LÆSE KLUBBER
2015/2016
Velkommen i læseklubberne 2015-16 Hvad er der med de kvindelige danske forfattere? Hvad skriver de om i Finland? Er Knausgårds Min kamp genial eller bare ‘kejserens nye klæder’? En bog er et af de allerbedste udgangspunkter for en samtale. I Gentofte Bibliotekernes læseklubber kan du mødes med andre, der også har lyst til at dele deres læseoplevelser. I år kan du blandt andet gå i dybden med Kerstin Ekmans forfatterskab eller melde dig til vores nye Biblioterapeutiske læseklub, hvor værkerne er særligt udvalgt til mennesker med stress eller depression, der har lyst til at prøve litteraturens terapeutiske effekt. Læseklubberne er gratis og finder sted fra september 2015 til april 2016. Medlemmerne mødes en gang om måneden i cirka halvanden time. Gentofte Hovedbibliotek stiller lokaler og bøger til rådighed, og Café Nema tilbyder kaffe til læseklubpris. Vi indleder med et møde, hvor en læseklubansvarlig fra biblioteket deltager, og de praktiske detaljer bliver fastlagt. Herefter står medlemmerne selv for, hvordan møderne skal forløbe. Vi vil opfordre til, at man som medlem af en læseklub efterstræber at komme til så mange af møderne som muligt, da et svingende og ustabilt deltagerantal går ud over kvaliteten af samtalerne. Er du ordblind, er du også velkommen i læseklubberne, og vi hjælper gerne med at skaffe lydbøger. Det er en fordel, hvis du er medlem af Nota, da en hel del af titlerne skal skaffes herfra. Skriv det i din tilmelding, hvis du gerne vil lytte i stedet for at læse.
2
LÆSEKLUBBER SÆSON 2015/16 Læseklub
Side
The English-American Literature Club
4
The Danish Easy Reader Book Club
5
DR Romanklubben
6
Anmelderklubben
7
Læseklub med højtlæsning
8
Små perler
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup Telefon: 39 98 58 00 E-mail: bibliotek@gentofte.dk Åbningstider: Mandag - fredag: 10-20 Lørdag: 10-16 Søndag: 10-16 (1. september - 31. maj)
9
Knausgård: Min kamp
10
Kerstin Ekman
11
Ung, dansk, kvinde - og forfatter
12
Finland i litteraturen
13
Prisbelønnede romaner
14
Naturvidenskab i litteraturen
15
Læs en Klassiker og en Moderne
16
Bookwalk
17
Biblioterapeutisk læseklub
18
Kør selv-læseklubber
19
Læsekredse på Dyssegård Bibliotek
20
Bogdyssen
21
Læsekredse på Ordrup Bibliotek
22
Foredrag om litteraturterapi på Jægersborg Bibliotek
23
3
Third Tuesday at 17.00 - 18.30. Start 15/09/15. End 19/04/16
The English-American Literature Club Welcome to the English book club. This club is for anyone interested in reading and discussing literature published in English, regardless of your nationality. We have selected 7 delightful modern novels and short stories that have been published within the past few years, novels, that can give rise to your discussion. Some of the books have been on the longlist for Man Booker Prize or The Pulitzer Prize, and one of the authors is a Nobel Prize awarded woman. Book Club Dates and Books: September 15: Welcome October 20: Ancient Light by John Banville November 17: Train Dreams by Denis Johnson December 15: Dear Life by Alice Munro January 19: The Children Act by Ian McEwan February 16: We are all completely beside ourselves by Karen Joy Fowler March 15: The Finkler Question by Howard Jacobson April 19: To rise again at a decent hour by Joshua Ferris Enroll no later than September 1 by emailing Birgitte TindbĂŚk bt@gentofte.dk
4
Første mandag i måneden kl. 10.00 - 11.30. Start: 07/09/15. Slut: 04/04/16
The Danish Easy Reader Book Club Know some Danish? Want to practice it some more? Join the Danish Easy Reader Book Club.The theme of the season is once again Danish Authors. Conversation will mainly be in Danish and the reworked books are suitable for those who have finished Level 4 at Sprogskole. Danes are also very welcome. Mødedatoer: 7. september: Velkomst 5. oktober: Knud Sørensen: En tid 2. november: Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld 7. december: Leif Davidsen: Den russiske sangerinde 4. januar: Lars Johansson: Signe 1. februar: Helle Stangerup: Ulvetid 7. marts: Tove Ditlevsen: Barndommens gade 4. april: Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
5
DR Romanklubben Igen i år kan du deltage i den landsdækkende diskussion af de seks udvalgte romaner, der er nomineret til DR’s romanpris, og være med til at beslutte, hvilke tre titler der skal indgå i det endelige felt. Med start i december fokuserer DR i de følgende måneder på én af de nominerede romaner, der alle udvælges blandt nye danske værker. Læs mere om DR Romanklubben på www.dr.dk/roman. Titler og mødedatoer bliver udsendt via mail/ brev til medlemmerne af klubben senere på året, da de endnu ikke er meldt ud fra DR. Som regel mødes vi dog mandage kl. 17.00 Tilmelding inden 1. oktober til: Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk eller pr. brev til Gentofte Hovedbibliotek, att: DR Romanprisen.
6
Anden tirsdag i måneden kl. 17.00 - 18.30. Start: 08/09/15. Slut: 12/04/16
Anmelderklubben Har du lyst til læse bøger i forskellige formater og skrive anmeldelser af det du læser? Du får ikke på forhånd at vide, hvilke titler, det drejer sig om og hvilket format, du får dem i. Små og store danske forlag donerer værkerne til anmelderklubben. Du kan således både få papirbøger, e-bøger, lydbøger og prøvetryk og evt. en biblioteksbog, hvis vi ikke har en forlagsbog på hånden. Anmeldelserne skal enten sendes til forlaget, lægges online på forlagenes hjemmesider, på saxo.dk eller på litteratursiden.dk. Der vil løbende komme informationer ud om dette. På møderne diskuterer I både bøgerne og de anmeldelser, der er kommet ud af det. Mødedatoer 8. september, 13. oktober, 10. november, 8. december, 12. januar, 9. februar, 8. marts, 12. april Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
7
Torsdag i ulige uger kl. 13.00 - 14.30. Start: 24/09/15. Slut: 19/11/15, men med mulighed for at fortsætte til foråret
Læseklub med højtlæsning Velkommen til en læseklub, hvor du ikke skal læse noget hjemme! Er du ramt af stress, depression eller har du bare lyst til at mødes med andre til højtlæsning og samtale om det, vi læser? Så kan du glæde dig til at være med til at tale om sjove, alvorlige og tankevækkende noveller om mennesker, livet, glæde, kærlighed, sorg og andre tildragelser. Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk eller tlf. 23 46 72 83
8
Tredje onsdag i måneden kl. 15.00 - 16.30 Start 16/09/15. Slut: 20/04/16
Små perler Denne læseklub er skabt til dig, som synes, at livet er for kort til tykke murstensromaner og som gerne vil læse mellem linjerne og digte med på fortællingen. De små gode bøger er en sand fryd for os, der er kritiske med vores læsning, som holder af det kortfattede, præcise og intense og samtidig har høje forventninger både til sprog og indhold. Bøgerne kan både være smalle og litterære, og byde på det lyse, lette og generøse. Mødedatoer: 16. september: Velkomst 21. oktober: A. S. Byatt: Matissehistorierne 18. november: Auður Ava Ólafsdóttir: Stiklingen 16. december: Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski 20. januar: Helle Helle: Ned til hundene 17. februar: Ian McEwan: Ved Chesil Beach 16. marts: Eduardo Mendoza: Syndflodens år 20. april: Friedrich Christian Delius: En fodrejse fra Rostock til Syrakus Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
9
Første onsdag i måneden kl. 17.00 - 18.30 Start: 02/09/15. Slut: 06/04/16
Knausgård: Min kamp Kom helt ind under huden på et af det sidste årtis mest elskede - og omdiskuterede - værker, når vi inviterer til en ganske særlig læseklub, der i løbet af sæsonen kommer igennem alle Karl Ove Knausgårds 6 bind af Min kamp. Hvordan Knausgård iscenesætter sig selv som både hovedkarakter og romanforfatter, og hvilken betydning blandingen af autofiktion, dannelsesroman og essaysamling har for fortællingen, er bare nogle af de aspekter, der er interessante at diskutere. Er Min kamp banebrydende eller uudholdeligt navlepillende? Én ting er sikkert, Knausgård har et fortryllende og letløbende sprog, der gør alle seks romaner til en læsefornøjelse af de helt store. I slutningen af sæsonen supplerer vi med Knausgårds Ude af verden, som han skrev inden Min kamp. Mødedatoer: 2. september: Velkomst 7.oktober: Min kamp 1 4.november: Min kamp 2 2.december: Min kamp 3 6. januar: Min kamp 4 3. februar: Min kamp 5 2. marts: Min kamp 6 6. april: Ude af verden Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
10
Første onsdag i måneden kl. 15.00 - 16.30. Start: 02/09/15. Slut: 06/04/16
Læs et forfatterskab: Kerstin Ekman Vi fejrer en af Nordens store fortællere ved at dedikere en hel læseklub til hendes fortryllende og hjertegribende romaner. Hen over sæsonen kommer klubben gennem klassikere som Hændelser ved vand og trilogien Ulveskindet, men også Ekmans nyeste udgivelser, Mordets praksis, der er en spejling af Hjalmar Söderbergs Doktor Glas, og Grand final i gøglerbranchen, der er en (for Ekman usædvanligt) underholdende parafrase over hendes eget liv som kendt romanforfatter. Glæd dig til vilde karakterer og skæbnesvangre hændelser i midnatssolens ulideligt skarpe lys. Mødedatoer: 2. september: Velkomst 7. oktober: Hændelser ved vand (1993) 4. november: Gør mig levende igen (1996) 2. december: Guds barmhjertighed (1999) 6. januar: Rørte vande (2002) 3. februar: Skrabelodder (2003) 2. marts: Mordets praksis (2009) 6. april: Grand final i gøglerbranchen (2011) Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
11
Anden onsdag i måneden kl. 12.00 - 13.30. Start: 09/09/15. Slut: 13/04/16
Ung, dansk, kvinde - og forfatter I foråret rasede litteraturdebatten om yngre, danske, kvindelige forfattere, som litteraturkritikeren Mette Høeg kalder navlepillende, forkælede, psykisk syge og uden noget på hjerte. Er det rigtigt? Til denne læseklub har vi fundet syv bud på nye kvindelige stemmer i dansk litteratur - nogle debutanter, nogle med et par bøger bag sig - som vi bestemt mener har noget på hjerte. Læs med og døm selv. Mødedatoer: 9. september: Velkomst 14. oktober: Maja Lee Langvad: Hun er vred 11. november: Maren Uthaug: Og sådan blev det 9. december: Adda Djørup: Poesi og andre former for trods 13. januar: Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen 10. februar: Malene Ravn: Det eneste rigtige 9. marts: Kamilla Hega Holst: På træk 13. april: Signe Langtved Pallisgaard: Et andet sted
Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
12
Tredje tirsdag i måneden kl. 15.00 - 16.30. Start: 15/09/15. Slut: 19/04/16
Finland i litteraturen I Finland er der masser af søer, birketræer, nokiatelefoner, angry birds, mumitrolde og gode bøger. Måske kender du ikke så meget til hverken landet, dets historie eller litteratur, men i denne læseklub vil du opleve, at finnerne skriver vidunderlige, mærkelige og tungsindige bøger. De er også ironiske, skæve, humoristiske og præget af kriges gru og rædsel. Vi har valgt nyere titler, også et par stykker, hvis forfattere er af anden nationalitet end finsk, men hvor Finland spiller hovedrollen. Meld dig til denne læseklub, hvor du får både anderledes og spændende læseoplevelser. Mødedatoer: 15. september: Velkomst 20. oktober: Kjell Westö: Det ulyksalige ved at være en Skrake 17. november: Sofi Oksanen: Stalins køer 15. december: Kari Hotakainen: Hjemmefronten 19. januar: Diego Marani: Ny finsk grammatik 16. februar: Rosa Liksom: Kupé nr. 6 15. marts: Katja Kettu: Jordemoderen 19. april: Kim Leine: Afgrunden Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
13
Tredje mandag i måneden kl. 10.30 - 12.00. Start: 21/09/15. Slut: 18/04/16
Prisbelønnede romaner Nobelprisen, Man Booker Prize, Pulitzer Prize, Deutscher Buchpreis, Nordisk Råds Litteraturpris, Læsernes Bogpris ... der findes et utal af litterære priser, store og små, danske og internationale. Så nyd en læseklubsæson i selskab med en række af de prisbelønnede litterære navne. Læs dem og diskuter med andre, hvorfor netop disse romaner har fortjent hæder og laurbær. Mødedatoer: 21. september: Velkomst 19. oktober: Hilary Mantel: Magten (Man Booker) 16. november: Kjell Westö: Luftspejling 38 (Nordisk Råds Litteraturpris) 21. december: Eugen Ruge: I tider med aftagende lys (Deutscher Buchpreis) 18. januar: Puk Damsgård: Hvor solen græder (Læsernes Bogpris) 15. februar: Richard Ford: Canada (Pulitzer) 21. marts: Patrick Modiano: Askeblomster (Nobelprisen) 18. april: Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser (Pulitzer) Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
14
Fjerde torsdag i måneden kl. 17.00 - 18.30. Start: 24/09/15. Slut: 28/04/16
Naturvidenskab i litteraturen Videnskab er fakta, og romaner er fiktion. Alligevel har især det naturvidenskabelige miljø været en yndet inspirationskilde for mange skønlitterære værker. Og i litteraturen får videnskaben ekstra dimensioner, fordi det i romanerne er tilladt at udfolde fantasi, intuition, følelser … Det fører til spændende og anderledes litteratur og gør videnskaben tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker. Så er du optaget af tanker om rummet og stjernerne, af tiden og verdens opmåling, af talrækkers svimlende mønstre, så se hvad vi har at byde på i denne læseklub. Mødedatoer: 24. september: Velkomst 22. oktober: Chet Raymo: Knorten fra Cork 26. november: Judith Schalansky: Giraffens hals 17. december: Morten Brask: William Sidis’ perfekte liv (dato flyttet fra Juleaften!) 28. januar: Juli Zeh: Det sidste spørgsmål 25. februar: Paolo Giordano: Primtallenes ensomhed 31. marts: Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden (dato flyttet fra Skærtorsdag!) 28. april: Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
15
Tredje torsdag i måneden kl. 17.00 - 18.30. Start: 17/09/15. Slut: 19/05/16
Læs en Klassiker og en Moderne ”En klassiker er noget, der vedbliver med at være moderne”, lyder ét af talrige forsøg på at definere begrebet ‘klassiker’. Måske fordi klassikeren besidder evnen til stadig at fascinere, overraske og underholde sin læser. Og vi kan så tilføje: Måske fordi den formår at inspirere senere tiders forfattere til at bruge nogle af dens elementer i en ny version? I denne læseklub vil vi sammenligne 4 udvalgte klassikere med noget, man måske kunne kalde deres moderne refleksion. I hvert fald er der lighedspunkter, enten i tema, form, personkreds, handling. Først læser I klassikeren og diskuterer den, måneden efter den moderne og sammenligner. Mødedatoer: 17. september: Velkomst 15. oktober: Charlotte Brontë: Jane Eyre 19. november: Jean Rhys: Langt over havet 17. december: Dante Alighieri: Den guddommelige komedie 21. januar: Matthew Pearl: Danteklubben 18. februar: Amalie Skram: Constance Ring 17. marts: Tove Ditlevsen: Vilhelms værelse 21. april: Søren Kierkegaard: Gjentagelsen 19. maj: Siri Hustvedt: Den flammende verden Tilmelding inden 1. september til Birgitte Tindbæk bt@gentofte.dk
16
3 tirsdage i aug-sep-okt kl. 16.00 - 17.00 Start 26/08/15. Slut 06/10/15
Bookwalk Har du lyst til at være med i en anderledes læseklub, hvor vi nyder naturen og en spadseretur, mens vi snakker om litteratur? Så meld dig til bookwalk i den smukke, grønne Øregårdspark. Hver gang mødes vi ved Café Nema, hvor litteraturformidler Christine Fur Fischer giver en intro til dagens bog. Derefter bevæger vi os ud i parken, mens vi i små grupper taler om bogen og læseoplevelsen. Undervejs gør vi holdt et par gange, hvor Christine fortæller lidt mere og giver et par spørgsmål, der hjælper til at snakke om bogen. Mødedatoer: Tirsdag 25. august: Tomas Espedal: Gå - eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv Tirsdag 15. september: Henry David Thoreau: Om at vandre Tirsdag 6. oktober: Paul Auster: By af glas Tilmelding inden 1. september til Christine Fur Fischer cffi@gentofte.dk
17
Anden tirsdag i måneden kl. 10.30 - 12.00 Start: 08/09/15. Slut: 12/04/16
Biblioterapeutisk læseklub Er du stresset, nedtrykt eller vil du bare gerne arbejde med dig selv? Og har du lyst til at udnytte litteraturens terapeutiske effekt aktivt? Biblioterapi er en terapeutisk disciplin på linje med kunstterapi, som er forholdsvis ny i Danmark. Til gengæld har man i udlandet for længst fået øjnene op for litteraturens terapeutiske egenskaber. I Biblioterapeutisk læseklub læser vi gedigne skønlitterære bøger, der etablerer en særlig stemning, udfordrer vores forestillinger om mennesket og verden eller på anden måde rykker ved noget i os. Litteraturformidler og indehaver af bloggen Litteraturterapi.dk, Christine Fur Fischer, giver første gang en lille introduktion til biblioterapien, og hvordan læsning kan give den oplevelse af flow, som er central for at føle sig lykkelig. De resterende gange indleder Christine kort, men gruppen fortsætter derefter diskussionen selvstændigt. Mødedatoer: 8. sep: Velkomst: 13. okt: Jean Giono: Manden der plantede træer 10. nov: Iben Krogsdal: Terapi og dyr i baghaven 8. dec: Milan Kundera: Tilværelsens ulidelige lethed 12. jan: Marit Tusvik: Dejlig er jorden 9. feb: Yann Martel: Pi’s liv 8. marts: Tomas Espedal: Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv 12. april: Per Petterson: Ud og stjæle heste Tilmelding inden 1. september til Christine Fur Fischer cffi@gentofte.dk
18
Start: 09/09/15 kl. 17.00
Kør selv-læseklubber Har du lyst til selv at danne en læseklub, hvor der ikke er noget overordnet tema, og hvor du selv kan vælge ét? Vil du have mulighed for at vælge frit mellem alle perioder og værker i verdenslitteraturen og læse det, du har lyst til? Så passer Kør selvlæseklubben godt til dig. Her bestemmer deltagerne selv læsestof, mødested og tidspunkt. I mødes første gang onsdag d. 9. september kl. 17.00 på Gentofte Hovedbibliotek, hvor læseklubberne dannes. Her ordnes de praktiske detaljer, såsom mødetidspunkter og læseplaner. Til dette intromøde er det en god idé at overveje, hvilke bøger du gerne selv vil læse, og hvilke tidspunkter, der passer dig bedst. I en kør selv-læseklub kan bibliotekets læseklubredaktion altid bruges som sparringspartner. Biblioteket skaffer bøgerne, og klubberne mødes på Gentofte Hovedbibliotek.
19
Start: September 2015. Slut: Maj 2016
Læsekredse på Dyssegård Bibliotek Kan du lide at læse og ønsker du at dele læseoplevelser med andre i en læsekreds på Dyssegård Bibliotek? Hør om der er ledige pladser i vores læsekredse, som mødes en gang om måneden på biblioteket; den første tirsdag i måneden kl. 10.00-11.30, den første torsdag i måneden kl. 10.00-11.30 eller den anden torsdag i måneden kl. 16.30-18.00. Litteraturlisten laves i fællesskab - biblioteket sørger for bøger og anmeldelser. Tilmelding hos litteraturformidler Maria Møllnitz Lange, maml@gentofte.dk Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24, 2900 Hellerup Tlf. 39 98 57 20
20
Onsdage kl. 19.30 - 21.00 i Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19 Start: 07/10/15. Slut: 11/05/16
Bogdyssen – amerikansk litteratur Bogdyssen er en læsekreds for alle med lyst til at læse og deltage i en god samtale med andre om det, de har læst, arrangeret i samarbejde mellem Dyssegård Bibliotek og Dyssegårdskirken. Cand. mag. i dansk Sara Nørholm, der er en erfaren underviser, anmelder og foredragsholder står for Bogdyssen. Som en optakt til det amerikanske præsidentvalg er temaet for den kommende sæson amerikansk litteratur – både klassikere og nyere hits. Det er små og store, voldsomme og stilfærdige, humoristiske og tragiske historier, der på hver deres forskellige måde indgår som en del af den store fortælling om Amerika. Mødedatoer: 7. oktober: Paul Auster: Moon Palace (1992) 4. november: F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby (1925) 9. december: Philip Roth: Portnoys genvordigheder (1969) 6. januar: Michael Cunningham: The Hours (1998) 3. februar: Marilynne Robinson: Gilead (2005) 2. marts: Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl (1960) 6. april: Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2011) 11. maj: John Williams: Stoner (1965) Tilmelding inden 15. september til Sara Nørholm på mail: sara.noerholm@gmail.com eller telefon: 61 30 68 96. Dyssegård Bibliotek bestiller bøger hjem til de deltagere, der melder sig for hele sæsonen. Man er også velkommen enkelte aftener, så skal man bare selv medbringe den bog, der er på programmet.
21
Læsekredse på Ordrup Bibliotek Har du lyst til at dele dine læseoplevelser med andre i en læsekreds? Ordrup Bibliotek starter nye læseklubber, så hvis du er vild med at læse og diskutere litteratur, så kom til informationsmøde og mød ligesindede. Vi nystarter læsekredsene og I bestemmer selv, hvordan I vil arbejde. I kan læse ud fra et tema, en forfatter, en genre eller skiftes til at foreslå en bog – alt det finder vi ud af i gruppen, som maksimalt kommer til at bestå af ti personer. Grupperne er selvkørende og mødes en gang om måneden på biblioteket. Vi skaffer bøgerne og relevant litteratur, og så lægger vi hus og kaffe til. Informationsmøde tirsdag d. 8.9. 2015 kl. 15.00 - 16.00 på Ordrup Bibliotek, Ejgårdsvej 11, 2920 Charlottenlund Tilmelding på Ordrup Bibliotek tlf 3998 5750 eller mail til pbb@gentofte.dk
22
Tirsdag den 27. oktober kl. 18.30 - 20.00 på Jægersborg Bibliotek
Om læsningens effekt på hjernen Vil du få mere ud af din læsning og et nyt perspektiv på deltagelsen i en læseklub? Litteraturformidler Christine Fur Fischer fortæller om biblioterapi, der aktivt anvender skønlitteraturens terapeutiske effekt på læseren. Brugen af læsning og bøger som terapiform er ikke noget nyt. Allerede I oldtiden betragtede man bøger som medicin for sjælen, og i dag kan hjerneforskningen slå fast, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur. Kom og bliv klogere på, hvordan læsningen forandrer dig som menneske. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig på www.genbib.dk eller på telefon: 3998 5740
23
Tilmelding til læseklubberne Tilmelding skal ske skriftligt, enten pr. mail eller brev. Du bedes oplyse dit fulde navn, adresse, mail, telefonnummer samt hvilken klub, du gerne vil tilmeldes. Send en mail til Birgitte Tindbæk på bt@gentofte.dk eller pr. brev til adressen: ‘Læseklubber’ Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup En læseklub kræver min. 6 tilmeldinger for at blive oprettet. Tilmeldingsfrist: d. 1. september. Tilmeldingsfristen til DR Romanklubben er dog d. 1. oktober.
24