Chemistry by design by Mie Ramdal

by Mars Curiosity

Denim jeans

Sundhed Kampen mod krĂŚft

Naturvidenskab En tur i botanisk have

En lys fremtiden som arkitekt 1

Carlsberg Bryg din Ă¸l hos os!

INDHOLD 4

Leder

Lav dosis - høj effekt?

6-8

Det perfekte juletræ

8-11

Vores olie slipper op!

14-15

GEA Niro - en virksomhed i udvikling

Rundvisning på Carlsberg

Ølbrygning

Toldfrit område

Himmelstigen

20-21

VM Bjerget - verdens bedste boligbyggeri

Dagens grin

Christiansborgs slot

Århus Universitetspark

Medicisk Museion

28-29

Spis broccoli

30-31

Modeomvæltningens nutid

32-33

Optisk kommunikation er vores dagligdag

12-13: GEA Niros farmaceutiske spraytĂ¸rring

22-23: Verdens bedste boligbyggeri

34: Curiosity 3

Leder – Vi er i et kapløb med tiden

Anne Cathrine Nielsen (redaktionen), bioteknologi Vi har alle en tanke om den udvikling der sker dag for dag. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er teknologien både tidløs og uundværlig. Der vil altid være fokus på, hvad man kan gøre bedre, billigere og ikke mindst mere miljøvenligt. Dette er vigtigt at tænke over, hvis verden skal overleve både på det menneskelige plan, men også på verdensplan.

andre materialer, så skal vi have et overskud af energi, som kan give en bæredygtig og samtidig en miljørigtig fremtid. Energi er og bliver noget af det mest omtalte i vore dage og derfor er alle nye teknikker en stor frembrusende teknologi, som vil kunne ændre vores miljø. Når vi så i fremtiden får udnyttet vores nye teknikker vil det kunne påvirke den sygdomsramte del af vores befolkning, som er ramt af kræft.

København er et eksempel på en hovedstad, der er i fuld gang med, at udvikle sig fra det mest miljøvenlige bioethanol til byens øjne, der kigger på nye og moderne bygninger, hvis materialer og udformninger er et gennemtænkt stykke arbejde. Det er et bredt spektrum, som koster mange penge, men som er så vigtig for vores planet og ikke mindst os selv som individer. Vi er nødt til, at tænke miljø og sundhed som en helhed over vores eget bedste. Miljøet afspejler vores sundhed og med det i vores tanker, så burde vi måske tænke lidt mere over, hvordan vi lever.

Når det så er sagt, så kræver det en stor økonomisk bevidsthed, men som på længere sigt vil kunne betale sig og ikke mindst vil kunne hjælpe hele verden med, at gå en bæredygtig fremtid i møde. Hvis vores sundhed på den måde kan blive bedre, vil vi helt klart også kunne spare penge på det område. Arbejdspladser har brug for stabil arbejdskraft og derfor er det så vigtigt, at vi kan udnytte arbejdskraft bedst muligt. På netop det plan har udviklingen også taget et stort skridt. Der er skabt nye teknologier i form af robotter, som hjælper os til at yde det bedste vi kan. På den måde begynder fremtiden at tage form, selvom vi slet ikke er færdige med at udvikle, og det er her, hvor vi kommer ind i billedet. Vi er næste generations fremtid. Det er os der skal drive bæredygtigheden og sørge for, at udvikle ny teknologi, som en forudsætning for, at vores planet vil kunne overleve i bedste velgående. Vi må beskytte vores natur og vores dyr og os selv. Den eneste vej til en succesrig bæredygtig fremtid er udvikling og teknologi.

Men hvad er sundhed? Vi skal spise rigtig og dyrke meget motion, men når vi tager en løbetur indånder vi giftigt bilos og det vi spiser er belagt med miljøgifte. Dette er et faktum af, at vi bliver nødt til, at tænke kreativt, hvis vores befolkning ikke skal ende op med en sygdom som kræft eller lignende. Derfor er teknologien uhyre vigtig for os. Udover dette skal vi helst kunne udnytte mere energi end der bliver brugt. Om det så er teknikken bag ølbrygning eller teknikken til, at udvinde bioethanol eller

Lav dosis – høj effekt?

Kristine Strunge, bioteknologi Vi har i dag den opfattelse, at hormonforstyrrende stoffers koncentration er lige proportionel med effekten. Det vil sige, at man har troet ind til for nylig, at jo lavere dosis, jo lavere effekt, og omvendt, med høje koncentrationer. Sådan er det ikke nødvendigvis. Vi er muligvis på vej mod et paradigmeskifte inden for opfattelsen af hormonforstyrrende stoffer. Et paradigmeskifte, hvor paradigmet som handler om monotone dosis-responskurver falder til jorden. Man har nemlig opdaget op til flere spektakulære ting omkring hormonforstyrrende stoffer og kombinationerne af forskellige hormoner. Laura Vandenberg, hormonforsker ved Tufts Universitet i Amerika, har skrevet en rapport om mere end 100 forsøg med hormonforstyrrende stoffer, hvor det er dokumenteret, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem dosis og effekt – især ikke i de små koncentrationer. Rapporten, der er døbt Vandenbergrapporten, har sat gang i det, at vi muligvis er på vej mod et paradigmeskifte.

hidtil troet, da man jo godt har kendt til risikoen ved brug af stofferne, men man har brugt mængder så små, at man har regnet med at det ikke har været skadeligt. Det viser det sig nu, at det kan være skadeligt, så derfor burde lovgivningen på dette punkt strammes. Som det ser ud i dag, er der ingen definition på, hvad et hormonforstyrrende stof er, men man ved at stoffer som Bisphenol A og ftalater er hormonforstyrrende. Når et stof er hormonforstyrrende vil det sige, at det kan fungere på samme måde som kroppens hormoner, eller påvirker niveauet af naturlige hormoner i kroppen. De er derfor skadelige og kan f.eks. medføre kønsrelaterede kræftsygdomme. Når der skal lovgives på området, som EU’s kemikalieudvalg, REACH, vil gøre i første halvdel af 2013, er det meget vigtigt, at der ikke bliver sat en nedre grænseværdi. Det er det, fordi at selv meget små mængder af hormonforstyrrende stoffer kan vise sig, at være skadeligt, da kroppens hormonsystem selv arbejder med meget små mængder, og derfor er let påvirkelig af hormonlignende stoffer. Der skal også lovgives på området omkring testning af hormonforstyrrende stoffer. Som det ser ud i dag, er der ikke opstillet nogle specifikke kriterier for, hvordan man kan teste om det stof er hormonforstyrrende. Det er normalt kun at teste for dødelig og leverskader, men hormonforstyrrelser kan være langt mere komplekse, så det er nødvendigt med en række undersøgelseskriterier.

Ikke nok med at det er dokumenteret, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem dosis og effekt, er det også dokumenteret, at den såkaldte cocktaileffekt kan ske. Cocktaileffekten, kan både ske således at kombinationen af de forskellige hormoner adderes og effekten bliver summen af de forskellige hormoners effekt. Derudover kan der også ske en synergetisk effekt, hvor hormonernes samlede effekt bliver større, end hvis man bare havde adderet hormonernes effekt. Dette er farligt, ikke mindst fordi at det ikke kun sker med syntetiske hormoner, som f.eks. er i plastik eller kosmetik, men også kan ske i samspillet mellem syntetiske og naturlige hormoner i kroppen.

Vi må som borgere i dette samfund, hvor det er muligt at bruge andet en hormonforstyrrende stoffer, sætte vores lid til, at lovgivningen bliver strammet, og vi ikke ufrivilligt skal udsættes for, hverken store eller små mængder hormonforstyrrende stoffer.

Det er fint, at det nu er dokumenteret at hormonforstyrrende stoffer er endnu farligere end

Det perfekte juletræ

Simone Brandt, bioteknologi Udvikling er over alt, og nærmest alt kan optimeres, selv julen. Juletræsproduktionen, er for mange skovbru, den vigtigste indtægt på året. Nye teknikker indenfor kloning og gensplejsning skal optimere høstudbyttet og kvaliteten af blandt andet Nordmannsgran. somatiske kim vokser under sterile forhold i en petriskål eller i en flaske på et laboratorium, hvor forskere får dem til at dele sig igen og igen. I en lille petriskål, med 10 cm i diameter, kan man få mange tusindvis af planter. Hvert lille kim på pladen er ens, og udvikles til et lille træ. Disse kim flyttes til andre typer agar(den ”jord” de står i), alt efter hvor langt de er i modningen, efter ca. 8 måneder overføres de til tørvebriketter, og herefter kan de plantes ud i naturen.

Celle- og vævslaboratoriet i Botanisk Have I dag er det langtfra alle juletræer der kan benyttes, idet de f.eks. har 3 toppe eller bunden er ujævn. Dette gør det svært for juletræsproduktionen at komme af med alle deres træer, og her er derfor plads til udvikling. Grantræer bliver først fældet omkring 8-12 år efter de er blevet plantet, dette betyder at kloning en langsommelig proces. Fordi frøene der skal klones bliver taget fra, på et meget tidligt stadie, er det umuligt at forudsige, hvordan træet vil se ud. På den måde er det nødvendigt at plante de klonede træer ud, og herefter gå tilbage til nedfrosne frø, og udtage dem der var ”bedst”. På den måde er det muligt at finde de optimale træer, og klone netop dette træ. På Celle- og vævslaboratoriet arbejder de blandt andet med kloning af juletræer, for at optimere dem.

Opbevaring af kim

Det er også forskelligt fra land til land, hvordan det perfekte juletræ ser ud. Nogen vil have dem lange og tynde, andre tykke og lave. Kunne man så lave forskellige jueltræer til forskellige kunder, alt efter hvad der er ”in”?

Det tager lang tid

Kloning til det perfekte juletræ Når de i København kloner deres juletræer, benytter de en somatisk embryogenese. Somatisk betyder krop, og embryogenese er fosterudvikling. Her benytter de kim fra celler i planten, inden de er blevet befrugtet. Disse udvikler sig på samme måde som kimene i frø, der er dannet ved bestøvning. Forskellen er dog at de

inden man kan vurdere træets udseende, og det er derfor nødvendigt at gemme de klonede frø, så man kan ”genbruge” de optimale træer. Dette gøres i deres kultur i flydende kvælstof ved , hvor de kan opbevares indtil markforsøget har afgjort, hvilke træer, der er de absolut bedste. Kvælstof er , og sat sammen med en stærk trippelbinding, og har et kogepunkt på , hvilket gør den brugbar til nedkøling af eksempelvis sæd i en sædbank, men også kimmene fra de klonede juletræer.

on af gensplejsning og kloning kunne det være muligt at fremstille insektresistente træer. Et stof man har overvejet at benytte er lectin(galanthus nivalis agglutin), dette stof udvindes fra knolde af vintergækker, og har vist at være giftig overfor insekter. Dette stof er med held, før blevet isoleret i vintergækkens DNA og gensplejset ind i andre arter af planter, som kartoffel, tobak og raps. På den måde ville et gensplejset ”lectin-gen” kunne reducere eller helt fjerne behovet for sprøjtegifte mod insekter, i forbindelse med juletræsproduktion.

Gensplejsning af insektdræber

Når de gensplejser en cellekultur af nåletræer, lader de et uidA gensplejses med, dette gen har ingen praktisk betydning for cellerne eller planten, men vil få cellerne til at producere et stof, der kan farves blåt. For at se den blå farve, er det nødvendigt at slå planten ihjel, man kan derfor (desværre) ikke producere blå juletræer via dette gen. På billedet kan man se stoffet, der har den blå effekt, som gør det muligt at se hvilke celler der har modtaget plasmidet, og hvilke der ikke har.

Celle- vævslaboratoriet har i samarbejde med Forest Research i New Zealand udplantet de første gensplejsede Nordmannsgran, i dag er disse planter 5 år. Formålet med dette samarbejde er at udvikle et modelsystem, til hjælp med undersøgelse af gensplejsning af skovtræer. Når fordele og ulemper er afklaret, kan gensplejsede juletræer vise sig som et attraktivt og miljøvenligt alternativ til eksempelvis bekæmpelse af skadedyr. Skadedyr er et stort problem for juletræsproduktion. I kommerciel produktion er sprøjtegifte nødvendige, for at beskytte planterne. Dette er problematisk, da giftrester udgør en risiko for påvirkning af omgivelserne, eksempelvis grundvandet. Juletræsproduktion i Danmark, er ikke mulig uden bekæmpelse af skadedyr, uden træerne stiger betydeligt i pris. Man forsøger derfor at udvikle mere miljøvenlige sprøjtemidler, eller fremstille træer, som i mindre grad, bliver udsat for insektangreb. Dette er en næsten lig opgave, men med

uidAs blå virkning foto: Biokemisk Forening Når man taler om gensplejsning, åbner det mange spørgsmål. Er der en risiko for at det gensplejsede DNA spredes gennem pollen? Dette mener forskerne Biokemisk Forening ikke. Idet juletræsplantager oftest bliver afvik-

let i løbet af 10 år, dette er inden træerne kommer i blomst. Herudover foregår produktionen på klart afgrænsede områder, der overvåges løbende.

udseende på et træ, vind, lys, vand og konkurrence fra andre træer om pladsen, vil påvirker hvordan juletræet udvikle sig. Men vi er på vej, mod et optimeret juletræ, der kommes mange penge og energi i forskning og forbedring af julen centrum, træet. Et juletræ man ikke skal bruge hele eftermiddagen på at lede efter, for de ender alle med at være ens.

Det er for tidligt at sælge de klonede juletræer, men i fremtiden, kunne vi alle ende med et ens juletræ? Vi skal huske på at miljø også påvirker

Vores olie slipper op!

Kia Høi Kaiser Egeriis, bioteknologi Vi har i mange år levet på ressourcer, heriblandt olie, som vi alle er klar over er ved at slippe op. I disse tider må vi ty til alternativer og vi skal øve os i at tænke ud af boksen. Hvordan kan vi fortsætte vores luksus liv i Danmark og i resten af verden, hvis vi om 30 år ikke længere har råd til en liter brændstof? Verden som vi kender den hænger i en tynd tråd. Om 30 år vil olien være sluppet op og vi har til den tid måttet betale 50 kroner for en liter benzin. Det er ikke rimelige vilkår i et højt teknologisk land, hvor vi er dybt afhængige. Spørgsmålet lyder altså, hvordan kommer vi uden om den dystre fremtid? stigning og det betyder at prisen på brændstof stiger og det kan vi ikke lide.

Stigende oliepriser Figuren til højre viser fordelingen af prisen på olie igennem tiden. Da vi lige havde opdaget olie var prisen selvfølgelig utrolig høj, men eftersom flere og flere fandt olie, faldt prisen, grundet den store konkurrence. Billigst er bedst. Som det fremgår af figuren begyndte prisen på olie at stige voldsomt igen i 70’erne. Her opdagede man at der var en risiko for at olien engang kunne slippe op. Forskere begyndte at undersøge sagen, men da der stadig blev fundet olie rundt omkring i verden, kunne prisen ikke blive ved med at stige. I starten af 80’erne til slutningen af år 2002 var prisen på olien væsentlig lav. Men prisen begyndte at stige og vi ser stadig en markant stigning idag. Man har simpelthen fundet ud af at vi ikke har ressourcer nok til at dække verden med olie i

Vi må tænke i alternativer og et eksempel er de nye elbiler, hvor biler bliver lavet til at køre på strøm. Men hvorfor udvikle helt nye biler, når man kan tage et benzin eller dieselkøretøj, tilføje et par få ændringer og derved kan den køre på biomasse i form af bioethanol eller biodiesel? Det geniale ligger i at nutidens køretø-

Figuren illustrerer oliepriserne fra 1861 til 2011. (DTU Systembiologi, EduForce).

mere end 30år ifølge pessimisterne. Her følger

jer ikke behøver at blive kasseret og de trygge rammer vi kender til, behøver ikke ændres væsentligt. Så lad os tænke i biomasse og ikke elbiler.

Lignocellulose består overordnet af tre ting. Her snakker vi: -

Første generations biomasse Da man i 70’erne opdagede at verdenens kilde til brændstof kunne løbe ud indenfor et par generationer, begyndte man at forske. Nogle af teorierne begik sig på at udnytte biomasse, altså organisk materiale der har været levende. Vi skelner imellem første og anden generations biomasse. Første generations biomasse, handlede om at man ville udnytte ressourcer, som man i forvejen havde uanede mængder af. Amerikanerne ville som altid være forrest i rækken i forhold til resten af verden og de begyndte at opkøbe alt det majs de kunne få fat i. De kæmpe store mængder af majs blev omdannet til bioethanol i Amerika. Problemet med generationen var at der nu kom en efterspørgsel på majs, særligt i Mexico hvor majspandekager blev lavet og levet af i stor stil. Nu havde mexicanerne ikke råd til at købe majs og der kunne derfor ikke laves majspandekager. Men man lærer af sine fejl og der blev lavet strikse regler om hvor vidt man måtte udnytte ressourcer som mennesket skulle bruge. Anden generations biomasse blev til.

Celullose (44%) Hemicellulose (30%) Lignin (26%)

Celullose, som er det halm primært består af, er et polysakkarid, der består af lange kæder af glukosemolekyler. Det er altså 100% glukose. Drøvtyggere kan nedbryde eller fordøje disse polysakkarider ved hjælp af bakteriekulturer og gærsvampe i mave-tarmsystemet. Der er derfor forsket i disse metoder og gærsvampen er særdeles velkendt og studeret, så den kan vi udnytte til at arbejde for os.1 Lignin ligger i halmens cellevæg omkring cellulose og hemicellulose som en slags beskyttende skal. Planten er et levende organisme og har dannet dette forsvar mod andre levende organismer. Hvis mennesket f.eks. spiser halmen vil det såkaldte lignin omdannes til et pesticid og derpå være giftigt. En anden funktion er at lignin ved at udfylde mellemrummene i cellevæggen giver planten mulighed for at stå op. Dvs. at et træ f.eks. kan stå oprejst og undgå at kollapse. På næste side ses en kemisk struktur for lignin. Ved at vise strukturen får man et indblik i hvor svært et stof det er at skille fra resten af lignocellulosen.2

Anden generations biomasse Igen måtte man tænke i alternativer og vi prøver nu at udnytte ressourcer fra affald. F.eks. affald fra mad produktion. Mit udgangspunkt er stængler fra halm, efter inspirationskilde fra DTU, hvor jeg overværede et foredrag om biofuel. Det er sådan at der i halm findes lignocellulose og lignocellulose kan vi ikke fordøje, derfor skal mennesket ikke bruge kilden til føde og det kan derfor benyttes til bioethanol. Et andet udgangspunkt kunne være at samle det organiske affald, som almindelige kernefamilier bare smider ud. Men det kan være svært at få folk til at sortere.

1 2

http://da.wikipedia.org/wiki/Cellulose http://en.wikipedia.org/wiki/Lignin

Det vi skal bruge af halmen, er kun de stoffer som vi kan få gærcellen til at nedbryde og omdanne til ethanol. På den vis får vi produceret bioethanol, som kan udnyttes til brændstof, ved at foretage få ændringer ved køretøjet.

Endoglukanaser EG Exoglukanaser (cellobiohydrolaser CBH) Β-glukosidaser βG

Når vores halm er nået til dette punkt og omdannet til små molekyler ved at blive klippet af enzymer, kan vi foretage en fermentering.

Fra organisk materiale til bioethanol En måde at starte den grove behandling af halmen er ved metoden, vådoxidation. Vådoxidation fungerer på den måde at et reaktionen sættes under opvarmning og under tryk hvor der tilsættes H2O2. Her oxideres lignin, dvs. at lignin forbrændes. Denne metode benyttes gerne, eftersom lignin har en lavere oxidationstemperatur end cellulose og hemicellulose. På den måde kommer vi kun af med lignin, som er det ubrugelige materiale.

En fermentering omhandler brugen af mikroorganismer eller andre levende celler, som bliver dannet til et produkt eller som danner et produkt. Her kommer bioethanol ind i billedet. Via en reaktion som omhandler gærceller kan cellulose omdannes til ethanol. Det kan forklares ved at den omdannede ethanol er gærcellens ekskrementer, altså affaldsstoffer. Det fungerer via reaktionen nedenfor:

Tilbage har vi nu cellulose, hvilket består af glukose og vi har hemicellulose som er knap så sukkerholdig og mest bestående af xylose. Det eneste her vi kan bruge er cellulose fordi vi endnu ikke har fundet en metode til at udnytte hemicellulose. Gærcellen vil simpelthen ikke nedbryde hemicellulose.

Som sagt er der ingen løsning til at omdanne hemicellulose endnu. Gærcellen som benyttes hedder på biokemisk niveau, Saccharomyces Cerevisiae. Igennem en lang proces som har

Herefter tilsættes enzymer, som udnyttes til at klippe bestemte steder på et molekyle. Enzymer er specifikke, hvilket betyder de hver især har en opgave som de er specialiserede i. De fungerer som katalysator for en reaktion, uden selv at indgå, dvs. de kan bruges igen og igen. En god lille illustration ses på figuren nedenfor.

taget en række år, har man vænnet organismen til at tåle en ethanolprocent på op til 15%. Som det fremgår af nedenstående graf, har vi antal celler pr. mL op af y-aksen og tiden pr. minut ud af x-aksen.

Grafen forestiller en gærcelles fase. I starten skal cellen vænne sig til et nyt miljø, men efterhånden bemærker den, i vores tilfælde, at den

De tre typer enzymer der virker til at nedbryde cellulose hedder henholdsvis:

er omgivet af cellulose. Herefter sker en eksponentiel stigning fordi gærcellerne optager cellulosen og deler sig fordi der er masser af næring. Disse gærceller deler sig mitotisk fordi man har valgt at bruge celler der kan dele sig mitotisk for ikke at skabe forskellige celler. Denne type forskning har taget mange år og kun de bedste gærceller er ”avlet” videre på. Dvs. at man ikke ønsker fremstillet ændring i køns celledeling, meiose. For på den måde krydser gærcellerne generne og der dannes en ny celle hvori der kan ske mutationer.

ler vi oprensningen. Vores produkt er nemlig ikke rent men derimod bestående af: -

Lignin rester Ethanol Blandede sukre fra hemicellulose Produkter fra gærcellen vi ikke skal bruge (metabolitter) Xylose

Hvis ovenstående blanding puttes i bilen vil det lave bobler og ødelægge motoren. Det kan vi heller ikke lide, så derfor må vi oprense produktet, eftersom ethanol mindst skal være 99% rent.

Når gærcellerne har omdannet al cellulosen, når de den stationære fase. Her begynder de at nedbryde deres ekskrementer som et sidste forsøg på overlevelse. Man standser derfor processen når cellerne er i slutningen af den eksponentielle fase, for at få mest muligt ethanol.

Problemet med en oprensning er, at der i et ethanol molekyle gemmer sig vandmolekyler. Så koger vi ovenstående produkt så ethanolen i teorien vil fordampe hurtigere end de andre molekyle, vil der gemme sig vand i ethanolen og det gør at ethanolen kun kan opnå en renhed på 95%. Som man måske bider mærke i er hele processen ikke helt optimal. Der skal stadig tænkes i alternativer og verden kan ikke reddes på en dag. Det produkt vi står færdig med fra halm til oprensning, er 95% bioethanol. En metode for at få ethanolen op til 99% renhed, ville være at benytte sig af ultrananofiltrering, hvor et filter kan si ethanolen fra vandet. Vi står altså nu med 99% bioethanol, som kan bruges i vores køretøjer eller til anden brug af energi. Men der går stadig for meget til spilde. Den optimale proces ville være hvis hemicellulosen og ligninen kunne anvendes og udnyttes, så der ikke smides for mange rester væk.

I ovenstående figur foregår fermenteringen. Her kan alt fra ilt til pH styres og optimeres, i forhold til gærcellernes eller det ønskede behov.

Er verden så reddet? Med vores moderne teknologi indenfor elbiler og vores enorme viden, der hele tiden udvides omkring udnyttelse af affald til energi, kan vi måske gå en lysere fremtid i møde.

Oprensning Nu hvor vi har lavet vores fermentering, mang-

Kilder: Mine kilder er henholdsvis et foredrag, samt powerpoint fra Sebastian, Jane og Mikkel fra DTU.

GEA Niros farmaceutiske spraytĂ¸rring Andreas Blichfeldt, analyseteknik

GEA Niro bruger spraytørringstårne til at lave pulver til medicinalindustrien. Når der spraytørres sker det enten i en lukket cyklus eller i en åben cyklus. Den lukkede cyklus tages i brug når man har med giftige stoffer at gøre. Processen indeholder dinitrogen fordi det hjælper med at nedbryde de uønskede stoffer og fordi systemet er lukket, bliver der ikke lukket noget farligt ud. Den åbne cyklus benyttes, når der ikke er farlige stoffer involveret. Begge processer kan bruges, når man vil forbedre kvaliteten af medicin ved brug af spraytørring.

hvordan man ønsker spredningen fra dysen skal være. Der er i alt fem metoder, som kan bruges til spraytørring. Den første metode forbedrer medicins evne til at opløses, fordi mange former for medicin i dag er meget dårlige til at opløse sig i kroppen. Dette kan ske, ved at lave nanopartikler der først er isoleret, men bliver så senere indsamlet under spraytørring. Nanopartiklerne er med til at forbedre opløsningsevnen betydeligt. Den anden måde at forbedre på noget medicin, kan ske ved at man ændrer på, hvor hurtigt et medicinalprodukt kommer ud af en tablet eller pille, og hvordan man kan maskere smagen. Det sker ganske enkelt, ved at lave så fint pulver, at det passer ind i en kapsel med alt det andet stof i kapslen eller pillen. Den tredje måde er at spraytørre på en bestemt måde, som gør, at du kan ændre på pulverets form og hvordan det vil opføre sig. GEA Niros udstyr og viden er også godt når man skal lave medicin, der skal inhaleres. For pulver kan blive spraytørret fint nok til, at det kan inhaleres. Den sidste metode udnytter et bestemt spraytørringssystem, der skaber en ønsket form på pulveret.

Spraytørring fungerer ved, at man kommer sit tørstof ned i spraykammeret hvor det bliver tørret. Jo længere tørstoffet er i dette kammer, jo finere pulver får man. Det er også muligt, at have indsat en dyse nederest i spraykammeret. Derefter kan det komme ud som pulver nederst i kammeret, eller komme ind i en maskine kaldt en cyklon. Her bliver det slået i mindre stykker, før det kommer over i posefilter. Pulveret kommer kun over i cyklonen, hvis det er for stort, og er det stadig for stort, havner det i posefilteret. Der kan bruges forskellige dyser til at tørre med. Der er forskellige modeller, afhængigt af

GEA Niro - en virksomhed i udvikling

Nete Rydén Pedersen, analyseteknik

Frysetørring Når et produkt er frysetørret bevarer det sin næringsværdi, tekstur, form og smag. Det er det friske produkt, hvor blot vandet er fjernet og der er ikke tilsat noget.

muligt at behandle en lang række fødevarer bl.a. frugt og bær, kød og seafood produkter; færdigretter inklusiv babymad, TV-dinners, campingmad, feltrationer og drikke som te og kaffe. I dag er kaffe den største frysetørrede fødevare i verden.

Frysetørring er tørringen af et allerede dybfrosset produkt i vakuum. Der foregår en sublimation, som er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase. I fysik og kemi er sublimation den faseovergang, der forekommer ved tryk og temperatur under tripelpunktet i et fasediagram. Vakuummet tillader isen fra det dybfrosne produkt at gå direkte til damp uden først at passere vandfasen. Det garanterer, at produktet bibeholder det meste af sin oprindelige form, farve, smag og næringsværdi.

GEA Niro er den eneste leverandør af Atlas frysetørringssystemer og udstyr, der anvendes af kaffe-, mad- og den farmaceutiske industri i verden. GEA Niros Atlas CONRADTM frysetørringsproces er designet til en høj volumen og behandling af høj værditilvækst. Tørreprocessen er stort set den samme for alle typer af produkter, men den måde de forskellige produkter er forberedt til tørring varierer betydeligt. Produkter der skal frysetørres inddeles i tre kategorier:  



Væsker: som bl.a. kaffe, te, juice. IQF (Individually Quick Frozen products): som bl.a. stykker af eller hele frugter, bær, seafood, kød og grønsager. Færdige produkter: som bl.a. risretter, baby mad og camping mad.

Den mest komplekse del af frysetørringsprocessen er forberedelse af frysetørring af væsker. Først skal væskerne behandles for at opnå den ønskede tæthed og farve. Koncentratet fryses derefter langsomt på en GAB (Continuous Air Blast), eller en Atlas Rota-fryser for at opnå en solid frossen form. Det frosne produkt granuleres. Granulering er omdannelse af et pulver til et kornet materiale. Denne proces foregår i en vandretliggende roterende tromle, hvor bestanddelene blandes og bliver forstøvet med en lille mængde vand. Dette medfører, at de små partikler klæber sammen til ensartede, næsten kugleformede korn, der som regel har en diameter på

Frysetørrede produkter har også andre fordele. De er ensartet, har en meget lang holdbarhed, kræver ingen køling under opbevaring og de er lette, hvilket gør det nemmere og billige at transportere. Derfor er der stor efterspørgsel på produkterne, fordi frysetørringsprocessen gør det

vægt eller volumen direkte på CONRADTM-bakker, inden de passerer gennem frysetørreren. Produkter til færdigretter indlæses i særlige plastforme placeret i bakker. Frysningen finder sted i en bakkefryser inden yderligere automatisk transport ind i CONRADTM.

få millimeter. Ved granulering bindes bestanddelene sammen, således at de ikke senere adskilles under transportydelser. Granulatet lastes på CONRADTM-bakker for at passere gennem frysetørreren. Alt vejes for at sikre korrekt volumen på hver bakke, så der sker perfekt frysetørring. For at sikre en ensartet og præcis fyldning indlæses bakkerne automatisk vha. specielt udviklede bakke-foderautomater. IQF-produkter fyldes efter

Hvert produkt skal forberedes omhyggeligt for at sikre, at den bevarer sine oprindelige egenskaber og opfylder kravene i det færdige produkt.

Ugens udfordring:

Send svar til: Halmstadgade 6 8200 Aahus N Og deltag i konkurrencen om et valgfrit brugt teknologi produkt.

Issa Ahmed Sundhed og livsstil

Rundvisning på

Issa Ahmed, Sundhed Jeg besøgte sammen med min teknikfagsklasse Carlsbergs besøgscenter i København. Her fik vi et indblik i hvordan firmaet har udviklet sig i alle de år den har eksisteret, men også i hvordan de laver deres mange forskellige typer øl. Vi har arbejdet med fermentering i klassen de seneste uger, så det var spændene at høre hvordan deres fermenteringsproces forgik.

ring og enzymer der skal bruges senere i processen, de store valser hvor bygspirerne bliver knust for at frigøre de dannede næringsstoffer og enzymer, kedlerne hvor blandingen bringes op på en så høj temperatur at enzymerne begynder at dele næringsstofferne i mindre dele, og de store kar hvor blandingen deles i væske og rester af bygspirer.

Første del af rundvisningen forgik på den nederste kælder i området. Der hvor de første tønder med øl blev lagret. Her fik vi så lidt at vide om Carlsbergs historie. Carlsberg er et dansk ejet bryggeriselskab grundlagt i 1847 af J. C. Jacobsen. I dag er Carlsberg blandt de 4 førende bryggerier i hele verden med produktion i over 50 lande, og bryggeriets mest populære mærke Carlsberg sælges på ca. 150 markeder verden over. Carlsberg er godt repræsenteret i Vest- og Østeuropa samt Asien. Især på de skandinaviske markeder såsom Tyskland, Danmark, Norge, Sverige og Schweiz står bryggeriet meget godt. I Danmark er Carlsberg aktiv gennem det 100 % ejede aktieselskab Carlsberg Danmark og ejer desuden malteriet Danish Malting Group.

Herefter kommer de store tanke, hvori bryggen skal fermenteres. Fermentering betyder gæring, og det er i dette led øllet behandles af mikroorganismer. Bryggen bliver nemlig tilsat gær, og når gæren har brugt al ilten i karrene til at formere sig, begynder den proces, der afrunder øllets smag. Gærcellerne begynder nemlig deres såkaldte anaerobe forbrænding, forbrænding uden ilt. Her omdanner cellerne de små næringsstofs molekyler, der blev dannet af enzymerne, til CO2 og alkohol. Det er altså mikroorganismer der har dannet alkoholen i den øl, danskerne har nydt i mange år. Efter den primære fermentering, fjernes den del af gæren der er bundfaldet. Mikroorganismerne nedbryder ved fermenteringen uønskede smagsstoffer, og det er altså også dem der afrunder øllets karakteristiske smag.

Det næste led i rundvisningen er selve bryggeriet, hvor en utrolig mængde øl gennem tiderne

Rundvisningen afrundes med et besøg på deres souvenirer butik hvor man kan købe alt fra fodboldtrøjer fra hold Carlsberg sponsorer, til yderst luksuriøse og dyre øl.

blevet brygget. Her ses de store støbekar hvor byggen ligger i blød for at spirerne kan udvikle næ-

Ølbrygning

Ida Rydén Pedersen, analyseteknik Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvor grundingredienserne er malt, vand og gær. Øl er blandt de mest populære drikkevarer, og nydes verden over. Selvom eftervirkninger ved indtagelse af alkohol er knap så gode, elsker vi stadig at nyde en kold øl. Afhængig af hvilken øl man ønsker at producere, er den grundlæggende bryggeproces ens. Hovedbestanddelene i denne proces er mæskning, urtkogning, filtrering og gæring. Mæskning er ølbrygningens første del. Formålet med mæskningen er at nedbryde stivelsen i malten til sukkerarter, som omdannes til alkohol under gæring. De enzymer, der dannes under mæskningen har forskellige opgaver. Nogle enzymer sørger for at øllet bliver klart, andre spalter stivelse til glukose og maltose, så gæren har noget at leve af.

pH-værdi på mellem 5,4 og 5,6. Når mæskningen er færdig, sies maltresterne – eller masken fra, og tilbage er den søde urt. Masken kan man anvende til kreaturfoder. Næste trin er urtkogning, hvor man tilsætter humle. Formålet med urtkogningen er bl.a. at ekstrahere humlens bitter- og aromastoffer, sterilisere urten og destruere samtlige enzymer. Humle inddeles i to hovedkategorier, bitterhumle og aromahumle, som doseres på forskellig måde og på forskellige tidspunkter under urtkogningen eller eventuelt senere under gæringen, hvilket kaldes tørhumle. Efter urtkogningen, filtreres humlen fra

Mæskning Mæskningen foregår ved at opvarme malten med vand i forskellige intervaller, afhængig af hvilken øl man ønsker. Der findes et hav af forskellige malttyper, som tilsætter øllen farve og smag. Når malten blandes med vand, kaldes det for mæsk. Når man brygger øl, er det ikke kun opvarmningen og mæskemetoderne der har en betydning for øllens smag, men også den mængde urt og ekstra vand, man tilsætter. Brygvandets hårdhed- og surhedsgrad spiller ligeledes en rolle for enzymaktiviteten. Mæsken bør være svagt sur med en

Gæring Ølbrygningens væsentligste delproces er ølgærens alkoholproducerende virkning. Gær er encellede svampe, der ved forgæring omdanner sukker til alkohol og de udskiller aromastoffer til øllet. Overordnet kan man inddele gær i overgærstammer og undergærstammer. Når gæren er tilsat øllen, vil gæren formere sig, så længe der er ilt tilstede. Den alkoholproducerende gæring kan først begynde, når ilten er opbrugt. Gærens vigtigste formål er at udnytte gærcellernes anaerobiske stofskifteproces, der bevirker omdannelsen af sukker til alkohol, i form af ethanol, og til kulsyre eller kultveilte, CO2. Når gæringen er færdig, skal øllen eftergære på flaske, inden den kan nydes.

Toldfrit område

Maja Hedegaard Kristensen, arkitektur og rum I 1847, lancerede J.C. Jacobsen sin første øl på det danske marked. Han var den første i Danmark, der producerede bayersk øl. J. C. Jacobsen opkaldte sit bryggeri efter hans eneste søn, Carl, delen Berg kom til navnet efter som at han placerede sit bryghus på toppen af en bakke udenfor København, altså kom navnet ud fra Carls bjerg og blev til Carlsberg. Udover sin interesse for øl bryggeri havde J. C. Jacobsen en stor interesse for naturvidenskaben. Som indgangsparti til at hans bryggeri, som havde ændret navn til Gamle Carlsberg, efter en konflikt med sin søn Carl, der havde åbnet et bryggeri lige ved siden af ved navn Nye Carlsberg, satte J. C. Jacobsen Stjerneporten. Det var kun igennem den port at man kunne komme ind på Carlsbergs område, som var indhegnet og bevogtet. Grunden til den strenge bevogtning og indhegningen var, at Carlsbergs område var toldfrit, og først når øllen forlod området blev der pålagt told. Det betød at medarbejderne på bryggeriet hver morgen skulle tjekke ind og hver aften skulle tjekke ud. De kunne på denne måde også drikke alle de toldfri øl, som de havde lyst til. Det var også kun ansatte og J. C. Jacobsens familie, der kunne passere porten til Carlsberg. Stjerneporten blev opført i 1883, og blev tegnet af arkitekten P.C. Brønecke, som var en dansk arkitekt bosat i København. P. C. Brøncke har kun tegnet bygninger i København, andre af hans værker er for eksempel Palmehuset i botanisk have, Brønsalen og Laboratoriebygning på Vesterbrogade. Stjerneporten er en støbejerns bue, der forbinder de to granitsøjler som udgør porten. Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium, det er et materiale der siden 1700-tallet er blevet brugt meget til konstruktionsformål og til udsmykning. Der hvor støbejernsbuen og granit søjlerne mødes er der skrevet fire årstal. 1847, årstallet for Carlsbergs første bryg. 1883, årstallet for portens opførelse. 1867, Gamle Carlsbergs store brand, hvor kun nogle enkelte lager bygninger stod tilbage. 1870, Anneksbryggeriets opførsels år, dette blev forpagtet til sønnen Carl. På toppen at Stjerneportens bue, ses en tolvtakket stjerne. Stjernen var det gamle varemærke for det Gamle Carlsberg som J. C. Jacobsen fik indført i 1881. Stjernen og Gamle Carlsberg er forgyldt, og Stjerneporten er i dag fredet. Sammen med Stjerneporten står et fyrtårn, kaldet kridttårnet. Kridttårne er portvogterens bolig, og er udformet som et fyrtårn fordi, Carlsberg var nogle af de første der fik elektrisk strøm i København, derfor valgt J. C. Jacobsen at bygge vagthuset som et fyrtårn som kunne ses på lang afstand og lyse gaden op om aftenen. Fyrtårnet bliver kaldt kridttårnet fordi det er bygget i kridtsten, kridtstenene er muret op med tykke furer og sat på en granitsokkel. Den store glaskuppel på toppen af tårnet, var så lyset kunne spredes til alle sider. Gl. Carlsberg indførte elektrisklys på deres produktion i 1882, og var nogle af de første i København. Tårnet er opført samme år som porten, 1883, og er tegnet af samme arkitekt, P. C. Brønecke. På tårnet står J.C. Jacobsens valgsprog, ”Arbejde og nøjsomhed”.

Himmelstigen

Morten Uldal Hansen, arkitektur og rum Vor Frelser Kirke blev opført i 1682-1692 af generalbygmesteren Lambert von Haven. Den blev bygget i Christian 5. regerings tid. Kirken er bygget med røde teglsten og med barokke hollandske former. Kirken er opført uden det spir som vi ser i dag, det var først under Christian 6. at byggeriet af spiret startet, men det blev ikke færdig gjort i hans leve tid, derimod kunne Foto: polfoto.dk Frederik 5. indvie tårnet d. 28 august i 1752. Kirkens indvendige rum udgøres af fire hvælvinger, der er båret af fire søjler. Tårnet er tegnet af arkitekten Lauritz de Thurah. Inspirationen kommer fra kirketårnet på Sant’Ivo alla Sapienza, som Lauritz de Thurah så på en dannelses rejse til rom, det tårn havde et spir med en snoet opgang, der fik det til at stå frem som et lille Babylons tårn. Spiret på Vor Frelser Kirke er bygget af træ hvilke gør at, modsat spiret på Sant’Ivo alla Sapienza kunne bygges meget højere, fordi det ikke var bygget af sandsten. Der går desuden en myte om at arkitekten, Lauritz de Thurah, skulle have begået selvmord ved at springe ud fra spiret, fordi at det modsat

kong Frederiks 5. ønske, snoede sig højre om. Dette er dog ikke sandt, da kongen var meget tilfreds med det nye varetegn for sin by. Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, som begynder ved vægtergangen og derfra løber hele vejen op, på vejen op af trappen er der et forgyldt jerngitter. Øverst på tårnet er der en forgyldt globus. Kristus-figuren står oven på globussen, er lavet af kobber med for at forhindre at det irer, er ovre fladen på figuren blevet forgyldt, Kristus-figuren er blevet skabt af Jacob Høvinghof. Ir opstår, når grundstoffet kobber bliver udsat for en blanding af Fakta Der er 400 trin op til toppen af tårnet, hvor de 150 er udvendige rundt om spiret. Tårnet er næstern 100 m højt. Desuden snor trappen sig højre om spiret, fordi så kan man forsvare det, med sin højrehånd mens man holder fast ved jern gelændret med den venstre. Jordkuglen på toppen af tårnet kan rumme 12 voksende mænd og er 2,5 meter i diameter. Kristusfiguren er 3 meter høj. svovldioxid, kuldioxid og vand. Kobber der udsættes for vind og vejr, får et tyndt lag ir, der består af mineralet malakit . Der går ca. 3-15 år før at kobber bliver grønt på grund af ir.

VM Bjerget – Verdens bedste boligbyggeri Rasmus Attrup, Arkitektur og Rum.

M bjerget som er tegnet af Bjarne Ingels har vundet adskillige arkitekturpriser, blandt andet verdens bedste boligbyggeri. Byggeriet er lavet i forbindelse med mange nye byggerier på Ørestaden. Der har været meget fokus på det grønne, på miljøet, og derfor lever parkeringshus og boliger i symbiose i bjerget.

de som et traditionelt boligbyggeri med et separat parkeringshus. Det var her Bjarne Ingels så en oplagt mulighed for at lave en sammensmeltning af de to bygninger. Bygningen i sig selv er utrolig flot. Den har et meget dynamisk udtryk, som ellers er en sjælden ting, når man har med parkeringshuse at gøre, da de ofte bliver meget statiske og tunge i deres udtryk. Formålet med konstruktionen var også at skjule bilerne, da det netop giver Ørestaden det helt specielle åbne og miljøvenlige udseende, der ofte går igen.

Udsigt over Ørestaden fra tinden af bjerget - Foto: Rasmus Attrup

Sammenspil med resten af Ørestaden Hele Ørestaden er en meget ny bydel i København, og rummer nogle af byens mest spektakulære bygninger. Hele Ørestaden har meget fokus på miljøet, i forbindelse med, at det hele er meget nyt, og udviklingen går i de fleste tilfælde mod noget mere miljøvenligt, da det har været et fokuspunkt de seneste år – og VM Bjerget er ikke en undtagelse. Byggeriet starte-

bilkulturen. Ørestadens meget åbne tema går også igen her. De har også bygget det meget højloftet for, at det skal virke mere indbydende, og ikke et sted man er bange for at parkere sin bil sent om aftenen.

Bil-katedral Et sted der også giver udtryk for at være specielt åben er selve parkeringshuset. Bjarne Ingels kalder selv den 2/3 af bygningen, som består af parkeringshus, en katedral for

Verdens største billede Hele VM Bjerget er en meget original bygning, og facaden er ikke nogen undtagelse. Selve parkeringshuset er blevet skjult af 1200 aluminiumsplader. Aluminium er et godt materialevalg til bygningen her, for det første afgiver let varme, og føles derfor ofte koldt, hvilket er en meget god detalje idet det skal symboliserer et bjerg (der som regel er koldt). Aluminium er også smart at bruge pga. af sit kolde metalliske udseende, men også fordi hver af aluminiumspladerne er blevet hullet, så når man ser bygningen på lang afstand danner alle hullerne et billede, faktisk verdens største billede, af Mount Everest.

Bjerget set fra sydsiden - foto: Polfoto

En Cambodjansk tempelruin En anden meget karakteristisk detalje ved byggeriet er Bjergets sydvendte side. Når man ser bygningen udefra, virker den meget overvældende, da den højeste side også er vendt ud mod Ørestaden, men den virker og meget kold i sit udtryk. Dette ændrer sig dog når man ser den fra syd siden. Her har alle lejlighederne deres egen private have, hvor det i modsætning til frontens kolde metalliske udseende, er lavet i en mørk varm træsort, som giver Bjerget et helt andet udtryk og giver mulighed for, at beboerne kan nyde solen (selv på en bjergtinde).

Her havde et materiale som kobber været mindre velegnet. Hvis kobber bliver udsat for vind og vejr, sker der en kemisk proces, som betyder at overfalden bliver betrukket af et karbonatholdigt grønt lag ir, som består af mineralet malekit som har den kemiske formel: . Dette lag af ir, ville altså kunne ødelægge billedet af Mount Everest. Ud over at billedet giver bygningen sit meget ikoniske udseende, og forstærker navnet, har hullerne i aluminiummet også en funktion. De ventilerer nemlig hele parkeringshuset. Hele Bjerget er altså fuldstændig gennemtænkt, og intet er tilfældigt, og det er sådan nogle små detaljer, som er med til at sikre et bedre miljø.

Alle haverne er lavet som en form for plantekasser. Disse plantekasser rummer forskellige blomster, så de kan være med til at give Bjerget et mere realistisk udtryk, da de netop ændrer farve afhængig af årstiden, desuden er de fyldt med klatreplanter, som Bjarne Ingels håber at får bygingen til at ligne en cambodjansk tempelruin, når de gror over hele bjergsiden.

Bjerget-Foto:Polfoto

Verdens bedste boligbyggeri

Marie Carstensen, arkitektur og rum

Da udviklingen af Ørestaden blev sat i gang var der mange arkitektfirmaer der kom med forslag til hvordan bygningerne på de forskellige grunde skulle se ud. Dette gjorde arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group (BIG) også. Firmet blev tildelt 3 grunde hvor 3 af deres arkitektoniske bygninger skulle opføres. Dette var Bjerget, som er en blanding mellem parkeringshus og boligbyggeri, VM husene som er boligbyggeri og 8 tallet som er en blanding mellem erhverv og bolig. 8 tallet er placeret ude på Amager Fælled, hvilkede er et fredet natur område, hvilkede også sikre udsigten for beboerne, da der ikke må bygges længere ude end 8 tallet. I 2011 i Barcelona blev 8 tallet kåret til ”Verdens bedste boligbyggeri”. Bygningen består 3 slags boligtyper og et erhvervs niveau. Disse typer for brug er opbygget

ligesom en lagkage. Det nederste lag er erhverv, da de oftest vil have kundekontakt på gadeplan, det næste lag er huse der minde om kartoffelrækkerne der er beliggende i København, disse boligtyper har en lille have samt en gangsti der forbinder alle lejlighederne med hinanden. De næste niveauer er lejligheder og derefter kommer det sidste lag som er penthouse lejligheder. Grunden til at man bygger forskellige boligtyper, er fordi der bosætter sig en blandet folkemængde. 8 tallets unikke form var ikke grundideen, men en form der er opstået efter behov. Oprindeligt var ideen en firkantede bygning med et byrum i midten, men så krævede man, at det skulle være muligt at komme nemt fra den ene til den anden side af bygningen. Derfor valgte man at krydse de to sider og dermed danne denne unikke 8 tals form.

Derudover vidste de at erhvervsejendomme ofte køler deres rum ned, hvor boliger oftest varmer deres op, derfor sænkede man erhverv niveauet i de to solvendte sider, og løftede det i den mørklagte side. Derefter tryggede de det ene hjørne helt i bund for at åbne op for sollyset ind fællesarealet. I det punktet hvor 8 tallets sider krydser hinanden, er ejendommen ikke egnet til beboelse, da der ingen vinduer ville være her. Dette rum er derfor blevet udnyttet til fællesområde for bygningens beboer, hvor der er festlokale, biograf og andre fællesrum. Da der er blevet hevet og skubbet på bygningens hjørner, har det betydet at der hele vejen rundt langs bygningen er blevet dannet et gangareal, der kan sammenlignes med gangarealer i bjergbyer, hvor vejene slanger sig langs husene. Den samme atmosfære er der blevet dannet i dette boligbyggeri.

Arkitekturen i boligbyggeriet indbyder til socialt samvær mellem beboerne, det kan både være på de store planlagte fællesarealer, rundt på gangsystemerne eller nede på cafe 8-tallet. Et af Ørestadens store emner var det grønne og det blå element, dette har Bjarke Ingels Group opnået ved, på den vinkelede side af bygningen, samt på hele taget af byggeriet er der planter. Dette grønne tag skulle hjælpe med at suge noget af den ekstreme mængde regnvand som falder i Københavnsområdet. Alle de kartoffellignende huse, samt penthouselejlighederne er udstyret med haver, som også er med til at opsamle regnvand. Det blå element er opnået fordi, der løber vand ved den vestlige side af byggeriet.

Dagen grin Månedens horoskop: Fisken vil i denne måned ende i København. KBH er en farlig by, og du vil højst sandsynlig med en lille promille falde ned af en trappe i centrum af København. Det resultere i at du skal bæres hjem til dit hotel, som har en tom førstehjælpskasse.

Christiansborg slot George Peng Tu, arkitektur og rum 1884 opstod der brand igen i Christiansborg. Branden nåede ikke hen til Ridebanelægget og slotskirken. Efter branden blev der skabt diskussioner og flere arkitektkonkurrencer. Thorvald Jørgensen blev arkitekten, som skulle designe det tredje Christiansborg. Christiansborg er delvist opført i jernbeton med granit beklædte facader. Ved facadens vinduer, kan der ses portrætter af berømte personligheder fra danmarkshistorien samt landets by- og kommunevåbener. Tagbelægning startet, som teglsten, men i 1937-1938 erstattet med kobber, efter en landsomfattende indsamling. Christiansborg i dag er delt midt over, da det sydlige halvdel bliver anvendt af Folketinget og den nordlige halvdel anvendes af Kongehuset, Højesteret og Statsministeriet.

Det andet Christiansborg

I 1794 opstod der brand i Christiansborg, som også gik over kirken. Hovedplanen var at rive kirken ned, men det blev aldrig gjort. Kun Ridebaneanlægget blev reddet fra branden. På grund af branden valgte kongefamilien at flytte til Amalienborg. C. F. Hansen begyndte at opføre det andet Christiansborg i tidens nyklassicistiske stil.

Christiansborg tårn Christiansborgs tårn er 106 meter høj og har fået renoveret sin betonkonstruktion og fornyet kobberbeklædningen. Den øverste halvdel af tårnet som en betonkonstruktion med jern i betonen. Dette medførte, at betonen skallede af, så jernet blev blotlagt og desværre rustede. Alt rusten blev derfor fjernet fra det blotlagte jern, som er blevet behandlet med rustbeskyttelse. Alle materialerne er blevet overfladebehandlet med et materiale, som gør det modstandsdygtig imod vind og vejr.

Riddersalen Riddersalen er udsmykket med en unik serie gobeliner, der viser Danmark historie. Alle de smykke gobeliner kommer oprindeligt fra vikingetiden og frem til nu. Man regner med at det vil holde 100 år længere, da klimaet er ekstra hårdt ved kobber, som befinder sig højt oppe. Kobber er et materiale, som har store fordel, som kan klare sig selv i mange år uden vedligehold.

Da slottet blev bygget færdigt i 1828, valgte kongen Frederik 6. at bruge slottet til repræsentation. Derudover blev slottet også brugt af Højesteret, Den Kgl. Kunstsamling og Oldsagssamlingen. I

Århus Universitetspark

samme grundstruktur og at bygningerne ligner de er ens firkantede klodser på afstand, åbner der sig nogle detaljer for en, når man kommer tættere på, såsom indhak der former sig nærmest som udgravninger af den solide gule bygning, da både vægge og loft i disse har samme gule tegl som facaden, men også organiske bløde buer kommer til syne som en kontrast med den ellers simple geometriske arkitektur.

Jeanet Volf Terpling, arkitektur og rum

Århus Universitetspark, er en arkitektur, der har været under udvikling i 80 år, og selv om de gule bygninger er designet under de samme grundregler, er det stadig forskelle og nuancer imellem bygningerne, der dog ikke forstyrrer helheden. I 1933 blev den første gule bygning i, hvad der nu er Universitetsparken, indviet som Århus universitet, men bygningen blev hastigt for lille til, at rumme alle fagene og de studerende og allerede i 1936 gik tankerne mod en ny bygning. Den nye bygning kom dog først til, at stå færdig til indvielse den 11. september 1946. Grunden til denne længere tidsperiode mellem de første ideer og den færdigstående bygning skyldes, ud over finansiering, også besættelsen den 9. april 1940. Man vidste, at når bygningen stod færdig ville besættelsesmagten beslaglægge bygningen, hvilket førte til at man valgte, at trække byggeriet ud for, at undgå en beslaglæggelse. For at opnå dette længerevarende forløb, blev der lagt mange detaljer og finesser i bygningen, noget man ofte ikke ser da det i de fleste tilfælde ønskes at bygninger skal færdiggøres hurtigst muligt. Denne bygning som er hovedbygningen af Århus Universitet er dermed blevet enestående i dens mange detaljerede udsmykninger.

Selv om bygningerne ligner hinanden, er de forskelige i udsmykning og udtryk. De 80 år hvor Århus Universitet er bygget op på har udvikling og stilen af de forskelige bygninger ændret sig, men også i materialernes mærkning gennem årene er der forskel, både i farve og forfald af forskellige forme, for eksempel svind af mørtel. Når mørtel størkner, foregår det ved denne reaktion:

Men i løbet af årene sker også den omvendte reaktion på grund af fugt og regn, hvilket gør at mørtlen rives med vandet og derpå svinder det mellem murstenene.

Hovedbygningen er designet af C. F. Møller i gul tegl og blev udvalgt til Kulturministeriets Kulturkanon over uomgængelige, danske arkitekturværker i år 2006.

Men selv om dette er tilfældet, spiller de stadig også sammen i en helhed med hinanden og parken. Selv om husene kun er lagt i to retninger ligger de forskud fra hinanden, således at deres placering taget højde, for de naturlige omgivelser af dale og forhøjninger i stedet for, at bore sig gennem landet.

Århus Universitetet består dog nu af flere bygninger, som alle inden for Universitetsparken har samme grund design for eksempel de gule tegl, samt det at bygningerne ligger parallelt eller vinkelret mod hinanden. Men selv om de har den

Medicinsk Museion

I dag bliver 1800-tallets forstand på kroppens virkning stadig brugt, dog i en mere logisk og videnskabelig måde. F.eks. forstås kroppen og

Yusuf Mohamed Jama, sundhed

livet som kemiske reaktioner, dette var både set i

I de tideliger århundrede var den græske teori

1800 tallet og i den moderne verden. I dag kan

omkring lægevidenskab fundamentet til 1800-

man gennem udviklingen af teknologien studere

tallets lægevidenskab. Dette fremvises i det medi-

disse kemiske reaktioner på et højt molekylært

cinsk Museion, hvor hver årstid havde deres eget

niveau. Ligheden mellem 1800-tallets læger og

bud på hvordan kroppen skal forstås. I udstillin-

den moderne verdens læger er, at deres formål

gen ’balance og stofskifte’ fås et tydligt indblik til

var, at helbrede sygdomsramte mennesker, her-

hvordan man behandlede forskellige sygedomme,

med identificer den kemiske reaktion i kroppen

herved ses der en kæmpe udvikling fra 1800 tal-

og derved finde de egnede behandlinger, som

lets lægevidenskab til i dag.

angriber denne kemisk reaktion som skader kroppen. I vores krop findes der hundredtusindvis

Den kemiske krop

af stoffer, hvor der forekommer millioner af reak-

Det humorale krop eller de fire temperamen-

tioner hvert splitsekund. I dag forstår lægeviden-

ter (latin temperamentum – passende blanding),

skaben kroppen som et sammenhængende ke-

blev først beskrevet 400 år f.Kr. af græke-

misk system – mennesker lærer, tænker, elsker,

ren Hippokrates. Dette viste, hvordan en patient

sover, føler sig ovenpå eller triste, er sunde eller

blev analyseret, som et kemisk system i 1800

syge på grund af kemiske reaktioner i vores krop.

tallet. Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil. Den humorale krop bestod af fire kropsvæsker – blod, slim, gul galde og sort galde. Disse fire kropsvæsker skulle være i balance, hvis man skulle undgå sygedom, ifølge 1800-tallets læger. Dette var set som kroppens natur. På gulvet af udstillingen kan der ses forskellige kvaliteter som kold og varm, de blev tolket som årstiderne. Det var lægens job enten tappe eller styrke en af de fire væsker for at kurere sygdom og holde kroppen sund. http://kulturklik.dk/nyheder/nyhedsartikler/bala nce-og-stofskifte

Spis broccoli

som får et forøget indtagelse glucoraphanin, end de normalt får og det kan resulter sig i et formindsket antal af ramte kræftpatienter. For lidt fysisk aktivitet kan også resultater i kræft. I år 2000 kunne 5-6 % af alle kræfttilfælde have været undgået, hvis de kræftramte danskere ikke var overvægtige og fysisk aktiv. Fysisk aktivitet kan variere mellem løb, hurtig cykling eller lignende i mindst 30 minutter dagligt, kombineret med mere intensive aktiviteter mindst 1 time 1 til 2 gange om ugen. Dette formindsker risikoen for at få kræft i tyktarmen, bryst, livmoderhulen, prostata, og en række sjældnere kræftformer.

Thomas Krogsgaard Andersen, sundhed Spiser du tit broccoli? Hvis du ikke gør, så begynd. Broccoli reducerer risikoen for at få flere typer af kræft. Nogle undersøgelser siger, at kost med højt indhold af grønsager fra korsblomst familien, f.eks. broccoli, reducerer risikoen for, at få forskellige typer af kræft. Det der gør at grønsager fra korsblomst familien reducerer risikoen for kræft er, at de indeholder en stofgruppe, der hedder glucosinolater. Glucosinolater er et svovlholdigt naturstof, som blandt andet, giver den skarpe smag i sennep og radiser. Planterne der producerer glucosinolater, har det som udgangspunkt at forsvar sig imod insekter og farlige mikroorganismer. Det er glucosinolat man regner med har den kræftforebyggende effekt. Glucosinolater er vandopløselige anioner.

I dag er der knap 130.000 danskere med hudkræft. Det gør at hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark. Hvert år bliver der registreret mere end 9000 nye tilfælde af hudkræft. Det er næsten, hverdag en dansker dør af hudkræft. Bare med at holde sig til fire råd omkring solbrug, kan men reducerer risikoen markant for at få hudkræft. 1. være i skyggen mellem 12 og 15. 2. Dæk bar hud til, midt på dagen. 3. Brug solcreme, gerne faktor 15 eller højere. 4. Sluk for solariet.

Denne effekt får man især fra broccoli, hvor det primære glucosinolat hedder glucoraphanin. Det er lykkes for forskere på LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet, som de første i verden, at producere glucoraphanin i tobaksplanten Nicotiana Benthamiana, som naturligt ikke indeholder glucosinolater. Deres forsøg viser at det er muligt at overfører generne for glucoraphanin til tobak, altså en anden værtsorganisme end de korsblomstrede planter. De er nu i proces for, at se om de kan producerer glucoraphanin i en mikroorganisme, som gær, Saccharomyces Cerevisiae, der er specialist indenfor produktionen af fremmede stoffer. En succesfuld produktion af glucoraphanin har stor potentiale, hvis man kan skabe en stabil og billig kilde til glucoraphanin, eftersom det også kan bruges til berigelsen af fødevarer eller i kosttilskud. Det medfører, at der er flere,

Alkohol og ethanol, er kræftfremkaldende, og det er klassificeret i denne gruppe som asbest af WHO’s kræftforskningscenter. Folk der dagligt eller ofte drikker alkohol, har større risiko for, at få brystkræft, leverkræft, kræft i mund og spiserør, tarmkræft og kræft i bugspytkirtlen. Den sidste store søn til kræft, er passiv rygning. Der dør hvert år 600.000 mennesker i verden af passiv rygning. 80 % af tobaks røg kan ikke ses, så selv man ikke kan se røgen, kan man stadig være udsat for passiv rygning. Især børn er meget udsat overfor passiv rygning, da deres organer ikke er færdigudviklet. Børn der er udsat for passiv rygning har større risiko for mellemørebetændelse, astma, luftvejsinfektioner, nedsat lungefunktion og vuggedød. Voksne der er udsat for passiv rygning har større risiko for at få lungekræft, hjertesygdomme, luftvejssygdomme og for tidlig død. 28

Det er kun 5 % af lungekræftramte, der overlever. Hvert år er der ca. 4000 personer, der får lungekræft og 90% af dem har aldrig været fast ryger. Så for at undgå at få lungekræft, skal man bare holde sig langt væk fra de områder hvor folk ryger.

hvis man vil leve længere, og undgå kræft, skal man spise sundt -masser af broccoli, vær fysisk aktiv, drik mindre, undgå for meget sol, og holde sig langt væk fra tobaksrøg.

Modeomvæltningens nutid

Sonita Rashiei, Tekstil og Design Mode er ikke defineret, som det var engang. Før gik man efter et modeikon eller det trend, der var der, men nu kan man ikke definere, hvad trend er mere, da mange mennesker selv finder deres stil. Det som ikke er gået af mode lige fra starten, er denim. Det er blevet meget populært, at gå med flere forskellig farver denim eller bare generelt tekstil i flere farver. I dag har vi ikke længere store fabrikker, hvor vi producere tøj, da det er dyrt i Danmark. Derfor får vi det produceret i ulande, hvor arbejdes kraften er billigt, så tøjet kan sælges billigere til kunderne her i Danmark.

Denim Stofmateriale produceres ofte i Indien eller andre ulande. Bomulden bliver høstet ved håndkraft, hvor de plukkes af. Denim som også består af bomuld kommer fra en plante kaldet Gossypium hirsutum. Der er flere forskellige bomuldsplanter, men denne er særligt brugt til tøj. Af al den bomuld der bliver plantet er 90 % af denne art. 5 % af verdens landbrugsdyrkning er bomuld.

dør. De kemikalier de bruger, er eksempelvis pesticider. De nævnte kemikalier er noget af det farligste og skader også under processen til at lave kemikaliet. Som helt tilfældigt også ligger i Indien og skader folk der bor tæt på produktionsstedet. Sprøjtemidlerne gør arbejderne dårlige, og de sprøjtemidler de bruger, er forbudt i Danmark. Da de er farlige. Det er bl.a. Cheminova (som er et dansk firma), som sælger sprøjtemidlerne til de indiske farmere.

Fakta: Tom Heinmann, der er journalist, har tilrettelagt dokumentarfilm som hedder ”Når tilbuddet dræber” Filmen viser, at det er et alvorligt problem, at store, velkendte firmaer tilbyder os varer, som har kostet arbejdernes helbred og miljøet dyrt. Det drejer sig om store respektable firmaer som Føtex, Jysk, Bilka, Netto og Indiska, som måske tror, at de køber tekstiler, som er produceret på en forsvarlig måde. Det viser sig, at firmaerne ofte helt eller delvist får leveret produkter, som underleverandører med meget lave krav til miljø, arbejdsforhold og menneskerettigheder har produceret.

Farvning Også farvningen af tekstiler kan være sundhedsfarlig. Der bliver brugt mange forskellige kemikalier og der bliver brugt forskellige typer kemikalier under farvning processen. Der bliver brugt f.eks. Svovlsyre, klor og Natriumnitrat. Arbejderne går også bare rundt i syren og indånder de giftige dampe. Mange mennesker kan kun holde ud at arbejde i 5 år og så er de for ødelagte til, at arbejde på farvningsproduktionen. Der er ingen sikkerhedsudstyr, som arbejderne kan tage på.

Danske firmaer har købt materiale fra producenter i ulande med dårlige arbejdsforhold. Men de har udtalt, at de ikke vidste noget om denne situation. Vi hører også i den nævnte dokumentar, at arbejderne bliver behandlet dårligt. De bliver slået og må ikke melde sig ind i en fagforening. Hvis dette sker bliver de fyret. Mange af arbejderne er under 14 år.

Desværre giver kemikalierester gener hos forbrugerne. Men heldigvis er det ikke alle farvestoffer, der er sundhedsfarlige, der findes nogle naturlige farvemetoder, som er miljøvenlige. Soya er f.eks. et naturligt farvestof, som farver tekstiler rødt.3 Forbrugerne kan også være med til at bestemme, hvordan tekstiler bliver produceret, hvis vi alle sammen gik efter økologiske produkter. Der findes kontrolmærker, som viser, at tøjet er produceret på en ikke miljøskadelig måde som f.eks. EKO, GOTS eller SKAL.

Sprøjtemidler Til fremstilling af bomuld på markerne bliver der brugt forskellige kemikalier. Kemikaliernes funktion er, at dræbe ukrudt og insekter. Et specielt kemikalie bliver brugt til, at dræbe en type af larver som spiser bomuldsplanten. De er svære at komme af med, når de først er der. Kemikalierne er ikke kun farlige for insekter og ukrudt men også for menneskerne. Folk, der sprøjter med kemikalierne er blevet slemt syge, men da der ikke er andet arbejde, de kan få, bliver de ved med den type arbejde indtil de 31

Optisk kommunikation er vores dagligdag

berne bruger trådløst net, så har de en forbindelse til netværket, der er lavet af optiske fibre. Eftersom datastrømmen betyder så meget i dag samt, at det kommer til at fylde mere i fremtiden, er det altså vigtig at man stadig forsker i optiske fibre. Det gør man på DTU hvor man er kommet op på en hastighed på 1,2 tera bit per sekund. Det er 1200 gange så hurtigt som det trådløst kan gøres, og det er gennem fibre der ikke engang er på tykkelse med et hår.

Simon Asp, Robotteknologi De seneste år er nettet, for den almindelige borger, blevet meget mere betydningsfuld og dertil er der også et stigende behov for en større båndbredde. Men med alt denne betydningsfulde båndbredde, der skal forsyne Danmark, er det også vigtigt, at der er nogle metoder til, at overføre data meget hurtigere end, hvad man kan gøre i et almindeligt kobber kabel. Til dette formål har man allerede i dag opfundet muligheder for at overføre data ved hjælp af optiske signaler.

Figuren viser, hvordan man ved, at tilføre en form for stråling til et materiale, alt efter om materialet er elektrisk negativt eller positivt, kan forstærke eller absorbere strålingen. Fysikken bag er, at elektroner i et atom har en vis energi alt efter hvilken skal det ligger i, så hvis du tilføre energi kan du enten løfte en elektron fra en skal til en anden og derved absorbere energien, eller få en elektron til at falde ned til en anden elektronskal, hvorved der afgives mere energi end der var tilført.

Vi kan bruger nettet til næsten alt. Via smartphone’s, tablets’s og andre apparater kan man komme på nettet for, at søge på alt fra kageopskrifter til porno. Denne netforbindelse er ofte noget vores teleselskaber udbyder i form af f.eks 3G eller det nye 4G net. Det smarte ved denne form for netudbydelse, er, at det er trådløst og at man kan komme på de fleste steder. Men fremtiden er ikke trådløs.

En laser (Light Amplification by Stimulted Emission og Radition) er en lysstråle der passere gennem et materiale der kan skabe emission som forstærker strålen.

For det trådløse signal i dag er ikke særlig hurtigt. Et trådløst net kan i dag ikke overføre mere end nogle Mb per sekund og med det trådløse net er der blevet spået, at man kan komme til at overføre nogle Gb per sek i fremtiden, men det er stadig ikke særlig hurtigt. Hvis det danske net skal forsynes med data, så skal der noget andet til. Derfor har man de seneste årtier forsket meget i overførsel af data i form af lasere i optiske fibre. Det har ført til, at man hurtigt valgte at bruge optiske fibre til, at overføre data til andre verdensdele. For at give et eksempel på, hvor meget data disse optiske fibre kan overføre i dag, så kan man på et uheld i 2008, hvor man kom til at grave et kabel med to fibre over, hvilket kom til at betyde at det danske G3 net blev totalt lammet indtil kablerne var repareret. Selvom teleselska-

Den data der bliver sendt gennem de optiske fibre er ikke i elektrisk form, men derimod i form af lys. Det fungere ved at man sender en laser ind i den ene ende af et kabel, der så kan modtage signalet i den anden. Men laseren er ikke nødvendigvis i stand til at tænde og slukke, derfor er der brug for et andet system, som kan ændre på laseren, så det er muligt at få et binært signal i den optiske fiber.

Det gøres ved at dele lyset op i to optiske fibre, hvoraf den ene går ind i en modulator, som består af et materiale med et andet brydningsindeks end der var i den optiske fiber, hvorefter laserlyset kastes tilbage til den optiske fiber. De to fiber ender til sidst med, at blive samlet igen. Modulatoren får laser bølgerne til at bevæge sig langsommere gennem materialet og derved tager det længere tid at komme til det punkt, hvor laseren samles. Herved kan man skabe en konstruktiv eller destruktiv interferens, hvilket kommer til at optræde som 1’taller eller 0’taller i det binæretalsystem. Der er mange materialer der har mulighed for at ændre deres brydningsindeks så det er muligt af få både konstruktiv eller destruktiv interferens og det er som ofte krystaller.

Konstruktiv interferens

Destruktiv interferens

Men det er kun krystaller af Lithium niobate der lader sig påvirkelig af en elektrisk ladning, hvilket betyder at man kan gøre det lige så hurtigt som computeren kan regne. Derved har vi altså muligheder for, at skabe højere hastigheder på vores internet så, hvor mon vi ender?

Laser gennem modulator.

Curiosity Erik Winther Dirac, robotteknologi På bagrung af forelæsning i Planetariet i København vides det, at Robotten, Curiosity, var den første robot (Mars Science Laboratory) der var lavet til at køre på radioaktivt materiale RTG ( Radioisotope Thermoelectric Generator). Stoffer som fx plutonium-238-dioxid, bliver brugt i rumsonderne Galileo og Cassini. Grunden til, at man har bygget Curiosity til at køre på RTG er for, at undgå at den vil køre død, når den rammer ind i problemer med solcellerne. Før hen har disse problemer taget livet af robotter, der har kørt på Mars' overfladen. De robotter, som har undersøgt planeten, har mistet forbindelsen på grund af mangel på sollys til, at holde deres solceller kørende. Af den grund har man ville forske i nogle mere sikre energiforsyninger for, at undgå tab, da det er svært at få solcellerne til, at modtage sollys. Derfor er det vigtig med en mere stabil og fast energikilde, som kan drive robotterne. Curiosity er noget støre ind de tideliger robotter, der har kørt på Mars. Af den grund har man været nødt til, at lave nye landteknikker og nye programmeringer. Der er blevet brugt 2.5 billioner på dette projekt.

man forberedt på, at den skulle kunne slå sin faldskærm ud og smide den af uden hjælp fra kontrolstyringen der hjemme. Dette vil være smart da kontrolstyringen først vil observere robotten 10 min efter den er landet og på den måde, havde man forudset dette problem, hvorpå den så blev programmeret til selv, at kunne styre sin faldskærm Curiositys vigtigste opgave på Mars er, at tage prøver af sten og karader, som mindede om gamle vandløb. Dette vil kunne give os mennesker tegn på om der har fandtes liv på Mars. Hvis robotten fandt kulstof på Mars, så vil det kunne dokumenteres at der har været samme forhold på Mars som på Jorden i dens oprindelse. Dette vil kunne muliggøre liv i rummet.

Disse nye landsættende teknikker er vigtig for robotten, da den ellers vil gå i stykker under landingen på Mars. De tidligere robotter, der har landet på Mars, har kunne lande med jetmotorer, placeret under selve robotten, som vil sikre robotterne i, at lande sikkert og undgå det hårde sammenstød. Som sagt er Curiosity noget større og tungere ind de tidligere robotter og derfor har man ikke kunne bruge jetmotorer. Tidligere er der sket uheld og fejl, hvor en robot var blevet programmeret forkert. Den var lavet til at slå jetmotorerne fra når den, havde slået støttebenene ud til landing, men de havde ikke tænkt over at støttebenende ville blive slået ud langt før end den landede. Derfor havnede den i en for hård landing og blev ødelagt, men der har også være tilfælde hvor det lykkedes. Senere fandt man på, at robotten, Curiosity, skulle have en faldskærm, der vil kunne give Curiosity en bedre landing. Da de havde sendt Curiosity af sted, var