METROSTATION Københa v n
Mette Fast 2011684 Studio Building Design Sammenfattende Redegørelse Arkitektskolen, Afgang F14 Karl Christiansen Ann Aloy Kilpatrick Katja Viltoft Dorte Mandrup-Poulsen
INDHOLD
BIND I FĂŚnomen
1
Under- og overfladen
1
Forholdet mellem bygning og landskab
7
Studietur
14
BIND II Funktion
28
Konstruktion
38
Byen og metroen
46
Konteksten
56
Cirkulation og volumen
66
Forholdet til fladen
72
Rumlighed; komposition og elementer
76
Et nyt hus i Store Kongensgade
82
Refleksion
85
Litteraturliste
90
CV
91
INDLEDNING //
Fokus Opgaven tager afsæt i Københavns nye metrolinje, Cityringen. I dag er de københavnske metrostationer bygget op efter en type-model som blev udviklet under metroanlæggelsens første etape. Fokus har været at redefinere løsningen i forhold til en ny metrostation i den indre by.
Opgavens intention Projektet startede med en interesse for rummet som forbinder på tværs af jordoverfladen. I de indledende undersøgelser tager opgaven fat på overgangen som fænomen og det overordnede forhold mellem byen og metroen. Med afsæt i 3 udvalgte sites stilles det stedsspecifikke overfor det standardiserede.
Opgavens udvikling Med udgangspunkt i et konkret site bygges opgaven op omkring byen og metroens indbyrdes sammenspil. Det rumlige oplevelsesforløb udvikles fra gadeplan til perron niveau. Gennem bearbejdningen af en konkret bygningskonstellation undersøges og udvikles en strategi for hvordan metrosystemet møder byen.
BIND
I
FÆNOMEN
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Overfladen definerer overgangen mellem to definerede forhold. Fladen som begreb kan bearbejdes som en mere flydende landskabelig karakter eller som en veldefineret skarp overgang. Den efterfølgende billedserie omhandler begrebet: subterræn og overfladen. Afsnittet er med til at formidle de mere abstrakte og fænomenologiske overvejelser i forhold til hvordan opgaven gribes an.
Fænomen // 1
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
”Einstein Tomb” by Lebbeus Woods // Den øvre verden spejler underverdenen.
Fænomen // 2
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Muldvarpeskud // Muldvarpens underjordiske færden efterlader spor i overfladen. Når muldvarpen graver sine gange bruger den en hånd til at grave med og den anden til at støtte sig mod gangvæggen. Den jord som muldvarpen ikke kan skubbe ind i væggene, skubber den med vældig energi op i muldvarpeskud.
Fænomen // 3
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Submarine // Oplevelsen af overfladen på egen krop kender vi bl.a. fra en svømmetur i vand. Vores sanser er aldrig i tvivl om vi er over eller under vandet. På den måde har vi en klar orientering i forhold til hvornår vi bryder skellet mellem luft og vand.
Fænomen // 4
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Rodfrugter // Naturen optimerer i forhold til det givne miljø. Over jordskorpen bruger planterne energi på at nå solens stråler, lave skud og sætte frø. Under jorden findes et netværk af rødder, der lagrer energi og opsamler vand. Planternes funktionsopdeling kan aflæses i deres fysiske udformning.
Fænomen // 5
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Inside the Earth (1863) // Forbindelser på tværs af jordlagene opleves også i naturen. Når jordens indre bryder igennem jordskorpen oplever vi det som vulkaner på overfladen.
Fænomen // 6
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Den
i
Forholdet mellem bygning og landskab er en tematik,
ekstrem grad til landskabet. Samtidig har kultur,
underjordiske
bygning
forholder
sig
der gennem historien er blevet bearbejdet både bevidst
byggetradition, jordtype og byggetekniske færdigheder
og ubevidst. Menneskets relation til landskabet og i
stor betydning for den endelige udformning.
hvilken grad vi forholder os dertil afspejler både de
Fænomenologisk set eksisterer der to former for
tidstypiske byggetekniske kundskaber og samtidens
underjordiske konstruktioner; ’hulen i klippen’ og
menneskesyn i forhold til naturen.
’hullet i jorden’. Ikke desto mindre er variationen deraf uendelig. Indledningsvis har det været interessant at undersøge hvordan en række underjordiske bygninger, konstruktioner og fænomener forholder sig til landskabet og overfladen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i både konkrete underjordiske konstruktioner samt mere abstrakte begreber, der søger at belyse forholdet mellem den omgivne flade og objektet.
Fænomen // 7
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Lalibela, (1200) // Kirken Saint George, er en af mange kirker i Lalibela. Kirkerne blev ikke bygget på traditionel vis, men hugget ud af den monolitiske stengrund. Klassiske bygningselementer som døre, vinduer, søjler, gulve og ornamenter blev mejslet ud fra den solide blok.
Fænomen // 8
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Tungkwan, fra Bernard Rudofsky’s Architecture without Architects // Underjordiske landsbyer i det kinesiske område Tungkwan. Her er jorden let og porøs og derfor let at udgrave. De mørke firkanter i det flade landskab er underjordiske boliger - med et grundplan på størrelse med en tennisbane og lodrette sidevægge op til 30 meter. Overfladen udnyttes til dobbelt brug: boliger nederst og marker ovenpå.
Fænomen // 9
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Apple underjordisk retailcenter, New York og Shanghai // Indgangen til Apples underjordiske butik repræsenterer en form for transparent/vakuum arkitektur. Glas indgangen står som en tom glasskal, der blot indikerer en aktivitet under overfladen.
Fænomen // 10
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Archea Associati wineyard og Architect Byoung Soo Cho’s Earth House // menneskeskabte åbninger i landskabet.
Fænomen // 11
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Mir and Diavik miner // Mineral udvinding og minearbejde fremstår som store ar i jordoverfladen. Her ses Diavik diamant minen i Canada og Mir minen i Rusland.
Fænomen // 12
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Konstruktion af Københavns Metro // Under København graves kilometerlange tunnelrør, sammenfletninger og stationer. Kun få steder i overfladen er denne aktivitet synlig. Øverst ses tunnelskakten i Havnegade, en af metroanlæggets centrale arbejdspladser, hvorfra det bortgravede jord sejles væk.
Fænomen // 13
FÆNOMEN // STUDIETUR Den sidste del af dette afsnit afspejler et opsummeret
Rejsen inkluderede Prag, Moskva og Stockholm.
billede af en forberedende studietur i forbindelse med
Studieturen er registret og kategoriseret efter
projektet. Det har været definerende for opgaven
stationernes rumlige forløb. Der er inkluderet en
,at jeg har udviklet en bevidsthed om de rumlige
nedskaleret vignette af den oprindelige poster på den
kvaliteter i forskellige typer af metrostationer.
følgende fold-out. MOSKVA
MOSKVA Altutievo
Medvedkovo
Bibirevo
Babushkinskaya
Otradnoye
Sviblovo Botanichesky sad
Vladykino Petrovsko-Razumovskaya Timiryazevskaya
Rechnoy vokzal Pyatnitskoe shosse
Planernaya
Mitino Volokolamskaya
Tushinskaya
Myakinino
Polezhaevskaya
Pionerskaya Bagrationovskaya
Tsvetnoy bulvar
Mezhdunarodnaya
Kutuzovskaya
Vystavochnaya
Studencheskaya
Ohotny Ryad
Krasnopresnenskaya Smolenskaya II Arbatskaya II
Kievskaya
Lubyanka
Baumanskaya Kitay-gorod
Tretyakov skaya
Perovo
Vorobiovy gory Universitet Prospect Vernadskogo Yogo-Zapadnaya
Aviamotornaya
Rimskaya Taganskaya
Novokuznetskaya
Park cultury
Sportivnaya
Novogireevo
Ploschad Ilyicha
Smolenskaya
Fruzenskaya
Novokosino
Kurskaya
Chkalovskaya
Teatralnaya Biblioteka Borovitskaya
Arbatskaya
Octyabrskaya Dobryninskaya Shabolovskaya Leninsky prospect
Polyanka
Tulskaya Nagatinskaya
Acedemicheskaya Profsoyuznaya
Nahimovsky prospect
Novye Cheryomushki Kaluzhskaya Belyaevo Konkovo Tyoply Stan Yasenevo Novoyasenevskaya
Proletarskaya Volgogradsky prospect
Paveletskaya
Serpuhovskaya
Varshavskaya
Shosse Entuziastov
Marxist skaya
Krestyanskaya Zastava
Nagomaya
Partizanskaya
Electrozavodskaya
Kropotkinskaya
Textilshiki Avtozavodskaya Kolomenskaya Kashirskaya
Dubrovka Kozhuhovskaya
Tsaritsyno
Bratislavskaya
Domodedovskaya
Sevastopolskaya Krasnogvardeyskaya Chertanovskaya Yuzhnaya Prazhskaya Ulitsa Academica Yangelya
Ryazansky prospect
Volzhskaya Lublino
Orehovo
Kuzminki
Pechatniki
Kantemirovskaya
Annino Bulvar Dmitriya Donskogo
Fænomen // 14
Partizanskaya
Alexandrovsky sad
Park Pobedy
Izmaylovskaya
Komsomolskaya
Christye prudy Sretensky bulvar
Kuznetsky Most
Pervomayskaya
Krasnoselskaya
Krasnye Vorota
Turgenevskaya
Barrikadnaya Pushkinskaya
Scholkovskaya
Sokolniki
Trubnaya
Tverskaya
Ulitsa 1950 goda
Fili
Cherkizovskaya Preobrazhenskaya ploschad
Suharaevskaya
Belorusskaya
Mayakovskaya
Begovaya
Filyovsky park
Ulitsa Podbelskogo
Rizhskaya
Prospect Mira
Octyabrskoyw Pole
Kuntsevskaya
Alekseevskaya
Dostoevskaya
Aeroport
Schukinskaya
Molodyozhnaya
Slavyansky bulvar
Mendeleevskaya
Dinamo
Krylatskoye
Maryina roscha
Novoslobodskaya
Sokol
Spartak
Strogino
Savyolovsky
Voykovskaya
Skhodnenskaya
VDNH
Dmitrovskaya
Vodny Stadion
Maryino Borisovo Shipilovskaya Zyablikovo Alma-Atinskaya
Vyhino Lermontovsky prospect Zhulebino
PRAG
Le tn an y
á
en ov a H lou bé tín Ra j sk áz ah Ce ra d rn ýM a ost
Pr ose k
Ko lb
br ad vsk
éh
o
Po dé
Ze li
Fl or a
oz
Strasnická
I.P. Pavlova
Skalka
O pa
od
tov
ov
y tyl
Ch
Ka
Ro z
éjo vic Bu d
Pr a Po zské vst ho án í
Pa n
STOCKHOLM
cer ov
kr ác
ká
Vysehrad
Smíchovské Nádrazí
Radlická
Depo Hostivar
Muzeum
Andél Jinonice
Nové Butovice
Húrka
Jir íh
N ám é st
Národní trída Karlovo námésti
Luziny
iM íru
Hlavní nádrazí
Mústek
Luka
ns k
Krízíkova Florenc
Staroméstská
Stodúlky
Vy soc a
Vltavská
Malostranská
Zlicín
St ri
In va li
Nádrazí Holesovice
Hradcanská
Lá d
do vn a Pa lm ov ka CM
Dejvická
ví
Ko by li
sy
zk ov
STOCKHOLM
Haje
PRAG Hjulsta
Husby
Rinkeby
Danderyds sjukhus
Kista
Rissne
Ropsten
Mörby centrum
Akalla
Tensta
Bergshamra Hallonbergen
Duvbo Sundbybergs centrum Vreten
Tekniska högskolan
Solna Centrum
Huvudsta
Gärdet
Universitetet
Näckrosen
Karlaplan
Stadion
Västra skogen
Östermalmstorg
S:
Fr id
he m t E spla rik n O spl de np an Rå lan dm H ansg öto at rg an et
Stadshagen
H äss
elb y H stra äss n elb d yg Jo ha ård nn elu n Vä d lli ng by Rå ck Bl sta ac k Isl eber an g ds tor g Än e gb t yp lan Åk Br esh om ov m Ab ap Ax la ra elb ha n erg m St sber or Ö am g rn oss sb erg en Al As Kr vik pu ist dd in en Th eber or g Li ild lje ho sp lan lm en H or ns tu ll Zi nk en sd am m M ar ia tor ge t
Rådhuset
Mälarhöjden Bredäng
Svedmyra Stureby
Västertorp
Hallunda Norsborg
Bandhagen Högdalen Rågsved
Fruängen
Hagsätra
ö
Enskede gård Blåsut
sj rla Jä
Telefonplan
Fittja Alby
Nacka Forum
Sofia
Skärmarbrink Globen
Hägerstenåsen
Masmo
Medborger platsen Gullmarsplan
Midsommarkransen
Sockenplan
Vårby gård
Slussen
la ck Si by ar m am d H östa Sj
Vårberg
Kungsträdgården
Gamla stan
Skanstull
Sätra Skärholmen
T-Centralen
Hammarbyhöjden
Sandsborg
Björkhagen
Skogskyrkogården Tallkrogen
Kärrtorp
Gubbängen Hökarängen Bagarmossen Farsta Farsta strand
Skarpnäck
Fænomen // 15
PRAUGE
Perron
Platform detalje
Platform
Nedgang til Platform
Concourse level
Nedgang til Concourse
Nedgang
Entry Mustek
MOSCOW Entry Andel
Entry Smíchovské Nádrazí
Entry Nové Butovice
Entry Staroméstská
Entry Strizkov
Entry Chodov
Entry Kitay-gorod
Entry Komsomolskaya
Entry Trubnaya
En Dosto
STOCKHOLM
PRAUGE Entry Kungsträgården
Exit Andel
Exit
Entry T-Centralen
Opgang til Exit
Entry Rådhuset
Concourse level
Entry Solna Centrum
Opgang til Concourse
Entry Näckrosen
Platform
Entry Odenplan
Platform detalje
Entry Slavyansky bulvar
Perron
ntry oevskaya
Exit Smíchovské Nádrazí
Exit Nové Butovice
MOSCOW Exit Mustek
Exit Strizkov
Exit Chodov
Exit Komsomolskaya
STOCKHOLM Exit Trubnaya
Exit Dostoevskaya
Exit Slavyansky bulvar
Exit Mayakovskaya
Exit N채ckrosen
Exit Solna Centrum
Exit R책dhuset
Exi T-Cent
Platform B
Transfer A - B
Platform A
Perron detalje A
Perron A
Exit Kungstr채g책rden
Perron detalje B
Exit Kungstr채g책rden
Perron B
it tralen
PRAUGE
MOSCOW
Transfer Muzeum
Transfer Turgenevskaya
STOCKHOLM Transfer Sretensky Bulvar
Transfer Dostoevskaya
Transfer Kievskaya
Transfer Belorusskaya
Transfer Komosomolskaya
Transfer Fridhemsplan
AndĂŠl metrostaion, Prag // Studietur
FĂŚnomen // 16
Staroméstská metrostation, Prag // Studietur
Fænomen // 17
Dostoyevskaya Metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 18
FĂŚnomen // 19
Mayakovskaya metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 20
Sretensky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 21
Slavyansky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 22
Komsomolskaya metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 23
Dostoyevskaya metrostation, Moskva // Studietur
FĂŚnomen // 24
FĂŚnomen // 25
RĂĽdhuset tunnelbana station, Stockholm // Studietur
FĂŚnomen // 26
T-Centralen tunnelbana station, Stockholm // Studietur
FĂŚnomen // 27
BIND II
FUNKTION
FUNKTION // METROREJSENS BEHOV & AKTIVITETER
portal byrum
trappe nedgang
concourse orientering & overgang perron ophold
tunnel afrejse
tunnel ankomst
Funktion // 28
perron ankomst & orientering
Rejsen med metro er for mange en daglig rejse til og fra arbejde. For andre er det oplevelsen af at udforske nye steder, måske endda et helt nyt land eller by. Metrostationen skal kunne rumme dem alle. Trafikkens underjordiske sale rummer menneskemængder i venten, forventning, ophold og på farten. Vi opholder os ofte kort tid i disse offentlige rum, derfor skal rejsen og orienteringen foregå gnidningsløst. Allerede inden rejsens start har de fleste mentale billeder og en forestilling om hvordan metrostationen er organiseret. Hvert niveau har sine specifikke funktioner og behov. de
eksisterende
Dette afsnit tager afsæt i
københavnske
metrostationer.
Stationerne er bygget op efter en type-model som blev udviklet fra 1994 i samarbejde med KHRAS arkitekter.
concourse overgang
trappe opgang
portal byrum
Funktion // 29
FUNKTION // DET VERTIKALE OVERBLIK
Kongens Nytorv Metrostation, perronniveau // Den visuelle vertikale forbindelse giver overblik over stationsrummet.
Funktion // 30
FUNKTION // INTERVIEW MED LISE LIND
Som en del af den indledende research fik jeg mulighed
Sikkerhed og orientering
for at diskutere mit projekt med chefarkitekten
I udformningen af de københavnske metrostationer
for metroselskabet, Lise Lind. Nedenstående er en
er der tilstræbt en arkitektur med en klar aflæselighed
opsummering af key-points fra vores indledende samtaler:
og overskuelighed, som er med til at give en følelse af tryghed og sikkerhed. Stationernes store åbne rum, med synlige konstruktioner, er med til at skabe
Små stationer med høj frekvens
overblik. En vertikal visuel forbindelse til himmel
Det københavnske metrosystem er bygget op over
og by ovenfor styrker passagernes tryghedsfølelse og
princippet om mange små stationer, mange afgange
orientering i rummet.
og tæt beliggenhed. Den høje frekvens betyder at den enkelte station har færre ventende passagerer.
I forbindelse med en nødsituation vil 90% af de
Derfor er de danske stationer væsentlig mindre end de
ventende passagerer søge mod den nedgang som
metrostationer vi oplever i udlandet.
de kom fra, mens nyankommne passagerer vil søge mod nærmest synlige opgang. Netop derfor er hovedtrappernes placering midt i stationsrummet
Koreografi i rummet
afgørende for følelsen af sikkerhed.
Cirkulationen i stationerne betegnes som koreografien i rummet. At hurtigt og gnidningsløst få transporteret passagerer op og ned i stationsrummet er blandt
Lyset i de dybe stationer
metrostationens vigtigste funktioner. Jo kortere vejen
Brugen
fra platform til gadeplan er - jo lavere er risikoen for
virkemiddel er effektivt i forhold til hvordan vi
flaskehalse og overfyldte stationer.
orienterer os. Synssansen er menneskets primære
af
dagslys
som
et
arkitektonisk
informationsapparat. Man ønsker at undgå en Koreografien er med til at lede de rejsende gennem
monoton, diffus belysning og mørke nicher. Mure og
metroens funktioner. Passagernes bevægelse gennem
vægge har stor betydning for vores rumopfattelse, en
stationsrummet skal være en selvfølgelig færd. Fra
effektiv metode til formidlingen af informationer via
det udendørs byrum til det dybe underjordiske
synssansen er at opdele rummet i zoner, der fremstår
stationsrum passerer man en række rum som er
med varierede lysforhold.
defineret af henholdsvis bevægelse og ophold. Stationens mange rum er forbundet både visuelt og
Det er vigtigt at undgå ’tunneleffekt’ særligt i
auditivt uden døre og adskillelser.
indgangsområderne,
som
formidler
overgangen
mellem lyset udefra og rummet inde. Ved at etablere overgangszoner mellem gadeniveau og det underjordiske rum forhindres følelsen af at kigge ind i et mørkt hul.
Funktion // 31
Kongens Nytorv Station // Snit
Funktion // 32
FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER
Funktion // 33
FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER Level 0
Level -1
Level -2
Kongens Nytorv Station // Planer
Funktion // 34
offentligt rum
cirkulation
brandtrappe
teknik og ventilation
FUNKTION // PROGRAM
byrum level
nedgange
cykelparkering
min. 1 hovedtrappe
info totem
min. 2 elevatorer
ventilationsskakt
min. 1 nødtrappe
evt. overlys
concourse level billetering
perron level
infotavle brandskab
platform
kontrolrum
mekanikrum
rengøringsrum
kommunikationsrum
mulig placering af retail og reklame
elektronikrum rengøringsrum ventilationsrum mulig placering af reklame
Funktion // 35
FUNKTION // BETINGELSER OG BEGRÆNSNINGER
Station minimum længde 64,4 m, brede 20,4 - 22,4 m Platform level lokaliseret i 20 - 22 m dybde Ø-Platform, 7-10 m bred, 44 m lang Grid, 5,5 m vertikalt grid TwinTunnels; med indre diameter på 4,9 m og ydre diameter på 5,8 m Københavns Metrotog er 39 m lange og har 3-4 vogne Dobbelt indgang eller ankomst midt på perronen fordelagtigt
Funktion // 36
FUNKTION // IDENTITET OG GENKENDELIGHED
Ladovskii Metrostation, Moskva og Londons ’underground’ skilt // Metronedgangen fungerer som portal og vejviser i byrummet. Metrosystemet har sin egen identitet og skaber derigennem en genkendelighed. Her illustreres to forskellige tilgange til begrebet. Teori fra ”Learning from Las Vegas”, Robert Venturi
Funktion // 37
KONSTRUKTION
NATM, Stockholm
Konstruktion // 38
Cut-and-cover, København
KONSTRUKTION // DET OPLEVEDE STATIONSRUM OG KONSTRUKTIONSMETODEN
I forhold til en analyse af metroen giver det mening at undersøge de underjordiske konstruktions- og anlægsprincipper. Der er en klar sammenhæng mellem det oplevede stationsrum og den valgte konstruktionsmetode. Ofte er konstruktionsmetoden direkte aflæselig i udformningen af stationsrummet. De
individuelle
stationstyper
har
forskellige
kendetegn, kvaliteter og begrænsninger. Som udgangspunkt arbejder man med 3 forskellige udgravningsmetoder:
NATM,
cut-and-cover
og TBM. I det følgende afsnit redegøres for de overordnede principper bag konstruktionen af de forskellige stationstyper.
TBM + NATM, Moskva
Konstruktion // 39
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER Cut-and-cover methods Cut-and-cover stationen, som er konstrueret i en overfladisk skakt og derefter dækket til med jordlag eller låg. Stationerne er kendetegnet ved et rektangulært tværsnit.
Bottom-up method
Top-down method (Milan-method)
Stationen konstrueres i en allerede udgravet skakt.
Sidestøttevægge og loftsbjælker er konstrueret fra
Den kan være bygges in-situ, eller af præfabrikerede
gadeniveau med konstruktioner som slidsevæg
beton elementer. Skakten bliver derefter dækket til og
eller sekant pælevæg. Dette tillader en overfladisk
overfladen genetableres. Denne metode kender man
udgravning af stationsskakten, hvorefter sidevæggene
fra de tidligste metrosystemer f.eks. London og New
beklædes
York.
in-situ beton. Herefter genetableres overfladen,
med
præfabrikerede
elementer
eller
med undtagelse af adgangsåbningerne. Denne metode benyttes til at anlægge de københavnske metrostationer.
Cut-and-cover top down med åben stationsboks
Cut-and-cover top down lukket stationsboks
Cut-and-cover bottom up stationsboks med genetableret overflade
Konstruktion // 40
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER Mining methods Den borede tunnelstation er bygget in-situ uden at fjerne jorden over. De har ofte et cirkulært eller hestesko-formet tværsnit.
Tunnel Boring Machines (TBM shields)
New Austrian method (NATM )
En tunnelboremaskine, eller TBM, er en ”earth
NATM-metoden har mulighed for at give en større
pressure balance maskine”. Borehovedet består af
diameter og frihed i forhold til rummets udformning.
en stor roterende skive med en række skæreskiver
Tunnelen konstrueres i
og skrabere monteret. Borehovedet virker inde
hjælp af hydrauliske fræsere, som er påmonteret en
i et udgravningskammer, som kan tætnes så
gravemaskine. Under konstruktionen holdes tunnelen
det er helt vandtæt. Først knuses materialet i
på plads med en midlertidig forskalling. Straks efter
udgravningskammeret ved brug af enten skrabere eller
udgravningen forstærkes tunnelen med et lag af
skæreskiver, afhængigt af materialet. Denne metode
sprøjtebeton eller præfabrikerede betonelementer.
mindre segmenter ved
bruges til de fleste tunnel udgravninger.
TBM tunnel station, enkelt hvælv
New Austrian method med sprøjtebeton
TBM tunnel station, dobbelt hvælv
New Austrian method med beton elementer
TBM tunnel station, tripel hvælv
Konstruktion // 41
KONSTRUKTION // RUMFORLØB
portal nedgang & objekt i byrummet
trappe nedgang concourse orientering & overgang
Boret Tunnel Station // Anděl metrostation, Prag
Cut-and-Cover Box Station // Nørreport metrostation, København
Konstruktion // 42
perron ophold
Konstruktion // 43
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER
Jordens kræfter // Underjordiske konstruktioner udsættes både for horisontale trykkræfter fra jorden samt et vertikalt pres fra grundvandet, der forsøger at presse konstruktionen opad. Sfæriske former er som udgangspunkt bedre til at håndtere det ydre pres på konstruktionen.
eksisterende bebyggelse
Tunnel metode
eksisterende bebyggelse
Cut-and-cover
Forskydning i jordlagene // Sikkerheden for de omkringliggende bygninger kan illustreres ved at undersøge forskydninger i jordlagene. Store forskydninger kan forvolde skade på det eksisterende byggeri. Ovenstående diagram illustrerer målinger af forskydninger i jordlaget efter en udgravning. En top-down cut-and-cover løsning forårsager væsentlig større forskydninger i jordlaget end en boret tunnel station og har derfor øget risici for at forvolde skader på det eksisterende byggeri.
Konstruktion // 44
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER
Sekantpæle væg Jordanker Øvre kalklag
Jordanker // Stationerne forankres med jordankre som trækstænger i det øvre kalklag.
Grundvand Træpæls fundament Pumpesystem
Reinfiltering // Grundvandet i København ligger gennemsnitligt 1 - 2 meter under jordoverfladen. Konstruktionen af de dybe metrostationer kræver udgravninger som kan påvirke grundvandsniveauet. For at sikre et stabilt grundvandsniveau, så både bygninger og grundvandsressourcer beskyttes, benyttes reinfiltration af grundvandet under anlægsperioden. Ved reinfiltration bliver det oppumpede grundvand fra byggeskakten pumpet tilbage i jorden i området omkring byggeskakten. På den måde sikrer man, at grundvandsstanden holdes på samme niveau i hele byggeperioden.
Konstruktion // 45
BYEN OG METROEN - undersøgelse I
Trianglen Vibenshus Runddel Skjolds Plads Nørrebro
Poul Henningsens Plads
Østerport
Nørrebros Runddel Nuuks Plads
Marmorkirken
Aksel Møllers Have
Kongens Nytorv
Frederiksberg
Gammel Strand Rådhuspladsen
Frederiksberg allé
København H
EnghavePlads
Byen og metroen // 46
BYEN OG METROEN // CITYRINGEN
I forhold til metrobyggeriet eksisterer der en synergi
3 af Cityringens udpegede sites undersøges videre.
mellem valg af site, arkitektur og konstruktionsprincip.
Disse er udvalgt med et særligt fokus på varierede
Den københavnske typemodel med de åbne dybe
stedsspecifikke
stationer er bygget op omkring en cut-and-cover
differentierer sig bl.a. gennem; bebyggelses densitet,
konstruktionsløsning. Denne løsning kræver et stort
trafikale forhold og kontekstuelle betingelser.
kvaliteter.
De
udvalgte
sites
ubebygget areal, derfor finder vi metrostationerne på Københavns åbne pladser.
I det følgende afsnit introduceres en kortfattet overordnet redegørelse for de kontekstuelle forhold
De foregående afsnit i denne redegørelse analyserer den
ved de planlagte stationer: Marmorkirken, Nuuks
københavnske typemodel i forhold til arkitektoniske
Plads og Nørrebros Runddel. Herefter præsenteres
og funktionelle principper. Denne undersøgelse sætter
3 sitespecifikke forslag med udgangspunkt i en
fokus på hvad metrostationen betyder for den nære
indledende idégenerende skitseringsfase.
bykontekst. Undersøgelsen blev indledt med en overordnet gennemgang af de planlagte metrostationer og deres forhold til byen. Opgaven undersøger sammenhængen mellem byrum og metro ved udfordrere princippet om typemodellen og one-size-fits-all.
Byen og metroen // 47
BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN
Marmorkirken // Den gamle indre by og området omkring Marmorkirken er præget af en meget høj bygnings densitet. De åbne og grønne områder er mindre og færre. Bygningsmassen kan overordnet beskrives som tæt, sammensat og gennemsnitligt én etage lavere end de andre sites.
Byen og metroen // 48
BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN
Frederiksgade
Bredgade
Fredericiagade
Marmorkirken
Olfert Fischers gade
Store Kongensgade
Byen og metroen // 49
BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS
Nuuks Plads // Pladsen foran det gamle Landsarkiv er blevet døbt Nuuks Plads. Pladsen ligger tilbagetrukket fra trafikken fra Jagtvej. Området er karakteriseret ved at være en klassisk karrébebyggelse, dog med undtagelse af de lavere uudnyttede arkivbygninger. Der er en middelhøj bygningsdensitet og rum til både grønne områder og mindre åbne pladser. Området ligger i tæt forbindelse til Nørrebroruten.
Byen og metroen // 50
BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS Nø r
reb
ut
en
Krüergade
Florsgade
Landsarkiv
Nuuks Plads
Ranzausgade
Jagtvej
Hornbæksgade
Borups Allé
ro r
Ågade
Byen og metroen // 51
BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL
Nørrebros Runddel // Den nordligste indgang til Assistens Kirkegård munder ud i krydset: Nørrebros Runddel. Den gamle kirkegård fungerer som park og rekreativt areal for området. Bygningsdensiteten er lav og byrummet fremstår relativt åbent. Trafikken fra Nørrebrogade og Jagtvej er ligeledes med til at definere byrummet.
Byen og metroen // 52
BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL
e ad sG tte rlo ha
eC ess ins Pr
Nørrebros Runddel
e
gad
ens Fy
Assistens Kirkegård
vej Jag t
de
ga bro rre Nø
Byen og metroen // 53
NUUKS PLADS
Det gamle rigsarkiv // står uudnyttet og kunne evt. inddrages som en del af metrobyggeriet.
Åben nedgang // Den midterste bygning står til nedrivning, pladsen udnyttes i stedet til en åben nedgang. Nedgangen orienterer sig mod Nørrebroruten.
NØRRBROS
Cut-and-cover stationsboks // under Nuuks Plads.
Cut-and-cover stationsboks // Assistens Kirkegårdens åbne karakter tillader en top-down løsning a la den københavnske metro vi kender.
Assistens Kirkegården // holdes fri for nedgange til stationen.
Ovenlys // det vil være muligt at arbejde videre med dagslysintag fra oven.
Byen og metroen // 54
S RUNDDEL
MARMORKIRKEN
Flere indgange fra Nørrebros Runddel // kunne bruges til at løse Runddelens bløde krydsende trafikanter.
Boret stationsboks // giver en frihed til at udnytte rummet under den eksisterende by.
Det fjerde hjørnepalæ // udnyttes til metronedgang.
Det åbne byrum // foran Marmorkirken holdes frit.
Concourse level // med mulighed for indbygget retail.
BYEN OG METROEN // REFLEKSION Fra denne indledende undersøgelse har jeg valgt at arbejde videre med sitet omkring Marmorkirken. Sitets problematik i forhold til den kommende metrostation er særligt komplekst på grund af den tætte bebyggelse i den indre by. Netop på dette sted er det ikke muligt at benytte den københavnske typemodel, da den har et større footprint end den udpegede plads foran Marmorkirken. Projektet kalder på en mere sitespecifik løsning, der tager udgangspunkt i og hensyn til stedets begrænsninger og kvaliteter.
Byen og metroen // 55
KONTEKSTEN - undersøgelse II
KONTEKST // SITE MULIGHEDER
1700-tals huse // i væsentlig mindre skala end den omkringliggende bebyggelse. Én af de 3 hjørnepalæer omkring Marmorkirken // Hjørnepalæerne er med til at skabe en symmetrisk akse igennem den gamle Frederiksstad.
Passage // til Borggade.
Muligt site // Den fremtidige metronedgang kunne inkorporeres som en del af den nye bebyggelse.
Den planlagte metronedgang // ligger foran Marmorkirken, med stationsrum under den åbne plads.
Konteksten // 56
KONTEKST // TIETGENS ÆRGRELSE
På baggrund af ønsket om at udforske den sitespecifikke
Når man beskæftiger sig med området omkring
metrostation, der tager afsæt i sine omgivelser,
Marmorkirken og den gamle Frederiksstad, er det
fortsætter opgaven med en videre analyse af sitet
essentielt at forstå stedets historiske baggrund.
omkring Marmorkirken. Fokus er en undersøgelse af
Opgaven fortsætter derfor ind i et analytisk afsnit
muligheden for at udnytte byggegrunden; Tietgens
omkring
Ærgrelse, som en del af metronedgangen.
Marmorkirken og de små 1700-tals huse, som blev en
Meldahls
nybarokke
etagebyggeri,
torn i øjet for forretningsmanden C.F. Tietgen. På sitet står i dag Tony Frettons byggeri, som blev opført i 2010. Byggeriet står på nuværende tidspunkt
Projektet berører overfladisk det nye byggeri på
forholdsvist tomt på grund af metrobyggeriets
Tietgens Ærgrelse. Fremefter tager opgaven dog
afspærringer på den omkringliggende plads.
udgangspunkt i sitet som ubebygget grund anno
Metrobyggeriet forventets afsluttet omkring 2018.
2009.
Opgaven analyserer den nære kontekst i forhold til at udvikle en metrostation og nedgang på sitet ved Tietgens Ærgrelse. Projektet søger således at kombinere to adskilte byggerier: metroen og Tietgens Ærgrelse.
Konteksten // 57
1912 // Den tomme byggerund har haft forskellige funktioner i tidens løb. Her med salg af gravsten.
Konteksten // 58
1925 // Sitet har haft en omskiftelig tilværelse. Her som tankstation. Senere har pladsen huset pølsevognen; Marys Corner.
2005, Maj // Realdania udviser interesse for byggeprojektet Tietgens Ærgrelse. Projektet kræver en høring og skal godkendes i byrådet. Grunden skal opkøbes og det afhænger af, om lejerne i naboejendommen Store Kongensgade 84, fraflytter lejemålene, og om der kan opnås nedrivningstilladelse.
2005, Oktober // Realdania erhverver den ubebyggede grund, med det formål at opføre et nyt bolig- og erhvervsbyggeri. Arkitekten Tony Fretton bliver valgt som arkitekt til jobbet.
KONTEKST // NYERE SITE HISTORIE
2009, Maj // Det yderste 1700-tals hus rives ned og grunden forberedes til den nye bebyggelse. Det er med udgangspunkt i denne situation at opgaven videre bearbejdes.
2014, Marts // Tony Fretton Architects byggeri står færdig. I forgrunden er Metrobyggeriet foran Marmorkirken er påbegyndt.
Konteksten // 59
Konteksten // 60
KONTEKST // HISTORISK PERSPEKTIV
Finansmanden C.F. Tietgen færdiggjorde i slutningen af 1800-tallet opførelsen af Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter hofbygmester Nicolai Eigtveds tegninger. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen etageejendommene rundt om kirken efter tegning af Ferdinand Meldahl. Tietgen opkøbte i slutningen af 1800-tallet ruinen, Marmorkirken, og de tilhørende byggegrunde – med undtagelse af den sydvestlige del af husrækken ud mod Store Kongensgade. Disse seks småhuse (matrikelnumrene 251-56) skulle gennem de næste mange år komme til at volde først Tietgen, senere kirken, mange ærgrelser. Bygningerne var de sidste, der manglede for at husrækken omkring Marmorkirken – eller Frederikskirken som den officielt blev kaldt – kunne være komplet. Derfor satte ejerne prisen voldsomt op, så den kriseramte Tietgen fra midt 1870erne og senere ikke kunne – eller ville – betale overprisen. Forberedelserne til byggeriet gik i gang, uden at det kom til en afgørelse.
”Det lykkedes aldrig Tietgen at opkøbe den sidste lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for Tietgens Ærgrelse.” - Uddrag fra Tietgens Ærgrelse, Realdania
Konteksten // 61
Konteksten // 62
KONTEKST // TVILLINGE PALÆ Sitet, Tietgens Ærgrelse, udgør en vigtig brik i forhold til Eigtved og Meldahls oprindelige intentioner om Marmorkirkens
nybarokke kulisse. Man
kommer ikke udenom sitets relation til det omgivne palæbyggeri. Det omstridte hjørne er en del af en symmetrisk plan, indskrevet mellem Bredgade og Store Kongensgade, og længere nede ad tværaksen, Amalienborg med rytterstatuen og Operaen på den anden side af havneløbet. Overfor Tietgens Ærgrelse stod Meldahls tvillingepalæ fra 1894, alene indtil år 2009. Fotoet til venstre er taget fra Store Kongensgade og illustrer bygningernes sammenspil og spejlingen over den historiske tværakse. I dette view danner parret tilsammen rammen om Marmorkirken.
Konteksten // 63
KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE
Meldahls etagebyggeri fra 1880 // Københavns Bygningsarkiv
Konteksten // 64
KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE
Marmorkirkens indvielse, August 1894 // Rigsarkivet
Konteksten // 65
CIRKULATION OG VOLUMEN - undersøgelse III
CIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER
Ankomst // fra Bredgade
Site og mulighed for udvidelse // Metronedgangen vil ligge på sitet ved Tietgens Ærgrelse. Stationsboks størrelse // min. dimensioner 20 x 40 m Ankomst // fra Store Kongensgade
Ankomst // Passage til Borggade
Mulighed for Cut-and-cover udgravning // på byens åbne pladser
Mulighed for boret udgravning // under det eksisterende byggeri
Cityringens retning
Cirkulation og volumen // 66
CIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER
Cirkulation og flow er styrende designparametre,
Den optimerede cirkulation har færrest mulige knæk
når man planlægger en metrostation. En optimeret
og efterstræber generelt en god sigtbarhed i forhold
cirkulation er med til at lette orienteringen fra
til orientering. I opgavens løsningsforslag har jeg
gadeniveau til perron. Flowet skal understøtte
prioriteret muligheden for nedgang fra begge sider
områdets ankomstveje og samtidigt er stationsrummets
af sitet, samt at flow-knækket foregår på concourse
orientering bundet af metrosystemets retning. Over
niveau.
jordens overflade er volumenet begrænset til det definerede site, mens man under jorden har mere
Elevator forbindelse på tværs af levels er løst ved at
frihed og mulighed for at udvide.
placere elevatorskakten på siden af sitet. Derved opnås forbindelse til alle niveauer, samt ankomst midt på
Den næste undersøgelse afsøger sammenhængen
perron.
mellem cirkulation og volumen. Sitets størrelse og retning udfordrer den optimale cirkulation. Stationsrummet følger togets retning dvs. Nord-Syd, mens ankomsten til sitet primært er Øst-Vest. Som illustreret i de efterfølgende modelstudier afføder dette at flowet skal knækkes min. én gang a 90o for at forbinde platform og gadeplan.
Cirkulation og volumen // 67
CIRKULATION OG VOLUMEN // MODEL I & II
Jordoverflade
Cirkulation, Model I // Cirkulationen orienterer sig centralt omkring en midterakse i stationsrummet.
Volumen, Model I // Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.
Jordoverflade
Cirkulation, Model II // Cirkulationen følger model I, undtagelsen er at trappen er delt til hver side.
Cirkulation og volumen // 68
Volumen, Model II //Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.
CIRKULATION OG VOLUMEN// MODEL III & IV
Jordoverflade
Cirkulation, Model III // Ankomst er kun muligt fra en side af site. Her er der givet mere plads til nedgangen i gadeplan. Det medfører at stationsrummet er forskudt i forhold til det ovenstående volumen
Volumen, Model III // Stationsrum og bygning over jorden ligger forskudt pga. ankomst situationen på gadeniveau.
Jordoverflade
Cirkulation, Model IV // Ankomst er kun mulig fra én side. Nedgangen forholder sig asymmetrisk til stationsrummet.
Volumen, Model IV // Stationsrummet og det ovenliggende volumen ligger i forlængelse af hinanden.
Cirkulation og volumen // 69
Cirkulation og volumen // 70
CIRKULATION OG VOLUMEN // SAMMENFATNING MODEL II Central akse // Cirkulationen foregår symmetrisk omkring en midterakse.
Lysforhold // åbningen ligger over stationsrummet og giver mulighed for dagslysindtag
Jordoverflade
Elevatorskakt // i forbindelse med nedgang giver mulighed for adgang til alle niveauer
Adgangsforhold // der er mulighed for ned- og opgang fra begge sider af bygningen.
Concourse niveau // giver mulighed for overblik over stationsrummet.
Vendinger // minimum af flow ’knæk’
Ankomst // midt på perron niveau
Perron niveau // forholder sig symmetrisk til nedgangen
CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION Den ovenstående model repræsenterer det endelige cirkulations koncept som jeg har valgt at arbejde videre med. Flow og volumen fordeler sig over en central akse, dette resulterer i en symmetrisk cirkulation med mulighed for ankomst fra begge sider af sitet. Flowets 90o knæk foregår på concourse niveau. Her er der er mulighed for at orientere sig om billettering, info samt få et visuelt overblik over stationsrummet. På perron niveau lander trapperne midt på platformen, hvilket er med til at give en bedre fordeling.
Cirkulation og volumen // 71
FORHOLDET TIL FLADEN - undersøgelse IV
Forholdet til fladen // 72
FORHOLDET TIL FLADEN // OVER- / UNDER VERDEN Metrostationen kan fænomenologisk sammenlignes med muldvarpeskuddet på muldvarpens underjordiske gange. På én gang markerer og forbinder de oververdenen med det underjordiske system. De fortæller samtidigt om aktiviteter der foregår under jorden. En
metrostation
jordoverfladen.
I
forbinder
begge
sider
stationen
møder
metroens
af
autonome system byens forskelligartede rum. På oversiden forholder nedgangen sig til byrummet og verden omkring - på undersiden relaterer den sig til det underjordiske system. De to forhold er i sig selv modstridende: Over jorden giver det mening ,at konstruktionen er sitespecifik og derved
har
mulighed for at tilpasse sig omgivelserne, mens den underjordiske konstruktion befinder sig godt som en standard model der understøtter systemets krav. Den næste undersøgelse omhandler hvordan man forbinder på tværs af jordoverfladen. Gennem en række diagrammer og en modelserie undersøges sammensætningen af elementer og detaljeringen deraf. Først afsøges muligheden for at løse forbindelsen i 2 elementer, hvorefter der tilføres et forbindende 3. element. Studiet kan aflæses på flere niveauer og overføres på forskellige skalaer.
Forholdet til fladen // 73
FORHOLDET TIL FLADEN // NEDGANG
Frankfurt metro nedgang - Bockenheimer Warte London Metro station - Falsk husfacade Bilbao metronedgang - Norman Foster // Nedgangen forholder sig i meget forskellig grad til den øvre verden.
Forholdet til fladen // 74
Typologier // De diagrammatiske undersøgelser tager udgangspunkt i ovenstående nedgangstypologier.
Under-/Over fladen // Overfladen trækkes med ned i undergrunden vs. undergrunden bryder op gennem fladen
Detaljering af mødet // Diagrammatiske undersøgelser af det indsatte element samt overfladen i forhold til objektet
Forholdet til fladen // 75
FORHOLDET TIL FLADEN // DET FORBINDENDE ELEMENT
Model I // Metro og bygning forholder sig autonomt til hinanden. Metroen forbinder ikke over overfladen.
Model IV// Metro i en bygning. Bygningsvolumenets transparens gør det muligt at skelne de to funktioner.
Forholdet til fladen // 76
Model II // Metro og bygning forenes. En afstandsdefinerende skin holder objektet fri fra overfladen.
Model V // Metroen udfylder hele bygningen. Huset fremstår som et samlet offentligt rum.
Model III // Metroen forbinder gennem stålelementet til overfladen. Det øverste volumen presses op af rummet under.
Model VI // Metroen camoufleres i bygningsvolumen.
FORHOLDET TIL FLADEN // SAMMENFATNING
Byen // Metroen møder byen som et særskilt hus. De to elementer overlapper ikke hinanden. Mødet // De to elementer fremstår som individuelle bygningsdele
’Hinge’ // det indskudte led fungerer som bindeled og overgang mellem bygning og metro.
Metroen
FORHOLDET TIL FLADEN // REFLEKSION Undersøgelsen angiver og opsummerer i realiteten flere spredte tanker om projektet. En overordnet tematik er bygningens funktion i forhold til metrostationen. Resultatet er at de to funktioner holdes adskilt som bolig og metro, men på samme site. Derigennem undersøger projektet en eksemplificering af hvordan metroen møder byen, i dette tilfælde boligerne. I mødet mellem de to bygningskomponenter tilføjes et ’hinge’. Dette hinge medierer mødet mellem stationsrummet, systemet, og byens rum.
Forholdet til fladen // 77
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER - undersøgelse V
Rumlighed, komposition og elementer // 76
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // VARIATIONER Som opfølgning på de tidligere undersøgelser følger 3 mere konkrete løsningsforslag, der undersøger forskellige variationer indenfor bygnings konceptet og de individuelle komponenter. De undersøgte temaer består i: - En videreudvikling af cirkulations princippet - Detaljering af den nedre facade, det forbindende ’hinge’ - Udformningen af stationsrummet og dets rumlige karakter - Den øvre bygningsvolumen og facade udtryk - De individuelle bygningsvolumeners forhold og detaljeringen af mødet derimellem
Rumlighed, komposition og elementer // 77
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL I
Øvre facade // Den øvre facade forholder sig udelukkende til kontekstens horisontale linjer. Vinduesrytmen er dynamisk og giver facaden et mere uhøjtideligt udtryk. Nedre facade // fremstår som en solid flade med et enkelt skår som tillader adgang til elevator
Stationsrummet // er udformet med tripel-hvælv. Metrosporene løber i de ydre hvælv, mens stationsrummet er udgravet der imellem.
Volumen forhold // De to volumener overlapper hinanden. I overlapningen opstår en slags semi-privat bufferzone mellem det øvre og nedre - det private og det offentlige rum. Rummet kunne evt. fungere som café / juicebar.
Cirkulation // Der er givet mere plads til ankomsten på gadeniveau - kompromiset er et ekstra indskudt dæk mellem concourse og perron. Det ekstra niveau er med til at rummet og ’hullet’ virker mindre.
Rumlighed, komposition og elementer // 78
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL II
Øvre facade // er opbygget som en let skærmfacade med ikke-definerede vinduesåbninger.
Nedre facade // fremstår som en solid flade med en minimal åbning som tillader adgang til elevator.
Stationsrummet // har et klemt ovalt tværsnit, der giver maksimal størrelse til den indre volumen.
Volumen forhold // De to volumener holdes adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et privat trappetårn til højre for metro nedgangen.
Cirkulation // tager udgangspunkt i konklusionen fra forrige afsnit. Der er adgang til metroen fra begge sider af bygningen, herfra fordeler cirkulationen sig symmetrisk omkring en midterakse. Concourse level er et indskudt dæk, der giver mulighed for overblik over stationsrummet.
Rumlighed, komposition og elementer // 79
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL III
Øvre facade // En mere klassisk tung facade giver umiddelbart bedre mulighed for at relatere til de omkringliggende facade hierarkier. Nedre facade // Den nedre facade er mere opbrudt og tillader derfor et større indtag af dagslys. Desuden fremstår facaden lettere og mindre ’kasse-agtig’.
Stationsrummet // har en flad halvcirkel profil
Volumen forhold // De to bygningsvolumener holdes tydeligt adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et separat trappetårn.
Cirkulation // Adgang kun fra én side af bygningen giver asymmetrisk flow og ulige fordeling på concourse niveau.
Rumlighed, komposition og elementer // 80
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // SAMMENFATNING
trappetårnet
boligerne
MODEL III // volumen
metronedgangen
MODEL II // cirkulation
Stationsrummet
CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION Den ovenstående model repræsenterer det valgte bygningskoncept. Det er en hybrid mellem model II & III. Bygningen er inddelt i fire bygningsvolumener: Stationsrummet, metronedgangen, boligerne og trappetårnet. De fire elementer har en klar funktionsopdeling og særligt forholdet mellem metro og bolig identificeres som adskilt.
Rumlighed, komposition og elementer // 81
ET NYT HUS I STORE KONGENS GADE - foreløbige studier, undersøgelse VI
Meldahls palæbyggeri // står som ét af de fire hjørnesten omkring Marmorkirken.
Historicismens ornamentik // På langs er facaden opdelt af pavilloner i midten og i enderne, og overfladen er moduleret af pilastre, balkoner, ornamentik og forskydninger i plan.
Manzard tag / Københavner tag // Københavnertaget er fladere på toppen med en anelse fald ud mod kanterne, hvor der er en 45o hældning ned mod facaden. Tagets form skyldes den første byggelov i Danmark fra 1856. Denne lov fastlagde den maksimale taghældning til at være 45o. Hensigten var at undgå de store, meget dominerende tage, der kastede lange skygger ned på gader og i baggårde og forhindrede solen i at nå derned.
Fagdeling // Facaderne følger en tredeling: bygget op med højt sokkelparti, midterstykke og gesims.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 82
Volumen // Facaden på den nye bygning har samme størrelse som etagebyggeriets endepavillon overfor. Tilsammen er de to volumener med til at indramme Marmorkirken.
Taglinje // Manzard taget trækker bygningens øverste del tilbage fra gaden. Det er med til at nedskalere volumenet.
Facade// Vinduerne er en del af facadens kompositoriske system. Forskellige vinduesformater giver en særlig karakter til hver af etagerne.
Funktion // Planløsning og anvendelse ligger op til et klassisk københavnerhus: med erhverv i underetagen i dette tilfælde metroen - mens de øvrige etager udnyttes til beboelse. 1700-tals huse // De små byhuse bryder den gennemgående facadehøjde og virker let klemt ved siden fa den store volumen.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 83
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER
Model I // En let skærmfacade med udgangspunkt i kontekstens horisontale linjer. Bygningens øverste etage er trukket tilbage fra facaden for at respektere manzard tagets proportioner.
Model II // Skærmfacade i flere lag. Lagene er med til at give facaden et diffust og flimrende udtryk.
Model III // Huset fremstår med en tung ’klassisk’ facade. Facaden spejler i højere grad hjørnepalæet overfor ved at være en mere solid flade med vindueshuller. Vinduesrytmen skaleres symmetrisk.
Model IV // Volumenet foldes ind foroven for at imødekomme det klassiske manzardtag. Vinduesrytmen er helt stringent med høje vinduespartier.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 84
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER
Model V // Volumenet er nedskaleret en smule. Det øverste vinduesbånd løber på tværs af tagknækket.
Model VI // Facaden har en mere uhøjtideligt vinduesrytme. De horisontale linjer overholdes mens, der er givet frit spil i forhold til vindues bredderne. Taghældningen spejler på venstre side hjørnepalæets manzard tag, mens den højre side nedtrapper mod 1700-tals husene.
Model VII // Facaden er en hybrid mellem model III og model IV.
Cirkulation, Model VIII // Bygningsvolumen tager udgangspunkt i model VI. Venstre side referer til den modstående bygning, mens højre side er mere uformel og forholder sig til de små nabo byhuse. Vinduesrytmen er den samme som model VII.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 85
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // MATERIALEVALG
Trappetårn fungerer som shadow gap og overgang til byhusene
Den øvre facade er tung og identificerer sig med Meldahls palæ.
Rytmen fra metrosystemet belægning forbindes op på gadeniveau.
’Hinge’ mellem metro og bygning fremstår i stål med en grad af lysreflekterende effekt Stationsrummet reflekterer metrosystemets identitet og genbruger elementer fra de eksisterende stationer
Et nyt hus i Store Kongensgade // 86
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE// OPSUMMERING
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // REFLEKSION Modelserien repræsenterer nogle af mine overvejelser omkring facaden på den øvre bygning. Forud for disse ligger naturligvis en skitseprocess. Det har dog været essentielt at kunne bruge min kontekstmodel af sitet til af justere og afprøve forskellige idéer om facaden. Jeg har ikke valgt en endeligt facadeløsning, men undersøgelsen peger mod en tung facade, der forholder sig til kontekstens udtryk.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 87
Refleksion // 88
REFLEKSION //
Undervejs har opgaven redefineret sig selv. Fokus har
Jeg har undervejs måtte udvælge og prioritere for
dog gennemgående været mødet mellem metroen og
at få opgaven løst. Sitets størrelse og områdets tætte
byen - fortællingen om en konstruktion, der forholder
bygningsmasse har været en særlig udfordring, der har
sig til begge sider af jordens overflade.
krævet både afvejning og kompromis. Målet har været at skabe en bygning, der som helhed løser både sitets
Sammenlagt tegner der sig et billede af en bygning,
og metrostationens behov.
der mæler mellem den sitespecifikke kontekst og metrosystemets standardisering. Med udgangspunkt
I forhold til opgavens fokus og begrænsning har jeg
i et følsomt site giver bygningen kun mening netop
vægtet en undersøgelse af bygningskomponenternes
på den lille hjørnegrund i København, hvor den står.
indbyrdes sammenspil, organisering, konstruktion
Arkitekturen er skabt med dybe rødder i grunden, det
og materialevalg. Særligt har jeg ønsket at bearbejde
er opført på og i områdets historie.
hvordan tektoniske overvejelser oversættes til en sammensætning af rumlige oplevelser. Arkitektoniske
Gennem projektet har jeg brugt abstrakte billeder
virkemidler understøtter de specifikke
og fænomener til at beskrive begrebet: subterræn.
som: nedgang, orientering, bevægelse og ophold.
situationer
Sammen med den indledende studietur, har disse været med til at udvikle projektets overordnede
De individuelle bygningskomponenters detaljering og
intentioner omkring konceptet og den rumlige
materialitet trækker på identiteten fra deres funktion
oplevelse af at bevæge sig under jordens overflade.
og kontekst: Stationsrummet opleves som en del af metrosystemets rum, mens den øvre facade henter
Projektets undersøgelser har primært foregået gennem
referencer fra Meldahls etagebyggeri.
digitale og analoge modelstudier. Gennem modellerne har det været muligt at opleve, kommunikere og
Byens nye metrolinje; Cityringen, borer sig frem
dermed diskutere opgaven.
under københavnerkalken. Særligt i de punkter, hvor den bryder overfladen, bemærker vi den. Med denne opgave ønsker jeg at tage fat i diskussionen om, hvordan arkitekturen kan være med til at bearbejde overgangen mellem metrosystemet og den tætte indre by.
Refleksion // 89
LITTERATURLISTE
Non-places.
Kontaktpersoner:
- introduction to an anthropology of supermodernity Marc Augé
Vejleder: Professor, Arkitekt Karl Christiansen
Notes on the underground - an essay on technology, society, and the imagination
Ekstern vejledning:
Rosalind Williams
Chefarkitekt, Metroselskabet Lise Lind
Below ground level
Vejledende Ingeniør:
- creating new spaces for contemporary architecture
Civilingeniør,
Ernst von Meijenfeldt
Poul Henning Kirkegaard Rejselegat til studietur:
Public places-urban spaces.
Tina Tychsen Rasmussen og
- the dimensions of urban design
Henrik Søholt Christensen’s Legat
Matthew Carmona
Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet, KHRAS Arkitekter
Anlægget - en metro bliver til Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet, KHRAS Arkitekter
Cabinet, issue 30 - the underground Cabinetmagazine.org
Tietgens Ærgrelse Realea A/S, Ole Lange, Tony Fretton og Peter Thule Kristensen
Litteraturliste // 90
CV
09.2013 - 01.2014
9. Semester Aarhus Arkitektskole Studio Building Design, Vejleder: Anders Gammelgaard Bogtårn for skønlitteratur på Århus havn
03.2013 - 08.2013
Ansat hos REX, New York Mercedes Benz Campus, Stuttgart Necklace Residence, Hamptons
09.2012 - 01.2013
8. Semester Aarhus Arkitektskole Studio Building Design, Anders Gammelgaard Underjordisk Krematorium i Glatved grusgrav
05.2012 - 09.2012
Arbejde hos Aart, Århus VUC Kolding Tilbygning til Stjær kirke Midtbyskolen, Fredriksbjergbyggeriet Musholm bugt Feriecenter
06.2011 - 05.2012
7. Semester, Praktik og arbejde hos Terroir, Sydney Maritime University, Tornhuset Malmø Ned Kelly interpretation Centre; Glenrowan Extention of the National Capital exhibition, Canberra””Venice Biennale, Currator of the Australian Pavilion”
2011.02 - 06. 2011
6. Semester, UTS, University of Technology, Sydney, StudioDigital Tectonics, Vejleder: Kirsten Orr og Ole Eghlom Pedersen The semi-flexible formwork - Insitu concrete casting experiment
11.2010 - 02.2011
Arbejde hos Peter Stuchbury, Avalon Cliff Face House
7.2010 - 11.2010
5. Semester, UoS, University of Sydney, Architecure, Analouge Photography, Drawing, Graphic Design
CV // 91