Frederikshåb Plantage
Hede
Hede
Frederikshåb Plantage
Mia Mathiesen. Arkitekt MDL
Syvårssøerne
Syvårssøerne
CV + PORTFOLIO
Lade
Ammunitionslager
Startbanen
Lade
Ammunitionslager
Startbanen
NATO Shelter
NATO Shelter
UDDANNELSE Cand.arch, Landskabskunst, Kunstakademiets Arkitektskole, 2013-2015 Landskabskunst ved Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlqvist Udveksling, RMIT, Melbourne, forår 2013 Landscape Studio, A Great(er) Ocean Road ved Peter Brew Bachelor i Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, 2008-2011 Studieafdeling 1, By og Landskab ved Jens Kvorning og Steen Høyer København Tekniske Skole, 2011-2012 Grundforløb, snedker Nykøbing Falster Katedralskole (STX), 2005-2008 Mia Mathiesen Arkitekt MAA, MDL
Linie: Matematik (A), Samfundsfag (B), Erhvervsøkonomi (C)
Født d. 2. juni 1988
Linie: Fodbold og badminton
Silkeborggade 8, 1. tv 2100 København Ø
ERHVERSERFARING
Telefon 24 46 05 46 Mail mia.mathiesen@gmail.com
Gunslevholm Idrætsefterskole, 2004-2005
Modelbygger, 3XN, 2013-2015 Lasercutter, Rhino-kendskab, selvstændighed, effektivitet, nøjagtighed Praktikophold, Mangor & Nagel A/S, Nørrebro, 08/2012-01/2013 Kan fremvise anbefaling.
OM MIG Jeg er en passioneret og nyuddannet landskabsarkitekt, som ønsker at samarbejde om at udvikle og skabe nye rumligheder såvel byrum som landskaber. Jeg har gennem mine projekter af varierende skala udviklet en stor interesse for den arkitektoniske udvikling af det åbne rum i og udenfor byerne med særligt blik på miljøet, og hvordan dette æstetisk og funktionelt kan udvikles i en menneskelig skala. INTERESSER Landskabsarkitektur, byplanlægning, arkitektur, borger/bruger involverede processer, bæredygtighed, miljø, LAR, byrum, byens udvikling, beplantning mm.
Pratikophold, snedker, Legn’arté, Prato, Italien, 02/2012 KOMPETENCER Idé/konceptudvikling Registrering og analyse Rumlig forståelse 3D Modulering Grafisk fremstilling IT-KVALIFIKATIONER AutoCad (RUTINERET BRUGER) Adobe - Illustrator, InDesign og Photoshop (RUTINERET BRUGER) Sketchup (RUTINERET BRUGER) Word Excel (RUTINERET BRUGER) VRay GIS (2 ugers kursus) UDVALGTE STUDIEREJSER Danmarkstur v. Steen Høyer, London, Paris, Norditalien, Lissabon-Porto, San Fransisco, Burning Man, Melbourne, Sydney, Barcelona, Cap de Creus SPROG Dansk (modersmål) Engelsk (flydende - mundtligt og skriftligt) Svensk og norsk (god forståelse) FRITID Jeg spiller fodbold i Heimdal BK, er frivillig i DN, rejser og bruger tid med familie og venner.
STUDIEFORLØB, KANDIDAT, KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE Afgang, En bioreaktorpark Fra Landskabskunst ved Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlqvist Til min afgangsopgave udformede jeg et kompleks program for en nedlagt militærflyvestation. Med udgangspunkt i Legos sag med Greenpeace og Shell programmeredes og planlagdes en bioreaktorpark på Flyvestation Vandel tæt på Billund. Her kombineredes industrilandskabet og mikroalgeproduktion med ferie, park og rekreation. Mikroalgeproduktionen er på stedet et forskningsprojekt, som på sigt skal give Lego mulighed for at producere legoklodser af bioplastik. Samtidig blev der i opgaven skabt offentlig adgang på den mystiske og eventyrlige Flyvestation Vandel, som idag er lukket for offentligheden. 9.semester, Et jorddeponi på Kalvebod Fælled Landskabskunst ved Steen Høyer, Christina Capetillo og Sophie Sahlqvist I dette semesterprojekt fik jeg tildelt et site, Kalvebod Fælled, derefter var opgaven at skabe sit eget program for sitet. Jeg valgte at arbejde med deponi. Inden konceptudviklingen og projektudformningen undersøgte jeg deponiet generelt med udgangspunkt i Københavns Kommune. Her besøgte jeg blandt andet Nordhavn samt RGS90 på Selinevej. I opgaven gentænkes deponiet som arkitektonisk form både funktionelt og æstetisk. Så der gennem en arkitektonisk udformning og udvikling af stedet skabes en bevidsthed blandt brugerne på flere niveauer. Desuden var en vigtig del af opgaven arbejdet med de forskellige jordtyper, infrastruktur samt overgang fra industrilandskab til rekreation. 8.semester, Lejr Landskabskunst ved Steen Høyer, Sophie Sahlqvist og Peter Rasmussen Lejr-opgaven var en konkret stillet opgave. Et fremtidsscenarie. Hvor 5000 containere skulle placeres på Flyvestation Værløse og skabe et midlertidig bykvartér for mennesker med oversvømmelse i eget hus efter skybrud. En situation som man må formode kan forekomme i fremtiden med vor tids klimaændringer. I opgaven skabtes gennem registrering, analyse, modelstudier og konceptudvikling en helhedsplan for de 5000 containere med tilhørende nyttehaver på sitet. Semestret var et samarbejde med kandidatprogrammet Kunst og Arkitekttur. Udveksling, A Great(er) Ocean Road Landscape Studio, RMIT, Melbourne På studioet var en del af opgaven at udforme en parkeringsplads ved Bells Beach, som er en af de mest besøgte attraktioner på Great Ocean Road. Den eksisterende parkeringsplads skaber jævnligt erosioner, som ødelægger naturen på området. Dette problem skulle blandt andet løses ved udformning af en ny parkeringsplads. På RMIT havde jeg desuden et grafisk fag, hvor jeg konceptuelt og grafisk udviklede et magasin.
AFGANG, FORÅR 2015, LANDSKABSKUNST vejledere Steen Høyer, Sophie Sahlqvist og Christina Capetillo
En bioreaktorpark En af de interessante udfordringer i dette projekt har været at nytænke et sted, som rummer en mystisk verden af fortid, nutid og fremtid - en park, hvor produktionslandskabet er i centrum, placeret i en kontekst af et historisk militærlandskab. Bioreaktorparken er udviklet med ønsket om et sted, hvor forbrug og ressourcer afspejler hinanden. Dette billedliggøres på stedet i en arkitektonisk form både funktionelt og æstetisk. Her skal skabes en bevidsthed om vores fælles påvirkning af miljøet, på et sted præget af en militærhistorisk fortid. Oplevelsen af stedet foregår i nuet, for eksempel gennem en cykeltur over den gamle landingsbane, langs de taktfaste siloer, imellem algeelementerne. En landingsbane som i sin tid blev skabt til benyttelse af bombefly i krig. Nu benyttet som grundlag for et billede på og en vision for fremtidens produktion af alger til benyttelse i produktionen af bioplastik. I projektet omdannes den tidligere Flyvestation Vandel til en park, en bioreaktorpark, hvor fotoreaktorer, bioplastik, forskning, formidling og ferie er i centrum. Flyvestation Vandel er placeret ca. 5 km sydøst fra Billund, hvor man kan besøge Legoland. Det er planlagt, at der skal anlægges en letbane fra Vejle til Billund. Denne letbane giver anledning til et stop ved Vandel, og dermed bliver bioreaktorparken en ny aktør i et område med stor fokus på turisme og attraktioner. Man kan besøge stedet på mange måder, da der på stedet skabes mulighed for overnatning. Og dermed mulighed for at opleve stedet over flere dage. At cykle rundt er ideelt i det store landskab. Man bevæger sig rundt i en kompleks verden blandt algeelementer, siloer, skjulte bunkere, NATO shelters, ammunitionslagre, grusgrav, plantager, heste og får, land yachts, fugle, forskerboliger, informationsskilte blandt mere. Der er på stedet en række nedlagte militærbygninger med stor variation. Disse bygninger åbenlyse og skjulte, store og små, over og under jorden - findes rundt på hele området, og en del af disse vil rumme nye programmer, som kan opleves og udforskes på en tur igennem parken. Andre bygninger, som ikke er programmerede, har en tydelig markør, der inviterer til at bevæge sig inden for i de tidligere militære anlæg og få en rå oplevelse af disse historiske rum.
FOTOCOLLAGER. Øverst og næstøverst ses mikroalgeanlæggene på landingsbanen. Nederst ses en af de gamle ammunitionslagre, som gøres tilgængeligt.
REGISTRERINGSKORT, JORDART. A’et markerer placeringen for Flyvestation Vandel.
HELHEDSPLAN. Tegningens originalstørrelse på ophængning: 1782x1250 mm.
SEMESTERPROJEKT, EFTERÅR 2014, LAK
vejledere Steen Høyer, Sophie Sahlqvist og Christina Capetillo
Kalvebod Fælled
Fra industri- til rekreativt landskab En af de interessante udfordringer i dette deponi er, at det ikke som vanligvis skal gemmes væk i baggrunden, ned i i havet, men at det her bliver bragt frem i forgrunden, op på fladen. Deponiet gentænkes som arkitektonisk form både funktionelt og æstetisk. Så der gennem en arkitektonisk udformning og udvikling af stedet skabes en bevidsthed blandt brugerne på flere niveauer. Samtidig anskueliggøres den individuelle om menneskes aftryk i sin tid. Deponiet på Kalvebod Fælled er et billede på overgang fra industrilandskab til rekreativt landskab, som befordrer en særlig bevidsthed omkring tid og forbrug. Landskabet vil aldrig være en konstant størrelse. Under etableringen af deponiet vil industrilandskabet være dominerende, mens det rekreative landskab langsomt vil overtage. Selve overgangen mellem disse to parametre og det tidslige perspektiv i denne er en vigtig faktor i projektet. I Danmark er den udbredte strategi om jorddeponi baseret på kystnærhedsprincippet igennem opfyldning og landvinding. Man opfylder havareal. Opfyldningerne omkring København sker i dag i projekterne Nordhavn og Køge Kyst. Dette deponi anlægges på Kalvebod Fælled. Et område som blev inddæmmet under 2. Verdenskrig og senere brugt som militært øvelsesområde. Diget som indrammer det kunstigt skabte Kalvebod Fælled er 5,9 meter højt. Dette betyder at horisonten sløres indefra. Deponering af jord foregår i dette projekt på en flade og skaber dermed et landskab i øjenhøjde. Et landskab som skærper bevidstheden og sætter vores forbrug i et rumligt perspektiv. Jorden inddeles i 3 typer: Ren, forurenet og stærkt forurenet. Disse jordtyper har hver deres form og udtryk og komponeres på fladen med udgangspunkt i disse. Kombinationen af bakker, beplantede samt forsejlede plateauer skaber horisontal og vertikal variation i det store landskab. Man kan blive væk på fladens store labyrint og få overblikket igen på toppen af en ren bakke. Et overblik som strækker sig langt ud over digets grænser.
ØVERST: FOTOREGISTRERING HERSTEDHØJE. NEDERST: REGISTRERING AF FLADEN. Dette er et luftfoto med skråperspektiv, som viser et udsnit af Svenskeholm.
FUNKTIONSDIAGRAM
0
0,5
-1
2
1,5
,5
-1
28,5
-1
-1
5 -1,
,5
-1
-1
-0 ,
5
-1,5
-1
-1
bålplad
-1
-2
-1,5
-1
,5
,5
-1
-1
-1
-1
,5 -1
0,5
-0,
2
5
Skovhøj
2
-1
-1
1
2
-1 ,5
-1,5
0
3
-1
-2
-1
-1
-1, 5
-1,5
-1,5
5
-1
-2
-1,
-1,5
-1
-1,5
-1,5
-1,5 -2
-1,5
-1,5
-1
-1
1
0,
0,5
-1
5
0,
,5
5
-1
-1
0
-1,5
2,5
1
-2
Mosehøj
-1,5
0
1,
-1
-1
-
5
-1
5
,5
-1,
1,5 -2
-1,
5
-1,5
-1,5
-1,5
-1,5
2
0
0,5
-0,5 -2 -2
,5
0
1
-1,5
Enghøj 1,5
-2
-2
-1
-1
1
3,5
-2
-1,5 5
-2 2
-1 -2
0
-1,5
-2 -2
14
-2
1,5
4
Sydmøllehøj
-2
-2
-1,5
-1,5
,5
1
2
-1
-2
-2
-0,5
0
-2,5
-1,5
-2
21
-2
,5
-2
-1
-1,
-2,5
-2 ,5
-2
-2
-2
-2,
5
-2
shelter
-2,5
-2
udsigtstårn 8
-2
-2,5
-2,5
-2
-2
-2,5
UDSNIT AF HELHEDSPLAN Deponilandskab. Fra industri- til rekreativt landskab
-2,5
,5
5 -2,5
-2,5
-2,5
-2
-2
,5
-2
-2,
-2
-2
,5
-2
-2
-2,5
-2,5
-2,5
-2,5
-1,5
-2
-2
Nihøje -
-1
-1
0
-1
2
4
2,5
-1,5
-
-0,5
-1
-2
-1 5 1,
-2
-1
-1
-1
-1
-1
-2
,5
-1
-0,5
0
0
0
0
2,5 1
8,5
3
0
5
6
0
1,5
0,5
4
0
0
0
0
0
0
8
0
0
0
2
9,5
0,5
0,5
2,5
3 4
0
0
0
0
0
1
2 9
1
0
0,
5
5 0,
0
0
0
0
0 ,5
0 0
0
3
0
0 0
0
0
0
0
8,5
0
0
0,5
0
0
3,5
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0,5
0
0
0
0
0
0
0
ds
0
0
0 0
0
0
0
1
0,5
0
0
0
-0,5
-0,5
-0,5
10
5
0
0
0
0,5
4,5
0,5
0
0
0
0
5
-0,5
0
0 0
, -0
0
toilet
7
0
0 0
0
0 0
-1
0
0 0
-0,5
0
0
0
0
0
,5
030,5
5
10
-0,5
-0,
0
1
0
0
1, 5 -1,5
0
1
0
0
0
0,5
0
1
0
0,5
0
0
0,5
0
0
0
0,5
0 1
5
0
0
0
-0,
0
1
0
0 0
0
0
0 0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,5
-0,5
5
-0,
0
0
0
4,5
9
-1,5 0
0
1 1
1
0
0
1
0
0
0
1
1
1
1
1
0
0
1
0
1
0
1
1
0
1,5
0
2
0
0
0
0
1
0
0
1
1 1
0
0
1
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
5
-0,
1
1
0
-0,5
0
0
-1
0
0 0
0
0
1
0
0
0,5 1
0
0
5
0
0
-1,
1
5
2
0
0
1,5
0,
2
0
0
-0,5 -1
3 5
0
0
0
0
1
2
1
6,
5
0
b책lplads
0
0
0
0
0
0
-0,
-1
4
0
5
0
0
0
0
5,5
10,5
6
0
0
0
0
0
5
7
0
0
0
0
5
-0,
5,
-1,5
0
5
-0,
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
,5
0,5
0
0
-0
-1
0
0,5
5
-0,
0
-1
-1,5
0
1
0
0
0,5
0
1
0
0
0
0,5
-0,5
1
,5
-0
0 1
2
1
2
0
2
0,5
0
1
2
1
0
1
0
0,5
0
0
0
1
1
2
0
-
1
1
0
1
0
0
2
0
0
0
0
0
0
2
1
1
0
0
1
1
1
2
0
1
1
1
1
0
1
1
0
0
0
-1
1
1
1
0 0
0
5 0,
-1
1 1
0
-1
1
2
0
0
0
0
0
1
0 0,5
1
1
0
0
5
0
0,5
2
0
1
1
0
0,5
0
5
-0,
1
1
2
0
-1,
2
0
0
2
-1
0
0
1
1
1
0
1
0
0
-1 -1
0,5
-1
0
0
5
-1,
1 1
0
0
1
1
0
0
-1
0,
1
5
0
,5 0
1
0
-0
2
0
0
-0,5
0,5
1
0,5 0,5
2
0
-1
1
0,5
1
0,5
2 2
1
,5
0,5
0
-0,
1,5
0,5
-2
-0,5
0,5
0
0
5
0
0,5
-2
-
1
0,5
0
5
-0,
0,5
1
-2
0,5 0
1
-1,5
2
-1,5
0
2
0
-2
0
0
0
0
0,5
0,5
0,5
-1,5
0
1
0,5
b책lplads
1
SEMESTERPROJEKT, FORÅR 2014, LAK + KKA
vejledere Steen Høyer, Sophie Sahlqvist og Peter Rasmussen
Lejr Lejren er placeret nord for og langs med den store landingsbane, som strækker sig over områdets store åbne flade fra øst til vest. I min registrering af området var jeg især optaget af de store åbne flader, som er meget kendetegnende for stedet. Flader som rummer mange forskellige underlag; asfalt/beton, græseng, overdrev, vådområde og søer. Fladerne var udgangspunktet for udvælgelsen af området, hvor byggefelterne samt køkkenhaverne placeres. Først og fremmest er ønsket at friholde det store engområde syd for landingsbanen. Derfor virkede det oplagt at se på de afgrænsede felter, som havde en meget tydelig liniering, her opstået som følge af græsslåningens logik/praktik. Linieringen opfattes som en tydelig reference til den musikalske verden. Og de lige parallelle linier vidner om den stilhed som præger stedet. Med denne reference som udgangspunkt kan containerne opfattes som musik/lyd/ larm i den ellers uafbrudte stilhed. Med det musikalske som et sanseligt billede inddrages udvalgte af John Cage’s kompositioner i opbygningen og fordelingen af de samlinger af containere/byer/byggefelter, som spredes over det aflange område. Samtidig læses de lodrette taktstreger, som veje der bryder de vandrette linier. Desuden er der i kompositionen fordelt et antal bogstaver ud over noderne, disse bogstaver kaldes dynamikangivelser og henviser til den særlige volumen som den udvalgte passage udføres i. Dynamikangivelserne fortolkes her som nedslag og udpegning af steder, som rummer en særlig funktion eller stemning. Køkkenhaverne ligger sig imellem linieringen i det stille rum og fletter sig ind i containerområderne.
Der bliver i opbygningen af strukturen taget udgangspunkt i en kendt størrelse fra området nemlig ‘den gule by’, som skuer over området fra nordsiden. Dette byggefelt rummer langt fra kravet på en bebyggelsesprocent på 100, men det rummer en variation, sammensætning og kendt størrelse.
PROCESTEGNINGER. Her ses et lille udsnit af en stor produktion af tegninger i dette semester. Nederste er særligt inspireret af John Cage, hvis arbejde jeg studerede intens i semestret.
NODEKATALOG. Fortolkning af nodekatalog. Dette repræsenterer de særlige nedslag og steder imellem containerne.
PLANTEGNING, PROCES. En plantegning der op stod som følge af arbejdet med Den Gule By og nodekataloget.
I
Jordvold, rodzoneanlæg
A Frugtlund D Redskabsskur
E Frugtlund F Rodzoneanlæg
G Jordbakke
B Rodzoneanlæg
P Bassin U Rodzoneanlæg
L Maskinrum
Q
M Værksted
S Gylletank
O Frugtlund
J Frugtlund
T Fårefold
N Rodzoneanlæg
C Fodersilo H Vinterstald, kvæg
Y Fodersiloer V Rodzoneanlæg
K Rodzoneanlæg R
PROGRAMOVERSIGT. En oversigt over nye tilføjede elementer og programmer til området. Eksempelvis A: Frugtlund, B: Rodzoneanlæg og C: Fodersilo
X Frugtlund
Udsigtsårn
Halmlager
AKSONOMETRISK UDSNIT. Containere, drivhuse og nyttehaver.
SEMESTERPROJEKT, EFTERÅR 2013, LAK
vejledere Steen Høyer og Sophie Sahlqvist
Gartnerihøjskole
Ved Sankt Hans, Roskilde Fjord Tæt på Roskilde by ved Roskilde Fjord ligger Skt. Hans Hospital, som er opdelt i to områder østhospitalet og vesthospitalet, de to områder er forbundet af en allé af lindetræer (Bistrup Allé). I dag udnyttes mange af bygningerne i vesthospitalet ikke længere som en del af det psykiatriske hospital, men man er i Roskilde Kommune langsomt ved at samle funktionerne i østhospitalet samt forflytte resterende funktioner til regionshospitalet. I dette program ønskes som hovedelement at omdanne området til et bolig-/erhvervsområde med en fordeling på ca. 80/20 samt tilføre området en gartnerihøjskole, der med sit ønske om at skabe en økologisk og selvforsynende produktion for højskolens 50 elever samt lærere er et stærkt image og vartegn for dette nye bolig-/ erhvervsområde. Højskolen er et sted at bo, lære og leve. Her er eleverne omgivet af ‘natur’ og ‘naturlig’ produktion. Fjorden, skoven, det åbne land, dyrerne og årstidernes skiften, som er særlig synlig og vigtig i arbejdet med og forståelsen af produktionen af bæredygtig samt økologisk frugt, grønt og kød. For at fremhæve landskabets karaktér er der foretaget en oprydning, mest markant blandt bebyggelsen. De fjernede bygninger, er hovedsagligt bygninger opført efter 1945. De kvm som fjernes erstattes med nye boliger og erhverv.
C
A
SLOTTET
B
ØVERST: REGISTRERING, SKRÆNTERNE. NEDERST: REGISTRERING, PLATEAUER. Rammernes placering.
1.30o
Ved placeringen af de nye boliger og erhverv er der taget udgangspunkt i Slottet, både placeringen ved skrænten på en udposning/plateau samt den lettere opbrudte ramme, som kan danne rum for sit eget lokale miljø inden for rammen.
1.45o
2.30o
1.60o
3.30o
2.45o
3.45o
3 PLAN
2 PLAN
1 PLAN
3.45o
2.45o
A
3.45o
3.30o
2.30o 2.60o
B
3.45o
C
1.60o+1.45o
TYPOLOGIER FOR NY BEBYGGELSE.
COLLAGE. Højskolebebyggelsen ses bagerst.
RENDERING. Ny bebyggelse/ramme tæt på Gottlieb Bindesbøll hovedbygning på Sankt Hans.
HELHEDSPLAN. Sankt Hans Vest
Eget foto, Saltholm
Eget foto, Amager FĂŚlled
Koncepttegning, bachelor
Eget foto, Fuglsang Kunstmuseum
Eget foto, Saltholm
Workshop, illustration, Kalvebod FĂŚlled
Eget foto, Fakse Kalkbrud
Model, Kongenshus Mindepark
Model, Kongenshus Mindepark