VEJ TIL
BYGHERRES BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET
Forord Bæredygtighed i byggeriet gælder alle former for byggerier, lige fra enfamiliehuse til etageboligbyggerier og fra nybyggeri til renovering. Denne folder fokuserer på at tydeliggøre det bæredygtige byggeris aspekter i forhold til etageboligbyggeri, og hvordan det bedst muligt kan implementeres. Det er vigtigt at skabe en fælles forståelsesramme blandt alle bygherrer, så de kan fremme udviklingen af bæredygtige byggerier. Dette vil sikre at vores globale overforbrug af energi– og ressourcer bliver nedsat, og at det sociale blandt mennesker vil blive styrket. Denne folder henvender sig primært til bygherrer.
2
Indholdsfortegnelse Bæredygtigt byggeri skal prioriteres
s. 4
Fordele
s. 5
Cirkulær økonomi - genanvendelighed
s. 6
Livscyklusvurdering
s. 8
Integrering af brugerne
s. 10
Implementering af bæredygtighed
s. 11
Projektforløbet
s. 12
Referenceprojekter
s. 14
3
Bæredygtigt byggeri skal prioriteres bære-
byggeri
miljø-
bygherre, og derfor er det
materialer
vigtigt, at man som bygherre
har, men faktisk indebærer
ved, hvad bæredygtigt byggeri
bæredygtigt byggeri både et
indebærer,
økonomisk, miljømæssigt og
byggebranchen kan gøre en
socialt
tre
ambitiøs
indsats
aspekter indgår i bæredygtig-
samfund
og
hedscertificeringen
Det
De
fleste
forbinder
dygtighed
med
den
påvirkning
vores
aspekt.
Disse
DGNB,
starter
med
så
kræver
en
alle
i
for vores
forbrugsvaner. en
holdnings-
som Green Building Council
ændring for at imødekomme
Danmark
For-
både
den
udfordringer vi står overfor.
skellige
varetager. aktører
fra
de
klima-
og
miljø-
danske byggebranche står bag valget af DGNB, som den
Der skal sikres en bedre kvali-
standard certificering der skal
tet af bygninger i dag, for at
være
sikre menneskets sociale og
i
Danmark,
da
den
passer bedst på den danske
sundhedsmæssige
vel-
lovgivning.
befindende. De valg der bliver truffet i dag, har langvarige
Byggeriet i sin helhed har et
konsekvenser. Derfor er det
stort
så vigtigt at implementere
ansvar
for
verdens
samlede energi– og ressourceforbrug, og dette kan sikres
bæredygtighed
i
dagens
1
byggerier.
ved et bæredygtigt byggeri. Alt
4
Fordele •
Lavere elregning
•
Lavere driftsomkostninger
•
Mindre CO2 udledning
•
En god langsigtet investering
•
Markedsfordele
•
Sikre rammer for sundhed og trivsel
•
Styrende værktøj til høj kvalitet
•
Bedre indeklima
Fordomme Der er for store økonomiske omkostninger Et bæredygtigt projekt er for tidskrævende Der er for få med erfaring ift. bæredygtigt byggeri
5
Cirkulær økonomi Danmark er allerede i front
At ind tænke genanvendelighed i
indenfor
et projekt kaldes cirkulær økono-
cirkulær
økonomi.
Selvom vi er i front, er vi stadig
mi.
det land i Europa der producerer
eller et byggekomponent kan
mest affald pr. indbygger pr. år.
genbruges med samme funktion,
For at mindske ressourcefor-
kræver
bruget i hele verden, skal bygge-
konstruktionerne mekanisk, så
branchen
at
de er let adskillelige. Dette er
genbruge materialer. Det gælder
ikke kun godt for miljøet men
både
også set ud fra et økonomisk
for
blive
bedre
til
nedbrydnings–
og
renoveringsprojekter, men også i
For
det,
at
et
at
materiale
man
samler
perspektiv.
nye projekter. For at det kan lykkedes, skal der allerede i projekteringsfasen tages højde for, hvilke materialer der skal kunne genanvendes, hvis bygningen senere skal renoveres eller nedbrydes. Bygherre skal derfor være meget bevidst om materialevalg, og skal stille høje krav til genanvendelighed.
6
Vigtigheden
af
at
bruge
en
Eksempel
cirkulær økonomimodel i bygge-
En beton søjle koster 1500 kr. pr.
branchen er stigende. Analyser
ton. Efter montering mister den
viser bl.a., at med denne model
98% af sin værdi, fordi genanven-
vil værdierne af genanvendelige
delighed ikke er ind tænkt fra start.
materialer svare til 4-8 procent af
Når man ikke kan genbruge søjlen
byggeriets værdi. Det har en stor
som søjle igen, bliver den nedbrudt
betydning, da vi indenfor de
og får en værdi på 30 kr., i
næste 40 år globalt set forventes,
modsætning til hvis man designer
at skulle bygge lige så meget som
den til at kunne adskilles og gen-
der er blevet bygget i hele men-
bruges i et nyt byggeri. Ved brug af
neskets historie. På baggrund af
en cirkulær økonomi model, mister
dette, stiger efterspørgslen på
byggekomponenterne ikke værdi,
råstofferne, og dermed bliver
da
værdien
udleder heller ikke CO2 flere gange,
af
genanvendelige
materialer langt større.
de
kan
genanvendes.
De
da de allerede er produceret en gang.1
7
Livscyklusvurdering I en livscyklusvurdering (LCA)
Miljøpåvirkningerne består af
gives der et billede af et givent
de stoffer der bliver udledt ved
projekts miljøpåvirkning lige fra
bl.a.
fremskaffelse
ressourcer og produktion af
materialer,
af til
byggedrift
og
fremskaffelse
af
materialer.
vedligehold samt bortskaffelse og genanvendelse af bygnings-
For
delene. Alle de stoffer der bliver
kvalitet,
udledt i et byggeris livscyklus
vandforbrug optimeres, farlige
har følgevirkninger for miljøet,
stoffer og knappe ressourcer
både nationalt og globalt set.
skal undgås, og bygningsdele
Dette er en væsentligt post
skal forberedes til at kunne
man skal nedbringe for at byg-
genanvendes. Dette hænger i
ge
byggeri,
stor grad sammen med den
derfor er det vigtigt, at det
cirkulære økonomimodel be-
bliver prioriteret højt.
skrevet på side 6-7.2
et
bæredygtigt
at
sikre
miljømæssig
skal
energi-
og
8
9
Integrering af brugerne At integrere brugerne allerede i
møder, hvis det f.eks. er helt
idefasen skaber større
social
nye byområder der skal bygges
bæredygtighed. Bygherre skal
i. Her kan man i stedet for
gøre sig klart, hvilke dagligdags-
bruge referenceprojekter, og
mønstre
drage
brugerne
har.
Det
gælder bl.a. transportformer til
konklusioner
tidligere
ud
fra
erfaringer.
og fra bygningen, herunder i
- Sidst i denne folder er der
forhold til indkøb og institutio-
eksempler på referenceprojek-
ner,
ter i forhold til bæredygtige
bygningens og
færdes
beliggenhed hvordan
inden–
brugerne
og
udenfor
etageboligbyggerier.
hjemmet.
For
at
opnå
social
bære-
dygtighed, kan man med fordel arrangere brugermøder, hvor brugernes behov og ønsker debatteres. Det er dog ikke altid muligt at afholde sådanne
10
Implementering af bæredygtighed Danske ARK har udviklet et
tid på at sætte sig ind i dets
Excel ark, som skal fungere
opbygning
og
funktioner.
Slutteligt
vil
skemaets
som en tjekliste. Med tidens tendenser,
som
cirkulær
økonomi, er skemaet her blevet
væsentligste funktion være, at
optimeret.
rådgiver får et klart indblik i,
Optimeringen indebærer bl.a.
hvad bygherre vægter højest i
en nemmere tilgang til skemaet
forhold
i forhold til bygherre, så han/
byggeri. Dette vil fremgå af et
hun nemt kan gennemgå det,
cirkeldiagram når skemaet er
uden at skulle bruge for meget
udfyldt.3
til
et
bæredygtigt
11
Projektforløbet Når bæredygtighed skal implementeres i et byggeri, skal det ind tænkes fra idefasen og til det skal renoveres og/eller nedbrydes. Således er der mulighed for størst mulig genanvendelse af alle materialer. Både planlægning og projektering skal altså laves ud fra et helhedsperspektiv og skal have øje for livscyklusvurdering. •
•
•
•
•
•
Idefase I idefasen skal det allerede være klart hvilke krav der ønskes i forhold til det bæredygtige byggeri. Det er også her brugerne skal integreres for at opnå større social bæredygtighed. Design for drift og vedl. samt genanvendelse Projektet skal fra start designes med fokus på miljøpåvirkninger og ressourceforbrug Projekteringsfase I projekteringsfasen bruges den cirkulære økonomimodel, så valg og oplysninger om genanvendelige materialer nemt kan findes i renoverings– og nedrivningsfasen. Udførelsesfase I udførelsesfasen er det vigtigt at holde fast i den bæredygtige tankegang. Drift og vedligehold Drift og vedligehold minimeres ved at planlægge det allerede i designfasen. Planlægningen omhandler bl.a. detaljerede instruktioner til servicering og brug af bygningen, både i forhold til driftsherre og brugerne. Renovering/Nedbrydning og genanvendelse Et projekt der er designet til genanvendelse sparer miljøet for unødvendig CO2 udledning. Skal bygningen rives ned, kan andre projekter få gavn af byggekomponenterne, da de kan skilles ad og genanvendes.
12
13
Referenceprojekter FBAB Lisbjerg
- Bygherre: AL2bolig ”Vi bygger bæredygtig fordi, vi som virksomhed har et stort ansvar over for samfundet, at det vi bygger er bæredygtig” Tage Mortensen, byggekoordinator, AL2Bolig
Fasanvangen
Vonsildhave
- Bygherre: Lejerbo
- Bygherre: Kolding Kommune
14
Bilag - Tjekliste for bæredygtighed i etageboligbyggeri (Excel-Ark)
Kildehenvisning: 1
- www.mth.dk
2
- www.bygningsreglementet.dk
3
- www.danskeark.dk
Denne folder er udarbejdet i forbindelse med mit bachelorprojekt som bygningskonstruktørstuderende, efterår 2016
15
Af Michaela John, 2016
16