Arrangementer
HolbĂŚk Bibliotekerne September, oktober 2020
HOLBÆK BIBLIOTEK FOKUS PÅ COVID 19 OG VERDENSMÅLENE Du står her med folderen for aktiviteter på Holbæk bibliotekerne første del af efteråret 2020. På grund af COVID-19 situationen starter vi lidt forsigtigt ud - men vi glæder os til at se jer. På Holbæk Bibliotekerne har vi fokus på sikkerhed. Derfor kan du regne med at der til efterårets arrangementer, er god mulighed for at holde afstand og passe på hinanden. Det betyder blandt andet at vi er færre i salene og at der skal bestilles billetter til alle arrangementer - også de arrangementer vi normalt har åben adgang til. Vi henstiller til at du køber/ bestiller billetten hjemmefra og opfordrer dig til at vise den som mobilbillet. Desuden bedes alle om at afspritte hænder ved arrangementets start og at blive hjemme ved symptomer på sygdom. Kultur og Fritidsudvalg i Holbæk Kommune har valgt at FN’s Verdensmål skal være i fokus på bibliotekerne. Det har vi på biblioteket blandt andet valgt at gøre ved at formidle de 17 verdensmål i løbet af året med arrangementer, udstillinger og på hjemmeside - og ved med verdensmål-ikonerne at vise, hvilke mål de enkelte arrangementer taler ind i. Har DU et forslag til et arrangement omkring Verdensmålene så tag kontakt til Biblioteket – Mette Madsen mm@holb.dk/ Tlf. 72 36 36 06
UDSTILLINGER Holbæk Bibliotek
Grethe Nordal
Asger Schioldan
August: Store sal Grethe Nordal September: Store sal Asger Schioldan Oktober: Store sal Esther Klink
I Biblioteksrummet Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekernes teamasamarbejde og DR sætter igen i efteråret fokus på ”Vores natur”. Du vil opleve fine finurlige udstillinger og måske et enkelt arrangement. Hold øje med Biblioteksrummet og bibliotekets hjemmeside.
I
Tirsdage 22. september - 10. november Har du en forfatter gemt i maven? - Eller har du noget på hjerte, som du gerne vil lære at udtrykke på skrift? Hvis du er mellem 15 og 25 år, har du nu muligheden for at udforske og udøve dine skriveevner på skriveværkstedet Ordskælv på Holbæk Bibliotek. Det er et GRATIS skriveværksted med undervisning af forfatter Liv Ea henover syv tirsdage i efteråret. Det vil finde sted på biblioteket mellem 17-19 med start 22. september til 10. november. Liv Ea (f. 1999) har gået på forfatterskolen for Børnelitteratur og har udgivet bogen ”Kigger ned falder op”. Hun har undervist i skrivning siden 2015. Skriveværkstedet er et samarbejde mellem Holbæk Bibliotekerne og nonprofitforlaget Ordskælv, der arbejder for at fremme generationer af stærke skrivere, empatiske læsere og kreative tænkere i hele Norden. Der er begrænset plads på holdet, så du skal tilmelde dig ved at skrive til Signe på sigf@holb.dk
KODEFIDUSEN midlertidigt AFLYST EFTERÅR 2020 på Holbæk Bibliotek Kodefidusens fantastisk bestyrer Joe Kniesek har fået nye arbejdsopgaver om Onsdagen og er desværre nødt til at sætte KODEFIDUSEN på stand-by. Er du kodeinteresseret voksen og kunne du have lyst til at hjælpe Joe med opgaven hører vi rigtig gerne fra dig - kontakt Mette Madsen mm@holb.dk. Joe og Biblioteket arbejder på en løsning og vender tilbage så snart der er nyt.
Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 1 time Billet kræves ikke - bare mød op
BØRNETEATER Lørdag den 26. september kl. 11 Uppercut Danseteater spiller BODY PARTS
To søskende kan ikke sove. Der er så mange lege, der mangler at blive leget! Men i seng skal man jo. Søvnen vil ikke komme, og legen vil ikke stoppe. Dyner forvandler sig til hyggelige spøgelser og natlamperne til skovens ildfluer. De to søskende må finde balancen mellem fantasi og virkelighed på deres legende rejse gennem natten, der både er spændende og lidt skræmmende - men mest af alt sjov! BODY PARTS er en humoristisk danseforestilling om at møde sig selv i mørket og komme ud på den anden side i Uppercut Danseteaters helt særlige fusion af breakdance og moderne dans. Holbæk Biblioteks store sal Aldersgruppe børn 4-8 år og deres voksne Varighed ca. 35 minutter Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
MEST FOR BØRN Onsdag den 14. oktober kl. 14 Børnekoncert med Skrot og Tuti
Tuti elsker at gå rundt i byens baggårde for at finde gamle ting og sager, som hun kan genbruge til nye og spændende ting. Her møder hun sin gode ven baggårdskatten Skrot. I den baggård hvor Skrot bor, står den magiske skraldespand, som altid indeholder noget man kan bruge. Syng, dans og leg med på børnesange, som mor og far kan huske dem. Giv dig og dit barn en fantastisk musisk oplevelse. Børnejazz i børnehøjde, et lille varmt show propfuldt af sjov, glæde og leg. Holbæk Biblioteks store sal Aldersgruppe børn fra 5 år og deres voksne Varighed ca. 55 minutter Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
MUSIK Mandag den 28. september kl. 19 Mathias Hammer ”Den nye Højskolesangbog”
Højskolesangbogen er danmarkshistoriens bedst sælgende bog. Med sin lyrik, musik, historie og fællesskabsstyrkende formål, er den blandt grundstenene i vores nationale DNA. I november 2020 udkommer en helt ny udgave af Højskolesangbogen. Mathias Hammer, der er pianist, musikformidler og radioog TV-vært, har været en del af højskolesangbogsudvalget, som har skullet ælge sange til den nye sangbog. Ved dette sangforedrag fortæller Mathias om udvalgets arbejde og om de mange overvejelser og dilemmaer, som man møder, når man skal forny den danske sangskat. Og så skal der synges. Mathias Hammer sidder selv ved klaveret og akkompagnerer, når både de kendte klassikere og de nye hits skal synges som fællessang. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 2 timer Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
Tirsdag den 29. september kl. 19.30 Musikcafé Svinninge Bibliotek Svinninge Bibliotek får besøg af duoen ”Halfdanskerne”. Orkestret består af Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold. Oplev en koncert med et morsomt og musikalsk show, baseret på fortolkninger af Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og andre danske digtere. Svinninge Bibliotek Billet à 100 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside. Arrangeres i samarbejde med Kulturgryden Tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 Musikcafé Svinninge Bibliotek Svinninge Bibliotek får besøg af duoen ”Harvest Moon”. Katrine Hald og Connie Pilgaard Nielsen danner duoen, der har specialiseret sig i den amerikanske singer-songwriter genre med tekster og musik om livet og det at være menneske. Svinninge Bibliotek Billet à 100 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside. Arrangeres i samarbejde med Kulturgryden
MUSIK Morgensang Efter en meget lang, men desværre nødvendig pause i Morgensangen starter vi forsigtigt med at synge sammen igen!
Der har heldigvis været rig lejlighed til at ”synge sammen hver for sig” via radio og TV eller Holbæk Bibliotekernes Mikromorgensang på facebook men det virkelige fællesskab og nærvær omkring sangen, har vi nok alle savnet. Lidt anderledes bliver Morgensangen dog : • Alle skal have billet og der er plads til færre • Vi sidder med 2 meters afstand, medmindre man er fra samme husstand. Glæden og varmen ved fællessangen vil være den samme, og pianisterne og Birgit Toftegaard Hansen har fundet en række skønne sange i Højskolesangbogen om sensommeren, morgenen, kærligheden, livet og landet. Jyderup Bibliotek/ Varighed ca. 45 minutter/ HUSK billet Torsdag den 3. september kl. 10 Pianist Bo Basbøll og sanger Birgit Toftegaard Hansen
Holbæk Bibliotek/ Varighed ca. 45. minutter/ HUSK billet Torsdag den 17. september kl. 9.30 og Torsdag den 17. september kl. 11 Pianist Sigrid Diness og sanger Birgit Toftegaard Hansen Svinninge Kirke/ Varighed ca. 45. minutter/ HUSK billet Fredag den 18. september kl. 10 OBS på grund af COVID-19 laves fællessang i Svinninge i samarbejde med Svinninge Kirke og hvor morgensangen også afholdes.
Hele Holbæk Kommune er med når der spilles dansk i uge 44. I år er det ugen der starter mandag den 26. oktober. Vi er ikke klar med programmet endnu, men hold øje for der er allerede spændende planer i gang. Et enkelt arrangement kan vi dog løfte sløret for: Mandag den 26. oktober kl. 19.30 Syng-dansk-aften Syng-dansk-aftenen indledes ved Højskoleforstander Poul-Henrik Jensen fra Jyderup Højskole, der giver os en fortælling og en historisk baggrund om de enkelte sange. Musik ved Bo Basbøll. Jyderup Bibliotek/ Varighed ca. 1½ time Gratis billet via Bibliotekets hjemmesiden Arrangeres i samarbejde med Kulturgruppen i Jyderup
MEST FOR VOKSNE Onsdag den 9. september kl. 19 Et liv med PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan ramme mennesker, som har været udsat for voldsomme belastninger. Hverdagen med PTSD kan være udfordrende, fordi man ufrivilligt genoplever de traumatiserende hændelser og de voldsomme tanker og følelser, der følger med. Man kan få en tendens til at undgå situationer, der vækker minder om traumerne, ligesom angst og vrede kan fylde mere end før sygdommen. Til arrangementet kan du høre en personlig beretning om at tackle en hverdag med PTSD, og om hvordan man som pårørende kan være en støtte. Der vil også være et fagligt oplæg om PTSD, symptomer og behandling. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 2½ time Gratis tilmelding på https://www.regionsjaelland.dk/arrangementer Arrangeres af Psykinfo og Holbæk Bibliotekerne
Torsdag 17. september kl. 17 Fattigdom – findes det i Holbæk? Den frivillige Gælds- og økonomirådgivning i Holbæk FNs Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom handler om at afskaffe fattigdom i verden, hvor Verdensbanken definerer ”ekstrem fattigdom” som en personlig indkomst på under 1,9 dollars om dagen – ca. 13 kr.. Det er selvfølgelig langt fra den virkelighed, vi oplever i Holbæk – eller er det? Holbæk Gældsrådgivning vil med virkelige eksempler fortælle, hvordan man kan havne dybt forgældet – og ikke mindst, hvordan de gennem deres indsats hjælper folk videre. Man kan møde et panel af frivillige rådgivere og det vil være muligt at stille spørgsmål både undervejs og personligt efterfølgende. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via bibliotekets Hjemmeside.
Torsdag den 17. september kl. 17 Jura i relation til demens Torben W. Andersen holder foredrag om de særlige juridiske problemstillinger der opstår når du lever et liv med demens eller er pårørende til en der lever med demens. Holbæk Biblioteks lille sal/ Varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Arrangementet er en del af Holbæk Kommunes ”HUSKEUGE” og støttet af værdighedspuljen Onsdag den 16. september kl. 14 Gyldne Filmstriber ”Hvor mindets blomster gror”
Holbæk Biblioteks lille sal / Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
HUSKEUGE HOLBÆK
Vi tager på en rejse tilbage i tiden i filmen ”Hvor mindets blomster gror” fra 1990. Den er Instruktørens Christian Braad Thomsens personlige erindringshistorie i form af en rejse tilbage til barndommens land i Østjylland. Rejsen, der foretages lige efter moderens død, sætter minderne i gang på godt og ondt og de krydres med glimt fra familiealbummet. Efter filmen taler vi barndomsminder over en kop kaffe og lidt sødt.
Onsdag d. 16. september kl. 19 Foredrag med Julie Rubow fra ”En stille forsvinden” Julie Rubow, kendt fra DR-dokumentaren ”En stille forsvinden” fortæller om de sidste år sammen med sin mand Bjørn Jacobsen. Han blev ramt af Alzheimers i en alder af 48 og døde 5 år senere.
Vi får også indblik i hvordan det er for en familie at leve i og med en dødelig sygdom uden håb, og ikke mindst hvordan Julie og Bjørn valgte at håndtere kærligheden og deres børn, der reagerede vidt forskelligt på sorgen og afmagten. Svinninge Bibliotek Salen Gratis billetter på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
HUSKEUGE HOLBÆK
Julies fortælling tager os med gennem det forløb hele familien blev kastet ud i, da Bjørn blev underlagt et system uden midler eller indsigt til at tilbyde ham behandling eller værdighed.
Tirsdag den 29. september kl. 19 Ordblindedag Fra kl. 16 til 17 Demonstration af Appwriter i udlånet… Kl. 19 Foredrag: Sådan virker den ordblinde hjerne …..ved Martin Richardt ” Når man ser et ord, aktiverer hjernen en række områder i et sprogcenter i hjernen, så hjernen får konstrueret udtalen. Det sker ikke i samme grad for en ordblind. Den ordblinde søger i stedet sin hukommelse igennem efter ordets billede og en husket lyd”
Holbæk Biblioteks store sal Gratis billetter på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Arrangeres i samarbejde med Ordblinde/Dysleksiforeningen på Vestsjælland
Søndag den 4. oktober kl. 12 Syworkshop Wearyourlinnen Kom med på sykursus og lær simple teknikker og tricks til at kunne sy dit eget stilfulde tøj af brugt sengetøj. Man skal på kurset medbringe egen symaskine, stofsaks, nåle og tråd. Stine sørger for grundmønstre og sengetøj. Det kan være en fordel at have eget sengetøj med, hvis du vil være sikker på noget, som falder i din smag. Stine Højland er 33 år og uddannet folkeskolelærer. I 2019 startede hun virksomheden ATTER, hvor hun sælger tøj syet af sengetøj, samt laver kurser og undervisningsforløb. Se mere på hendes instagramprofil@atter.wearyourlinnen. Holbæk Biblioteks stores sal/ Varighed 4 timer Billet á 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Husk symaskine, saks og øvrigt syudstyr
Tirsdag den 29. september kl. 19.30 Martin Breum ”Grønland og Rigsfællesskabet” Et stort flertal i Grønland ønsker at gøre Grønland til en selvstændig stat, og USA kræver fornyet indflydelse. Den danske regering forsøger at holde sammen på det hele og gøre kongeriget til en arktisk stormagt. Martin Breum guider os rundt i den arktiske storpolitik, ligesom han fortæller om den danske nationale identitet/folkesjæl, som er påvirket af det urnordiske. Vi får en større forståelse af sammenhængen mellem Grønland og Danmark, og indsigt i den dansk-grønlandske proces, der truer med at blive mere problematisk. Jyderup Bibliotek Skarridsøsalen/ Varighed ca. 1½ time Billet á 100 kr. På Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Arrangeres i samarbejde med Kulturgruppen i Jyderup Onsdag den 21. oktober kl. 19 Foredrag med Kjeld Hansen Mød forfatteren til adskillige miljøbøger Kjeld Hansen. Seneste bog er ”Farvel til dansk landbrug - Historien om 20 års nedtur for dansk natur og miljø”. Om bogen skriver forlaget: Dansk landbrug har gennem to årtier udviklet sig til et økonomisk såvel som moralsk fallitbo: Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund og landbokulturen stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer og milliarder af støttekroner kører de fleste bedrifter på pumperne og overlever kun takket være EU-støtten. Sådan ligger landet i 2019. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor har det fået lov at ske, og hvem står bag? Og endelig – kan den onde cirkel brydes, så det atter bliver dejligt at bo ude på landet? Det leverer bogen klare svar på i letforståelig form. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 2 timer Billet à 30 kr. via Bibliotekets hjemmeside
Onsdag den 7. oktober kl. 17 Børn, unge og angst
Kom til en lærerig aften på Holbæk Bibliotek med psykoterapeut og cand. mag i psykologi og pædagogik, Linea Bartholin fra familiieklinikken.dk i Holbæk. Hør om de bagvedliggende årsager til at mange børn og unge udvikler angst i dag, hvad angst består i og hvordan børn og unge kan mestre deres angst med helt simple værktøjer og komme sunde videre på den anden side. Linea formidler den nyeste viden på området inden for den kognitive psykologi i kombination med det meget anvendte Compassion begreb, oplyser om konkrete værktøjer og viser cases hvor børn og unge er kommet ud på den anden side. Der vil være plads til spørgsmål fra salen og lette og enkle øvelser. Holbæk Biblioteks store sal - Voksne, børn og unge er meget velkomne! Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
Gratis forældrerådgivning på Holbæk Bibliotek
Familieklinikken tilbyder gratis og anonym rådgivning til forældre, børn og unge, som har udfordringer i hverdagslivet. Det er også muligt at få vejledning, hvis man er usikker på rollen som nybagte forældre. Start 2. september kl.9.30-11 og kl.16-17.30 Rådgivningen finder sted hver anden onsdag i lige uger og varetages af cand.mag.pæd. og psyk. Linea Bartholin fra Familieklinikken.
Tirsdag den 6. oktober kl. 19 Rejsen ud i rummet Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? – Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner. Forelæser: professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Syddansk Universitet. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
Tirsdag den 27. oktober kl. 19 Tang Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?. Forelæser: professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er fri entré til alle semesterets foredrag. Foredragene bliver ikke offentligt tilgængelige på nettet efterfølgende. Foredragene livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier og skoler mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet. Foredragsholderne er fysisk til stede i følgende byer: Foulum, Horsens, Vejle og Aarhus (Søauditorierne). Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
DR Romanklubben - vær med her på Biblioteket Er du glad for at læse? Og synes du oplevelsen bliver bedre af at dele den med andre? Så er det sikkert noget for dig at være med i DR Romanklubben på Holbæk og Tølløse biblioteker. Biblioteket har siden 2006 deltaget i processen med at vælge den bedste danske romanudgivelse i året der er gået. Fra november til maj læser vi de seks nominerede romaner. Også i år melder du dig til hele sæsonen. DR laver radioprogrammer om bøgerne og Litteratursiden.dk laver forfatterportrætter, interviews og analyser. De første nominerede til DR Romanprisen 2021 er Stine Askovs Katalog over katastrofer og Malene Ravns Hvor lyset er. De to romaner kredser på forskellige måder om katastrofer, afkald og svigt. Begge forfattere beskriver mesterligt det sårbare forhold mellem forældre og børn og relationer mellem mennesker. Varighed ca. 1½ time per gang. Du tilmelder dig det ønskede hold ved køb af billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside. Billetten gælder alle 6 mødegange og findes under datoen for første mødegang. Hold Tølløse: 12.november, 10.december , 7.januar, 11.februar, 4.marts , 8.april Hold 1 Holbæk:7.december, 4.januar, 1.februar, 8.marts, 22.marts, 26.april Hold 2 Holbæk: 11. januar, 8.februar, 1.marts, 29.marts, 12.april, 17.maj Alle hold mødes kl. 16
OBS! Bøgerne afhentes ved fremvisning af billet 2 uger før hver mødegang
Torsdag den 10. september kl. 19.30 Forfattermøde Lotte Kirkeby om ”De nærmeste” Lotte Kirkeby debuterede i 2016 med novellesamlingen ”Jubilæum”. ”De nærmeste” (2019) er hendes første roman. I romanen møder vi tre søskende i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. ”De nærmeste” er en fortælling om at stå midt i livet, om at se sine forældre blive gamle og sine børn vokse til og om at være den, der står alene tilbage. Tølløse No1, Tølløsevej 1, 4340 Tølløse Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Mandag den 5. oktober kl. 16 Læseklubber og Læsekredse - hvad skal vi læse? Lykken er at læse sammen. Når vi læser sammen deler vi læseglæde, bliver introduceret til nye læseoplevelser og nye læsevenskaber. Kom til et foredrag der er tilrettelagt specielt så læseklubber, læsekredse og læsefællesskaber kan hente inspiration til, hvilke titler det vil være oplagt at bruge . Foredragsholderen er ikke fru-hvem-som-helst men Lotte Lykke Simonsen, mangeårig litteraturformidler med erfaring fra de store Danske forlag - nuværende arrangementschef på Lindhardt og Ringhof. Lotte taler om de nye tendenser, anbefaler konkrete titler og kommer sikkert også med en enkelt forfatteranekdote eller to. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside
LITTERATUR Torsdag den 24. september kl. 19 Forfattermøde Dorrit Willumsen Dorrit Willumsen har i snart 50 år skrevet noveller og romaner i den modernistiske tradition, ofte med en absurd tone. Hendes forfatterskab er markant og betydningsfuldt i dansk litteratur, hvor det først og fremmest er kvinder, hun skildrer: kvinders psykiske isolation, ensomhed og længsel efter anerkendelse i et mandsdomineret samfund. I romanen ’Løg trækker tårer’ fra 2019 har den 74-årige Wendy, som slet ikke hedder Wendy, men man har jo lov at drømme, får nok af sit ægteskab og flytter sammen med sin ulvepels ind i skunken i en tom lejlighed. Romanen handler om at opdage, at man befinder sig et sted i sit liv, hvor man slet ikke har lyst til at være. ”Jeg går nu”, siger Wendy til sin mand efter aftensmaden. Og så begynder romanen. Mød den store forfatter på Holbæk Bibliotek. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 1½ time Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Torsdag den 10. september kl. 17 Bogcafé ”Løg trækker tårer” Vil du blive klogere på Dorrit Willumsen og ”Løg trækker tårer” inden forfattermødet den 24. september så deltag i biblioteker Anne-Mettes bogcafé. Tølløse Bibliotek, gratis billet på Biblioteket eller på Bibliotekets hjemmeside
HOLBÆK BIBLIOTEKERNE
Fra Biblioteket
Holbæk Bibliotekerne Nygade 9-13, 4300 Holbæk Tel. 72363606 bibliotek.holbaek.dk holbib@holb.dk