunja Wedam
en kvart million indbyggere, og derfor er Ljubljana naturligvis ikke en pulserende metropol på linje med Berlin eller for den sags skyld København, men til gengæld har den slovenske hovedstad sine flinke indbyggere – man får tit et landsbyagtigt indtryk af, at alle kender alle
– og sin arkitektonisk lidt stilforvirrede fremtoning, som er en blanding af middelalder, renæssance, barok og art nouveau. Ljubljana rummer faktisk også en decideret landsby ved navn Krakova, hvor der dyrkes grøntsager på traditionel manér på små marker
neden for bjerghøjen i udkanten af den hyggelige og romantiske gamle bydel. Er man i bil, kan man endvidere nyde godt af byens opland, der indbefatter mangeartede naturoplevelser og idrætstilbud, der spænder lige fra golf til skisport inden for få timers kørsel.
Der findes omkring 10.000 underjordiske grotter i Slovenien, der blot er halvt så stort som Danmark. De mest berømte findes i Postojna – under en times kørsel fra hovedstaden Ljubljana såvel som fra kysten – hvor små vogne på skinner fører en to kilometer ind i undergrunden. Allerede på de 10 minutters køretur igennem klippen åbenbares fascinerende drypstenshuler, men det er først på den en times guidede tur dybt inde i kalkstenbjerget, at naturfænomenet kommer til sin ret. Hulerne er skabt af underjordiske floder for millioner
af år siden, og siden har nedtrængende regnvand skabt de karakteristiske drypsten. Postojna-grotterne er Sloveniens største turistattraktion og har haft millioner af besøgende gennem året. Hvis man alligevel er i området, er det nærliggende Predjamski Slot, omkring ni kilometers landevej fra Postojna-grotterne, i øvrigt også et besøg værd. Middelalderslottet er spektakulært opført direkte ind i et klippefremspring og er i øvrigt også forbundet med et grottesystem, som har været benyttet til menneskeligt ophold i 12.000 år.
18 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Månevandring på Tenerife Det er nemmere at undgå turisthorderne på Kanarieøerne, end du tror. Du kan opleve nogle fantastiske måneagtige landskaber på de spanske øer. Tag på uforglemmelige vandreture i vulkanparkerne på Tenerife.
3 GODE STEDER AT BADE OG VANDRE
Taganana
Der er masser af skønne vandreruter på Tenerife. Taganana er en lille landsby ved havet, 13 kilometer nord for hovedstaden Santa Cruz, og byen er en god base for dagsvandringer langs de smukke vandreruter.
Bjergtagende Vandreturen til Pico Viejo byder på en helt fantastisk udsigt.
Af Célia Pedroso
Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvordan en månevandring ville føles, så skal du måske tage en tur til vulkanøen Tenerife. Tenerife er den største af De Kanariske Øer, den spanske øgruppe vest for Marokkos kyst, og her kan man både opleve store, åbne måneagtige landskaber og frodige skove med eksotisk planteliv. Øen er en vulkanø og opstod oprindeligt ved et vulkanud-
brud på havets bund for 2550 millioner år siden. Selv om Tenerife stadig betragtes som en aktiv vulkan, fandt det sidste vulkanudbrud sted i 1909. Vejen op ad Teide, der med sine 3.718 meter over havets overflade er verdens tredjestørste vulkan og det største bjerg i Spanien, er lettere, end man skulle tro. Der er nemlig en svævebane, som transporterer besøgende helt til tops midt i hjertet af Teide National Park. Du kan også
tage turen op til fods, men det er en vanskelig, omend smuk, seks timers vandring. Selv om man tager svævebanen op, tager det stadig godt en time at bestige de sidste 200 meter gennem stejlt og hårdt terræn op til toppen. Uanset hvordan du vælger at komme til toppen, skal du have et bjergpas. Antallet af besøgende reguleres nemlig for at beskytte parken mod erosion. Der er ingen adgang til krateret, men til gengæld
byder vejen gennem parken på vulkankegler og kupler, flydende lava, klippetoppe og afsindig smukke huler og klipper. Får du ikke skaffet et bjergpas, kan du altid nøjes med at vandre op mod udsigtspunkterne Fortaleza og Pico Viejo. Der er også flere andre ruter fra Rambleta, og det er en fin måde at gå på opdagelse i parken og den typiske middelhavsagtige vegetation. Husk at medbringe vand, en fleece (det kan være koldt
selv om sommeren, når man er 3.718 meter oppe i højden) og et kamera, for udsigten er helt fantastisk. En anden mulighed er at indlogere sig på Altavista Refuge, som ligger 3.270 meter oppe, for så behøver man ikke at anskaffe sig et bjergpas for at vandre helt til toppen. Desuden får du ikke alene mulighed for et tiltrængt hvil, du bliver også rigt belønnet, hvis du kommer tidligt for at se solopgangen fra bjergtinderne.
Playa De Benijo
Playa de Benijo, tæt på Taganana, er med sin stenstrand og rå stemning populær blandt lokale surfere. Der er normalt meget stille, så det er et godt sted, hvis du trænger til et hvil.
Tre tip til Tenerife
Vinmuseet Casa del Vino La Baranda.
Spisested
Hotel
Seværdigheder
Casa del Vino La Baranda i El Sauzal er et vinmuseum, som specialiserer sig i vine fra Tenerife. Dertil er en restaurant, som serverer mad fra det kanariske køkken. Tenerife.es/Casa-vino/inicio. htm.
Casas Bioclimáticas ITER er en gruppe af 24 forskellige øko-huse, som eksperimenterer med vedvarende energi. Husene har en fantastisk beliggenhed på den sydlige del af øen tæt ved naturmonumentet Montaña Pelada. casas.iter.es/gallery/es.
I byen Icod de los Vinos kan man besøge kirken San Marcos og se det berømte 22 meter høje dragetræ, som menes at være tusind år gammelt. La Laguna, øens tidligere hovedstad, er desuden et af områderne, der er en del af Unescos kulturarv.
Playa de las Teresitas
Den kunstigt anlagte strand er en topfavorit på Tenerife. Det gyldne sand giver dig den tropiske strandoplevelse, du fortjener oven på alle vandreturene.
20 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
Smid fordommene over bord – Og tag på tur med verdens største krydstogtskib, Oasis of the Seas. Af Nicolai Klingenberg/ My-Pleasure.dk
Lad det være sagt med det samme: Jeg havde en form for klichelignende forestilling om, hvordan det ville være at tage på cruise. Noget med en gennemsnitsalder på 75 år, suppe, steg og is, souvenirbutikker og lidt rollatorhygge på soldækket. Men sådan er det ikke, kan jeg sige efter min tur med Oasis of the Seas. Gennemsnitsalderen ligger et sted i 30’erne, der er ikke nogen, der som sådan kan kategoriseres som typiske ‘cruisere’, og udvalget af muligheder er lige så varieret som gæsterne. Det er under stort postyr af den positive slags, at jeg ankommer til havneterminalen, hvor den enorme dame ligger. 65 meter højt og mere end 360 meter langt – det tegner intet mindre end fantastisk, og efter nemt check-in styrer jeg direkte mod mit værelse. Og lykken er gjort, da jeg åbner døren – stor seng, sofa, badeværelse, balkon, skrivebord, føntørrer i skuffen og det obligatoriske tv af flad kaliber. Fra ombordstigningens første øjeblik er der mulighed for at vælte sig i de mange tilbud. Oasis of the Seas er verdens største krydstogtskib, men det er ikke kun størrelsen, der gør skibet revolutionerende og ‘out of this world’. For eksempel er det første gang, at en rigtig Broadway-musical bliver spillet på et cruise. En ægte park med 12.175 levende planter danner rammen om en promenade på et af de 16 dæk. En champagnebar frister på en anden promenade, mens en tidevandsbar hæver og sænker sig mellem tre etager og så fremdeles. Et soldæk er ikke længere bare et soldæk, for nu kan du surfe på bølgemaskinen, løbe en tur rundt om skibet (der er cirka 700 meter rundt),
PÅ TOPPEN Pooldækket ombord på Oasis of the Seas. Her er alt, hvad hjertet begærer – både for store og små vandhunde.
kostet på komforten. På andendagen spiser jeg middag i den enorme – og ganske flotte – spisesal, som tæller tre dæk. Her bliver jeg mødt af en lysekrone, der kunne huse en strudsefamilie, hvis der var tale om et bur eller en voliere. I salen er der vel et par tusinde, der skal bespises, og det foregår problemfrit – med flere valg til hver af de tre retter kræves der timing fra køkkenets side, og der må maksimalt gå 10 minutter fra bestilling til servering. Jeg tjekker ikke tiden, men den har med garanti levet op til det lovede. Middag afløses af premiere på musicalen ‘Hairspray’, som byder på dans, sang og ramasjang. Et lignede show med Abba-tema havde aftenen inden høstet store og stående bifald, men her bliver det dog ved de siddende applauser. Efter showet bliver indtrykket skyllet ned med en drink, og herefter pendles der mellem beværtninger og dansebarer, mens der hilses og chit-chattes om alt og ingenting. Uformelt, hyggeligt og underholdende. Et besætningsmedlem af højere rang entrerer en af natklubberne ved tre-tiden for at sige tak for i aften, men bliver trukket ud på dansegulvet. Det medfører pudsigt nok dispensation til fire-fem ekstra numre, men så er aftenen slut. Den sidste dag vågner jeg til lyden af det brusende vand gennem den åbne dør til GIGANTER Oasis of the Seas sammen med søsterskibet Allure of the Seas – verdens to største krydstogtskibe. balkonen, og alting ser lyst nyde udsigten gennem de alvorligt store panoramavinduer, indlogere dig i spacenteret, fitness-centeret eller på en af de afsindigt mange restauranter, for nu at nævne et meget lille udpluk af mulighederne. Overalt på Oasis findes store skærme, som viser alt fra ventetider i de respektive restauranter til ‘what to do’ og ‘hvor ligger det’. Ganske smart og praktisk, når man selv på dag to kan fare vild på gange og dæk, men også lade sig forvirre over, hvilken retning man sejler i. Så er det godt, at man kan komme på en guidet rundtur bag om kulisserne. På den bliver der vist alt fra de store
køkkener til et kig i maskinrummet, hvor en mastodont af en motor larmer nærmest utåleligt højt – til gengæld er synet imponerende: Der er seks motorer, og under sejladsen er der kun to i brug, hvorfor de 135.000 hestekræfter ikke udnyttes til fulde. Og så skal det siges, at alt drikkevandet bliver fremstillet af havvand på båden, så skuden er selvforsynende. Sammenlignet med flådens andre skibe er Oasis 25 procent mere miljøvenlig på det generelle plan – strømforbruget er for eksempel reduceret med 40-50 procent procent. Og jeg har hverken manglet lys eller aircondition på turen, så det har ikke
Jeg åbner balkondøren, og der er nærmest stille – kun en brusen a la den, du kender fra en Treo eller to, afslører, at vi er på vandet. Om lyden i kahytten. ud. Vi er nået frem til en solrig destination på havet, og solen har lokket flere hundrede folk til de øvre dæk, hvor solstolene rokeres for at få en plads i sol eller skygge. Der er også mulighed for at prøve kræfter med bølgemaskinen, der kan flytte en granvoksen mand 25 meter på et splitsekund, når han vælter af brættet – til stor underholdning for tilskuerne. Den ene time tager hurtigt den anden på soldækket. Baren er åben for servering, marimbabandet får lokket lidt toner ud af deres friske instrumenter, mens en instruktør underviser i en særlig kendingsdans til de interesserede. Og så er det ellers tid til den sidste aften på Oasis, og det betyder fornem middag – eller i hvert fald ekvipering.
Oasis of the Seas • Længde: 361 meter • Bredde: 63 meter • Vægt: 225.000 ton • Cruising-hastighed: 22 knob • Antal værelser: 2.700 • Gæster: Plads til 6.296 • Personale: 2.165 • Antal elevatorer: 24 • Læs mere om, hvordan du kommer på cruise med Oasis of the Seas og andre krydstogtskibe, på Royal Caribbeans hjemmeside, Rccl.dk Den medbragte smoking, selvbinder-butterflyen og lakskoene skal luftes. Flere har fået samme gode idé, og stemningen er både høj og festlig, men der bliver gået lidt mindre heftigt til sagerne, da vi er i havn næste morgen og skal være fra ‘luksuslineren’ klokken 9. Efter en herlig menu er der premiere på et storstilet vandshow med udspring, vandakrobatik og musik i det store udendørs Aqua Theater Pool, der er verdens dybeste pool på et skib. Da turen går hjem til Danmark, ligger fordommene på bunden af havet. Et cruise er ikke til en speciel gruppe mennesker, du keder dig ikke, og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg har taget sådan en tur.
22 NYTÅR 2012/13
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
ANNONCEAVIS
De bedste tip til Caribien På det uafhængige website Caribbean.com er det nemt at finde frem til Caribiens bedste steder. Hvis det er stranden, der trækker
Af Jane Anderson
En smuk, hvid sandstrand er ofte det første, man tænker på, når man siger Caribien. Og det er også helt på sin plads. Mange af de bedste hoteller er placeret i første række på strandene, men endnu bedre er det, at der stadig findes strande her, som ligger uberørte og øde. Som regel er der to forskellige kystlinjer på de caribiske øer: den rolige kyst, der vender mod de andre øer i Caribien, og så den barskere side mod Atlanterhavet. De har hver deres charme, alt efter om du vil ligge på
stranden og tage sol, eller om du vil tage kampen op med de store bølger på et surfbræt. På nogle af strandene er der fine strandklubber, hvor man kan spise og feste. På andre strande er der tilbagelænede strandhytter, der serverer ‘jerk chicken’ – kylling a la Caribien. Antigua, Barbados, Jamaica og Den Dominikanske Republik er de steder, hvor du finder de smarte strandresorter. Vil du hellere til et mere afslappende sted, er Anguillas kridhvide strande et godt bud.
Her blomstrer romantikken Af Sara Macefield
Caribien er det oplagte sted at sige ja til hinanden, og nu er det blevet endnu nemmere at blive gift her. De senere år er reglerne blevet lempet, så du nu på mange af øerne kun behøver at have boet her et par dage, før du
kan blive gift. Mange hoteller tilbyder også en særlig vielsesservice, hvor man kan blive viet i deres have eller på stranden. Ellers kan du også vælge at gøre det i mere private, men stadig tropiske omgivelser som i en villa med have. Vi anbefaler det luksuriøse resort Hermitage Bay Antigua, der er et uprætentiøst og meget elegant lille hotel, der ligger ud til stranden på en afsides vestvendt kyst. Det har kun 25 store suiter, der ligger spredt langs stranden og på bjergsiden bagved. Dermed får man den bedste udsigt ud over det jadegrønne og turkisblå hav.
en underliggende kærlighed til sporten, som grænser til det religiøse. Cricket bliver også stadig spillet af unge i de støvede små gader i byerne, og på strandene kan man se drenge, der i mangel på bedre bruger stykker af grene fra palmetræer som bat. For at se en rigtig cricketkamp skal man tage til St. Lucia.
Skal det være spa og wellness
Cricket opleves rigtigt på St. Lucia Af Stephen Thorpe
Cricket som professional sport har været for nedadgående i Caribien i 15 år nu, fordi den lokalt er ved at dø ud. Men man finder stadig
Af Jane Anderson
Er du til massage, hvor havudsigten er en del af pakken,
eller en omgang reflexology under åben himmel? Mange af de store hoteller i Caribien har nu deres helt eget spa, og ikke bare nogle få tilbud om skønhedsbehandlinger. Det betyder, at de nu kan tilbyde hele pakker, sat sammen af førende klinikker som Shambhala, Aveda, Molton Brown og ESPA, og derudover kan de også ofte tilbyde aktiviteter som meditation, yoga, Tai Chi og Pilates. Prøv Cap Juluca, der ligger på sin egen fantastiske strand på vestkysten af Anguilla. Det er et af Caribiens mest berømte og populære hoteller, og det har et wellnesscenter og historiske villa-lejligheder. Eller tag på BodyHoliday LeSport, der er et moderne hotelresort, der ligger lidt af vejen på nordsiden af St. Lucia.
Find takten i de caribiske rytmer Af Sara Macefield
Caribien er noget helt for sig selv, hvad angår musik. Der er næsten en rytme for hver ø i Caribien. Reggae, merengue, calypso, salsa (i forskellige varianter fra Cuba til Puerto Rico), compas, zouk og soca. Nogle øer har mere end en rytme, men de fleste er livlige, hurtige og fulde af eksplosiv glæde. Se listen over de bedste koncerter på alle øerne på Caribbean.com.
24 NYTÅR 2012/13
ANNONCEAVIS
Store oplevelser Første gang i byen Gå en tur i det område, du overnatter i, og se, hvor du ender. Spis morgenmad på den nærmeste café, og tag så på shopping langs gaden Laugavegur. Spis frokost på havnen i en af de små lokale restauranter, hvor der bliver kræset om maden. Laugardalslaug termiske bad (Sundlaugarvegur,105 Reykjavik) er den perfekte eftermiddagsaktivitet. Ud over pool er der også sauna og en minigolfbane. Det varme vand kan godt gøre en søvnig, så tag derfra tilbage til dit hotel og tag en lur. Bagefter er du klar til en steak på Grill Markadurinn.
Hvis du har været her før Lej en bil og kør uden for byen. Men inden du kører, så tag forbi Ostabudindelikatessen, der sælger fantastisk brød og ost, så du kan købe ind til en picnic. (Ostabudin.is). Det er meget bedre end at holde ind ved en tankstation og spise frokost. Hvis du er her om sommeren, skal du overnatte på Thórsmörk, der er en bjergryg omringet af gletsjere og floder. Gletsjerfloderne gør, at du ikke kan køre hele vejen dertil, men der er en bus, der kører de sidste 30 minutter derop. Det er her, at vulkanen, der forårsagede den store askesky i april 2010, ligger.
ANNONCEAVIS
TORSDAG 27. DECEMBER 2012
NYTÅR 2012/13 25
i lille Reykjavik Hotel
Designerparret Magni Thorsteinsson og Hugrun Arnadottir ejer Reykjaviks fedeste tøjbutik KronKron. De guider her til de fedeste steder i byen.
• På budget: Kex Hostel er virkelig billigt for så god beliggenhed. Kexhostel.is. • Mellemklasse: 101 Hotel er lidt dyrere, men indretningen er lækker, og det er meget centralt placeret. 101hotel.is.
DESIGNERDUO Magni Thorsteins-
son (tv.) og Hugrun Arnadottir i deres butik, KronKron.
Shopping
Spisesteder
Det bedste område at shoppe i er Hljomskalagardur. Hvis du er vild med sko, så tag forbi Kron (Kronkron.com). Udvalget her er rigtig godt. Skal du forkæle dig selv, er vores tøjbutik KronKron (Kronbykronkron.com) stedet, hvor du finder et bredt udvalg af mærker som Vivienne Westwood, Sonia Rykiel, Marc by Marc Jacobs og Acne.
Grill Markadurinn (Grillmarkadurinn.is). Den ambitiøse fusionsmenu tager udgangspunkt i kød, men der er også mange andre ting at vælge imellem. Bestil ‘big steak’ og sprøde kartofler. Sjavargrillid (Sjavargrillid. is), søsterrestaurant til Grill Markadurinn, har specialiseret sig i fisk. Det bedste på menuen er en trerettersmenu, ‘lobster feast’.