Redegørelse af afgangsprojekt - Tangkrogsområdet i Aarhus C by miakyhn

MØDET MELLEM BY OG HAV Aarhuskystens grønne eventpark på tangkrogen

˘REDEGØRELSE

Tangkrogen 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING

MOTIVATION

TANGKROGENS FREMTID

DEL 1 - HISTORIEN Tidens spor Tangkrogens tidslinje

DEL 2 - KONTEKSTEN Kystlandskaber Udendørs eventområder Blå faciliteter Blå aktiviteter og events Vidder De bynære havnearealer

DELKONKLUSION 1

DEL 3 - STEDET Mental mapping Bebyggelsestypologier Ankomstveje og knudepunkter Eventrum Iscenesætning af strækning

DELKONKLUSION 2

DEL 4 - DE 4 OMRÅDER SANDBANKEN Fortiden Idag Reference Marselisborg kyst Ny rekreativ forbindelse Hængsler Landskabskilen Tværsnit af sandbanken

44 45

EVENTPLADSEN Udformning Reference Collage

RENSEANLÆGGET Ny placering Transformation og midlertidig brug Fortid, nutid og fremtid Program

LYSTBÅDEHAVNEN Etapeplan 1 og 2

HELHEDSPLAN 1:2000

AFRUNDING

LITTERATURLISTE

CV’ER

LÆSEVEJLEDNING Ihåndværende dokument er den samlede redegørelse for afgangsprojektet: “Et møde mellem by og hav, Aarhuskystens grønne eventpark på Tangkrogen” af Mia og Michael i efterårssemestret 2017. Heri skildres og formidles det foregående arbejde, idéer og koncepter som ligger til grund for det endelige projekt. Det fulde projekt præsenteres ved den afsluttende kritik d. 22. januar 2017. Redegørelsen er konstrueret i flere dele, hvoraf de første 3 afdækker og undersøger Tangkrogens historie, væsen og kvaliteter i sin lokale sfære og som en bestanddel af Aarhus by og landskab. Del 4 forklarer de landskabsarkitektoniske, konceptuelle og programmæssige overvejelser, som udformer de 4 individuelle delområder: Sandbanken, Eventpladsen, Renseanlægget og Lystbådehavnen. Disse præsenteret med forbehold for videreforarbejdning til den afsluttende kritik. Hertil skal nævnes at der i projektets udformning er sket programmæssige ændringer i forhold til den selvstillede problemformulering. Navnligt Ren-

seanlæggets og dets samspil med resten af helhedsdesignet. Renseanlægget har skiftet kurs fra en grøn behandling af et funktionsbevaret anlæg til en kulturel transformation af en rømmet industriarkitektur. Derudover er tanken om ‘det grønne led’ som en vægtning af sammenbindende landskabelige kvaliteter i både en atmosfærisk og infrastrukturel forstand, skiftet med fordel til det førstnævnte. Lystbådehavnens udvidelse sker med ønsket om at forstærke den allerede eksisterende stemning og karakter på stedet, i stedet for udelukkende at tænke udvidelsen med en grøn behandling. Som en afslutning vil der blive reflekteret over projektets helhed og mulige videreudvikling samt dets betydning for debatten og forståelse for området sammenlignet med tidligere forslag.

Høfder langs kysten ved Helnan Marselis Hotel

Eventpladsen på Tangkrogen

Marselisborg renseanlæg 1

Marselisborg lystbådehavn

MOTIVATION Motivationen bag valget af Tangkrogen som afgangsprojekt, har for os oprindelse i den intense debat, Kommunens planer, for området affødte i sommeren 2017. Det var interessant at se hvordan et, ellers let forbigået område, kunne skabe så stor følelsesladede protester fra så mange. I debattens kølvand, i efteråret 2017, udsprang der sig flere løsningsforslag, som i større eller mindre grad tilgodeså et krav om bevaring af kyststrækningen. Men det der prægede dem alle, var en art berøringsangst og nødløsnings behandling. Vi har set på Tangkrogens stedsbundne kvaliteter, hvor et større potentiale var at finde. For os kan stedet drage fordel af en behandling af dets rekreative grønne kvaliteter, som kan gøre området mere attraktivt udenfor eventsæsonen, og samtidigt sammenbinde dets forskellige bestandele i en større helhedsoplevelse. Vigtigt for os, er at gøre så by- og kystnært et område, tilgængeligt og attraktivt i hverdagen såvel som under events. En katalysator for mødet mellem by og hav.

Strandvejens bænk og træ

KOMMUNENS HELHEDSPLAN

MODSTANDSGRUPPEN, BESKYT AARHUSBUGTEN

ARKITEKT URS WAGNER

3 MODSTANDSGRUPPE OG ARKITEKT MORTEN SCHMIDT

TANGKROGENS FREMTID DEBAT OG HØRINGSRUNDE Startskuddet til planlægningen af Tangkrogens fremtid udsprang af en praktisk nødvendighed hos Marselisborg Renseanlæg, hvor kapaciteten skulle forøges og anlægget som helheds fremtidssikres i overensstemmelse med Kommunens spildevands prognoser for fremtiden. I forbindelse med høringsrunden i 2015, blev der også frembragt og drøftet de af Kommunenplanen (2013) planlagte søterritorier for en fremtidig udvidelse af lystbådehavnen. Det blev da beslutte at sammentænke de to udvidelser (Renseanlæggets 12ha + Lystbådehavnens 500 bådpladser). Kommunens følgende helhedsplan for området (2017) inkluderede derfor Renseanlæggets og Lystbådehavnens udvidelse som én hel landindvinding, men projekterede samtidigt også en udvidelse af eventområdet. Det ville betyde en samlet landindvending der ville følge sydhavnens østlige grænse ned på strandvejen. Derved ville en større del af strandvejens kystnære allé blive indkapslet på sin østlige side, hvilket netop var det, som udløste debatten og de efterfølgende protester i dennes høringsrunde. Protestgruppen “BeskytAarhusbugtenNu” opsamlede over 11.000 protester mod Kommunen og gav derfor anledning til en forlænget høringsrunde. I september 2017 præsenterede arkitekt Morten Schmidt hans forslag, under udarbejdelse med protestgruppen. Forslaget giver mindre sandstrande vha. høfder både langs strandvejen, for enden af eventpladsen og i nærkontakt til lystbådehavnen. Dette forslag faldte i god jord hos kommunen og for den fremmødte borgergruppe.

RENSEANLÆG P-P

BÅDOPLAG

LAD

EVENTAREAL LYSTBÅDEHAVN

STRANDVEJENS ALLÈ Tangkrogsområdet

Vi mener, at det er en skam at påsætte strandkyst på hele strækningen ud mod den unikke udsigt, henover det store åbne havn. Det giver et svagere udtryk i de forskellige funktioner, på diverse områder på Tangkrogen. Vi vil derimod lade hvert del-område bevare sin kvalitet og udelukkende forstærke de stedsbundne kvaliteter, ved at beholde så meget af stedets kunnen som muligt. Derfor arbejder vi også frem mod et andet løsningsforslag til en i forvejen velfungerende lystbådehavn. I både Urs Wagner og Morten Schmidts forslag, forbliver eventpladsen en åben og tom flade, som ganske rigtigt fungerer under diverse events, men hvad med hverdagsbrugen på et så centralt, historisk og uniktbeliggende område?

DEL 1 HISTORIEN

1800 1900 1954 1979 1995

2016

TIDENS SPOR TANGKROGEN Tangkrogens historie som byens kystnære grønning er også historien om, hvordan Aarhus by har forholdt sig til vandet igennem forskellige tider. Tangkrogen fremstår idag som et resultat af mange udvidelser og landindvindinger, med start i Landsudstillingen 1909, og derefter hyppige udvidelser til fordel for byens voksende industri og havneerhverv. Fra slutningen af 1800-tallet kaldte man Tangkrogen dets navn, betegnede den lomme, som disse udvidelser efterlod syd om sig. Grundet sin placering er der tendens til opsamle af tang, hvilket derved blev oprindelsen til navnet Tangkrogen i 1929. Tangkrogen grænsede allerede ret tidligt op til den mondæne “Strandvejen” der med sin langstrakte træallé, fra 1900-tallet, blev byens fornemme møde med vandet. Udover sin æstetiske kvalitet, imødekommer den også noget rekreativt og praktisk, idet det gav mulighed for nemt tilgængelige badeanstalter og badestrand langs kysten. Brugen af området som rekreativt bade- og opholdssted, strakte sig langt ind i 1900-tallet og begyndte først langsomt at svinde i takt med stadig større havneudvidelser senere i århundret samt en hæftigere kystsikring. Som Tangkrogen fremstår idag er den primært et resultat af de landinvindinger som blev foretaget i slut 70’erne og start 80’erne, hvori en ny “arm” på industrihavnen skabtes med tilstødende arealer til Marselisborg Renseanlæg og Marselisborg Lystbådehavn, der idag omkranser tangkrogen mod nord og øst. Pladsen er dannet uden et specifikt formål og uden en planlagt funktion. Et sådan stort, bart og åbent areal, fandtes anvendelig til events.

1896

Udvidet 0,25 hektar grundet landsudstillingen. - kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud (dæksand fra grusgrav og stranden længere mod syd og fra øvrige udstillingsterræn)

TANGKROGENS navn

Dampskibene ”Turisten” og ”Marselisborg” sejlede langs kysten fra 1800-tallets slutning til starten af 1940'erne

1909

1913

1929

(2. verdenskrig). Tyske poinertropper øver landgangsforsøg

Fra håndkraft til 2,7 m bred rive, trukket af et spand heste og en mand: Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale

Området blev udjævnet og tilsået

1936-37 1939-45

Ophalingsplads for fiskerbåde + strandvejens bådlaug blev dannet

Efter krigen Indrettet en 4.400 m2 ‘tumleplads’ med boldbaner til “byens foreningsløse ungdom”

1946

Benyttet også af byens skoler

1950

Udlejet til omrejsende cirkus

Forløberen for Grøn Koncert, muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller med 10.000 gæster det første år

1960’erne 1960-70

1977-81

1984

Sled på græsset og mudrede hurtigt til i regnvejr

Helhedsplan for Tangkrogen: Marselisborg renseanlæg skal udvides med 12 ha, samtidig ønskes eventpladsen udvidet, samt 500 nue bådpladser til lystbådehavnen.

Mangfoldighed af forskellige arrangementer og solbadning på stranden

Lystbådehavnen blev anlagt og fælledens areal fordobles til 148.000 m2 (som led i en plan der blev lagt for Tangkrogsområdet) + aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje

skub i udviklingen til moderne eventområde

2008-09

Anlagt en stor centralgrusplads til tunge arrangementer

2015

2017

Offentlig høringsrunde - 5. juli-13. september

TANGKROGENS TIDSLINJE FRA ÅR 1896 TIL IDAG Tangkrogen har ændret udseende flere gange i dens opstandelse og levetid. Den har samtidig også haft betydning for flere historiske tiltag. Engang var den en del af en bred sandstrand som berige byen. Marselisborg Skov var dens nabo, samt et kuperet landskab op mod periferien af byen.

Den gamle kyst ud fra Strandvejen i 1901

DEL 2 KONTEKSTEN

Studstrupværket Kaløhus

Tålfor strand Egå strand Egå marina

Åkrogen strand Mågevej strand

Bellevue strand

Den Permanente RIIS SKOV

Nordhavn

Sydhavn

Tangkrogen Strandvejen MARSELISBORG SKOVENE Den uendelige bro Varna Bellehage søbad MARSELIS SKOVEN

Blommehaven Ørnereden

Moesgård strand

LILLE FULDEN

FLØJSTRUP SKOVEN Fløjstrup strand

Mariendal strand

KYSTLANDSKABER AARHUSBUGTEN En placering mellem by og hav og en brug som både tilsigter byens events og havets blå aktiviteter skaber på Tangkrogen et unikt møde og et stort potentiale for en mere aktiv sameksistens. Tangkrogen læses ind i en større kontekst. I dette afsnit præsenteres undersøgelser som placerer og identificerer Tangkrogen i sin urbane og landskabelige kontekst. Deres hovedvægt ligger derfor i en undersøgelse af de landskabelige kvaliteter langs Aarhuskysten, hvorledes Tangkrogen som eventplads er særlig blandt de mange i Aarhus, byen og dens blå aktiviteter, samt, hvordan samtidens nye brug af og kultivering af de postindustrielle havne- og kystområder i byen måske ville kunne strække sig mod Tangkrogen. I det store perspektiv ses det hvordan Aarhus by via sin havns “arme” rækker ud i bugten og derved afbrækker de ellers meget grønne og bløde kyststrækninger nord og syd for byen. Et udseende som de fleste havnebyer rundt omkring i landet og verden har tilfælles. Tangkrogen kan igennem sin placering ses som havnens grønne endestykke mod det åbne kystlandskab i syd og som det grønne landskabs sammenstød med den urbane havn.

UDENDØRS EVENTOMRÅDER AARHUS OG OMEGN Godt hjulpet på vej af den nyligt afsluttede “kulturhovedstad” står Aarhus og events tæt associeret i disse år, hvor antallet af periodiske og midlertidige arrangementer synes at stige støt i antal. Aarhus har flittigt brug for sine udendørs parker og urbane rum til at danne ramme for forskellige velbesøgte events. Af de urbane rum og parker i byen råder kommunen over specifikt eventrelaterede bestemmelser for 22 af dem. Visse kan kun anvendes i de varmere måneder og til store begivenheder såsom festivaller og koncerter, andre er helårs og til mindre events. Tangkrogen skiller sig ud ved at være det eneste grønne og kystnære eventområde i den indre bys periferi. En placering som også giver sig udslag i de typer af events der placerer sig der, i det tilladte interval mellem d. 15/4 og 1/10. Events nyder godt af den centrale grusbelagte og armerede græs plads og af den urbane men grønne, åbne placering. Tangkrogens landskabelige omgivelser tiltrækker events såsom konkurrenceløb og svømning samt Sculptures by The Sea.

BLÅ FACILITETER FRA BRABRAND SØ TIL AARHUS BUGT Aarhus’ relation til vandet skal ikke kun forståes i kystens nord-sydlige retning, men i lige så høj grad som den øst-vestlige bevægelse via Brabrand sø og Aarhus Å, som har sin udmunding i Aarhus bugt. Et blåt stræk, som i de senere år er blevet genintegreret i byens kerne og derved genåbnet mod bugten. Tager man denne strækning med i mellemregningen, tegner Aarhus’ samlede kystlandskab sig nu meget større. Blå faciliteter og vandrelaterede aktiviteter præger dette landskab. Det urbane og det blå imellem. Her ses det tydeligt, hvordan industrihavnen afskærer dette liv mod syd, og isolerer vandaktiviterner hos byens nordlige kyst. Der ligger et større potentiale i en bedre integration mellem de to miljøer, som kan danne en større berøring med og aktivering af Tangkrogen og dens omgivelser.

BYLEDDET, BRABRAND

BRABRAND ROSTADION

NATURCENTER SØL

SIGØJNERPLADSEN

ÅHUSENE

FOLKESTEDET

MARSELISBORG HAVN

NAVITAS

NORDMOLEN, BAS

TER SØLYST

BRABRAND SØ - AARHUS Å

TREBROER

DET

ATLAS

MØLLEPARKEN

N, BASSIN 7

NORDMOLEN, AARHUS Ø

TANGKROGEN

BLÅ AKTIVITETER OG EVENTS FRA BRABRAND SØ TIL AARHUS BUGT Grundet de mange vandrelaterede aktiviteter er Åens og kystens landskab allerede præget af en masse strukturer og nedgangssteder, som faciliterer disse. Igen indkapsler Industrihavnen et rigere nordligt og et fattigere sydligt vandaktivitetsmiljø. Med dette i mente vil der for Tangkrogen være et aktiverende potentiale ved at bygge og forbedre faciliteterne for de blå aktiviter i dette område.

VIDDER BELIGGENHED Tangkrogens beliggenhed er interessant. Den ligger tæt på den store natur mod vandet og dog stadig i umiddelbar nærhed af byens liv. Det er et unikt træk. At tilgå dette sted fra en hyggelig café i den indre by eller fra nogle af de andre naturskønne områder ved Riisskov eller Brabrand Sø, tager ikke meget længere end 10-20 min. cykeltur. Det er naturligt at tænke Tangkrogen som en forlængelse af det urbane liv. Udviklingsmuligheden ligger i at gøre Tangkrogen til en mere aktiv medspiller i den overordnede byoplevelse i det byboende menneskes daglige liv.

DE BYNÆRE HAVNEAREALER BY OG HAVN Den nuværende udvikling af de bynære havnearealer ser såæedes ud. I takt med at industrien løbende har forladt dets forrige domiciler flere steder, er byens liv og beboelse rykket ind. Med udgangspunkt i Knud Fladelands helhedsplan, fra omkring årtusindskiftet, har skiftet fra industri til rekreativ genmødt igennem mødet mellem byen og havet. Nordhavnen, den indre havn ved Dokken og området ved Kulbroen er i dag del af et stort ‘byggeboom’. Dog er der ikke lagt planer om at Sydhavnen i nærmeste fremtid. Med Tangkrogen som en start og medspiller i denne udvikling, ligger der et stort potentiale i at tænke netop dette område af byen ind i fremtidsplanerne om et mere blå og grøn Aarhus. Tangkrogen vil med en landskabsarkitektonisk bearbejdning kunne koble sig på dette nye rekreative stræk og liv. Og derved danne dets sydlige ende og åbning ud mod landskabet.

HAVN

DELKONKLUSION 1 Aarhus’ relation til landskabet og vandet er engageret og oplevelsesrigt, både i form af mange velbesøgte smukke naturoplevelser langs kysterne. At udvikle Tangkrogen som et mere delagtigt område i dette liv giver mening. Foruden de jævnlige events, indbyder og inviterer stedet også til landskabelige og almene hverdags-og vandrelaterede aktiviteter alene i dets placering. Dermed vil en genskabelse af den oprindelige kystlinje og i praksis en rekreativ blå/grøn rute være yderst attraktivt for byen. Der vil føje de nordlige og sydlige landskaber sammen samt det øst-vestgående i form af åen.

DEL 3 STEDET

MENTAL MAPPING TANGKROGEN OG DENS OMGIVELSER Tangkrogen og dens nære omgivelser opleves i det daglige som et interessant møde mellem flere forskellige distrikter, hensigter og programmer. Når området ikke er indtaget af en events, står dette kun endnu mere klart. distrikterne er det klassisk urbane Frederiksbjerg, en aktiv industri på Sydhavnen, og to finere boligkvarterer; et langs Strandvejen, og et mellem Marselisboulevard og Skovbrynet. En mental mapping for området gør det klart, at der på selve Tangkrogsområdet med Eventpladsen, Marselisborg Renseanlæg og Lystbådehavnen, hersker mange stærke barrierer i form af vældige kystsikringer, krat og lignende, som nedbryder helheden i uintegrerede bidder. Den grønne eventplads er i sig selv åben og derved uvelkommende og udefineret som rum. Pladsen virker ikke indbydende, og besøgende vil derfor typisk opholde sig i dens periferi. Alt dette på trods sin ellers fordelagtige kontakt med havet. Selv dets grønne græsarealer undgåes; noget af græsset møder Strandvejens fortorv, men stadigvæk ser man sjældent forbipasserende træde ud over fliserne og ind på pladsen. Samlet set bærer området i sin nuværende form præg af at være indrettet i fornuftens og praktikalitetens ånd, uden en mærkbar vægtning af en samlende og inviterende helhedsoplevelse. Med rod i de stedsbundne kvaliteter, kan dette forbedres. Området ville derfor nyde godt af en barrienedbrydning og landskabelig betoning af mødet mellem by og hav.

BEBYGGELSESTYPOLOGIER NABOLAG Som nævnt består Tangkrogens nabolag af flere vidt forskellige bydistrikter, med hver deres bygningstypologi og karakter. Dette vidner om forskellige epoker i byens historie. Mod nord grænser Tangkrogen op mod den store Sydhavn, som karakteriseres af nyere lagerhaller og transportcentre. Rytmen er præget af mellemrum og lange og brede bygninger samt mange åbne flader. Længere oppe tårner den ældre industribebyggelse op, med industrielle tårne, rør og mursten. Også her er brede bygninger, men med små mellemrum. På bakken, vest for denne, ligger det urbane karrébyggede Frederiksbjerg, der, med mere symmetri og fællesnævnere for etagehøjder, står som den indre bymidtes sidste bemærkning ud mod Tangkrogen. Længere nede på den anden side af Marselisborg Boulevard ligger det første finere villakvarter med rødder tilbage til starten af år 1900. Her er bebyggelsesrytmen hyppig, men med større mellemrum end bygninger, grundet de store haver. Mere øst herfra begynder det palatiale Strandvejen med større villa palæer, i en hyppig rytme uden de store mellemrum. Dog er mange af disse strukturer ikke udelukkende boliger, men også institutioner. Dermed ser vi det også som en forlængelse af den indre bys funktioner. I vores bearbejdning af Tangkrogsområdet skal vi sikre et stærkt udtryk delområderne imellem. Et så broget nabolag tåler en ny stærk karakter - dog med ydmyghed overfor landskabet og de iboende kvaliteter.

Sumatravej

Dalgas Avenue Strandvejen

Marselis Havnevej

Skovbrynet

Kongevej

Carl Nielsen vej

Oddervej 35

ANKOMSTVEJE OG KNUDEPUNKTER TANGKROGEN Tangkrogsområdet er et naturligt skabt mødested for en masse forskellige bydistrikter dertilhørende en stor tilstødende infrastruktur, hvor der er meget og støjende trafik. Veje mødes ved Chr. Filtenborgs Plads og ved mindre knudepunkter langs Strandvejen. Veje som fører videre ind i og/eller ud af byen igennem industrikvarterne ud på havnen og op til Fredriksbjerg. Andre møder Tangkrogen fra Marselisborgskovene og fører længere ind til andre smukke natur oplevelser.

Oddervej

Carl Nielsen vej

Kongevej

Skovbrynet

Dalgas Avenue

Strandvejen

Sumatravej

Marselis Havnevej

CIRKUS

PLAN

ANALYSE Cirkusser placeres jævnligt på tangkrogen henover forårs og sommermånederne. De benytter næsten udelukkende det belagte område, som kan modstå det tunge apperaturs vægt.

RUMLIGE VIRKEMIDLER Omkranset enhed med gennemtrængende aksial procession. Akse fører igennem tiltagende vigtige delementer og kulminerer i hovedteltet. Hierakisk og funktionel opbygning.

Hierakisk procession af rum

Åben plads med mulig omkransning.

Omkranset territorie med forskellige tematiske enklaver og driftende oplevelsesrige ruter. Flydende rum mellem forskellige enheder hvori mindre knudepunkter skabes. Spændende rumligheder individuelle enheder danner en proforma løs struktur.

Flydende rum og rute med knudepunkter

Diferentierede enklaver.

FOODFESTIVAL

Foodfestivallen gentages hver september og har grundet sit vokseværk nu taget hele Tangkrogen i brug, Den anvender derfor både belagte, armerede og uarmerede områder, samt bevæger sig ud til kysten. Event med mange deltagende.

Let rumskabende afgrænsning og rammer.

1. MAJ

1. Maj med optog taler gentages årligt på Tangkrogen, og benytter primært det belagte og armerede grønne areal.

Åben kompartmentiseret opdeling, med en løs definition af indgang og derfragående ruter. Strukturen præges af individuelle pladser med deres eget hieraki flankeret af en scene. Ved ingangen placeres informations og indhegnet børneområde.

Åbne centralpladser med portal og udgående akser

Åbne flader flankeret af teatralske elementer

SPORTSLØB

Løb og andre sportslige rute events forgår som regel jævnligt over sommermånederne og anvender kun en del af det samlede area. Tangkrogens belagte ruter tages her i brug.

Åben struktur med en landskabstilpasset rute hvorpå et ceremonielt start og slut tilløb placeres. En central plads i nærheden af start slut portalen med en krans af boder, danner et mere stille og intimt rum for afslapning og rekreation. En mindre nukleus.

Ceremonielt tilløb med definition af mål/portal

Gennemgående looprute med start og slut punkter

KONKURRENCE SVØMNING

KRÆMMERMARKED

Kræmmermarked afholdes med jævne mellemrum på Tangkrogen over forårs og sommermånederne. Hele det grusbelagte og armerede grønne areal anvendes.

Kystrelaterede sportslige aktiviteter foregår ofte i sommermånederne og tager udgangspunkt i tangkrogens bløde kynstlinje, hvorpå de installerer sig med minimalt af apperatur.

Åben struktur med spredte mindre centre, hvorimellem en jævn og lige placerings mønster, kan oprettes. Området indledes af en art informations og velkoms portal, med derfra gående lige ruter.

Spredte intensitets punkter med åben struktur imellem

Simpel åben struktur, hvor en rute i vandet startes, guides og stoppes af to portaler og mindre pejlemærker.

Tværgående landskabelig rute med indre og ydre pejlemærker samt muligt loop

SCULPTURE BY THE SEA

Sculpture by the sea tager udgangspunkt i en forståelse af Tangkrogen som det en samlet kystoplevelse, der strækker sig fra byen og ned mod skovene.

Langstrakt rute med enkelte facilitets kerner i enderne og midt på ruten. Gir en pause i den lange bevægelse og og turen mere overskuelig.

Slyngende bevægelse fra et endepunkt mod et andet, hvorpå oplevelser placerer sig punktvist. Facilitets kerne flankere og opdeler ruten.

EVENTRUM EVENTS OG RUMLIGE VIRKEMIDLER Events og Tangkrogen forståes ofte sammen, og det er derfor nærliggende at studere de events, som anvender Tangkrogen. Med de forskellige events har vi søgt inspiration til, hvordan en landskabelig bearbejdning af eventområdet kan tage sig ud. Events indtager idag området som den store flade den er og skaber her deres egne rumlige effekter og hierakier. Det sker igennem midlertidige installationer. Denne åbenhed er præcis det, som fremmedgør området for den besøgende i det daglige brug. Vi ser det nødvendigt med et kompromis. Stedet skal gøres mere interessant og indbydende i hverdagen og bevarer anvendeligheden for dets midlertidige events. Med udgangspunkt i analyserne af de mange events og deres vidt forskellige rumlige virkemidler har vi dannet en rettesnor for, hvordan vi danner et interessant landskabeligt rum for det daglige brug samt en plads som spiller sammen med og forstærker de nuværende og fremtidige midlertidige eventrum.

Sculptures by the sea - rute

IscenesĂŚtter strĂŚkningen fra Tangkrogen til Marselis Helnan Hotel 39

ISCENESÆTNING AF STRÆKNING SCULPTURES BY THE SEA Udover de mange events som halvdelen af året indtager Tangkrogen, er det tilbagevendende og velbesøgte event ’Sculptures By The Sea’ en anden konstallation. Dette events brug og iscenesætning af hele det udefinerbare og langstrakte græs stykke mellem Tangkrogen og Marselis Helnan Hotel, var med til at gøre os opmærksomme på netop størrelsen på vores site. Vi har behandlet Tangkrogen og også gjort brug af det lange græsstykket som ligger Parallelt med Strandbejen og ud mod havet.

Mål for variation i de bynære kystbiotoper for Tangkrogsområdet 41

DELKONKLUSION 2 De brobyggende forbindelser mellem Tangkrogens områder er ringe definerede. Ydermere er den nuværende grænse mellem hav og by stærkt optrukket med stenhøfder, hvilket besværligører et mere intuitivt ophold ved vandkanten. Tangkorgen har derfor brug for en nedbrydning af dens mange grænser og et genforstærket forhold til havet og dets natur. Evenpladsens betydning, for de forskellige events, skal ikke underkendes. Den kræver en landskabelig omstrukturering for at indbyde til hverdagsbrugen. Hverdagsbrugen er en lige så vigtig del af pladsen, som eventsperioden er. Med fordel kan pladsen gøres grønnere, samt skærpe fokus på de iboende grønne kvaliteter. Små habitater med forskellige små klimaer, giver pladsen en større biodiversitet. Dette som en gestus til Tangkrogens natur og landskab.

an ndb

sni

˘SANDBANKEN ˘EVENTPLADSEN ˘RENSEANLÆGGET ˘LYSTBÅDEHAVNEN

DEL 4 DE 4 OMRÅDER

Vores endelige designforslag præsenteres i dette afsluttende afsnit, med forbehold for ændringer samt justeringer til endeligt design. De 4 delområder ses på helhedsplanen på forrige side. Delområderne er behandlet hver for sig, grundet den store forskel på områdernes funktion og miljø. I det endelige design har vi haft fokus på et mere sammensmeltende udtryk, som også får området til at fremstå mere færdigt og ensartet.

ANDBANKEN

For at gennembryde Tangkrogsområdets stenbarriere mod vandet, og skabe en tættere forbindelese med vandkanten, foreslår vi oprettelsen af en sandbanke. Sandbanken er et langstrakt strandstykke ud fra Strandvejens kyst. Den strækker sig mellem Eventpladsen og Helnan hotel. Dette gøres ud fra den læsning af området som én hel landskabelig oplevelse, hvilket allerede iscenesættes igennem flere events som f.eks. Scultures by the Sea. Stranden fungerer både som et rekreativt opholdssted og som et scenisk område at transportere sig igennem, og derigennem være en attraktion i sig selv samtidig med at den er bindeleddet imellem to nuværende og faste områder. Etableringen vil skabe et langt og interresant bademiljø, både for almindelige strandgængere i de varme måneder, samt de kolde via. en badeanstalt. Området får dermed genskabt et badeliv og forhold til vandkanten, som man i det seneste årti næsten ikke har kunnet forestille sig. Vi giver byen Marselisborg Strand igen, som var en velbenyttet og elsket kvalitet førhen.

HĂ¸fder langs kysten ved Helnan Marselis Hotel

Foto 1 og 2: Århus kyst - start 1930’erne

FORTIDEN BRED OG VELBESØGT STRAND Før de seneste jordopfyldninger og udvidelser samt fokus på kystsikring, kendetegnede Tangkrogs-og Strandvejsområdet sig med en bred velbesøgt strand. En strækning, hvorpå der i starten af 1900-tallet lå flere badeanstalter. Området var derfor et yndet opholdssted, og tiltrak mange af byens mennesker. I takt med flere jordopfyldninger, en større kystsikring samt dårligere vandkvalitet bla. pga. tang, mistedet området dog sin popularitet som badested fra ca. midten af århundredet.

Ă&#x2026;rhus kyst med hĂ¸fder, december 2017

IDAG STRANDEN KRYMPER Vandkanten ved Tangkrogen og Strandvejen har idag ingen bred strand. Den karakteriseres af en masse gentagende stenhøfder, som opbryder kysten i mindre ubrugelige bidder, og lader den grønne plæne snitte vandkanten. Idag er stranden minimal. Imellem høfderne er der stenet og uvelkommende. Placeringen af Sandbanken længere ude, vil dermed genetablere en tilgængelig vandkant og badestrand.

Bred sandstrand

Lagune og den langstrakte form

1954

kbh marina

Adgangsbro bølgebryder nord amager helgoland adgangsbro strand station

strand station klitter

amager strandvej lagune

landskabelig strand strand station

gå bro gammel strand

strand station

lagune rampe

Hård belægning til let transport

mole

stier promenade hovedbro

kanal 10-øren

strand pladsen strand station

5-øren lystbådehavn

kastrup søbad

2016

Biodiversitet

REFERENCE AMAGER STRANDPARK Dannelsen af nye kystlandskaber er ikke ukendt. Referencen til vores design af Sandbanken, har vi brugt Amager Strandpark fra 2005 af Hasløv og Kjærsgaard. Her arbejdede man netop også med genetableringen og forbedringen af et attraktivt strandområde. Stedet henvender sig derved til et større urbant område og er på en måde nu blevet hele Københavns strand. Som reference har den givet os et eksempel på, hvordan vi kan skabe et rekreativt landskabsanlæg.

Ă&#x2026;rhus kyst med badeanstalter - start 1900-tallet

MARSELISBORG KYST BADEANSTALTER I 1901-1940 På kortet ses kystens udseende i start 1900-tallet. Den var præget af tilløbsbroer til de daværende dampskibe og de højt nødvendige badeanstalter. Den dag i dag står kun, som navnet antyder, ’Den Permanente Badeanstalt’ tilbage og er yderst velbesøgt. Langs Marselisborg kyst ser vi et potentiale i at genetablere ’Søndre Badeanstalt’, så den bliver en central brik i fortællingen langs kysten, sammen med ’Den Uendelige Bro’ mod syd og ’Den Permanente’ mod nord - samt en medspiller i at aktivere Sandbanken. Dampskibsbro ved Marselisborg strand

Badeanstalten "Den Permanente" en sommerdag i 1936.

Søndre Badeanstalt, 1903.

Den Permanente Badeanstalt, 2015

Storm ved Søndre Badeanstalt, 1930’erne.

NY REKREATIV FORBINDELSE SANDBANKEN Sandbankens udformning følger kystens nuværende sandvandrings-mønster således, at sandbankens østlige kant ligger ovenpå den samme af sandvandringens. Sandbankens strækning fra eventpladsen til Helnan giver en ny forbindelse, som genskaber tilgængeligheden til vandkanten, der ellers forhindres af stenhøfderne fra Helnan og nordpå. Den nye rute over Sandbanken kobler sig derfor på den eksisterende strandrute syd for Helnan og forbinder den med eventpladsen, via en bro, og fra eventpladsen videre op i byen. Ruten er en pendant til Strandvejs alléen. På forbindelsen vil man mere direkte kunne opleve vandkanten og ikke være generet af den hårde trafik åre.

Sandaflejring langs kysten, 2017

HÆNGSLER ADGANG TIL SANDBANKEN På sandbanken hægtes der tværgående adgange på, som kommer oppe fra de eksisterende knudepunkter langs Strandvejen. Det giver et naturligt indfald og sammenhæng med områdets øvrige infrastruktur. Særligt er forbindelsen fra Mindeparken samt den eksisterende strandrute med til at forbinde nuværende rekreative områder med et nyt.

Carl Nielsens Vej

Mindeparken

Oddervej/Strandvejen

Helnan/strand

LANDSKABSKILEN TANGKROGENS PÅVIRKNING Tangkrogsområdets mondæne møde med havet og årsagen bag den store debat, fortolker vi i vores forslag. Alléen skal danne ramme om det rent landskabelige som møder byen. Vi lader træ alléen fortsætte ud af Marselis Havnevej, som i samme ombæring indrammer eventpladsen. Der tegner sig derved en ’landskabskile’, som fra byen inviterer og åbner sig op ud i landskabet og på samme måde omdannes Tangkrogen til det grønne startskud, som arbejder sig op nordpå igennem byen.

Foto 1 og 2: Strandvejen med træallé, 1915

1:500 61

TVÆRSNIT AF SANDBANKEN FRA BY TIL STRAND I et tværsnit tegner Sandbanken sig som den nye formidler af et mere tilgængeligt møde mellem byen og havet. Den hæfter sig via gangbroer på det kuperede landskab som et sidste led mod vandet og vil for det besøgende bymenneske give oplevelsen af at stå midt ude i det blå.

VENTPLADSEN

Tangkrogens eventplads falder, som tidligere nævnt, inden for den landskabelige kile, men er samtidigt den oplevelsesrige overgang mellem det urbane og havet. Foruden en landskabelig bearbejdning, skal funktionen som eventareal bibeholdes. Dette gøres ved at medtage de analyserede events rumlige virkemidler i formgivningsprocessen, hvilket derfor lader de nye rum styrke de midlertidige events’ udformninger og hierakier. Dernæst kobles eventpladsen mere engagerende op på dens konteksts infrastruktur. På diagrammerne på side 67, kan man se, hvordan vi fokuserer på de eksisterende kvaliteter på stedet. Kysten med fiskerbådene, tippen og kanten mod Lystbådehavnen fremhæves og bevares samtidigt med at Knud Fladelands kanal tilføjer en ny kvalitet, som sammenbinder Tangkrogen med det overordnede blå liv i byen. Der tegner sig flere forskellige ruter, hvoraf den primære er bevægelsen fra eventpladsens møde med det urbane i øverste hjørne og ned mod overgangen til sandbanken og kigget ud over havet. Tværgående ruter forbinder eventpladsen med Renseanlægget og Strandvejen og berører derved hele fladen. En graduering opstår i dette system, hvori vi indlejrer fortællingen ”fra by til hav” således, at størrelsen på de rumskabende landskabelige elementer reflekteres i en skalaovergang. Tættest mod byen vil skalaen derfor være micro, og går derfra over medium, til macro, som er zonen ud mod havet. Gradueringen understreger en transistion og den overordnede fortælling. Eventpladsen er katalysatoren for vores fortælling og titel: ’Et møde mellem by og hav’.

Eventpladsen pĂĽ Tangkrogen

1. Eksisterende kvaliteter

2. Kanalen

3. Akser

4. Primære flow

5. Tværgående forbindelser

6. Skala zoner

7. Programstørrelse 65

8. Ruminddelinger

Hele udformningen af eventpladsen

UDFORMNING EVENTPLADSEN I sin helhed spiller eventpladsen nu mere sammen med sine omgivelser, og bliver dermed en optakt til og forlængelse af det primære flow til og fra Sandbanken. De tværgående ruter forbinder Eventpladsen mere aktivt med de omkringliggende områder, henholdsvis Strandvejen og Renseanlægget og gør den samtidigt til bindeleddet mellem dem.

Flowdiagram fra eventpladsen

Event: Smukfest i Bøgeskoven, Skanderborg

Event: Way Out West i Slotsskogen, Göteborg

Event: Tinderbox i Tusindårsskoven, Odense

Event: Nibe festival i Skalskoven, Nibe 67

REFERENCE EVENTS I NATURENS RAMMER Selvom events selv er med til at skabe deres rum, så anvender de ofte deres landskabelige settings som rumlige virkemidler. Det ses ofte hos større musikevents såsom Skanderbog- og Nibe festivallerne samt ”Way-Out West” i Gôteborg og Tinderbox i Odense, der alle ligger i skove eller urbane parker og som anvender stedernes grønne rum som rumskabere for deres egne programmer og rumligheder.

Event: Tinderbox i Tusindårsskoven, Odense - ‘lysninger’

Tidlig collage af Eventplads koncept 69

COLLAGE ZONER OG OVERGANGE Den zoneindelte graduering på eventpladsen skaber mærkbart karakteristike miljøer men lader dem samtidigt smelte sammen i én grøn oplevelse.

ENSEANLÆGGET

Marselisborg Renseanlæg ligger på Tangkrogsområdets nordligste område og er idag en indhegnet og indelukket enklave, og karakteriseres af åbne vidder og en robust industriarkitektur. Nogle af dets strukturer er dog unikke og fortællende ikoner for dets funktion. Det ses tydeligt for den besøgende. I vores forslag vil Renseanlægget, som del af det overordnede projekt for Tangkrogsområdet, blive bearbejdet med strategien om transformation og omdannelse til kulturelt græsrodscenter. Dette finder vi ideelt for området blandt andet grundet de rå strukturer, som kan genanvendes til andre aktiviteter. Samtidig vil nogle af de selv samme interessante og ligefrem ikoniske rummeligheder give et interessant minde om fortiden og minde os om spildevandets bearbejdning.

Marselisborg renseanlĂŚg

NY PLACERING DRIFTEN FLYTTES TIL SYDHAVNEN Vores bevaring og transformation af de eksisterende strukturer i Marselisborg Renseanlæg er det med udgangspunkt i præmissen, at et nyt anlæg bygges ude på Sydhavnen. Det også været løsningen i nogle af de andre publicerede alternativer til kommunens helhedsplan. Vi ser det som den bedste løsning. Når anlægget flyttes får lystbådehavnen mere rum til udvidelse og renseanlægget bliver da ikke en klods i en ellers mulig udvikling og transformation af sydhavnen. En flytning gør også, at man kan isolere eventuelle lugtgener væk fra Tangkrogsområde.

MARSELISBORG TUNNEL Hvis Marselisborg tunnel bliver etableret, kommer den til at forløbe akkurat nord for Tangkrogsområdet. Den tunge trafik til og fra Aarhus Havn afhjælpes med Marselistunnellen. Vi ved at Molslinjen kommer til Østhavnen i 2020, og der er derfor brug for god trafikafvikling til og fra færgeterminalen. Tunnelen er med til at fremtidssikre byens infrastruktur og derved er Østhavnsvej taget i betragtning i vores projekt, da den bliver markant ændret til en tungere trafikåre.

Sydhavn Tangkrogsområdet Marselisborg tunnel - Etape 2

AARHUS Å

AARHUS Aarhus spring iden h byen. Aarhus trafik ing om Byråd flere og det af ålø havnen

CERES

DENGANG BYEN BRYGGEDE SIN EGEN ØL Bryggeriet Ceres var gennem 150 år en markant arbejdsplads i byen. Med Ceres grundlægges et industrikvarter, der dengang lå på en mark uden for byen. Det var smart, fordi kornet blev dyrket på markerne lige udenfor, og åen leverede vand til nedkøling af øllet. Og man skabte mange arbejdspladser i byen. Ganske givet har der været 100 arbejdspladser næsten fra starten. I 2008 blev den sidste øl produceret og i 2015 begyndte 5.000 studerende på det spritnye VIA University College på den gamle bryggeri-grund. Der er boliger til både studerende og familier. I Ceres’ levetid er byen gået fra at have knap 11.000 indbyggere til i dag over 300.000.

FRA GODSBANEGÅRD TIL KULTURPRODUKTIONSCENTER Godsbanegården i Aarhus blev anlagt i 1923 og fungerede frem til år 2000 som et knudepunkt for godstrafikken i Jylland. Godsbanen er i dag et kulturelt kraftcenter, hvis formål er at forbedre betingelserne for kunst og kulturproduktion i Aarhus og derigennem give hele kulturlivet i byen et løft.

AARHUS’ INDRE BYKERNE (1954-2017)

GODSBANEN

KULBROEN

AARHUS Å Aarhus Å er 32 km lang og har sit udspring ved Solbjerg Sø. Siden vikingetiden har Aarhus Å været vigtig for byen. Åens forløb gennem Aarhus by til Aarhusbugten blev af hygiejniske og trafikale årsager gemt væk med rørlægning omkring 1930. I 1989 vedtog Aarhus Byråd at genåbne åen. Det er sket i flere etaper, og med byggeriet af Dokk1 og det nye havnebyrum er den sidste del af åløbet - fra Europaplads og ud i havnen - igen åbent. ø-haverne str

and

bar

TRANSFORMATION OG MIDLERTIDIG BRUG FRA INDUSTRI TIL KULTURØKONOMI At en transformation fra postindustrielt område til et kulturelt fristed er løsningen for Tangkrogens Renseanlæg, er det med udgangspunkt flere fortilfælde i Aarhus, hvor mange industrielle bebyggelser og distrikter mistet deres industri Flere steder er nu hele bymiljøer transformerede eller gennemgående en ændring i funktion til kulturøkonomiske steder og iværksætterfællesskaber. Navnlig Godsbanen, Ceresbyen, Aarhus Å, og Kulbroen er eksempler på denne process. Deres bylivsfremmende afkast til lokalområdet er stort, men giver også byen et rum for ”det skæve” og nye tiltag. En stor ’branding’ for Aarhus udadtil. Vores lignende transformation af Renseanlægget vil skabe plads til denne kreative puls i byen.

KULBROEN Igennem det seneste årstid har foreningen Kulbroens Venner igangsat et udviklingsarbejde for at omdanne den grå betonbro i Sydhavnen kaldet ”Kulbroen” til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med dette grå og industrielle hjørne af havnen.

Marselisborg renseanlæg - nuværende situation

De Ceuvel, Amsterdam - eksempel på fremtidig situation 77

FORTID, NUTID OG FREMTID RENSEANLÆGGET Visse af renseanlæggets rå strukture er udformet, sådan som det hører sig unikt til et renseanlæg, navnlig runde bassiner og de højere cylindere. De spænder over store vidder med meget plads imellem. Materialerne er hårdføre og praktiske: Beton, stålplader, mursten - en helhed nedtonet helhed. I alt et funktionens og praktikkens landskab. Her er rig mulighed for at boltre sig og indtage strukturerene med en ny brug. Det transformerede renseanlæg er en legeplads for kreative sjæle, der herfinder et fleksibelt frirum uden for mange hensyn til omgivelserne, hvor man kan indrette sig i de rømmede strukturer, med værksteder, klubhuse osv. I mellemrummene kan man konstruere og bygge til. Et sted for eksperimentation. Som reference til dette har vi kigget på det transformerede skibsværft ’De Ceuvel’ i Amsterdam. Et afviklet industriområde, som nu er blevet indtaget af et iværsætterfællesskab. Det er igennem spændende events blevet et ’branding’ aktiv for Amsterdam. En sådan organisk, selvgroet og kulturøkonomisk transformation af Renseanlægget mener vi bringer liv til Tangkrogsområdet og bliver en attraktion for Aarhus by.

KONTORFÆLLESSKAB VÆRKSTED

VÆRKSTED

KLATRING

LE BYGGES OVENPÅ LEFT-OVER

INDGANG FRA SUMATRAVEJ

BIODEVERSITET

OPBEVARING FORENINGSLIV

KONTORFÆLLESSKAB

FORBINDELSE FRA EVENTOMRÅDE

FJERNES TIL FORDEL FOR BIODIVERSITET

LEFT-OVER

FJERNES

OPBEVARING

PARKERING 3

PARKERING 2

BIODEVERSI

PROGRAM MED PLADS TIL UDVIKLING I transformationen af renseanlægget tænker vi programmeringen som en selvgroende udvikling. Dog ved vi, at visse strukturer er nedslidte. Dem fjerner vi, hvor vi hos andre forslår nye anvendelsesmuligheder. For at få bedre sammenspil med resten af Tangkrogen forbindes renseanlægget med eventpladsens tværgående ruter, og dets bassiner anvendes som parkering.

LEFT-OVER

KONTOR/DRIVHUS

REB/TORV AKTIVITET

SKØJTNING

UDSIGT

BIODEVERSITET

ING

NINGSLIV

INDKØRSEL FRA MARSELISBORG HAVNEVEJ

BIODEVERSITET

80 PARKERING 1

YSTBÅDEHAVNEN

Marselisborg Havneforening blev stiftet i 1982. Med årenes løb har havnen fået flere bådpladser. Efterspørgelsen er stor på de populærer pladser hos ”en af Danmarks hyggeligste havne” som de selvpromoverer sig på. Udsigten er unik og placeringen er ideel med den indre by kun 1,2 kilometer væk. 35.000 gæster besøger årligt havnen og med det fortsat stødt stigende ’vand-aktivitets’ niveau, har Aarhus Kommune afgjort at satse på en større udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn, som skal have 500 ekstra bådpladser. Kommunen foreslår at alle 500 bådpladser skal etableres på en gang. I vores foreslag vil Marselisborg Havneforening ikke stå med en udgift på 500 ekstra bådepladser, og risikere at ikke alle bliver lånt inden for kort tid. Vi forslår en faseinddelt udvidelse så økonomien og efterspørgelsen går hånd og hånd.

Marselisborg lystbĂĽdehavn

SAMLET UDVIDELSE

ETAPE 1 AREAL CA. 45000 M2

FACILITETER 1 SERVICEKERNE 4 KLUBHUS AREALER 8 MASTESKURE

BÅDPLADSER 280 BÅDPLADSER

AFSKÆRMNING SKÆRM AF TRÆER OG BUSKE

BÅDOPLAG CA. 36.300 M2 INDRAGER DELE AF GAMLE LYSTBÅDEHAVN

ETAPE 2 AREAL CA. 6500 M2

BÅDPLADSER 220 BÅDPLADSER

ETAPEPLAN 1 OG 2 FASEINDDELT UDVIDELSE I etapeplanen er der søgt inspiration i den nuværende havn, som er velfungerende med sin hyggelige og intime sfære. Afstanden på havnens nuværende form og funktioner, er noget vi har viderebragt til den nye etablering. Udvidelsen består af to lommer, hvor første etape indeholder 280 antal bådpladser og anden etape rummer 220 pladser. I alt giver det de 500 ønskede bådpladser. Med første etape kommer alle tiltænkte faciliteter. Samtidig er der skabt god plads til bådoplag og masteopbevaring. Alt dette er rammet inde af et naturligt hegn af mindre træer og buske, hvilket virker afskærmende mod den tunge trafik på Østhavnvej. Vi vælger at røre mindst muligt ved den eksisterende lystbådehavn. Tilføjelsen virker på den måde ikke fremmed for stedet, men får koblingen til Sydhavnen, til at syne mere endelig. Sidst får etape to en havnepromenade, som ender ud i et spot, som lystfiskere og besøgende kan anvende med den smukke udsigt ud over Aarhus Bugt.

an ndb

1:2000 85

sni

HELHEDSPLAN 1:2000 Det samlede billede er nu en Tangkrog hvis delelementer spiller bedre sammen, samt formidler mødet mellem byen og havet. Sandbanken har sin start sydligst på planen, ved Marselis Helnan Hotel og forbindes med eventpladsens tip længere nordpå. Derfra åbner eventpladsen sig og op og indbyder til enten direkte gang ind mod byen og centrum, Kanalen har en landgang på eventpladsen, hvor tilhørende faciliteter er tilknyttet. Fra eventpladsen går tværgående ruter som forbindes til renseanlægget. Slutteligt findes Lystbådehavnen for enden af den nyetablerede træallé langs Marselis Havnevej, hvor den nuværende havn fortsat fungerer, samt en udvidelse som skabes i samme udtryk og form.

Aarhus set fra syd, 1890. TrĂŚer og buskads indrammer byen med tre kirker. Maleri af Andreas Fritz 1828 - 1906

AFRUNDNING Vores afgangsprojekt ”ET MØDE MELLEM BY OG HAV - Aarhus kystens grønne eventpark på Tangkrogen, har foruden af finde et løsningsforslag, også beskæftiget sig med at finde en ny læsning af Tangkrogen. Vores projekt føler vi da udmærker sig ved at beskæftige sig mere dybdegående med kystlandskabets kvaliteter og dets potentielle brug som åndehul for byen. Dernæst har vi prioriteret stedets anvendelse som eventområde, som en vigtig del af områdets karakter, og derfor ladet det farve projektet. Begge er tilgangsmåder vi synes den hidtidige debat har manglet, og som den kunne nyde godt af. Vi føler derfor dette projektet møder både de formelle udviklingskrav samt områdets eksisterende kvaliteter i en nænsom facon. I en videreførelse af dette projekt, ville det være interessant, at kigge nærmere på et rekreativt bånd, mellem Marselisborg Skov og Risskov. Dette med udgangspunkt i en fortsat, men langsom afvikling af industrien i Aarhus’ havneområde. Dette projekt ville da ses som et led i en genetableret relation mellem byen og naturen. Med andre ord at bringe Aarhus tilbage til vandet. srgisl. srgisl.

LITTERATURLISTE BØGER: - Andersen, R.B. (2009) ”Aktiverende Arkitektur og Byplanlægning”, København, Danmarks Idræts-Forbund - Bourdon, D. (1995) “Designing The Earth”, New York, Harry N. Abrams Inc. - Braae, E. (2015) “Beauty Redeemed”, Risskov, IKAROS Press. - Cochran, A. et al. (2014) “Landscape Design”, Guangzhou, Sandu Publishing Co. - Czerniak, J. (2001) “Downsview Park Toronto”, München, Prestel Verlag. - Diedrich, L. et al. (2006) “Landscape Architecture Europe – Fieldwork”, Basel, Birkhäuser. - Galofaro, L. (2003) ”Artscapes”, Barcelona, Aleu, SA. - Hoppenstedt, A. et al. (2003) “Event Landschaft?”, Basel, Birkhäuser. - Jodidio, P. (2012) “Landscape Architecture Now!”, Køln, Taschen. - Kiib, H. & G. Marling (2015) ”Catalyst Architecture”, Aalborg, Aalborg University Press. - Mozas, J. og Per, A.F. (2006) ”In Common IV”. Victoria-Gasteiz, a+t architecture publishers. - Oswalt, Phillipe m.fl. (2013) ”Urban Catalyst” – The Power Of Temporary Use, London, DOM Publishers. - Petersen, L.K. (2015) ”Byens grønne struktur”, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag - Schytte, B. (2009) “Mere bevægelse i byens rum”, København, Kolofon. ARTIKLER: - Andersen, M. (2017) ”9.000 underskrifter IMOD: Her er argumenterne FOR en udvidelse af Tangkrogen”, stiften.dk, https://stiften.dk/aarhus/9000-underskrifter-IMOD-Her-er-argumenterne-FOR-en-udvidelse-af-Tangkrogen/ artikel/461243 (5/1/2018) - Christensen, O. (2017) ”Nyt forslag til udvidelse af Tangkrogen”, stiften.dk, https://stiften.dk/aarhus/ Nyt-forslag-til-udvidelse-af-Tangkrogen/artikel/467888 (5/1/2018) - Nielsen, N.R. (2017) ”Man er i færd med at ødelægge en helt fantastisk strandpromenade”, stiften.dk, https://stiften.dk/aarhus/-Man-er-i-faerd-med-at-oedelaegge-en-helt-fantastisk-strandpromenade/artikel/460841 (5/1/2018) - Svith, M. (2017) ”Politikerne lytter: Plan om stor udvidelse af Tangkrogen skrottes”, stiften.dk, https:// stiften.dk/aarhus/Politikerne-lytter-Plan-om-stor-udvidelse-af-Tangkrogen-skrottes/artikel/472033 (5/1/2018) - Willumsen, S. (2017a) “Plan om større strandpark ved Tangkrogen”, hsfo.dk, https://hsfo.dk/oestjylland/ Plan-om-stoerre-strandpark-ved-Tangkrogen/artikel/106950 (5/1/2018) - Willumsen,S. (2017b) ”Salg af ejendomme skal dække udvidelse af Tangkrogen”, stiften.dk, https://stiften. dk/aarhus/Salg-af-ejendomme-skal-daekke-udvidelse-af-Tangkrogen/artikel/451785 (5/1/2018) - Willumsen,S. (2017c) ”Stort flertal positivt overfor udvidelse af Tangkrogen og Lystbådehavnen”, stiften. dk, https://stiften.dk/byudvikling/Stort-flertal-positivt-over-for-udvidelse-af-Tangkrogen-og-Lystbaadehavnen/artikel/452932 (5/1 2018) - Willumsen,S. (2017d) ”70år gammelt kulturmiljø ved Tangkrogen”, hsfo.dk, https://hsfo.dk/oestjylland/70-aar-gammelt-kulturmiljoe-ved-Tangkrogen/artikel/106951 (5/1/2018) - Willumsen,S. (2017e) ”Nyt forslag for Tangkrogen kræver større havn”, stiften.dk, https://stiften.dk/aarhus/Nyt-forslag-for-Tangkrogen-kraever-stoerre-havn/artikel/472212 (5/1/2018) - Willumsen,S. (2017f) ”Partier roser nyt forslag”, hsfo.dk, https://stiften.dk/aarhus/Partier-roser-nyt-forslag/artikel/472211 (5/1/2018) AARHUS KOMMUNE: - Aarhus kommune & Aarhus Vand A/S (2016) ”Helhedsplan for Tangkrogområdet”. aarhus.dk, http://www.aarhus.dk/ tangkrogen (5/1/2018) - Aarhus Kommune (2012) ”Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Aarhus kommune 2013-2016”, aarhus.dk, https://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/C/1/2/C125711F0048D96EC1257A91003308DAattach3.pdf (5/1/2018)

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

MIA

MICHAEL BACHELOR

1.-2. sem.: Mo Michelsen Stockholm Krag 3. sem.: Kristian Nielsen Kjær og Ann-Aloy Kilpatrick 4. sem.: Charlotte Bundgaard 5. sem.: Ann Aloy Kilpatrick 6. sem.: Charlotte Bundgaard

ORLOV Snedkeruddannelsen, Syddansk Erhversskole, grundforløb 1

Struktøruddannelsen, Aarhus Tech, grundforløb 1

KANDIDAT URBAN DESIGN AND LANDSCAPE 7. sem.: Jens Christian Pasgaard og Birthe Urup Nygaard

7. sem.: Jens Christian Pasgaard og Birthe Urup Nygaard

PRAKTIK 8. sem.: Arkitema København, Aktør Involvering, Heidi Lyng

8. sem.: Amila de Mel Architects, Sri Lanka, HumanitarianWork

KANDIDAT URBAN DESIGN AND LANDSCAPE 9. sem.: Birthe Urup Nygaard, Rune Christian Bach og Charlotte Baad

9. sem.: Birthe Urup Nygaard, Rune Christian Bach og Charlotte Baad

AFGANG - E 2017 10. sem.: Martin Odgaard

10. sem.: Martin Odgaard

˘Michael Sand & Mia Juhl Kyhn Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design & Landscape Afgangsprojekt Vejleder: Martin Odgaard Efterår 2017